Søndag den 22. september Også kaldet for den 17. søndag efter

Transkript

1 Livet er både at ånde ind og ånde ud Søndag den 22. september Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er taget fra Lukasevangeliet kapitel 14, 1-11: Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne:»er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?«men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem:»hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?«det kunne de ikke svare på. Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse:»når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du 1

2 hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«luk 14,1-11 salmer: 727, 260, 414, 373, 366 Prædiken: Sabbat ja, for os er der ikke noget der hedder sabbat nej, det hedder søn og helligdage. Men ordene dækker over det samme at livet ikke kun er arbejde og pligt men også nydelse og nærvær og eftertanke. Og at vi 1 gang om ugen lige mærker grunden under vores fødder og takker Gud, som har givet os det hele... En fuldkomment elementær balance imellem at være udadrettet og indadskuende at være i gang og bygge op og at trække sig lidt tilbage og kigge på det jeg har bygget op 2

3 og måske endda se lidt længere end til egne byggeklodser For livet består både af udånding og indånding, og uden en balance imellem disse to går det jo galt vi bliver kvalt.. Som det gør for mange. Førhen gik folk på førtidspension fordi de var slidt op i kroppen i dag går folk på førtidspension fordi de er slidt op i psyken Vores situation er stik modsat situationen i fortællingen om farisæerne der holdt så grueligt alvorligt fri at intet kunne få dem til at stoppe igen 3

4 og det i troen på at de gjorde Gud en vældig tjeneste I dag kan vi slet ikke finde ud af at stoppe med at arbejde, nej, vi knokler og knokler Vi glæder os til weekenden, men kan ofte slet ikke stoppe vores gøren og laden. Jeg mener, hvorofte får I sat jer med en bog lørdag eftermiddag? Alt i hjemmet kalder på én og pludselig er det mandag igen. Pulsen kan slet ikke komme ned, og vi råber op hvis køen i supermarkedet er over 3 mennesker lang, at der er kø på motorvejen fordi Staten er i gang med at udbygge motorvejsnettet for os 4

5 at det tager tid at få taget en blodprøve på sygehuset fordi der også er andre mennesker der har brug for at få taget en blodprøve.. Vi brokker os over køer og ventetider, - fordi vi synes vi ikke har tid til dem. Og vi ser slet ikke at ventetid er små sabbatsøer midt i hverdagen, hvor man kan lave et par knibeøvelser og måske føde en tanke eller bede en bøn, Ventetid er uventet sabbatstid. Gaver af sekunder og minutter hvor du falder ud af hverdagens hamsterhjul og får vidunderligt liv givet.. Men nej, vi får hjertebanken når vi skal stå stille og vente 5

6 og bliver rasende hvis en spørger om hun må komme foran med sine 3 mælk, og dytter hvis ikke bilisten foran lige reagerer på den grønne pil til højre.. Hjertet hamrer og maven snurrer når vi forsinkes, for så når vi det ikke. DET.. DET som er hvad, mon? Hvad er DET der ikke kan udsættes i 3 minutter? Hvad er 3 minutter i vores livsforløb på 80 år? Men at have travlt er blevet det moderne menneskes lov og religion og det ligger dybt i os som protestanter - det med pligten. 6

7 At som gode protestanter skal vi yde før vi kan nyde. For som Luther sagde; mennesket er skabt til at arbejde som fuglen er skabt til at flyve.. Og jo, det med pligten ligger dybt i vores religion; At vi SKAL yde som mennesker at vi SKAL elske vores næste og tænke længere end egen næsetip, men at vi skal være i gang non stop som duracellkaniner, er ikke kristent funderet.. I historien i dag er det hvilen der har antaget en absurd, livsforkrøblende form.. 7

8 Baggrunden er at jøderne tror at sabbatten kan bruges som en medalje i dygtighed.. De arbejder ikke, de rør sig praktisk taget ikke de må ikke læse eller købe ind eller fornøje sig. Og det er så hvad det er. Men hvis der er én der bliver syg på en sabbat og trænger til lægehjælp eller koen er faldet i gylletanken, jamen, så må man og den vente til dagen efter for sabbaten skal jo overholdes Og Jesus må spørge, for hvem er sabbatten lavet? For at behage Vorherre, der selv lagde sig i den himmelske liggestol på den 7. dag? Nej, sabbatten er lavet for os 8

9 - ikke for at vi den dag kan aflægge os ethvert ansvar og lade kloden sejle sin egen sø men for at vi kan ånde ind og tænke ud over dagen og vejen.. Sabbatten er til for os, og som sådan er det os der sætter grænser for den. Og hvis I så vender historien på hovedet og tænker arbejde i stedet for sabbat så er vi blevet som farisæerne der ikke kan finde ud af at sætte grænser for arbejdstiden. For arbejdet eller pligten om I vil har gnavet sig så meget ind i os at mange har svært ved at afgrænse det, så forældre hiver af sted med børnene fra institutionerne talende i mobiltelefon og vi laver mad imens vi checker mails og vi slet ikke kan se vores gamle forældre 9

10 før EFTER efterårsferien med alt det vi skal nå For arbejdet er vores oppe og nede, dag og nat og hele identitet og siger man at man bestemt ikke har travlt ser folk skulende på én og tænker; dovne dyr.. Så hvor jøderne gjorde sabbaten til på den ene side sur pligt og på den anden side noget man kunne bryste sig af: a la min kone døde i gylletanken i går fordi det var sabbat! så gør vi arbejdet til på den ene side en sur, sur pligt vi brokker os over og på den anden side noget vi bryster os af: ja, jeg arbejder så og så meget indforståetse hvor god jeg er, - ja, jeg er så god 1

11 at jeg bliver syg af det og får stress Og så er det at det nærmer sig det med de øverste pladser ved bordet som Jesus taler om.. At den der arbejder mest er den som synes han har gjort det bedst eller er dygtigst og derfor fortjener den bedste plads.. Men kan man altid sætte lighedstegn imellem den der arbejder meget og så den der er dygtigst? Hvorfor er dygtighed altid noget med at yde? Hvornår er store og kloge tanker og dybe opdagelser blevet gjort i travlhed? Hvis ikke vi skal blive til tomme hoveder og ende i åndeligt armod og skilsmisse, må vi slå bremsen i så vi får overskud til andet 1

12 end at tænde for Vild med Dans og forberede os på morgendagens møder. Jeg tror vi skal til at gentænke lidt ydmyghed ind i vores liv igen. En ydmyghed der matcher det kristne budskab om både at have snuden nede i eget spor og gøre sin pligt OG at løfte snuden op af sporet og udvide horisonten til også at omhandle dit medmenneske, dit liv, din kærlighed. At vi skal gøre os umage - ikke bare i arbejdet, men også overfor vores ægtefælle, kæreste, venner og familie. Nogen vil sige, nej, det er ikke et valg vi har. Men jo. Du har et valg.. Du kan vælge at prioritere anderledes. 1

13 Det er din frie vilje.. Det har en pris. Ja. Men det har travlheden også. Og man kan jo begynde med at ændre vaner i det små. Tænde for musikken i stedet for PC`en. Tage den du elsker i hånden i stedet for mobilen. Lade rod være rod, opvask være opvask og strække din sjæl og snakke om det, der har betydning.. Og i stedet for at tænke; Åh, nej, ventetid og mærke hjertebanken, så tænke; Jubii, en sabbats-ø hvor jeg bare kan stå og falde ind i mig selv og tænke og hvile og nyde at jeg trækker vejret både ind og ud. Sådan som vi gør lige nu når vi holder gudstjenste som er et fuldkommnet pligt- og arbejdsfrit sted. 1

14 En rigtig sabbats-ø! Stilhed Kirkebøn Nærværende Gud, som taler til os fra højeste sted, Vi takker. Vi simpelthen takker for at det er dig og ikke os der har skabt verden. Tak for de store strøg og små detaljer. For morgenernes gyldne septemberlys der kalder på taknemmelighed og strækken sig i sengen, og for aftnernes begyndende mørke der sænker vores energiniveau så vi MÅ sætte os lidt ned og reflektere.. Dejligt med effektivitet og hurtige beslutninger og skønt at en del af din skabelse også er ugidelighed og dovenskab glemsomhed og unytte. Dryp lidt ydmyghed ned over os, så vi ikke fortravler os til tomhed og fravær men husker at skelne imellem vigtigt og uvigtigt. Gør os næste-fikserede så vi slipper egen navle og blander os i andres liv. Lær os at sætte os på de nederstes pladser så vi husker at se hvordan verden ser ud nedefra. Før os i vort sind hen til de mennesker i verden 1

15 der gisper efter vejret, som i Syrien, Egypten og Congo. Giv os rummelig forståelse for mennesker på kanten. De hjemløse, for tidligt fødte og alt for gamle. Lad os bede for det og dem vi tænker på, i stilhed I Jesu navn. Amen Næste søn 11 ved mig Kirkeensemblet optagelsesprøve den Skriv til Anette Hemmingsen hvis du er interesseret 1