DEO udarbejdede annoncerne til avisen og plakater til ophængning, der blev rundsendt til biblioteksfilialer, skoler og fagforeninger i området.

Transkript

1 Til Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39 E-2-tv København V 28. januar 2014 Hermed afrapportering for bevilling B til et pilotprojekt til at afprøve nye metoder til at øge netværksdannelse i det lokale folkeoplysningsarbejde om samfundsrelevante emner. Vi beklager at det har trukket ud. Men vi har arbejdet på pilotprojektet indtil oktober 2013 og har lært meget af det, herunder også hvad der ikke fungerer. I ansøgningen havde vi meget fokus på, at de lokale dagblade ville være en oplagt samarbejdspartner, da de jo er mediet til de lokale borgere, og at de jo også ud over at være forretninger, har et samfundsmæssigt ansvar. Men lærdommen her er, at dagbladene i bedste fald kan skrive lidt fra mødet, men at de i praksis ikke kan forventes som en aktiv samarbejdspartner. I Herning var Herning Folkeblad helt med på ideen og de skaffede også biblioteket som medarrangør og ville godt stå for vand og kaffe og en ordstyrer. Og mødet kunne holdes i biblioteket, som var i samme bygning som avisen. De ville dog have betaling for annoncerne i avisen. Vi havde fundet et godt tema som hed 40 år med EU hvordan ser fremtiden ud? Og fik de to veteraner Jens-Peter Bonde og Uffe Østergaard til at stille op. Og mødet blev afholdt den 1. oktober 2012 dagen før 40-årsdagen for folkeafstemningen. DEO udarbejdede annoncerne til avisen og plakater til ophængning, der blev rundsendt til biblioteksfilialer, skoler og fagforeninger i området. Der kom 65 til mødet, hvoraf ca. halvdelen var gymnasieelever, så der skulle hentes ekstra stole. Og der blev en god debat med mange spørgsmål. Og det skulle jo så have været fulgt op af et referat i avisen og vi havde tilbudt avisen, at de kunne benytte lejligheden til at interviewe en eller begge oplægsholdere. Men avisen skuffede ved slet ikke at være repræsenteret på mødet, selv om redaktionen sad i samme hus og var medarrangør. Og selv om vi efterfølgende sendte billede til dem fra mødet, så blev det vist aldrig bragt. Vi havde også skrevet til en række organisationer i byen, men der var ingen af dem, som meldte tilbage, at de ville involvere sig. Konklusion: Deltagertallet var egentlig pænt nok, men da halvdelen var gymnasieelever, ville vi ikke kunne forvente, at det ville være en fast basis til kommende møder. Avisen svigtede totalt og der var ingen fra lokale organisationer der meldte sig. Så vi har opgivet at fortsætte i Herning. I Randers mødtes vi med redaktørerne for både Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende, da de er under fælles ledelse. De var begge meget positive og vi aftalte at vi skulle komme med udspil til mulige møder. EU var i stor krise på grund af euroen, så det var et oplagt fokus at sætte.

2 Vi startede med en plan for et møde i Aarhus, men da det tilmeldingsmæssigt tegnede til at blive en succes, skyndte vi os at aftale en dublering i Randers. Det kunne ikke blive med Derek Beach, så i Randers blev overskriften Bliv klogere på EU og krisen og oplægsholderen blev økonomen Mogens Ove Madsen fra Aalborg Universitet. Mødet blev afholdt på Randers bibliotek den 12. marts 2012 og der deltog 79 i mødet. Vi havde først reserveret et mindre lokale, men måtte flytte til bibliotekets store sal. Omkring 60% af deltagerne var gymnasieelever fra tre forskellige skoler i området. Vi lavede en grundig opreklamering med annoncer i avisen, plakater til skoler, biblioteksfilialer og fagforeninger, mails til de lokale foreninger. 3F-Randers meldte sig som medarrangør og reklamerede for mødet i deres medlemsblad. Men derudover lykkedes det ikke, at få aktiveret lokale foreninger. Randers Amtsavis løftede deres opgave som samarbejdspartner rigtig fint. Vi skaffede dem kontakt til Mogens Ove Madsen og de havde så inden mødet et helt opslag med interview med ham. Til mødet havde de sendt både en referent og en fotograf og det blev til en stor artikel med overskriften EU-debatmøde blev en succes. Selve annonceringen i avisen var dog mod betaling, hvilket kan være rimeligt nok. Konklusion: Deltagertallet må siges at være pænt, selv om en stor del var gymnasieelever. Der er langt til en fast basis til at sikre kommende møder, men dog en rimelig start. Avisen er oplagt også som kommende samarbejdspartner. Der er basis for samarbejde med fagbevægelsen også ved kommende møder. Så Randers bør forsøges igen. I Aarhus var Stiftstidendes chefredaktør, som nævnt, helt med på samarbejdet og vi aftalte at det første møde skulle hedde Er EU på vej ud af krisen med EU-forsker Derek Beach fra Aarhus Universitet, som kort før havde skrevet en kronik i Politiken om emnet. Mødet blev den 22. februar Det var planlagt til vores hidtidige lokale i Folkeoplysningens Hus, men måtte flyttes til den store sal på Hovedbiblioteket, da tilmeldingerne strømmede ind. Der var lidt over 100 deltagere hvoraf de 65 var gymnasieelever fra tre forskellige skoler. Chefredaktøren havde givet opgaven videre til den lokale redaktionschef og vi sendte materiale om Derek Beach og kontaktoplysninger, så de kunne lave et interview som optakt til debatmødet. Men der skete intet og de dukkede heller ikke op på selve mødet med hverken journalist eller fotograf. Og annonceringen var mod betaling. Men vi ville godt prøve igen at opbygge et samarbejde med avisen. Denne gang med et møde med Rune Lykkeberg som er født og har studeret i Aarhus og Palle Svensson der er professor på Aarhus Universitet. De skulle debattere under titlen Krisen, demokratiet og fremtiden for EU den 25. april Det burde jo være en helt oplagt anledning for Aarhus Stiftstidende at skrive om de to personer og om debatten. Men heller ikke denne gang lykkedes samarbejdet. Mødet blev dog alligevel en stor succes med 85 deltagere, heraf ingen fra gymnasier. Vi havde været grundige med mails og plakater til de lokale skoler, fagforeninger og biblioteker. Vi havde også inviteret flere studenterforeninger, men det var kun Frit Forum som gerne ville samarbejde fremover om sådanne møder. Vi opgav så delvis avisen, men i december 2012 ville vi lige forespørge igen, om de ville være med på et møde med titlen Hvordan får du indflydelse på EU? med europaminister Nikolaj Wammen, Jens-Peter Bonde og demokrati-forskeren Gitte Sommer Harrits, som alle har en Aarhus historie. Men som chefredaktøren svarede: Omkring det omtalte arrangement vil jeg holde mig til den udgang, der var på vores tidligere samarbejde. Som du skriver i bunden af din mail, så kom der ikke nogen til at dække arrangementet. Sådan er det i vores

3 verden. Der skal prioriteres hver eneste dag, og i den prioritering tabte det omtalte arrangement. Jeg kan derfor ikke love, at det omtalte arrangementer dækkes. Det lyder både spændende og relevant, men jeg mener ikke vi bør stå som medarrangører og slet ikke, hvis vi samtidig forpligter os til at prioritere arrangementet. Derfor vil jeg gerne takke nej til dit tilbud men ja til at foromtale og medtage arrangementet i vores prioritering. Vi gennemførte så en række debatmøder i Aarhus, hvor det kun til nogle lykkedes at skaffe samarbejdspartnere: 20. juni 2012 Asyldebat om Fort Europa i samarbejde med Frit Forum og Dansk Flygtningehjælp. 40 deltagere. 15. november 2012 Kan menneskehandel bekæmpes uden EU? i samarbejde med Kvinderådet og Aarhus Kvindemuseum. 80 deltagere. 21. november 2012 Hvem er romaerne? 45 deltagere. 4. februar 2013 Hvad tænker Europas ledere? 134 deltagere heraf 65 fra tre gymnasier. 4. marts 2013 Hvordan får du indflydelse på EU? 106 deltagere heraf 40 fra to gymnasier. 3. april 2013 Hvad vil briterne i EU? 40 deltagere. 6. maj 2013 Kan EU styre finanskapitalen? 60 deltagere heraf 15 gymnasieelever. 3. september 2013 Kan EU lukke skattely? 50 deltagere. 26. september 2013 Hvad vil tyskerne med Europa? 50 deltagere. Vi har tilmelding til alle møder og derfor opbygger vi dels en større og større base at invitere til kommende møder, men kan også følge om der er et mønster i hvem der deltager. Hvis vi ser på de seks møder i 2013, så kunne det umiddelbart se ud som om, at der var en fast base på mennesker og så suppleret med gymnasieelever til en del af møderne. Men sådan er det slet ikke. Samlet set har deltagertallet i Aarhus i 2013 været 440. Hvis vi piller gengangere fra har der deltaget 176 forskellige personer og 120 gymnasieelever = 296 personer i alt. Heraf har 25 deltaget i to møder, 15 i tre møder, 13 i fire møder, 5 i fem møder og 6 i seks møder. Når vi talmæssigt adskiller gymnasieelever fra øvrige er det fordi de tilmeldes samlet og vi ikke har navn og adresse på den enkelte. En analyse på de 176 forskellige mødedeltagere i Aarhus i 2013 vi har adresser på, ser sådan ud: 88 af dem = 50% er kommet til i af dem = 15% er kommet til i af dem = 35% er kommet til i perioden Det viser blandt andet, at der hele tiden skal reklameres for at skaffe nye deltagere, at reklameringen virker, at der skal være et differentieret udbud af mødetitler, da folk interesserer sig for forskellige emner. Konklusion: Stiftstidende har god vilje, men i praksis er de økonomisk og dermed arbejdsmæssigt så trængt, at de i praksis aldrig vil kunne være en aktiv samarbejdspartner. Vi har kun sporadisk fået kontakt til andre lokale foreninger, og dermed er der ingen udfarende kraft fra andre. Men det er alligevel lykkedes, at skabe en basis for fast at kunne samle et pænt deltagerantal til kommende møder. Som det fremgår skal der dog hver gang annonceres grundigt, for at sikre der hele tiden kommer nye til. Ud over at afprøve dagbladene som samarbejdspartnere, ville vi også afprøve at inddrage alle de lokale foreninger som arbejder med samfundspolitik. I første runde var det kun sket sporadisk og derfor ville vi nu forsøge det mere systematisk. Så i maj 2013 indsamlede vi kontaktadresser på alle partiafdelinger, ungdomspartiafdelinger og andre samfundspolitiske foreninger i byerne Aalborg, Aarhus og Vejle. Og vi udarbejdede en indkaldelse til et lokalt planlægningsmøde, en beskrivelse af tankerne bag projektet, en

4 beskrivelse af seks ideer til temaer for debatmøder med fokus på EU, og en dagsorden og dato for det lokale planlægningsmøde. Første møde var den 17. juni 2013 i Aalborg, hvor der deltog repræsentanter fra VU, DSU, SFU, Socialdemokratiet og Foreningen Norden, samt to fra DEO. På mødet var der stor interesse og stemning for sådanne debatmøder, og alle ville gerne reklamere for møderne i deres baglande, men hvis det kom til at de skulle bidrage økonomisk eller arbejdsmæssigt veg de tilbage. For der havde de deres egne prioriteringer. De tænkte også ret traditionelt, i forhold til at de mente det skulle være kendisser for at trække folk til, og helst to kendte politiske modstandere. Vores argumenter var, at sådanne møder let ender i gold polemik, som ikke gør folk klogere. Og vores erfaring er, at den politiske debat i givet fald skal være en opfølgning på et fagligt indlæg. Deltagerne gik konkret ind i de foreslåede mødeideer og mente, at et møde om Hvad er penge? ville være spændende og at det så skulle inkludere en debat med en lokal valgt folketingsmand fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet. Så det tog vi hjem og arbejdede videre på. Vi fandt en dato hvor pengesociologen fra CBS Ole Bjerg kunne tage til Aalborg og invitere så Torsten Schack Pedersen fra Venstre og Orla Hav fra Socialdemokraterne. Torsten Schack Pedersen kunne desværre ikke, men vi bad så deres partisekretariat finde en anden Venstremand, men på trods af meget pres og at deres lokale partiforening var medarrangør lykkedes det ikke Danmarks største parti at finde en politiker der kunne stille op til en debat om hvor penge kommer fra og hvem der skal styre den udvikling. Så mødet blev gennemført den 10. oktober 2013 med et engageret oplæg fra Ole Bjerg og en ikke mindre engageret efterfølgende debat med Orla Hav og forsamlingen. Der deltog 32 personer. Mødet blev annonceret i de lokale ugeaviser og ellers gennem de lokale foreninger. Vi havde indbudt dem alle til at være medarrangører, hvor de forpligtede sig til, at melde ud i deres bagland og at deres medlemmer så til gengæld kunne komme gratis ind til mødet. Prisen var ellers 50 kr. og 20 kr. for studerende. Følgende organisationer meldte tilbage at de godt ville være medarrangører: Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, VU, DSU, LAU, DFU, Foreningen Norden og FNUngdom. Konklusion: Hele 9 organisationer meldte sig som medarrangører, så det var faktisk rigtig flot. Det var så heller ikke specielt forpligtende. Hvor grundigt de har meldt det ud i deres bagland, kan vi være lidt skeptiske overfor, da det ikke var mange som bad om gratis entre med henvisning til medlemskab af en forening. Kunsten er stadig, hvordan de kan sikres medejerskab, også uden at der vil skulle etableres en lang forhandlingsfase forud. Socialdemokraterne følte et sådant medejerskab og var aktivt repræsenteret på mødet, hvilket formentlig hænger sammen med, at de havde en politiker med på mødet. Organisationerne i Aalborg har vist stor interesse og der er oplagt et potentiale at bygge på til fremtidige møder. Ud over planlægningsmøde i Aalborg indkaldte vi også lokale organisationer til tilsvarende planlægningsmøder i Vejle den 19. juni og i Aarhus den 24. juni. Flere organisationer meldte tilbage, at de var positive for samarbejde, men til ingen af de to planlægningsmøder mødte der nogen organisationer op. Konklusion: Vi har ikke umiddelbart noget svar på, hvorfor reaktionen i disse byer var så meget anderledes end i Aalborg. Men Aarhus ser ud til at være stor nok til, at kunne bære løbende møder, uden at mange organisationer går sammen. Vedr. Vejle vil vi nok stadig give det en mulighed.

5 Opsummering af konklusioner: Vi havde en forventning om, at de lokale dagblade kunne være stærke medspillere, ud fra en forventning om mediers demokratiske ansvar. De er som regel også positive, men i praksis får økonomien dem til, at have et rent forretningsmæssigt fokus. Så deres involvering kræver, at de også vil finde det forretningsmæssigt interessant. Vi havde også en forventning om, at der ville være et større medspil fra lokale organisationer, når ideen var sat i gang. Men vi har nok alle et primært fokus på, hvad der gavner egen organisation, og derfor skal der være noget i det for den enkelte organisation, for at de vil lægge kræfter i det. Det indebærer også, at organisationerne vil være tilbageholdende med selv det at sprede information om arrangementer, som de ikke føler som deres eget. Organisationernes bidrag kunne ellers godt begrænses til, at de informerer/inviterer deres bagland til de arrangementer som de kan stå inde for. For det er i virkeligheden den vigtigste funktion, for jo flere borgere der inviteres til et møde, jo flere kommer der. Og jo bredere grupper der inviteres, jo mere spændende og nuanceret debat vil der komme frem på møderne. Men selv denne funktion vil kræve, at der opleves et medejerskab og en ejenværdi for den enkelte organisation. I pilotprojektet havde vi tænkt, at det kunne have været et oplagt aktuelt mødeemne, hvis der var kommet en afstemning om de danske forbehold i EU, som regeringen havde annonceret. Men den/de er udeblevet. Til gengæld ligger det nu fast, at der den 25. maj 2014 er valg til Europaparlamentet og samtidig afstemning om en patentdomstol. Dette giver en oplagt mulighed for, at i hvert fald alle de politiske partier og deres ungdomsorganisationer kan involveres helhjertet i lokale arrangementer. På den baggrund har vi skitseret et nyt projekt til opfølgning på dette første pilotprojekt. Vi er stadig meget overbevist om, at der overalt i landet er et behov for oplysning og debat om politiske samfundsemner. Og at det i de fleste byer kræver, at der opbygges et lokalt netværk, som i fællesskab kan sikre at det gennemføres kontinuerligt og succesfuldt. Med venlig hilsen Finn Ellegaard Oplysningsforbundet Demokrati i Europa, DEO Bilag: - Materiale fra indkaldelse af netværksmøder - Regnskab for projektet - Årsregnskab for DEO for 2013