Grundbog i socialvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundbog i socialvidenskab"

Transkript

1 Grundbog i socialvidenskab

2

3 BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave

4 Bent Greve (red.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave 2015 Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2015 Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: SL grafik (slgrafik.dk) Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold i hovedtræk Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring 211 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd 309 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder 415 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435

6 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner 455 Kapitel 21. En køn stat? 475 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589

7 Indhold Forord 17 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 AF BENT GREVE Del 1. Velfærd, regulering og institutioner 24 Del 2. Transformationer, globalisering og innovation 26 Del 3. Sociale risici, frygt og tryghed 28 Del 4. Ulighed, marginalisering og stigmatisering 30 Del 5. Køn, etnicitet og generation 31 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 AF BENT GREVE OG LISE LOTTE HANSEN 1.1. Indledning Hvad er velfærd og sociale indikatorer Velfærdsmodeller og typologier Flexicurity: samarbejde og opgavedeling mellem stat og marked i Danmark Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske fagforeningsmodel Social dumping Opsamling 60 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 AF BENT GREVE 2.1. Indledning Typer af finansieringsinstrumenter og deres virkning Skat på indkomst og profit Obligatoriske sociale forsikringsbidrag Lønsumsbidrag Skat på jord og fast ejendom Skat på forbrug Andre Brugerbetaling 71

8 Skatteudgifter Allokering, stabilisering og fordelingshensyn Konfliktende hensyn ved finansiering Sort arbejde Åbne økonomier konsekvenser for velfærdsstater Opsamling 80 Appendiks. De samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart 81 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 AF M. AZHAR HUSSAIN 3.1. Indledning Velstandsmål Ulighedsmål Fattigdom Fattigdomsgrænsen Fattigdomsmål Omfanget af fattigdom Afsavn og multidimensionale velstandsmål Robust måling af multidimensional velfærd Polarisering Opsamling 107 Appendiks 108 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 AF HANNE MARLENE DAHL 4.1. Indledning Velfærdsprofessionelle historisk og nutidigt Styringsformerne bureaukrati, NPM og post-npm Hvordan kan relationen mellem de 4 styringsformer beskrives? Socialrådgiveren mellem professionsbåren styring og NPM En eller flere professionsidentiteter? Konklusion 124 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 AF SILAS HARREBYE 5.1. Indledning Definitionen af sociale bevægelser 129

9 5.3. Global og online Demokrati og drive Forskellige typer af deltagelse Bevægelsens skiftende repertoire Fra problem til medspiller Muligheder og ressourcer Nye sociale bevægelser Nybrud i teori og praksis Bevægelsens livscyklus Kunsten at yde modstand Gnisten der antænder Fremtidige socialvidenskabelige udfordringer 147 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 AF SHAHAMAK REZAEI 6.1. Indledning Etnisk entreprenørskab og transnationalt entreprenørskab Hvad er etnisk entreprenørskab? Er indvandrervirksomheder anderledes? Hvorfor selverhvervende? Dynamikken Strukturændringer og konsekvenserne heraf Integration i erhvervsmæssig sammenhæng Tillid i lukkede kredse Hvad er Transnationalt entreprenørskab? Sammenfatning 171 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 AF CATHARINA JUUL KRISTENSEN 7.1. Indledning De faglige aner: Innovation og entreprenørskab Entreprenørskab Innovation Social værdi og termen social Socialt entreprenørskab Social innovation Den kritiske, samfundsforandringsorienterede position Social innovation på organisationsniveau Social innovation og socialt entreprenørielle handlinger Konklusion 189

10 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 AF SIGNE ØRKEBY GREGERSEN OG MANON ALICE LAVAUD 8.1. Indledning En mangfoldighed af definitioner Amerikanske og europæiske forskningstraditioner Socialøkonomiske virksomheder i en dansk kontekst En idealtypisk definition Er socialøkonomiske virksomheder den nye løsning på beskæftigelsen af udsatte borgere? En ikke helt almindelig virksomhed De socialøkonomiske virksomheders eksterne rammebetingelser To eksempler på en socialøkonomisk virksomhed Den svære balance Alternativ beskæftigelse eller springbræt? Et nyt socialt rum i et beskæftigelsesfelt Opsamling og andre perspektiver 209 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring Udfordringer for den globale samfundsteori 211 AF BJØRN THOMASSEN 9.1. Indledning Revolutionen som radikal forandring: Modernitetens grammatik Revolution og social bevægelse typer og grader af forandring Revolutionen i den klassiske sociologi Marx, Engels og Lenin: Revolutionens historiske nødvendighed Emile Durkheim og Marcel Mauss: Revolution som kollektiv religion? Revolutionen i efterkrigstiden: Anden og tredje generations teori Kulturelle og mikro-sociologiske tilgange: Liminalitet og revolutionen som overgangsritual Revolution og samfundsforandring: Global liminalitet? 230 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 AF THOMAS P. BOJE Indledning Om civilsamfund i en aktuel kontekst Forholdet mellem civilsamfund og velfærdsstat teoretiske positioner Medborgerskab og deltagelse 242

11 Former for medborgerskab rettigheder, pligter og identitet Rettigheder og Integration Civilsamfundet, velfærdsstat og social kapital Aktivt medborgerskab og frivillighed Deltagelse, social kapital og frivillighed Omfanget af formel og uformel frivillighed i Danmark 2012 sammenlignet med Civilsamfund, medborgerskab og social kapital den civile sektors potentialer 256 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 AF ANDERS EJRNÆS OG THOMAS P. BOJE Indledning Familiepolitiske strategier til regulering af forholdet mellem arbejde og familie Velfærdsstaten og familiepolitikken Familiepolitiske regimer i Europa En familiepolitisk typologi for EU-landene anno Klynge 1: Universel familiepolitisk model 275 Klynge 2: Kort orlov, deltidsmodel 276 Klynge 3: Lang orlov, deltidsmodel 277 Klynge 4: Familieomsorgsmodel 278 Klynge 5: Lang orlovsmodel Konklusion: Balance mellem arbejde og familie familiepolitikkens betydning 279 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 AF ANDERS EJRNÆS OG KLAUS RASBORG Indledning Den klassiske velfærdsstat Velfærdsstatens forandringer i risikosamfundet Risiko og forsikring som velfærdsstatslige styringsteknologier Nye sociale risici og det voksende precariat Arbejdsmarkedsusikkerhed Jobusikkerhed Indkomstusikkerhed Sammenfatning og konklusion 307

12 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd Moralsk og politisk økonomi i den danske velfærdsstat 309 AF SOFIE DANNESKIOLD-SAMSØE Indledning Danmark som velfærdsprojekt Lidelser fra forfølgelse og organiseret vold Mødet med velfærdsstaten Respons fra behandlere og sagsbehandlere Konklusion 322 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 AF KLAUS RASBORG Indledning Den økonomiske ulighed Den nye ulighed Ulighedens konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet Opsamling 346 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 AF ANDERS EJRNÆS Indledning Etnisk marginalisering på arbejdsmarkedet Human Kapital Diskriminationsperspektiv Kritik af de to tilgange Strukturelt arbejdsmarkedsperspektiv Konjunkturers betydning for marginalisering Netværksperspektiv Indvandreres aktuelle position Rammes indvandrere hårdere af den økonomiske krise? Indvandreres brancheplacering Indvandreres sociale netværk Opsamling 368

13 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 AF LISE LOTTE HANSEN Indledning Arbejdstagersolidaritet grundlæggende perspektiver Fra klassesolidaritet til arbejdstagersolidaritet(er) Klasse og klasse plus Fagforeningssolidaritet Kritik og alternativer Arbejdstagersolidaritetens fire dimensioner Samfundsmæssige dynamikker Politisk identitet Kollektivisme Organiseringsformer Opsamling: Død eller dynamisk? 390 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 AF KAREN SJØRUP Indledning Arbejdskampene Kvinder på det danske arbejdsmarked Lønbegreber Køn Ligeløn, kønsarbejdsdeling og arbejdskraftens værdi Konkrete sammenligninger af forskelligt arbejdes værdi Kønsarbejdsdeling på kryds og tværs Det meritokratiske princip Den horisontale kønsarbejdsdeling Den vertikale kønsarbejdsdeling Kan man af-kønne arbejdsdelingen? Opsamling: Kan forskelligt arbejde have samme værdi? 410 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder Socialvidenskabelig refleksivitet som afsæt for en afvisning af ghettobegrebet i en dansk sammenhæng 415 AF TROELS SCHULTZ LARSEN Indledning Den socialiserede krop som ontologisk udgangspunkt for en historiskkonkret praktisk-teoretisk socialvidenskab Habitus-teorien og principperne for socialvidenskabelig refleksivitet 417

14 18.4. Den socialvidenskabelige konstruktion af det videnskabelige objekt i praksis: Historisér, rekonstruér, konfrontér Historisering Feltets opkomst og dominerende logikker: Boligmangel, subsidiering og tryghed i boligsituationen Det duale boligmarkeds opsplitning: Boom, recession og fortsat subsidiering Reorganiseringen af det boligsociale felt: Områdebaserede problemer og offentlige interventioner Konfrontation Rekonstruktion 430 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435 AF KENNETH REINICKE Indledning Mandeforskning hvad er det? Mandeforskningens udfordringer De teoretiske omdrejningspunkter Mænd og ligestilling Mænd og arbejdsliv Mænd som fædre Mænd de usynlige prostitutionskunder Behandlingen af voldsudøvende mænd Opsamling 451 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner Et medborgerskab i parentes 455 AF HANNE WARMING Indledning Den nye barndomsforskning Fokus på børn som aktører og informanter Homogenitet og heterogenitet i den nye barndomsforskning Børns og unges medborgerskab Børns medborgerskabsidentitet Børns medborgerskabsposition Opsamling og perspektivering 473

15 Kapitel 21. En køn stat? 475 AF HANNE MARLENE DAHL Indledning Staten ud fra et kønsperspektiv Retfærdighed og anerkendelse En statslig initieret omsorgsprofession? NPM som styringsform på omsorgsfeltet Professionalisering møder NPM Opsamling 490 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 AF YVONNE MØRCK Indledning Etnicitetsforståelser Kritiske hvidhedsstudier Umarkeret hvidhed og grader af nærhed Klassen og gymnasiet Grænsedragningsprocesser set fra Mikkels, Stens og Anettes perspektiver Den umarkerede danske kultur Opsamling 508 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589

16

17 INTRODUKTION 17 Forord Dette er den anden og stærkt reviderede udgave af Grundbog i socialvidenskab og nu med fem perspektiver. Der er 8 helt nye kapitler og 14 omskrevne og opdaterede kapitler. Tilsammen dækker de det socialvidenskabelige område såvel ud fra forskellige faglige som metodiske tilgange. Bidragene er alle skrevet af ansatte på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. De giver et samlet aktuelt billede af teoretiske og empiriske tilgange til forståelse af centrale problemstillinger og forandringer i et moderne velfærdssamfund og herunder ofte i international belysning. Kapitlerne kan læses hver for sig, men tilsammen giver de en helhed og et bidrag til forståelse af socialvidenskab. Bogen har derudover en omfattende litteraturoversigt, som giver mulighed for fordybelse. Bent Greve Roskilde, september 2014

18 18 INTRODUKTION

19 INTRODUKTION 19 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 1 AF BENT GREVE Denne introduktion vil præsentere, hvad der kan forstås ved socialvidenskab, og samtidig vil den kort introducere til de fem dele, som bogen er opdelt i. Socialvidenskab er en tværvidenskabelig tilgang til studiet af centrale, samtidige og dynamiske forandringer og problemstillinger i et eller flere samfund. Den tværvidenskabelige analyse bygger på anvendelse af sociologiske, politologiske, juridiske og økonomiske teoretiske og empiriske forståelser af samfundet og dets udvikling. Der inddrages også elementer fra antropologi og psykologi. Selvom tilgangen er tværvidenskabelig, har flere af forfatterne i denne bog deres centrale udgangspunkt i en mere klassisk disciplin, og en overvægt i mere sociologisk retning, men alle med ambitionen om at kunne analysere og forklare samfundsmæssige ændringer og problemstillinger og dette i dialog med andre, som ønsker at forstå moderne samfund, deres udvikling og forandring. Denne bog har især sit fokus på danske forhold og den nordiske velfærdsstatsmodel, men der inddrages en række steder såvel europæiske som globale problematikker, og socialvidenskab kan anvendes til at analysere samfundsudviklingen ud fra et såvel nationalt/regionalt/globalt som komparativt perspektiv. Socialvidenskab er karakteriseret ved metodepluralisme, hvilket også bidragene i denne bog viser, herunder at der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder, og at det endog ofte er ved at anvende flere metodiske tilgange, at der skabes ny forståelse af de moderne samfunds komplekse udviklingstræk. Der lægges derfor også vægt på at kombinere teori og empiri for derved at kunne forstå, forklare og analysere, hvordan moderne samfund har udviklet sig. Centralt er det endvidere, at analyserne kan foregå på forskelli- 1 Konkrete referencer vil ikke blive givet i indledningen, men centrale forfattere vil blive nævnt, og de vil kunne danne udgangspunkt for videre søgning om de enkelte emner, jf. litteraturlisten, ligesom der i de enkelte kapitler gives detaljerede referencer, som kan anvendes til videre læsning om et bestemt emne.

20 20 INTRODUKTION ge niveauer, herunder eksempelvis sammenhængen, konsekvenserne af og samspillet mellem normer og værdier på den ene side og velfærdsstaten og markedet på den anden side. Analytiske tilgange kan se på hverdagslivet og udviklingen på helt lokalt niveau, samtidig med at analyserne kan bidrage til at forklare udviklingen på samfundsniveau, herunder som nævnt ovenfor samspillet mellem lande, regioner og på globalt niveau. Teorierne er dermed ofte drevet af indspil fra forskellige teoretikere samt konkret empirisk viden om et samfund (lokalt, regionalt, nationalt eller globalt) og dets udvikling. Socialvidenskab beskriver og analyserer sociale vilkår og betingelser herfor, men behandler også begreber, som kan anvendes til analyserne, herunder opstilling af typologier, modeller og rammer til forklaring også af forskelle på tværs af lande. Typologier, som kan handle om forskellige typer af velfærdsstater eller forskellige forståelser af samfundsmodeller og deres udviklingstræk. Analyserne skal bidrage til at forklare, hvorfor udviklingen har været, som den er. Endelig forsøges det at evaluere effektiviteten af politikker, indgreb eller forsøg på at regulere samfunds udvikling, hvilket kan være gennem eksempelvis normdannelse eller skatter og afgifter. Der ses også på de forskellige aktører, eksempelvis den klassiske distinktion mellem stat, marked og civilsamfund og deres interaktion. I det følgende præsenteres nogle centrale elementer og problemstillinger, som socialvidenskab kan se på. Det betyder ikke, at den tilgang, der anvendes, ikke også vil kunne anvendes på andre problemstillinger af den samfundsmæssige udvikling. Udgangspunktet vil som hovedregel være en undring eller et behov for at forstå, hvorfor personer, grupper af personer og beslutningstagere gør, som de gør, hvorfor beslutninger er, som de er, og hvordan sammenhænge er mellem forskellige dele af såvel en national stat som et globalt samfund. Samfundsvidenskaben har historisk været og er det stadig ligesom socialvidenskaben optaget af det gode liv. Filosofisk trækker det tilbage i tiden (Aristoteles, Hegel og Kant), men det er stadig aktuelt som tema også i relation til social retfærdighed (Sen) og anerkendelse (Fraser, Honneth). Spørgsmålet er, om det er muligt at opstille klare og præcise rammer for, hvad der forstås ved det gode liv set ud fra såvel individ som samfund, herunder om betingelser for, hvad der for den enkelte skaber et godt liv, kan sammenlignes (Bentham) og til moderne dages diskussion af et mål om at opnå den højeste grad af lykke (Veenhoven, Easterlin). Det gode liv og ønsket om retfærdighed skaber behov for en analyse af, hvad der skal forstås ved retfærdighed (Sen, Rawls), og herunder om det kan

21 INTRODUKTION 21 ske på et objektivt grundlag, eller om der er brug for en normativ tilgang til denne type af analyse. Historisk har retfærdighed være forbundet med en bestemt forståelse af, hvad solidaritet er. Men solidariteten i samfundet (Durkheim) er også udfordret af de mange typer af forandringer, der har fundet sted, og afspejler, at referencerammen for analyse og forandringer ikke altid er enkel. Centralt i socialvidenskab står, hvad der skal forstås ved velfærd, hvad det indebærer, og hvordan det kan analyseres ud fra en række forskellige perspektiver (individ, generation, nationalt, internationalt og globalt). Tilsvarende hvad der kan forstås ved et velfærdssamfund (Briggs), og om der kan opstilles modeller til at forstå og analysere velfærdsstater (Esping- Andersen). Socialvidenskab kan forklare det danske samfunds udvikling i et internationalt perspektiv, og herunder den stigende afhængighed af EU og det supranationale niveau. Herunder hvilken betydning det har for den enkelte person og for et samfund, at færre beslutninger kan træffes på nationalt niveau og med stigende påvirkning også af livsstil, af at samfundet ændrer sig i en mere multikulturel retning. Integration og integrationsforståelser bidrager dermed til en klarere præcisering og forståelse af samfund og deres rammebetingelser for udvikling. Globalisering og nye sociale bevægelser (Scott, Castells, Tilly) i konsekvens heraf spiller en rolle for nationalstatens udvikling og herunder lokale opfattelser og viden om forandringer i andre lande. Det gælder også konsekvenser for innovation og udvikling af såvel den offentlige som private sektor. Den stigende afhængighed af andre lande har også bidraget til læring af, hvad der foregår i andre lande, og dermed også udvikling i nye former for offentlig styring og regulering. Forandringer i den retlige regulering og dens rolle i et velfærdssamfund har været under forandring igennem en længere årrække og vil fortsat være det. Velfærdsinstitutionernes måde at blive styret og finansieret på har samtidig betydning for såvel de ansattes vilkår som muligheden for at levere faglig service på et højt niveau. Konflikten mellem fagprofessionel og politisk/økonomisk styring er vigtig for forståelse af udviklingen i moderne samfund. Det har eksempelvis rejst spørgsmålet om magt (Foucault). Velfærdsprofessioners rolle i udviklingen i velfærdsstaten bliver dermed også vigtig. Udviklingen har samtidig bidraget til, at ulighed ikke længere alene er et spørgsmål om økonomisk ulighed, men også om forskelle i adgang til og muligheden for at deltage i et samfunds udvikling (Wilkinson og Pickett).

22 22 INTRODUKTION Capabilities (Sen) har været anvendt som centralt begreb til at beskrive, at den historiske forståelse af økonomisk ulighed må suppleres med analyser og diskussioner af, hvordan forskellige aspekter relateret til køn, etnicitet, klasse, alder og intersektionaliteten herimellem kan have betydning for såvel individet som samfundet. Ulighedens nye former indebærer også en større risiko for stigmatisering af dem, der står udenfor, herunder gennem anvendelsen af begreber, eksempelvis ghetto, som udtryk for en dem og de andre-tilgang. Uligheden i, for eksempel, relation til køn behøver dog ikke være statisk over tid. Ulighed handler også om bredere sociale forhold, herunder social inklusion/eksklusion og arv, uden at det dog nødvendigvis forklarer ret meget. Men de sociokulturelle faktorer kan have betydning, og det at blive beskrevet som afviger (Goffman) kan have betydning for ens muligheder i et samfund. Forventningen til, hvordan en person vil agere, kan medføre, at den pågældende faktisk ender med at agere på denne måde. Arbejdsmarkedet har fået en stadig større rolle i moderne velfærdssamfund, samtidig med at individer vælger mere fritid. Denne modsætning og samtidige udfordring for medborgerskabet står centralt i en række nutidige analyser. Det skyldes, at arbejdsmarkedet giver adgang til indkomst, men også til sociale relationer og positioner. Samtidig er arbejdsmarkedet segmenteret i relation til køn, uddannelse og løn. Der er endvidere personer, som i det meste af deres liv ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, og overgangen fra barndom til ungdom og ud på arbejdsmarkedet samt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har skabt nye udfordringer i det moderne samfundsliv. Stress, nedslidning og udfordringer i arbejdslivet skaber også spændinger i det moderne samfund. Disse ændringer afspejler klart, at der er nye risici (Beck) i samfundet, herunder også frygten for forandringer og frygten (Denney) for dem, der er anderledes, herunder bekymring for konsekvenserne af den aktuelle udvikling, som også afspejler en krise i relation til solidaritet på europæisk niveau (Delanty). Ændringer i familiestrukturer er også et eksempel på en forandring, som skaber opbrud, jf. senere. De seneste år har set markante ændringer i de institutionelle rammer på arbejdsmarkedet i de fleste europæiske lande, herunder med mindre styrke til de faglige organisationer, end de har haft historisk. Samtidig med at det at være på arbejdsmarkedet har fået større betydning for den enkeltes velfærd. Samtidig hermed har civilsamfundet undergået markante forandringer, herunder gennem ændringer i familielivet og opbruddene i familie-

23 INTRODUKTION 23 former. Kravene og mulighederne for deltagelse har forandret sig, og især i den nordiske model har medborgerskabets (Marshall) betydning for adgang til velfærdsydelser forandret sig. En forandring, som reducerer den universelle tilgang til velfærd. Samtidig har frivilligt arbejde en betydning, om end der ikke kommer flere til dels som bidrag til at skabe social kontakt, dels som kit i samfundet. Men denne type af deltagelse medfører samtidig et opbrud og skabelsen af nye og anderledes former for deltagelse, som på én og samme tid skaber muligheder, men også risiko for differentiering og segmentering. Forståelse af, hvad der skaber de forskellige typer af integration, er dermed central. Spørgsmålet er, om der kan ses og findes en sammenhæng mellem velfærd, medborgerskab, deltagelse og social organisering i det danske samfund, og i forskellige typer af velfærdsmix (Evers). Herunder om nye styringsformer efter klassisk bureaukrati (Weber), eksempelvis New Public Management (Hood), har haft og vil have betydning for organisering og kvaliteten af velfærdspolitikkerne. Vilkår for deltagelse og integration samt organiseringen og muligheden for organisering er dermed central. Differentiering og segmentering på tværs af alder, køn, klasse, religion og herunder manglende anerkendelse af forskelle og forskellighed skaber nye brudflader i samfundene. Samtidig øger det behovet for viden om, hvordan inklusion/eksklusion skabes og forandres, og hvad betydningen heraf er for individer og deres identitet. Konstante forandringer skaber vanskeligheder for den enkelte. I det følgende præsenteres kort nogle centrale elementer fra de fem dele i bogen. De fem dele giver dels en fremstilling af centrale teoretiske og empiriske problemstillinger på såvel makro- som mikroniveau, og hvor del 1 og 2 er de mere generelle dele omhandlende makroelementer og centrale socialvidenskabelige begreber, så viser del 3 til 5, hvordan det på forskellig vis er muligt at analysere vigtige samfundsmæssige tematikker og udviklingstræk ud fra forskellige socialvidenskabelige vinkler og dermed at analyser af et tema gennem anvendelsen af forskellige teoretiske positioner kan bidrage til en klarere forståelse af området. De tre temaer handler om sociale risici, frygt og tryghed, ulighed, marginalisering og stigmatisering samt køn, etnicitet, generation og klasse. Samtidig er der et overlap mellem delene, idet arbejdsmarkedet står centralt i en række af kapitlerne. Det afspejler den helt centrale rolle, som arbejdsmarkedet har i det moderne samfund. Samfundet er præget af, at muligheden for at være på arbejdsmarkedet ofte er afgørende for ens livschancer, og det at have et job i relation til såvel lighed, deltagelse som integration er blevet

24 24 INTRODUKTION stadig mere afgørende. Det gør forståelsen for rammer og muligheder for deltagelse vigtig, men også hvilke muligheder der er for eksempelvis integration såvel før som efter arbejdslivet. Samfund er komplekse og mangefacetterede. Det stiller krav om en klar systematisk anvendelse af teori og empiri og et stringent fokus i analyser på et afgrænset aspekt af det danske samfund. Del 1. Velfærd, regulering og institutioner Den danske og nordiske velfærdsmodel har en række centrale karakteristika herunder en høj grad af lighed, ligestilling, aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet og en fælles finansiering af en universel velfærdsstat. Disse karakteristika og mulige forandringer heri er på forskellig vis omdrejningspunktet i del 1. Der lægges herunder særligt vægt på forståelsen af, hvad social policy (Titmuss) og velfærd er, men også hvordan to centrale aspekter af den danske (nordiske) model teoretisk kan forstås, og hvordan disse principper aktuelt udfolder sig i relation til arbejdsmarked og lighed (Esping-Andersen). En række brudflader og forandringer i den danske model er også inddraget, herunder nye elementer, der relaterer sig til, hvordan centrale temaer som innovation og entreprenørskab kan forstås i samspillet med en universel velfærdsstat, jf. også del 2. Hvordan velfærdsstaten kan finansieres, beskrives ud fra en betragtning om, at økonomien kan være en restriktion på, hvilke løsninger og mulige løsninger der vælges. Ulighed har klassisk været et omdrejningspunkt for socialvidenskabelig forskning, herunder forskning i fattigdom, eksempelvis historisk med Rowntrees studier i York i England (Townsend). For at forstå ulighed er det nødvendigt at have en definition af, hvad begrebet indeholder, herunder om der alene skal ses på økonomiske former for ulighed. Et centralt spørgsmål er, hvordan ulighed skal forstås og måles. Er det således ulighed i adgang til eksempelvis indkomst, velfærdsydelser eller deltagelse, eller er det resultatulighed, der er centralt. Nogle klassiske mål for graden af ulighed i samfundet den maksimale udjævningskoefficient og Ginikoefficienten præsenteres og herunder udviklingen i disse (Atkinson). Lighed handler ikke alene om økonomiske forhold, men også om eksempelvis adgangen til et job. Arbejdsmarkedet i Danmark og politikker i relation hertil er derfor vigtige for en forståelse af den danske velfærdsmodel. Derfor præsenteres også forskellige velfærds- og arbejdsmarkedsmo-

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici Anders

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

basiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Sammenhængskraft i Norden

Sammenhængskraft i Norden 1 Sammenhængskraft i Norden Definition af sammenhængskraft: Social Cohesion Social sammenhængskraft er et begreb inden for sociologi og statskundskab, der beskriver tyngden af de medmenneskelige ressourcer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

THOMAS BESTLE 1. Sameksistens. Tina Gudrun Jensen. Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde

THOMAS BESTLE 1. Sameksistens. Tina Gudrun Jensen. Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde THOMAS BESTLE 1 Sameksistens Tina Gudrun Jensen Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde S 2 THOMAS BESTLE THOMAS BESTLE 3 TINA GUDRUN JENSEN Sameksistens Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING ISABEL BRAMSEN, JØRN BOYE NIELSEN OG VIBEKE VINDELØV International konfliktløsning Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Flygtninge som arbejdskraft ressource. Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016

Flygtninge som arbejdskraft ressource. Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016 Flygtninge som arbejdskraft ressource Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016 1 Centrale emner Hvordan ser det ud med beskæftigelsen og udviklingen for flygtninge og indvandrere? Hvad

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere