Grundbog i socialvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundbog i socialvidenskab"

Transkript

1 Grundbog i socialvidenskab

2

3 BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave

4 Bent Greve (red.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave 2015 Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2015 Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: SL grafik (slgrafik.dk) Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold i hovedtræk Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring 211 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd 309 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder 415 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435

6 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner 455 Kapitel 21. En køn stat? 475 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589

7 Indhold Forord 17 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 AF BENT GREVE Del 1. Velfærd, regulering og institutioner 24 Del 2. Transformationer, globalisering og innovation 26 Del 3. Sociale risici, frygt og tryghed 28 Del 4. Ulighed, marginalisering og stigmatisering 30 Del 5. Køn, etnicitet og generation 31 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 AF BENT GREVE OG LISE LOTTE HANSEN 1.1. Indledning Hvad er velfærd og sociale indikatorer Velfærdsmodeller og typologier Flexicurity: samarbejde og opgavedeling mellem stat og marked i Danmark Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske fagforeningsmodel Social dumping Opsamling 60 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 AF BENT GREVE 2.1. Indledning Typer af finansieringsinstrumenter og deres virkning Skat på indkomst og profit Obligatoriske sociale forsikringsbidrag Lønsumsbidrag Skat på jord og fast ejendom Skat på forbrug Andre Brugerbetaling 71

8 Skatteudgifter Allokering, stabilisering og fordelingshensyn Konfliktende hensyn ved finansiering Sort arbejde Åbne økonomier konsekvenser for velfærdsstater Opsamling 80 Appendiks. De samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart 81 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 AF M. AZHAR HUSSAIN 3.1. Indledning Velstandsmål Ulighedsmål Fattigdom Fattigdomsgrænsen Fattigdomsmål Omfanget af fattigdom Afsavn og multidimensionale velstandsmål Robust måling af multidimensional velfærd Polarisering Opsamling 107 Appendiks 108 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 AF HANNE MARLENE DAHL 4.1. Indledning Velfærdsprofessionelle historisk og nutidigt Styringsformerne bureaukrati, NPM og post-npm Hvordan kan relationen mellem de 4 styringsformer beskrives? Socialrådgiveren mellem professionsbåren styring og NPM En eller flere professionsidentiteter? Konklusion 124 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 AF SILAS HARREBYE 5.1. Indledning Definitionen af sociale bevægelser 129

9 5.3. Global og online Demokrati og drive Forskellige typer af deltagelse Bevægelsens skiftende repertoire Fra problem til medspiller Muligheder og ressourcer Nye sociale bevægelser Nybrud i teori og praksis Bevægelsens livscyklus Kunsten at yde modstand Gnisten der antænder Fremtidige socialvidenskabelige udfordringer 147 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 AF SHAHAMAK REZAEI 6.1. Indledning Etnisk entreprenørskab og transnationalt entreprenørskab Hvad er etnisk entreprenørskab? Er indvandrervirksomheder anderledes? Hvorfor selverhvervende? Dynamikken Strukturændringer og konsekvenserne heraf Integration i erhvervsmæssig sammenhæng Tillid i lukkede kredse Hvad er Transnationalt entreprenørskab? Sammenfatning 171 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 AF CATHARINA JUUL KRISTENSEN 7.1. Indledning De faglige aner: Innovation og entreprenørskab Entreprenørskab Innovation Social værdi og termen social Socialt entreprenørskab Social innovation Den kritiske, samfundsforandringsorienterede position Social innovation på organisationsniveau Social innovation og socialt entreprenørielle handlinger Konklusion 189

10 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 AF SIGNE ØRKEBY GREGERSEN OG MANON ALICE LAVAUD 8.1. Indledning En mangfoldighed af definitioner Amerikanske og europæiske forskningstraditioner Socialøkonomiske virksomheder i en dansk kontekst En idealtypisk definition Er socialøkonomiske virksomheder den nye løsning på beskæftigelsen af udsatte borgere? En ikke helt almindelig virksomhed De socialøkonomiske virksomheders eksterne rammebetingelser To eksempler på en socialøkonomisk virksomhed Den svære balance Alternativ beskæftigelse eller springbræt? Et nyt socialt rum i et beskæftigelsesfelt Opsamling og andre perspektiver 209 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring Udfordringer for den globale samfundsteori 211 AF BJØRN THOMASSEN 9.1. Indledning Revolutionen som radikal forandring: Modernitetens grammatik Revolution og social bevægelse typer og grader af forandring Revolutionen i den klassiske sociologi Marx, Engels og Lenin: Revolutionens historiske nødvendighed Emile Durkheim og Marcel Mauss: Revolution som kollektiv religion? Revolutionen i efterkrigstiden: Anden og tredje generations teori Kulturelle og mikro-sociologiske tilgange: Liminalitet og revolutionen som overgangsritual Revolution og samfundsforandring: Global liminalitet? 230 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 AF THOMAS P. BOJE Indledning Om civilsamfund i en aktuel kontekst Forholdet mellem civilsamfund og velfærdsstat teoretiske positioner Medborgerskab og deltagelse 242

11 Former for medborgerskab rettigheder, pligter og identitet Rettigheder og Integration Civilsamfundet, velfærdsstat og social kapital Aktivt medborgerskab og frivillighed Deltagelse, social kapital og frivillighed Omfanget af formel og uformel frivillighed i Danmark 2012 sammenlignet med Civilsamfund, medborgerskab og social kapital den civile sektors potentialer 256 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 AF ANDERS EJRNÆS OG THOMAS P. BOJE Indledning Familiepolitiske strategier til regulering af forholdet mellem arbejde og familie Velfærdsstaten og familiepolitikken Familiepolitiske regimer i Europa En familiepolitisk typologi for EU-landene anno Klynge 1: Universel familiepolitisk model 275 Klynge 2: Kort orlov, deltidsmodel 276 Klynge 3: Lang orlov, deltidsmodel 277 Klynge 4: Familieomsorgsmodel 278 Klynge 5: Lang orlovsmodel Konklusion: Balance mellem arbejde og familie familiepolitikkens betydning 279 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 AF ANDERS EJRNÆS OG KLAUS RASBORG Indledning Den klassiske velfærdsstat Velfærdsstatens forandringer i risikosamfundet Risiko og forsikring som velfærdsstatslige styringsteknologier Nye sociale risici og det voksende precariat Arbejdsmarkedsusikkerhed Jobusikkerhed Indkomstusikkerhed Sammenfatning og konklusion 307

12 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd Moralsk og politisk økonomi i den danske velfærdsstat 309 AF SOFIE DANNESKIOLD-SAMSØE Indledning Danmark som velfærdsprojekt Lidelser fra forfølgelse og organiseret vold Mødet med velfærdsstaten Respons fra behandlere og sagsbehandlere Konklusion 322 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 AF KLAUS RASBORG Indledning Den økonomiske ulighed Den nye ulighed Ulighedens konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet Opsamling 346 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 AF ANDERS EJRNÆS Indledning Etnisk marginalisering på arbejdsmarkedet Human Kapital Diskriminationsperspektiv Kritik af de to tilgange Strukturelt arbejdsmarkedsperspektiv Konjunkturers betydning for marginalisering Netværksperspektiv Indvandreres aktuelle position Rammes indvandrere hårdere af den økonomiske krise? Indvandreres brancheplacering Indvandreres sociale netværk Opsamling 368

13 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 AF LISE LOTTE HANSEN Indledning Arbejdstagersolidaritet grundlæggende perspektiver Fra klassesolidaritet til arbejdstagersolidaritet(er) Klasse og klasse plus Fagforeningssolidaritet Kritik og alternativer Arbejdstagersolidaritetens fire dimensioner Samfundsmæssige dynamikker Politisk identitet Kollektivisme Organiseringsformer Opsamling: Død eller dynamisk? 390 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 AF KAREN SJØRUP Indledning Arbejdskampene Kvinder på det danske arbejdsmarked Lønbegreber Køn Ligeløn, kønsarbejdsdeling og arbejdskraftens værdi Konkrete sammenligninger af forskelligt arbejdes værdi Kønsarbejdsdeling på kryds og tværs Det meritokratiske princip Den horisontale kønsarbejdsdeling Den vertikale kønsarbejdsdeling Kan man af-kønne arbejdsdelingen? Opsamling: Kan forskelligt arbejde have samme værdi? 410 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder Socialvidenskabelig refleksivitet som afsæt for en afvisning af ghettobegrebet i en dansk sammenhæng 415 AF TROELS SCHULTZ LARSEN Indledning Den socialiserede krop som ontologisk udgangspunkt for en historiskkonkret praktisk-teoretisk socialvidenskab Habitus-teorien og principperne for socialvidenskabelig refleksivitet 417

14 18.4. Den socialvidenskabelige konstruktion af det videnskabelige objekt i praksis: Historisér, rekonstruér, konfrontér Historisering Feltets opkomst og dominerende logikker: Boligmangel, subsidiering og tryghed i boligsituationen Det duale boligmarkeds opsplitning: Boom, recession og fortsat subsidiering Reorganiseringen af det boligsociale felt: Områdebaserede problemer og offentlige interventioner Konfrontation Rekonstruktion 430 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435 AF KENNETH REINICKE Indledning Mandeforskning hvad er det? Mandeforskningens udfordringer De teoretiske omdrejningspunkter Mænd og ligestilling Mænd og arbejdsliv Mænd som fædre Mænd de usynlige prostitutionskunder Behandlingen af voldsudøvende mænd Opsamling 451 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner Et medborgerskab i parentes 455 AF HANNE WARMING Indledning Den nye barndomsforskning Fokus på børn som aktører og informanter Homogenitet og heterogenitet i den nye barndomsforskning Børns og unges medborgerskab Børns medborgerskabsidentitet Børns medborgerskabsposition Opsamling og perspektivering 473

15 Kapitel 21. En køn stat? 475 AF HANNE MARLENE DAHL Indledning Staten ud fra et kønsperspektiv Retfærdighed og anerkendelse En statslig initieret omsorgsprofession? NPM som styringsform på omsorgsfeltet Professionalisering møder NPM Opsamling 490 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 AF YVONNE MØRCK Indledning Etnicitetsforståelser Kritiske hvidhedsstudier Umarkeret hvidhed og grader af nærhed Klassen og gymnasiet Grænsedragningsprocesser set fra Mikkels, Stens og Anettes perspektiver Den umarkerede danske kultur Opsamling 508 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589

16

17 INTRODUKTION 17 Forord Dette er den anden og stærkt reviderede udgave af Grundbog i socialvidenskab og nu med fem perspektiver. Der er 8 helt nye kapitler og 14 omskrevne og opdaterede kapitler. Tilsammen dækker de det socialvidenskabelige område såvel ud fra forskellige faglige som metodiske tilgange. Bidragene er alle skrevet af ansatte på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. De giver et samlet aktuelt billede af teoretiske og empiriske tilgange til forståelse af centrale problemstillinger og forandringer i et moderne velfærdssamfund og herunder ofte i international belysning. Kapitlerne kan læses hver for sig, men tilsammen giver de en helhed og et bidrag til forståelse af socialvidenskab. Bogen har derudover en omfattende litteraturoversigt, som giver mulighed for fordybelse. Bent Greve Roskilde, september 2014

18 18 INTRODUKTION

19 INTRODUKTION 19 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 1 AF BENT GREVE Denne introduktion vil præsentere, hvad der kan forstås ved socialvidenskab, og samtidig vil den kort introducere til de fem dele, som bogen er opdelt i. Socialvidenskab er en tværvidenskabelig tilgang til studiet af centrale, samtidige og dynamiske forandringer og problemstillinger i et eller flere samfund. Den tværvidenskabelige analyse bygger på anvendelse af sociologiske, politologiske, juridiske og økonomiske teoretiske og empiriske forståelser af samfundet og dets udvikling. Der inddrages også elementer fra antropologi og psykologi. Selvom tilgangen er tværvidenskabelig, har flere af forfatterne i denne bog deres centrale udgangspunkt i en mere klassisk disciplin, og en overvægt i mere sociologisk retning, men alle med ambitionen om at kunne analysere og forklare samfundsmæssige ændringer og problemstillinger og dette i dialog med andre, som ønsker at forstå moderne samfund, deres udvikling og forandring. Denne bog har især sit fokus på danske forhold og den nordiske velfærdsstatsmodel, men der inddrages en række steder såvel europæiske som globale problematikker, og socialvidenskab kan anvendes til at analysere samfundsudviklingen ud fra et såvel nationalt/regionalt/globalt som komparativt perspektiv. Socialvidenskab er karakteriseret ved metodepluralisme, hvilket også bidragene i denne bog viser, herunder at der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder, og at det endog ofte er ved at anvende flere metodiske tilgange, at der skabes ny forståelse af de moderne samfunds komplekse udviklingstræk. Der lægges derfor også vægt på at kombinere teori og empiri for derved at kunne forstå, forklare og analysere, hvordan moderne samfund har udviklet sig. Centralt er det endvidere, at analyserne kan foregå på forskelli- 1 Konkrete referencer vil ikke blive givet i indledningen, men centrale forfattere vil blive nævnt, og de vil kunne danne udgangspunkt for videre søgning om de enkelte emner, jf. litteraturlisten, ligesom der i de enkelte kapitler gives detaljerede referencer, som kan anvendes til videre læsning om et bestemt emne.

20 20 INTRODUKTION ge niveauer, herunder eksempelvis sammenhængen, konsekvenserne af og samspillet mellem normer og værdier på den ene side og velfærdsstaten og markedet på den anden side. Analytiske tilgange kan se på hverdagslivet og udviklingen på helt lokalt niveau, samtidig med at analyserne kan bidrage til at forklare udviklingen på samfundsniveau, herunder som nævnt ovenfor samspillet mellem lande, regioner og på globalt niveau. Teorierne er dermed ofte drevet af indspil fra forskellige teoretikere samt konkret empirisk viden om et samfund (lokalt, regionalt, nationalt eller globalt) og dets udvikling. Socialvidenskab beskriver og analyserer sociale vilkår og betingelser herfor, men behandler også begreber, som kan anvendes til analyserne, herunder opstilling af typologier, modeller og rammer til forklaring også af forskelle på tværs af lande. Typologier, som kan handle om forskellige typer af velfærdsstater eller forskellige forståelser af samfundsmodeller og deres udviklingstræk. Analyserne skal bidrage til at forklare, hvorfor udviklingen har været, som den er. Endelig forsøges det at evaluere effektiviteten af politikker, indgreb eller forsøg på at regulere samfunds udvikling, hvilket kan være gennem eksempelvis normdannelse eller skatter og afgifter. Der ses også på de forskellige aktører, eksempelvis den klassiske distinktion mellem stat, marked og civilsamfund og deres interaktion. I det følgende præsenteres nogle centrale elementer og problemstillinger, som socialvidenskab kan se på. Det betyder ikke, at den tilgang, der anvendes, ikke også vil kunne anvendes på andre problemstillinger af den samfundsmæssige udvikling. Udgangspunktet vil som hovedregel være en undring eller et behov for at forstå, hvorfor personer, grupper af personer og beslutningstagere gør, som de gør, hvorfor beslutninger er, som de er, og hvordan sammenhænge er mellem forskellige dele af såvel en national stat som et globalt samfund. Samfundsvidenskaben har historisk været og er det stadig ligesom socialvidenskaben optaget af det gode liv. Filosofisk trækker det tilbage i tiden (Aristoteles, Hegel og Kant), men det er stadig aktuelt som tema også i relation til social retfærdighed (Sen) og anerkendelse (Fraser, Honneth). Spørgsmålet er, om det er muligt at opstille klare og præcise rammer for, hvad der forstås ved det gode liv set ud fra såvel individ som samfund, herunder om betingelser for, hvad der for den enkelte skaber et godt liv, kan sammenlignes (Bentham) og til moderne dages diskussion af et mål om at opnå den højeste grad af lykke (Veenhoven, Easterlin). Det gode liv og ønsket om retfærdighed skaber behov for en analyse af, hvad der skal forstås ved retfærdighed (Sen, Rawls), og herunder om det kan

21 INTRODUKTION 21 ske på et objektivt grundlag, eller om der er brug for en normativ tilgang til denne type af analyse. Historisk har retfærdighed være forbundet med en bestemt forståelse af, hvad solidaritet er. Men solidariteten i samfundet (Durkheim) er også udfordret af de mange typer af forandringer, der har fundet sted, og afspejler, at referencerammen for analyse og forandringer ikke altid er enkel. Centralt i socialvidenskab står, hvad der skal forstås ved velfærd, hvad det indebærer, og hvordan det kan analyseres ud fra en række forskellige perspektiver (individ, generation, nationalt, internationalt og globalt). Tilsvarende hvad der kan forstås ved et velfærdssamfund (Briggs), og om der kan opstilles modeller til at forstå og analysere velfærdsstater (Esping- Andersen). Socialvidenskab kan forklare det danske samfunds udvikling i et internationalt perspektiv, og herunder den stigende afhængighed af EU og det supranationale niveau. Herunder hvilken betydning det har for den enkelte person og for et samfund, at færre beslutninger kan træffes på nationalt niveau og med stigende påvirkning også af livsstil, af at samfundet ændrer sig i en mere multikulturel retning. Integration og integrationsforståelser bidrager dermed til en klarere præcisering og forståelse af samfund og deres rammebetingelser for udvikling. Globalisering og nye sociale bevægelser (Scott, Castells, Tilly) i konsekvens heraf spiller en rolle for nationalstatens udvikling og herunder lokale opfattelser og viden om forandringer i andre lande. Det gælder også konsekvenser for innovation og udvikling af såvel den offentlige som private sektor. Den stigende afhængighed af andre lande har også bidraget til læring af, hvad der foregår i andre lande, og dermed også udvikling i nye former for offentlig styring og regulering. Forandringer i den retlige regulering og dens rolle i et velfærdssamfund har været under forandring igennem en længere årrække og vil fortsat være det. Velfærdsinstitutionernes måde at blive styret og finansieret på har samtidig betydning for såvel de ansattes vilkår som muligheden for at levere faglig service på et højt niveau. Konflikten mellem fagprofessionel og politisk/økonomisk styring er vigtig for forståelse af udviklingen i moderne samfund. Det har eksempelvis rejst spørgsmålet om magt (Foucault). Velfærdsprofessioners rolle i udviklingen i velfærdsstaten bliver dermed også vigtig. Udviklingen har samtidig bidraget til, at ulighed ikke længere alene er et spørgsmål om økonomisk ulighed, men også om forskelle i adgang til og muligheden for at deltage i et samfunds udvikling (Wilkinson og Pickett).

22 22 INTRODUKTION Capabilities (Sen) har været anvendt som centralt begreb til at beskrive, at den historiske forståelse af økonomisk ulighed må suppleres med analyser og diskussioner af, hvordan forskellige aspekter relateret til køn, etnicitet, klasse, alder og intersektionaliteten herimellem kan have betydning for såvel individet som samfundet. Ulighedens nye former indebærer også en større risiko for stigmatisering af dem, der står udenfor, herunder gennem anvendelsen af begreber, eksempelvis ghetto, som udtryk for en dem og de andre-tilgang. Uligheden i, for eksempel, relation til køn behøver dog ikke være statisk over tid. Ulighed handler også om bredere sociale forhold, herunder social inklusion/eksklusion og arv, uden at det dog nødvendigvis forklarer ret meget. Men de sociokulturelle faktorer kan have betydning, og det at blive beskrevet som afviger (Goffman) kan have betydning for ens muligheder i et samfund. Forventningen til, hvordan en person vil agere, kan medføre, at den pågældende faktisk ender med at agere på denne måde. Arbejdsmarkedet har fået en stadig større rolle i moderne velfærdssamfund, samtidig med at individer vælger mere fritid. Denne modsætning og samtidige udfordring for medborgerskabet står centralt i en række nutidige analyser. Det skyldes, at arbejdsmarkedet giver adgang til indkomst, men også til sociale relationer og positioner. Samtidig er arbejdsmarkedet segmenteret i relation til køn, uddannelse og løn. Der er endvidere personer, som i det meste af deres liv ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, og overgangen fra barndom til ungdom og ud på arbejdsmarkedet samt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har skabt nye udfordringer i det moderne samfundsliv. Stress, nedslidning og udfordringer i arbejdslivet skaber også spændinger i det moderne samfund. Disse ændringer afspejler klart, at der er nye risici (Beck) i samfundet, herunder også frygten for forandringer og frygten (Denney) for dem, der er anderledes, herunder bekymring for konsekvenserne af den aktuelle udvikling, som også afspejler en krise i relation til solidaritet på europæisk niveau (Delanty). Ændringer i familiestrukturer er også et eksempel på en forandring, som skaber opbrud, jf. senere. De seneste år har set markante ændringer i de institutionelle rammer på arbejdsmarkedet i de fleste europæiske lande, herunder med mindre styrke til de faglige organisationer, end de har haft historisk. Samtidig med at det at være på arbejdsmarkedet har fået større betydning for den enkeltes velfærd. Samtidig hermed har civilsamfundet undergået markante forandringer, herunder gennem ændringer i familielivet og opbruddene i familie-

23 INTRODUKTION 23 former. Kravene og mulighederne for deltagelse har forandret sig, og især i den nordiske model har medborgerskabets (Marshall) betydning for adgang til velfærdsydelser forandret sig. En forandring, som reducerer den universelle tilgang til velfærd. Samtidig har frivilligt arbejde en betydning, om end der ikke kommer flere til dels som bidrag til at skabe social kontakt, dels som kit i samfundet. Men denne type af deltagelse medfører samtidig et opbrud og skabelsen af nye og anderledes former for deltagelse, som på én og samme tid skaber muligheder, men også risiko for differentiering og segmentering. Forståelse af, hvad der skaber de forskellige typer af integration, er dermed central. Spørgsmålet er, om der kan ses og findes en sammenhæng mellem velfærd, medborgerskab, deltagelse og social organisering i det danske samfund, og i forskellige typer af velfærdsmix (Evers). Herunder om nye styringsformer efter klassisk bureaukrati (Weber), eksempelvis New Public Management (Hood), har haft og vil have betydning for organisering og kvaliteten af velfærdspolitikkerne. Vilkår for deltagelse og integration samt organiseringen og muligheden for organisering er dermed central. Differentiering og segmentering på tværs af alder, køn, klasse, religion og herunder manglende anerkendelse af forskelle og forskellighed skaber nye brudflader i samfundene. Samtidig øger det behovet for viden om, hvordan inklusion/eksklusion skabes og forandres, og hvad betydningen heraf er for individer og deres identitet. Konstante forandringer skaber vanskeligheder for den enkelte. I det følgende præsenteres kort nogle centrale elementer fra de fem dele i bogen. De fem dele giver dels en fremstilling af centrale teoretiske og empiriske problemstillinger på såvel makro- som mikroniveau, og hvor del 1 og 2 er de mere generelle dele omhandlende makroelementer og centrale socialvidenskabelige begreber, så viser del 3 til 5, hvordan det på forskellig vis er muligt at analysere vigtige samfundsmæssige tematikker og udviklingstræk ud fra forskellige socialvidenskabelige vinkler og dermed at analyser af et tema gennem anvendelsen af forskellige teoretiske positioner kan bidrage til en klarere forståelse af området. De tre temaer handler om sociale risici, frygt og tryghed, ulighed, marginalisering og stigmatisering samt køn, etnicitet, generation og klasse. Samtidig er der et overlap mellem delene, idet arbejdsmarkedet står centralt i en række af kapitlerne. Det afspejler den helt centrale rolle, som arbejdsmarkedet har i det moderne samfund. Samfundet er præget af, at muligheden for at være på arbejdsmarkedet ofte er afgørende for ens livschancer, og det at have et job i relation til såvel lighed, deltagelse som integration er blevet

24 24 INTRODUKTION stadig mere afgørende. Det gør forståelsen for rammer og muligheder for deltagelse vigtig, men også hvilke muligheder der er for eksempelvis integration såvel før som efter arbejdslivet. Samfund er komplekse og mangefacetterede. Det stiller krav om en klar systematisk anvendelse af teori og empiri og et stringent fokus i analyser på et afgrænset aspekt af det danske samfund. Del 1. Velfærd, regulering og institutioner Den danske og nordiske velfærdsmodel har en række centrale karakteristika herunder en høj grad af lighed, ligestilling, aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet og en fælles finansiering af en universel velfærdsstat. Disse karakteristika og mulige forandringer heri er på forskellig vis omdrejningspunktet i del 1. Der lægges herunder særligt vægt på forståelsen af, hvad social policy (Titmuss) og velfærd er, men også hvordan to centrale aspekter af den danske (nordiske) model teoretisk kan forstås, og hvordan disse principper aktuelt udfolder sig i relation til arbejdsmarked og lighed (Esping-Andersen). En række brudflader og forandringer i den danske model er også inddraget, herunder nye elementer, der relaterer sig til, hvordan centrale temaer som innovation og entreprenørskab kan forstås i samspillet med en universel velfærdsstat, jf. også del 2. Hvordan velfærdsstaten kan finansieres, beskrives ud fra en betragtning om, at økonomien kan være en restriktion på, hvilke løsninger og mulige løsninger der vælges. Ulighed har klassisk været et omdrejningspunkt for socialvidenskabelig forskning, herunder forskning i fattigdom, eksempelvis historisk med Rowntrees studier i York i England (Townsend). For at forstå ulighed er det nødvendigt at have en definition af, hvad begrebet indeholder, herunder om der alene skal ses på økonomiske former for ulighed. Et centralt spørgsmål er, hvordan ulighed skal forstås og måles. Er det således ulighed i adgang til eksempelvis indkomst, velfærdsydelser eller deltagelse, eller er det resultatulighed, der er centralt. Nogle klassiske mål for graden af ulighed i samfundet den maksimale udjævningskoefficient og Ginikoefficienten præsenteres og herunder udviklingen i disse (Atkinson). Lighed handler ikke alene om økonomiske forhold, men også om eksempelvis adgangen til et job. Arbejdsmarkedet i Danmark og politikker i relation hertil er derfor vigtige for en forståelse af den danske velfærdsmodel. Derfor præsenteres også forskellige velfærds- og arbejdsmarkedsmo-

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i praksis Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob Torfing

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere