Grundbog i socialvidenskab

Transkript

1 Grundbog i socialvidenskab

2

3 BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave

4 Bent Greve (red.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave 2015 Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2015 Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: SL grafik (slgrafik.dk) Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold i hovedtræk Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring 211 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd 309 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder 415 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435

6 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner 455 Kapitel 21. En køn stat? 475 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589

7 Indhold Forord 17 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 AF BENT GREVE Del 1. Velfærd, regulering og institutioner 24 Del 2. Transformationer, globalisering og innovation 26 Del 3. Sociale risici, frygt og tryghed 28 Del 4. Ulighed, marginalisering og stigmatisering 30 Del 5. Køn, etnicitet og generation 31 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 AF BENT GREVE OG LISE LOTTE HANSEN 1.1. Indledning Hvad er velfærd og sociale indikatorer Velfærdsmodeller og typologier Flexicurity: samarbejde og opgavedeling mellem stat og marked i Danmark Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske fagforeningsmodel Social dumping Opsamling 60 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 AF BENT GREVE 2.1. Indledning Typer af finansieringsinstrumenter og deres virkning Skat på indkomst og profit Obligatoriske sociale forsikringsbidrag Lønsumsbidrag Skat på jord og fast ejendom Skat på forbrug Andre Brugerbetaling 71

8 Skatteudgifter Allokering, stabilisering og fordelingshensyn Konfliktende hensyn ved finansiering Sort arbejde Åbne økonomier konsekvenser for velfærdsstater Opsamling 80 Appendiks. De samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart 81 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 AF M. AZHAR HUSSAIN 3.1. Indledning Velstandsmål Ulighedsmål Fattigdom Fattigdomsgrænsen Fattigdomsmål Omfanget af fattigdom Afsavn og multidimensionale velstandsmål Robust måling af multidimensional velfærd Polarisering Opsamling 107 Appendiks 108 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 AF HANNE MARLENE DAHL 4.1. Indledning Velfærdsprofessionelle historisk og nutidigt Styringsformerne bureaukrati, NPM og post-npm Hvordan kan relationen mellem de 4 styringsformer beskrives? Socialrådgiveren mellem professionsbåren styring og NPM En eller flere professionsidentiteter? Konklusion 124 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 AF SILAS HARREBYE 5.1. Indledning Definitionen af sociale bevægelser 129

9 5.3. Global og online Demokrati og drive Forskellige typer af deltagelse Bevægelsens skiftende repertoire Fra problem til medspiller Muligheder og ressourcer Nye sociale bevægelser Nybrud i teori og praksis Bevægelsens livscyklus Kunsten at yde modstand Gnisten der antænder Fremtidige socialvidenskabelige udfordringer 147 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 AF SHAHAMAK REZAEI 6.1. Indledning Etnisk entreprenørskab og transnationalt entreprenørskab Hvad er etnisk entreprenørskab? Er indvandrervirksomheder anderledes? Hvorfor selverhvervende? Dynamikken Strukturændringer og konsekvenserne heraf Integration i erhvervsmæssig sammenhæng Tillid i lukkede kredse Hvad er Transnationalt entreprenørskab? Sammenfatning 171 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 AF CATHARINA JUUL KRISTENSEN 7.1. Indledning De faglige aner: Innovation og entreprenørskab Entreprenørskab Innovation Social værdi og termen social Socialt entreprenørskab Social innovation Den kritiske, samfundsforandringsorienterede position Social innovation på organisationsniveau Social innovation og socialt entreprenørielle handlinger Konklusion 189

10 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 AF SIGNE ØRKEBY GREGERSEN OG MANON ALICE LAVAUD 8.1. Indledning En mangfoldighed af definitioner Amerikanske og europæiske forskningstraditioner Socialøkonomiske virksomheder i en dansk kontekst En idealtypisk definition Er socialøkonomiske virksomheder den nye løsning på beskæftigelsen af udsatte borgere? En ikke helt almindelig virksomhed De socialøkonomiske virksomheders eksterne rammebetingelser To eksempler på en socialøkonomisk virksomhed Den svære balance Alternativ beskæftigelse eller springbræt? Et nyt socialt rum i et beskæftigelsesfelt Opsamling og andre perspektiver 209 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring Udfordringer for den globale samfundsteori 211 AF BJØRN THOMASSEN 9.1. Indledning Revolutionen som radikal forandring: Modernitetens grammatik Revolution og social bevægelse typer og grader af forandring Revolutionen i den klassiske sociologi Marx, Engels og Lenin: Revolutionens historiske nødvendighed Emile Durkheim og Marcel Mauss: Revolution som kollektiv religion? Revolutionen i efterkrigstiden: Anden og tredje generations teori Kulturelle og mikro-sociologiske tilgange: Liminalitet og revolutionen som overgangsritual Revolution og samfundsforandring: Global liminalitet? 230 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 AF THOMAS P. BOJE Indledning Om civilsamfund i en aktuel kontekst Forholdet mellem civilsamfund og velfærdsstat teoretiske positioner Medborgerskab og deltagelse 242

11 Former for medborgerskab rettigheder, pligter og identitet Rettigheder og Integration Civilsamfundet, velfærdsstat og social kapital Aktivt medborgerskab og frivillighed Deltagelse, social kapital og frivillighed Omfanget af formel og uformel frivillighed i Danmark 2012 sammenlignet med Civilsamfund, medborgerskab og social kapital den civile sektors potentialer 256 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 AF ANDERS EJRNÆS OG THOMAS P. BOJE Indledning Familiepolitiske strategier til regulering af forholdet mellem arbejde og familie Velfærdsstaten og familiepolitikken Familiepolitiske regimer i Europa En familiepolitisk typologi for EU-landene anno Klynge 1: Universel familiepolitisk model 275 Klynge 2: Kort orlov, deltidsmodel 276 Klynge 3: Lang orlov, deltidsmodel 277 Klynge 4: Familieomsorgsmodel 278 Klynge 5: Lang orlovsmodel Konklusion: Balance mellem arbejde og familie familiepolitikkens betydning 279 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 AF ANDERS EJRNÆS OG KLAUS RASBORG Indledning Den klassiske velfærdsstat Velfærdsstatens forandringer i risikosamfundet Risiko og forsikring som velfærdsstatslige styringsteknologier Nye sociale risici og det voksende precariat Arbejdsmarkedsusikkerhed Jobusikkerhed Indkomstusikkerhed Sammenfatning og konklusion 307

12 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd Moralsk og politisk økonomi i den danske velfærdsstat 309 AF SOFIE DANNESKIOLD-SAMSØE Indledning Danmark som velfærdsprojekt Lidelser fra forfølgelse og organiseret vold Mødet med velfærdsstaten Respons fra behandlere og sagsbehandlere Konklusion 322 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 AF KLAUS RASBORG Indledning Den økonomiske ulighed Den nye ulighed Ulighedens konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet Opsamling 346 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 AF ANDERS EJRNÆS Indledning Etnisk marginalisering på arbejdsmarkedet Human Kapital Diskriminationsperspektiv Kritik af de to tilgange Strukturelt arbejdsmarkedsperspektiv Konjunkturers betydning for marginalisering Netværksperspektiv Indvandreres aktuelle position Rammes indvandrere hårdere af den økonomiske krise? Indvandreres brancheplacering Indvandreres sociale netværk Opsamling 368

13 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 AF LISE LOTTE HANSEN Indledning Arbejdstagersolidaritet grundlæggende perspektiver Fra klassesolidaritet til arbejdstagersolidaritet(er) Klasse og klasse plus Fagforeningssolidaritet Kritik og alternativer Arbejdstagersolidaritetens fire dimensioner Samfundsmæssige dynamikker Politisk identitet Kollektivisme Organiseringsformer Opsamling: Død eller dynamisk? 390 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 AF KAREN SJØRUP Indledning Arbejdskampene Kvinder på det danske arbejdsmarked Lønbegreber Køn Ligeløn, kønsarbejdsdeling og arbejdskraftens værdi Konkrete sammenligninger af forskelligt arbejdes værdi Kønsarbejdsdeling på kryds og tværs Det meritokratiske princip Den horisontale kønsarbejdsdeling Den vertikale kønsarbejdsdeling Kan man af-kønne arbejdsdelingen? Opsamling: Kan forskelligt arbejde have samme værdi? 410 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder Socialvidenskabelig refleksivitet som afsæt for en afvisning af ghettobegrebet i en dansk sammenhæng 415 AF TROELS SCHULTZ LARSEN Indledning Den socialiserede krop som ontologisk udgangspunkt for en historiskkonkret praktisk-teoretisk socialvidenskab Habitus-teorien og principperne for socialvidenskabelig refleksivitet 417

14 18.4. Den socialvidenskabelige konstruktion af det videnskabelige objekt i praksis: Historisér, rekonstruér, konfrontér Historisering Feltets opkomst og dominerende logikker: Boligmangel, subsidiering og tryghed i boligsituationen Det duale boligmarkeds opsplitning: Boom, recession og fortsat subsidiering Reorganiseringen af det boligsociale felt: Områdebaserede problemer og offentlige interventioner Konfrontation Rekonstruktion 430 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435 AF KENNETH REINICKE Indledning Mandeforskning hvad er det? Mandeforskningens udfordringer De teoretiske omdrejningspunkter Mænd og ligestilling Mænd og arbejdsliv Mænd som fædre Mænd de usynlige prostitutionskunder Behandlingen af voldsudøvende mænd Opsamling 451 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner Et medborgerskab i parentes 455 AF HANNE WARMING Indledning Den nye barndomsforskning Fokus på børn som aktører og informanter Homogenitet og heterogenitet i den nye barndomsforskning Børns og unges medborgerskab Børns medborgerskabsidentitet Børns medborgerskabsposition Opsamling og perspektivering 473

15 Kapitel 21. En køn stat? 475 AF HANNE MARLENE DAHL Indledning Staten ud fra et kønsperspektiv Retfærdighed og anerkendelse En statslig initieret omsorgsprofession? NPM som styringsform på omsorgsfeltet Professionalisering møder NPM Opsamling 490 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 AF YVONNE MØRCK Indledning Etnicitetsforståelser Kritiske hvidhedsstudier Umarkeret hvidhed og grader af nærhed Klassen og gymnasiet Grænsedragningsprocesser set fra Mikkels, Stens og Anettes perspektiver Den umarkerede danske kultur Opsamling 508 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589

16

17 INTRODUKTION 17 Forord Dette er den anden og stærkt reviderede udgave af Grundbog i socialvidenskab og nu med fem perspektiver. Der er 8 helt nye kapitler og 14 omskrevne og opdaterede kapitler. Tilsammen dækker de det socialvidenskabelige område såvel ud fra forskellige faglige som metodiske tilgange. Bidragene er alle skrevet af ansatte på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. De giver et samlet aktuelt billede af teoretiske og empiriske tilgange til forståelse af centrale problemstillinger og forandringer i et moderne velfærdssamfund og herunder ofte i international belysning. Kapitlerne kan læses hver for sig, men tilsammen giver de en helhed og et bidrag til forståelse af socialvidenskab. Bogen har derudover en omfattende litteraturoversigt, som giver mulighed for fordybelse. Bent Greve Roskilde, september 2014

18 18 INTRODUKTION

19 INTRODUKTION 19 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 1 AF BENT GREVE Denne introduktion vil præsentere, hvad der kan forstås ved socialvidenskab, og samtidig vil den kort introducere til de fem dele, som bogen er opdelt i. Socialvidenskab er en tværvidenskabelig tilgang til studiet af centrale, samtidige og dynamiske forandringer og problemstillinger i et eller flere samfund. Den tværvidenskabelige analyse bygger på anvendelse af sociologiske, politologiske, juridiske og økonomiske teoretiske og empiriske forståelser af samfundet og dets udvikling. Der inddrages også elementer fra antropologi og psykologi. Selvom tilgangen er tværvidenskabelig, har flere af forfatterne i denne bog deres centrale udgangspunkt i en mere klassisk disciplin, og en overvægt i mere sociologisk retning, men alle med ambitionen om at kunne analysere og forklare samfundsmæssige ændringer og problemstillinger og dette i dialog med andre, som ønsker at forstå moderne samfund, deres udvikling og forandring. Denne bog har især sit fokus på danske forhold og den nordiske velfærdsstatsmodel, men der inddrages en række steder såvel europæiske som globale problematikker, og socialvidenskab kan anvendes til at analysere samfundsudviklingen ud fra et såvel nationalt/regionalt/globalt som komparativt perspektiv. Socialvidenskab er karakteriseret ved metodepluralisme, hvilket også bidragene i denne bog viser, herunder at der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder, og at det endog ofte er ved at anvende flere metodiske tilgange, at der skabes ny forståelse af de moderne samfunds komplekse udviklingstræk. Der lægges derfor også vægt på at kombinere teori og empiri for derved at kunne forstå, forklare og analysere, hvordan moderne samfund har udviklet sig. Centralt er det endvidere, at analyserne kan foregå på forskelli- 1 Konkrete referencer vil ikke blive givet i indledningen, men centrale forfattere vil blive nævnt, og de vil kunne danne udgangspunkt for videre søgning om de enkelte emner, jf. litteraturlisten, ligesom der i de enkelte kapitler gives detaljerede referencer, som kan anvendes til videre læsning om et bestemt emne.

20 20 INTRODUKTION ge niveauer, herunder eksempelvis sammenhængen, konsekvenserne af og samspillet mellem normer og værdier på den ene side og velfærdsstaten og markedet på den anden side. Analytiske tilgange kan se på hverdagslivet og udviklingen på helt lokalt niveau, samtidig med at analyserne kan bidrage til at forklare udviklingen på samfundsniveau, herunder som nævnt ovenfor samspillet mellem lande, regioner og på globalt niveau. Teorierne er dermed ofte drevet af indspil fra forskellige teoretikere samt konkret empirisk viden om et samfund (lokalt, regionalt, nationalt eller globalt) og dets udvikling. Socialvidenskab beskriver og analyserer sociale vilkår og betingelser herfor, men behandler også begreber, som kan anvendes til analyserne, herunder opstilling af typologier, modeller og rammer til forklaring også af forskelle på tværs af lande. Typologier, som kan handle om forskellige typer af velfærdsstater eller forskellige forståelser af samfundsmodeller og deres udviklingstræk. Analyserne skal bidrage til at forklare, hvorfor udviklingen har været, som den er. Endelig forsøges det at evaluere effektiviteten af politikker, indgreb eller forsøg på at regulere samfunds udvikling, hvilket kan være gennem eksempelvis normdannelse eller skatter og afgifter. Der ses også på de forskellige aktører, eksempelvis den klassiske distinktion mellem stat, marked og civilsamfund og deres interaktion. I det følgende præsenteres nogle centrale elementer og problemstillinger, som socialvidenskab kan se på. Det betyder ikke, at den tilgang, der anvendes, ikke også vil kunne anvendes på andre problemstillinger af den samfundsmæssige udvikling. Udgangspunktet vil som hovedregel være en undring eller et behov for at forstå, hvorfor personer, grupper af personer og beslutningstagere gør, som de gør, hvorfor beslutninger er, som de er, og hvordan sammenhænge er mellem forskellige dele af såvel en national stat som et globalt samfund. Samfundsvidenskaben har historisk været og er det stadig ligesom socialvidenskaben optaget af det gode liv. Filosofisk trækker det tilbage i tiden (Aristoteles, Hegel og Kant), men det er stadig aktuelt som tema også i relation til social retfærdighed (Sen) og anerkendelse (Fraser, Honneth). Spørgsmålet er, om det er muligt at opstille klare og præcise rammer for, hvad der forstås ved det gode liv set ud fra såvel individ som samfund, herunder om betingelser for, hvad der for den enkelte skaber et godt liv, kan sammenlignes (Bentham) og til moderne dages diskussion af et mål om at opnå den højeste grad af lykke (Veenhoven, Easterlin). Det gode liv og ønsket om retfærdighed skaber behov for en analyse af, hvad der skal forstås ved retfærdighed (Sen, Rawls), og herunder om det kan

21 INTRODUKTION 21 ske på et objektivt grundlag, eller om der er brug for en normativ tilgang til denne type af analyse. Historisk har retfærdighed være forbundet med en bestemt forståelse af, hvad solidaritet er. Men solidariteten i samfundet (Durkheim) er også udfordret af de mange typer af forandringer, der har fundet sted, og afspejler, at referencerammen for analyse og forandringer ikke altid er enkel. Centralt i socialvidenskab står, hvad der skal forstås ved velfærd, hvad det indebærer, og hvordan det kan analyseres ud fra en række forskellige perspektiver (individ, generation, nationalt, internationalt og globalt). Tilsvarende hvad der kan forstås ved et velfærdssamfund (Briggs), og om der kan opstilles modeller til at forstå og analysere velfærdsstater (Esping- Andersen). Socialvidenskab kan forklare det danske samfunds udvikling i et internationalt perspektiv, og herunder den stigende afhængighed af EU og det supranationale niveau. Herunder hvilken betydning det har for den enkelte person og for et samfund, at færre beslutninger kan træffes på nationalt niveau og med stigende påvirkning også af livsstil, af at samfundet ændrer sig i en mere multikulturel retning. Integration og integrationsforståelser bidrager dermed til en klarere præcisering og forståelse af samfund og deres rammebetingelser for udvikling. Globalisering og nye sociale bevægelser (Scott, Castells, Tilly) i konsekvens heraf spiller en rolle for nationalstatens udvikling og herunder lokale opfattelser og viden om forandringer i andre lande. Det gælder også konsekvenser for innovation og udvikling af såvel den offentlige som private sektor. Den stigende afhængighed af andre lande har også bidraget til læring af, hvad der foregår i andre lande, og dermed også udvikling i nye former for offentlig styring og regulering. Forandringer i den retlige regulering og dens rolle i et velfærdssamfund har været under forandring igennem en længere årrække og vil fortsat være det. Velfærdsinstitutionernes måde at blive styret og finansieret på har samtidig betydning for såvel de ansattes vilkår som muligheden for at levere faglig service på et højt niveau. Konflikten mellem fagprofessionel og politisk/økonomisk styring er vigtig for forståelse af udviklingen i moderne samfund. Det har eksempelvis rejst spørgsmålet om magt (Foucault). Velfærdsprofessioners rolle i udviklingen i velfærdsstaten bliver dermed også vigtig. Udviklingen har samtidig bidraget til, at ulighed ikke længere alene er et spørgsmål om økonomisk ulighed, men også om forskelle i adgang til og muligheden for at deltage i et samfunds udvikling (Wilkinson og Pickett).

22 22 INTRODUKTION Capabilities (Sen) har været anvendt som centralt begreb til at beskrive, at den historiske forståelse af økonomisk ulighed må suppleres med analyser og diskussioner af, hvordan forskellige aspekter relateret til køn, etnicitet, klasse, alder og intersektionaliteten herimellem kan have betydning for såvel individet som samfundet. Ulighedens nye former indebærer også en større risiko for stigmatisering af dem, der står udenfor, herunder gennem anvendelsen af begreber, eksempelvis ghetto, som udtryk for en dem og de andre-tilgang. Uligheden i, for eksempel, relation til køn behøver dog ikke være statisk over tid. Ulighed handler også om bredere sociale forhold, herunder social inklusion/eksklusion og arv, uden at det dog nødvendigvis forklarer ret meget. Men de sociokulturelle faktorer kan have betydning, og det at blive beskrevet som afviger (Goffman) kan have betydning for ens muligheder i et samfund. Forventningen til, hvordan en person vil agere, kan medføre, at den pågældende faktisk ender med at agere på denne måde. Arbejdsmarkedet har fået en stadig større rolle i moderne velfærdssamfund, samtidig med at individer vælger mere fritid. Denne modsætning og samtidige udfordring for medborgerskabet står centralt i en række nutidige analyser. Det skyldes, at arbejdsmarkedet giver adgang til indkomst, men også til sociale relationer og positioner. Samtidig er arbejdsmarkedet segmenteret i relation til køn, uddannelse og løn. Der er endvidere personer, som i det meste af deres liv ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, og overgangen fra barndom til ungdom og ud på arbejdsmarkedet samt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har skabt nye udfordringer i det moderne samfundsliv. Stress, nedslidning og udfordringer i arbejdslivet skaber også spændinger i det moderne samfund. Disse ændringer afspejler klart, at der er nye risici (Beck) i samfundet, herunder også frygten for forandringer og frygten (Denney) for dem, der er anderledes, herunder bekymring for konsekvenserne af den aktuelle udvikling, som også afspejler en krise i relation til solidaritet på europæisk niveau (Delanty). Ændringer i familiestrukturer er også et eksempel på en forandring, som skaber opbrud, jf. senere. De seneste år har set markante ændringer i de institutionelle rammer på arbejdsmarkedet i de fleste europæiske lande, herunder med mindre styrke til de faglige organisationer, end de har haft historisk. Samtidig med at det at være på arbejdsmarkedet har fået større betydning for den enkeltes velfærd. Samtidig hermed har civilsamfundet undergået markante forandringer, herunder gennem ændringer i familielivet og opbruddene i familie-

23 INTRODUKTION 23 former. Kravene og mulighederne for deltagelse har forandret sig, og især i den nordiske model har medborgerskabets (Marshall) betydning for adgang til velfærdsydelser forandret sig. En forandring, som reducerer den universelle tilgang til velfærd. Samtidig har frivilligt arbejde en betydning, om end der ikke kommer flere til dels som bidrag til at skabe social kontakt, dels som kit i samfundet. Men denne type af deltagelse medfører samtidig et opbrud og skabelsen af nye og anderledes former for deltagelse, som på én og samme tid skaber muligheder, men også risiko for differentiering og segmentering. Forståelse af, hvad der skaber de forskellige typer af integration, er dermed central. Spørgsmålet er, om der kan ses og findes en sammenhæng mellem velfærd, medborgerskab, deltagelse og social organisering i det danske samfund, og i forskellige typer af velfærdsmix (Evers). Herunder om nye styringsformer efter klassisk bureaukrati (Weber), eksempelvis New Public Management (Hood), har haft og vil have betydning for organisering og kvaliteten af velfærdspolitikkerne. Vilkår for deltagelse og integration samt organiseringen og muligheden for organisering er dermed central. Differentiering og segmentering på tværs af alder, køn, klasse, religion og herunder manglende anerkendelse af forskelle og forskellighed skaber nye brudflader i samfundene. Samtidig øger det behovet for viden om, hvordan inklusion/eksklusion skabes og forandres, og hvad betydningen heraf er for individer og deres identitet. Konstante forandringer skaber vanskeligheder for den enkelte. I det følgende præsenteres kort nogle centrale elementer fra de fem dele i bogen. De fem dele giver dels en fremstilling af centrale teoretiske og empiriske problemstillinger på såvel makro- som mikroniveau, og hvor del 1 og 2 er de mere generelle dele omhandlende makroelementer og centrale socialvidenskabelige begreber, så viser del 3 til 5, hvordan det på forskellig vis er muligt at analysere vigtige samfundsmæssige tematikker og udviklingstræk ud fra forskellige socialvidenskabelige vinkler og dermed at analyser af et tema gennem anvendelsen af forskellige teoretiske positioner kan bidrage til en klarere forståelse af området. De tre temaer handler om sociale risici, frygt og tryghed, ulighed, marginalisering og stigmatisering samt køn, etnicitet, generation og klasse. Samtidig er der et overlap mellem delene, idet arbejdsmarkedet står centralt i en række af kapitlerne. Det afspejler den helt centrale rolle, som arbejdsmarkedet har i det moderne samfund. Samfundet er præget af, at muligheden for at være på arbejdsmarkedet ofte er afgørende for ens livschancer, og det at have et job i relation til såvel lighed, deltagelse som integration er blevet

24 24 INTRODUKTION stadig mere afgørende. Det gør forståelsen for rammer og muligheder for deltagelse vigtig, men også hvilke muligheder der er for eksempelvis integration såvel før som efter arbejdslivet. Samfund er komplekse og mangefacetterede. Det stiller krav om en klar systematisk anvendelse af teori og empiri og et stringent fokus i analyser på et afgrænset aspekt af det danske samfund. Del 1. Velfærd, regulering og institutioner Den danske og nordiske velfærdsmodel har en række centrale karakteristika herunder en høj grad af lighed, ligestilling, aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet og en fælles finansiering af en universel velfærdsstat. Disse karakteristika og mulige forandringer heri er på forskellig vis omdrejningspunktet i del 1. Der lægges herunder særligt vægt på forståelsen af, hvad social policy (Titmuss) og velfærd er, men også hvordan to centrale aspekter af den danske (nordiske) model teoretisk kan forstås, og hvordan disse principper aktuelt udfolder sig i relation til arbejdsmarked og lighed (Esping-Andersen). En række brudflader og forandringer i den danske model er også inddraget, herunder nye elementer, der relaterer sig til, hvordan centrale temaer som innovation og entreprenørskab kan forstås i samspillet med en universel velfærdsstat, jf. også del 2. Hvordan velfærdsstaten kan finansieres, beskrives ud fra en betragtning om, at økonomien kan være en restriktion på, hvilke løsninger og mulige løsninger der vælges. Ulighed har klassisk været et omdrejningspunkt for socialvidenskabelig forskning, herunder forskning i fattigdom, eksempelvis historisk med Rowntrees studier i York i England (Townsend). For at forstå ulighed er det nødvendigt at have en definition af, hvad begrebet indeholder, herunder om der alene skal ses på økonomiske former for ulighed. Et centralt spørgsmål er, hvordan ulighed skal forstås og måles. Er det således ulighed i adgang til eksempelvis indkomst, velfærdsydelser eller deltagelse, eller er det resultatulighed, der er centralt. Nogle klassiske mål for graden af ulighed i samfundet den maksimale udjævningskoefficient og Ginikoefficienten præsenteres og herunder udviklingen i disse (Atkinson). Lighed handler ikke alene om økonomiske forhold, men også om eksempelvis adgangen til et job. Arbejdsmarkedet i Danmark og politikker i relation hertil er derfor vigtige for en forståelse af den danske velfærdsmodel. Derfor præsenteres også forskellige velfærds- og arbejdsmarkedsmo-