Referat Byrådet

Transkript

1 Referat Byrådet : Mandag den 27. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Per Christensen (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Kristina Kongsted (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Evt. godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Samlet budgetrevision pr. 31. august Nationalpark Kongernes Nordsjælland - nye områder Værftshallerne - det videre arbejde med midlertidige events Etablering af nyt fælles beredskab Forsyning Helsingør - ekstraordinær generalforsamling Analyse af fusionsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område Forslag til indsigelse mod linjefordelig af busdrift Anvendelse af midler fra Den sociale særtilskudspulje...33

2 11. Ansøgning om godkendelse af Boligsociale helhedsplaner for Vapnagaard og Nøjsomhed for perioden Boligselskabet Nordkysten, afd. 6, Tibberupparken - godkendelse af Nyt Skema A og Skema B samt 1/5 dels ordning Udpegning af suppleant til Handicaprådet Forslag om at sikre kommunal kontrol med, at Helsingør Kommunes sociale klausuler overholdes Mødeplan Udvikling af Byrum frigivelse Anlægsregnskab - Folkeskolernes Læringsmiljø Rigtige Jobs - orienteringssag Meddelelser Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Meddelser...63 Bilagsliste...64

3 3 01. Evt. godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26045 Byrådet Beslutninger Byrådet den Intet at bemærke.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Beslutninger Byrådet den Dagsordenen blev godkendt med bemærkning om, at F og Ø også havde stemt for økonomiudvalgets indstilling om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og at pkt. 8 om analyse af fusionsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område udgår af dagsordenen.

5 5 03. Samlet budgetrevision pr. 31. august 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17702 Byrådet Bilag 1 - Specifikation pr. budgetområde til dagsordenspunkt pr pdf Bilag 2 - bemærkninger og tabeller pr. budgetområde.pdf Bilag 3 - Oversigt over indefrosne midler og frigivelser pr. budgetområde.pdf Bilag 4 - Ansøgninger om frigivelse (57 sider) Bilag 5 - Oversigt over driftsreguleringer pr. budgetområde og udvalg..pdf Bilag 6 - Ansøgninger om tillægsbevillinger til anlæg Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Styring i samarbejde med kommunens øvrige centre, udarbejdet budgetrevision pr. 31. august Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2014 og en pr. 31. august Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. På anlæg omfatter budgetrevisionerne forslag til reguleringer af anlægsbudgettet og status på forbrug. De enkelte fagudvalg har behandlet deres budgetrevision og udvalgenes bemærkninger foreligger til byrådsmødet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2014 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en

6 6 tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Nedenstående tabel 1 viser den samlede budgetrevision pr. 31. august 2014 pr. fagudvalg: Tabel 1. Oversigt over mer-/mindreforbrug samt forventet regnskab (drift) Årets priser, netto i kr. Budgetområd e Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2014 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget * Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget * Regulering ved budgetrevision pr Teknik, Miljøog Klimaudvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds, Idræts- og Fritids-udvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget I alt Servicedrift i alt Renter og låneoptagelse Finansiering Balanceforskydning I alt inkl. renter, finansiering og balanceforskydning *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Drift

7 7 Budgetrevisionen pr indebærer en forventning til regnskab 2014, der pt. er kr. mindre end det korrigerede budget og kr. større end det oprindelige budget. I bilag 1 fremgår fordelingen af de anbefalede op- og nedjusteringer på det rammestyrede og ikke rammestyrede områder på budgetområde niveau. Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 medfører en nedjustering af det samlede nettodriftsbudget med kr., jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt Justering af budget 2014 Justering på det rammestyrede område Justering på det ikke rammestyrede område Justering af renter og låneoptagelse, finansiering samt balanceforskydning I alt justering af budget kr kr kr kr. Specifikation af de enkelte justeringer fremgår af bilag Servicedriftsudgifter Servicedriftsudgifterne er kr. større end oprindeligt budget og kr. mindre end korrigeret budget, jf. tabel 3. I det oprindelige budget indgik en bufferpulje til servicedrift på kr. Denne pulje blev fjernet i budgetrevisionen pr. 30.4, så det reelle forventede merforbrug er på den baggrund kr., jf. tabel 3. Budgetrevisionen medfører med ovenstående justeringer en foreløbig stigning i kommunens budgetterede servicedriftsudgifter i 2014 med kr. Tabel 3. Oversigt over mer-/mindreforbug i forhold til oprindeligt budget på servicedrift (i kr.) Oprindeligt budget servicedrift, inkl. Bufferpulje Oprindeligt budget servicedrift, ekskl. Bufferpulje Forventet forbrug i 2014 på servicedrift Forventet merforbrug ift. servicedrift ekskl. bufferpulje Forklaring: Merforbrug skoler Merforbrug ældreområdet Merforbrug Park og Vej herunder kollektiv trafik Merforbrug puljer Merforbrug Psykiatri og Handicap Merforbrug Hjælpemiddelområdet Merforbrug administration Mindreforbrug daginstitutionsområdet Mindreforbrug øvrige I alt merforbrug ift. Servicedriftsrammen *Merforbrug +, Mindreforbrug Anlæg Det korrigerede anlægsbudget pr. 31. august 2014, som er opgjort i forbindelse med budgetrevisionen, fremgår af tabel 4 nedenfor.

8 8 Tabel 4. Oversigt over forbrug, forventet regnskabsresultat, forventet overførsel fra 2014 til 2015 og forventet restbudget der tilfalder kassebeholdningen. Årets priser, netto i kr. Udvalg Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2014 Regulering ved budgetrevision pr Forventet anlægsoverførsel fra 2014 til 2015 Tilfalder kassen ved regnskabsafslutningen 2014 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Kultur og Turismeudvalget Sundhed, Idræts og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Økonomiudvalget Jordkøb Jordsalg I alt Pr. 31. august 2014 er der opgjort et nettoforbrug på kr. Der er således et restbudget på kr. svarende til 70,6 pct. af det samlede korrigerede anlægsbudget for 2014 på kr. Der forventes et samlet forbrug i 2014 på kr. Dette svarer til, at der vil blive anvendt kr. i de sidste 4 måneder af kr. forventes søgt overført til 2015, og kr. forventes lagt i kommunekassen ved regnskabsafslutningen. For uddybning af anlægsoverførsler se bilag 2. Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 medfører en opjustering af det samlede anlægsbudget med kr., jf. tabel 4 ovenfor. Dertil kommer, at låneoptagelsen i 2014 søges opjusteret med kr., da tillægsbevillingen på samme beløb til projekt Renoveringsplan, Nordhavnen fase 2 og 3 under Økonomiudvalget er låneberettiget. De kr. er fremrykket fra 2015 til 2014, og tillægsbevillingen er derfor udgiftsneutral mellem årerne. Se også specificeret oversigt over justeringer i økonomiafsnit. Uddybning af tillægsbevillingsansøgninger fremgår af bilag Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Ansøgningerne om frigivelse af de indefrosne midler pr. 31. august 2014 er efter de gamle overførselsregler. De nye overførselsregler er først gældende fra 2014/2015. Mindreforbrug op til 6 pct. overføres automatisk til det efterfølgende budgetår og indefryses

9 9 på en særskilt konto, mens der kan søges om overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 pct. Efterfølgende kan de indefrosne beløb frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Frigivelser under kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen. Ansøgning om frigivelse til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for udvalgenes budgetområder beløber sig til i alt kr., jf. bilag 3. Af de kr. vedrører de kr. frigivelser, som kan karakteriseres som uomgængelige. Dvs. aktiviteter, hvor kommunen er bundet af kontrakter, videreførsel af igangværende projekter eller lignende. Følgende frigivelser kan karakteriseres som uomgængelige: Tabel 5. Uomgængelige frigivelser Budgetområde 204 Park og Vej (1.000 kr.) Overvågning af signalanlæg 148 Budgetområde 309 Kulturen Museerne, ansættelse af ny inspektør 150 Budgetområde 411 Idræt og Fritid Fælles Idræt, Nordsjælland Håndbold 100 Budgetområde 513 Folkeskoler- og specialskoler 10. klasse skolen, PC"ere til elevudlån 130 Hellebækskolen, reinvestering af meget nedslidte PC"ere 209 Tikøb Skole, indkøb og udskiftning af nedslidte elev PC"ere 100 Ungdomsskolen, ny bus 538 Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner Tikøb Familiehus, istandsættelse af udestue efter politisk beslutning om en småbørns stue pr Budgetområde 621 Sundhed Genoptræning, merforbrug i 2013 på færdigbehandlede på hospitalerne og ophold på hospice 575 Budgetområde 722 Beskæftigelse Integrationsrådet, valg til integrationsrådet, mindreforbrug Budgetområde 826 Administration TMK, midlertidig ansættelse af medarbejder på landzone området 400 SO, ekstraordinære udgifter til løn og feriepenge ifm. Opsigelser og barsel 140 SO, udbetaling af engangstillæg og arbejdsmiljøtillæg 160 EPO, trepartsmidler til seniorpolitiske initiativer 750 EPO, implementering af grafisk profil 170 I alt Frigivelsespotentiale Potentialet til frigivelse af indefrosne midler vurderes på nuværende tidspunkt at være negativt i forhold til servicedriftsrammen, da forbruget forventes at overstige det oprindelige

10 10 budget med kr. Det anbefales derfor, at det alene er de uomgængelige frigivelser, der imødekommes, således, at der frigives kr. Herudover anbefales det, at kr. søges frigivet til renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem, og at driftsmidlerne søges omplaceret fra drift til anlæg. For uddybning heraf se bilag 2. Samlet set vil de uomgængelige frigivelser på kr. forøge kommunens samlede forbrug, således at serviceudgifterne i regnskab 2014 forventes af udgøre kr., hvilket er kr. mere end det oprindelige budget. Bilag 3 viser en samlet oversigt over indefrosne midler og ansøgning om frigivelser pr. budgetområde, mens bilag 4 viser alle ansøgninger om frigivelse. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 ikke afsluttet udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Økonomi/Personaleforhold 1. Drift Budgetrevisionen medfører en samlet negativ tillægsbevilling på kr., jf. tabel 6. Bilag 5 viser en specifikation af de samlede reguleringer på udvalgenes område. Tabel 6. Driftsreguleringer på udvalgenes område Årets priser, netto i kr. Budgetområde Regulering ved budgetrevision pr Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Miljø, Natur og Klima Park og Vej Børne- og Uddannelsesudvalget Forebyggelse Folkeskoler- og specialskoler UU Øresund Dagpleje og daginstitutioner Udsatte børn

11 11 Socialudvalget Psykiatri og Handicap Omsorg og Ældre Anden Social Service Rammestyret -600 Ikke rammestyret Sundhed 458 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Ikke rammestyret Økonomiudvalget Erhverv Puljer Rammestyret Ikke rammestyret Ejendomme og Bygningsforbedring Administration Redningsberedskabet 0 Renter og låneoptagelse Finansiering Balanceforskydning I alt *) hvor intet andet er angivet, er reguleringerne på det rammestyrede område 2. Anlæg Budgetrevisionen medfører en samlet tillægsbevilling på kr., jf. tabel 7. Dertil kommer, at låneoptagelsen søges opjusteret med kr. Bilag 6 viser en specifikation af de samlede reguleringer på udvalgenes område. Tabel 7. Reguleringer til anlæg Årets priser, netto i kr. Regulering ved budgetrevision pr Kultur- og Turismeudvalget Kulturen Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem Økonomiudvalget Lystbådehavne Renoveringsplan, Nordhavnen fase 2 og Ejendomme og Bygningsforbedring Kommunens Arkiv Prøvestenen 250 Fælles byggeri plejehjem/daginstitution, Hornbæk

12 12 Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg I alt Heraf tillægsbevillinger der tilfalder kassen Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen 250 Heraf tillægsbevillinger finansieret af indefrosne midler og driftsbudget 350 Heraf tillægsbevillinger Lånefinansieret (udgiftsneutral fremrykning fra 2015) Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. til det rammestyrede område, jf. tabel at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til det ikke rammestyrede område, jf. tabel at der gives en negativ tillægsbevilling af balanceforskydning på kr., jf. tabel at der gives en positiv tillægsbevilling til anlæg på kr. 5. at de positive tillægsbevillinger til anlæg på i alt kr., frigives, jf. tabel at låneoptagelsen til anlæg opskrives med kr., jf. tabel at der frigives uomgængelige indefrosne midler på kr., jf. tabel at der frigives kr. på budgetområde 309 til renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem og at disse midler omplaceres til anlæg. 9. at udgiftsneutrale tekniske omplaceringer til budgetrevisionen pr. 31.8, som har effekt for budget godkendes og indarbejdes i det vedtagne budget Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingerne blev godkendt.

13 Nationalpark Kongernes Nordsjælland - nye områder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21998 Byrådet Analyse af potentialerne i Helsingør Kommune i en kommende nationalpark Indledning/Baggrund Arbejdet med Nationalpark Kongernes Nordsjælland har siden årsskiftet kørt i en dialogproces med de lodsejere, der, med deres ejendom som en del af nationalparken, vil kunne skabe sammenhæng til nabokommunerne samt de store skov- og søområder i kommunen. For at kunne leve op til Miljøministeren og forligskredsens krav i forhold til omfanget af private arealer i nationalparken har det vist sig at være nødvendigt, at indarbejde flere private arealer som en del af nationalparken. Den igangværende proces afsluttes den 1. december 2014, hvor en ansøgning om oprettelse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland sammen med en slutrapport afleveres til miljøministeren. Det afsluttende styregruppemøde inden afleveringen til ministeren finder sted den 4. november Som en del af processen har Helsingør Kommune fået udarbejdet en analyse af potentialer ved Helsingør Kommunes deltagelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som viser flere fordele ved oprettelse af nationalparken. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Punktet relaterer sig til visionens mål for familier, besøgende, livslang læring og et levende sted. Sagsfremstilling Helsingør Kommune har fået udarbejdet en analyse af potentialer ved Helsingør Kommunes deltagelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Analysen viser i hovedtal, at der indenfor det geografiske område som udgør Helsingør Kommune vil blive skabt ca. 35 nye stillinger fra øget turismeomsætning og driftstilskud samt at turismeomsætningen vil stige med ca. kr. 25 mio. pr år. Desuden styrkes mulighederne for salg af lokalt producerede produkter og fødevarer, natur og kulturoplevelser samt flere overnatninger på hoteller, bed & break fast og lignende. For at kunne realisere dette potentiale vil det være nødvendigt at udvide det område, der hidtil er arbejdet med som en del af nationalparken. For at realisere potentialet fuldt ud vil det være hensigtsmæssigt at inddrage Hornbæk, kystområdet ved Ålsgårde, Hellebæk, Helsingør Bykerne, området omkring Kronborg samt de strande, statsskove og kyststrækninger der forbinder disse som en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland. På den måde skabes en klar fysisk og identitetsmæssig sammenhæng mellem private, statslige og kommunale arealer i kommunens nordlige del med mulighed for realisering af de potentialer, der ligger i oprettelsen af en nationalpark. Hornbæk tænkes som en relevant del af nationalparken ud fra identiteten som en historisk bade- og fiskerby med lystbådehavn, stejlepladser, autentiske sommerhusområder og bebyggelser, en identitet af rekreation og kurbad, som alt sammen grænser op til strand, skov og sø. Kystområdet ved Ålsgårde og Hellebæk med våbenfabrik og Hammermøllen samt den unikke og smukke placering mellem Øresund, skov og sø tænkes som en relevant del af

14 14 nationalparken ud fra byernes kulturhistorie. Helsingør bykerne og Kronborg huser en omfattende historie og bygningsarv med sundtold, middelalderhuse og Kronborg som nøgleaktiver. Strandene og kyststrækningerne har dels en stor rekreativ værdi for beboere og besøgende, men vil også medvirke til yderligere markedsføring og identitetsskabelse af kysten som helhed og de naturværdier der ligger i havet, på land og grænsen derimellem. Ud fra disse områders kvaliteter vil det være hensigtsmæssigt at udpege det samlede kystområde som en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at analysen af potentialer ved Helsingør Kommunes deltagelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland drøftes. 2. at Helsingør Bykerne, Hornbæk by, kyststrækningen mellem Hornbæk og Kronborg inklusiv Hellebæk, Ålsgårde og statsskovene udpeges som en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Beslutninger Økonomiudvalget den Analysen af potentialerne i Helsingør Kommune ved en kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland blev sendt pr. mail til økonomiudvalgsmedlemmerne mandag den 13. oktober Nils Vilhelm Benn, Cowi, orienterede om analysen. Ad 1: Analysen blev drøftet. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Marlene Harpsøe (O) anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) kan ikke anbefale indstillingen, idet han bemærker, at han er usikker på konsekvenserne på sigt for de ejere, der bliver omfattet af en kommende nationalpark. Jan Ryberg (L) undlod at stemme. Beslutninger Byrådet den Ad 1: Drøftet. Ad 2: Indstillingen blev godkendt med 24 stemmer mod 1. For stemte: C(8), O(3), V(2), B(1), Ø(2), A (6), L(1) og F(1). Imod stemte: Anders Drachmann (C).

15 Værftshallerne - det videre arbejde med midlertidige events Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/1221 Byrådet EVENTS I VÆRFTSHALLERNE_kompr.pptx Indledning/Baggrund I april 2013 overtog Helsingør Kommune ansvaret for de godt m2 værftsbygninger som Siemens havde produktion i indtil februar Parallelt med og efter borgerinddragelsesprocessen omkring Værftshallernes fremtid, bliver hallernes potentiale prøvet af til en række midlertidige events. Økonomiudvalget godkendte den 21. maj 2013 at ansøgninger omkring anvendelse af Værftshallerne håndteres administrativt af Center for Ejendomme i samarbejde med Center for Kultur, Idræt og byudvikling. Sagen forelægges til politisk behandling med henblik på stillingtagen til, om kommunen skal fortsætte med midlertidige events i Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Værftshallerne kan blive væsentligt bidrag til realiseringen af Helsingør Kommunes vision. I forhold til emnet Besøgende er målet bl.a flere museumsbesøgende samt hotelovernatninger. Værditilbuddene for besøgende omfatter bl.a.: Kulturelle muligheder af internationalt format, Konferencemuligheder i topklasse, Årlige events, der definerer kommunen, et varieret udbud af overnatningsmuligheder, Udviklingen af Helsingørs gamle Værftshaller kan styrke de kulturelle muligheder for borgerne lokalt, regionalt og internationalt. Dette skal ske i samspil med turismeaktører, erhvervslivet og detailhandelen, hvilket er med til at bidrage til den samlede vækst i kommunen. Udnyttelse af kulturpotentialet er med til at tiltrække virksomheder og borgere til Helsingør Kommune. Kultur bidrager til et attraktivt og kreativt miljø. Samspil mellem erhvervsliv og kulturliv kan skabe grobund for nye forretningsområder og nye virksomheder. Kulturværftet er et godt eksempel på en investering i en kulturdreven udvikling. Målsætningen i Planstrategi 2011 er bl.a. at Helsingør Kommune vil udnytte Kulturværftets og Kulturhavnens fyrtårnseffekt. Kulturhavnen er et grundelement i Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune frem til Sammen med den velbevarede bykerne i Helsingør rummer udviklingsområdet ved værftet et stort potentiale. Potentialet har med afsæt i verdensarven og Hamlet legende en international gennemslagskraft som i de kommende år skal realiseres.

16 16 Sagsfremstilling Center for Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har etableret en koordineringsgruppe, der siden maj 2013 har håndteret følgende: Behandling og kvalificering af ansøgninger ud fra de vedtagne kriterier for udlejning af Værftshallerne koordinering af events med Kulturhavnsgruppen (herunder Kulturvæftet) praktik omkring myndighedsgodkendelse, klargøring, oprydning og lejeopkrævning. Center for Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer, at der er følgende fordele ved at leje Værftshallerne ud til midlertidige events: Ved at bruge hallerne fastholder og udvikler kommunen værdien af stedet, og undersøger potentialet i forhold til hvilke aktiviteter der fungerer i bygningerne. Holder liv i bygningerne. Bygningerne varmes pt. op til ca. 10 grader for at undgå for store bygningsskader. Når der er folk og events i Værftshallerne er risikoen for hærværk og forslumning mindre. Lokal forankring og fælles stolthed. Kommunen har et unikt sted med en fantastisk historie og store attraktioner som naboer, - det har potentiale i forhold til markedsføring. Det kan styrke det lokale erhvervsliv de lokale aktører er både leverandører af events, og underleverandører til events. Med aktivitet i Værftshallerne får de endnu flere muligheder. PR-værdi Værftshallerne ligger midt i Kulturhavnen og kan være med til at skabe endnu mere positiv omtale af Helsingør. Der ligger således en stor PR-værdi i at tiltrække events til Værftshallerne der spiller sammen med Kulturværftet og Kulturhavnenes øvrige institutioner. Som foto location har Værftshallernes rå rum ligeledes et stort potentiale, da de fleste lignende steder i København er blevet omdannet og fornyet. I 2014 har der været følgende events: Click Festival Segs. Privat segway udlejning Værksted - ungdomsskolens musical på Kulturværftet Grand Fondo - ryttergård Kronborgstafetten - bespisning af 1700 personer Uppercut danseteater - optagelse af film Teaterprojekt Box en Sommerferieaktiviteter for børn Børnekulturcentret Værksted - Kunst og Byrum Helsingør Bar til Rasmus Seebach koncert i havnen Gadeteater Udstilling: Kunstforeningen Helsingør og omegn Ironman 70:3 Udstilling: Nordsjællands Keramikerforening Indtil nu er der modtaget følgende forhåndsbookninger af Værftshallerne i 2015: 29. januar: "Syng med Halfdan" i Hal marts til 1. maj: Ungdomsskolens musical og arrangementer i forbindelse med 70 året for befrielsen Hal marts til 10. maj: Robotprojekt for kommunens 6. klasser Børnekulturcentret og Danmarks Tekniske Museum Hal 21 A+B

17 17 4. maj til 19. maj: CLICK festival alle haller 2. juni: Kronborgstafetten 17. juni til 22. juni: Ironman 22. juni til 16. august: Sommerferieaktiviteter, Børnekulturcentret 27. August INDEX Award aug / sep. Værft! Musical af Kristian Halken Cykeltek i hal 19 hele året Bilaget events i Værftshallerne er en 2 minutters PowerPoint præsentation der giver et indblik i de mange spændende events Værftshallerne har dannet rammer om i Præsentationen afspilles automatisk ved at trykke vis / diasshow i PowerPoint. Ansøgninger om leje af Værftshallerne bliver behandlet ud fra nedenstående kriterier: Arrangementet skal være en enkeltstående begivenhed Arrangementet skal profilere Værftshallerne, have god PR-værdi (inkl. gode billeder) Det skal kunne tilføre noget ekstra til arrangementet, at det foregår i Værftshallerne. Plan B bookninger dvs. udendørs events i eks. Kulturhavnen der ønsker at booke Værftshallerne i tilfælde af regn, imødekommes som udgangspunkt ikke. Arrangementet skal selv kunne finansiere udgifter til sikkerhedsforanstaltninger, brandvagt mm. Hallerne har ikke toiletter, køkkenfaciliteter mm, og der må påregnes udgifter til evt. hegning og afspærring, ligesom der skal betales for forbruget af strøm. Events med over 50 deltagere skal søge myndighedstilladelse og godkendelse hos brandmyndighederne. Udgiften til dette afholdes af de ansvarlige for eventen. Eksterne interessenter skal betale leje til Helsingør Kommune for brug af Værftshallerne. Visse typer af events og anvendelser, som ikke imødekommer kriterierne for leje af Værftshallerne tilbydes ikke brug af Værftshallerne. Der vil blive udarbejdet en eventmanual for Værftshallerne. Denne skal gøre det gennemskueligt for kommende eventmagere hvad der kræves, hvis man ønsker at afholde en event i Værftshallerne, og hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. Økonomi/Personaleforhold Da arbejdet med midlertidige events i Værftshallerne ikke har været ressourcesat i 2014, har de involverede medarbejdere i Center for Ejedomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling registreret tidsforbrug på opgaver i forbindelse med events i Værftshallerne. Der er samlet set blevet brugt timer svarende til ét årsværk (ca.1850 timer). I 2015 vil vi søge at finansiere indsatsen med midlertidige events i Værftshallerne på følgende måde: For store events er der sat midler af til udførelsen. Udgifter til brug af Værftshallerne er en integreret del af eventøkonomien. For mindre events anvendes erfaringerne fra de tidligere år til effektiv håndtering.

18 18 Kommunikation/Høring På Værftshallernes hjemmeside fortæller vi om stedet og omgivelserne og informerer om muligheden for at leje Værftshallerne til midlertidige events og foto location. Indstilling Center for Ejendomme og Center for Kultur, idræt og Byudvikling indstiller, 1. at Værftshallerne i 2015 og 2016 anvendes til midlertidige events og aktiviteter indenfor det gældende plangrundlag. 2. at der fremlægges en midtvejsstatus og evaluering ultimo 2015 Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Indstillingen anbefales med tilføjelse om, at der i forbindelse med fremlægning af midtvejsstatus og evaluering ultimo 2015 tillige skal redegøres for økonomien bag eventsarrangementerne i værftshallerne. Beslutninger Byrådet den Økonomiudvalgets indstillinger blev godkendt.

19 Etablering af nyt fælles beredskab Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22755 Byrådet Bilag 1 - Oplæg til etablering af nyt fælles brandvæsen Bilag 2 - Økonomisk analyse af beredskaberne Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Helsingør og Fredensborg Bilag 2A - Oversigt over bygninger som benyttes af beredskaberne Bilag 3 - Forslag til samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen Bilag 3A - Forslag til samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen - fordelingstal Bilag 3B - Forslag til samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen - Oversigt over indskudt materiel Beslutningsoversigt Indledning/Baggrund Byrådene i Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner besluttede i april 2014 at udarbejde en analyse for at afdække mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab mellem de fem kommuner. Regeringen og KL har efterfølgende aftalt, at antallet af beredskaber skal reduceres fra 86 til 20 enheder på landplan. De fem byråd skal på den baggrund træffe beslutning om det fremtidige beredskab for de fem kommuner. Retsgrundlag Beredskabsloven og kommunestyrelsesloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I økonomiaftalen mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal gå fra de nuværende 86 enheder til 20 enheder pr. 1. januar I det Nordsjællandske område har Rudersdal og Hørsholm kommuner (2004) samt Fredensborg og Helsingør kommuner (2004) etableret to fælles brandvæsener efter 60 i Styrelsesloven. Der er allerede indgået et samarbejde mellem de to selskaber, idet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetager udrykningsforpligtigelsen for Nordsjællands Brandvæsen i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Yderligere samarbejdes der om et fælles dykkerberedskab. Allerød Kommune har desuden på et indledende stadie i 2013 afsøgt muligheden for et samarbejde med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om håndteringen af beredskabsopgaven. På baggrund af det igangværende strukturarbejde, det allerede etablerede samarbejde beredskaberne imellem samt de gode erfaringer i kommunesamarbejdet besluttede byrådene i april at igangsætte afdækningen af muligheden for etablering af et fælles beredskab. Styregruppen, bestående af de fem kommunaldirektører med betydelig inddragelse af de tre beredskabschefer, har forestået analysearbejdet for de fem kommuner, som har været tilrettelagt således, at der nu foreligger et egentligt beslutningsgrundlag til politisk behandling i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser med henblik på, at en ny fælles beredskabskommission vil kunne udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 og dermed kunne forestå den egentlige implementeringsproces af det nye fælles beredskab.

20 20 1. Hovedkonklusioner og anbefalinger Der er udarbejdet tre dokumenter, der danner baggrund for beslutningen om etablering af et nyt fælles brandvæsen: 1. Oplæg fra styregruppen til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen 2. Økonomisk analyse af beredskaberne i Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Helsingør og Fredensborg 3. Forslag til samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen Konklusionerne og anbefalingerne fra de tre dokumenter sammenfattes i nedenstående afsnit, som de tre beredskabskommissioner, fem økonomiudvalg og byråd skal tage stilling til Et fælles brandvæsen På baggrund af de identificerede samarbejdsmuligheder og effektiviseringspotentialer, jf. bilag 1, foreslås det, at de tre beredskaber/brandvæsener slås sammen til et fælles brandvæsen under benævnelsen Nordsjællands Brandvæsen. Det fælles brandvæsen anbefales organiseret som et 60 fællesskab efter Styrelsesloven ledet af en fælles beredskabskommission med virkning fra 1. januar Effektiviseringsgevinster Ved etablering af et fælles beredskabssamarbejde opfyldes effektiviseringspotentialerne i økonomiaftalen. Forventningerne om effektiviseringsgevinster skal findes på områderne inden for det operative, forebyggende og administrative niveau på baggrund af en bedre ressourceudnyttelse på tværs af kommunegrænser. Ved at samle ressourcerne fra kommunerne er der en forventning om at forbedre udnyttelsen af de eksisterende ressourcer, styrke det faglige miljø og sikre en mere ensartet sagsbehandling for borgere og brugere. Eksempler på effektiviseringspotentialer inden for disse områder, hvor ressourcerne forventes udnyttet bedre, er en fælles administration for at styrke en ensartet og professionel styring af området, fælles alarm- og vagtcentral for alarmering af brandvæsen for at styrke service på det operative niveau, øget professionalisering og mere ensartet byggesagsbehandling inden for eksempelvis brandsyn for at styrke det forebyggende arbejde. Dertil forventes der tilsvarende synergieffekter mellem de enkelte serviceområder samt en øget mulighed for krydssalg på tværs af kommunerne under forudsætning af, at alle serviceopgaver indgår i det nye brandvæsen. Eksempler på synergi og øget tværgående ressourceudnyttelse kunne således være fælles værkstedsfunktion til vedligeholdelse af kommunernes egne køretøjer, såsom hjemmeplejens biler, samordning af telefonomstilling, bedre koordinering og prioritering af befordringsydelser i kommunerne mv. De samlede forventede effektiviseringsgevinster er, som forudsat i økonominotatet i bilag 2, ca. 6,34 mio. kr. årligt. Gevinsten hentes ved at reducere i personaleomkostningerne (ca. 3 mio. kr.), sammenlægning af vagtcentral samt ensretning og stordriftsfordele på det operative område og sidst harmonisering af husleje og bygningsmasse (ca. 0,54 mio. kr.) Den fulde budgeteffekt indarbejdes fra 1. juni 2015, dog med en forståelse for at 2015 er et implementerings år, så det fulde provenu først forventes indhentet i Samtidig

21 21 forudsætter det, at der findes finansiering inden for beredskabernes eksisterende budget til initialomkostningerne, herunder fælles IT, harmoniseringsudgifter til personalesammenlægning, logo, arbejdstøj samt flytteomkostninger. Administrationen for de tre brandvæsner er i dag lokaliseret på de tre kommuner. Det anbefales, at administrationerne samlokaliseres for at opnå det fulde udbytte af et fælles beredskab. Ud fra et samlet hensyn til økonomi, placering, fleksibilitet og organisatoriske forhold anbefales det at brandvæsnet samlokaliseres på Egevangen 4, 2980 Kokkedal efter forhandling med udlejer. Ved samlokalisering opretholdes det nuværende serviceniveau og responstider. I bilag 1 og 2 uddybes de eksisterende samarbejdsaftaler, de operative og forebyggende informationer omkring de tre brandstationer, deres serviceydelser, økonomiske oversigt over driftsomkostninger samt forslag til etableringen af et fælles beredskab, herunder mulige effektiviseringer, etableringsomkostninger og projektorganisationens fremtidige rolle Samordningsaftale I bilag 3 foreligger udkast til godkendelse om samordningsaftale for det nye fælles brandvæsen med forslag til vedtægter i henhold til gældende lov. Samordningsaftalen skal godkendes i Tilsynet. Økonomi/Personaleforhold Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Styregruppen anbefaler, 1. at et fælles brandvæsen mellem Allerød Brandvæsen, Hørsholm/Rudersdal brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen på baggrund af de angivne effektiviseringspotentialer etableres med virkning fra 1. januar at det fælles brandvæsen organiseres som et 60-fællesskab under benævnelsen Nordsjællands Brandvæsen. 3. at der udpeges en ny fælles beredskabskommission til at forestå den egentlige implementeringsproces for det nye fælles brandvæsen. Den ny fælles beredskabskommission udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 bestående af borgmestrene, to medlemmer valgt af kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner, en repræsentant fra politiet samt en medarbejderrepræsentant. I alt 17 medlemmer samt en observatør for det frivillige beredskab. Udpegelsen af den ny fælles beredskabskommission behandles i november at stillingen som beredskabschef for det nye fælles brandvæsen opslås med besættelse fra den 1. januar 2015 eller snarest derefter. Ansættelsesudvalget bestående af de fem borgmestre, fem kommunaldirektører og medarbejderrepræsentanter indstiller forslag om Beredskabschef til godkendelse i den nye beredskabskommission. 5. at den etablerede projektorganisation fastholdes således, at denne refererer til den nye beredskabschef, når denne er ansat. Det vil således være den nye ledelse og kommission, der sammen forestår den egentlige implementeringsproces. 6. at vedtægterne for det fælles brandvæsen godkendes, jf. bilag 3 Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen og forelægges Det kommunale tilsyn til godkendelse. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler styregruppens indstilling. Økonomiudvalget anbefaler derudover, at den nye Beredskabskommission på sit første møde

22 22 i januar 2015 træffer beslutning om at rette henvendelse til KL med henblik på, at der i forhandlingerne om de fremadrettede vedtægter for de nye beredskaber pr. 1. januar 2016 sikres en bred repræsentation af medarbejdere i Beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige - uden stemmeret, men med taleret. For overgangsåret 2015 anbefaler Økonomiudvalget, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 drøfter muligheden for en lokal realisering af denne ordning indenfor de eksisterende rammer. Beslutninger Byrådet den Borgmesteren stillede forslag om, at lokationen for det fælles beredskab ændres fra Egevangen 4 til Kokkedal Industripark 14. Økonomudvalgets indstillinger blev godkendt med indarbejdelse af borgmesterens forslag og bemærkning om, at der foretages en evaluering ultimo Evalueringen forelægges Byrådet.

23 Forsyning Helsingør - ekstraordinær generalforsamling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21506 Byrådet Businesscase driftscenter Beslutningsgrundlag for genbrugsplads (111 sider) Supplerende oplysninger om det kommende driftscenter 2710 Driftscenter - arealfordeling og anskaffelsessum.docx Version 2710 Bilag Businesscase driftscenter.docx Indledning/Baggrund Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S har på sit møde den 19. september 2014 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsens beslutninger om driftscenter og genbrugsplads på Energivej skal godkendes. Generalforsamlingen vil blive afholdt den 28. oktober Byrådet skal som eneaktionær tage stilling til, hvilket mandat borgmesteren skal bemyndiges med, til den ekstraordinære generalforsamling. Punktet skal ses i sammenhæng med det efterfølgende punkt om 6-Kommune samarbejdet. Kommissorium for analyse af fusionsmulighederne på forsyningsområdet i det nordsjællandske område. Retsgrundlag Selskabslovens 76. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Dagsorden for generalforsamlingen er: 1. Valg af dirigent 2. Driftscenter på Energivej 3. Genbrugsplads på Energivej 4. Eventuelt Forsyning Helsingør A/S har i indkaldelsen til generalforsamlingen vedlagt følgende redegørelse: Ad. pkt. 2. Driftscenter på Energivej Bestyrelsen ønsker at etablere et driftscenter på Energivej til samling af Forsyning Helsingørs aktiviteter. Målet med etablering af driftscenteret er at skabe de bedste rammer for udvikling af Forsyning Helsingør. Med en samling sikres de rette rammer for en effektiv økonomisk drift og forsyningssikkerhed ved styrket samarbejde og realisering af synergi og kompetencer på tværs af hele virksomheden. Forsyning Helsingør er i dag spredt på 5 forskellige lokaliteter og på selskabets nuværende hovedsæde på Haderslevvej er der i dag en omkostningstung midlertidig pavillonbebyggelse. Det nye driftscenter kommer til at bestå af det tidligere biogasanlæg som i dag anvendes til et af selskabets driftsteam, samt en tilbygning på grunden mellem biogasanlægget og

24 24 Helsingør Kraftvarmeværk. Der bygges således videre på biogasanlægget, som udgør en tredjedel af det samlede driftscenter. Bestyrelsen har arbejdet med etableringen af driftscentret gennem flere år, og generalforsamlingen har løbende godkendt planerne. Byrådet besluttede den 21. februar 2012 at igangsætte en foroffentlighedsproces på baggrund af Forsyning Helsingørs anmodning om at etablere et driftscenter på Energivej. Den 28. maj 2013 godkendte generalforsamlingen en masterplan for Energivej som omfattede driftscenter, genbrugsplads og fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Forsyning Helsingørs bestyrelse iværksatte i 2013 en arkitektkonkurrence og bestyrelsen godkendte i december 2013 vinderprojektet for driftscentret. Byrådet godkendte den 24. februar 2014 grundlaget for lokalplanen for Energivej hvori driftscenter, genbrugsplads samt fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk indgår. Forsyning Helsingørs bestyrelse iværksatte den 27. februar 2014 en supplerende undersøgelse af Helsingør Hospital som lokalitet for driftscentret. Bestyrelsen har den 19. september 2014 i den forbindelse truffet følgende konklusion: De videre overvejelser om anvendelse af det tidligere Helsingør Hospital til driftscenter indstilles, da bygningen forudsættes anvendt til sundhedshus. Der arbejdes videre med etablering af et driftscenter på Energivej. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen indstiller, at investeringsbeslutningen om etablering af driftscenter på Energivej godkendes forud for at lokalplanforslaget offentliggøres. Bestyrelsen iværksætter en informationskampagne, herunder afholdelse af offentligt møde, forud for offentliggørelse af lokalplanen, hvor projektet formidles til naboer og andre relevante interessenter. Projektering og udbud planlægges til igangsættelse efter lokalplanens vedtagelse. Etablering af driftscentret på Energivej har en estimeret anlægspris på 120 mio. kr. i oktober 2013 priser. Projektets økonomi forventes ikke isoleret set at påvirke selskabets priser, da driftscentret vil medføre besparelser i forhold til de bestående lokaliteter, og i forhold til forventningen om at yderligere effektiviseringer vil kunne opnås. Der vedlægges en businesscase for driftscentret for Energivej. Denne er udarbejdet med bistand af Forsyningens rådgivere. Business casen indgik i bestyrelsens behandling af sagen tilbage i juni 2014 hvor driftscenter på henholdsvis Energivej og Hospitalet blev vurderet. Bestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen, at selskabets planer for etablering af driftscenter på Energivej godkendes. Ad pkt 3. Genbrugsplads på Energivej Bestyrelsen ønsker, at der arbejdes videre med etablering af en genbrugsplads på Energivej. Endvidere lægges der op til, at et etableringstidspunkt godkendes af Byrådet og koordineres med den kommunale og fælleskommunale affaldsplanlægning. Bestyrelsen har arbejdet med etableringen af en genbrugsplads på Energivej gennem flere år og generalforsamlingen har løbende godkendt planerne.

25 25 Sigtet med en genbrugsplads på Energivej udover den bestående på Skibstrup Affaldscenter er, at fremtidssikre affaldsindsamlingen i Helsingør Kommune, at fastholde en lav affaldstakst, og geare affaldssystemet til de mange udfordringer på affaldsområdet, som senest er beskrevet i regeringens ressourcestrategi. En genbrugsplads på Energivej vurderes som et væsentligt tiltag for at nå Regeringens og kommunens mål. Bedre serviceniveau og bedre sortering af affaldet giver lavere priser og større miljøresultat. Kortere afstand til en genbrugsplads for borgerne og bedre serviceniveau fremmer sorteringen. Endvidere viser undersøgelser, at der er et potentiale for at flytte affald fra dagrenovationen som forbrændes til genanvendelse ved at tilbyde en genbrugsplads tættere på Helsingør by end i dag. Der er udarbejdet et bilag som opsummerer beslutningsgrundlaget for en genbrugsplads på Energivej. Bilaget vedlægges. Byrådet besluttede den 21. maj 2012 at igangsætte planlægningen af en genbrugsplads på Energivej på baggrund af Forsyning Helsingørs anmodning med brev af 2. maj Den 28. maj 2013 godkendte generalforsamlingen en masterplan for Energivej som omfatter driftscenter, genbrugsplads og fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Generalforsamlingen besluttede endvidere at fastholde placeringen af genbrugspladsen på Energivej, efter at muligheden for at etablere en genbrugsplads i samarbejde med Nordforbrænding på Toelt Losseplads var vurderet. Byrådet godkendte den 24. februar 2014 grundlaget for lokalplanen for Energivej hvori driftscenter, genbrugsplads samt fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk indgår. Lokalplanen kan derfor sendes i høring efter godkendelse af driftscenter og genbrugsplads på ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen har den 19. september 2014 truffet en række beslutninger om etablering af en genbrugsplads på Energivej. Der arbejdes videre med etablering af en genbrugsplads på Energivej. Der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen indstiller, at o o o Lokalplanarbejdet for en genbrugsplads på Energivej færdiggøres. Etableringstidspunktet for genbrugsplads godkendes af byrådet under hensyn til både kommunal og fælleskommunal affaldsplanlægning. Ovenstående indarbejdes i Helsingør Kommunes affaldsplan, der forventes i høring i efteråret En genbrugsplads forventes at kunne etableres for 45 mio. kr. (prisniveau oktober 2013) hvoraf 31 mio. kr. er henlagt i selskabet til formålet. Etableringen og driften af genbrugspladsen vurderes ikke at øge det samlede renovationsgebyr, da bedre sortering og lavere behandlingspriser for ekstra udsorteret genanvendeligt affald vil opveje meromkostningerne til driften. Bestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen, at selskabets og bestyrelsens beslutninger af 19. september 2014 om etablering af genbrugsplads på Energivej godkendes. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

26 26 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at borgmesteren bemyndiges til at deltage i selskabets ekstraordinære generalforsamling den 28. oktober 2014 med følgende mandat: 1. at beslutningerne fra bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S om at arbejde videre med etablering af et driftscenter på Energivej godkendes herunder at lokalplanarbejdet for et driftscenter på Energivej færdiggøres. 2. at beslutningerne fra bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S om at arbejde videre med etablering af en genbrugsplads på Energivej godkendes herunder at a. Lokalplanarbejdet for en genbrugsplads på Energivej færdiggøres. b. Et evt. etableringstidspunkt for genbrugsplads godkendes af byrådet under hensyn til både kommunal og fælleskommunal affaldsplanlægning. c. Ovenstående indarbejdes i Helsingør Kommunes affaldsplan, der forventes i høring i efteråret Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Marlene Harpsøe (O), Henrik Møller (A), Johannes Hecht- Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F) og Christian Holm Donatzky (B) anbefaler indstillingerne. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingerne. Bendikte Kiær (C), Anders Drachmann (C) og Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme. Beslutninger Byrådet den Notat om areal og anskaffelsessum samt notat om business case i relation til driftscenter på Energivej er udsendt d.d. pr. mail og er omdelt på mødet. For indstillingerne stemte 24: C (9), O(3), V(2), B(1), F(1), A(6), Ø(2). Imod indstillingerne stemte 1: L (1). Indstillingerne blev godkendt.