IDA år Medlemsspontaniteten. Opdraget. Opdraget. Medlemmer som. Medlemskabet i et ingeniørliv er som en sinuskurve.
|
|
- Kjeld Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN VISION Tryghed & Sikring Netwærk & Social Rel. Information & Orientering Medlemmet Lokalt Service Faglighed & Viden IDA Virksomhed hvor Medlemmet er i Centrum Udarbejdet for Ingeniørforbundet Region Nordsjælland til Præsentation på Forbundsbestyrelsesmødet den 14. december 1999 Peter Grum-Schwensen Anthony Svane Jørn Bundgaard-Nielsen
2 IDA, en organisation med et globalt view og en vision? Forord og Efterskrift Formål 4 Opdraget 5 Organisationen IDA 7 IDÉ - ID - IDA 7 Mig & IDA 8 Hvad kan IDA tilbyde mig? 8 Mine forventninger 8 Mine Krav 10 Vision 2001 en definition og et bud 12 Sandhedens øjeblik 12 Det handler om at have et budskab. 14 Livsyn/værdier/vision giver samspil og gensidighed. 15 IDAVISION
3 Søren Kierkegaard "Brudstykke af en ligefrem Meddelelse" ( 1849) At m an, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestem t Sted, først og frem m est m aa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hem m eligheden i al H jælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han m ener at kunne hjæ lpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjæ lpe en Anden, m aa jeg forstaae m ere end han - m en dog vel først og frem m est forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjæ lper m in Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre m in Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er saa forfæ rdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Efterskrift Indbildning Er IDA så stolt, at de vil beundres for deres tropiske ædeltræ, i en atmosfære der oser af traditioner, lidt reserverthed, konform stivhed grænsende til kedsommelighed, markant manglende et budskab,, der fortæller, hvad vi staar for og har at give fremtiden? Hjælpekunsten Naar det i sandhed skal lykkes en at føre et Medlem hen til et bestemt sted, først og fremmest maa passe paa at lægge stedet s der hvor der er rummelighed, hvor der kan bygges broer, hvor den enkelte kan udfolde sig og skabe netværk, et sted hvor der er handlekraft og frem for alt, et sted hvor drømme om det teknisk mulige trives. Ingeniørkunst: Fra idé til virkelighed Peter Grum-Schwensen Anthony Svane Jørn Bundgaard-Nielsen
4 Formål Den 3. dec stod der bl.a. at læse på IDAs Hjemmeside: Det bliver lettere at være medlem af Ingeniørforeningen, i hvert fald hvis det står til den politiske arbejdsgruppe. I lørdags fremlagde IDA s formand Per Ole Front arbejdsgruppens foreløbige skitse til ny struktur for IDA. Fem elementer. Mere skal der såmænd ikke til for at få IDA til at fungere fremover, fremgår det af skitsen fra den politiske arbejdsgruppe. Gruppen består af en repræsentant fra hver af de politiske lister i foreningen med Ole Marqweis som formand. Re præ s e n t an t s k abe t 6 1 m e dl e m m e r HOVEDBESTYRELSE Formand + 14 medlemmer Politikformulerende udvalg ARBEJDSVILKÅRS Udvalg 1 formand + 10 medlemmer REGIONAL ORGANISATION FAGTEKNISK ORGANISATION Medarbejdergrupper Er denne struktur optimal for fremtidens organisation, og er IDAs valgsystem tidssvarende? Formålet med dette skrift er ikke at begrave os selv i en argumentation om, hvordan den nye politiske struktur i IDA skal se ud, det har en masse mennesker været i gang med længe. Formålet er derimod at finde frem til hvilken overordnet vision og mål IDA skal præstere for at være attraktiv for mig som ingeniør og medlem, eksempelvis: Er IDA en væsentlig del af mit netværk, hvor faglighed og viden er i højsædet? Er IDA stedet hvor jeg hele tiden kan komme tilbage til mine rødder, vurdere og måle mig selv i forhold til mine omgivelser? Er IDA en del af mit sociale rum, både som aktiv og som ledig ingeniør? Er IDA en Ingeniørforening, hvor medlemmet er i centrum? Det er nogle af de spørgsmål, vi ønsker at få besvaret. Ovenstående organisationsdiagram viser det i hvert fald ikke. IDA har i dag ca erhvervsaktive ingeniører som medlemmer. Ifølge Danmarks statistiks angivelser var der i 1995 ca erhvervsaktive ingeniører en organisations % på ca. 60! En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec rev
5 Opdraget Opdraget Gruppen I forbindelse med Forbundsbestyrelsens møde den 4. okt fik Anthony Svane i opdrag i samarbejde med ING-Hillerød at belyse emnet: Hvilke overordnede mål/visioner skal IDA præstere for at være attraktiv? En visionsgruppe blev formeret i IngHuset i Hillerød for at debattere og formulere et visionsoplæg til et nyt IDA. Udover visionsgruppens medlemmer har der været involveret ca. 15 andre ingeniører, som tilfældigvis kom forbi, blev inviteret eller blot var interesseret i at høre med. Blandt bidragyderne har kun en siddet i én IDA bestyrelse. Alle andre har været almindelige medlemmer: ung/ senior, mand/kvinde, bekymrede/ubekymrede. Medlemsspontanitet En af de første ting gruppen gjorde var at stille alle involverede 5 spørgsmål - hvor det kun var tilladt at svare på et af dem. Resultatet blev som følger: Medlemsspontaniteten Medlemmer som 7% 20% 13% 33% 33% Har været inde & ude af IDA 27% Overvejet udmelding af IDA 20% Per tradition - ikke overvejet 7% Ægte / stolt medlem af IDA 27% 13% Tidligere medlem af IDA Selv om det måske ikke var en professionel måling, overraskede den og viste en tendens, som vi senere fik en slags bekræftelse på hos foreningen 1 ; nemlig at kun ca. 60 % af de erhvervsaktive ingeniører er medlem af foreningen. De unge i alderen syntes mest overbeviste om værdien af medlemskab, hvorimod det politiske var uinteressant for dem for megen snak. I foreningen fik vi bekræftet, at det er de helt unge under 30 der melder sig ud. Begrundelsen ligger nok i, at IDA ikke har nok at tilbyde! Den største usikkerhed for medlemskab syntes at herske i alders- gruppen 35 50, heriblandt ingeniører bosiddende i udlandet. Medlemskabet i et ingeniørliv er som en sinuskurve. 1 Jf. Notat til Repræsentantskabet pkt. 3.1 En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
6 Opdraget Brainstorming En brainstormingssession gennemført over 2 dage, hvori der deltog 15 ingeniører, viser medlemmernes forventninger/krav til IDA: Forventning til fremtidens IDA 3 5 % 3 0 % 2 5 % 2 0 % 1 5 % 1 0 % 5 % 0 % Andre emner Op iniond annende Inf ormat ion/ net værk Jo bservice Juridisk service Synlig gø relse Sammenlignet med fase-2 gruppens rapport 2 over prioriterede medlemsønsker, var der rimelig overensstemmelse, undtaget dog punktet synliggørelse af ingeniøren, som her var meget markant nemlig 33 % interesse. En sådan analyse viser nok ikke et reelt billede, men man kunne fristes til at spørge: - Er der et overset problem? Fokus på hvad Anne E. Jensen tidligere direktør i Dansk Industri og nu medlem af Europa Parlamentet - var inde på samme emne på et IDA- inspireret parlamentarikermøde d. 13. november på Bryggen. Her sagde hun bl.a. noget i retning af: IDA lever i sig selv, og af at administrere sig selv! IDA skal stå frem og markere hjertesager! IDA skal yde et positivt bidrag, have sexappeal være synlig/engageret! Det er vigtigt, at man har evnen til at få andre til at føle sig værdifulde! Hvis foreningen skal have sexappeal og være attraktiv for ingeniører generelt og medlemmer i særdeleshed, vil det være naturligt at spørge: Hvad skal fremtidens IDA fokusere på for at: Du melder dig ind i foreningen? Fastholder og vedligeholder dit medlemskab? Som Kierkegaard engang skrev for i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Det må være den opgave vi skal løse sammen. Er synliggørelse af Ingeniøren - et overset problem? 2 Baseret på en analyse foretaget af Vilstrup Research, august 1998 jf. fase-2 gruppens rapport af 7 april 1999 En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
7 Opdraget Organisationen IDA IDÉ - ID - IDA Om idégrundlaget for foreningen står der at læse i Kort om IDA : Ingeniørforeningen Danmark, IDA, er de danske ingeniørers interesseorganisation. IDA varetager såvel ingeniørprofessionens interesser som det enkelte medlems interesser, En interesseorganisation for ingeniører, og bredere fortolket, et samlingssted for meninger vedrørende ingeniørmæssig virksomhed, er med informationsteknologiens stormskridt blevet et begreb i hastig forandring og udvikling. Nøgleordene er: ingeniører, interesse og organisation. Sagt med andre ord - befinder vi os i minefeltet mellem Forbund, Forening, Ledelse, Uddannelse / Udvikling, Rådgivning, Sikring og Samkvem i almindelighed. Hvor ligger medlemmernes interesser? Det fristende svar fra en organisationsledelse kunne være: - som vi har det i dag, lidt af det hele. Ikke desto mindre er der, set med det enkelte menneskes øjne forhold, som har stor indflydelse på, hvorvidt et medlemskab er attraktivt eller ej. Organisationen IDA er limen, der skal føje ingeniører og interesser sammen med henblik på både udvikling og vækst. Det betyder, at set med medlemmets øjne er det IDA s fornemste opgave, at skabe de funktionsmæssige rammer og muligheder for ingeniørernes interesser: det enkelte medlem serviceydelser, information professionen viden/faglige/sociale netværk, image, profilering løn & arbejdsvilkår, tryghed, støtte ledige, sikring Organisationen IDA skal binde det hele sammen i en: Politisk organisation, der sikrer medlemmets interesser og stiller krav. Administrativ organisation, der gennemfører visionen og den valgte politik samt skaber rammer, der retter sig mod medlemmernes forventninger. Hvis medlemsopbakningen skal øges, må IDA tage både sit idégrundlag og sin overordnede strategi op til seriøs revision, hvad angår både indhold og form. Det vil sandsynligvis betyde et opgør med den indre selvforståelse i IDA og en ny lydhørhed over for omverdenens opfattelse af foreningen / forbundet. Vi befinder os i et minefelt mellem Forbund, Forening og Ledelse. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
8 Opdraget Mig & IDA Forventningerne Hvad kan IDA tilbyde mig? Det skorter ikke på tilbud, når man i dag stikker næsen indenfor hos IDA på Bryggen; det faglige, ja, næsten 40 faggrupper har man, foredrag, seminarer, pensionskasse, uddannelsestilbud (flotte, men fa`me dyre for den private pengepung), jobservice (hvis du har tid og mod til at vente), restaurant for de rige og frokoststue for de udvalgte, alt sammen fint og uden parkeringsmuligheder. Som en næsten betinget refleks vil man tage til genmæle og forsvare sig, når man bliver kritiseret; - du har misforstået dette og hint, og hvis bare du sætter dig ordentligt ind i tingene - ja, så vil du se, at IDA bare er sagen... e.t.c...stop! - Vi påstår ikke, at det ovenfor skrevne er faktuelt, men det er altså sådan det opleves! Jeg kommer forventningsfuld til IDA, som nydimitteret eller måske allerede som studerende og modtages af tropisk ædeltræ (tidligere marmor), i en atmosfære der oser af traditioner, lidt reserverthed, men frem for alt af konform stivhed, grænsende til kedsommelighed, og jeg må spørge; Hvorfor optræder IDA ikke med lidt mere spræl, fest og farve? Hvorfor deltager IDA ikke mere engageret i den offentlige debat? Hvorfor er IDA ikke mere synlig både nationalt og internationalt? Mine forventninger Se, jeg forventer, at IDA rækker mig en hjælpende hånd og samtidig - på inviterende vis - lokker mig ud i den vide verdens myriader af muligheder. Nogle kalder det at markedsføre, andre at forføre lige meget, det er dejligt at vide, at man er interessant for foreningen. Set med mine medlemsbriller har jeg en forventning om, at foreningen varetager mine interesseområder og behov: Service - indadtil (eks.: juridisk bistand, vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold samt generel rådgivning), udadtil - orienterende og informative aktiviteter (eks.: imagepleje, markedsføring, PR-virksomhed, nyhedspleje både fagligt og generelt samt bladudgivelse). Tryghed og sikring - indadtil (eks.: pension, arbejdsmiljø, men ikke nødvendigvis lønpleje, som det foregår i dag), udadtil - IDA-virksomhed (eks.: projektarbejde, konferencer og uddannelse, uddannelse dog anderledes end i dag). Sociale relationer og netværk - indadtil og udadtil faglighed og viden (eks.: teknik både fagspecifik og tværgående samt værktøjsmæssige områder som IT-anvendelse). Varetager IDA i dag mine interesser og behov? En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
9 Opdraget Jamen dog; - det har vi jo i store træk alt sammen, vil mange nok umiddelbart tænke, og det er også en nærliggende konklusion at komme til. Men ovenstående interesseområder skal ses med medlemmets øjne og i en helhed: - en form for 6-armet servicenøgle, der lukker dig ind i organisationen IDA, som varetager dine interesser, synliggør dine evner og profilerer standen generelt, således at jeg føler, jeg får værd som dansk ingeniør. IDA skal være en del af mit netværk, hvor faglighed og viden er i højsædet både lokalt, nationalt og internationalt. Mine forventninger som medlem af IDA ligger i servicenøglen, som vist grafisk nedenfor. Jeg placerer mig selv i centrum, ikke fordi jeg ser mig selv som noget unikum i ingeniørverdenen, men fordi du spurgte mig om, hvad der skal til, for at jeg melder mig ind og forbliver medlem. Tryghed & Sikring Netwærk & IDA Social Rel. Medlemmet Lokalt Information & Orientering Service Faglighed & Viden Virksomhed Servicenøglen Ingeniørens forventning til fremtidens IDA Internationalt Nationalt Lokalt IDA som organisation binder forventninger sammen. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
10 Opdraget Kollektive goder Service/Inform. Internet Mine Krav Man må forvente, at jeg som medlem i stadig stigende grad vil stille spørgsmålstegn ved det rationelle i at organisere sig i IDA. Min villighed til at deltage vil afhænge af de goder, jeg som medlem kan drage fordel af, nemlig IDAs evne til at profilere mig - ingeniøren. som løn- og arbejdsvilkår, profilering m.v. nyder alle godt af, uanset om man betaler eller ej (dog undtaget VG erne). Isoleret set er det kollektive i løn- og arbejdsvilkår af mange opfattet mere som en ulempe end en fordel i jobsituationen. Det er de mere snævre individuelle goder og fordele, der fastholder mig som medlem i fremtiden - fordele, som jeg kun kan få, hvis jeg er medlem og ikke free-rider, væsentlige individuelle goder som jeg har behov for eller sætter pris på - eksempelvis: Retten til udvidet juridisk hjælp i en aftrædelsessituation. Råd og vejledning i private sager med henvisninger til tryg anbefalelsesværdig juridisk hjælp, evt. med en rabatordning En bedre og mere fokuserende jobservice. Et regionskontor hvor jeg kan få råd og vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold, få information, blive orienteret samt medvirke i lokale møde- og kursusaktiviteter i øvrigt. Et medlems-identifikationskort som er anerkendt i ind- og udland. Lokal nyhedspleje, imageskabende aktiviteter, PR-virksomhed En udvidet servicenøgle lokalt som nationalt. Råd og vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold kan jeg få mange steder. Oplevelsen af forventningsbrud vil altid medføre risiko for at jeg foretager en økonomisk beregning og søger den bedste og billigste ansættelsesretslige service. Min adgang til Intertrans, min IDA BBS, er unik alle tiders. Mit lille videncenter, stedet hvor jeg går hen, når jeg mangler faglig teknisk orientering/information, der hvor jeg kan få råd, hvor jeg kan finde ting, komme ind på alverdens databaser, min InternetStåbi, mit nyhedscenter, min kontaktflade, det er her jeg har min mig.ida.dk, det er der, jeg chatter med faggruppen, får inspiration og faglig viden! Undskyld! her løb min fantasi vist af med mig det kan jeg nok ikke forlange så foreløbig går jeg andre veje for at dække mine behov. IDAs hjemmeside er ok informativ, men statisk. Tænk hvis IDA var billigste internetudbyder og havde et viden- og informations center Wov!!!! En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
11 Opdraget Tryghed/Sikring Mit netværk Det er trygheden ved at være i en organisation, der varetager ens interesser, synliggør ens evner og profilerer standen generelt, der er vigtig for at få mig til at blive i foreningen. Trygheden kan også ligge i at opleve IDA som en slags livsledsager - eksempelvis: Min pensionsordning Arbejdsmiljø generelt Profilering og markedsføring Synlighed i den offentlige debat Støtte til min karriereprofilering At jeg i en ledighedssituation har trygge forhold, hvor jeg har mulighed til at vurdere og justere mig selv til et nyt arbejdsliv. IDA skal være en væsentlig del af mit netværk, hvor faglighed og viden er i højsædet, både lokalt, nationalt som internationalt. Det skal være stedet, hvor jeg hele tiden kan komme tilbage til mine rødder, vurdere og måle mig selv i forhold til mine omgivelser. Det skal være en del af mit sociale rum både som aktiv og som ledig ingeniør. Udviklingen på det faglige/teknologiske område sker i et stigende tempo. Det stiller krav til mig, min nu-viden, min kompetence og min personlige udvikling. Det vil stille krav til udvikling af: Faglighed, min faggruppe, viden summering og tilgængelighed. Min kompetence og identitet med fokus på rammer og vilkår, bl.a. de bløde værdier i lederroller. Min internationale kompetenceprofil den globale ingeniør. Mine muligheder for få en relevant Internetadgang og IT-viden. IDA - en del af mit sociale rum både som aktiv, som ledig ingeniør. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
12 Vision 2001 en definition og et bud Vision 2001 en definition og et bud Sandhedens øjeblik Sandhedens øjeblik for en organisation opstår, når den møder omverdenen, medarbejderen vs. kunden - frontlinien, der hvor kontakten i sekunder kan blive afgørende for sejr eller tab. Lad os se på en serviceorganisation, vi alle kender, SAS, og hvad der sker, når de møder sandhedens øjeblik - kundekontakten: I gennemsnit har 5 SAS-medarbejdere direkte kundekontakt i 15 sekunder i forbindelse med en flyrejse et salg. Vi prøvede at spørge IDA, om de havde et kvalitetssystem, der kunne fortælle os noget tilsvarende det har vi ikke. Med 21 mil. kunder/år eksisterer SAS 102 mil. gange overfor sine kunder. Hvor mange gange eksisterer IDA for sine kunder/medlemmer? For sandheden er jo, at hver gang man skal opad i en organisation for at søge råd/løsning til at træffe en beslutning, er de 15 sek. for længst gået og medlemmet måske også, det var i hvert fald det, som SAS fandt ud af sandhedens øjeblik. IDAs frontlinie er hvor medarbejderne dagligt møder medlemmet /kunden og omverdenen. Frontlinien er bl.a. de regionale centre og ikke i et beskyttet prestigebyggeri med en overdimensioneret organisation mellem en havnekaj og et lysreguleret killingfield. I SAS sagde man vælt pyramiderne vi siger vend pyramiden, for i sandhed, der er bunden bredest og kontaktfladen størst. Sandhedens øjeblik er det tidsrum hvor IDA eksisterer for mig En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
13 Vision 2001 en definition og et bud Til foreningspolitikerne vil vi sige vedtag nu det I kalder enhedsorganisation så vi kan komme i gang med virkeligheden visionen og omorganiseringen, det er der, de reelle problemer er, og de tager tid lang tid. Medlemmer Kunder - Mig F r o n t l i n i e n Brugerflade - Service Administration Ledelse Bestyrelse Hoved Bestyrelsen Og når I nu laver om på tingene, så husk: Budskabet! Service, service og service! Glem ikke Netværket og min IT-vision! Trygheden! Udvid frontlinien regionalt! Informere og orientere! Gør ledelsen synlig på alle niveauer! Synliggør IDA! Få medlemsaccept! Få harpiksen af stolene! Få en kvalitets- og videnredegørelse! Uden information kan du ikke tage ansvar, med information - kan du ikke undgå det. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
14 Vision 2001 en definition og et bud Det handler om at have et budskab. Mennesker vil have fortællinger, som de kan forstå og knytte forventninger til. IDA skal koncentrere sig om at tegne billeder af fremtidens ingeniører, der matcher tidens uomgængelige krav til bredde og fleksibilitet. Værdier Vi vil tilsyneladende den susende hurtige udvikling, eller også formår vi ikke at hoppe af karrusellen, samtidig med, at vi sætter krav om forankring i tryghed. Det kan være svært at se sammenhængen i sådanne modgående behov, men løsenet tror vi ligger i begrebet værdier. Hvilke værdisæt står IDA for? Er de defineret, fortalt og forstået? Fra forretningslivet kender vi alle den hierarkiske opbygning for en virksomheds forretningsgrundlag, begyndende med visionen - missionen via overordnede strategier, taktiske overvejelser, procedurer og instruktioner. Men samkvem mellem mennesker fordrer også kultur, og kultur forudsætter opfattede og accepterede værdier, ikke mindst, når det drejer sig om foreninger, som kun har mennesker som "produkt". Derfor mener vi, at vi skal begynde at lede efter, hvilke værdier IDA fremover ønsker skal være kilden til både foreningens selvforståelse og medlemmernes accept. Det kan måske være nyttigt at tage et dyk ned i foreningens publikationer og seneste, interne korrespondance. Her findes et væld af direkte og indirekte fortællinger, om hvor "toget" er på vej hen! - Her går det jo faktisk ganske godt, så hvorfor bekymre sig? - Næe, vil mange nok mene, og alligevel have en oplevelse af, at der er noget galt; og med rette - tror vi. Rester fra imperiets hundredårige opvækst hænger ved endnu, IDA forekommer noget formel, "militærisk tilknappet" og elitær. Ingeniørgerningen har oprindeligt sit udgangspunkt i hær og forsvar, så historien fornægter sig heller ikke denne gang. Selv IDA s flotte, nye domicil signalerer på én gang grandiositet og sammenklemthed; - hvad vil man på en smal kajfront, når der ikke en gang gives plads til mig og en pølse med brød? Erfaring? Ikke kun en billet til et tog der er kørt! En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
15 Vision 2001 en definition og et bud Budskabet Det der springer i øjnene som markant manglende, er "budskabet". Et budskab, der fortæller, hvad IDA står for og har at give i fremtiden. Mennesker er nu en gang sådan indrettet, at de reagerer på værdier, der taler til dem og bidrager til oplevelse af identitet! Værdier bæres frem af visioner. Livssyn/værdier/vision giver samspil og gensidighed. Livssyn Værdier Ordet livssyn bruges her som en sammenfatning af de værdier et menneske eller en organisation ønsker at fungere ud fra. Vi mennesker springer ofte sådanne filosofiske problemstillinger over, da de er svære at håndtere. Det er de nok, fordi de er komplekse, men samtidig er de ofte altafgørende vigtige for at komme videre. Værdier, det man inderst inde mener at stå for, er fundamentet for resten af bygningen og vil sammen med visionerne give dig mulighederne for forandring og udvikling, vel at mærke hvis du holder dem for øje og gør dem til fælleseje. Visionen er ledestjernen, de mere fjerne mål, vi hele tiden skal have for øje. Det er den ultimative prøve på vores evner som teknikere og mennesker. Hvis IDA kan formulere de værdier, der så at sige skal være foreningens drivkraft og knytte en vision til dem, er grundstenen lagt til en forening, som kan fastholde og tiltrække medlemmer gennem samspil og gensidighed. Vi vil gerne give et bud på nogle værdier og en tilhørende vision, der efter vores mening kan udfylde savnet. Man må blot huske, at det ikke er gjort med det. Vision og strategier skal målsættes og følges op uafladeligt. IDAs 4 værdier kunne være: Rummelighed. Handlekraft. Brobygning. Drømmen om det teknisk mulige. Efter vores mening rummer dette værdisæt et grundlag for fornyelse og opblomstring af IDA. Den dybere betydning af disse nøgleord skal selvfølgelig gøres til fælleseje. Vi mener, at kun ved at fortælle nuværende og fremtidige medlemmer, hvilket "livssyn" - udtrykt gennem en vision og erklærede værdier - IDA ønsker at nære og udvikle, først da kan den enkelte tage stilling til foreningen som en livsledsager. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
16 Vision 2001 en definition og et bud IDAVISION 2001 Formål Vision & Mål Formålet med en vision bør være, at den skal skabe klarhed og enighed, være enkel, fremadrettet og opnåelig. En vision kan defineres med følgende udsagn: Evnen til at skabe en anden virkelighed ved systematisk at analysere muligheder samt organisere og udvikle en målbevidst strategi mod et forudbestemt udfald. En vision skal derfor udover sine værdier indeholde opnåelige og målbare mål som har fået accept og som kan visualiseres. IDA har faktisk allerede i dag til dels formuleret indholdet af de fire værdier, nemlig dem IDA kalder sine 4 visioner 3. Forudsætter man, at de er blevet accepteret eller kan accepteres af baglandet medlemmerne, så har vi jo allerede skabt et grundlag for IDAVISIONEN Vi vover pelsen og giver vores bud på en IDAVISION 2001, som samtidig er en opsummering af vore tanker og idéer. Vi vover også pelsen ved at spørge IDAs formænd, om de tør møde os, så vi sammen kan lave en fælles vision. Vi tror, at mange gerne vil medvirke til et nyt IDA, hvor medlemmet er i centrum. Ønsker IDA virkelig forandringen? Tør ledelsen røre ved deres nuværende fundament? Vi håber det. Vi stiller gerne bilen et stykke fra Kalvebod Brygge 31-33, hvis bare vi kan finde åndelig parkeringsplads på adressen. 3 IDAs 4 visioner fase-2 rapporten side 11 (ekskl. de medfølgende målsætninger, som anses mere som et udtryk for nogle politiske intentioner end nogle egentlige forpligtelser i målbare mål.) En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
17 Vision 2001 en definition og et bud Rummelighed Brobyggere Handlekraft Drømmen om det tekniske mulige IDAVISION 2001 En organisation med erhvervsaktive medlemmer i år 2001 IDA skal som interesseorganisation uafhængig af bevægelser og politiske partier være det attraktive samlingspunkt for alle ingeniører. Med dette udgangspunkt vil IDA skabe en effektiv og tidssvarende forening, som arbejder ud fra medlemmernes interesser og ønsker, herunder: IDAs medlemsskare skal inden år 2003 omfatte erhvervsaktive ingeniører Inden år 2001 skal IDA omfatte mindst 8 regionale centre, hver med sin egen regionsbestyrelse, mindst en fastansat sekretær og en IDA kyndig administrator for hver 3000 medlemmer. IDA skal gennem de regionale centre aktivt jobstøtte ledige ingeniører. IDA skal have en høj grad af service- og informationstilbud og gøre Ingeniørhuset i København medlemsvenligt og imødekommende såvel fagligt som socialt. IDA skal tilbyde medlemmerne og hjemmeside. IDA vil gennem aktiviteter i hele landet og gennem en målrettet informations- og kommunikationsindsats bidrage til videnspredning og kompetenceopbygning, herunder: IDA skal muliggøre og støtte dannelsen af såvel faglige som sociale netværk. IDA skal øge deltagelsen i foreningens aktiviteter. IDA skal opgradere sin BBS til et professionelt videncenter for ingeniører med adgang til diverse større offentlige databaser. IDA skal være en synlig og troværdig samarbejdspartner, der skaber resultater gennem holdninger og viden. IDA skal have en klar og meningsdannende holdning til samfundsproblemer, der vedrører ingeniørverdenen generelt og miljøet i særdeleshed. IDA vil arbejde for at udvikle et dynamisk arbejdsmarked med mulighed for udvikling og udfoldelse. IDA vil arbejde for at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold og et udfordrende, harmonisk arbejdsliv, herunder: IDA skal bevare en betydelig indflydelse over for relevante samarbejdspartnere - og i større udstrækning støtte Virksomhedsgrupperne. IDA skal have en samlet og synlig politisk ledelse med et klart mandat og entydig profilering. IDA skal have en effektiv aktivitets- og økonomistyring, som placerer IDA blandt de mest omkostningsbevidste organisationer i Danmark, herunder at kunne fremlægge en årlig miljø- og videnredegørelse (regnskab.) IDA vil gennem dialog med og påvirkning af samfundets beslutningstagere understøtte foreningens interessevaretagelse samt medvirke til en bæredygtig og samfundsgavnlig teknologisk udvikling, herunder: IDA skal oparbejde og sikre sig international kompetence, bl.a. ved at formidle tekniske fremskridt på et højt niveau. IDA skal stå som Danmarks ypperste forum for anvendt teknik En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
18 Vision 2001 en definition og et bud IDA struktur år 2001 den politiske organisation HOVEDBESTYRELSE Formand + 14 medlemmer Politikformulerende udvalg ARBEJDSVILKÅRS Udvalg 1 formand + 10 medlemmer REGIONAL ORGANISATION FAGTEKNISK ORGANISATION Medarbejdergrupper Region Region Region Region Region Region Region Region Fremtidens IDA En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec
Kommunalpolitisk indflydelse er muligt.
Kommunalpolitisk indflydelse er muligt lars@nielsennetwork.dk Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereUlighedens topmøde Tanker fra Cevea
Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde
Læs mereLokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen
Lokal-interessevaretagelse De venter på jer Lars L. Nielsen Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereHvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune
Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereDenne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.
Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig
Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag
Læs mereNår man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.
Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereDer er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereC4-medlemskab Viden Netværk udvikling
C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 12. maj 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mere16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.
P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereKommunikationspolitik 2014
Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereUDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017
UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 Wilke, September 2017 2017 Side 1 OPSAMLING Retningsanvisninger for Team Danmarks fremtidige Brand DNA 1.FOKUS PÅ PROCESSEN, HVOR TEAM
Læs mereOMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereREFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup
REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup 01 Velkomst. Formanden bød velkommen, formålsparagraffen blev læst og der blev holdt et øjebliks
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereImplementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen
Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende
Læs mereDANSKE KREDS STRATEGI
DANSKE KREDS STRATEGI 2016 2019 30. SEPTEMBER 2016 Strategien justeret november 2017 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde
Læs mereFremtidens medlemshvervning
Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereVi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.
Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mere2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center
Om mig 2000: Bibliotekar DB. 2007: IntegrationsBibliotekar ved KøgeBibliotekerne 2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center 2015: Cand.scient.bibl. Speciale: Dansk kulturpolitik og kulturinstitutioners
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereJordemoderforeningen søger konsulent
Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mere