Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1"

Transkript

1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

2 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen

3 Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole i Danmark. Den bliver nu endnu bedre. Alle elever i den danske folkeskole skal blive så dygtige, som de kan. Uanset om de er fagligt stærke eller har brug for et fagligt løft. Uanset hvilken baggrund de har. De skal trives. Det er dét, den nye folkeskole handler om. For mange elever afslutter folkeskolen uden at kunne det, der skal til for at klare sig godt på en ungdomsuddannelse. Andre elever får ikke faglige udfordringer nok. Og for mange mister motivationen og lysten til at lære, mens de går i skole. Der er bred politisk enighed om, at folkeskolen skal forandres. Den danske folkeskole er god, men den er ikke god nok. Derfor indgik regeringen i juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart Den giver eleverne en skoledag med mere tid til undervisning. Med nye og mere varierede undervisningsformer. Og med mere fokus på faglighed og trivsel. Med reformen opstilles der få klare mål, der angiver et fælles højt ambitionsniveau. Fordi alle elever skal blive så dygtige, de kan. Tre mål De tre mål for folkeskolen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 4 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen

4 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 5

5 En længere og varieret skoledag I den nye folkeskole får eleverne en længere og mere varieret skoledag. Mere tid betyder mere tid til at lære mere. Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og er lærerigt for den enkelte elev. Så hver enkelt elev får mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov. Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle børn. Uanset hvad de kan, og hvordan de lærer bedst. Tid til motion og bevægelse hver eneste dag. Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor alle elever kan koncentrere sig om at blive bedre til det, de har svært ved, eller hvor dygtige elever med særlige talenter kan dyrke deres interesser, fordybe sig og blive endnu bedre. Tid til at skolen kan åbne sig for det omgivende samfund, så eleverne oplever, hvordan det, de lærer i skolen, bruges i virkeligheden. Og lærer, hvad det er for et samfund, de er en del af. Mere tid med dygtige lærere og pædagoger. Det betyder: En længere skoledag: Skoledagen for de mindste elever slutter omkring klokken 14, for elever i 4. til 6. klasse omkring klokken og for elever i 7. til 9. klasse omkring klokken 15. Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Fordi de to kernefag er grundlæggende for at kunne lære andre fag. Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse og mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag i 7. klasse. Fordi fremmedsprogene er vigtige for at kunne begå sig i det globale samfund. Lektiehjælp og faglig fordybelse: Fordi der skal være tid til at få forklaret tingene en ekstra gang, til at få hjælp med lektierne og til at fordybe sig med de ting, der er særligt svære eller særligt spændende. 6 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen

6 Motion og bevægelse bliver integreret i alle elevers skoledag i gennemsnit 45 minutter dagligt. Fordi det styrker elevernes motivation, læring og sundhed. Den åbne skole: Skolen skal samarbejde med det omgivende samfund. Fordi eleverne skal klædes på til det samfund, de skal være en del af, og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge. Nye fag håndværk og design samt madkundskab: Eleverne skal lære om sundhed og om mad fra jord til bord. De skal lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt. Fordi deres innovative og kreative kompetencer skal styrkes, og fordi skolen skal afspejle, at Danmark både er et videns- og et produktionssamfund. Flere valgfag fra 7. klasse: Det bliver muligt at oprette nye valgfag, og valgfagsundervisningen rykkes til 7. klasse og gøres samtidig obligatorisk. Fordi det er vigtigt, at de ældste elevers interesser og forudsætninger imødekommes, så de er motiverede for videreuddannelse. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 7

7 Udvikling af undervisning og læring, kompetencer og viden Den nye folkeskole er ikke blot flere timer, men mere undervisning af højere kvalitet. Undervisningen skal i højere grad møde den enkelte elev, der hvor eleven er, og den skal varetages af kompetente lærere og pædagoger. En massiv investering i et kompetenceløft af lærere og pædagoger skal ruste lærerne til at imødekomme målene i folkeskolereformen, herunder øget kompetencedækning og understøttende vejledning, så lærerne kan inddrage den nyeste viden om, hvordan undervisning og læring skal gennemføres, så vores elever lærer bedst. I den nye folkeskole er rammen for undervisning afgørende, og der tages en række initiativer for at forbedre den: Målstyret undervisning: Fælles Mål for fagene præciseres og forenkles, så de bliver læringsmål, og så det står klart, hvad eleverne skal lære. Fordi undervisning, der planlægges og gennemføres med udgangspunkt i, hvad de enkelte elever skal lære, øger elevernes faglige niveau. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen: Der iværksættes en national indsats, der skal være med til at skabe et godt undervisningsmiljø og mindske den uro, der forstyrrer undervisningen i folkeskolen. Fordi et godt undervisningsmiljø er afgørende for elevernes læring og trivsel. Varieret og virkelighedsnær undervisning: Den længere skoledag giver rum for at variere undervisningen. Fordi den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både fagligt stærke og fagligt svage elever. Øget indflydelse til forældre og inddragelse af elever: Elever og forældre skal inddrages mere i udviklingen af folkeskolen. Fordi elever og forældres aktive deltagen i skolens hverdag er en forudsætning for at skabe en bedre skole, der gør eleverne dygtigere. 8 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen

8 Kompetenceudvikling: Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Der er afsat i alt 1 milliard kroner i perioden til styrket efteruddannelse. Fordi mere tid sammen med dygtige lærere giver dygtige elever. Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere: Lærere og pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer skal i højere grad samarbejde om elevernes læring. Fordi samarbejde mellem flere professionsfagligheder giver dygtige og livsduelige børn, der trives. Læringskonsulenter: Et nationalt korps af læringskonsulenter tilbyder praksisnær viden, inspiration og målrettet vejledning til kommuner og skoler i hele landet om kvalitetsudvikling i folkeskolen og virkeliggørelse af initiativer i folkeskolereformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 9

9 Skoleledelse og styring Den nye folkeskole stiller nye krav til en synlig skoleledelse, der sætter retning for skolen og som tager ansvar for, at målenes nås, og hvordan de nås. Lederne skal inddrage forældre, elever, medarbejdere, forvaltning og politikere, da de har fælles ansvar for børnenes læring og trivsel. Inden for skoleledelse og styring tages der følgende initiativer med reformen: Regelforenklinger: Der er med reformen indført en række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen ud fra lokale forhold. Bl.a. forenkles de Fælles Mål, der bliver bedre mulighed for holddannelse og mere fleksible regler for skolebestyrelserne. Efteruddannelse af skoleledere: Skolelederne uddannes, så de kan sætte mål for og følge op på skolens udvikling og udvikle den pædagogiske praksis i undervisningen. Mål og opfølgning: Elevplan og kvalitetsrapport forenkles, og der etableres et fælles ledelsesinformationssystem med centrale data om elevernes og skolernes udvikling, der blandt andet skal danne udgangspunkt for en årlig statusredegørelse om folkeskolens udvikling. Fordi udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem stat, kommuner, skoler og forældre. 10 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen

10 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 11

11 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og samtidig tage hånd om de udfordringer, skolen står overfor. Denne guide giver dig et overblik over reformens elementer. Undervisningsministeriet

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan Maj 2014 Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5 Indhold Forord...........................................................................................................................................................................

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009 Mere tid til velfærd Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner Oktober 2009 Regeringen Indhold Forord Mindre tid på administration mere tid til mennesker Regeringen fremlægger hermed

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 10. KLASSE 2013 2014 I Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Til dig og dine forældre Om kort tid afslutter du 9. klasse. I hæftet Ungdomsuddannelser 2013 kan du læse om de mange muligheder,

Læs mere