Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Transkript

1 Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø og Ålsrode landbrugslandskab, mod nord af Kolindsund og mod øst af Grenaa. Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

2 Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Lillemølle 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Albøge Lyngby Allelev Fladstrup Vejlby Tolstrup 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Lyngby husmandsudstykning (husmandsudstykning) Allelev By, Lyngby (ejerlavet) Fladstrup By, Vejlby (ejerlavet) Naturgrundlaget Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab ligger i det naturgeografiske område: Område 46 Allelev morænelandskab

3 Landskabsdannelsen (geomorfologi) Allev morænelandskab er formet af nordøstisens fremdrift under sidste istid. Landskabet er således dels præget af de aflejringer isen afsatte og den erosion af landskabet, som den fremskridende is skabte og som ikke mindst kommer til udtryk i de mange drumlinbakker i området. Terrænet Allelev morænelandskab er storbakket. De mange nordøst-sydvestgående vandløbsdale har flere steder ret stejle skrænter blandt andet omkring LIllemølleå og Barnebæk. Vandløb og søer Flere mindre nordøst-sydvestgående vandløb. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur I området, der generelt er ret skovfattigt, er der enkelte mindre skovbeplantninger i den sydvestlige del syd for Albøge. Dyrkningsform Intensivt landbrug med store markfelter. Generelt en høj opdyrkningsgrad i området. Landskabet vest for Albøge. Til venstre i billedet det lave moseområde og i baggrunden skrænterne nord for Kolindsund.

4 Bebyggelsesstruktur Lillemølle ligger ved Lillemølle Å. Navnet er bevaret i Lillemøllevej og vandmøllen er angivet på de lave målebordsblade, som er revideret omkring Tidligere opstemninger er nu forsvundet. Husmandsbebyggelsen i Lyngby. Årstallet for udstykningen kendes ikke, men parcellerne kan genfindes på de høje målebordsblade. Udpegningen af ejerlavet Allelev By, Lyngby, omfatter foruden landsbyjorden Allelev by samt en del af Kolindsund. Landsbyen Allelev har forsamlingshus og har haft egen købmandshandel. Landsbyen er også i dag domineret af de store gårde. Omkring skønsmæssigt % af det gamle ejerlavsdige er bevaret især ejerlavsdiget mod Fævejle. Også en del udskiftningsdiger er bevaret. Der er tydelige udskiftningsspor i landskabet. Udpegningen af ejerlavet Fladstrup By, Lyngby, omfatter foruden landsbyjorden også Faldstrup by. Landsbyen Fladstrup ligger i det storbakkede morænelandskab syd for Kolindsund i en mindre vandløbsdal hvorigennem Lillemølle Å løber. Indtil midten af 1800-tallet lå Fladstrup på hovedlandevejen mellem Grenaa og Århus midt mellem de to større landsbyer Lyngby og Vejlby. Fladstrup har altid været domineret af gårdene, hvad den også er i dag. Omkring skønsmæssigt 35 % af det gamle ejerlavsdige er bevaret foruden en del udskiftningsdiger (stjerneudskiftning). Fine udskiftningsspor. Landsbyen Albøge har en markant randbeliggenhed på den sydvendte skråning af hvad der kan betegnes som en pynt ud i engene langs Nygård Å. De nordligst beliggende huse og gårde er på det nærmeste gravet ind i skrænten. Albøge er en kirkelandsby. Kirken ligger i den østlige ende af byen oven for den oprindelige landsby. Gårde og huse ligger på begge sider af den øst-vestgående bygade der mod øst fortsatte i den gamle hovedlandevej til Grenaa og mod vest gik over i en bred fædrift, og senere, på den anden side af Nygård Å, fortsatte i den gamle hovedlandevej mod Århus. Indtil midten af 1800-tallet lå Albøge således centralt på en af Djurslands hovedlandeveje. Det forhold blev ændret med anlæggelsen af den nye hovedlandevej (gennem Tirstrup). Heller ikke banen kom til at gå gennem Albøge. Som så mange andre landsbyer oplevede Albøge også en større brand i 1800-tallet (1822) der ramte den østlige del af landsbyen og førte til en vis udflytning af gårde i den ende af byen. I slutningen af 1800-tallet var befolkningstallet vokset moderat og ikke mindst var der kommet flere småkårsfolk og husmænd til landsbyen, der i forvejen havde et større antal huse uden jord. Albøge fik forsamlingshus i Interessant er også landsbyen store og arkitektonisk spændende toetagers skole fra Landsbyen Lyngby er en kirkelandsby. Kirken er en af Djurslands oprindeligt romanske kridtstenskirker. Allerede i 1813 oprettedes et lærerseminarium i Lyngby. Seminariet fungerede som sådant frem til 1875, hvor bygningerne overgik til kommuneskole. De tidligere seminariebygninger er i dag i privat eje. Landsbyens gamle skole et smukt længehus umiddelbart over for kirken er også bevaret. Huset har foruden skolestue tjent som lærerbolig. I den første udgave af Trap fra midten af 1800-tallet fremhæves at skolen har 2 lærer. Lyngby har også fra 1897 været hjemsted for Djurslands Folkehøjskole, den senere Djurslands Husmandsskole, der i 1948 flyttede til Kalø som Kalø Landboskole. Folkehøjskolens bygninger er i dag plejehjem. Siden begyndelsen af 1900-tallet har landsbyen haft egen brugsforening (nu i den sydlige ende af byen) og tidligere også købmandshandel. Det nedlagte mejeri Envang blev oprettet i Lyngby har også forsamlingshus og fra nyere tid desuden sportsplads. I nyere tid er væksten i Lyngby især sket mod syd, langs Lyngbyvej, hvor områdets store centralskole blev opført i Landsbyen Vejlby ligger på en skråning i det storbakkede morænelandskab syd for Kolindsund. Vejlby er en kirkelandsby. Kirken ligger øverst (og højest) i landsbyen for enden af hovedgaden Søren Quists Vej. Samme Søren Quist og Vejlby er kendt fra St. St. Blichers novelle Præsten i Vejlby om et formodet justitsmord Landsbyen

5 har haft egen brugsforening og fælles frysehus. Ikke mindre end 3 tidligere skoler er bevaret i landsbyen. Landsbyen Tolstrup ligger på en skråning i det storbakkede morænelandskab nordøst for Homå. I dag er Tolstrup domineret af én stor bedrift. Trustrup var omkring udskiftningen en mindre landsby med omkring 8 gårde. Afgørende for byens udvikling er, at hovedlandevejen mellem Århus og Grenaa i 1859 blev ført omkring Trustrup (hvor den i dag udgør byens hovedgade Århusvej) og at jernbanen mellem Århus og Grenaa i 1876 ligeledes blev ført omkring landsbyen. Fra da af udviklede Trudstrup sig til en stationsby et forhold, der blev yderligere understreget af at Trudstrup i 1901 blev endestation for Ebeltoft-Trudstrup jernbanen. Mens Århus-Grenaa jernbanen fremdeles er i drift, indstilledes Ebeltoft-Trudstrup jernbanen i Ebeltoft-Trudstrup jernbanen har dog sat sig visse spor i Trudstrup bl.a. i afgrænsningen af byens største parcelhuskvarter mellem Århusvej og Lyngbyvej. I slutningen af 1800-tallet voksede Trudstrup dels langs hovedlandevejen og dels i området mellem banen og hovedlandevejen (omkring stationsgade og skolegade). Flere institutioner kom til som en direkte afledning af byens status som trafikknudepunkt bl.a. marked fire gange årligt, afholdshotellet og kroen(1879), (som begge lå ved landevejen). Det øgede befolkningsgrundlag førte til oprettelsen af en realskole i En lægebolig er på sin vis også udtryk både for Trudstrups stationsbystatus og det voksende befolkningsgrundlag. Flere virksomheder kom til som følge af vejen og banens tilstedeværelse bl.a. et andelsmejeri (oprettet 1889) og et ølbryggeri foruden det store Kalk- og teglværk placeret ved banen. Jernbanetrafikken gav i sig selv både aktivitet og byggeri i form af pakhuse, stations m.m. I efterkrigstiden og i nyere tid har der været en hel del parcelhusbyggeri både i byens østlige og vestlige ende. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer De tre historiske skolebygninger i Vejlby fortæller om den danske landsbyskoles historie. Tekniske anlæg Der er en del vindmøller i området. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Området opleves som storbakket og generelt uden markante karaktergivende landskabselementer. Oplevelsesrige delområder og delelementer