MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dansk bidrag til ny lærebog af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Transkript

1 Nr. 5 oktober årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER 40 års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S ISSN Nr læs inde i bladet Dansk bidrag til ny lærebog af journalist (DJ) Charlotte Rafn Smertebehandling Af dyrlæge Johan Mikkelsen Katte-parasit under mistanke af journalist (DJ) Charlotte Rafn Metoder til diagnostik og overvågning af bændelorm hos heste af Stud.Med.Vet Kristina Frahm Gammeljord

2 Nordisk Specialist för Veterinär Digital Röntgen Kære Danske Kunder Her er et godt tilbud fra Medivet! Når du vil have de bedste billeder hver gang. Let at bruge - du behøver ikke være specialist. Hurtig støtte fra Medivet, on-site eller via internettet. Mange referencer i Sverige. Komplet system med pacs. Overkommelig indledende pris. info@medivet.se +46 (0) Medivet Scandinavian AB, Ängelholm, Sverige

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 5/12 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Dansk bidrag til ny lærebog af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Smertebehandling en gennemgang Af dyrlæge Johan Mikkelsen, Åbyhøj Dyreklinik 6 Katte-parasit under mistanke af journalist (DJ) Charlotte Rafn 12 Anæstesi på skoleskemaet af journalist (DJ) Charlotte Rafn 15 Akut diarre hos hund og kat af fagdyrlæge Knud DahlgaarD 18 Sygeforsikring kat 22 Metoder til diagnostik og overvågning af bændelorm hos heste af Stud.Med.Vet Kristina Frahm GammeljorD 26 Canine Herpes Virus (CHV-1) hos neonatale hvalpe 30 Veterinærsygeplejerske på arbejde Af journalist Lone Lauritzen 32 Laserterapien på vej ind i dyreklinikkerne Af journalist Erik Kjærgaard Christensen 36 Komfort og hygiejne forenet i ny sko 40 Nyt, forbedret sutur sortiment fra KRUUSE Af journalist Erik Kjærgaard Christensen 42 Kontrolleret oplag: 2886 I perioden 1. juli juni 2011 dyrlæge magasinet 5 3

4 Dansk bidrag til ny lærebog af journalist (DJ) Charlotte Rafn Anette Spohr, dyrlæge, ph.d., Faxe Dyrehospital, har skrevet et afsnit om diagnosticering af mavelidelser hos hund og kat i en ny international lærebog Anette Spohr, dyrlæge, ph.d., Faxe Dyrehospital, har bidraget til en international bog om mave-tarmlidelser hos katte og hunde. 85 forfattere fra 17 forskellige lande har skrevet artikler til en ny lærebog om mave-tarmsygdomme hos hunde og katte. Canine and Feline Gastroenterology, hedder bogen, der er udkommet på forlaget Elsevier, der er førende i lærebøger inden for videnskab og sundhed. Bogen er på ikke mindre end 996 sider. Den er inddelt i seks emner og består af i alt 62 kapitler. I bogen er der for eksempel afsnit om, hvordan hele mave-tarmsystemet fungerer rent fysiologisk, der er afsnit, som handler om de forskellige symptomer på mave-tarmlidelser og der er afsnit, som handler om, hvordan de enkelte sygdomme behandles. Alle emner bliver behandlet grundigt både i bredden og dybden og medtager den nyeste viden på området, siger Anette Spohr, dyrlæge, ph.d., Faxe Dyrehospital. Bogen er til veterinærvidenskabeligt brug, og målet er, at den skal danne ny standard for diagnosticering og behandling på området. Foruden de mange artikler er bogen rigt illustreret med billeder, tegninger og andre illustrationer, der forklarer og belyser de enkelte emner. En lang proces Det er næsten fire år siden, at Anette Spohr blev spurgt, om hun ville bidrage til bogen. Gennem sit netværk af gastroenterologer var hun kommet i kontakt med de to redaktører, og de var derfor opmærksomme på hendes store viden på området. Det eksisterende materiale var efterhånden forældet, og derfor satte de to amerikanere, Robert Washabau og Michael Day, sig for at lave en opsamling. Jeg har skrevet et afsnit, der handler om diagnostik evaluering af lidelser i mavesækken hos hunde og katte, siger Anette Spohr. Hun har en baggrund med en ph.d. i intern medicin med fokus på gastroenterologi hos smådyr, og til daglig arbejder hun med gastroenterologi på Faxe Dyrehospital, hvor hun modtager mange patienter henvist fra andre dyrlæger. En stor ære Bogen udkom efter sommerferien, og den skal efter planen fungere som opslagsværk ude i klinikkerne. Teksterne er målrettet dyrlæger og andre ude i praksis, som står med de syge dyr. Det er ikke en bog, som henvender sig til hunde- eller katteejere, siger Anette Spohr. Bogen kan købes på nettet og koster cirka 140 dollar, eller omkring 800 kroner. Den kan fås både i en fysisk og elektronisk udgave. Det er ikke en opgave, man bliver rig på at sige ja til, men jeg er da beæret over at blive spurgt. Jeg betragter det som en anerkendelse af mit arbejde. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja til at bidrage til bogen, siger Anette Spohr. Det er efterhånden længe siden, hun afleverede sin tekst. I mellemtiden har de to redaktører samlet alt materialet og rettet det til, så bogen fremstår som en helhed. Det var ikke nogen let opgave at skrive teksten. Jeg ville jo gerne gøre det godt og sikre mig, at al information var korrekt og opdateret. Samtidig var jeg meget opmærksom på at overholde alle krav og deadlines, så jeg ikke blev udelukket af den baggrund. Derfor var det selvfølgelig også dejligt, da bogen med mit bidrag dumpede ind ad brevsprækken, siger Anette Spohr.

5 Denne side er reserveret Vetoquinol

6 Smertebehandling en gennemgang Af dyrlæge Johan Mikkelsen, Åbyhøj Dyreklinik For 15 år siden viste et canadisk studie at under 50 % af alle smådyrskirurger rutinemæssigt anvendte smertestillende midler postoperativt. I dag har vi en bedre forståelse af smerte og de fysiologiske konsekvenser, som smerte har. Ubehandlet smerte nedsætter livskvaliteten hos vores patienter og forlænger opheling efter operationer, skader eller sygdom. American Animal Hospital Association anbefaler at bruge smertevurdering, som den fjerde vitalparameter efter temperatur, puls og respiration. For at kunne behandle smerte er det nødvendigt at kunne genkende den. Der er stor forskel på, hvordan vores forskellige patientgrupper udviser smerte. I sidste ende er det os som klinikere, der bestemmer om vores patienter har ondt eller ej. Der er udviklet adskillige systematiske tilgange til at vurdere smerte på hund og enkelte er på vej til kat. Implementering af sådanne redskaber, f.eks. Glasgow Composite Pain Measure Scale, kan være gavnlige for at opnå en mere ensartet smertevurdering af alle patienter. Smerteopfattelse Al vævsskade kan medføre smerte. I den simple akutte fase er smerteopfattelsen oftest proportionelt med det smertevoldende stimulus. Kortvarige skader giver kortvarige smerter. Hvis den simple akutte fase ikke afbrydes vil næste fase være inflammation, f.eks. i forbindelse med kirurgi. Smerteinduceret stressrespons medieret af det endokrinesystem sætter gang i frigivelse af cortisol, catecholaminer og inflammatoriske faktorer som influerer på funktioner af flere organsystemer. Smerte er altså ikke bare et lokalt problem. Udover de systemiske effekter forekommer der også ændringer i nervesystemet. Det er den inflammatoriske fase som er målet for præoperativ smertebehandling. Tidligere har man opdelt smerte i akut og kronisk smerte. I dag inddeles smerte også i adaptiv og maladaptiv. Adaptiv smerte er det normale fysiologiske respons på en given stimulus. I denne gruppe hører blandt andet inflammatorisk smerte. Inflammation er drivkraften i de fleste smerter. Hvis den adaptive smerte ikke kontrolleres sker der fysiske ændringer i rygmarv og hjerne som ændrer smerten til maladaptiv smerte. Visse områder i hjernen kan komme til at fungere som smertegeneratorer på trods af, at den oprindelige smertestimulus er væk. Fænomenet kaldes wind-up og ses blandt andet i forbindelse med osteoarthrose. Vær forudseende En grundlæggende forståelse for hvor smertevoldende et indgreb eller en sygdom er, kan hjælpe klinikeren til at træffe de behørige forholdsregler i forbindelse med smertebehandlingen. I forbindelse med kirurgiske indgreb vil smerten ofte være proportionel med den mængde af vævstraume, som patienten har været udsat for. Ved at mindske håndtering af de forskellige væv under operationen kan kirurgen desuden hjælpe med til at reducere de postoperative smerter. Visse lidelser er svære at smertebedømme. I skemaet er forsøgt opstillet en oversigt over lidelser hvor det reelle smerteniveau ofte underestimeres. De traditionelle smertestillende midler Opioider Opioider udøver deres virkning flere steder i kroppen via opioid-receptorer. Virkning og bivirkningsprofilen varierer alt efter hvilke receptorer det givne stof har affinitet for, samt om der er tale om fuld eller delvis affinitet. Denne stofklasse udgør hjørnestenen i perioperativ smertebehandling, da de effektivt dæmper svære smerter. De mest anvendte opioider i veterinær smådyrspraksis

7 Underbehandlede smertevoldende lidelse (fra AAHA/AAFP Pain Management Guidelines for dogs and cats) Type af smerte Årsag Cardiopulmonært Kongestivt hjertesvigt (pulmonært ødem og pleural effusion); pleuritis; thromboembolier Onkologisk Alle typer af cancer Dermatologisk Otitis, udtalt kløe, brandsår, kroniske sår, abscesser, urinsvidninger, Dental Mundhuletumores, resorptionslæsioner hos kat, frakture (uanset størrelse), rodspidsabscesser, stomatitis, ekstraktioner Gastrointestinal Forstoppelse, megacolon, tilstoppede analkirtler, hæmorragisk gastroenteritis, pancreatitis, mavedrejning, fremmedlegemer Muskuloskeletale Mest overset hos kat. Muskelømhed, artritis, ledbåndsskader, discus prolaps, spondyloser, dislokeringer Oculære Korneasår, glaucom, uveitis Urogenitale Uroliter, fødsler, FLUDT, cystitis, akut nyresvigt Hospitalsbehandlinger Fiksering (til undersøgelse, blodprøveudtagelse, røntgen, ultralyd ol.), kateterisering (iv eller urin), bandagering, kirurgiske indgreb, klemning af analkirtler, abdominocentese, cystocentese er metadon (Comfortan), butorphanol (Torbugesic), buprenorfin (Vetergesic) og fentanyl. En af de nyere tilkomne, som er ved at vinde indpas, er tramadol. Den mest alsidige opioid er buprenorfin del, på grund af sin lange virkningstid, men også fordi stoffet kan administreres på så mange måder. Sublingual indgivelse til kat har vist sig at være lige så effektiv som intravenøs behandling. Dermed kan midlet også bruges til hjemmebehandling hvilket muliggør hurtigere hjemsendelse efter smertevoldende indgreb eller lidelser. Fra human forskning ved man, at et opioid ikke et andet overlegent, men at der er stor forskel på hvilke opioider, der fungerer på hvilke patienter. Metadon har været anvendt veterinært siden 1960 erne. Gives ofte som del af præmedicineringen og som analgesi samtidigt nedsættes forbruget af inhalationsanæstetika. Ved anvendelse udelukkende til analgesi anbefales det at give første dosis intravenøst for hurtigt at få den ønskede effekt. Siden følges op med subcutan behandling efter 3 timer. Det har vist sig, at metadons effekt holder længere ved administrering subcutant og derfor kan behandlingsintervallet holdes på 2 gange dagligt. Hunde, som behandles med metadon uden at have smerte, kan pibe en del. Der lader til at være bred enighed om at butorphanol har en kortvarig virkningstid og kun kan bruges til behandling af svage smerter. Den stærke sedative effekt kan være en fordel som del af præmedicineringen, men dog kun til mindre indgreb. Der er rapporteret analgetisk effekt af butorphanol fra 45 minutter og op til 2-5 timer. Den sedative effekt varer længere end smertedækningen. Fentanyl er meget hurtigtvirkende, potent og med kort virkningstid. Stoffet er lipidopløselig, hvilket har gjort det muligt at udvikle transdermale plastre, smerteplastre. Hos kat opnås smertestillende effekt 12 timer efter påsætning, hos hund efter 24 timer. Der kan forventes smertedækning i op til 72 timer. Hvis smerteplastre benyttes præoperativt, bør man nedjustere mængden af opioid i præmedicinering for at undgå respirationsdepression. For at udgå per oral indtagelse skal plastrene placeres, hvor patienten ikke kan komme til dem. Fentanyl findes også som injektionspræparat og det har vist sig meget effektivt til at kontrollere intraoperative smerter. Der kan ses kraftig respirationsdepression ved indgivelse, så derfor skal stoffet administreres langsomt intravenøst. Tramadol er et syntetisk opioid, med svagere smertestillende effekt end de ovennævnte. Bruges til behandling af milde til moderate akutte smerter. Tramadol kan være et godt supplement til NSAIDs efter større operationer, samt gigtbehandling eller cancer. Stoffet er ikke velegnet til kat, da det er vanskeligt dyrlæge magasinet 5 7

8 at dosere korrekt, desuden er der risiko for dysfori. Tramadol har et meget ringe misbrugspotentiale, og er derfor mere velegnet til udlevering end stærkere opioider. Man skal selvfølge være opmærksom på, at det er problematisk at udskrive humane præparater efter den sidste revidering af de love og bestemmelser som vedrører veterinær farmaci. NSAIDs Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAIDs) er den mest anvendte analgetiske stofgruppe i veterinær sammenhæng. Stofferne bruges på grund af deres anti-inflammatoriske, analgetiske og anti-pyretiske virkninger. NSAIDs er et af de bedste midler til behandling og forebyggelse af postoperative smerter. Dog bør NSAIDs ikke stå alene ved behandling af stærke smerter da deres analgetiske effekt typisk ikke er nok til at opnå tilstrækkelig smertedækning. Ved kombination med opioider opnås en synergistisk effekt, som resulterer i en god analgesi. Der findes ingen studier, som viser at cyclooxygenase (COX) selektiviteten af et givent NSAID siger noget om effektivitet eller analgetisk virkning. Hvis man sammenligner bivirkningsprofilerne for NSAIDs med forskellig COX-profiler varierer disse kun ganske lidt. Dette gør det vanskeligt at vælge èt NSAID frem for et andet. De andre Alfa-2-agonister Medetomidin og dexmedetomidin har begge analgetisk effekt på rygmarvsniveau. Dexmedetomidin kombineret med buprenorfin til katte giver bedre anæstesi og analgesi end de to stoffer hver for sig. Kombinationen kan bruges om præmedicinering til katte. Ketamin Ketamin er nok bedst kendt som en del af neurolept anæstesi, men har også analgetisk effekt som udøves på rygmarvsniveau. NMDA-receptorer stimuleres af glutamat, som en del af øget

9 central sensitivitet. Ketamin blokerer for denne stimulering og medvirker dermed til at modvirke wind-up. Ketamin kan med fordel indgå i præmedicinering eller gives i drop, som constant rate infusion. Gabapentin Virkningsmekanismen for gabapentin er ikke fastlagt. Midlet er oprindeligt udviklet som anticonvulsiva. Til mennesker bruges gabapentin til behandling af akutte smerter i forbindelse med operationer samt til neuropatiske smerter, fantomsmerter og lignende. Gabapetin har været anvendt til hunde og katte til at behandle blandt andet wind-up. Smertemodulering Målet for en god smertebehandling er at forhindre smerte i at nå til CNS. Dette kan gøres på flere niveauer. Præemptiv analgesi En stor del af de operationer som foretages i smådyrspraksis er elektive indgreb. Det vil sige at patienten ikke havde ondt inden den gik ind af døren på klinikken. Man bør derfor stræbe efter, at den ikke har ondt, når den går hjem igen. Den mest ideelle måde at håndtere smerte i denne patientgruppe, er ved at forebygge, at smerten opstår. Dette kan gøres på flere måder. Når man planlægger sin smerteprotokol er det vigtig at tage højde for farmakokinetikken for de forskellige stoffer. F.eks. er buprenorfin lang tid om at binde sig til sine receptorer. Typisk går der minutter inden fuld effekt er opnået. Tilsvarende gælder det for NSAIDs hvor tid til effekt variere fra 0,5 til 2,5 timer efter subcutaninjektion. Rygmarvsblokader samt ketamin har vist sig at være de bedste kandidater til præemptiv analgesi. NSAIDs har også vist sig ganske effektive, hvis blot timingen er rigtig. Smerte kontroleres bedst ved at anvende flere forskellige præparater, som virker på flere niveauer af smertemoduleringen. Desuden har det vist sig, at der hos hund og kat ses en synagistisk effekt mellem opioider og alfa-2-agonister samt mellem opioider og NSAIDs. Dermed mindskes risikoen for bivirkninger ved anvendelse af blot et enkelt præparat, som må gives i højere doser for at opnå samme effekt. Kroniske smerter Patienter med kroniske smerter kan være svære at vurdere. Overlevelsesdriften hos dyr er så stærk, at de for ejeren kan virke smertefri. Især katte kan skjule smerter fra bevægeapparatet i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at overbevise ejer om, at katten har smerter og, at der kan være behov for behandling. Ofte beskrives patienten som den er blevet gammel alderdom er ingen undskyldning for at tillade smerter. Hvis der hersker tvivl om hvorvidt patienten har smerter eller ej, kan man altid forsøge sig med en smerteprøvning hvor patienten behandles med f.eks. NSAID i 2-3 uger for at se, om der kommer adfærdsændringer i forbindelse hermed. Ved behandling af kroniske smerter vil der typisk været opstået wind-up. Dette kan forsøges behandlet med f.eks. tricykliske antidepressiva og gabapentin. Disse stoffer gives typisk sideløbende med NSAIDs og eventuelt opioider (f.eks. tramadol). Nogle gange kan man også have effekt af at skifte NSAIDs hvis der kommer smertegennembrud. For at få større succes med at behandle kroniske smerter kræves der en god kommunikation med ejeren. Udleveringsmateriale om smertevurdering kan hjælpe klienten til bedre at styre behandlingen i hjemmet. Artiklen er primært baseret på følgende artikler: Efficacy and kinetics of carprofen, administered preoperatively. For the prevention of pain in dogs undergoing ovariohysterectomi, Lacelles et al. Veterinary suregery, 1998 (27: ) Non-steroidal anti-inflammatory analgesics: a review of current practice, Mathews, Journal of Veterinary Emergency and Critical Care 12(2) 2002, pp NSAIDs Striking a Balance, American Animal Hospital Association Trends Magazine, november/ december 2006 AAHA/AAFP Pain Management Guidelines for dogs and cats, Journal of the American Animal Hospital Association 2007 (43: ) Update on Management of Pain, Mathews, Veterinary Clinics of North American Small Animal Practice vol. 38 (6) nov 2008 Pharmacological options for intra-operative and early postoperative analgesia: an update, M.A. Gurney; Journal of Small Animal Practice vol 53(7), July 2012 dyrlæge magasinet 5 9

10 30 ml_plikttext_57x262_dk.indd Højsæson for hjerteorm Det er ikke mange år siden, at fransk hjerteorm hos hunde var en sjældenhed. I dag er parasitten almindeligt forekommende i Danmark. En undersøgelse blandt 267 danske dyreklinikker viser, at næsten hver tredje klinik har testet hunde positive for parasitten inden for det sidste år. Undersøgelsen viser også, at smitten har bredt sig til store dele af landet. Fransk hjerteorm er en parasit, der kan gøre hunde alvorligt syge, og som i værste fald er dødelig. Lige nu og i de næste måneder er det højsæson for hunde med fransk hjerteorm på dyreklinikker landet over. På Sjælland, hvor forekomsten er størst, er det for mange dyreklinikker blevet rutine at mistænke hostende hunde for at være syge af fransk hjerteorm. Desværre ser det ud til, at smitten spreder sig til det meste af landet. Risikofaktorer Nogle hunde er særligt udsatte for parasitten. Har man for eksempel en ung hund, bor i et højrisiko område, og luftes hunden ofte uden snor, er der særlig god grund til regelmæssig kontrol og forebyggende tiltag. Jagt- og sporhunde er også udsat for større risiko. Men i princippet kan hunde i alle aldre og racer blive syge af parasitten. Hunde og ræve smittes med hjerteorm, når de slikker på snegle eller kommer til at sluge dem. Det sker oftest i løbet af sommeren. Parasitterne kan forårsage stor skade, allerede inden hunden kan testes positiv for smitten. Symptomerne viser sig et par måneder efter smitten. Hunde kan ikke blive raske af sig selv og behøver behandling af en dyrlæge. Dyrlægen stiller diagnosen ved at undersøge hundens afføring på laboratoriet og kan efterfølgende iværksætte en behandling, som passer til den enkelte hund. Læs mere på den nye hjemmeside www. hjertelungeorm.dk. (Kilde: Bayer A/S) Danmarkskortet er udviklet på baggrund af en spørgeundersøgelse blandt 267 dyreklinikker fordelt i hele Danmark og angiver en indikation af udbredelsen af fransk hjerteorm. Klinikkerne havde tilsammen testet mere end 5000 hunde. (Ill.:Bayer A/S) Metacam (meloxicam) Oral suspension, 0,5 mg/ml til kat*. Boehringer Ingelheim Præsentation: Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, antiexudativ og antipyretisk virkning til kat. Indikationer: Lindring af milde til moderate postoperative smerter og inflammation efter kirurgiske indgreb hos katte, f.eks. ortopædisk- og bløddelskirurgi. Lindring af smerter og inflammation ved akutte og kroniske lidelser i bevægeapparatet hos katte. Bivirkninger: Typiske NSAID-bivirkninger såsom appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt er set lejlighedsvist. I meget sjældne tilfælde er der set forhøjede leverenzymer. Disse bivirkninger er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. Kontraindikationer: Må ikke bruges til drægtige eller diegivende dyr. Må ikke bruges til dyr med gastro-intestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning eller til dyr med svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion eller hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Interaktioner: Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Forudgående behandling med andre antiinflammatoriske substanser end Metacam 2 mg/ ml injektionsvæske, opløsning til katte på en enkelt dosis på 0,2 mg/kg kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en periode uden behandling med sådanne veterinære lægemidler på mindst 24 timer, inden behandlingen påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte NSAID. Drægtighed og laktation: Sikkerheden under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave: Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for øget toksisk påvirkning af nyrerne. Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Postoperative smerter og inflammation efter kirurgiske indgreb: I tilfælde hvor supplerende smertelindring er nødvendig, bør multimodal smertebehandling overvejes. Personer med kendt overfølsomhed over for NSAID-præparater bør undgå kontakt med lægemidlet. I tilfælde af indtagelse ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten bør vises til lægen. Bemærkning: Meloxicam har en snæver terapeutisk sikkerhedsmargen hos katte, og kliniske tegn på overdosering kan ses ved relativt små overdoser. I tilfælde af overdosering kan bivirkninger optræde alvorligere og hyppigere. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Dosering: Postoperative smerter og inflammation efter kirurgiske indgreb: Efter indledende behandling med Metacam 2 mg/ml injektionsvæske, opløsning, til katte fortsættes behandlingen 24 timer senere med Metacam 0,5 mg/ml oral suspension til katte med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg. Den perorale opfølgningsdosis må indgives én gang dagligt (24 timers interval) i op til 4 dage. Akutte lidelser i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,2 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg, så længe den akutte smerte og inflammation varer ved. Kroniske lidelser i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,1 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,05 mg meloxicam/kg. En klinisk reaktion ses normalt inden for 7 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 14 dage, hvis der ikke ses klinisk bedring. Doseringsvejledning ved brug af flaskens dråbeanordning: Dosis på 0,2 mg meloxicam/kg: 12 dråber/kg. Dosis på 0,1 mg meloxicam/kg: 6 dråber/kg. Dosis på 0,05 mg meloxicam/kg: 3 dråber/kg. Doseringsvejledning ved brug af doseringssprøjten: Sprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til dosis på 0,05 mg meloxicam/kg. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen af kroniske lidelser i bevægeapparatet dobbelt vedligeholdelsesdosis. Den første dag gives der, som indledning til behandlingen af akutte lidelser i bevægeapparatet, firdobbelt vedligeholdelsdosis. Omrystes godt før brug. Skal indgives oralt enten opblandet i foder eller direkte i munden. Suspensionen kan gives ved hjælp af flaskens dråbeanordning til alle katte uanset legemsvægt. Alternativt kan den vedlagte doseringssprøjte bruges til katte med en legemsvægt på mindst 2 kg. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Undgå kontaminering under anvendelse. Holdbarhed: 3 år (15 ml og 30 ml) og 2 år (3 ml). Efter anbrud: 6 måneder (15 ml og 30 ml) og 14 dager (3 ml). Opbevaring: Ingen særlige forholdsregler. Pris/Pakning ( ): 15 ml og 30 ml polyethylen flaske og 3 ml polypropylen flaske. Alle med polyethylen dråbeanordning, en børnesikret lukning og en polyethylen doseringssprøjte. Erhverv (ekskl. moms) kr. 143,61 (30 ml), 85,88 (15 ml), 51,25 (3 ml). AUP (inkl. Moms og gebyr) kr. 179,50 (30 ml), 107,35 (15 ml), 64,05 (3 ml). Udleveringsgruppe: B. *Metacam anvendes også til andre dyr, i andre styrker og formuleringer. Yderligere oplysninger findes i produktresumé, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Vetmedica.

11 Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica

12 Katte-parasit under mistanke af journalist (DJ) Charlotte Rafn Danske studier viser, at kvinder, der er smittet med parasitten Toxoplasma gondii, har højere risiko for at forsøge at begå selvmord og for at udvikle skizefroni end kvinder, der ikke bærer parasitten. Toxoplasma gondii kan kun formere sig i kattens tarme, men katten bliver sjældent syg af parasitten 26 procent af danske kvinder har antistoffer mod parasitten Toxoplasma gondii i blodet som tegn på, at de er eller tidligere har været inficeret med katte-parasitten. Formentlig er tallet det samme for mænd. Bortset fra milde influenza-symptomer mærker raske kvinder sjældent noget til selve infektionen. Nu viser nye danske studier imidlertid, at infektionen og den efterfølgende udvikling af antistoffer kan have alvorlige og temmelig uventede konsekvenser. Blandt de inficerede kvinder er risikoen for, at de forsøger at begå selvmord således øget med 50 procent. Der er altså fundet en statistisk sammenhæng mellem infektionen og selvmordsforsøg. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det er smitten, der er årsag til, at flere kvinder forsøger at begå selvmord, men vi kan se, at der blandt de smittede kvinder er flere, der forsøger at begå selvmord end blandt ikke smittede, siger Marianne Giørtz Pedersen, epidemiolog ved Center for Registerforskning, Aarhus Universitet. Hun har også undersøgt sammenhængen mellem Toxoplasmo gondii og udviklingen af skizofreni. Også her viste det sig, at der blandt de smittede kvinder var en øget risiko for udvikling af den alvorlige psykiske sygdom. Udenlandske studier har også vist, at der er en sammenhæng mellem infektionen og risikoen for at blive involveret i færdselsuheld, siger Marianne Giørtz Pedersen. Sammenhængen mellem parasitten og den øgede risiko for selvmordforsøg er fundet ved at undersøge kvinder. I forbindelse med fødsler er blod fra PKU-prøven, også kendt som hælprøven, fra kvindernes nyfødte blevet undersøgt for antistoffer. Antistoffer hos en nyfødt kan kun stamme fra moderen, og er prøven positiv, ved man derfor, at moderen også er antistof-positiv. Gruppen af henholdsvis positive og negative mødre følges ved hjælp af registre, og antallet af kvinder med selvmordsforsøg i de to grupper sammenlignes. Mus ændrer adfærd Når forskerne overhovedet er begyndt at interesserer sig for parasitten og dens konsekvenser for os mennesker, skyldes det, at man har konstateret, at inficerede mus ændrer adfærd. Toxoplasma gondii findes i kattens tarmsystem, som er det eneste sted, hvor den kan formere sig. Sammen med kattens afføring udskilles oocyster, der er parasittens første udviklingstrin. Afføringen bliver lagt i jorden, og her kommer musen i berøring med den og bliver smittet. Parasitten bevæger sig op i musens hjerne, og får musen til på snedig vis at ændre adfærd. Fra at blive skræmt væk af lugten af kattetis, blive musen nu tiltrukket af lugten. Det får musen til at opsøge en kat, som selvfølgelig spiser musen. Dermed er parasitten tilbage i katten og Toxoplasma gondii kan formere sig i de rette omgivelser. Det er ikke afklaret, hvordan Toxoplasma gondii infektionen eventuelt kan påvirke menneskers hjerne, men der er fokus på antistofferne. Det danske studie finder den stærkeste sammenhæng med selvmordforsøg blandt kvinder med høje antistof-niveauer. Ingen behandling Katten, der som slutvært spiller en hovedrolle i hele forløbet, er oftest helt upåvirket af infektionen med Toxoplasma gondii. To-tre uger efter at katten første gang er kommet i kontakt med parasitten, er sygdommen i sin akutte fase. I den periode udskiller katten de smittende oocyster i millionvis. I meget sjældne tilfælde kan der i den

13 Sådan undgår man Toxoplasma gondii I mine 40 år som dyrlæge har jeg set et enkelt tilfælde af oocyster i fæces. Vi ved dog, at 40 procent af de danske katte har antistoffer mod Toxoplasma gondii og dermed på et tidspunkt har været i stand til at sprede parasitten, siger Tom Schantz Kristensen, dyrlæge Kattens Værn. periode ses øjenforandringer og vejrtrækningsproblemer hos katten. Efter den akutte fase danner katten antistoffer, og den vil ikke længere være en aktiv del af parasittens livscyklus. I mine 40 år som dyrlæge har jeg aldrig stillet diagnosen hos en kat i den akutte fase, men jeg har set et enkelt tilfælde af oocyster i fæces. Vi ved dog, at 40 procent af de danske katte har antistoffer og dermed på et tidspunkt har været i stand til at sprede parasitten, siger Tom Schantz Kristensen, dyrlæge Kattens Værn. Umiddelbart får den nye viden ikke ham til at anbefale en ændret adfærd i forhold til katte. Han opfordrer til, at man følger de retningslinjer, som Statens Seruminstitut kommer med. Mig bekendt findes der ingen forebyggende behandling eller vaccinationsmuligheder, som kan bremse parasitten hos katten. Og da katten tilsyneladende er upåvirket af infektionen, er parasitten faktisk et større problem for os mennesker end for katten, siger Tom Schantz Kristensen. Kattedyr af alle slags er slutvært for parasitten Toxoplasma gondii, men selv om det er her, at den formerer sig, er kattene formentlig ikke den væsentligste smittekilde. Det er i stedet råt kød. Andre dyr som mus, fjerkræ og svin bliver smittede, når de roder i jorden og kommer i kontakt med kattens afføring. I dyrene udvikler parasitten vævscyster, som vi overtager, når vi spiser kødet. Statens seruminstitut har opstillet en række gode råd til, hvordan man undgår smitte. De lyder: 1. undgå at spise råt eller ikke gennemstegt kød 2. Det er meget vigtigt at have god hånd- og køkkenhygiejne 3. undgå at smage på fars ved madlavning 4. Vask grønsager og frugt grundigt 5. benyt handsker ved kontakt med jord eller vask hænderne grundigt bagefter 6. undgå upasteuriseret mælk 7. undgå direkte kontakt med kattebakke, lad en anden person end den gravide tømme og skolde bakken hver dag dyrlæge magasinet 5 13

14 Nyheder fra 12. november 2012 Nye muligheder for øget diæt-salg bestil på Salg af sygsomsdiæter er stigende. De er ordinerede, dokumenterede og dyrlægens / veterinærsygeplejerskens mulighed for optimal støtte til en behandling. NYHED CALM i 500 g til nytårs-angste kattepatienter NYHED i 6 kg. Slankediæt til umættelige katte. NYHED i 4 kg. Eneste leddiæt til katte i store poser. NYHED i 9 kg. Kaloriefattig til katte med urinsten. NYHED i 1 kg. Meget efterspurgt pose til hvalpe.

15 Anæstesi på skoleskemaet De første veterinærsygeplejersker er i gang med at uddanne sig til fagveterinærsygeplejersker i smådyrsanæstesi. Uddannelsen skal klæde de erfarne deltagere på til i fremtiden selvstændigt at kunne tilrettelæge og overvåge anæstesiforløb af journalist (DJ) Charlotte Rafn Spørgsmålene flyver i luften inde på operationsstuen. De fire erfarne veterinærsygeplejersker har masser af teorier, som de har brug for at få af- eller bekræftet. Svarene finder de enten ved at trække på hinandens viden eller ved at spørge deres underviser, seniordyrlæge Helle Harding Poulsen, Universitetshospitalet for Familiedyr, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Helle Harding Poulsen stiller også spørgsmål. Hver gang monitoreringen af patienten viser, at der sker ændringer i tilstanden, vil hun have et bud på, hvad der sker, om det har betydning for patienten og hvilke tiltag veterinærsygeplejerskerne eventuelt vil foretage for at optimere situationen. På operationsbordet ligger hunhunden Akira, der skal skannes og have udtaget biopsier. Veterinærsygeplejerskerne opgave er at bedøve hunden til det forestående indgreb. Deltagerne på kurset ved godt, hvordan man bedøver en hund, og de ved, hvordan de skal reagere, hvis hunden viser tegn på utilstrækkelig smertedækning, hvis blodtrykket stiger eller pulsen falder. Men de ved ikke nødvendigvis, hvad der sker i hundens krop rent fysiologisk. Uddannelsen her kan forhåbentlig give dem en teoretisk indsigt i, hvordan og hvorfor de forskellige tiltag virker, siger seniordyrlæge Helle Harding Poulsen Større faglig sikkerhed Efteruddannelsen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet. Uddannelsen strækker sig over et år og består af tre teorimoduler, i alt syv dage og to praktikmoduler, i alt fem dage. På de teoretiske moduler er alle 21 deltagere samlet, mens de under praktikmodulerne bliver delt op i hold på fire-fem deltagere. Praktikmodulerne foregår på Universitetshospitalet, hvor de stu- Det første hold på 21 erfarne veterinærsygeplejersker er i gang med at uddanne sig til fagveterinærsygeplejersker. Den praktiske undervisning foregår i små grupper. Her er det veterinærsygeplejerskerne Elisabeth Hansen, Carina Simonsen, Margit Marquard og Malene Jensen, der sammen med underviser Helle Harding Poulsen, har bedøvet Akira. dyrlæge magasinet 5 15

16 Jeg håber, at efteruddannelsen giver mig overblik og dermed overskud til at afprøve nye procedurer, siger Elisabeth Hansen, veterinærsygeplejerske, Vestfyns Dyreklinik i Brennerup derende deltager i det daglige arbejde med at bedøve patienter. Elisabeth Hansen arbejder til daglig som veterinærsygeplejerske på Vestfyns Dyreklinik i Brenderup. For hende har det været afgørende at få større teoretisk indsigt. Mit mål er at få en større baggrundsviden om det, jeg står med til daglig. Med den nye viden kan jeg arbejde mere selvstændigt og først og fremmest mere sikkert. Den større sikkerhed vil give mig større mulighed for at jonglere mere med tingene, så jeg kan tilrettelægge et individuelt forløb for den enkelte patient, siger Elisabeth Hansen. Mere ansvar Veterinærsygeplejerskerne har siden 1. maj 2011 kunnet opnå autorisation som veterinærsygeplejerske. I følge den nye bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker må de forberede patienter til operation, her under indgive præmedicinering, og de må overvåge anæsteserede patienter, hvis der er en dyrlæge til stede på klinikken. De må desuden applicere anæstetika, hvis der sker under dyrlægens overvågning. Autorisationen er udtryk for, at dyrlægerne giver mere ansvar fra sig. Derfor er det også helt naturligt, at vi efteruddanner os, så vi kan leve op til ansvaret, siger Malene Jensen, veterinærsygeplejerske, Faxe Dyrehospital. De fire deltagere forventer dog ikke, at deres dagligdag er helt forandret, når de afslutter efteruddannelsen til foråret. Ændringerne vil ske i det små. Jeg tror, at vi vil få et bedre samspil med dyrlægerne, da vi nu kan diskutere tingene på mere lige fod. Jeg er også sikker på, at mine kolleger vil spørge mig mere til råds, siger Malene Jensen. Elisabeth Hansen mener også, at kurset kan være med til at give større arbejdsglæde. Alle har brug for at udvikle sig i deres fag, og det her er en af mulighederne. Den nye viden giver mere overblik, og dermed har man også overskud til at kaste sig over nye opgaver, siger Elisabeth Hansen. Positiv respons Ifølge Helle Harding Poulsen så tyder de foreløbige tilbagemeldinger på, at efteruddannelsen udfylder et stort og mangeårigt ønske om mere viden hos veterinærsygeplejerskerne. Det er nogle meget intense dage, vi har haft. Jeg er meget imponeret over deltagernes engagement, Spørgelysten er utrolig stor. Der er ingen tvivl om, at især de teoretiske moduler indeholder vanskeligt stof for nogle af deltagerne. Til gengæld sker det ofte det, at det hele falder på plads, når vi når til praktikken, siger Helle Harding Poulsen. Hun fremhæver desuden, at undervisningen foregår i små hold, og det giver mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte deltagers erfaring og kompetencer. Desuden er der undervejs sat god tid af til at diskutere forskellige problemstillinger med udgangspunkt i virkelige patienter. De 21 deltagere afslutter uddannelsen med en mindre eksamensopgave samt en case-log, hvor de beskriver 20 anæstesi-forløb fra egen praksis.

17 Denne side er reserveret MERIAL

18 Akut diarre hos hund og kat af fagdyrlæge Knud Dahlgaard Akut diarre en af de hyppigste lidelser i smådyrsklinikken. Symptombilledet kan variere fra lette forbigående symptomer til alvorlige og livstruende tilstande. Den umiddelbare kliniske vurdering må tage udgangspunkt i anamnesen og graden af symptomerne. Ofte er etiologien ukendt, enten fordi diagnostiske undersøgelser ikke er udført, eller ikke afslører den egentlige årsag. I tilfælde med lette symptomer kan man uden yderligere undersøgelser gå direkte til behandling, mens der i andre tilfælde må lægges en plan for yderligere diagnostik. I situationer med svære og perakutte symptomer må der først og fremmest iværksættes understøttende og lindrende behandling, inden man starter på den egentlige udredning. Det var en af konklusionerne i forrige artikel. I denne artikel omtales enkelte væsentlige anatomiske og fysiologiske forhold i tarmkanalen og nogle af de almindeligste årsager til akut diarre samt behandling af disse. Anatomi og fysiologi Tarmkanalen er en rørformet struktur. I tyndtarmen er der flere anatomiske forhold, som bidrager til at øge overfladearealet og dermed det antal celler, der er til rådighed i fordøjelsesprocesserne. Langsgående makroskopiske folder i tarmslimhinden ind mod lumen også kaldet rugae øger overfladen med en faktor 3 i forhold til et glat rør. Villi, som er den fingerlignende opbygning af mukosa, øger overfladearealet yderligere med en faktor 10. Endelig er mukosacellerne på den luminale overflade forsynet med børstesøm eller mikrovilli, hvilket yderligere øger tyndtarmens overfladeareal med en faktor Fig. 1. Makroskopiske og mikroskopiske strukturer, der øger tyndtarmens overflade. Fra: Jörg M. Steiner, Small Animal Gastroenterology, Schlütersche Verlagsgescellschaft mbh & Co.KG 20 i forhold til de nøgne villi. (fig. 1). Disse tre anatomiske strukturer rugae, villi og mikrovilli øger således overfladearealet ca. 600 gange i forhold til et glat rør med samme diameter. Beskadigelse af en af disse strukturer fx villi, som det ses i forbindelse med bla. parvovirusinfektion, hvor villi undergår atrofi og afflades, har dramatiske konsekvenser for tarmfunktionen. Den centrale funktionelle enhed i tyndtarmen er villus, der består af tre hovedområder, krypt, modningszone og spids. I krypten findes udifferentierede celler med sekretorisk funktion. De vandrer op ad villus samtidig med, at de modnes og udvikler mikrovilli. På toppen af villus foregår absorptionen og cellerne afstødes efter 3-5 dage (fig. 2). Akut diarre Akut diarre opstår pludseligt og har et varierende forløb, der spænder fra lette selvbegrænsende tilfælde til livstruende forløb. Symptomer: diarre evt. hæmoragisk brækning evt. hæmoragisk feber nedstemthed anoreksi dehydrering Diagnosen baserer sig i mange tilfælde på anamnesen, den kliniske undersøgelse og positiv respons på behandling. Fæcesflotation med henblik på parasitter udføres efter behov, undersøgelsen er især aktuel i forbindelse med diarre hos unge dyr. I øvrigt bør ormekur gives i alle de tilfælde, hvor der kan være mistanke om, at parasitter spiller en rolle. Blodprøver i form af hæmatologi samt klinisk kemiske undersøgelser, røntgenundersøgelse, virologiske undersøgelser og bakteriologi vil også være indiceret i en række tilfælde.

19 Tarmvillus. Enterocytter udvikles fra stamceller i tarmkrypterne og vandrer op ad villus for til sidst at blive afstødt til tarmlumen. Fra: Jörg M. Steiner, Small Animal Gastroenterology, Schlütersche Verlagsgescellschaft mbh & Co.KG Etiologi: Diætetiske forhold fordærvet foder pludseligt foderskift overfodring parasitter rundorm coccidia og giardia (som ikke er en parasit men en flagellat) * Infektioner parvovirus coronavirus felin panleucopeni campylobacter cl. perfringens salmonella * Intoxikation foderforgiftning alkylfosfater affald Hæmoragisk gastroenteritis Systemiske lidelser hundesyge addisons disease uræmi mv. Herefter skal nogle af de specifikke årsager til diarre omtales. Parvovirus enteritis Parvoirus er et lille RNA virus, som er meget resistent over for påvirkninger fra omgivelserne. Det kan bevare sin infektive kapacitet inden døre i 1-2 måneder og i indtil 5 måneder under uden døres forhold. Smittekilden er inficeret fæces, og virus optages via lymfevæv i mundhule, farynx og næsehule. Virus spreder sig via lymfesystemet til organer med cellepopulationer, der deler sig hurtigt især tarmkrypter og knoglemarv. Virus ødelægger kryptcellerne og efterfølgende degenererer villi, idet de bliver korte, stumpe og mere udsat for sekundær bakterieinfektion. Hvalpe der bliver alvorligt syge i forbindelse med parvovirus infektion, er som oftest under 12 uger. Ældre hvalpe og voksne hunde får som regel kun subkliniske infektioner. Infektionen er karakteriseret ved akut hæmoragisk gastroenteritis, der ses endvidere ofte feber, nedstemthed, dehydrering, anoreksi og lymfopeni. Under viræmien dannes humorale antistoffer og de giver overlevende hvalpe immunitet mindst et par år om ikke livslang. Terapien retter sig først og fremmest mod genopretning af væskebalancen se senere. Felin panleucopeni Felin panleucopeni forårsages af det feline parvovirus, der lige som CPV er meget stabilt. Det kan holde sig infektionsdygtigt i op mod et år i omgivelserne. Patogenesen minder om CPV infektion hos hvalpe. Smittekilden er inficeret fæces, virus optages gennem tonsillerne og spredes via lymfesystemet til bl.a. knoglemarven og cellerne i tarmkrypter. Kryptcellerne ødelægges og villi bliver korte, plumpe og udsat for sekundær bakterieinfektion. De alvorligste kliniske symptomer ses hos uvaccinerede killinger på 3-5 måneder. Symptomerne er feber, nedstemthed, anorexi, opkast, alvorlig dehydrering, blodig diarre og orale ulcerationer. Terapien retter sig primært mod genopretning af væskebalancen. Camphylobacter Camphylobacter er en lille, buet, bevægelig og mikroærofil gram neg. stav. Den er meget resistent, idet den kan overleve i overfladevand i flere dage og mere end 4 uger i fæces. Camphylobacter er især patogen for unge dyr, Hos voksne giver den som regel kun anledning til infektion og diarre hos svækkede individer. Camphylobacter kan ofte påvises hos helt op til 50 % raske dyr i en population. I en dansk undersøgelse fra 2004 påvistes camphylobacter hos hen ved 100% af hunde på 1 år. Derudover påvises camphylobater typisk hos dyr der lever under dårlige hygiejniske forhold, og hvor mange dyr er samlet på et lille område. Dyr der er stressede på grund af nyt hjem, drægtighed, kirurgiske indgreb, hospitalisering eller ramt af anden lidelse huser ofte organismen. Den forårsager sekretorisk dirre, men invaderer kun sjældent mukosa. Diarreen er mild, mukoid og evt. blodig, hos voksne er diarreen selvbegrænsende, men hos unge dyr kan den være langvarig. Diagnosen stilles ved bakteriologisk undersøgelse. Terapi: Erytromycin mg/kg x 3 i 8 dage. Hæmoragisk gastroenteritis Hæmoragisk gastroenteritis er en perakut forløbende gstroenteritis af ukendt etiologi. Ses især hos mindre racer som puddel, gravhund, dværgschnauzer m.fl. Symptomerne opstår typisk meget pludseligt. Der ses brækning efterfulgt af stinkende hæmoragisk diarre. Patienten er som regel meget nedstemt, alvorlig dehydreret med PCV på 50-70% og har dårligt perifert kredsløb med svag puls og kolde ekstremiteter. Desuden ses abdominale smerter. Nogle forfattere mener, at lidelsen skyldes endotoxisk chock eller anafylak- dyrlæge magasinet 5 19

20 af journalist (Dj) Charlotte rafn af CanD.agro Kiara K. salomons tisk reaktion over for bakterielle endotoxiner måske fra Cl. perfringens Terapi: Aggressiv væskebehandling med ml L. Ringer/kg hurtigst muligt. Derpå fortsætte væsketransfusionen langsomt til PCV er normal. Bredspektret antibiotika fx Amoxicillin m. Clavulansyre og store doser corticosteroid. Evt. kaliumtilskud, men kun på baggrund af monotorering. Almene retningslinjer ved behandling af diarre Faste i 24 timer. Væskebehandling. L. Ringer er velegnet i de fleste situationer, idet der er neutral ph i blodet eller evt acidose i forbindelse med HCO 3 tab. Væskebehov: % dehydrering x kg. legemsvægt x 1000 = akut væskebehov i ml. Dertil kommer det daglige behov til vedligeholdelse ca. 50 ml /kg samt det løbende tab gennem diarre, opkast mv. Corticosteroider gives ved septisk og hypovolumæmisk shock. Breedspekteret antibiotika fx Amoxicillin m. Clavulansyre, og/eller metronidazol der især har god virning over for anærobe bakterier. Endelig diæt i 3-7 dage. Stigende antibiotikaforbrug hos kæledyr I Danmark har der været mindre fokus på regulering af forbruget af antibiotika til kæledyr end til produktionsdyr. Over halvdelen af fluorkinoloner udskrevet til dyr i Danmark bliver anvendt til kæledyr og heste. Bredspektrede cefalosporiner bliver desuden ikke brugt til fjerkræ og svin, men forbruget til kæledyr målt i antal doser per dyr er cirka fem gange højere til kæledyr end til behandling af kvæg. Vi kender i øjeblikket ikke udbredelsen af antibiotikaresistens hos kæledyr i Danmark. Det høje forbrug af især bredspektrede antibiotika til kæledyr indebærer en risiko for, at der er tale om en betydelig kilde af resistente bakterier hos kæledyr, der kan spredes til mennesker, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet. Fra 2005 til 2011 er forbruget af antibiotika i form af tabletter til hunde og katte steget med 36 procent. Brugen af det bredspektrede antibiotikum amoxacillin-clavulansyre er steget med 80 procent. Amoxacillin-clavulansyre er langt det mest almindeligt anvendte antibiotikum til kæledyr og udgjorde i procent af det veterinære forbrug af antibiotikummet. De seneste tal fra DANMAP understreger vigtigheden af også at udarbejde officielle behandlingsvejledninger og andre tiltag for at begrænse brugen af især bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika til både kæledyr og heste, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet) M A G A S I NE T Læs DyrLægeMagasinet Direkte på nettet F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R Find Kanylen i midten w w w.dyrlaegemagasinet.dk N r. 5 oktober årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en e-pages udgave på magasinets hjemmeside. Som annoncør kan du linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via e-pages udgaven. Uventet mange opkald til 1812 af journalist (Dj) Charlotte rafn Ring på for yderligere information. Ørets sygdomme af specialdyrlæge lene Boysen Tæger tager blodprøven Surface electromyography Se