Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Transkript

1 Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der ligger i arbejdet som læge til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Turnus i kirurgi indeholder elementer fra de specialerne kirurgi, uroli ortopædkirurgi. Side 1

2 Dette uddannelsesprram vedrører turnusuddannelse i kirurgi på kirurgisk afdeling, Klinik Herning. Uddannelsesprrammet skal sikre opfyldelse af Målbeskrivelse for Turnus Formålet med turnusuddannelsen: Formålet med turnusuddannelsen er at: Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge. Konsolidere videreudvikle prægraduat erhvervet viden praktiske færdigheder til kliniske kompetencer gennem arbejde med patienter. Sikre identifikation med rollen som læge. Kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger. Forberede lægen til fremtidigt specialevalg. En gennemført godkendt turnusuddannelse giver bl.a. adgang til at søge fælles kirurgisk introduktionsuddannelse. 2. Beskrivelse af Kirurgisk afdeling, Klinik Herning. Kirurgisk Afdeling, Ringkjøbing Amt består af 4 klinikker: Holstebro, Herning, Tarm Lemvig. Den kirurgiske hoveduddannelse foregår på Klinik Herning Holstebro. Herning Sygehus har lokalfunktion for ca indbyggere, hovedsygehusfunktion for ca indbyggere for visse funktioner/specialer amtsfunktion for amtets ca indbyggere. Sygehuset har ca. 300 senge. Der er ca indlæggelser om året ca ambulante besøg. Følgende specialer er repræsenteret på sygehuset: intern medicin (herunder cardioli, endocrinoli medicinsk gastroenteroli), kirurgi, ortopædkirurgi, gynækoli/obstetrik, anæstesi (herunder intensivafdeling), pædiatri, onkoli arbejdsmedicin. Kirurgisk Klinik, Herning, er normeret med 6,5 overlæger 10 reservelæger. Alle overlæger er specialæger i Kirurgi 2 er tillige speciallæger i Kirurgisk Gastroenteroli. Klinikken modtager patienter med gastroenteroliske, endocrine mamma sygdomme. Klinikken varetager så almindelig børnekirurgi. Klinikken har amtsfunktion for thyreoideakirurgi, kirurgi for reflux samt Transanal Endoskopisk Mikrokirurgi. Klinikken har 48 stationære senge. ambulatorium, endoskopifaciliteter (incl. ERCP) dagkirurgisk aktivitet. Der er ca indlæggelser om året, heraf 60% akutte. Der er ca ambulante besøg 2500 operationer i stationær regi. Der udføres ca endoskopier 2000 mindre indgreb. Kirurgisk Afdeling har i 2002 fået oprettet et forskningsafsnit, placeret på Herning Sygehus. Det ledes af en forskningsoverlæge, der er halvtids ansat i øvrigt ansat som overlæge på Kirurgisk Klinik Herning. Afdelingen sætter uddannelse højt forventer du tager aktiv del i dit uddannelsesforløb selv er med til at opsøge uddannelsesgivende situationer. Afdelingen holder daglige konferencer forventer uddannelseslægen så bruger disse i uddannelsesøjemed. Der er mulighed for daglig ad hoc supervisering til konferencer mv. Afdelingens læger skiftes til fremlæggelse af et emne i de månedlige uddannelseskonferencer i afdelingen. Side 2

3 Inden ansættelsen fremsendes vagtskema, navn på din vejleder i afdelingen, introduktionsplan instruksb som vi forventer du har sat dig ind i ved ansættelsen. Afdelingen har adgang til Internet vi har et større bibliotek du altid er velkommen til at benytte. Du kan til enhver tid rette henvendelse til afdelingen hvis du har spørgsmål til ansættelsen. Vejledning evaluering under ansættelsen følger de overordnede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. 3. Praktiske forhold. Forud for tiltrædelsen tilsendes den uddannelsessøgende en uddannelsesmappe som indeholder: Introduktionsprram Vagtplan Senest én uge fra ansættelsens start afholdes en introduktionssamtale med den kliniske vejleder den uddannelsesansvarlige overlæge. Senest ved midtvejssamtalen aftales det fokuserede ophold. De fokuserede ophold uden for afdelingen vil ligge efter ca. en måned i afdelingen i sidste del af ansættelsen for hhv. ortopædkirurgi (2 uger) uroli (1 uge), hvoraf sidstnævnte foregår på Holstebro Sygehus. 4. Præsentation af kompetenceudvikling. I det følgende beskrives de mål som skal opnås under turnusuddannelsen. De anførte kompetencer er minimums kompetencer, som skal mestres ved turnusuddannelsens afslutning. Afdelingen har sammen med den uddannelsessøgende ansvaret for at kompetencen er opnået ved slutningen af opholdet på afdelingen. Kompetencerne er beskrevet for hver af de 7 roller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne delkompetencerne er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompetence forventes at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Kompetencerne for den medicinske ekspertrolle er inddelt i: kliniske problemstillinger kirurgiske færdigheder/procedurer. Side 3

4 5. Mål, lærings- evalueringsmetoder Medicinsk ekspert. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Modtage, undersøge vurdere kirurgiske patienter Skrive en struktureret journal, stille en tentativ diagnose komme med forslag til et undersøgelsesprram baseret på diagnosen 8. kroniske sår Kunne diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks. blødning i hudrande overfladisk infektion Mesterlæge Audit af journaler Mesterlære Kunne indikation for varetage procedurer ved opsætning af blodtransfusion samt forholdsregler ved tranfusionskomplikationer Modtage påbegynde livreddende behandling samt videregive behandlingsansvar for patienter med: 1. akut abdomen 2. hæmatemese 3. urinretention 4. lettere traumer 5. sværer traumer 6. hudlæsion 7. kold ekstremitet Selvstudier, teoretisk kursus Mesterlære Selvstudier, teoretisk kursus Mesterlæge Selvstudier Mesterlæge Audit af journaler Audit af journaler Kirurgiske problemstillinger/færdigheder procedurer. Foregår løbende under ansættelsen. I vagten medvirkes ved gennemgang af akutte patienter, som man selv har modtaget. Under turnus gennemgås afdelingens principper for journalskrivning, afdelingens instruks præsenteres. I øvrigt som ovenfor. Foregår løbende under ansættelsen. Pkt. 1 3: Læres på kirurgisk urolisk afd. Pkt. 4 7: Læres under fokuseret ophold (2 uger) på ortopædkirurgisk afd. Pkt. 8: Lærse under fokuseret ophold (1 uge) på kir. afd., Tarm Foregår løbende under ansættelsen. Demonstration diskussion af relevante tilfælde i afdelingen Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Anlægge blærekateter à demeure Mesterlære Side 4

5 Anlægge perifer intravenøs adgang Anlægge simple bandager Anlægge simple ledningsblok/lokal infiltrationsanæstesi Anlægge ventrikelsonde Assistere til kirurgiske indgreb Foretage kirurgisk håndvask iklædning Suturere simple sår Udvøre maskeventilation Mesterlære Selvstudier Færdighedskursus Mesterlære Selvstudier Mesterlære Færdighedskursus Mesterlære Mesterlære Mesterlære Selvstudier Mesterlære Mesterlære struktureret observation Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd. (2 uger) Løbende under ansættelsen som assistent ved operation vagtarbejde samt ved fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd Løbende under ansættelsen Løbende under ansættelsen Løbende under ansættelsen under fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd. Fokuseret ophold på anæstesiolisk afd. (1 dag) 5.2. Kommunikator. Efter afsluttet turnusuddannelseskal lægen kunne: Oprette, vedligeholde afslutte en professionel relation med patienten, der er præget af tillid, empati situationsfornemmelse Disponere styre en samtale i forhold til tid, sted formål Udrede anvende patientens klager på de biomedicinske, psykoliske sociale områder, herunder patientens egenopfattelse, forestillinger, bekymringer forventninger angående aktuel syg- Mesterlære Mesterlære Mesterlære Side 5

6 dom Informere patienten om sygdomsudredningsprram, behandlingstilbud, mulige bivirkninger, helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger behandlingsplan Informere rådgive patienter pårørende Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient for kolleger på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning Selvstudier Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Opgave Og Bedømmelse af opgave Aktiv deltagelse i afdelingens konferencer 5.3. Samarbejder. Efter afsluttet turnusuddannelse skal læge kunne: Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten medinddrage pårørende, hvis dette er relevant Bidrage til konstruktivt samarbejde med kolleger øvrige personalegrupper Deltage aktivt i vagt arbejdstilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejde mellem almen praksis hospitalsafdelinger Mesterlære Audit af journaler Mesterlære Mesterlære Teoretisk kursus Mesterlære Mesterlære 5.4. Leder/administrator. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Side 6

7 Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/tildelte patienter Lede relevante behandlingsteams, som f.eks. hjertestop eller ved modtagelse af den akutte patient Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patientens retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- sociallovgivningen, herunder foretage relevante anmeldelser Mesterlære Mesterlære Selvstudier Mesterlære 5.5. Sundhedsfremmer. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme arbejdsmiljørelaterede sygdomme Rådgive patienter personale om basale sikkerhedsregler korrekte arbejdsprocedurer Opdage reagere på forhold, hvor rådgivning oplysning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække reagere på forhold i patientens aktuelle livs- sygdomssituation, som kan have betydning for prnose behandlingsmuligheder 5.6. Akademiker. Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Side 7

8 Efter afsluttet turnusuddannelse skal læge kunne: Undervise kolleger andre personalegrupper Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information kunne komme med forslag til eventuel implikation for kliniks praksis Identificere gøre brug af mulighed for egen personlig faglig kompetenceudvikling Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dial, refleksion for at optimere læring hos sig selv andre 5.7. Professionel. Opgave Opgave Mesterlære Mesterlære Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 1 gang under ansættelsen skal turnusreservelægen forestå afdelingens interne undervisning ud fra en bunden opgave. Forløb resultat diskuteres med vejleder, som har haft adgang til tilgrundliggende litteratur. Evt. frivilligt litteratursøgningskursus. Foretage en etisk analyse handle i overensstemmelse med etiske konventioner Mesterlære /eller /eller Struktureret vejledersamtale. Side 8

9 Tage ansvar for egen virksomhed udføre den på en efter forholdene faglig forsvarlig måde Kontinuerligt evaluere egne evner, viden færdigheder erkende personlige, faglige etiske grænser Reflektere over balance mellem personlige faglige roller samt personligt fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner overgive ansvar Mesterlære Mesterlære Og Mesterlære Mesterlære /eller godkendt kursus Struktureret vejledersamtale 360 graders evaluering 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal i kursusperioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. 7. Checkliste Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelsen (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- slutevalueringssamtale. Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge så. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige gennemsyn af den klinisk ledede overlæge sendes til det amtslige videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprrammet for turnusuddannelsen eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder evt. så den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Side 9

10 Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i lben den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er d fælles turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. 9. Formaliseret undervisning. 10. Litteratur/instrukser. Side 10