Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR?"

Transkript

1 Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Af Annemette Heine Wullum, lektor 6 Det engelske sprog har for længst bevæget sig ud over de traditionelle engelsktalende nationers grænser og har fået status som internationalt kommunikationssprog. Meget af det engelsk, der tales i dag, tales af mennesker, der ikke har engelsk som modersmål. Langt størstedelen af interaktionerne på engelsk på verdensplan foregår i såkaldte lingua franca-kontekster (Seidlhofer 2005, p. 339), hvilket vil sige i sammenhænge, hvor kommunikationspartnere med forskellige modersmål benytter engelsk som fælles fremmedsprog. Når et sprog løsrives fra dets nationalkulturer og de nationalfilologiske traditioner og anvendes i en mangfoldighed af etniske, kulturelle og sociale kontekster, præges det uundgåeligt af de sammenhænge, som det indgår i, og nye varianter opstår. Engelsk har aldrig været blot ét sprog, men de seneste årtiers eksplosive vækst i antallet af non-native speakers, der bruger engelsk i dagligdagen, har medført, at sproget har udviklet sig til et veritabelt konglomerat af varianter. I dag taler man da også om de mange Englishes, som udover at referere til standardnormer og dialekter i de lande, hvor engelsk er modersmål og andetsprog, også indbefatter særlige varianter af sproget, der er opstået i de lande og på de kontinenter, hvor engelsk er et fremmedsprog; for eksempel Chinese-English og Euro-English. Mange forskere er tilmed optagede af at undersøge, om lingua franca-engelsk indeholder træk, der gør det muligt at betragte det som en selvstændig variant af sproget (Jenkins 2010, pp ). Sprog og kultur Engelsksprogets globale udbredelse giver anledning til at rejse to helt centrale spørgsmål i

2 Det engelske sprog har udviklet sig til et veritabelt konglomerat af varianter. Annemette Heine Wullum er lektor ved VIA UC, Læreruddannelsen i Skive forhold til undervisningen i engelsk. Det første vedrører sprogvalgsproblematikken, som stadigvæk i høj grad er knyttet snævert til diskussionen om britisk eller amerikansk engelsk. Når engelsk er Englishes, og når det primært anvendes som lingua franca, hvilket engelsk skal vi da undervise eleverne i? Hvad er det rigtige sprog i engelskundervisningen? Det andet spørgsmål handler om kulturindholdet i engelskundervisningen, for når engelsk ikke længere kun er forankret i engelsktalende nationalkulturer som Storbritannien og USA og i lande, hvor engelsk er andetsprog, hvordan kan vi da forstå fagets kulturindhold? Mit ærinde i denne artikel er at belyse ovenstående problemstillinger i lyset af formålet for engelsk i folkeskolen og give et forsigtigt bud på implikationerne for engelskundervisningen. Der findes hverken hurtige eller nemme svar på spørgsmålene, for når man bevæger sig væk fra idealiserede forestillinger og ind i engelskundervisningens praksis, bliver kompleksiteten for alvor synlig. Engelskfagets formål: Globale kulturmøder Det fundamentale udgangspunkt for enhver diskussion om engelskfaget er spørgsmålet om sprogets samfundsmæssige rolle såvel lokalt som globalt og i lyset heraf elevernes aktuelle og fremtidige kommunikationsbehov. Elevernes kommunikative behov er personlige, men de er i høj grad også samfundsbestemte og som sådan defineret af samfundsudviklingen. Alle elever vil om end i forskelligt omfang få brug for engelsk i private, uddannelsesmæssige og professionelle sammenhænge, og som nævnt ovenfor vil hovedparten af disse være lingua francakontekster. Derfor er det engelskfagets formål at medvirke til at klæde eleverne på til at kunne begå sig sikkert i mødet med folk i en diversitet af etniske, kulturelle og sociale kontekster. Med andre ord skal faget forberede eleverne på at håndtere globale kulturmøder. Undgå at støde Man kan med fordel sammenfatte formålet med engelskfaget i begrebet om kommunikativ kompetence, for begrebet fortæller os noget om, hvad der er i spil, når vi kommunikerer og er således forankret i et autentisk kommunikationssyn (se figur 1). Figur 1: Kommunikativ kompetence-model 7

3 Alle elever vil få brug for engelsk i private, uddannelsesmæssige og professionelle sammenhænge. 8 Vi kommunikerer aldrig i et vakuum! Vi kommunikerer altid i en kontekst og altid med et formål. Det vil sige, at al kommunikation hvad enten det drejer sig om mundtlig eller skriftlig kommunikation er karakteriseret ved at have et bestemt afsender-modtagerforhold, at være forankret i en bestemt kulturel kontekst, at tilhøre en bestemt genre og sidst men ikke mindst at have et bestemt formål. Kommunikation handler altså om mere end blot sprog, og at være god til at kommunikere kræver mere og andet end blot at mestre de lingvistiske færdigheder. En kommunikativt kompetent sprogbruger kan for eksempel også agere hensigtsmæssigt i forhold til afsender-modtagerrelationen (pragmatisk kompetence) og den kulturelle kontekst, som kommunikationen foregår i (sociokulturel kompetence). Kort sagt handler kommunikativ kompetence om på effektiv vis at kunne indgå receptivt og produktivt i kommunikative kontekster uden at støde kommunikationspartneren. Et globalt samfund Kaster vi blikket på engelskfagets formål, som det er formuleret i Fælles Mål 2009 Engelsk, ses det tydeligt, at kommunikativ kompetence er en central målsætning. I formålsparagraffen hedder det blandt andet, at eleverne skal tilegne sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge (Fælles Mål 2009, p. 3), og en analyse af trin- og slutmål viser et klart fokus på udviklingen af de forskellige subkompetencer, der tilsammen udgør kommunikativ kompetence. Alle trin- og slutmål kan kategoriseres i forhold til de forskellige kompetenceområder angivet i kommunikativ kompetencemodellen ovenfor (Ibid., pp. 4-11). Fælles Mål har også blik for engelsksprogets globale udbredelse. I formålsparagraffen hedder det, at faget skal give eleverne indsigt i det engelske sprogs globale rolle og forberede dem til et liv i et globalt samfund. (Ibid., p. 3). Mål i alle retninger Det fagsyn, som Fælles Mål reflekterer, synes således at være både relevant og tidssvarende. Men kradser vi lidt i overfladen og går trin- og slutmål efter i sømmene, møder vi formuleringer, der stritter i forskellige retninger, og en række grundlæggende ambivalenser bliver synlige. For det første: På den ene side skal eleverne lære at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel det vil sige, i lingua franca-kontekster men de skal på den anden side kunne udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter (Ibid., p. 4). For det andet: På den ene side skal eleverne forberedes til kulturmøder i globale sammenhænge, men på den anden side skal de være i stand til at anvende viden om blandt andet levevilkår, værdier og normer hos mennesker primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog. (Ibid., p. 4). Modersmål eller globalt sprog Man kan naturligvis anskue de modsætningsfyldte formuleringer i en rummelighedsoptik: Der skal være plads til, at lærere med forskellige fagsyn kan se sig selv i formuleringerne. Ikke desto mindre er det værd at hæfte sig ved netop disse modsætninger og også nødvendigt at problematisere dem i lyset af engelsksprogets globale status og den virkelighed, som eleverne nu og i fremtiden kommer til at anvende engelsk i. Jeg er tilbage ved mine indledende spørgsmål, som nu kan formuleres således: Når eleverne primært kommer til at anvende engelsk i lingua franca-kontekster, hvorfor skal de så lære

4 Faget skal forberede eleverne på at håndtere globale kulturmøder. en modersmålsnorm? Endvidere, når eleverne i langt de fleste tilfælde kommer til at interagere i lingua franca-kontekster, hvorfor skal de så primært kende til kultur- og samfundsforhold i de lande, hvor engelsk er modersmål? Rigtigt eller forkert Det faktum, at det engelske sprog i dag er polycentrisk, gør sprogvalgsdiskussionen kompleks men også yderst relevant, for det er en problemstilling, som dagligt viser sig i engelskundervisningen, når vi skal forholde os til elevernes sprog og vurdere, om dét de siger eller skriver er rigtigt eller forkert. Naturligvis producerer eleverne mange uengelske og decideret uforståelige former på engelsk, men om noget er rigtigt eller forkert afhænger også af, hvilken målestok vi vurderer deres sprog ud fra, og eftersom der er mange målestokke at vælge mellem, er det ikke så lige til. Når eleverne eksempelvis bringer autentisk engelsk, der afviger fra de gængse standardnormer, ind i klasseværelset, skal vi da forkaste det som fejl? Man kan også spørge: Skal vi vælge én målestok altså én standardnorm med et sæt af fonologiske, grammatiske, ortografiske og leksikalske konventioner og i givet fald hvilken? Eller skal vi hylde pluraliteten? Jeg vil argumentere for et både-og. Tal ét sprog og forstå mange Et centralt udgangspunkt for min argumentation er en klar distinktion mellem målene for elevernes produktive og receptive færdigheder. Eleverne skal lære at tale ét engelsk men forstå mange. Eleverne skal ikke lære at tale mange Englishes, da det hverken er hensigtsmæssigt, realistisk eller praktisk muligt. De skal lære at tale og skrive en variant af engelsk, som forstås bredt, og her egner standardnormerne inden for britisk engelsk, amerikansk engelsk, canadisk engelsk eller australsk engelsk sig bedst. Når valget falder på en native speaker standardnorm, er det ikke udtryk for en favorisering af modersmålsnormerne men snarere en holdning til, at eleverne skal lære det sprog, som de kommer længst med. Det er nødvendigt at vælge en sprogmodel, men det er stadigvæk ikke uproblematisk og da slet ikke, når det drejer sig om en native speaker-model, for betyder det ikke, at eleverne hele tiden bliver vurderet i forhold til konventioner og regler, som gælder indfødte sprogbrugere? I sin yderste konsekvens gør det, men det er vigtigt at have øje for, at eleverne er i gang med at lære et fremmed sprog, og at native speakerkompetence inden for alle de lingvistiske områder ikke nødvendigvis er et hensigtsmæssigt mål. Hermed ikke sagt, at eleverne ikke skal tilegne sig mange af sprogets konventioner, for beherskelse af konventioner giver frihed og har tilmed stor social betydning. Eleverne skal først og fremmest vurderes på deres kommunikative kompetence, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den lingvistiske kompetence spiller en stor rolle i den forbindelse, men de skal ikke nødvendigvis lyde som indfødte briter eller amerikanere! Flere slags engelsk Hvor omdrejningspunktet for arbejdet med elevernes produktive færdigheder er en standardnorm, åbner det receptive felt op for at inddrage diversiteten af Englishes i undervisningen, og det er her, at vi i praksis kan bevidstgøre eleverne om, at engelsk kan lyde og tales på mange forskellige måder. Eleverne skal eksponeres for en så bred vifte af autentiske variationer af engelsk som overhovedet muligt, således at de kan træne deres ører i at lytte og forstå. Det gælder 9

5 Kommunikativ kompetence handler om at kunne indgå i kommunikative kontekster uden at støde kommunikationspartneren. 10 standardnormer, regionale dialekter og sociolekter talt i de lande, hvor engelsk er modersmål, varianter af engelsk i de lande, hvor engelsk er andetsprog samt engelsk anvendt i lingua franca-kontekster. Hvis eleverne kun vænner ørerne til at forstå de gængse standardnormer, får de det svært, når de skal agere kommunikativt i kontekster, hvor engelsk lyder meget anderledes. Den globale kultur skal vægtes Overskriften er på sin vis misvisende, for som nævnt tidligere er engelsk ikke forankret i én kultur men i alle kulturer, hvor sproget spiller en rolle. I kraft af engelsksprogets udbredelse er fagets kulturindhold så at sige kulturelt grænseløst, for hele verden er på dagsordenen. Det medfører en stoftrængsel, der kan være svær at håndtere, for hvilke kulturer skal eleverne undervises i og hvorfor? Som vi så tidligere, er det primære kulturindhold, som er angivet i Fælles Mål, de lande, hvor engelsk er modersmål, og i overbygningen lægges der desuden op til at lave kulturelle afstikkere til lande, hvor engelsk er andetsprog. Det synes langt fra tidssvarende. Hvis vi virkeligt skal drage konsekvenserne af engelsksprogets udbredelse som verdenssprog, er det den globale kultur, som skal vægtes højest. Det betyder ikke, at vi ikke kan beskæftige os med de traditionelle engelsksprogede kulturer, men fordi der er sket en forskydning fra lokal- og regionalkulturer til global kultur, har tyngdepunktet flyttet sig, og man kan således argumentere for, at disse kulturer i en vis forstand bliver sekundære. Det er naturligvis provokerende at foreslå, at eksempelvis Storbritannien og USA ikke er en del af den kulturelle kerne i engelskfaget, og jeg mener da også, at det er væsentligt at inddrage disse kulturer på grund af deres historiske betydning for sprogets udbredelse. Men et for ensidigt fokus på temaforløb forankret i de traditionelle engelsksprogede kulturer gør engelskfaget for snævert og giver ikke eleverne en forståelse af sprogets betydning i en globaliseret verden. Med den globale verden som dagsorden er det umuligt at nå alt i engelskundervisningen, og derfor bliver det helt centralt at forberede eleverne på, hvad der er på spil i et kulturmøde, og hvordan man forbereder sig på mødet. Kulturindholdet skal således medvirke til at gøre eleverne opmærksomme og gøre dem sensitive overfor vigtigheden af at kunne ændre adfærd i forhold til den kultur, man befinder sig i. Med andre ord skal eleverne tilegne sig strategier, der kan hjælpe dem med at begå sig hensigtsmæssigt i kulturmøder. Afrunding Som jeg lagde ud med at skrive i begyndelsen af artiklen, og som det forhåbentligt er blevet klart undervejs, er sprogvalgsproblematikken og spørgsmålet om kulturindholdet i engelskundervisningen i lyset af det engelske sprogs status som globalt lingua franca særdeles komplekse størrelser. Ikke desto mindre må vi forholde os til dem, for der er ingen tvivl om, at engelskfagets kerne er under forandring i disse år som konsekvens af sprogets udbredelse, og det bør sætte spor i vores forståelse af engelskfaget og i vores praksis. Vi må gøre os overvejelser om, hvordan vi bedst muligt gør fagets sproglige og kulturelle diversitet håndterbar for eleverne og ikke mindst for os selv som lærere. Artiklen har givet et bud på hvordan.

6 Eleverne skal ikke nødvendigvis lyde som indfødte briter eller amerikanere! Litteratur Undervisningsministeriet, Afdelingen for grundskole og folkeskoleoplysning, Fælles Mål 2009 Engelsk; Undervisningsministeriet ( ) Jennifer Jenkins, World Englishes A resource book for students, 2nd edition; Routledge Barbara Seidlhofer, English as a Lingua Franca. In ELT Journal Vol. 59/4, Oktober 2005, Oxford University Press, pp ( ). Annemette Heine Wullum, Kommunikativ kompetencemodel 11

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Tredjesprogstilegnelse Tosprogede elever i engelskundervisningen

Tredjesprogstilegnelse Tosprogede elever i engelskundervisningen Tredjesprogstilegnelse Tosprogede elever i engelskundervisningen UCSJ Roskilde Antal sider/anslag: 33/81715 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.2. Problemstilling...4 2. Afgrænsning...4 3. Metodiske

Læs mere

Engelsk et verdenssprog. English Corner en af vejene. English Corner English Corner

Engelsk et verdenssprog. English Corner en af vejene. English Corner English Corner Engelsk et verdenssprog. Engelsk er blevet et sprog, som i dag bruges i hele verden. Hvad enten du er direktør på forretningsrejse i Brasilien, computerprogrammør på konference i Indien eller turist i

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

10.2.1 1. semester. Sprog og sprogbrug

10.2.1 1. semester. Sprog og sprogbrug 10.2 Engelsk Fagets identitet Kernen i linjefaget engelsk er sprog, tekster, kultur, sprogtilegnelse og sprogundervisning i et fremmedsprogligt perspektiv. Linjefaget engelsk kvalificerer til varetagelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt.

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013 Klassen: 7 elever. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Materialer: Bogsystemet First Choice for

Læs mere

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr.

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Hvad skal der ske Ingen engelsk i uge 32, da onsdag er Opstartsdag for hele skolen. Uge 33

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2015 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets materiale Forenklede Fælles Mål. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

8 studieretninger KHS.DK

8 studieretninger KHS.DK Handelsgymnasiet HHX 8 studieretninger KHS.DK LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK 8 Stærke studieretninger på Køge Handelsgymnasium På Køge Handelsgymnasium kan du vælge mellem 8 studieretninger,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie. Tilsynserklæring 2015 Retningslinjer for tilsynserklæring -Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

Læs mere

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog.

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I skoleåret 2013/14 sammelægges 4. og 5. Klasse i Engelsk. Selvom de overordnede emner og målsætninger er de samme, lægges der vægt på undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Engelsk

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Engelsk Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Engelsk Engelskfagets overordnede formål: At eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder så de kan anvende engelsk som

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læseplan for faget engelsk

Læseplan for faget engelsk Læseplan for faget engelsk Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 4. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 6 Kultur og samfund 7 2. trinforløb for 5.- 7. klassetrin 8 Mundtlig

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Anne Holmen. Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik.

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Anne Holmen. Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Anne Holmen Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik 09-11-2012 Dias 1 Minoritetselever i grundskolens dansk- og engelskfag Oprindelig

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere