Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit"

Transkript

1 Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det danske pensionssystem international anerkendt, men ikke problemfrit. Publikationen er opdelt i en indledning og 13 temaer. Dokumentation for de anvendte figurer og tabeller er angivet nedenfor. Der anvendes samme nummerering og afsnitsinddeling som i publikationen. Indledning Der indgår ingen figurer og tabeller i afsnittet. 1. Pensionssystemet mål og indretning I afsnittet beskrives opbygningen af det danske pensionssystem, herunder en beskrivelse af de tre søjler. Figuren kræver ingen yderligere dokumentation.. De offentlige pensioner en sikring mod lav indkomst I afsnittet beskrives det offentlige pensionssystem, herunder vises en tabel med kriterier for tildeling af offentlige pensionsydelser. Det bemærkes, at retten til folkepension som udgangspunkt er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret. Der dog en række undtagelser fx for EU borgere mv. Samtidig er udbetaling af den fulde folkepension betinget af 4 års bopæl i riget i optjeningsperioden, som går fra det 15. år til folkepensionsalderen. For personer med bopæl i Danmark mindre end 4 år nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 4 år. Tabel 1: Offentlige pensionsydelser kriterier for tildeling Ydelser Erhvervsindkomst Anden indkomst Formue Behovsbestemt Folkepensionens grundbeløb X Folkepensionens pensionstillæg X X Ældrecheck X X X Varmetillæg X X X Boligydelse og helbredstillæg X X X X

2 Anm. Anden indkomst: Dækker over skattepligtige indkomster, som ikke er erhvervsindkomster (pensionsudbetalinger mv.), aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. Behovsbestemte ydelser dækker over ydelser, der tildeles til hjælp til dækning af konkrete udgifter fx til varme og bolig mv. Formuebegrebet ved ældrecheck og helbredstillæg er det samme, mens boligydelse anvender et andet formuebegreb. Formuens størrelse har betydning for, om pensionisten kan få ældrecheck og helbredstillæg, mens formuer over en vis størrelse indgår i modregningsgrundlaget for boligydelsen. Figur viser andelen af ældre i lavindkomstgruppen i 1. Lavindkomstgruppen er defineret som halvdelen af medianindkomsten. Figur. Andel af ældre i lavindkomstgruppen, 1 3,,5, 1,5 1,,5, >75 Alder 3,,5, 1,5 1,,5, Anm. Lavindkomstgrænsen er givet ved 5 pct. af medianindkomsten, målt i disponibel indkomst, for hele befolkningen. Kilde: Familiernes Økonomi 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet 3. Arbejdsmarkedspensioner I afsnittet beskrives bl.a. den historiske udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne (søjle ), og at arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre en pension, der står i rimeligt forhold til ens erhvervsindkomst. Betydningen af bidragssatser og lønniveau for pensionsformuen er illustreret ved modelberegninger for tre forskellige familietyper, jf. figur 3. Figur 3. Årlig pensioner bidrag gennem et helt arbejdsliv kr. 15-niveau 5. kr. 15-niveau Lavere lønnet LO-arbejder Funktionær Ved en 9 pct. bidragssats Ved en 1 pct. bidragssats Ved en 15 pct. bidragssats Anm.: Beregningerne bygger på en række stiliserede antagelser om de tre persontyper. Det er antaget at den lavere lønnede, LO-arbejderen og funktionæren tjener hhv. 5. kr., 35. og 55. kr. om året før skat, ekskl. pensionsbidrag. De tre persontyper har den samme Side af 8

3 konstante lønudvikling, og pensionsudbetalingen angiver den årlige udbetaling givet forskellige bidragsprocenter. Persontyperne er enlige, og har over en 4-årig periode indbetalt til en livsvarig alderspension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning. For at kunne sammenligne opsparingsresultaterne for de tre persontyper, er det antaget, at pensionsopsparingen kommer til udbetaling over en 15-årig periode, og svarer dermed i princippet til en ratepension. Antagelsen indebærer, at der ses bort fra betydningen af forskelle i levetid mellem persontyperne. Det antages, at 5 pct. af de indkomne bidrag anvendes på invalide- og ægtefælleforsikring. Kilde: Egne beregninger. 4. Individuel opsparing til pension I afsnittet beskrives de skattemæssige vilkår for opsparing til pension, herunder opsparing uden for pensionssektoren. Det fremgår af afsnittet, at der er store forskelle i skattesatser på forskellige typer af afkast, jf. figur 4. Figur 4. Skattesatser for bunden pensionopsparing og øvrig opsparing Pensionsopsparing Fri opsparing Maks. Maks. Min. Min. Pensionsafkast Ejerbolig Aktieindkomst Renteindkomst Anm.: Satser er opgjort i 15-regler. Pensionsafkastskattesatsen udgør 15,3 pct. Ejendomsværdiskattesatsen er omregnet til en skat på boligafkast, som forudsættes at svare til den nominelle rente. Ejendomsværdiskatten forudsættes skønsmæssigt at udgøre,56 pct. af den offentlige vurdering i 15. Heri er indregnet skattestoppet og særlige nedslag til pensionister mv. For aktieindkomst under 49.9 kr. er skattesatsen 7 pct., mens den progressive sats udgør 4 pct. Skattesatserne for renteindkomst udgør mellem 5,6-4 pct. Den laveste skattesats er for negativ nettokapitalindkomst over 5. kr. (1. kr. for par). I 15-regler udgør den ca. 9,6 pct., men når forårspakke. er fuldt indfaset, vil den udgøre ca. 5,6 pct. For topskatteydere med positiv kapitalindkomst over 41.4 kr. er skattesatsen 4 pct. Kilde: Egne beregninger. 5. Den samlede pensionsdækning I afsnittet anvendes de såkaldte dækningsgrader til at illustrere den relative størrelse af pensionen og sammensætningen heraf. Konkret ses på den samlede disponible indkomst som pensionist set i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Det bemærkes, at dækningsgrader kan opgøres på mange måder. I udgivelsen er der valgt at tage udgangspunkt i de nybagte folkepensionister, dvs. gruppen af 66-årige i 1, jf. figur 5. Side 3 af 8

4 Figur 5. Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige pensionister, (Lav) (Høj) Kapitalindkomst mv. Private pensioner Offentlige ydelser Anm.: Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 66-årig i forhold til et gennemsnit af den disponible indkomst i alderen år. Den disponible indkomst i alderen år er opregnet til 1-niveau på baggrund af lønudviklingen. 66-årige pensionister er her afgrænset til 66-årige uden erhvervsindkomst. Personer med negativ indkomst samt personer med dækningsgrader over pct. er udeladt. Decilfordelingen for de 66-årige i 1 er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst som årig (ikke-ækvivaleret). Private pensioner omfatter udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, privattegnede pensioner, tjenestemandspensioner, ATP mv. Kilde: Familiernes Økonomi 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 6. Arbejdsmarkedspensioner under indfasning I afsnittet beskrives den fortsatte opbygning af arbejdsmarkedspensionerne, hvilket bl.a. indebærer større udbetalinger fra bidragsbaserede pensionsordninger og aflaster de offentlige finanser, jf. figur 6. Figur 6. Offentlige pensioner samt udbetalinger fra bidragsbaserede pensioner af BNP 1 af BNP Offentlige pensioner (inkl. boligydelse) Bidragsbaserede pensioner Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets -fremskrivninger. 7. Pensionspolitiske udfordringer I afsnittet beskrives en række pensionspolitiske udfordringer, herunder samspillet mellem pensionisters private og offentlige indkomster. Dette samspil kan lidt forenklet illustreres ved hjælp af figur 7. Side 4 af 8

5 De viste beløb og aftrapningsintervaller er angivet for en enlig pensionist. Figuren illustrerer, at de offentlige pensioner dels medvirker til at give et løft i pensionen for alle (grundbeløbet) og dels er målrettet de økonomisk dårligst stillede pensionister. Figur 7. Skitse for samspil mellem offentlige og private pensioner (1. kr.) Samlet pension Udfasning af ældrecheck og pensionstillæg Samlet pension Privat pensionsudbetaling Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Privat pensionsudbetaling Anm: De angivne aftrapningsintervaller er angivet i 15-regler for en enlig pensionist. Dvs. ældrechecken påbegyndes aftrappet ved supplerende indkomst på 19.4 kr., mens aftrapningsintervallet for pensionstillægget påbegyndes, når den supplerende indkomst overstiger 67.5 kr. I 15 udgør grundbeløbet kr., pensionstillægget udgør kr., mens ældrechecken udgør 16.4 kr. Kilde: Egne beregninger. 8. Understøtter pensionssystemet opsparing og senere tilbagetrækning? I afsnittet beskrives, at pensionsreglerne påvirker adfærden i forhold til tilbagetrækningsbeslutningen og pensionsopsparingen. I afsnittet er vist et eksempel på pensionsreglerne og samspillet mellem skattesystemet og udbetalingen af de offentlige ydelser for en enlig pensionist, der bor i en lejebolig, jf. figur 8. Det bemærkes, at de effektive skattesatser på udbetalingstidspunktet ikke kan betragtes isoleret, men bør bl.a. ses i sammenhæng med fradragsværdien på indbetalingstidspunktet. Side 5 af 8

6 Figur 8. Tilskyndelsen til pensionsopsparing målt som effektiv skattesats for enlig med lejerbolig (høj pct. = lav tilskyndelse) Boligstøtte Grøn Check Ældrecheck 4 Pensionstillæg Topskat Pensionsudbetaling (1. kr.) Anm.: Satserne er opgjort i 15-regler for en enlig pensionist i lejebolig med ATP, der forudsættes at have en pensionsudbetaling på 86.8 kr., svarende til folkepensionens grundbeløb og ATP. Desuden er forudsat følgende: Udbetaling fra ATP på kr. Lejlighed på 7 kvadratmeter med en årlig husleje på kr. Den likvide formue overstiger ikke 8.3 kr. og der modtages ikke varmehjælp og helbredstillæg. Kilde: Egne beregninger. 9. Indkomstsikring for pensionister I afsnittet beskrives, at frivillig og ufrivillig fravær fra arbejdsmarkedet vil medføre manglende pensionsindbetalinger. Denne lavere pension vil delvist blive kompenseret af højere offentlig pension, jf. figur 9. I regneeksemplet er der taget udgangspunkt i en LO-arbejder i tre forskellige situationer: fuldtidsbeskæftigelse gennem hele arbejdslivet, arbejdsløshed i 1 år eller deltidsbeskæftigelse i 1 år. Figur 9. Ændring i nettoindkomst ved arbejdsløshed og deltid, for en LO-arbejder Indeks = fuld tid Privat pension Offentlig pension Samlet pension Fuld tid Deltid i 1 år Arbejdsløs i 1 år Indeks = fuld tid Anm.: Beregningerne baserer sig på en LO-arbejder, der ved fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) tjener 35. kr. om året før skat, ekskl. pensionsbidrag. LO-arbejderen er enlig, bor i ejerbolig, og har i udgangspunktet indbetalt til en livsvarig alderspension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning over en 4-årig periode. Det er antaget, at pensionsopsparingen kommer til udbetaling over en 15-årig periode, hvormed den svarer til en ratepension. Det antages, at 5 pct. af de indkomne bidrag anvendes på invalide- og ægtefælleforsikring. Som pensionist modtager LO-arbejderen folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og udbetalinger fra en arbejdsmarkedspensionsordning. LO-arbejderen har en konstant lønudvikling, og privat pension angiver den årlige arbejdsmarkedspensionsudbetaling givet forskellige arbejdslivsscenarier. Årene med arbejdsløshed og deltid antages jævn fordelt over LO-arbejderens 4-årige arbejdsliv. Under perioder med arbejdsløshed indbetales dobbelt bidrag til ATP og intet bidrag til en arbejdsmarkedspension. Som deltidsarbejder arbejdes der timer om ugen og der betales /3 ATP bidrag, mens indbetalinger til en arbejdsmarkedspension nedsættes proportionelt med lønnen (dvs. med /37 = deltid/fuldtid). Side 6 af 8

7 Kilde: Egne beregninger. 1. Grupper med begrænset pensionsopsparing I afsnittet beskrives, at langt hovedparten af lønmodtagerne i dag er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, mens en mindre del af befolkningen den såkaldte restgruppe - enten ikke indbetaler eller kun indbetaler beskedne beløb til en pensionsordning. Der er meget få fuldtidsbeskæftigede, som ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, jf. figur 1. For personer på deltid eller med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet er der flere i restgruppen. Gruppen uden væsentlige pensionsindbetalinger omfatter en del selvstændige, mindre grupper af lønmodtagere, modtagere af overførselsindkomst, samt indvandrere. Figur 1. Indbetaling til pension, 1 Figur årige med pensionsindbetalinger 1 1 Figur årige uden pensionsindbetalinger årige lønmodtagere (fuldtid) årige Uden pensionsindbetalinger Øvrige med indbetalinger i perioden 7-11 Alene indbetalinger til private ordninger i 1 Arbejdsgiveradministreret i 1 Øvrige Førtidspension Dagpenge el. kontanthjælp Selvstændige Lønmodtagere (fuldtid) Indvandret efter 7 Anm.: Figur 1.1 angiver hvor stor en andel af de årige, der har foretaget indbetalinger til en pensionsordning i 1 eller i de foregående 5 år. Figur 1. viser hvor stor en andel af alle årige, der ikke har indbetalt til en pensionsordning opdelt på arbejdsmarkedsstatus. Tjenestemænd samt førtidspensionister med bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension medregnes i gruppen, der har indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Kilde: Egne beregninger foretaget på lovmodellens datagrundlag. 11. Pensionssystemet er kompliceret I afsnittet beskrives, at der i pensionssystemet skal tages mange hensyn, og at det nuværende system for mange er svært at gennemskue. Dette understøttes bl.a. af gengivne svar fra en interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik, jf. tabel. Undersøgelsen vedrører danskernes indsigt i pensionssystemet, herunder om systemet er nemt at gennemskue og om forventningerne svarer til den faktiske økonomi som pensionist. Side 7 af 8

8 Tabel : Spørgsmål fra interviewundersøgelse, andele i pct. Ja Nej Det er let at få et samlet overblik over økonomien som pensionist 4 76 Økonomien som pensionist er som ventet 71 7 Anm: pct. ved ikke, om deres økonomi som pensionist er som ventet. Kilde: Danmarks Statistik 1. Bæredygtig og robust pensionssystem I afsnittet beskrives, hvordan en række reformer særligt Velfærdsreformen fra 6 og Tilbagetrækningsreformen fra 11 som udgangspunkt har sikret, at udfordringerne i forhold til bæredygtighed stort set er løst. Uden reformerne ville velfærdssamfundet være på en uholdbar økonomisk kurs, men med reformerne er der skabt udsigt til, at finansieringen af velfærdssamfundet i dets nuværende indretning stort set vil være sikret, jf. figur 11. Dog er reformerne betinget af, at Folketinget rent faktisk løbende forhøjer efterløns- og folkepensionsalderen i takt med stigningerne i levetiden, og at befolkningens adfærdsmønstre fremover ikke ændres i retning af lavere arbejdsudbud eller opsparing. Figur 11. Offentlig saldo og gæld - med og uden reformer af BNP Figur 11.1 Offentlig saldo, 1-8 Figur 11. Offentlig nettogæld, 1-8 ½ pct. af BNP af BNP Gældende regler Fastholdte aldersgrænser for pension af BNP af BNP Gældende regler Fastholdte aldersgrænser Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets -fremskrivninger 13. Hvorfor en Pensionskommission? Afsnittet indeholder ingen tabeller eller figurer, men blot en tekstboks med uddrag af kommissoriet. Hele kommissoriet kan findes på Side 8 af 8

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé 1.1 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister 1.2 Investeringsstrategier og rentegaranti 1.3 Investeringsafkast 1.4 Omkostninger

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Kapitel 8: Pensioner. 8.1 Målsætninger

Kapitel 8: Pensioner. 8.1 Målsætninger Kapitel 8: Pensioner 8.1 Målsætninger Det er en væsentlig del af et velfærdssamfund at sikre rimelige levevilkår for ældre medborgere. Rimelige levevilkår for pensionister kan anskues fra to vinkler. Den

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet

Social- og Integrationsministeriet Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner 07.03.2012 har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. april 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Afskæring af fradragsret for nye indbetalinger

Læs mere