Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit"

Transkript

1 Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det danske pensionssystem international anerkendt, men ikke problemfrit. Publikationen er opdelt i en indledning og 13 temaer. Dokumentation for de anvendte figurer og tabeller er angivet nedenfor. Der anvendes samme nummerering og afsnitsinddeling som i publikationen. Indledning Der indgår ingen figurer og tabeller i afsnittet. 1. Pensionssystemet mål og indretning I afsnittet beskrives opbygningen af det danske pensionssystem, herunder en beskrivelse af de tre søjler. Figuren kræver ingen yderligere dokumentation.. De offentlige pensioner en sikring mod lav indkomst I afsnittet beskrives det offentlige pensionssystem, herunder vises en tabel med kriterier for tildeling af offentlige pensionsydelser. Det bemærkes, at retten til folkepension som udgangspunkt er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret. Der dog en række undtagelser fx for EU borgere mv. Samtidig er udbetaling af den fulde folkepension betinget af 4 års bopæl i riget i optjeningsperioden, som går fra det 15. år til folkepensionsalderen. For personer med bopæl i Danmark mindre end 4 år nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 4 år. Tabel 1: Offentlige pensionsydelser kriterier for tildeling Ydelser Erhvervsindkomst Anden indkomst Formue Behovsbestemt Folkepensionens grundbeløb X Folkepensionens pensionstillæg X X Ældrecheck X X X Varmetillæg X X X Boligydelse og helbredstillæg X X X X

2 Anm. Anden indkomst: Dækker over skattepligtige indkomster, som ikke er erhvervsindkomster (pensionsudbetalinger mv.), aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. Behovsbestemte ydelser dækker over ydelser, der tildeles til hjælp til dækning af konkrete udgifter fx til varme og bolig mv. Formuebegrebet ved ældrecheck og helbredstillæg er det samme, mens boligydelse anvender et andet formuebegreb. Formuens størrelse har betydning for, om pensionisten kan få ældrecheck og helbredstillæg, mens formuer over en vis størrelse indgår i modregningsgrundlaget for boligydelsen. Figur viser andelen af ældre i lavindkomstgruppen i 1. Lavindkomstgruppen er defineret som halvdelen af medianindkomsten. Figur. Andel af ældre i lavindkomstgruppen, 1 3,,5, 1,5 1,,5, >75 Alder 3,,5, 1,5 1,,5, Anm. Lavindkomstgrænsen er givet ved 5 pct. af medianindkomsten, målt i disponibel indkomst, for hele befolkningen. Kilde: Familiernes Økonomi 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet 3. Arbejdsmarkedspensioner I afsnittet beskrives bl.a. den historiske udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne (søjle ), og at arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre en pension, der står i rimeligt forhold til ens erhvervsindkomst. Betydningen af bidragssatser og lønniveau for pensionsformuen er illustreret ved modelberegninger for tre forskellige familietyper, jf. figur 3. Figur 3. Årlig pensioner bidrag gennem et helt arbejdsliv kr. 15-niveau 5. kr. 15-niveau Lavere lønnet LO-arbejder Funktionær Ved en 9 pct. bidragssats Ved en 1 pct. bidragssats Ved en 15 pct. bidragssats Anm.: Beregningerne bygger på en række stiliserede antagelser om de tre persontyper. Det er antaget at den lavere lønnede, LO-arbejderen og funktionæren tjener hhv. 5. kr., 35. og 55. kr. om året før skat, ekskl. pensionsbidrag. De tre persontyper har den samme Side af 8

3 konstante lønudvikling, og pensionsudbetalingen angiver den årlige udbetaling givet forskellige bidragsprocenter. Persontyperne er enlige, og har over en 4-årig periode indbetalt til en livsvarig alderspension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning. For at kunne sammenligne opsparingsresultaterne for de tre persontyper, er det antaget, at pensionsopsparingen kommer til udbetaling over en 15-årig periode, og svarer dermed i princippet til en ratepension. Antagelsen indebærer, at der ses bort fra betydningen af forskelle i levetid mellem persontyperne. Det antages, at 5 pct. af de indkomne bidrag anvendes på invalide- og ægtefælleforsikring. Kilde: Egne beregninger. 4. Individuel opsparing til pension I afsnittet beskrives de skattemæssige vilkår for opsparing til pension, herunder opsparing uden for pensionssektoren. Det fremgår af afsnittet, at der er store forskelle i skattesatser på forskellige typer af afkast, jf. figur 4. Figur 4. Skattesatser for bunden pensionopsparing og øvrig opsparing Pensionsopsparing Fri opsparing Maks. Maks. Min. Min. Pensionsafkast Ejerbolig Aktieindkomst Renteindkomst Anm.: Satser er opgjort i 15-regler. Pensionsafkastskattesatsen udgør 15,3 pct. Ejendomsværdiskattesatsen er omregnet til en skat på boligafkast, som forudsættes at svare til den nominelle rente. Ejendomsværdiskatten forudsættes skønsmæssigt at udgøre,56 pct. af den offentlige vurdering i 15. Heri er indregnet skattestoppet og særlige nedslag til pensionister mv. For aktieindkomst under 49.9 kr. er skattesatsen 7 pct., mens den progressive sats udgør 4 pct. Skattesatserne for renteindkomst udgør mellem 5,6-4 pct. Den laveste skattesats er for negativ nettokapitalindkomst over 5. kr. (1. kr. for par). I 15-regler udgør den ca. 9,6 pct., men når forårspakke. er fuldt indfaset, vil den udgøre ca. 5,6 pct. For topskatteydere med positiv kapitalindkomst over 41.4 kr. er skattesatsen 4 pct. Kilde: Egne beregninger. 5. Den samlede pensionsdækning I afsnittet anvendes de såkaldte dækningsgrader til at illustrere den relative størrelse af pensionen og sammensætningen heraf. Konkret ses på den samlede disponible indkomst som pensionist set i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Det bemærkes, at dækningsgrader kan opgøres på mange måder. I udgivelsen er der valgt at tage udgangspunkt i de nybagte folkepensionister, dvs. gruppen af 66-årige i 1, jf. figur 5. Side 3 af 8

4 Figur 5. Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige pensionister, (Lav) (Høj) Kapitalindkomst mv. Private pensioner Offentlige ydelser Anm.: Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 66-årig i forhold til et gennemsnit af den disponible indkomst i alderen år. Den disponible indkomst i alderen år er opregnet til 1-niveau på baggrund af lønudviklingen. 66-årige pensionister er her afgrænset til 66-årige uden erhvervsindkomst. Personer med negativ indkomst samt personer med dækningsgrader over pct. er udeladt. Decilfordelingen for de 66-årige i 1 er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst som årig (ikke-ækvivaleret). Private pensioner omfatter udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, privattegnede pensioner, tjenestemandspensioner, ATP mv. Kilde: Familiernes Økonomi 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 6. Arbejdsmarkedspensioner under indfasning I afsnittet beskrives den fortsatte opbygning af arbejdsmarkedspensionerne, hvilket bl.a. indebærer større udbetalinger fra bidragsbaserede pensionsordninger og aflaster de offentlige finanser, jf. figur 6. Figur 6. Offentlige pensioner samt udbetalinger fra bidragsbaserede pensioner af BNP 1 af BNP Offentlige pensioner (inkl. boligydelse) Bidragsbaserede pensioner Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets -fremskrivninger. 7. Pensionspolitiske udfordringer I afsnittet beskrives en række pensionspolitiske udfordringer, herunder samspillet mellem pensionisters private og offentlige indkomster. Dette samspil kan lidt forenklet illustreres ved hjælp af figur 7. Side 4 af 8

5 De viste beløb og aftrapningsintervaller er angivet for en enlig pensionist. Figuren illustrerer, at de offentlige pensioner dels medvirker til at give et løft i pensionen for alle (grundbeløbet) og dels er målrettet de økonomisk dårligst stillede pensionister. Figur 7. Skitse for samspil mellem offentlige og private pensioner (1. kr.) Samlet pension Udfasning af ældrecheck og pensionstillæg Samlet pension Privat pensionsudbetaling Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Privat pensionsudbetaling Anm: De angivne aftrapningsintervaller er angivet i 15-regler for en enlig pensionist. Dvs. ældrechecken påbegyndes aftrappet ved supplerende indkomst på 19.4 kr., mens aftrapningsintervallet for pensionstillægget påbegyndes, når den supplerende indkomst overstiger 67.5 kr. I 15 udgør grundbeløbet kr., pensionstillægget udgør kr., mens ældrechecken udgør 16.4 kr. Kilde: Egne beregninger. 8. Understøtter pensionssystemet opsparing og senere tilbagetrækning? I afsnittet beskrives, at pensionsreglerne påvirker adfærden i forhold til tilbagetrækningsbeslutningen og pensionsopsparingen. I afsnittet er vist et eksempel på pensionsreglerne og samspillet mellem skattesystemet og udbetalingen af de offentlige ydelser for en enlig pensionist, der bor i en lejebolig, jf. figur 8. Det bemærkes, at de effektive skattesatser på udbetalingstidspunktet ikke kan betragtes isoleret, men bør bl.a. ses i sammenhæng med fradragsværdien på indbetalingstidspunktet. Side 5 af 8

6 Figur 8. Tilskyndelsen til pensionsopsparing målt som effektiv skattesats for enlig med lejerbolig (høj pct. = lav tilskyndelse) Boligstøtte Grøn Check Ældrecheck 4 Pensionstillæg Topskat Pensionsudbetaling (1. kr.) Anm.: Satserne er opgjort i 15-regler for en enlig pensionist i lejebolig med ATP, der forudsættes at have en pensionsudbetaling på 86.8 kr., svarende til folkepensionens grundbeløb og ATP. Desuden er forudsat følgende: Udbetaling fra ATP på kr. Lejlighed på 7 kvadratmeter med en årlig husleje på kr. Den likvide formue overstiger ikke 8.3 kr. og der modtages ikke varmehjælp og helbredstillæg. Kilde: Egne beregninger. 9. Indkomstsikring for pensionister I afsnittet beskrives, at frivillig og ufrivillig fravær fra arbejdsmarkedet vil medføre manglende pensionsindbetalinger. Denne lavere pension vil delvist blive kompenseret af højere offentlig pension, jf. figur 9. I regneeksemplet er der taget udgangspunkt i en LO-arbejder i tre forskellige situationer: fuldtidsbeskæftigelse gennem hele arbejdslivet, arbejdsløshed i 1 år eller deltidsbeskæftigelse i 1 år. Figur 9. Ændring i nettoindkomst ved arbejdsløshed og deltid, for en LO-arbejder Indeks = fuld tid Privat pension Offentlig pension Samlet pension Fuld tid Deltid i 1 år Arbejdsløs i 1 år Indeks = fuld tid Anm.: Beregningerne baserer sig på en LO-arbejder, der ved fuldtidsarbejde (37 timer om ugen) tjener 35. kr. om året før skat, ekskl. pensionsbidrag. LO-arbejderen er enlig, bor i ejerbolig, og har i udgangspunktet indbetalt til en livsvarig alderspension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning over en 4-årig periode. Det er antaget, at pensionsopsparingen kommer til udbetaling over en 15-årig periode, hvormed den svarer til en ratepension. Det antages, at 5 pct. af de indkomne bidrag anvendes på invalide- og ægtefælleforsikring. Som pensionist modtager LO-arbejderen folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og udbetalinger fra en arbejdsmarkedspensionsordning. LO-arbejderen har en konstant lønudvikling, og privat pension angiver den årlige arbejdsmarkedspensionsudbetaling givet forskellige arbejdslivsscenarier. Årene med arbejdsløshed og deltid antages jævn fordelt over LO-arbejderens 4-årige arbejdsliv. Under perioder med arbejdsløshed indbetales dobbelt bidrag til ATP og intet bidrag til en arbejdsmarkedspension. Som deltidsarbejder arbejdes der timer om ugen og der betales /3 ATP bidrag, mens indbetalinger til en arbejdsmarkedspension nedsættes proportionelt med lønnen (dvs. med /37 = deltid/fuldtid). Side 6 af 8

7 Kilde: Egne beregninger. 1. Grupper med begrænset pensionsopsparing I afsnittet beskrives, at langt hovedparten af lønmodtagerne i dag er omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, mens en mindre del af befolkningen den såkaldte restgruppe - enten ikke indbetaler eller kun indbetaler beskedne beløb til en pensionsordning. Der er meget få fuldtidsbeskæftigede, som ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, jf. figur 1. For personer på deltid eller med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet er der flere i restgruppen. Gruppen uden væsentlige pensionsindbetalinger omfatter en del selvstændige, mindre grupper af lønmodtagere, modtagere af overførselsindkomst, samt indvandrere. Figur 1. Indbetaling til pension, 1 Figur årige med pensionsindbetalinger 1 1 Figur årige uden pensionsindbetalinger årige lønmodtagere (fuldtid) årige Uden pensionsindbetalinger Øvrige med indbetalinger i perioden 7-11 Alene indbetalinger til private ordninger i 1 Arbejdsgiveradministreret i 1 Øvrige Førtidspension Dagpenge el. kontanthjælp Selvstændige Lønmodtagere (fuldtid) Indvandret efter 7 Anm.: Figur 1.1 angiver hvor stor en andel af de årige, der har foretaget indbetalinger til en pensionsordning i 1 eller i de foregående 5 år. Figur 1. viser hvor stor en andel af alle årige, der ikke har indbetalt til en pensionsordning opdelt på arbejdsmarkedsstatus. Tjenestemænd samt førtidspensionister med bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension medregnes i gruppen, der har indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Kilde: Egne beregninger foretaget på lovmodellens datagrundlag. 11. Pensionssystemet er kompliceret I afsnittet beskrives, at der i pensionssystemet skal tages mange hensyn, og at det nuværende system for mange er svært at gennemskue. Dette understøttes bl.a. af gengivne svar fra en interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik, jf. tabel. Undersøgelsen vedrører danskernes indsigt i pensionssystemet, herunder om systemet er nemt at gennemskue og om forventningerne svarer til den faktiske økonomi som pensionist. Side 7 af 8

8 Tabel : Spørgsmål fra interviewundersøgelse, andele i pct. Ja Nej Det er let at få et samlet overblik over økonomien som pensionist 4 76 Økonomien som pensionist er som ventet 71 7 Anm: pct. ved ikke, om deres økonomi som pensionist er som ventet. Kilde: Danmarks Statistik 1. Bæredygtig og robust pensionssystem I afsnittet beskrives, hvordan en række reformer særligt Velfærdsreformen fra 6 og Tilbagetrækningsreformen fra 11 som udgangspunkt har sikret, at udfordringerne i forhold til bæredygtighed stort set er løst. Uden reformerne ville velfærdssamfundet være på en uholdbar økonomisk kurs, men med reformerne er der skabt udsigt til, at finansieringen af velfærdssamfundet i dets nuværende indretning stort set vil være sikret, jf. figur 11. Dog er reformerne betinget af, at Folketinget rent faktisk løbende forhøjer efterløns- og folkepensionsalderen i takt med stigningerne i levetiden, og at befolkningens adfærdsmønstre fremover ikke ændres i retning af lavere arbejdsudbud eller opsparing. Figur 11. Offentlig saldo og gæld - med og uden reformer af BNP Figur 11.1 Offentlig saldo, 1-8 Figur 11. Offentlig nettogæld, 1-8 ½ pct. af BNP af BNP Gældende regler Fastholdte aldersgrænser for pension af BNP af BNP Gældende regler Fastholdte aldersgrænser Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets -fremskrivninger 13. Hvorfor en Pensionskommission? Afsnittet indeholder ingen tabeller eller figurer, men blot en tekstboks med uddrag af kommissoriet. Hele kommissoriet kan findes på Side 8 af 8

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet af mange. Nogle mener ligefrem, at det er verdens bedste. Trods dette er der løbende

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet Forord Når jeg bli r gammel Når jeg bliver gammel, så vil jeg i modsætning til Gnags sang

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport

Pensionsmarkedsrådets rapport Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 182 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé 1.1 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister 1.2 Investeringsstrategier og rentegaranti 1.3 Investeringsafkast 1.4 Omkostninger

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere