Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge
|
|
- Robert Aagaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge 32 I november 2008 udgav Center for Kvalitet, Region Syddanmark, en såkaldt medicinsk teknologivurdering (MTV) om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1. Formålet med MTV en var at afklare og sammenfatte den foreliggende evidens for behandling og rehabilitering af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge, på baggrund af et systematisk litteraturstudie. (MTV-rapporten s. 19). af ulrik jørgensen, direktør Der åbnes hermed for en spændende drøftelse af, hvordan rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge skaber det bedst mulige grundlag for en god og effektiv indsats for denne gruppe af patienter. Rapporten fremhæver selv, at den ikke er tænkt som en guideline til diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med PTSD, eller en gennemgribende diskussion og analyse af PTSD begrebet i relation til traumatiserede flygtninge, men er en fremstilling af den foreliggende evidens på området, suppleret med faglige ekspertvurderinger (s. 19). MTV-rapporten følger retningslinierne for, hvilke elementer en medicinsk teknologivurdering bør indeholde, nemlig: 1) Teknologi: Hvilke former for behandling i den tværfaglige, specialiserede indsats forbedrer outcome for patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge med kompleks PTSD? 2) Organisation: Hvilke former for organisering er optimal for den tværfaglige specialiserede behandling af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge? 3) Patient: Hvad er patienter med PTSD og traumatiserede flygtninges syn på og erfaringer med (tværfaglig specialiseret) behandling? 4) Økonomi: Hvilke samfundsmæssige omkostninger er der forbundet med (tværfaglig, specialiseret) behandling af patienter med PTSD og traumatiserede flygtninge sammenlignet med ikke at behandle? (ibid. s. 19) I denne sammenhæng vil jeg kommentere rapportens konklusioner og anbefalinger i forhold til inddragede litteraturstudier og ekspertvurderinger vedrørende teknologierne. Kapitlet herom er det bedst gennemarbejdede og også det mest interessante set i forhold til et metodeudviklingsperspektiv for arbejdet med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. De fleste medicinske teknologivurderinger tager sit udgangspunkt i en specifik diagnose og undersøger
2 evidensen for metoder til forebyggelse, undersøgelse, behandling og rehabilitering af specifikke lidelser eller sygdomme. Udgangspunktet for MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge, er imidlertid at undersøge evidensen af teknologier til behandling og rehabilitering både af patienter med PTSD og af traumatiserede flygtninge. Det betyder, at man forsøger at forholde sig til en specifik lidelse, men også til en befolkningsgruppe. Problemet med dette er imidlertid, at sygdomsbilledet hos traumatiserede flygtninge er så kompliceret, at det ikke giver mening alene at forstå det inden for rammerne af lidelsen PTSD. Det giver heller ikke mening blot at undersøge metoder til behandling af PTSD anvendt på traumatiserede flygtninge. Vi kan heller ikke, som MTV-rapporten gør det, antage at forskningsresultater, der foreligger vedr. etniske minoriteters forhold i Danmark og særligt i det danske sundhedsvæsen, også gælder for gruppen af (traumatiserede) flygtninge (s. 23). Flygtninge og indvandrere udgør to meget forskellige befolkningsgrupper, både kulturelt og socialt. Alene baggrunden for at søge om opholdstilladelse i Danmark er vidt forskellig, og behovet for at gøre brug af det danske sundhedsvæsen ligeså. Derimod er der brug for udvikling af metoder, der specifikt tager højde for kompleksiteten i flygtningenes lidelser, dvs. lidelser som i stor udstrækning udspringer af forfølgelse, tortur, krig og flugt. Litteraturstudie og analyse MTV-rapporten er den hidtil mest omfattende sammenfatning af studier om PTSD, der også relaterer sig til gruppen af traumatiserede flygtninge. Rapporten indeholder interessante analyser af, hvilke grupper der er særligt udsatte i forhold til at udvikle PTSD, herunder udviklingsmæssige faktorer, neurobio-psykologiske faktorer, studier af co-morbiditet samt analyser af, hvilke interventionsformer der egner sig til patientgrupper med forskellige psykosociale ressourcer. Rapporten inddrager også den meget vigtige skelnen mellem PTSD opstået som følge af enkeltstående traumatiske begivenheder og PTSD opstået som følge af at have levet under svært traumatiserende forhold igennem længere tid. Her har traumatiserende interpersonelle relationer udgjort en betydelig del af traumatiseringen i form af at have været udsat for totalitær kontrol. Her tænkes især på langvarigt og systematisk seksuelt misbrug, ophold i koncentrationslejr, tortur, krigsoplevelser m.m. Det vil sige oplevelser som flygtninges traumeoplevelser oftest er kendetegnet ved. Denne form for PTSD er derfor blevet kaldt kompleks PTSD eller DESNOS, Disorder of Extreme Stress Not Otherwise Specified 2. MTV-rapporten opfatter DESNOS som en udvidelse af PTSD-diagnosen, som også involverer skyld, skam, mistillid, tilknytningsproblemer, somatisering og skader på en grundlæggende tro på sikkerhed og retfærdighed. DESNOS er imidlertid mere end det. DESNOS søges optaget i DSM-V som en selvstændig diagnose, først og fremmest fordi den indeholder et kriterium om, at traumatiseringen fører til personlighedsændringer. Dermed er kriterierne for DESNOS kvalitativt anderledes end PTSD og ikke blot en tilføjelse af en række symptomer. Diagnosen har derfor også afgørende betydning for valg af interventionsmetoder over for patienterne 3. Selvom der er tale om en udvidet forståelse af traumebegrebet, og at PTSD-diagnosen også kan stilles for langt hovedparten af patienter med DESNOS, kan vi ikke nødvendigvis konkludere, at de behandlings- og rehabiliteringsmetoder, der anvendes over for personer der er traumatiserede som følge af ulykker, 33
3 34 naturkatastrofer eller enkeltstående voldelige overfald, også er anvendelige over for personer, der er multi-traumatiserede som følge af intentionelt menneskepåførte lidelser, som lider af DESNOS. Psykoterapeutiske 4 behandlingsmetoder for PTSD Der er efterhånden foretaget et utal af undersøgelser over behandlingseffekten af specifikke, psykoterapeutiske behandlingsmetoder, når det drejer sig om uspecificeret PTSD eller PTSD forårsaget af specifikke enkeltstående hændelser. De undersøgelser, der opfylder de højeste videnskabelige krav i form af at være randomiserede kontrolstudier og/eller såkaldte dobbeltblinde studier, er i de senere år indgået i de såkaldte metastudier, foretaget af Cochrane Collaboration i London. I det seneste metastudie for PTSD af Bisson et al. 5 konkludrer på baggrund af 33 studier, at traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TFCBT), Eye Movement Desensitisation and Reprocessing (EMDR), Stress Management og gruppe TFCBT er effektive i behandling af PTSD. Andre ikke-traumefokuserede psykologiske behandlingsmetoder reducerede ikke PTSD symptomerne signifikant. På grund af et væsentligt frafald blandt patienterne i studierne, opfordrer forfatterne imidlertid til, at der udvikles nye behandlingsmetoder, som patienterne bedre kan håndtere. Samtidig påpeger forfatterne heterogeniteten i studierne som en væsentlig fejlkilde. Psykoterapeutiske behandlingsmetoder for traumatiserede flygtninge Det er imidlertid et stort problem, at langt hovedparten af undersøgelser, som beskæftiger sig med, hvilke behandlingsmetoder (teknologier) der er virksomme over for PTSD, enten er baseret på specifikke enkeltstående hændelser, eller er uspecificerede i forhold til typen af hændelser eller blandede. I rapporten refereres der således kun til tre undersøgelser af specifikke behandlingsmetoder anvendt på traumatiserede flygtninge. 1) En undersøgelse foretaget af Drozdek 6 af bosniske flygtninge sammenlignede effekten af en 24 ugers faseorienteret gruppeterapeutisk indsats, medicin alene og en kombineret behandling, alle med gode resultater. 2) En undersøgelse af Paunovic & Öst af 16 traumatiserede flygtninge, der havde været udsat for tortur, blev inddelt i 2 grupper, som henholdsvis blev behandlet med kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksponeringsterapi (PE), begge grupper med lovende resultater 7. 3) En undersøgelse af Neuner et al. 8 sammenlignede støttende rådgivning og psykoedukative interventioner med narrativ eksponeringsterapi (NET) blandt en gruppe af sudanesiske flygtninge i Uganda. Umiddelbart efter behandlingen var der ikke forskel på de tre behandlingsformer, men ved opfølgning et år senere var NET behandlingen signifikant bedre end de to andre. Endelig fremhæver rapporten endnu en undersøgelse foretaget på The Boston Trauma Center, som er førende inden for diagnostik og behandling af kompleks og kronisk PTSD. Undersøgelsen fremhæver Somatic Experience-Therapy (SE) som en virksom terapiform, men MTV-rapporten redegør ikke for, hvilken patientgruppe metoden er anvendt overfor 9. Få relevante forløbsstudier af behandling af traumatiserede flygtninge refereres også. Disse undersøgelser er dog karakteriseret ved, at der er tale om uspecificerede behandlingsmetoder. En undersøgelse er foretaget af Birck 10 i Berlins Center for Behandling af Torturofre og Flygtninge, og en anden af Carlson et al. 11 af torturoverlevende på Rehabiliterings- og
4 Forskningscenter for Torturofre (RCT) i København. Begge undersøgelser viste ingen signifikant behandlingseffekt umiddelbart efter behandlingen, dog har Carlsson ved en konference i dec fremlagt et opfølgningsstudie, som viser signifikant behandlingseffekt ved opfølgning 23 måneder efter behandlingens start 12. Foruden ovennævnte studier refererer MTV-rapporten til forskellige andre forhold, som kan have betydning for behandlingsresultatet end de anvendte metoder. Det drejer sig om såkaldte uspecifikke faktorer såsom betydningen af selve relationen mellem terapeut og patient og den relationelle matchmaking, samt betydningen af patientens psykosociale ressourcer til at profitere af forskellige psykoterapeutiske interventionsmetoder. Rapporten indeholder nogle meget interessante betragtninger omkring dette aspekt, som rehabiliteringscentrene meget vel vil kunne drage nytte af. Bl.a. citeres Norcross et al. for følgende vigtige betragtning (s. 85): To afgørende udeladelser har forringet førstegenerationsstudier af evidensbaseret behandling: Den terapeutiske relation og den relationelle matchmaking. De deler synspunkt med mange andre i forsvaret af, at specifikke behandlinger til specifikke lidelser kan lede til en overfokusering på de mindst kurative aspekter af de terapeutiske bestræbelser. Fremme af evidensbaserede behandlinger (i modsætning til evidensbaserede praksisser) kan uforvarende lede til forsømmelsen af menneskelige relationer (Bergin, 1997). Terapirelationen bidrager væsentligt og konsistent til det psykoterapeutiske outcome for alle typer af behandling, inklusive psykofarmakoterapi. Bestræbelser på at udbrede lister af evidensbaserede behandlinger uden at inkludere terapirelationen er derfor meget ufuldstændige på både det kliniske og empiriske område. Tilsvarende bør evidensbaseret praksis udtrykkeligt adressere terapeutisk adfærd og kvalitet, der fremmer en faciliterende terapeutisk relation. Samtidig virker den terapeutiske relation sammen med særskilte interventioner, patientkarakteristika og klinikerens kvaliteter i bestemmelsen af behandlingens effektivitet. En omfattende forståelse af effektiv (og ineffektiv) psykoterapi vil tage alle disse determinationer og deres optimale kombinationer i betragtning. At tilpasse eller skræddersy den terapeutiske relation til specifikke patientkarakteristika (foruden diagnose) forstærker effektiviteten af behandlingen. 13 Tværfaglighed Ud over gennemgangen af de psykosociale behandlingsmetoder indeholder MTV-rapporten en grundig gennemgang af de fysiologiske forandringer i hjernen som følge af traumatiske stresspåvikninger - forandringer som bl.a. forårsages af forstyrrelser i produktionen af stresshormoner. Rapporten gennemgår også, hvilke former for medikamentel behandling der er evidens for virker over for forskellige symptomer under PTSD-diagnosen. Det konkluderes dog, at den foreliggende evidens peger på en synergieffekt mellem de psykosociale behandlingsformer og optimal psykofarmakologisk behandling (side 111). Når det kommer til kropsorienterede behandlingsmetoder såsom fysioterapi og psykomotorisk behandling samt social behandling, som oftest indgår i den tværfaglige behandlingsindsats på rehabiliteringscentrene, er det væsentligt mere sparsomt med videnskabelige undersøgelser, og dermed også for evidensen af indsatsen. Dog har en undersøgelse af Body Awareness Therapy (BAT) vist sig effektiv i forhold til forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer blandt en gruppe traumatiserede flygtninge (side 116). 35
5 36 På trods af, at der stort set ikke findes undersøgelser, der inkluderer effekten af en tværfaglig indsats over for traumatiserede flygtninge, konkluderer rapporten, at en sådan indsats er vigtig. I det psykosociale arbejde med traumatiserede flygtninge er der, ud over patienternes kliniske statur, ofte en række presserende sociale problemstillinger, der skal varetages, før traumefokuseret terapi kan påbegyndes og/eller sideløbende med (side 116). Manglende rehabiliteringsperspektiv Udgangspunktet for MTV-rapporten er at undersøge, hvilken evidens der er for forskellige typer af behandlingsmetoder (teknologier) inden for forskellige, faglige referencerammer (psykoterapi, medikamentel behandling, fysioterapi, social vejledning m.m.). I forhold hertil står den psykoterapeutiske intervention langt stærkest, idet der ganske enkelt er foretaget flest undersøgelser omkring behandling af PTSD inden for dette felt. Derimod bliver rehabiliteringsbegrebet nærmest reduceret til den sociale indsats, der bliver iværksat over for patientgruppen (side 116), og ikke som den samlede tværfaglige indsats, som begrebet egentlig dækker over: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 14 Idet MTV-rapporten udtrykker en erkendelse af, at traumatiserede flygtninge både er psykisk, fysisk og socialt belastede, endog i udtalt grad, forekommer det besynderligt, at rapporten ikke behandler problematikken som en tværfaglig rehabiliteringproblematik, frem for udelukkende at vurdere indsatsen på baggrund af monofaglige interventionsformer. Det indebærer ikke, at de monofaglige undersøgelser ikke er relevante, det er de i høj grad. Men det indebærer, at rapporten undlader at vurdere, hvilke typer af koordinerede tværfaglige indsatser der er brug for og med hvilket formål. Rapporten giver af gode grunde ingen entydige bud på, hvilke interventionsformer der er mest effektive, men peger derimod på, at mange typer af interventioner såvel psykoterapeutiske, psykofarmakologiske, kropsterapeutiske som sociale er nødvendige og virksomme. Men hvordan de forskellige interventionsformer spiller sammen, reflekteres der ikke over, ligesom der heller ikke reflekteres over, hvordan forskellige interventionsformer anvendes i forskellige faser af et rehabiliteringsforløb. I faglitteraturen er der almindeligvis enighed om, at en faseorienteret indsats er nødvendig i forhold til behandling og rehabilitering af PTSD og ekstrem psykotraumatisering. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at vurdere de enkelte behandlingsmetoders effektivitet i forhold til PTSD og DESNOS generelt, men derimod i forhold til de opgaver de tjener i forskellige faser af et rehabiliteringsforløb. Dette aspekt er helt fraværende i MTV-rapporten. Når rapporten ganske relevant argumenterer for, at forskellige interventionsformer bør anvendes i forhold til patienternes forskellige psykosociale ressourcer, så er dette ikke en absolut størrelse, som rapporten får gjort det til. Derfor ser vi ofte, at der i starten af et rehabiliteringsforløb er brug for andre interventionsformer end midt i et forløb. I den indledende fase har patienten brug for at blive stabiliseret, bl.a. gennem opnåelse af øget emotionel kontrol. Dette fordrer ofte
6 støttende, opmærksomhedsorienterede og sociale interventioner, hvorimod eksponeringsbaserede interventioner først bør anvendes, når der er sket en tilstrækkelig stabilisering. Hvordan evidensbaserede interventionsformer kan anvendes i en dynamisk kontekst i forhold til DESNOS, er bl.a. blevet beskrevet udmærket i Luxenberg et al. 15, men heller ikke denne meget vigtige indfaldsvinkel på det psykoterapeutiske arbejde med DESNOS-patienter har fundet vej til MTV-rapporten. Evidens og behandling og rehabilitering af flygtninge MTV-rapporten baserer sine konklusioner og anbefalinger på, hvad der er evidens for på baggrund af litteraturstudiet. Problemet er imidlertid, at rapporten ikke tager stilling til evidensniveauet. Er det på grundlag af metaanalyser, hvor flere randomiserede kontrollerede studier sammenlignes? Er det på grundlag af enkeltstående studier, og på hvilket videnskabeligt niveau er disse studier foretaget? Eller er det på grundlag af ekspertudtalelser, dvs. erfaringsbaseret? Alle disse niveauer har naturligvis deres berettigelse, men som videnskabeligt bevis har de forskellig valør, hvoraf metaanalyserne almindeligvis betragtes som de videnskabeligt set bedst baserede. Når MTV-rapporten hævder, at der er evidens for bestemte behandlingsmetoder, må man imidlertid sige, at det er på et videnskabeligt meget spinkelt grundlag. Alle de behandlingsmetoder der anbefales, er baseret på enkeltstående studier med ganske få patienter, som i flere tilfælde ikke er traumatiserede flygtninge. Dette gør ikke nødvendigvis konklusionerne ugyldige, men det svækker deres autoritet og troværdighed. Problemet er, at der kun er foretaget meget få undersøgelser af, hvilke behandlingsmetoder, der egner sig til behandling af traumatiserede flygtninge, og at det ikke er særlig troværdigt at konkludere noget endeligt på grundlag af disse. Der findes efterhånden rigtig megen erfaring på området, hvor det ikke systematisk er blevet undersøgt, hvordan behandlingen virker. Dette er der i høj grad brug for at råde bod på i form af mere forskning. Der bliver arbejdet med mange interessante og lovende metoder inden for såvel psykoterapien, kropsbehandlingen, det sociale område og den medikamentelle behandling, som fortsat kun er baseret på erfaringer. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke brug for en indsnævring af viften af de behandlingsmetoder der 37
7 Uden titel, 110 cm x 110 cm, akryl på lærred, bliver anvendt, men derimod at starte på at undersøge deres berettigelse. Hvad er de effektive i forhold til? I forhold til hvem? Og i hvilken fase af et rehabiliteringsforløb? Der er også brug for en diskussion af, hvilket paradigme der er udgangspunktet for indsatsen: Er det behandling baseret på diagnoser, symptomer og symptomlettelse, som langt de fleste undersøgelser tager sit udgangspunkt i? Eller er det et rehabiliteringsparadigme, hvor patientens funktionsniveau, herunder evne til at deltage i arbejdsliv, samfundsliv og familieliv, ofte på trods af uændret symptomatologi, der danner udgangspunktet for indsatsen? Man kan således ikke nødvendigvis konkludere, at manglende forbedring på symptommålene er et udtryk for, at indsatsen ingen effekt har. For mange af vores kroniske patienter kan det tværtimod være af helt afgørende betydning for dem, at de får nogle redskaber til, hvordan de bedre kan leve med deres smerter, PTSDsymptomer m.m., og alligevel skabe sig en meningsfuld tilværelse. Der findes ikke noget enkelt svar på ovenstående spørgsmål, men behandlingens og rehabiliteringens tilrettelæggelse er helt afhængig af, hvilke succesmål man sætter sig. Konkluderende kan det siges, at det er et meget stort fremskridt, at der er foretaget en systematisk udredning af eksisterende forskning i forhold til behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Denne udredning danner et godt grundlag for at komme videre med metodeudvikling og forskning på området. Derimod kan der ikke advares nok imod at drage forhastede konklusioner, som synes at hvile på et meget spinkelt grundlag. MTV-rapporten indeholder mange gode delkonklusioner, men når det kommer til anbefalingerne gør rapporten regning uden vært. Rapporten giver ganske enkelt ikke dækning for mange af de konklusioner og anbefalinger, den ender op med. Denne artikel har udelukkende forholdt sig til den del af MTV-rapporten, som omhandler teknologierne. Dette betyder ikke, at vi er enige i rapportens øvrige konklusioner og anbefalinger, men blot at vi i denne sammenhæng har valgt at forholde os til teknologierne alene.
8 Noter: 1 Lund, M, Sørensen, J. H., Christensen, J. B. & Ølholm, A. (2008): MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Center for kvalitet, Region Syddanmark. 2 van der Kolk, B. A., McFarlane, A. C. & Weisaeth, L. (Ed.) (1996): Traumatic Stress. The Effects of Overwhelming Experience on Mind, Body, and Society. The Guildford Press, New York, London. 3 Således korresponderer DESNOS på flere punkter med ICD-10 diagnosen: Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. 4 MTV-rapporten omtaler de undersøgelser, der vedrører psykoterapeutiske metoder som psykosociale behandlingsmetoder. I OASIS ser vi dog psykosocial behandling og psykosocialt arbejde i en meget bredere og ofte tværfaglig kontekst. 5 Bisson, J., Andrew, M. (2008): Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (Review). The Cochrane Collaboration. 6 Drozdek, B. (1997): Follow-up study of concentration camp survivors from Bosnia-Herzegovina: Three years later. Journal of Nervous and Mental Disease; 185: Paunovic, N. & Öst, L. G. (2001): Cognitive-behavior therapy versus exposure therapy in the treatment of PTSD in refugees. Behaviour Research and Therapy. Vol. 39, pp Neuner, F., Schauer, M., Klaschik, C., Karunakara, U., & Elbert, T. (2004): A comparison of narrative exposure therapy, supportive counselling, and psychoeducation for treating posttraumatic stress disorder in an African refugee settlement. Journal of Consulting and Clinical Psychology. Vol. 72, no. 4, pp Ogden, P., Minton, K., & Pain, C. (2006): Trauma and the Body. W.W. Norton & Company, New York, London. 10 Birck, A. (2004): Symptomatik bei kriegs- und folterüberlebenden Flüchtlingen, mit und ohne Psychoterapie. Zeitschrift für klinische Psychologie und Psychoterapie. Vol. 33, no 2, pp Carlsson, J. M., Mortensen, E. L., & Kastrup, M. (2005): A follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidiciplinary treatment. Journal of Nervous and Mental Disease. 193(10): Carlsson, J: Mental Health Changes in Tortured Refugees Admitted to Multidisciplinary Treatment. Præsentation på konference dec. 2008: Rehabilitating Torture Survivors. RCT. 13 Norcross, J., Lambert, M.J. (2005): The Therapy Relationship. In: Norcross, J., Butler, L.E., Levant, R.F. (ed.): Evidence-based practice in mental health. Washington D.C.: American Psychological Association. 14 Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret (2004), side Luxenberg, T., Spinazzola, J., Hidalgo, J., Hunt, C., & van der Kolk, B. A. (2001): Complex Trauma and Disorders of Extreme Stress (DESNOS) Treatment, Part II. Directions in Psychiatry, 21, pp Long Island City, NY: The Hatherleigh Company, Ltd. 39
Behandling af traumatiserede. flygtninge
FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereICF på vej mod et tværfagligt værktøj
ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs mereICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike
ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDe traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange
De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs meremed traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer
PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereFlygtninge og traumer
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen
Læs mereEFFEKT? AF PETER BERLINER
EFFEKT? AF PETER BERLINER 16 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2006 Hjælp til traumatiserede flygtninge Der mangler evidens for effekten af de behandlingstilbud, der gives til traumatiserede flygtninge. Peter Berliner
Læs mereKoncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) - herunder traumatiserede flygtninge og torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark version 3, oktober 2011
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereRehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København
Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Trondheim 26.-27. Oktober 2009 Ulrik Jørgensen, OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Hvem kan modtage hjælp? voksne og børn, som
Læs mereTraumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kort om PTSD og eksil Mit oplæg i overskrifter Hvor mange
Læs mereOasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987
Copenhagen, Denmark Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987 Model Hel Familie en biopsykosocial indsats for traumatiserede familier i kommunerne Ved Tanja Weiss, Traumekonference 17. januar
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereEn tidlig indsats ift traumatiserede flygtninge. Region Midtjyllands behandlingsmodel
Behandling og dokumentation Diakonhøjskolen 2.december 2009 Annemarie Gottlieb, centerleder, cand.psych. Klinik for Traumatiserede Flygtninge Århus Universitetshospital, Risskov, afd. S En tidlig indsats
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUdrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for Flygtninge
Udrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for Flygtninge Indhold Formålet med udrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for
Læs mereSammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk
Sammenfatning af MTV Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge regionsyddanmark.dk 4 5 6 7 14 18 20 21 23 Indhold Indledning Hvad er PTSD Følgesygdomme der knytter sig til
Læs mereRedegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre
Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereRehabiliteringscenter for Torturofre - Jylland. Psykiatri- og Socialudvalget den 13. marts 2017
Rehabiliteringscenter for Torturofre - Jylland Psykiatri- og Socialudvalget den 13. marts 2017 RCT-Jylland er en upolitisk, humanitær organisation. Det primære formål er at tilbyde en specialiseret behandling
Læs mereRehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs merePost Traumatisk Stress (PTSD)
Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,
Læs merePakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013
Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede
Læs mereRecovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereOm DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur
Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereHoldningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereNye veje i behandling af PTSD
Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs merePakkeforløb for traumatiserede flygtninge
Pakkeforløb for traumatiserede flygtninge Antal og varighed af klinisk handling Indledende samtale og KRAM og somatisk sygdom Psykoterapi, herunder indledende undersøgelse forud for behandlingsstart Stabiliserende
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereOpsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.
National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte
Læs mere