Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge"

Transkript

1 Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge 32 I november 2008 udgav Center for Kvalitet, Region Syddanmark, en såkaldt medicinsk teknologivurdering (MTV) om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1. Formålet med MTV en var at afklare og sammenfatte den foreliggende evidens for behandling og rehabilitering af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge, på baggrund af et systematisk litteraturstudie. (MTV-rapporten s. 19). af ulrik jørgensen, direktør Der åbnes hermed for en spændende drøftelse af, hvordan rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge skaber det bedst mulige grundlag for en god og effektiv indsats for denne gruppe af patienter. Rapporten fremhæver selv, at den ikke er tænkt som en guideline til diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med PTSD, eller en gennemgribende diskussion og analyse af PTSD begrebet i relation til traumatiserede flygtninge, men er en fremstilling af den foreliggende evidens på området, suppleret med faglige ekspertvurderinger (s. 19). MTV-rapporten følger retningslinierne for, hvilke elementer en medicinsk teknologivurdering bør indeholde, nemlig: 1) Teknologi: Hvilke former for behandling i den tværfaglige, specialiserede indsats forbedrer outcome for patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge med kompleks PTSD? 2) Organisation: Hvilke former for organisering er optimal for den tværfaglige specialiserede behandling af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge? 3) Patient: Hvad er patienter med PTSD og traumatiserede flygtninges syn på og erfaringer med (tværfaglig specialiseret) behandling? 4) Økonomi: Hvilke samfundsmæssige omkostninger er der forbundet med (tværfaglig, specialiseret) behandling af patienter med PTSD og traumatiserede flygtninge sammenlignet med ikke at behandle? (ibid. s. 19) I denne sammenhæng vil jeg kommentere rapportens konklusioner og anbefalinger i forhold til inddragede litteraturstudier og ekspertvurderinger vedrørende teknologierne. Kapitlet herom er det bedst gennemarbejdede og også det mest interessante set i forhold til et metodeudviklingsperspektiv for arbejdet med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. De fleste medicinske teknologivurderinger tager sit udgangspunkt i en specifik diagnose og undersøger

2 evidensen for metoder til forebyggelse, undersøgelse, behandling og rehabilitering af specifikke lidelser eller sygdomme. Udgangspunktet for MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge, er imidlertid at undersøge evidensen af teknologier til behandling og rehabilitering både af patienter med PTSD og af traumatiserede flygtninge. Det betyder, at man forsøger at forholde sig til en specifik lidelse, men også til en befolkningsgruppe. Problemet med dette er imidlertid, at sygdomsbilledet hos traumatiserede flygtninge er så kompliceret, at det ikke giver mening alene at forstå det inden for rammerne af lidelsen PTSD. Det giver heller ikke mening blot at undersøge metoder til behandling af PTSD anvendt på traumatiserede flygtninge. Vi kan heller ikke, som MTV-rapporten gør det, antage at forskningsresultater, der foreligger vedr. etniske minoriteters forhold i Danmark og særligt i det danske sundhedsvæsen, også gælder for gruppen af (traumatiserede) flygtninge (s. 23). Flygtninge og indvandrere udgør to meget forskellige befolkningsgrupper, både kulturelt og socialt. Alene baggrunden for at søge om opholdstilladelse i Danmark er vidt forskellig, og behovet for at gøre brug af det danske sundhedsvæsen ligeså. Derimod er der brug for udvikling af metoder, der specifikt tager højde for kompleksiteten i flygtningenes lidelser, dvs. lidelser som i stor udstrækning udspringer af forfølgelse, tortur, krig og flugt. Litteraturstudie og analyse MTV-rapporten er den hidtil mest omfattende sammenfatning af studier om PTSD, der også relaterer sig til gruppen af traumatiserede flygtninge. Rapporten indeholder interessante analyser af, hvilke grupper der er særligt udsatte i forhold til at udvikle PTSD, herunder udviklingsmæssige faktorer, neurobio-psykologiske faktorer, studier af co-morbiditet samt analyser af, hvilke interventionsformer der egner sig til patientgrupper med forskellige psykosociale ressourcer. Rapporten inddrager også den meget vigtige skelnen mellem PTSD opstået som følge af enkeltstående traumatiske begivenheder og PTSD opstået som følge af at have levet under svært traumatiserende forhold igennem længere tid. Her har traumatiserende interpersonelle relationer udgjort en betydelig del af traumatiseringen i form af at have været udsat for totalitær kontrol. Her tænkes især på langvarigt og systematisk seksuelt misbrug, ophold i koncentrationslejr, tortur, krigsoplevelser m.m. Det vil sige oplevelser som flygtninges traumeoplevelser oftest er kendetegnet ved. Denne form for PTSD er derfor blevet kaldt kompleks PTSD eller DESNOS, Disorder of Extreme Stress Not Otherwise Specified 2. MTV-rapporten opfatter DESNOS som en udvidelse af PTSD-diagnosen, som også involverer skyld, skam, mistillid, tilknytningsproblemer, somatisering og skader på en grundlæggende tro på sikkerhed og retfærdighed. DESNOS er imidlertid mere end det. DESNOS søges optaget i DSM-V som en selvstændig diagnose, først og fremmest fordi den indeholder et kriterium om, at traumatiseringen fører til personlighedsændringer. Dermed er kriterierne for DESNOS kvalitativt anderledes end PTSD og ikke blot en tilføjelse af en række symptomer. Diagnosen har derfor også afgørende betydning for valg af interventionsmetoder over for patienterne 3. Selvom der er tale om en udvidet forståelse af traumebegrebet, og at PTSD-diagnosen også kan stilles for langt hovedparten af patienter med DESNOS, kan vi ikke nødvendigvis konkludere, at de behandlings- og rehabiliteringsmetoder, der anvendes over for personer der er traumatiserede som følge af ulykker, 33

3 34 naturkatastrofer eller enkeltstående voldelige overfald, også er anvendelige over for personer, der er multi-traumatiserede som følge af intentionelt menneskepåførte lidelser, som lider af DESNOS. Psykoterapeutiske 4 behandlingsmetoder for PTSD Der er efterhånden foretaget et utal af undersøgelser over behandlingseffekten af specifikke, psykoterapeutiske behandlingsmetoder, når det drejer sig om uspecificeret PTSD eller PTSD forårsaget af specifikke enkeltstående hændelser. De undersøgelser, der opfylder de højeste videnskabelige krav i form af at være randomiserede kontrolstudier og/eller såkaldte dobbeltblinde studier, er i de senere år indgået i de såkaldte metastudier, foretaget af Cochrane Collaboration i London. I det seneste metastudie for PTSD af Bisson et al. 5 konkludrer på baggrund af 33 studier, at traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TFCBT), Eye Movement Desensitisation and Reprocessing (EMDR), Stress Management og gruppe TFCBT er effektive i behandling af PTSD. Andre ikke-traumefokuserede psykologiske behandlingsmetoder reducerede ikke PTSD symptomerne signifikant. På grund af et væsentligt frafald blandt patienterne i studierne, opfordrer forfatterne imidlertid til, at der udvikles nye behandlingsmetoder, som patienterne bedre kan håndtere. Samtidig påpeger forfatterne heterogeniteten i studierne som en væsentlig fejlkilde. Psykoterapeutiske behandlingsmetoder for traumatiserede flygtninge Det er imidlertid et stort problem, at langt hovedparten af undersøgelser, som beskæftiger sig med, hvilke behandlingsmetoder (teknologier) der er virksomme over for PTSD, enten er baseret på specifikke enkeltstående hændelser, eller er uspecificerede i forhold til typen af hændelser eller blandede. I rapporten refereres der således kun til tre undersøgelser af specifikke behandlingsmetoder anvendt på traumatiserede flygtninge. 1) En undersøgelse foretaget af Drozdek 6 af bosniske flygtninge sammenlignede effekten af en 24 ugers faseorienteret gruppeterapeutisk indsats, medicin alene og en kombineret behandling, alle med gode resultater. 2) En undersøgelse af Paunovic & Öst af 16 traumatiserede flygtninge, der havde været udsat for tortur, blev inddelt i 2 grupper, som henholdsvis blev behandlet med kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksponeringsterapi (PE), begge grupper med lovende resultater 7. 3) En undersøgelse af Neuner et al. 8 sammenlignede støttende rådgivning og psykoedukative interventioner med narrativ eksponeringsterapi (NET) blandt en gruppe af sudanesiske flygtninge i Uganda. Umiddelbart efter behandlingen var der ikke forskel på de tre behandlingsformer, men ved opfølgning et år senere var NET behandlingen signifikant bedre end de to andre. Endelig fremhæver rapporten endnu en undersøgelse foretaget på The Boston Trauma Center, som er førende inden for diagnostik og behandling af kompleks og kronisk PTSD. Undersøgelsen fremhæver Somatic Experience-Therapy (SE) som en virksom terapiform, men MTV-rapporten redegør ikke for, hvilken patientgruppe metoden er anvendt overfor 9. Få relevante forløbsstudier af behandling af traumatiserede flygtninge refereres også. Disse undersøgelser er dog karakteriseret ved, at der er tale om uspecificerede behandlingsmetoder. En undersøgelse er foretaget af Birck 10 i Berlins Center for Behandling af Torturofre og Flygtninge, og en anden af Carlson et al. 11 af torturoverlevende på Rehabiliterings- og

4 Forskningscenter for Torturofre (RCT) i København. Begge undersøgelser viste ingen signifikant behandlingseffekt umiddelbart efter behandlingen, dog har Carlsson ved en konference i dec fremlagt et opfølgningsstudie, som viser signifikant behandlingseffekt ved opfølgning 23 måneder efter behandlingens start 12. Foruden ovennævnte studier refererer MTV-rapporten til forskellige andre forhold, som kan have betydning for behandlingsresultatet end de anvendte metoder. Det drejer sig om såkaldte uspecifikke faktorer såsom betydningen af selve relationen mellem terapeut og patient og den relationelle matchmaking, samt betydningen af patientens psykosociale ressourcer til at profitere af forskellige psykoterapeutiske interventionsmetoder. Rapporten indeholder nogle meget interessante betragtninger omkring dette aspekt, som rehabiliteringscentrene meget vel vil kunne drage nytte af. Bl.a. citeres Norcross et al. for følgende vigtige betragtning (s. 85): To afgørende udeladelser har forringet førstegenerationsstudier af evidensbaseret behandling: Den terapeutiske relation og den relationelle matchmaking. De deler synspunkt med mange andre i forsvaret af, at specifikke behandlinger til specifikke lidelser kan lede til en overfokusering på de mindst kurative aspekter af de terapeutiske bestræbelser. Fremme af evidensbaserede behandlinger (i modsætning til evidensbaserede praksisser) kan uforvarende lede til forsømmelsen af menneskelige relationer (Bergin, 1997). Terapirelationen bidrager væsentligt og konsistent til det psykoterapeutiske outcome for alle typer af behandling, inklusive psykofarmakoterapi. Bestræbelser på at udbrede lister af evidensbaserede behandlinger uden at inkludere terapirelationen er derfor meget ufuldstændige på både det kliniske og empiriske område. Tilsvarende bør evidensbaseret praksis udtrykkeligt adressere terapeutisk adfærd og kvalitet, der fremmer en faciliterende terapeutisk relation. Samtidig virker den terapeutiske relation sammen med særskilte interventioner, patientkarakteristika og klinikerens kvaliteter i bestemmelsen af behandlingens effektivitet. En omfattende forståelse af effektiv (og ineffektiv) psykoterapi vil tage alle disse determinationer og deres optimale kombinationer i betragtning. At tilpasse eller skræddersy den terapeutiske relation til specifikke patientkarakteristika (foruden diagnose) forstærker effektiviteten af behandlingen. 13 Tværfaglighed Ud over gennemgangen af de psykosociale behandlingsmetoder indeholder MTV-rapporten en grundig gennemgang af de fysiologiske forandringer i hjernen som følge af traumatiske stresspåvikninger - forandringer som bl.a. forårsages af forstyrrelser i produktionen af stresshormoner. Rapporten gennemgår også, hvilke former for medikamentel behandling der er evidens for virker over for forskellige symptomer under PTSD-diagnosen. Det konkluderes dog, at den foreliggende evidens peger på en synergieffekt mellem de psykosociale behandlingsformer og optimal psykofarmakologisk behandling (side 111). Når det kommer til kropsorienterede behandlingsmetoder såsom fysioterapi og psykomotorisk behandling samt social behandling, som oftest indgår i den tværfaglige behandlingsindsats på rehabiliteringscentrene, er det væsentligt mere sparsomt med videnskabelige undersøgelser, og dermed også for evidensen af indsatsen. Dog har en undersøgelse af Body Awareness Therapy (BAT) vist sig effektiv i forhold til forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer blandt en gruppe traumatiserede flygtninge (side 116). 35

5 36 På trods af, at der stort set ikke findes undersøgelser, der inkluderer effekten af en tværfaglig indsats over for traumatiserede flygtninge, konkluderer rapporten, at en sådan indsats er vigtig. I det psykosociale arbejde med traumatiserede flygtninge er der, ud over patienternes kliniske statur, ofte en række presserende sociale problemstillinger, der skal varetages, før traumefokuseret terapi kan påbegyndes og/eller sideløbende med (side 116). Manglende rehabiliteringsperspektiv Udgangspunktet for MTV-rapporten er at undersøge, hvilken evidens der er for forskellige typer af behandlingsmetoder (teknologier) inden for forskellige, faglige referencerammer (psykoterapi, medikamentel behandling, fysioterapi, social vejledning m.m.). I forhold hertil står den psykoterapeutiske intervention langt stærkest, idet der ganske enkelt er foretaget flest undersøgelser omkring behandling af PTSD inden for dette felt. Derimod bliver rehabiliteringsbegrebet nærmest reduceret til den sociale indsats, der bliver iværksat over for patientgruppen (side 116), og ikke som den samlede tværfaglige indsats, som begrebet egentlig dækker over: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 14 Idet MTV-rapporten udtrykker en erkendelse af, at traumatiserede flygtninge både er psykisk, fysisk og socialt belastede, endog i udtalt grad, forekommer det besynderligt, at rapporten ikke behandler problematikken som en tværfaglig rehabiliteringproblematik, frem for udelukkende at vurdere indsatsen på baggrund af monofaglige interventionsformer. Det indebærer ikke, at de monofaglige undersøgelser ikke er relevante, det er de i høj grad. Men det indebærer, at rapporten undlader at vurdere, hvilke typer af koordinerede tværfaglige indsatser der er brug for og med hvilket formål. Rapporten giver af gode grunde ingen entydige bud på, hvilke interventionsformer der er mest effektive, men peger derimod på, at mange typer af interventioner såvel psykoterapeutiske, psykofarmakologiske, kropsterapeutiske som sociale er nødvendige og virksomme. Men hvordan de forskellige interventionsformer spiller sammen, reflekteres der ikke over, ligesom der heller ikke reflekteres over, hvordan forskellige interventionsformer anvendes i forskellige faser af et rehabiliteringsforløb. I faglitteraturen er der almindeligvis enighed om, at en faseorienteret indsats er nødvendig i forhold til behandling og rehabilitering af PTSD og ekstrem psykotraumatisering. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at vurdere de enkelte behandlingsmetoders effektivitet i forhold til PTSD og DESNOS generelt, men derimod i forhold til de opgaver de tjener i forskellige faser af et rehabiliteringsforløb. Dette aspekt er helt fraværende i MTV-rapporten. Når rapporten ganske relevant argumenterer for, at forskellige interventionsformer bør anvendes i forhold til patienternes forskellige psykosociale ressourcer, så er dette ikke en absolut størrelse, som rapporten får gjort det til. Derfor ser vi ofte, at der i starten af et rehabiliteringsforløb er brug for andre interventionsformer end midt i et forløb. I den indledende fase har patienten brug for at blive stabiliseret, bl.a. gennem opnåelse af øget emotionel kontrol. Dette fordrer ofte

6 støttende, opmærksomhedsorienterede og sociale interventioner, hvorimod eksponeringsbaserede interventioner først bør anvendes, når der er sket en tilstrækkelig stabilisering. Hvordan evidensbaserede interventionsformer kan anvendes i en dynamisk kontekst i forhold til DESNOS, er bl.a. blevet beskrevet udmærket i Luxenberg et al. 15, men heller ikke denne meget vigtige indfaldsvinkel på det psykoterapeutiske arbejde med DESNOS-patienter har fundet vej til MTV-rapporten. Evidens og behandling og rehabilitering af flygtninge MTV-rapporten baserer sine konklusioner og anbefalinger på, hvad der er evidens for på baggrund af litteraturstudiet. Problemet er imidlertid, at rapporten ikke tager stilling til evidensniveauet. Er det på grundlag af metaanalyser, hvor flere randomiserede kontrollerede studier sammenlignes? Er det på grundlag af enkeltstående studier, og på hvilket videnskabeligt niveau er disse studier foretaget? Eller er det på grundlag af ekspertudtalelser, dvs. erfaringsbaseret? Alle disse niveauer har naturligvis deres berettigelse, men som videnskabeligt bevis har de forskellig valør, hvoraf metaanalyserne almindeligvis betragtes som de videnskabeligt set bedst baserede. Når MTV-rapporten hævder, at der er evidens for bestemte behandlingsmetoder, må man imidlertid sige, at det er på et videnskabeligt meget spinkelt grundlag. Alle de behandlingsmetoder der anbefales, er baseret på enkeltstående studier med ganske få patienter, som i flere tilfælde ikke er traumatiserede flygtninge. Dette gør ikke nødvendigvis konklusionerne ugyldige, men det svækker deres autoritet og troværdighed. Problemet er, at der kun er foretaget meget få undersøgelser af, hvilke behandlingsmetoder, der egner sig til behandling af traumatiserede flygtninge, og at det ikke er særlig troværdigt at konkludere noget endeligt på grundlag af disse. Der findes efterhånden rigtig megen erfaring på området, hvor det ikke systematisk er blevet undersøgt, hvordan behandlingen virker. Dette er der i høj grad brug for at råde bod på i form af mere forskning. Der bliver arbejdet med mange interessante og lovende metoder inden for såvel psykoterapien, kropsbehandlingen, det sociale område og den medikamentelle behandling, som fortsat kun er baseret på erfaringer. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke brug for en indsnævring af viften af de behandlingsmetoder der 37

7 Uden titel, 110 cm x 110 cm, akryl på lærred, bliver anvendt, men derimod at starte på at undersøge deres berettigelse. Hvad er de effektive i forhold til? I forhold til hvem? Og i hvilken fase af et rehabiliteringsforløb? Der er også brug for en diskussion af, hvilket paradigme der er udgangspunktet for indsatsen: Er det behandling baseret på diagnoser, symptomer og symptomlettelse, som langt de fleste undersøgelser tager sit udgangspunkt i? Eller er det et rehabiliteringsparadigme, hvor patientens funktionsniveau, herunder evne til at deltage i arbejdsliv, samfundsliv og familieliv, ofte på trods af uændret symptomatologi, der danner udgangspunktet for indsatsen? Man kan således ikke nødvendigvis konkludere, at manglende forbedring på symptommålene er et udtryk for, at indsatsen ingen effekt har. For mange af vores kroniske patienter kan det tværtimod være af helt afgørende betydning for dem, at de får nogle redskaber til, hvordan de bedre kan leve med deres smerter, PTSDsymptomer m.m., og alligevel skabe sig en meningsfuld tilværelse. Der findes ikke noget enkelt svar på ovenstående spørgsmål, men behandlingens og rehabiliteringens tilrettelæggelse er helt afhængig af, hvilke succesmål man sætter sig. Konkluderende kan det siges, at det er et meget stort fremskridt, at der er foretaget en systematisk udredning af eksisterende forskning i forhold til behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Denne udredning danner et godt grundlag for at komme videre med metodeudvikling og forskning på området. Derimod kan der ikke advares nok imod at drage forhastede konklusioner, som synes at hvile på et meget spinkelt grundlag. MTV-rapporten indeholder mange gode delkonklusioner, men når det kommer til anbefalingerne gør rapporten regning uden vært. Rapporten giver ganske enkelt ikke dækning for mange af de konklusioner og anbefalinger, den ender op med. Denne artikel har udelukkende forholdt sig til den del af MTV-rapporten, som omhandler teknologierne. Dette betyder ikke, at vi er enige i rapportens øvrige konklusioner og anbefalinger, men blot at vi i denne sammenhæng har valgt at forholde os til teknologierne alene.

8 Noter: 1 Lund, M, Sørensen, J. H., Christensen, J. B. & Ølholm, A. (2008): MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Center for kvalitet, Region Syddanmark. 2 van der Kolk, B. A., McFarlane, A. C. & Weisaeth, L. (Ed.) (1996): Traumatic Stress. The Effects of Overwhelming Experience on Mind, Body, and Society. The Guildford Press, New York, London. 3 Således korresponderer DESNOS på flere punkter med ICD-10 diagnosen: Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. 4 MTV-rapporten omtaler de undersøgelser, der vedrører psykoterapeutiske metoder som psykosociale behandlingsmetoder. I OASIS ser vi dog psykosocial behandling og psykosocialt arbejde i en meget bredere og ofte tværfaglig kontekst. 5 Bisson, J., Andrew, M. (2008): Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (Review). The Cochrane Collaboration. 6 Drozdek, B. (1997): Follow-up study of concentration camp survivors from Bosnia-Herzegovina: Three years later. Journal of Nervous and Mental Disease; 185: Paunovic, N. & Öst, L. G. (2001): Cognitive-behavior therapy versus exposure therapy in the treatment of PTSD in refugees. Behaviour Research and Therapy. Vol. 39, pp Neuner, F., Schauer, M., Klaschik, C., Karunakara, U., & Elbert, T. (2004): A comparison of narrative exposure therapy, supportive counselling, and psychoeducation for treating posttraumatic stress disorder in an African refugee settlement. Journal of Consulting and Clinical Psychology. Vol. 72, no. 4, pp Ogden, P., Minton, K., & Pain, C. (2006): Trauma and the Body. W.W. Norton & Company, New York, London. 10 Birck, A. (2004): Symptomatik bei kriegs- und folterüberlebenden Flüchtlingen, mit und ohne Psychoterapie. Zeitschrift für klinische Psychologie und Psychoterapie. Vol. 33, no 2, pp Carlsson, J. M., Mortensen, E. L., & Kastrup, M. (2005): A follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidiciplinary treatment. Journal of Nervous and Mental Disease. 193(10): Carlsson, J: Mental Health Changes in Tortured Refugees Admitted to Multidisciplinary Treatment. Præsentation på konference dec. 2008: Rehabilitating Torture Survivors. RCT. 13 Norcross, J., Lambert, M.J. (2005): The Therapy Relationship. In: Norcross, J., Butler, L.E., Levant, R.F. (ed.): Evidence-based practice in mental health. Washington D.C.: American Psychological Association. 14 Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret (2004), side Luxenberg, T., Spinazzola, J., Hidalgo, J., Hunt, C., & van der Kolk, B. A. (2001): Complex Trauma and Disorders of Extreme Stress (DESNOS) Treatment, Part II. Directions in Psychiatry, 21, pp Long Island City, NY: The Hatherleigh Company, Ltd. 39

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Trondheim 26.-27. Oktober 2009 Ulrik Jørgensen, OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Hvem kan modtage hjælp? voksne og børn, som

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) - herunder traumatiserede flygtninge og torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark version 3, oktober 2011

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Sammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk

Sammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk Sammenfatning af MTV Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge regionsyddanmark.dk 4 5 6 7 14 18 20 21 23 Indhold Indledning Hvad er PTSD Følgesygdomme der knytter sig til

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Introduktion til MTV-rapporten

Introduktion til MTV-rapporten Introduktion til MTV-rapporten Behandling og rehabilitering af PTSD Post Traumatisk Stress Disorder regionsyddanmark.dk Hvad er en MTV og hvorfor lave den? Sundhedsstyrelsen definerer en MTV (medicinsk

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER 2009-2011 ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET

TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER 2009-2011 ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER 2009-20 1 ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET FORORD I 2009 bevilgede Integrationsministeriet penge til en

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge regionsyddanmark.dk Lund M. Sørensen J. H. Christensen J. B. Ølholm A. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

PSYKOLOG NYT. Hvad bliver der spurgt om

PSYKOLOG NYT. Hvad bliver der spurgt om PSYKOLOG NYT 2. februar 2007-61. årgang - Dansk Psykolog Forening 2 Hvad bliver der spurgt om Kommunalreformen har givet anledning til mange spørgsmål, men kun enkelte sager. Hvad vil psykologerne gerne

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Udvikling og intervention for traumepåvirkede børn og familier Raija-Leena Punamäki, Kirsi Peltonen & Esa Palosaari

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Mareridt. Af Vagn Frederiksen. Mareridt

Mareridt. Af Vagn Frederiksen. Mareridt Mareridt OGPtsD Det kan undre, hvor forholdsvis let det nogle gange er at fjerne ptsdmareridt, og samtidig hvor lidt opmærksomhed mareridt får i ptsdbehandlingen som en primær indfaldsvinkel. nærværende

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Rapport galt i halsen

Rapport galt i halsen Rapport galt i halsen Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik

Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Helge J. Kjersem 26/11-2014: Særlige Sundhedsydelser for Migranter: Hvad er behovet og hvad kan IMK? Region Hovedstadens Indvandrermedicinske

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere