Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge"

Transkript

1 Evidens - men hvordan? Medicinsk teknologivurdering og evidensbaseret behandling af traumatiserede flygtninge 32 I november 2008 udgav Center for Kvalitet, Region Syddanmark, en såkaldt medicinsk teknologivurdering (MTV) om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1. Formålet med MTV en var at afklare og sammenfatte den foreliggende evidens for behandling og rehabilitering af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge, på baggrund af et systematisk litteraturstudie. (MTV-rapporten s. 19). af ulrik jørgensen, direktør Der åbnes hermed for en spændende drøftelse af, hvordan rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge skaber det bedst mulige grundlag for en god og effektiv indsats for denne gruppe af patienter. Rapporten fremhæver selv, at den ikke er tænkt som en guideline til diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med PTSD, eller en gennemgribende diskussion og analyse af PTSD begrebet i relation til traumatiserede flygtninge, men er en fremstilling af den foreliggende evidens på området, suppleret med faglige ekspertvurderinger (s. 19). MTV-rapporten følger retningslinierne for, hvilke elementer en medicinsk teknologivurdering bør indeholde, nemlig: 1) Teknologi: Hvilke former for behandling i den tværfaglige, specialiserede indsats forbedrer outcome for patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge med kompleks PTSD? 2) Organisation: Hvilke former for organisering er optimal for den tværfaglige specialiserede behandling af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge? 3) Patient: Hvad er patienter med PTSD og traumatiserede flygtninges syn på og erfaringer med (tværfaglig specialiseret) behandling? 4) Økonomi: Hvilke samfundsmæssige omkostninger er der forbundet med (tværfaglig, specialiseret) behandling af patienter med PTSD og traumatiserede flygtninge sammenlignet med ikke at behandle? (ibid. s. 19) I denne sammenhæng vil jeg kommentere rapportens konklusioner og anbefalinger i forhold til inddragede litteraturstudier og ekspertvurderinger vedrørende teknologierne. Kapitlet herom er det bedst gennemarbejdede og også det mest interessante set i forhold til et metodeudviklingsperspektiv for arbejdet med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. De fleste medicinske teknologivurderinger tager sit udgangspunkt i en specifik diagnose og undersøger

2 evidensen for metoder til forebyggelse, undersøgelse, behandling og rehabilitering af specifikke lidelser eller sygdomme. Udgangspunktet for MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge, er imidlertid at undersøge evidensen af teknologier til behandling og rehabilitering både af patienter med PTSD og af traumatiserede flygtninge. Det betyder, at man forsøger at forholde sig til en specifik lidelse, men også til en befolkningsgruppe. Problemet med dette er imidlertid, at sygdomsbilledet hos traumatiserede flygtninge er så kompliceret, at det ikke giver mening alene at forstå det inden for rammerne af lidelsen PTSD. Det giver heller ikke mening blot at undersøge metoder til behandling af PTSD anvendt på traumatiserede flygtninge. Vi kan heller ikke, som MTV-rapporten gør det, antage at forskningsresultater, der foreligger vedr. etniske minoriteters forhold i Danmark og særligt i det danske sundhedsvæsen, også gælder for gruppen af (traumatiserede) flygtninge (s. 23). Flygtninge og indvandrere udgør to meget forskellige befolkningsgrupper, både kulturelt og socialt. Alene baggrunden for at søge om opholdstilladelse i Danmark er vidt forskellig, og behovet for at gøre brug af det danske sundhedsvæsen ligeså. Derimod er der brug for udvikling af metoder, der specifikt tager højde for kompleksiteten i flygtningenes lidelser, dvs. lidelser som i stor udstrækning udspringer af forfølgelse, tortur, krig og flugt. Litteraturstudie og analyse MTV-rapporten er den hidtil mest omfattende sammenfatning af studier om PTSD, der også relaterer sig til gruppen af traumatiserede flygtninge. Rapporten indeholder interessante analyser af, hvilke grupper der er særligt udsatte i forhold til at udvikle PTSD, herunder udviklingsmæssige faktorer, neurobio-psykologiske faktorer, studier af co-morbiditet samt analyser af, hvilke interventionsformer der egner sig til patientgrupper med forskellige psykosociale ressourcer. Rapporten inddrager også den meget vigtige skelnen mellem PTSD opstået som følge af enkeltstående traumatiske begivenheder og PTSD opstået som følge af at have levet under svært traumatiserende forhold igennem længere tid. Her har traumatiserende interpersonelle relationer udgjort en betydelig del af traumatiseringen i form af at have været udsat for totalitær kontrol. Her tænkes især på langvarigt og systematisk seksuelt misbrug, ophold i koncentrationslejr, tortur, krigsoplevelser m.m. Det vil sige oplevelser som flygtninges traumeoplevelser oftest er kendetegnet ved. Denne form for PTSD er derfor blevet kaldt kompleks PTSD eller DESNOS, Disorder of Extreme Stress Not Otherwise Specified 2. MTV-rapporten opfatter DESNOS som en udvidelse af PTSD-diagnosen, som også involverer skyld, skam, mistillid, tilknytningsproblemer, somatisering og skader på en grundlæggende tro på sikkerhed og retfærdighed. DESNOS er imidlertid mere end det. DESNOS søges optaget i DSM-V som en selvstændig diagnose, først og fremmest fordi den indeholder et kriterium om, at traumatiseringen fører til personlighedsændringer. Dermed er kriterierne for DESNOS kvalitativt anderledes end PTSD og ikke blot en tilføjelse af en række symptomer. Diagnosen har derfor også afgørende betydning for valg af interventionsmetoder over for patienterne 3. Selvom der er tale om en udvidet forståelse af traumebegrebet, og at PTSD-diagnosen også kan stilles for langt hovedparten af patienter med DESNOS, kan vi ikke nødvendigvis konkludere, at de behandlings- og rehabiliteringsmetoder, der anvendes over for personer der er traumatiserede som følge af ulykker, 33

3 34 naturkatastrofer eller enkeltstående voldelige overfald, også er anvendelige over for personer, der er multi-traumatiserede som følge af intentionelt menneskepåførte lidelser, som lider af DESNOS. Psykoterapeutiske 4 behandlingsmetoder for PTSD Der er efterhånden foretaget et utal af undersøgelser over behandlingseffekten af specifikke, psykoterapeutiske behandlingsmetoder, når det drejer sig om uspecificeret PTSD eller PTSD forårsaget af specifikke enkeltstående hændelser. De undersøgelser, der opfylder de højeste videnskabelige krav i form af at være randomiserede kontrolstudier og/eller såkaldte dobbeltblinde studier, er i de senere år indgået i de såkaldte metastudier, foretaget af Cochrane Collaboration i London. I det seneste metastudie for PTSD af Bisson et al. 5 konkludrer på baggrund af 33 studier, at traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TFCBT), Eye Movement Desensitisation and Reprocessing (EMDR), Stress Management og gruppe TFCBT er effektive i behandling af PTSD. Andre ikke-traumefokuserede psykologiske behandlingsmetoder reducerede ikke PTSD symptomerne signifikant. På grund af et væsentligt frafald blandt patienterne i studierne, opfordrer forfatterne imidlertid til, at der udvikles nye behandlingsmetoder, som patienterne bedre kan håndtere. Samtidig påpeger forfatterne heterogeniteten i studierne som en væsentlig fejlkilde. Psykoterapeutiske behandlingsmetoder for traumatiserede flygtninge Det er imidlertid et stort problem, at langt hovedparten af undersøgelser, som beskæftiger sig med, hvilke behandlingsmetoder (teknologier) der er virksomme over for PTSD, enten er baseret på specifikke enkeltstående hændelser, eller er uspecificerede i forhold til typen af hændelser eller blandede. I rapporten refereres der således kun til tre undersøgelser af specifikke behandlingsmetoder anvendt på traumatiserede flygtninge. 1) En undersøgelse foretaget af Drozdek 6 af bosniske flygtninge sammenlignede effekten af en 24 ugers faseorienteret gruppeterapeutisk indsats, medicin alene og en kombineret behandling, alle med gode resultater. 2) En undersøgelse af Paunovic & Öst af 16 traumatiserede flygtninge, der havde været udsat for tortur, blev inddelt i 2 grupper, som henholdsvis blev behandlet med kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksponeringsterapi (PE), begge grupper med lovende resultater 7. 3) En undersøgelse af Neuner et al. 8 sammenlignede støttende rådgivning og psykoedukative interventioner med narrativ eksponeringsterapi (NET) blandt en gruppe af sudanesiske flygtninge i Uganda. Umiddelbart efter behandlingen var der ikke forskel på de tre behandlingsformer, men ved opfølgning et år senere var NET behandlingen signifikant bedre end de to andre. Endelig fremhæver rapporten endnu en undersøgelse foretaget på The Boston Trauma Center, som er førende inden for diagnostik og behandling af kompleks og kronisk PTSD. Undersøgelsen fremhæver Somatic Experience-Therapy (SE) som en virksom terapiform, men MTV-rapporten redegør ikke for, hvilken patientgruppe metoden er anvendt overfor 9. Få relevante forløbsstudier af behandling af traumatiserede flygtninge refereres også. Disse undersøgelser er dog karakteriseret ved, at der er tale om uspecificerede behandlingsmetoder. En undersøgelse er foretaget af Birck 10 i Berlins Center for Behandling af Torturofre og Flygtninge, og en anden af Carlson et al. 11 af torturoverlevende på Rehabiliterings- og

4 Forskningscenter for Torturofre (RCT) i København. Begge undersøgelser viste ingen signifikant behandlingseffekt umiddelbart efter behandlingen, dog har Carlsson ved en konference i dec fremlagt et opfølgningsstudie, som viser signifikant behandlingseffekt ved opfølgning 23 måneder efter behandlingens start 12. Foruden ovennævnte studier refererer MTV-rapporten til forskellige andre forhold, som kan have betydning for behandlingsresultatet end de anvendte metoder. Det drejer sig om såkaldte uspecifikke faktorer såsom betydningen af selve relationen mellem terapeut og patient og den relationelle matchmaking, samt betydningen af patientens psykosociale ressourcer til at profitere af forskellige psykoterapeutiske interventionsmetoder. Rapporten indeholder nogle meget interessante betragtninger omkring dette aspekt, som rehabiliteringscentrene meget vel vil kunne drage nytte af. Bl.a. citeres Norcross et al. for følgende vigtige betragtning (s. 85): To afgørende udeladelser har forringet førstegenerationsstudier af evidensbaseret behandling: Den terapeutiske relation og den relationelle matchmaking. De deler synspunkt med mange andre i forsvaret af, at specifikke behandlinger til specifikke lidelser kan lede til en overfokusering på de mindst kurative aspekter af de terapeutiske bestræbelser. Fremme af evidensbaserede behandlinger (i modsætning til evidensbaserede praksisser) kan uforvarende lede til forsømmelsen af menneskelige relationer (Bergin, 1997). Terapirelationen bidrager væsentligt og konsistent til det psykoterapeutiske outcome for alle typer af behandling, inklusive psykofarmakoterapi. Bestræbelser på at udbrede lister af evidensbaserede behandlinger uden at inkludere terapirelationen er derfor meget ufuldstændige på både det kliniske og empiriske område. Tilsvarende bør evidensbaseret praksis udtrykkeligt adressere terapeutisk adfærd og kvalitet, der fremmer en faciliterende terapeutisk relation. Samtidig virker den terapeutiske relation sammen med særskilte interventioner, patientkarakteristika og klinikerens kvaliteter i bestemmelsen af behandlingens effektivitet. En omfattende forståelse af effektiv (og ineffektiv) psykoterapi vil tage alle disse determinationer og deres optimale kombinationer i betragtning. At tilpasse eller skræddersy den terapeutiske relation til specifikke patientkarakteristika (foruden diagnose) forstærker effektiviteten af behandlingen. 13 Tværfaglighed Ud over gennemgangen af de psykosociale behandlingsmetoder indeholder MTV-rapporten en grundig gennemgang af de fysiologiske forandringer i hjernen som følge af traumatiske stresspåvikninger - forandringer som bl.a. forårsages af forstyrrelser i produktionen af stresshormoner. Rapporten gennemgår også, hvilke former for medikamentel behandling der er evidens for virker over for forskellige symptomer under PTSD-diagnosen. Det konkluderes dog, at den foreliggende evidens peger på en synergieffekt mellem de psykosociale behandlingsformer og optimal psykofarmakologisk behandling (side 111). Når det kommer til kropsorienterede behandlingsmetoder såsom fysioterapi og psykomotorisk behandling samt social behandling, som oftest indgår i den tværfaglige behandlingsindsats på rehabiliteringscentrene, er det væsentligt mere sparsomt med videnskabelige undersøgelser, og dermed også for evidensen af indsatsen. Dog har en undersøgelse af Body Awareness Therapy (BAT) vist sig effektiv i forhold til forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer blandt en gruppe traumatiserede flygtninge (side 116). 35

5 36 På trods af, at der stort set ikke findes undersøgelser, der inkluderer effekten af en tværfaglig indsats over for traumatiserede flygtninge, konkluderer rapporten, at en sådan indsats er vigtig. I det psykosociale arbejde med traumatiserede flygtninge er der, ud over patienternes kliniske statur, ofte en række presserende sociale problemstillinger, der skal varetages, før traumefokuseret terapi kan påbegyndes og/eller sideløbende med (side 116). Manglende rehabiliteringsperspektiv Udgangspunktet for MTV-rapporten er at undersøge, hvilken evidens der er for forskellige typer af behandlingsmetoder (teknologier) inden for forskellige, faglige referencerammer (psykoterapi, medikamentel behandling, fysioterapi, social vejledning m.m.). I forhold hertil står den psykoterapeutiske intervention langt stærkest, idet der ganske enkelt er foretaget flest undersøgelser omkring behandling af PTSD inden for dette felt. Derimod bliver rehabiliteringsbegrebet nærmest reduceret til den sociale indsats, der bliver iværksat over for patientgruppen (side 116), og ikke som den samlede tværfaglige indsats, som begrebet egentlig dækker over: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 14 Idet MTV-rapporten udtrykker en erkendelse af, at traumatiserede flygtninge både er psykisk, fysisk og socialt belastede, endog i udtalt grad, forekommer det besynderligt, at rapporten ikke behandler problematikken som en tværfaglig rehabiliteringproblematik, frem for udelukkende at vurdere indsatsen på baggrund af monofaglige interventionsformer. Det indebærer ikke, at de monofaglige undersøgelser ikke er relevante, det er de i høj grad. Men det indebærer, at rapporten undlader at vurdere, hvilke typer af koordinerede tværfaglige indsatser der er brug for og med hvilket formål. Rapporten giver af gode grunde ingen entydige bud på, hvilke interventionsformer der er mest effektive, men peger derimod på, at mange typer af interventioner såvel psykoterapeutiske, psykofarmakologiske, kropsterapeutiske som sociale er nødvendige og virksomme. Men hvordan de forskellige interventionsformer spiller sammen, reflekteres der ikke over, ligesom der heller ikke reflekteres over, hvordan forskellige interventionsformer anvendes i forskellige faser af et rehabiliteringsforløb. I faglitteraturen er der almindeligvis enighed om, at en faseorienteret indsats er nødvendig i forhold til behandling og rehabilitering af PTSD og ekstrem psykotraumatisering. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at vurdere de enkelte behandlingsmetoders effektivitet i forhold til PTSD og DESNOS generelt, men derimod i forhold til de opgaver de tjener i forskellige faser af et rehabiliteringsforløb. Dette aspekt er helt fraværende i MTV-rapporten. Når rapporten ganske relevant argumenterer for, at forskellige interventionsformer bør anvendes i forhold til patienternes forskellige psykosociale ressourcer, så er dette ikke en absolut størrelse, som rapporten får gjort det til. Derfor ser vi ofte, at der i starten af et rehabiliteringsforløb er brug for andre interventionsformer end midt i et forløb. I den indledende fase har patienten brug for at blive stabiliseret, bl.a. gennem opnåelse af øget emotionel kontrol. Dette fordrer ofte

6 støttende, opmærksomhedsorienterede og sociale interventioner, hvorimod eksponeringsbaserede interventioner først bør anvendes, når der er sket en tilstrækkelig stabilisering. Hvordan evidensbaserede interventionsformer kan anvendes i en dynamisk kontekst i forhold til DESNOS, er bl.a. blevet beskrevet udmærket i Luxenberg et al. 15, men heller ikke denne meget vigtige indfaldsvinkel på det psykoterapeutiske arbejde med DESNOS-patienter har fundet vej til MTV-rapporten. Evidens og behandling og rehabilitering af flygtninge MTV-rapporten baserer sine konklusioner og anbefalinger på, hvad der er evidens for på baggrund af litteraturstudiet. Problemet er imidlertid, at rapporten ikke tager stilling til evidensniveauet. Er det på grundlag af metaanalyser, hvor flere randomiserede kontrollerede studier sammenlignes? Er det på grundlag af enkeltstående studier, og på hvilket videnskabeligt niveau er disse studier foretaget? Eller er det på grundlag af ekspertudtalelser, dvs. erfaringsbaseret? Alle disse niveauer har naturligvis deres berettigelse, men som videnskabeligt bevis har de forskellig valør, hvoraf metaanalyserne almindeligvis betragtes som de videnskabeligt set bedst baserede. Når MTV-rapporten hævder, at der er evidens for bestemte behandlingsmetoder, må man imidlertid sige, at det er på et videnskabeligt meget spinkelt grundlag. Alle de behandlingsmetoder der anbefales, er baseret på enkeltstående studier med ganske få patienter, som i flere tilfælde ikke er traumatiserede flygtninge. Dette gør ikke nødvendigvis konklusionerne ugyldige, men det svækker deres autoritet og troværdighed. Problemet er, at der kun er foretaget meget få undersøgelser af, hvilke behandlingsmetoder, der egner sig til behandling af traumatiserede flygtninge, og at det ikke er særlig troværdigt at konkludere noget endeligt på grundlag af disse. Der findes efterhånden rigtig megen erfaring på området, hvor det ikke systematisk er blevet undersøgt, hvordan behandlingen virker. Dette er der i høj grad brug for at råde bod på i form af mere forskning. Der bliver arbejdet med mange interessante og lovende metoder inden for såvel psykoterapien, kropsbehandlingen, det sociale område og den medikamentelle behandling, som fortsat kun er baseret på erfaringer. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke brug for en indsnævring af viften af de behandlingsmetoder der 37

7 Uden titel, 110 cm x 110 cm, akryl på lærred, bliver anvendt, men derimod at starte på at undersøge deres berettigelse. Hvad er de effektive i forhold til? I forhold til hvem? Og i hvilken fase af et rehabiliteringsforløb? Der er også brug for en diskussion af, hvilket paradigme der er udgangspunktet for indsatsen: Er det behandling baseret på diagnoser, symptomer og symptomlettelse, som langt de fleste undersøgelser tager sit udgangspunkt i? Eller er det et rehabiliteringsparadigme, hvor patientens funktionsniveau, herunder evne til at deltage i arbejdsliv, samfundsliv og familieliv, ofte på trods af uændret symptomatologi, der danner udgangspunktet for indsatsen? Man kan således ikke nødvendigvis konkludere, at manglende forbedring på symptommålene er et udtryk for, at indsatsen ingen effekt har. For mange af vores kroniske patienter kan det tværtimod være af helt afgørende betydning for dem, at de får nogle redskaber til, hvordan de bedre kan leve med deres smerter, PTSDsymptomer m.m., og alligevel skabe sig en meningsfuld tilværelse. Der findes ikke noget enkelt svar på ovenstående spørgsmål, men behandlingens og rehabiliteringens tilrettelæggelse er helt afhængig af, hvilke succesmål man sætter sig. Konkluderende kan det siges, at det er et meget stort fremskridt, at der er foretaget en systematisk udredning af eksisterende forskning i forhold til behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Denne udredning danner et godt grundlag for at komme videre med metodeudvikling og forskning på området. Derimod kan der ikke advares nok imod at drage forhastede konklusioner, som synes at hvile på et meget spinkelt grundlag. MTV-rapporten indeholder mange gode delkonklusioner, men når det kommer til anbefalingerne gør rapporten regning uden vært. Rapporten giver ganske enkelt ikke dækning for mange af de konklusioner og anbefalinger, den ender op med. Denne artikel har udelukkende forholdt sig til den del af MTV-rapporten, som omhandler teknologierne. Dette betyder ikke, at vi er enige i rapportens øvrige konklusioner og anbefalinger, men blot at vi i denne sammenhæng har valgt at forholde os til teknologierne alene.

8 Noter: 1 Lund, M, Sørensen, J. H., Christensen, J. B. & Ølholm, A. (2008): MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Center for kvalitet, Region Syddanmark. 2 van der Kolk, B. A., McFarlane, A. C. & Weisaeth, L. (Ed.) (1996): Traumatic Stress. The Effects of Overwhelming Experience on Mind, Body, and Society. The Guildford Press, New York, London. 3 Således korresponderer DESNOS på flere punkter med ICD-10 diagnosen: Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. 4 MTV-rapporten omtaler de undersøgelser, der vedrører psykoterapeutiske metoder som psykosociale behandlingsmetoder. I OASIS ser vi dog psykosocial behandling og psykosocialt arbejde i en meget bredere og ofte tværfaglig kontekst. 5 Bisson, J., Andrew, M. (2008): Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (Review). The Cochrane Collaboration. 6 Drozdek, B. (1997): Follow-up study of concentration camp survivors from Bosnia-Herzegovina: Three years later. Journal of Nervous and Mental Disease; 185: Paunovic, N. & Öst, L. G. (2001): Cognitive-behavior therapy versus exposure therapy in the treatment of PTSD in refugees. Behaviour Research and Therapy. Vol. 39, pp Neuner, F., Schauer, M., Klaschik, C., Karunakara, U., & Elbert, T. (2004): A comparison of narrative exposure therapy, supportive counselling, and psychoeducation for treating posttraumatic stress disorder in an African refugee settlement. Journal of Consulting and Clinical Psychology. Vol. 72, no. 4, pp Ogden, P., Minton, K., & Pain, C. (2006): Trauma and the Body. W.W. Norton & Company, New York, London. 10 Birck, A. (2004): Symptomatik bei kriegs- und folterüberlebenden Flüchtlingen, mit und ohne Psychoterapie. Zeitschrift für klinische Psychologie und Psychoterapie. Vol. 33, no 2, pp Carlsson, J. M., Mortensen, E. L., & Kastrup, M. (2005): A follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidiciplinary treatment. Journal of Nervous and Mental Disease. 193(10): Carlsson, J: Mental Health Changes in Tortured Refugees Admitted to Multidisciplinary Treatment. Præsentation på konference dec. 2008: Rehabilitating Torture Survivors. RCT. 13 Norcross, J., Lambert, M.J. (2005): The Therapy Relationship. In: Norcross, J., Butler, L.E., Levant, R.F. (ed.): Evidence-based practice in mental health. Washington D.C.: American Psychological Association. 14 Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret (2004), side Luxenberg, T., Spinazzola, J., Hidalgo, J., Hunt, C., & van der Kolk, B. A. (2001): Complex Trauma and Disorders of Extreme Stress (DESNOS) Treatment, Part II. Directions in Psychiatry, 21, pp Long Island City, NY: The Hatherleigh Company, Ltd. 39

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual

Læs mere

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

EFFEKT? AF PETER BERLINER

EFFEKT? AF PETER BERLINER EFFEKT? AF PETER BERLINER 16 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2006 Hjælp til traumatiserede flygtninge Der mangler evidens for effekten af de behandlingstilbud, der gives til traumatiserede flygtninge. Peter Berliner

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Trondheim 26.-27. Oktober 2009 Ulrik Jørgensen, OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Hvem kan modtage hjælp? voksne og børn, som

Læs mere

En tidlig indsats ift traumatiserede flygtninge. Region Midtjyllands behandlingsmodel

En tidlig indsats ift traumatiserede flygtninge. Region Midtjyllands behandlingsmodel Behandling og dokumentation Diakonhøjskolen 2.december 2009 Annemarie Gottlieb, centerleder, cand.psych. Klinik for Traumatiserede Flygtninge Århus Universitetshospital, Risskov, afd. S En tidlig indsats

Læs mere

Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kort om PTSD og eksil Mit oplæg i overskrifter Hvor mange

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) - herunder traumatiserede flygtninge og torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark version 3, oktober 2011

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Nye veje i behandling af PTSD

Nye veje i behandling af PTSD Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Udrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for Flygtninge

Udrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for Flygtninge Udrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for Flygtninge Indhold Formålet med udrednings- og behandlingskoncept for sundhedspladserne på Rehabiliteringscenter for

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Sammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk

Sammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk Sammenfatning af MTV Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge regionsyddanmark.dk 4 5 6 7 14 18 20 21 23 Indhold Indledning Hvad er PTSD Følgesygdomme der knytter sig til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD

KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD KORT OVERVIEW Krisepsykologi og PTSD diagnosen vejen til psykotraumatologi Hvad er kompleks PTSD (K-PTSD) og hvordan adskiller det sig fra PTSD? Hvorfor er det nødvendigt

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed. National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Introduktion til MTV-rapporten

Introduktion til MTV-rapporten Introduktion til MTV-rapporten Behandling og rehabilitering af PTSD Post Traumatisk Stress Disorder regionsyddanmark.dk Hvad er en MTV og hvorfor lave den? Sundhedsstyrelsen definerer en MTV (medicinsk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams

Udbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Berit Matzen/Julia Egebæk Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Berit.Matzen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/7984 Telefon: 76631001 Dato: 29. juli

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

International Classification of Functioning Disability and Health (ICF)

International Classification of Functioning Disability and Health (ICF) International Classification of Functioning Disability and Health (ICF) Fælles projekt for 7 danske rehabiliteringscentre Annemarie Gottlieb Centerleder, cand. psych, RCT Midtjylland Hvorfor ICF? Traumatiserede

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Den foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Den foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Den foretrukne viden Den positivistiske forskning har tilsyneladende taget patent på begrebet evidensbaseret praksis. En psykolog og en børne- og ungdomspsykiater tilbyder andre konstruktioner om ADHD,

Læs mere