Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession"

Transkript

1 årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC

2 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Indhold Forfattere: Lektor, ph.d. Bodil Nielsen og adjunkt Lars Christensen Redaktion: Forlaget UCC Grafisk tilrettelæggelse: Kontur-design, Karin Friis Hansen Omslag: Kontur-design, Karin Friis Hansen Trykker: Eks-skolens trykkeri Forlaget UCC, København udgave 1. oplag Kontakt: ISBN Forord 4 Baggrund 6 Læreruddannelsen 10 Resultater vedrørende læreruddannelsen 14 Besvarelse og bearbejdelse 15 Resumé 16 Centrale lærerkompetencer 22 Anbefalinger 26 A. Valg og fravalg 35 B. Forestillinger om lærerarbejde og elever 55 C. Påvirkninger 72 D. Forventninger til uddannelsens fag 80 E. Forventninger til uddannelsen i øvrigt 96 Pædagoguddannelsen 105 Pædagoguddannelsen besvarelse og bearbejdelse 108 Opsamling - anbefalinger og indsatsområder 110 Begrundelser for valg og fravalg af uddannelse 113 Uddannelse til noget særligt at arbejde med mennesker og gøre en forskel 115 Kendskab til og opfattelse af profession, institutioner og pædagogens arbejde 119 Forventninger til uddannelse, undervisere og fag 127 Omverdenens syn på pædagogens opgave, rolle og ansvar 136 Konsekvenser for uddannelsens indhold 137 Bilag 140

3 om pædagoguddannelsen som Lars Christensen er forfatter til. I hver af de to dele kan man finde et resumé af undersøgelsens resultater og de anbefalinger de giver anledning til. Desuden er der uddybende afsnit om hvad studerendes svar på de forskellige spørgsmål viser. Forord Professionshøjskolen UCC iværksatte i august 2007 en undersøgelse af studerende på 1. årgang på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen: deres begrundelser for valg af uddannelse, deres forestillinger om den professionelles arbejde og deres forventninger til uddannelsen og uddannelsesstedet. Undersøgelsen følges op i Der er flere mål med undersøgelsen. Rapporten er til brug for undervisere og ledere i professionsuddannelserne, politikere der skaber rammer for uddannelsernes udvikling, og andre der er interesserede i unges møde med en professionsuddannelse. I 2008 gennemføres for det første en tilsvarende undersøgelse af et større antal studerende på 1. årgang i læreruddannelsen og pædagoguddannelsen på de samme områder som undersøgelsen af årgang 2007 omfattede. For det andet gennemføres en opfølgende undersøgelse af et mindre antal studerende der nu er på 2. årgang, og som var blandt dem der indgik i undersøgelsen i De bliver spurgt om hvilke forestillinger de har om den professionelles arbejde efter et år i uddannelsen, og hvordan de vurderer uddannelsens fag og uddannelsesstedet i forhold til deres forventninger og behov. Resultaterne skal først og fremmest bruges i den løbende udvikling af de to professionsuddannelser med sigte på at uddannelserne giver de studerende de bedst mulige betingelser for at tilegne sig centrale professionskompetencer. En væsentlig forudsætning for at udvikle uddannelserne er indsigt i de forestillinger og forventninger de studerende kommer med, sådan at undervisning i uddannelsernes forskellige fag kan tage udgangspunkt i hvor de studerende er og bringe dem videre. Resultaterne skal indgå i planlægningen af hvordan man bedst orienterer om de to grunduddannelser til unge uddannelsessøgende. Undersøgelsen viser ikke hvad der kunne have fået unge der overvejede, men fravalgte en af de to uddannelser, til at vælge anderledes, men de træk ved uddannelsen og professionen som får nogle unge til at vælge læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen, kan påvirke flere unges overvejelser om uddannelsesvalg hvis de står tydeligt i en orientering. Resultaterne skal desuden indgå i bestræbelserne på at nedbringe frafald undervejs i uddannelsen pga. at studerende oplever afstand i stedet for forbindelse til deres forventninger og forestillinger, bliver for usikre på egne kompetencer eller frustrerede over vanskeligheder hvor handlemulighederne ikke er blevet tydelige. Bodil Nielsen har været projektleder og har forestået undersøgelsen på lærerområdet, Lars Christensen har forestået undersøgelsen på pædagogområdet. Denne rapport består af to dele, en del om læreruddannelsen som Bodil Nielsen er forfatter til, og en del

4 i forståelsen af professionen og udviklingen af kompetencer. Uden indsigt i de studerendes forestillinger og grunde kan man i uddannelsernes forskellige fag komme til at lade vejen begynde et andet sted end hvor de studerende er. Det gør det sværere for de studerende at se hvordan de hver især kommer videre mod det som er nødvendigt for at varetage den professionelles opgaver, og gør valget af en helt anden vej mere nærliggende. Baggrund Svar på skemaer og interviewspørgsmål Undersøgelsen omfatter dels et spørgeskema (se bilag 1 og 2) som et antal studerende på 1. årgang i læreruddannelsen og pædagoguddannelsen besvarede kort tid efter efterårssemestrets begyndelse i 2007, dog for nogle pædagogstuderendes vedkommende ved deres studiestart i forårssemestret Desuden er der optaget semistrukturerede interview med et mindre antal studerende med udgangspunkt i de samme hovedspørgsmål som på spørgeskemaet: Begrundelser for valg af uddannelse, forestillinger om den professionelles arbejde og forventninger til uddannelsens fag og uddannelsesstedet. Fra lærerstuderende på tre læreruddannelsessteder foreligger der i alt 207 spørgeskemabesvarelser som der redegøres for i denne rapport. Desuden foreligger der et antal interview som er indgået som baggrund for bearbejdelsen, men som ikke behandles i denne sammenhæng. Hvad angår pædagogstuderende redegøres der samlet for resultater fra otte interview og i alt 42 spørgeskemabesvarelser. I rapportens to hoveddele om henholdsvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen redegøres der for hvordan materialet er bearbejdet. Udvikling og attraktivitet Indsigt i de studerendes grunde, forestillinger og forventninger skal bruges i udvikling af uddannelserne. En læreruddannelse og en pædagoguddannelse, i det hele taget en professionsuddannelse, skal have som mål at de studerende tilegner sig centrale professionskompetencer. For at tilrettelægge vejen dertil bedst muligt er det vigtigt at vide hvor udgangspunktet er: Hvilke grunde har de studerende til at vælge uddannelsen og professionen, og hvilke forestillinger har de om den professionelles arbejde. De grunde og forestillinger skal være udgangspunktet, direkte eller indirekte, når undervisere i uddannelsens forskellige fag støtter og udfordrer de studerende til at komme videre De studerendes forventninger til en uddannelses forskellige fag og til uddannelsesstedet skal ikke nødvendigvis alle imødekommes, men det kan have positiv betydning for studerendes uddannelsesforløb at man på uddannelsesstedet tager udgangspunkt i deres forventninger og forklarer hvorfor man forsøger at indfri nogle forventninger, hvorfor andre ikke kan eller skal indfries, og også hvorfor dele de ikke har udtrykt forventninger om, er centrale dele af en professionsuddannelse. Det er i det hele taget vigtigt at have indtryk af hvad de studerende allerede er motiverede for, og hvad der nok skal gøres en indsats for at motivere dem for for at gøre vejen mod centrale professionskompetencer både farbar og spændende. Indsigt i de studerendes grunde, forestillinger og forventninger skal bruges i udforskningen af hvad der gør uddannelserne attraktive. En undersøgelse som denne viser ikke hvad der har fået unge uddannelsessøgende til at overveje, men alligevel fravælge en af de to uddannelser, men den viser hvad der har været attraktivt for nogle unge, og disse forhold ved uddannelse og profession kan man sikre sig bliver kendte blandt uddannelsessøgende. Undersøgelsen skal også bruges i bestræbelserne på at mindske frafald. Både uddannelsen og professionens praksis kan vise sig at være en del anderledes end den studerendes forestillinger, så meget anderledes at de studerende overvejer at stoppe. For nogle studerende er det en god beslutning, og en anden uddannelse kan vise sig at passe bedre. For andre studerende er det en dårlig beslutning som måske kan forhindres hvis uddannelsesstedet kender de studerendes grunde og forestillinger og tager udgangspunkt i dem. Uddannelsesstedet skal vise de studerende et nuanceret og realistisk billede af professionen, men det skal forbindes med det billede de studerende har af professionen, som i mange tilfælde vil være et stærkt billede fordi de har det fra nærtståendes fortællinger eller egen erfaring. Ellers bliver der for langt mellem det der var vigtige grunde til at vælge uddannelsen, og det der lægges vægt på i fagene. Uddannelsesstedet skal gøre noget ud af at vise de studerende hvordan de gradvis kan udvikle professionelle kompetencer også på de områder hvor de forventer det bliver svært, og støtte dem i at se hvordan den professionelles praksis alligevel er både givende og overkommelig selvom den ikke helt er som de forestillede sig.

5 Baggrund for spørgsmål De tre hovedområder indgår i såvel spørgeskema som interviewguide med en række underspørgsmål. Områder og spørgsmål er som nævnt valgt med henblik på at det indblik svarene giver, kan anvendes af forskellige parter i forbindelse med udvikling af uddannelserne som helhed og af undervisere i uddannelsernes forskellige fag i forbindelse med tilrettelæggelse af den konkrete undervisning/vejledning på uddannelsesstederne. Desuden er områder og spørgsmål valgt med henblik på at undersøgelsens resultater kan bruges i forbindelse med analyser af attraktivitet og frafald. Begrundelserne for valgene er bl.a. følgende: Valg af uddannelse Indsigt i studerendes begrundelser for valg af uddannelse kan bruges i forbindelse med tilrettelæggelse af orienteringsmateriale, orienteringsmøder o.l. for de næste årgange af unge der overvejer at søge ind på uddannelsen. Det som ét år har gjort en uddannelse attraktiv for nogle unge, vil formentlig også være noget af det der gør en uddannelse attraktiv for de næste årgange. De studerendes begrundelser for at vælge uddannelsen kan desuden bidrage til at belyse hvilke dele af uddannelsen og professionen de på forhånd er interesserede i og opmærksomme på, og hvilke de ser ud til på forhånd at være mindre interesserede i og måske også mindre opmærksomme på. Den indsigt i hvor der er motivation, og hvor der nok skal gøres en indsats for at skabe den, kan bruges såvel i tilrettelæggelsen af nye studerendes introduktion til uddannelsen som i tilrettelæggelsen af undervisningens forskellige fag. Tilsvarende gælder indsigt i hvilke erfaringer de studerende har med professionslignende arbejde, og kendskab til personer i professionen. har både gået i og arbejdet i en børneinstitution. Desuden har mange af de studerende lærere og pædagoger blandt deres familie og venner. Det billede de dermed har dannet sig, har for nogles vedkommende påvirket deres valg af uddannelse, og for alle er det en væsentlig del af deres forudsætninger når de går i gang med uddannelsens forskellige fag. Nogle ved meget, andre kun lidt. Nogle har et forholdsvis nuanceret billede, andre måske et snævert eller misvisende billede. Med en gruppe spørgsmål bliver de studerende spurgt om deres opfattelse af den professionelles rolle, relationer og opgaver og om hvad de opfatter som nødvendige kompetencer. De studerendes professionsopfattelse kan vise hvor der er behov for at supplere, nuancere og i nogle tilfælde korrigere, når man i uddannelsens løb arbejder videre med fordybelse i hvordan man kan opfatte den professionelles rolle, relationer og opgaver. Det er bl.a. vigtigt at have indblik i de studerendes professionsopfattelse når man i de forskellige fag forbereder og efterbehandler praktik hvor de studerende møder professionelle der kan have andre opfattelser, og hvor de selv skal vurdere hvordan egen opfattelse og egen praksis hænger sammen. Der er desuden spørgsmål om de studerendes forventninger til hvad de vil have let/ svært ved i uddannelsen. Svarene herfra vil kunne anvendes af undervisere i alle uddannelsens fag, men også i forbindelse med analyse af hvad frafald kan skyldes. Svar på en anden gruppe spørgsmål skal give indsigt i hvordan de studerende opfatter de brugere som den professionelle skal arbejde med, og hvad de studerende mener har påvirket deres opfattelse. Disse svar kan tilsvarende danne udgangspunkt for at de studerende i uddannelsens forskellige fag udvikler og nuancerer deres opfattelse af brugerne. Det kan desuden give yderligere indblik i hvad de opfatter som let/svært, og dermed bedre baggrund for vejledning i forbindelse med specielt praktikperioder. Uanset at begge uddannelser er tydeligt professionsrettede, er det hensigtsmæssigt at vide hvad de studerende forestiller sig at bruge uddannelsen til. Dermed kan man få et indblik i spredningen i de studerendes begrundelser for at indgå i den professionsrettede undervisning, et indblik som bl.a. kan bruges i tilrettelæggelsen af undervisning/ vejledning. Indsigt i de studerendes begrundelser kan desuden indgå når studerendes tilfredshed med og fastholdelse af uddannelsesforløbet eller utilfredshed/frafald skal analyseres. Forventninger til uddannelsen og uddannelsesstedet De studerendes forventninger til uddannelsens forskellige fag og uddannelsesstedet kan vise noget om hvad der kan gøre et konkret uddannelsesforløb og et uddannelsessted attraktivt for de studerende og indirekte hvad der kan gøre det mere attraktivt at søge væk. De studerendes forventninger til samarbejde, studiemiljø og vejledning kan være udtryk for behov og ønsker der er afgørende for de studerendes valg og fravalg af uddannelsen og uddannelsesstedet. Professionen, brugere og institutioner Når studerende går i gang med læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen har de et billede af professionen og de institutioner den udøves i. Alle har gået i skole, og mange

6 Læreruddannelsen Bodil Nielsen

7 Indhold Resultater vedrørende læreruddannelsen 14 Besvarelse og bearbejdelse 15 Resumé 16 Centrale lærerkompetencer 22 Studerendes svar i forhold til centrale lærerkompetencer 22 Studerendes svar i forhold til linjefagskompetencer 24 Vejen fra udgangspunktet frem mod målene 26 Anbefalinger 26 En uddannelse valgt på trods 26 Orientering til uddannelsessøgende 27 Undervisning i uddannelsens fag 30 A. Valg og fravalg 35 Valg af uddannelse 35 At præge, forme o.l. 35 At lære fra sig og give andre viden 37 Et valg af mange muligheder 37 Andre begrundelser 38 Overvejelser om andre uddannelser 38 Universitetsuddannelser 38 Pædagoguddannelsen 40 Andre uddannelser 40 Det uddannelsen skal bruges til 40 Det almindelige og det særlige 41 Bredde og valgmuligheder på flere planer 42 Præge og forme 42 Skolen til at starte med måske 43 Valg af linjefag og aldersspecialisering 43 Interesse m.m. 43 Aldersspecialisering 44 Vurdering af egne evner 45 Foretrukne elevgrupper 45 Interesseområder inden for fag 46 De ældste et sikkert valg 46 Kendskab til undervisning 47 Erfaringer med undervisning eller lignende 47 Kendskab til personer der underviser 48 Valg og fravalg kommentarer og perspektiver 49 B. Forestillinger om lærerarbejde og elever 55 Det vigtigste ved en lærers forhold til eleverne 55 Respekt, tillid og tryghed 55 Nærhed og distance venskab og autoritet 56 Kendskab til den enkelte elev 56 Lærerens vigtigste opgaver 57 At formidle og gøre spændende 57 Opdragelse og tryghed i klassen 58 Præge og ruste til fremtiden 59 Forskellige perspektiver 60 Forestillinger om hvordan man lærer det en lærer skal kunne 60 Teori og praksis 60 Praksis 62 Den rette indstilling 62 Det givende og det frustrerende ved arbejdet som lærer 63 Det givende 63 Udvikling hos eleverne 63 At være en person med betydning for andre 64 Det frustrerende 65 Forestillinger om elever i skolen i dag 67 Spændende og besværlige 67 Positive eller neutrale 68 Manglende respekt og opdragelse 68 Elever der har det svært 68 Forestillinger om lærerarbejde og elever - kommentarer og perspektiver 69 C. Påvirkninger 72 Påvirkning af opfattelse af elever 72 Indtryk fra den offentlige debat 74 Manglende værdsættelse 74 Dårlige muligheder for at gøre det for eleverne man gerne vil 76 Arbejdsvilkår og løn 76 Politikernes dårlige styring 76 Forældre og elever 77 Mangel på studerende og færdige lærere 77 Det negative og det positive 78 Lærerstuderende alligevel 78 Påvirkninger kommentarer og perspektiver 79 D. Forventninger til uddannelsens fag 80 Let og svært i linjefag og pædagogiskefag 80 Egne reaktioner 82 Forventninger til linjefagsundervisningen 82 Faglighed og sikkerhed i det man skal undervise i 82 At lære at lære fra sig 83 Forventninger til de pædagogiske fag 84 De nødvendige redskaber 84 Formidle viden 86 Pædagogisk forståelse 86 Let og svært i praktikken 87 At være på 88 Det lette 88 Det svære 89 Forventninger til faget praktik 90 Afprøve redskaber 90 Egen person i lærerrollen 91 Indblik i skolen og lærerens arbejde 92 Forventninger til uddannelsens fag kommentarer og perspektiver 93 E. Forventninger til uddannelsen i øvrigt 96 Forventninger til samarbejde med andre studerende 96 Engagement, arbejdsindsats og faglighed 96 Det sociale 97 Vigtigt for et godt studiemiljø 97 Det sociale 98 Holdningen 98 Det faglige 99 Forventninger til vejledning 99 Vejledningens indhold 100 Forventninger til uddannelsen i øvrigt kommentarer og perspektiver Læreruddannelsen 13

8 Besvarelse og bearbejdelse Resultater vedrørende læreruddannelsen Denne første del af rapporten omhandler resultater fra undersøgelsen af lærerstuderende på 1. årgang august Den er opbygget på følgende måde: Det første afsnit giver oplysninger om besvarelser og bearbejdelse. De næste sider giver et resumé af undersøgelsens resultater. Hovedtendenser i de studerendes svar ses i forhold til en opstilling af centrale lærerkompetencer. I forlængelse af det følger de anbefalinger undersøgelsen giver anledning til. Derefter uddybes undersøgelsens resultater i fem kapitler hvor svarenes fordeling på forskellige kategorier vises, og hvor der bringes korte citater fra de studerendes besvarelser: Valg og fravalg af uddannelse Forestillinger om lærerarbejde og elever Påvirkninger af opfattelse af elever og lærerarbejde Forventninger til uddannelsens fag Forventninger til uddannelsen i øvrigt Opdelingen i kapitler og kapitlernes rækkefølge svarer i hovedtræk til opdeling og rækkefølge af spørgsmål til de studerende. I forbindelse med de fem kapitler kommenteres resultaterne. For det første kommenteres hvilken betydning tendenser i de studerendes svar kan have for uddannelsens attraktivitet, for det andet hvilken betydning de kan have for tilrettelæggelsen af uddannelsen som helhed og undervisningen i uddannelsens forskellige fag. De lærerstuderende blev bedt om at svare på spørgsmål inden for fire hovedområder: Valg af uddannelse, Lærerens arbejde, Elever og skole og Forventninger til uddannelsesstedet (se bilag 1). Alle spørgsmål var åbne spørgsmål som de studerende selv skulle formulere et svar på, og som de selv kunne vælge om de ville svare kort eller langt på. I ingen tilfælde skulle de studerende vælge mellem svarmuligheder. De studerende havde adgang til spørgeskemaet i form af en fil med spørgsmålene som de kunne skrive deres svar ind i, og som de derefter sendte pr. mail til projektledelsen. I undersøgelsen indgår 166 svar fra studerende på N. Zahles Seminarium ud af en 1. årgang på 293 studerende. Her var der afsat tid i de studerendes introduktionsforløb til besvarelse, og de studerende kunne desuden fortsætte besvarelsen hjemme. Hovedparten af besvarelserne blev afleveret i løbet af seminariets introduktionsforløb, enkelte ugen efter. Desuden indgår 19 besvarelser fra studerende på Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS) ud af en årgang på i alt 180 studerende. Her blev de studerende orienteret om skemaerne cirka en uge efter studiestart, og de besvarede skemaerne hjemme i løbet af den følgende uge, altså semestrets anden uge. Fra Blaagaard Seminarium indgår 22 besvarelser fra en årgang på 268 studerende. De studerende besvarede skemaerne hjemme i løbet af de første to uger af semestret. I begge tilfælde er der tale om svar fra studerende fra forskellige hold, nemlig de studerende som valgte at følge seminariets opfordring til alle studerende om at besvare skemaet. Et mindre antal studerende er interviewet. Deres svar gennemgås ikke i denne rapport, men indgår i en senere rapport hvor også opfølgende interview med studerende fra årgang 2007, her 2. årgang, behandles. I det følgende gennemgås hovedtendenser i de i alt 207 studerendes besvarelser af spørgeskemaet. Materialet giver ikke grundlag for at pege på markante forskelle mellem studerende på de tre uddannelsessteder. Det er muligt at et større antal svar fra de to sidstnævnte uddannelsessteder havde vist forskelle, men de svar der foreligger, viser overvejende ligheder. De studerendes svar på hvert af spørgsmålene er bragt sammen og analyseret. Det har dannet grundlag for at opstille svarene i de kategorier der har vist sig i det konkrete materiale. I og med at de studerende selv har formuleret deres svar og ikke har skullet 14 Læreruddannelsen 15

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Valg af læremidler i læreruddannelsens praktik

Valg af læremidler i læreruddannelsens praktik rapport Valg af læremidler i læreruddannelsens praktik Red. Bodil Nielsen Forfattere: Thomas Ais Christensen Anders Gjesing Christina Hellensberg Joy Lieberkind Bodil Nielsen Helle Rodenberg Indhold Rapport:

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhold 1 Indledning... 3 Formål og fokus... 3 Design og indhold... 3 Distribution af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens population

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus

Læreruddannelsen i Århus Undervisningsmiljøvurdering 2010 Undersøgelse gennemført i studieåret 2009/2010 VIA University College Læreruddannelsen i Århus gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i efteråret

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Praktikevaluering. Sammenfatning med praktikledernes handleplan.

Praktikevaluering. Sammenfatning med praktikledernes handleplan. Praktikevaluering. Sammenfatning med praktikledernes handleplan. Læreruddannelsen på Fyn, Vedr. praktik jan.-feb., 2013. Evalueringerne er alle foretaget via survey spørgeskemaer i survey xact, målrettet

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn

Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Metode...4 Besvarelse fra de børn/unge der har benyttet Teaterskolen for Børn s fritidstilbud.5

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Var undervisningen faglig interessant? Set som helhed, hvad var fagets største styrke? Nævn gerne flere. Det høje faglige

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende

Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende Brændgårdskolen - som læreruddannelsessted Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende Velkommen til praktik her på Brændgårdskolen. Denne uddannelsesplan

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Rapport over evaluering af bachelorforløb 2013/14

Rapport over evaluering af bachelorforløb 2013/14 1 Læreruddannelsen på Fyn. Rapport over evaluering af bachelorforløbet 2013/14.KAAG august 2014 Rapport over evaluering af bachelorforløb 2013/14 Indhold Redegørelse for evalueringen... 1 Respondenter...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat:

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat: SUND fakultet Att.: Bodil Brander Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Niels Jernes Vej 12, A5 9220 Aalborg Øst Telefon: 9940 8008 Email: mk@hst.aau.dk www.smh.aau.dk Dato: 10-01-2017 Redegørelse

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

GVU på SOPU. GVU på SOPU starter med RKV. Social og sundhedshjælper: RKV forløb på 5 dage Pædagogisk assistent: RKV forløb på 10 dage

GVU på SOPU. GVU på SOPU starter med RKV. Social og sundhedshjælper: RKV forløb på 5 dage Pædagogisk assistent: RKV forløb på 10 dage RKV Uddannelsesplan, tilrettelæggelsesformen i dag Undervisningsmetoder Undervisningen, to faggrupper i samme lokale Fordele og ulemper ved turboforløb GVU på SOPU starter med RKV Social og sundhedshjælper:

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere