Parallelsproglighed i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parallelsproglighed i teori og praksis"

Transkript

1 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Parallelsproglighed i teori og praksis Af Jacob Thøgersen I Danmark har vi diskuteret parallelsproglighed siden Sprognævnets tidligere formand, Niels Davidsen-Nielsen, i 2002 introducerede begrebet i en dansk sammenhæng. Især i forbindelse med universiteternes brug af sprog hvor der siden 1990 erne har været en stadig stigende bekymring for at dansk skulle blive udsat for domænetab, altså miste terræn i forhold til engelsk. (Om begrebet domænetab, se Ole Ravnholts artikel i Nyt fra Sprognævnet 2008/2). Eller diskuteret er måske så meget sagt, for der har overalt i debatten været enighed om at parallelsproglighed var godt, og at det var noget universiteterne skulle have. På landets største universitet, Københavns, har det udmøntet sig i et decideret Parallelsprogscenter med det fulde navn Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Men hvad er denne parallelsproglighed for en størrelse? Og hvordan ser den ud? > En ting er i hvert fald tydelig: Parallelsprogsbegrebet bruges af forskellige personer om vidt forskellige ting. Da Davidsen-Nielsen introducerede begrebet, handlede det om at sikre brugen af dansk uden at forbyde brugen af engelsk: Det der i den nye sproglige situation er allervigtigst, er på en række områder at skabe parallelsproglighed mellem engelsk og dansk. Hvis vi ikke er villige til det, vil domæne efter domæne falde, og disse sproglige tab vil blive ledsaget af kundskabstab og uddybede sociale kløfter (Davidsen-Nielsen, 2008). En lignende brug af begrebet fandt man da Dansk Folkeparti i 2006 fremsatte et forslag til en lov der skulle: forpligte de videregående uddannelsesinstitutioner til at udforme undervisningsmateriale, ansættelsesvil-

2 kår og henvendelser (også) på dansk (Folketinget, 2008). I Københavns Universitets Destination Strategi for Københavns Universitet (Københavns Universitet, 2007a) er betydningen tilsyneladende næsten den modsatte. Her handler det om at sikre at information og kurser er tilgængelige på engelsk: I forbindelse med den øgede satsning på internationale uddannelser vil KU hurtigst muligt omsætte parallelsprogpolitikken til praksis, således at relevante materialer og kurser foreligger på engelsk (side 31). I KU s handleplan vejen mod 2012 finder man desuden: Udgangspunktet for sprogpolitikken er princippet om parallelsprog. Engelsk skal i stigende grad anvendes som undervisnings- og især lærebogssprog, hvor det er relevant i undervisningen, og som forskningens fremvoksende lingua franca. Det bør også sikres, at dansk opretholdes som et komplet funktionsdueligt sprog, også inden for videreudgående uddannelse og formidling af forskningens resultater (side 25). En grund til parallelsprogsbegrebets store succes kan være at begrebet fyldes med det indhold den talende ønsker at det skal have hvad enten den talende ønsker at øge udbuddet af engelsksprogede kurser, at mindske dem eller at øge dem samtidig med at dansk bevares som et komplet og funktionsdueligt sprog, hvordan det så end skal gøres. En afklaring af begreberne Jeg tror et første skridt i at afklare begreberne er at skelne mellem parallelsproglig praksis og parallelsproglig kompetence. Med parallelsproglig praksis mener jeg den situation at en institution bruger de respektive sprog (her: dansk og engelsk) mere eller mindre sideløbende. I praksis kan det fx betyde at et universitets hjemmeside, nyhedsbreve, ansættelseskontrakter osv. foreligger både på dansk og på engelsk. Med parallelsproglig kompetence mener jeg genrespecifik tosprogethed. Vi forventer at danske universitetsansatte kan udføre (de fleste af) deres jobfunktioner på både dansk og engelsk. Tilsvarende forventer vi at de kan formidle til den bredere befolkning, politikere, embedsmænd osv. på dansk. Det betyder ikke nødvendigvis at de kan håndtere alle sproglige situationer på engelsk (eller på dansk), eller for den sags skyld at de kan håndtere jobfunktionerne lige så godt på engelsk som på dansk. Men de kan varetage deres job. Vi kan sagtens forestille os en situation hvor de to former for parallelsproglighed findes samtidig. Det ville betyde at kommunikationen og sprogvalget var bestemt af situationen og modtagergruppen, og at uanset sprogvalget kunne alle deltage fordi alle har parallelsproglige kompetencer. Men i det øjeblik vi introducerer den internationale komponent, bliver billedet mere uklart. Københavns Universitet har for øjeblikket omkring 15 % internationale studerende og omkring 8 % internationale forskere. Nogle af disse er fra nabolandene og forstår måske dansk, men mange gør ikke. Hvad sker der nu med parallelsprogligheden på universiteterne når vi introducerer denne 2 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december

3 store, og stigende, internationale komponent? De internationale studerende og ansatte kan netop ikke forventes at have parallelsproglig kompetence. Dermed vokser kravet til universitetets parallelsproglige praksis. Internationale ansatte og studerende forventer helt berettiget må man tilføje at universitetet og dets øvrige ansatte henvender sig til dem på et sprog de forstår, i praksis engelsk. Kravet om parallelsproglighed i kommunikationen stiger altså når den parallelsproglige kompetence hos de ansatte falder. Man kan hævde at den simple parallelsprogssituation, hvor alle har parallelsprogskompetence, muliggør serielsproglighed, dvs. at man bruger det ene eller det andet sprog og skifter mellem de to. Derimod kræver den mere komplekse situation uden parallelsprogskompetencer netop en strengere styring af den parallelsproglige praksis, brugen af det ene og det andet sprog. Hvor man altså tidligere kunne forvente at alle kunne læse en tekst hvad enten den var på engelsk eller på dansk, kan man nu kun forvente at de kan læse den hvis den er på engelsk og på dansk eller i det mindste på engelsk. Dette er fordyrende og besværligt for danskere der skal skrive på to sprog, eller i praksis måske kun på et fremmedsprog, men det er praktisk muligt så længe vi diskuterer skriftsprog. Det er jo som regel muligt at have flere samtidige versioner af den samme tekst tilgængelige. Sagen bliver helt anderledes problematisk når vi inddrager talesprog. Her er det ikke længere muligt (i hvert fald ikke i praksis) at have paralleltekster på dansk og engelsk. Når rektor taler for universitetets ansatte, eller når en underviser står foran sine studerende, så taler de dansk eller engelsk, ikke de to sprog parallelt. Her bliver parallelsprogligheden for alvor sat på prøve, for her er ikke nogen simple løsninger. Tillad mig et tænkt hypotetisk men helt igennem realistisk eksempel fra universitetets hverdag: Et institut, X, skal holde et møde. Til mødet vil man fortælle kolleger hvad der sker på instituttet. Da X nyder en vis interesse fra universitetets ledelse og ansatte, vil man også fortælle disse hvad man laver. Samtidig vil man gerne invitere udenlandske kolleger som arbejder med samme område; dels fordi man er interesseret i deres nyeste arbejde, dels for at præsentere sit eget arbejde for dem; og ikke mindst fordi de udenlandske kollegers arbejde er interessant for de danske kolleger og universitetets ledelse. Instituttets område er nemlig et område som mange danskere interesserer sig for og har en holdning til. Institut X s ansatte er akademikere af den art som diskuterer hvad de gør og overvejer konsekvenserne af deres handlinger også på et så abstrakt plan som valget af sprog på deres møde. Hvad skal instituttet nu gøre? Ja, de udenlandske gæster skal selvfølgelig tale på engelsk, det er der ingen tvivl om. Men hvad med resten af mødet? Skal det gennemføres på engelsk? Argumenterne for dette er at det er spild at invitere udenlandske gæster, og så ikke kunne høre deres kommentarer fordi de ikke har forstået danskernes oplæg. Og i øvrigt er det da enormt uhøfligt at invitere gæster, for derefter at tiltale dem på et sprog de ikke forstår Eller skal de gennemføre mødet på dansk? De ansatte er alle vant til at tale engelsk, men de fleste må også > Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 3

4 indrømme at deres danske er bedre end deres engelske (undtagelsen er instituttets udenlandske ansatte). De ved også at størstedelen af tilhørerne vil være danske, og at de dermed vil få mindre ud af oplæggene hvis de er på engelsk og måske vil de også være mindre villige til selv at stille spørgsmål. Spørgsmålet kan på sæt og vis formuleres: Vil man ofre 100 % af forståelsen for 5 % af de tilstedeværende ved at tale dansk eller (lad os sige i gennemsnit) 10 % af forståelsen for 95 % af de tilstedeværende ved at tale engelsk? Og hvordan skal man afveje de 5 % udenlandske eksperter mod de 95 % blandede danske tilhørere? På vores fiktive idealinstitut X kunne løsningen være at indledningstalen og et foredrag som skønnes at være særligt interessant for de danske tilhørere, bliver afholdt på dansk, mens et andet foredrag som skønnes særligt interessant for de internationale gæster, bliver afholdt på engelsk. Da man jo også ønsker de internationale gæsters kommentarer til det dansksprogede foredrag, og da man gerne vil opfordre til en samlende debat mellem alle foredragsholdere, bliver dette foredrag suppleret med et engelsk resume. Omvendt formodes alle tilstedeværende danskere at forstå nok engelsk til at et resume på dansk af de engelske foredrag ikke vil give mening. Danskernes problem med engelsk er ikke at forstå de overordnede hovedlinjer, men at forstå og formulere de fine detaljer. For at vende tilbage til ligningen valgte man altså i det engelsksprogede foredrag en 90 % for alle tilstedeværende-strategi, og for det dansksprogede en 100 % for de 95 % og 50 % for de sidste-strategi. Dette skønnedes at være den bedste praktiske løsning. Og en løs- Jacob Thøgersen (f. 1975) er adjunkt ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet. ning der med passende forbehold ville kunne anbefales til andre. Men ét problem står tilbage at løse. Med den løsning der her er beskrevet, påhviler det nogle oplægsholdere, nemlig dem der holder oplæg på dansk, at skrive et resume på engelsk af en kvalitet så de udenlandske gæster kan deltage i en diskussion. De pålægger altså sig selv om ikke dobbeltarbejde, så i hvert fald et vist ekstraarbejde. Gøres denne praksis til en generel praksis på danske universiteter, står vi med en situation hvor parallelsproglighed betyder et ekstraarbejde som den der holder sit oplæg på engelsk, slipper for. Forskere er sikkert pligtopfyldende idealistiske mennesker, men de er også bare mennesker. I det her skitserede er incitamentet til at vælge engelsk klart. Der er intet der ansporer til parallelsproglighed på dansk. Hvis der skal gennemføres en parallelsproglighed på dansk for at øge befolkningens adgang til forskningsresultater og for at sikre at dansk bliver brugt som videnskabssprog, så må moralen af den lille historie ikke være: Parallelsproglighed? Det lyder som en god ide. Det gør du bare hvis du ikke har andet at lave. 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december

5 Litteratur Davidsen-Nielsen, Niels (2008): Parallelsproglighed - begrebets oprindelse, online-artikel på: (2. juli 2010). Folketinget (2008): Forslag til folketingsbeslutning om hævdelse af det danske sprog. Fsamling%2F20081%2Fbeslutningsforslag%2FB2 7%2Fsom_fremsat.htm&p=1 (2. juli 2010). Københavns Universitet (2007a): Destination Strategi for Københavns Universitet. (2. juli 2010). Københavns Universitet (2007b): KU s handleplan vejen mod (2. juli 2010). Ravnholt, Ole (2008): Domænetab, parallelsproglighed og engelske lån. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/2, s g Kluddermikkel, tudemarie, pernittengryn og brianfraktur Af Margrethe Heidemann Andersen Da socialdemokraten Sonja Mikkelsen var trafikminister i en periode i slutningen af 1990 erne, blev hun af medierne som ikke altid mente at hun opførte sig lige heldigt - kaldt Sonja Kluddermikkelsen. Denne vittighed beror på at man kan kalde en person der klumrer, for en kluddermikkel, og så ligger øgenavnet Kluddermikkelsen jo lige for. De fleste kender nok ordet kluddermikkel, men det er måske ikke alle der tænker over at ordet faktisk er sammensat af substantivet kludder og drengenavnet Mikkel. I Ordbog over det danske Sprog (ODS) (bind 1 (1918) - bind 27 (1954)) og i Retskrivningsordbogen (RO) (2001) findes der en række andre sammensætninger med navnet Mikkel, fx fedtemikkel, fjantemikkel, kluntemikkel, sjuskemikkel, somikkel og tudemikkel. De nævnte sammensætninger betegner personer der er fedtede (dvs. nærige), fjantede, kluntede, sjuskede, grisede (svinske) og tudevorne, og de har intet at gøre med om man hedder Mikkel eller ej faktisk behøver man slet ikke at være af hankøn. Man kan altså godt hedde Sonja og være en kluddermikkel! Hvad er det vi har at gøre med? Somikkel, tudemarie og vigtigpeter er sammensatte skældsord hvor førsteleddet udgøres af et substantiv (so), et verbum (tude) eller et adjektiv (vigtig), og andetleddet er et personnavn (her Mikkel, Marie og Peter). Som > nævnt i det ovenstående afsnit har andetleddet ikke noget med ens eget navn at gøre, Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 5

6 og det har heller ikke altid noget med ens køn at gøre. Det udgøres stort set altid af jævne og almindelige fornavne (jf. E. Gigas: Om dekorerede Fornavne paa dansk, tidsskriftet Dania, København, ), og funktionen er at udpege den som skældsordet rettes mod, som en der er svinsk/har let ved at tude/har lidt for høje tanker om sig selv. De fleste af skældsordene stammer fra det traditionelle landbosamfund. I dette samfund havde man fastlagte roller ift. ens køn og sociale status, og alle arbejdsprocesser fulgte fast indarbejdede mønstre som var effektive, men også krævede at man var opmærksom, omhyggelig og udholdende (jf. Viggo Sørensen og Nina K. Grøftehauge: Svinemikkel pilfinger luskebuks! Om en højfrekvent ordtype i Jysk Ordbog, Ord & Sag nr. 25). Der var hverken tid eller råd til fjantemikler eller kluddermikler, og skældsordene havde derfor en afrettende funktion: Det gjaldt om at puffe den formastelige på plads enten med grov hån eller godmodigt drilleri (Sørensen og Grøftehauge s. 40). Og det er derfor man aldrig finder positive forled i personbetegnelserne målet er at irettesætte, ikke at rose. Dovenlars, vigtigpeter og fjollefrederik Og hvem er det så man irettesætter? Ja, det er bl.a. personer der er dovne. En sådan person kan man også i dag kalde en dovenlars (eller dovenlas). Efterleddet er drengenavnet Lars, der ifølge ODS bruges som betegnelse for eller øgenavn til en person, især en ringe eller dum person. Lars indgår ifølge ODS også i personbetegnelserne dvaskelars og ballelars. Ballelars er ifølge ordbogen navnet på en forhærdet, dødsdømt forbryder der ikke ville indrømme sin skyld over for fængselspræsten. Samme præst udgav i 1861 pjecen Spildte Guds Ord paa Balle-Lars der så senere hen er blevet et udtryk for en person der er ganske uimodtagelig for fornuftgrunde eller åndelig påvirkning overhovedet (ODS). Udtrykket spildte Guds ord på Balle-Lars bliver ikke brugt meget i dag, og hvis det bruges, er der nok ikke mange der husker historien bag. I hvert fald var en journalist i Fyens Stiftstidende kommet til at skrive om noget at det var spildt mælk på Balle-Lars og som der står i samme avis 26. januar 2009 Det tyder på, at det er værd at genopfriske historien bag udtrykket Spildte Guds ord på Balle-Lars. I Gigas liste over dekorerede fornavne er Hans og Peter de mest produktive personnavne. Hans indgår i skældsord som storhans, tossehans, dvaskehans, smalhans og piphans hvoraf kun de to sidstnævnte stadigvæk bruges. Smalhans blev oprindeligt brugt om en mager person, men er i dag en spøgende betegnelse for fattigdom (jf. Politikens Nudansk Ordbog, 3. udg., 2005, der også oplyser at smalhans findes i den umiddelbart mere forståelige variant smalhals). Piphans blev egentlig brugt om en person med en tynd stemme, men i dag er det et almindeligt kælenavn til en (kanarie)fugl (jf. Gigas ). Peter optræder i velkendte eksempler som forsigtigpeter, luskepeter, vigtigpeter og kræsenpeter, evt. i varianterne forsigtigper, luskeper, vigtigper og kræsenper, der alle bruges i dag. Andre eksempler, der ikke længere bruges, er snøvleper og gnieper. Det sidste eksempel der skal nævnes her, er sammensætninger der indeholder drengenavnet Frederik, fx bondefrederik og fjollefrederik. Bondefrederik er et skældsord der 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december

7 tidligere blev brugt om en bonde eller en bondeagtig person. Frederik optræder også i fjollefrederik (om en person der er fjollet), et udtryk der stadig er i brug, jf. følgende kommentar fra http.dindebat.dk (besøgt juni 2010): Jeg synes DR1 skal sende hullet i jorden med Nulle og den anden fjollefrederik. Pralesidse, somalene og sjuskedorte Langt størstedelen af de nedsættende personbetegnelser indeholder et drengenavn, men der findes også eksempler med pigenavne. De mest almindelige pigenavne er her Sidse, Mette, Maren, Malene og Dorte. Sidse indgår i betegnelser som sjuskesidse, pralesidse, sladresidse og klynkesidse der alle findes i ODS, men som stort set ikke bruges mere. Mette indgår i sjuskemette og Maren i sladremaren, men heller ingen af de to betegnelser bruges mere. Malene indgår i en hel række af sammensætninger fx klattemalene, klodsmalene, klynkemalene, somalene og sjuskemalene. Ingen af de nævnte sammensætninger bruges i dag: Sjuskemalene findes dog i RO 01, men kommer formentlig ikke med i næste udgave af ordbogen. Dorte bruges i sammensætningen sjuskedorte der som den eneste stadigvæk er helt almindelig. I ODS står der at sjuskedorte bruges om en sjusket kvinde (og det er da nok også det almindeligste), men man kan også finde eksempler på at det bruges om mænd, jf. følgende kommentar om den mandlige belgiske tegner Hergé: Herge var en sjuskedorte hans albums var fyldt med fejl (www.seriejournalen.dk, besøgt juli 2010). Spørgejørgen og tudemarie En del af de nævnte eksempler på nedsættende personbetegnelser bruges ikke mere, og ordbøgerne indeholder mange flere eksempler på ubrugelige personbetegnelser. Men typen er dog stadigvæk produktiv. I nyere tid er der således kommet et par stykker til, nemlig spørgejørgen og tudemarie. Spørgejørgen stammer fra Kamma Laurents bog fra 1944 om den lille dreng der spørger så meget at han til sidst får en endefuld, mens tudemarie stammer fra Maria Andersens serie fra slutningen af 1930 erne om københavnerpigen Marie. Søgninger på nettet viser at der er en tendens til at begge betegnelser i enkelte tilfælde kan bruges om personer af begge køn, jf. de følgende citater: Sofie er blevet en rigtig spørgejørgen, hun er begyndt at sige hvorfor efter hver sætning (www.karinsofie.familiealbummet.dk, besøgt juni 2010) og I ved jo, han er en tudemarie (www. divxtitles.com, besøgt juni 2010). Det ser dog ud til at det mest almindelige er at bruge tudemarie om kvinder (mænd kan så passende være tudemikler). Omvendte eksempler: Pernittengryn og brianfraktur Der findes også enkelte omvendte eksempler på nedsættende personbetegnelser hvor personnavnet er førsteled og ikke andetled. Et velkendt eksempel er pernittengryn der egentlig består af personnavnet Per + nittengryn. Pernittengryn var, ifølge H.F. Feilbergs Ordbog over jyske Almuesmål København, , en person (kaldet Bitte Per) som på et tidspunkt da der var hungersnød i Norge (under Napoleonskrigene ), solgte 19 gryn for en skilling og derfor fik navnet Pernittengryn. Pernittengryn er i dag blot en betegnelse for en meget nøjeregnen de > Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 7

8 person der lægger (overdrevent) megen vægt på petitesser og detaljer (Den Danske Ordbog, bind 4, 2005). Sørensen og Grøftehauge skriver (s. 25) at den form hvor personnavnet er førsteled, er en ret sjælden type, og i den sammenhæng er det interessant at der er kommet nogle helt nye eksempler til, nemlig brianbil, brianfraktur og connieknogle. Her er der dog ikke tale om personbetegnelser (som kluddermikkel, tudemarie og pernittengryn), men om almindelige substantiver hvortil der er knyttet et personnavn, her med negativt ladede associationer. Både Brian og Connie er i dag navne der er for stærkt nedadgående i popularitet. Således var der i 2008 kun ét barn der fik navnet Brian (mod 325 i 1986), mens ingen piger har fået navnet Connie siden 2004 (ifølge Danmarks Statistik (www.dst.dk)). Og det kan ikke undre når man læser et citat som dette fra : Drengenavnet Brian har igennem en del år været tilknyttet ungersvende, der kører rigeligt friskt rundt i biler, som har fået tilsat det halve af thansen produktudbud. Kvinderne har fået navnet Connie vedhæftet, når hjernen er blevet forskånet for at tage med ud at køre! Også de substantiver der er knyttet sammen med personnavnene Brian og Connie, er negativt ladede. En brianfraktur er således ifølge Politikens Slangordbog, 6. udg., 2001, skadestueslang for en brækket knogle i mellemhånden efter et slagsmål, og en brianbil er en (gammel) bil med en masse smart udstyr. Faktisk kan man også tale om en Brian, der ifølge Slangordbogen bl.a. kan bruges om en problemelev i skolen eller om en ung, formodet kommende social taber. Connie bruges i sammensætningen connieknogle (om en mo- Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er forsker i Dansk Sprognævn biltelefon) og kan ligesom Brian bruges som en nedsættende personbetegnelse. Connie er således igen ifølge Slangordbogen - en nedsættende personbetegnelse for en kvinde som i udtrykket hun er bare en rigtig Connie. Men måske er bøtten ved at vende i hvert fald kunne man i metroxpress d læse at musikerne Simon Kvamm og Peter Sommer har dannet en ny duo. Samarbejdet beskriver de selv som om de har fundet en, der forstår, hvordan det var at være en blød Brian. Og en blød brian det er vel ikke så tosset endda? De nævnte eksempler på nedsættende personbetegnelser siger noget om hvilke egenskaber vi ikke bryder os om. Det er gerne noget med at være griset, doven, sjusket eller tudevorn eller måske blot lidt for fjantet. Nogle af dem er ret nedsættende, fx svinemikkel, somalene og luskepeter, andre er mere milde, fx fjollefrederik, fjantemikkel og kræsenpeter. Mange af personbetegnelserne er gledet ud af rigssproget og findes blot i ordbøgerne - andre er ret nye, fx tudemarie og brianfraktur. Og så kan man i øvrigt undre sig over at der ikke findes lige så mange nedsættende personbetegnelser med kvindenavne som med mandenavne. Men det er vel fordi det ikke har været nødvendigt J g 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december

9 Spørgsmål og svar Gentagen eller gentagende S p ø r g s m å l : Jeg har en tekst hvor der står at hunden ved gentagen og vedvarende gøen forstyrrer. Kan gentagen her staves gentagne eller gentagende (og dermed blive parallelt med vedvarende), eller skal det være gentagen? S v a r : I din sætning skal der stå:.. ved gentagen og vedvarende gøen. Gentagen er her grundformen af adjektivet gentagen, jf. Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001). Det skal være i singularis fordi gøen er singularis. Det fremgår af Retskrivningsordbogen at verbet gentage har præteritum participiumsformen gentagen, og at denne præteritum participium bøjes gentagne, jf. 31, fx i flertal: gentagne gange, og i bestemt form: den gentagne gøen. En evt. præsens participiumsform ville blive stavet gentagende. Formen gentagende er sjælden fordi gentage normalt forekommer i konstruktioner som nogen gentager noget, hvilket forhindrer den omskrivning som fx bruges i Håndbog i Nudansk til at skelne mellem præsens og præteritum participium. Der står Præsens participium kan omskrives til en relativsætning med en præsensform (eller præteritumsform), eller med er ved at + en infinitiv, fx Et brændende hus = et hus der er ved at brænde/et hus der brænder (Håndbog i Nudansk, 5. udg., 2005, s. 479). Tilsvarende ville man kunne skrive en gentagende gøen, men man ville ikke kunne omskrive det til en gøen der er ved at gentage eller en gøen der gentager. Her vil man være nødt til at bruge en passiv form af verbet (blive gentaget, gentages). Det hænger sammen med at gentage kræver et objekt, altså nogen gentager noget. Den verbale brug af gentagen er ifølge Den Danske Ordbog sjælden. Stavemåden gentagende forekommer i avisdatabasen Infomedia. I en søgning fra perioden 2. juni 2008 til 2. juni 2010 var der 1639 eksempler på gentagende og eksempler på gentagne. En stikprøve i eksemplerne med gentagende viser at de fleste er eksempler på udtrykket gentagne gange eller gentagne tilfælde, altså adjektivet som fejlagtigt er stavet gentagende. IEM Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 9

10 Sølvbryllup 25 års registreret partnerskab Om nogle få år er det 25 år siden den første partnerskabslov blev vedtaget, og derfor er der jo par der snart skal fejre at de har levet sammen i registreret partnerskab i 25 år. Og nogle af dem har spurgt Sprognævnet om hvad man så skal kalde denne 25-års-fest. Sprognævnets bedste bud er at fejringen kan kaldes sølvbryllup, lige som fejringen af 25 års ægteskab. Ifølge Den Danske Ordbog (DDO) betyder ordet bryllup: vielsesceremoni og efterfølgende festlighed når to personer gifter sig, og sølvbryllup tilsvarende 25-års-dagen for et ægtepars bryllup [eller] fest der holdes i denne anledning. Registreret partnerskab (som kan findes under opslagsordet partnerskab) betyder ifølge DDO: formelt anerkendt, ægteskabslignende pagt mellem to personer af samme køn. Juridisk set er forskellene mellem ægteskab og registreret partnerskab ubetydelige, selv om der er to love. Den vigtigste forskel er at ægteskab indgås mellem personer af forskelligt køn og registreret partnerskab mellem personer af samme køn, mens de rettigheder og forpligtelser man får tildelt og påtager sig i forhold til hinanden og samfundet, stort set er de samme efter at reglerne om adoption og forældremyndighed blev ændret for nylig. En anden forskel er at ceremonien ved indgåelse af ægteskab kaldes vielse, og at den kan være borgerlig eller kirkelig, mens den ved indgåelse af registreret partnerskab kaldes registrering og kun kan være borgerlig. Man kan godt få en kirkelig velsignelse af partnerskabet oven i den borgerlige registrering og i øvrigt også af et borgerligt indgået ægteskab men den har ingen retsvirkning. I partnerskabsloven står der at ægteskabslovens bestemmelser om borgerlig vielse finder tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab, så ordet vielse kunne i og for sig godt anvendes om registreringen selv om partnerskabsloven ikke gør det. Ud fra det sproglige synspunkt er der den forskel at bryllup, vielse og ægteskab for de fleste har positive følelsesmæssige medbetydninger der går langt ud over det juridiske indhold, mens registrering og partnerskab mere lyder som en rent forretningsmæssig forbindelse, dvs. disse ord har ikke medbetydninger der går ud over det juridiske indhold, der jo er fælles for de to sæt af ord. Det er det der gør at sølvregistrering, sølvpartnerskab og lign. ikke rigtig dur i denne sammenhæng. Ordet bryllup har ingen juridisk status i ægteskabs- og partnerskabslovene, men det kunne, lige som vielse, finde tilsvarende anvendelse om registreringsceremonien og den tilhørende festlighed og sådan bruges det da også. En søgning på Infomedia (pressens artikeldatabase) viser at ordene og ordforbindelserne homoseksuelt bryllup, homobryllup, lesbisk bryllup og bøssebryllup tilsammen optræder ca. 200 gange i de seneste ti år, mens de tilsvarende med ordet vielse giver omkring 150 fund. Og sølvbryllup er jo den gængse betegnelse for fejringen af 25-års-bryllupsdage. Det må kunne bruges hvad enten partner- eller ægteskabet er homoseksuelt eller heteroseksuelt. OR 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december

11 E-sport S p ø r g s m å l : Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, esport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet defineret. S v a r : Ordet e-sport er ret nyt, og derfor kan det endnu ikke slås op i ordbøgerne. En beskrivelse af ordets betydning kunne måske lyde sådan: (tanke)sport der involverer spil mod et computerprogram (fx Tetris, SimCity, Pokémon) eller mod andre spillere ved hjælp af et computerprogram (fx Counterstrike, World of Warcraft) eller begge dele; spillet kan også indebære fysisk aktivitet, fx hvis man spiller simuleret tennis med særlige bevægelsessensorer eller andre specielle inputanordninger (fx Wii) anden end skakspilleren selv, fx i blindskak hvor man spiller uden spillebræt, men hvor evt. tilskuere jo godt kan have et bræt eller en computerskærm så de kan bevare overblikket. Nye ord i dansk (også på sproget. dk) daterer det til Men begrebet er betydelig ældre. Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog (ODS; også den på sproget. dk). ODS giver to betydningsbeskrivelser til ordet sport, én der svarer til DDO s, men også følgende, der har udgangspunkt i ordets oprindelige betydning i engelsk, tidsfordriv, adspredelse : legemlig ell. aandelig virksomhed, som man driver med særlig iver (forkærlighed), paa en (næsten) systematisk maade, vedholdende, for at kappes med andre, sætte rekord olgn. Den Danske Ordbog (DDO; se fx på sproget.dk) beskriver betydningen af ordet sport således: (konkurrencepræget) fysisk aktivitet el. spil der udøves enten individuelt el. i hold efter et bestemt sæt regler og ofte med brug af særligt udstyr og særlige redskaber Ordet tankesport er heller ikke gammelt i dansk. Det bruges om konkurrenceprægede spilleaktiviteter uden fysisk aktivitet, eller hvor konkurrencepræget ikke omfatter den fysiske aktivitet. Skakbrikker skal jo flyttes, men det er en tilfældig omstændighed, og det kunne i princippet godt gøres af en Og den giver et eksempel fra 1884, der viser at begrebet om tankesport ikke er meget nyt, selv om ordet er det: Der gives baade legemlig og aandelig Sport, og blandt de forskjellige Grene af den sidstnævnte Slags Sport maa vistnok Skakspillet betegnes som noget af det Bedste (Tidsskrift for Sport, 1884). E-sport er traditionelt en tankesport, men på det allerseneste er der også blevet markedsført spil der har den fysiske aktivitet i centrum. Derfor har jeg sat parentes om ordet tanke i (tanke)sport i mit forsøg på > Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 11

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Den festlige anledning

Den festlige anledning Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Substantivernes former

Substantivernes former Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere