Parallelsproglighed i teori og praksis
|
|
- Bodil Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Parallelsproglighed i teori og praksis Af Jacob Thøgersen I Danmark har vi diskuteret parallelsproglighed siden Sprognævnets tidligere formand, Niels Davidsen-Nielsen, i 2002 introducerede begrebet i en dansk sammenhæng. Især i forbindelse med universiteternes brug af sprog hvor der siden 1990 erne har været en stadig stigende bekymring for at dansk skulle blive udsat for domænetab, altså miste terræn i forhold til engelsk. (Om begrebet domænetab, se Ole Ravnholts artikel i Nyt fra Sprognævnet 2008/2). Eller diskuteret er måske så meget sagt, for der har overalt i debatten været enighed om at parallelsproglighed var godt, og at det var noget universiteterne skulle have. På landets største universitet, Københavns, har det udmøntet sig i et decideret Parallelsprogscenter med det fulde navn Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Men hvad er denne parallelsproglighed for en størrelse? Og hvordan ser den ud? > En ting er i hvert fald tydelig: Parallelsprogsbegrebet bruges af forskellige personer om vidt forskellige ting. Da Davidsen-Nielsen introducerede begrebet, handlede det om at sikre brugen af dansk uden at forbyde brugen af engelsk: Det der i den nye sproglige situation er allervigtigst, er på en række områder at skabe parallelsproglighed mellem engelsk og dansk. Hvis vi ikke er villige til det, vil domæne efter domæne falde, og disse sproglige tab vil blive ledsaget af kundskabstab og uddybede sociale kløfter (Davidsen-Nielsen, 2008). En lignende brug af begrebet fandt man da Dansk Folkeparti i 2006 fremsatte et forslag til en lov der skulle: forpligte de videregående uddannelsesinstitutioner til at udforme undervisningsmateriale, ansættelsesvil-
2 kår og henvendelser (også) på dansk (Folketinget, 2008). I Københavns Universitets Destination Strategi for Københavns Universitet (Københavns Universitet, 2007a) er betydningen tilsyneladende næsten den modsatte. Her handler det om at sikre at information og kurser er tilgængelige på engelsk: I forbindelse med den øgede satsning på internationale uddannelser vil KU hurtigst muligt omsætte parallelsprogpolitikken til praksis, således at relevante materialer og kurser foreligger på engelsk (side 31). I KU s handleplan vejen mod 2012 finder man desuden: Udgangspunktet for sprogpolitikken er princippet om parallelsprog. Engelsk skal i stigende grad anvendes som undervisnings- og især lærebogssprog, hvor det er relevant i undervisningen, og som forskningens fremvoksende lingua franca. Det bør også sikres, at dansk opretholdes som et komplet funktionsdueligt sprog, også inden for videreudgående uddannelse og formidling af forskningens resultater (side 25). En grund til parallelsprogsbegrebets store succes kan være at begrebet fyldes med det indhold den talende ønsker at det skal have hvad enten den talende ønsker at øge udbuddet af engelsksprogede kurser, at mindske dem eller at øge dem samtidig med at dansk bevares som et komplet og funktionsdueligt sprog, hvordan det så end skal gøres. En afklaring af begreberne Jeg tror et første skridt i at afklare begreberne er at skelne mellem parallelsproglig praksis og parallelsproglig kompetence. Med parallelsproglig praksis mener jeg den situation at en institution bruger de respektive sprog (her: dansk og engelsk) mere eller mindre sideløbende. I praksis kan det fx betyde at et universitets hjemmeside, nyhedsbreve, ansættelseskontrakter osv. foreligger både på dansk og på engelsk. Med parallelsproglig kompetence mener jeg genrespecifik tosprogethed. Vi forventer at danske universitetsansatte kan udføre (de fleste af) deres jobfunktioner på både dansk og engelsk. Tilsvarende forventer vi at de kan formidle til den bredere befolkning, politikere, embedsmænd osv. på dansk. Det betyder ikke nødvendigvis at de kan håndtere alle sproglige situationer på engelsk (eller på dansk), eller for den sags skyld at de kan håndtere jobfunktionerne lige så godt på engelsk som på dansk. Men de kan varetage deres job. Vi kan sagtens forestille os en situation hvor de to former for parallelsproglighed findes samtidig. Det ville betyde at kommunikationen og sprogvalget var bestemt af situationen og modtagergruppen, og at uanset sprogvalget kunne alle deltage fordi alle har parallelsproglige kompetencer. Men i det øjeblik vi introducerer den internationale komponent, bliver billedet mere uklart. Københavns Universitet har for øjeblikket omkring 15 % internationale studerende og omkring 8 % internationale forskere. Nogle af disse er fra nabolandene og forstår måske dansk, men mange gør ikke. Hvad sker der nu med parallelsprogligheden på universiteterne når vi introducerer denne 2 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december
3 store, og stigende, internationale komponent? De internationale studerende og ansatte kan netop ikke forventes at have parallelsproglig kompetence. Dermed vokser kravet til universitetets parallelsproglige praksis. Internationale ansatte og studerende forventer helt berettiget må man tilføje at universitetet og dets øvrige ansatte henvender sig til dem på et sprog de forstår, i praksis engelsk. Kravet om parallelsproglighed i kommunikationen stiger altså når den parallelsproglige kompetence hos de ansatte falder. Man kan hævde at den simple parallelsprogssituation, hvor alle har parallelsprogskompetence, muliggør serielsproglighed, dvs. at man bruger det ene eller det andet sprog og skifter mellem de to. Derimod kræver den mere komplekse situation uden parallelsprogskompetencer netop en strengere styring af den parallelsproglige praksis, brugen af det ene og det andet sprog. Hvor man altså tidligere kunne forvente at alle kunne læse en tekst hvad enten den var på engelsk eller på dansk, kan man nu kun forvente at de kan læse den hvis den er på engelsk og på dansk eller i det mindste på engelsk. Dette er fordyrende og besværligt for danskere der skal skrive på to sprog, eller i praksis måske kun på et fremmedsprog, men det er praktisk muligt så længe vi diskuterer skriftsprog. Det er jo som regel muligt at have flere samtidige versioner af den samme tekst tilgængelige. Sagen bliver helt anderledes problematisk når vi inddrager talesprog. Her er det ikke længere muligt (i hvert fald ikke i praksis) at have paralleltekster på dansk og engelsk. Når rektor taler for universitetets ansatte, eller når en underviser står foran sine studerende, så taler de dansk eller engelsk, ikke de to sprog parallelt. Her bliver parallelsprogligheden for alvor sat på prøve, for her er ikke nogen simple løsninger. Tillad mig et tænkt hypotetisk men helt igennem realistisk eksempel fra universitetets hverdag: Et institut, X, skal holde et møde. Til mødet vil man fortælle kolleger hvad der sker på instituttet. Da X nyder en vis interesse fra universitetets ledelse og ansatte, vil man også fortælle disse hvad man laver. Samtidig vil man gerne invitere udenlandske kolleger som arbejder med samme område; dels fordi man er interesseret i deres nyeste arbejde, dels for at præsentere sit eget arbejde for dem; og ikke mindst fordi de udenlandske kollegers arbejde er interessant for de danske kolleger og universitetets ledelse. Instituttets område er nemlig et område som mange danskere interesserer sig for og har en holdning til. Institut X s ansatte er akademikere af den art som diskuterer hvad de gør og overvejer konsekvenserne af deres handlinger også på et så abstrakt plan som valget af sprog på deres møde. Hvad skal instituttet nu gøre? Ja, de udenlandske gæster skal selvfølgelig tale på engelsk, det er der ingen tvivl om. Men hvad med resten af mødet? Skal det gennemføres på engelsk? Argumenterne for dette er at det er spild at invitere udenlandske gæster, og så ikke kunne høre deres kommentarer fordi de ikke har forstået danskernes oplæg. Og i øvrigt er det da enormt uhøfligt at invitere gæster, for derefter at tiltale dem på et sprog de ikke forstår Eller skal de gennemføre mødet på dansk? De ansatte er alle vant til at tale engelsk, men de fleste må også > Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 3
4 indrømme at deres danske er bedre end deres engelske (undtagelsen er instituttets udenlandske ansatte). De ved også at størstedelen af tilhørerne vil være danske, og at de dermed vil få mindre ud af oplæggene hvis de er på engelsk og måske vil de også være mindre villige til selv at stille spørgsmål. Spørgsmålet kan på sæt og vis formuleres: Vil man ofre 100 % af forståelsen for 5 % af de tilstedeværende ved at tale dansk eller (lad os sige i gennemsnit) 10 % af forståelsen for 95 % af de tilstedeværende ved at tale engelsk? Og hvordan skal man afveje de 5 % udenlandske eksperter mod de 95 % blandede danske tilhørere? På vores fiktive idealinstitut X kunne løsningen være at indledningstalen og et foredrag som skønnes at være særligt interessant for de danske tilhørere, bliver afholdt på dansk, mens et andet foredrag som skønnes særligt interessant for de internationale gæster, bliver afholdt på engelsk. Da man jo også ønsker de internationale gæsters kommentarer til det dansksprogede foredrag, og da man gerne vil opfordre til en samlende debat mellem alle foredragsholdere, bliver dette foredrag suppleret med et engelsk resume. Omvendt formodes alle tilstedeværende danskere at forstå nok engelsk til at et resume på dansk af de engelske foredrag ikke vil give mening. Danskernes problem med engelsk er ikke at forstå de overordnede hovedlinjer, men at forstå og formulere de fine detaljer. For at vende tilbage til ligningen valgte man altså i det engelsksprogede foredrag en 90 % for alle tilstedeværende-strategi, og for det dansksprogede en 100 % for de 95 % og 50 % for de sidste-strategi. Dette skønnedes at være den bedste praktiske løsning. Og en løs- Jacob Thøgersen (f. 1975) er adjunkt ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet. ning der med passende forbehold ville kunne anbefales til andre. Men ét problem står tilbage at løse. Med den løsning der her er beskrevet, påhviler det nogle oplægsholdere, nemlig dem der holder oplæg på dansk, at skrive et resume på engelsk af en kvalitet så de udenlandske gæster kan deltage i en diskussion. De pålægger altså sig selv om ikke dobbeltarbejde, så i hvert fald et vist ekstraarbejde. Gøres denne praksis til en generel praksis på danske universiteter, står vi med en situation hvor parallelsproglighed betyder et ekstraarbejde som den der holder sit oplæg på engelsk, slipper for. Forskere er sikkert pligtopfyldende idealistiske mennesker, men de er også bare mennesker. I det her skitserede er incitamentet til at vælge engelsk klart. Der er intet der ansporer til parallelsproglighed på dansk. Hvis der skal gennemføres en parallelsproglighed på dansk for at øge befolkningens adgang til forskningsresultater og for at sikre at dansk bliver brugt som videnskabssprog, så må moralen af den lille historie ikke være: Parallelsproglighed? Det lyder som en god ide. Det gør du bare hvis du ikke har andet at lave. 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december
5 Litteratur Davidsen-Nielsen, Niels (2008): Parallelsproglighed - begrebets oprindelse, online-artikel på: (2. juli 2010). Folketinget (2008): Forslag til folketingsbeslutning om hævdelse af det danske sprog. Fsamling%2F20081%2Fbeslutningsforslag%2FB2 7%2Fsom_fremsat.htm&p=1 (2. juli 2010). Københavns Universitet (2007a): Destination Strategi for Københavns Universitet. (2. juli 2010). Københavns Universitet (2007b): KU s handleplan vejen mod (2. juli 2010). Ravnholt, Ole (2008): Domænetab, parallelsproglighed og engelske lån. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/2, s g Kluddermikkel, tudemarie, pernittengryn og brianfraktur Af Margrethe Heidemann Andersen Da socialdemokraten Sonja Mikkelsen var trafikminister i en periode i slutningen af 1990 erne, blev hun af medierne som ikke altid mente at hun opførte sig lige heldigt - kaldt Sonja Kluddermikkelsen. Denne vittighed beror på at man kan kalde en person der klumrer, for en kluddermikkel, og så ligger øgenavnet Kluddermikkelsen jo lige for. De fleste kender nok ordet kluddermikkel, men det er måske ikke alle der tænker over at ordet faktisk er sammensat af substantivet kludder og drengenavnet Mikkel. I Ordbog over det danske Sprog (ODS) (bind 1 (1918) - bind 27 (1954)) og i Retskrivningsordbogen (RO) (2001) findes der en række andre sammensætninger med navnet Mikkel, fx fedtemikkel, fjantemikkel, kluntemikkel, sjuskemikkel, somikkel og tudemikkel. De nævnte sammensætninger betegner personer der er fedtede (dvs. nærige), fjantede, kluntede, sjuskede, grisede (svinske) og tudevorne, og de har intet at gøre med om man hedder Mikkel eller ej faktisk behøver man slet ikke at være af hankøn. Man kan altså godt hedde Sonja og være en kluddermikkel! Hvad er det vi har at gøre med? Somikkel, tudemarie og vigtigpeter er sammensatte skældsord hvor førsteleddet udgøres af et substantiv (so), et verbum (tude) eller et adjektiv (vigtig), og andetleddet er et personnavn (her Mikkel, Marie og Peter). Som > nævnt i det ovenstående afsnit har andetleddet ikke noget med ens eget navn at gøre, Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 5
6 og det har heller ikke altid noget med ens køn at gøre. Det udgøres stort set altid af jævne og almindelige fornavne (jf. E. Gigas: Om dekorerede Fornavne paa dansk, tidsskriftet Dania, København, ), og funktionen er at udpege den som skældsordet rettes mod, som en der er svinsk/har let ved at tude/har lidt for høje tanker om sig selv. De fleste af skældsordene stammer fra det traditionelle landbosamfund. I dette samfund havde man fastlagte roller ift. ens køn og sociale status, og alle arbejdsprocesser fulgte fast indarbejdede mønstre som var effektive, men også krævede at man var opmærksom, omhyggelig og udholdende (jf. Viggo Sørensen og Nina K. Grøftehauge: Svinemikkel pilfinger luskebuks! Om en højfrekvent ordtype i Jysk Ordbog, Ord & Sag nr. 25). Der var hverken tid eller råd til fjantemikler eller kluddermikler, og skældsordene havde derfor en afrettende funktion: Det gjaldt om at puffe den formastelige på plads enten med grov hån eller godmodigt drilleri (Sørensen og Grøftehauge s. 40). Og det er derfor man aldrig finder positive forled i personbetegnelserne målet er at irettesætte, ikke at rose. Dovenlars, vigtigpeter og fjollefrederik Og hvem er det så man irettesætter? Ja, det er bl.a. personer der er dovne. En sådan person kan man også i dag kalde en dovenlars (eller dovenlas). Efterleddet er drengenavnet Lars, der ifølge ODS bruges som betegnelse for eller øgenavn til en person, især en ringe eller dum person. Lars indgår ifølge ODS også i personbetegnelserne dvaskelars og ballelars. Ballelars er ifølge ordbogen navnet på en forhærdet, dødsdømt forbryder der ikke ville indrømme sin skyld over for fængselspræsten. Samme præst udgav i 1861 pjecen Spildte Guds Ord paa Balle-Lars der så senere hen er blevet et udtryk for en person der er ganske uimodtagelig for fornuftgrunde eller åndelig påvirkning overhovedet (ODS). Udtrykket spildte Guds ord på Balle-Lars bliver ikke brugt meget i dag, og hvis det bruges, er der nok ikke mange der husker historien bag. I hvert fald var en journalist i Fyens Stiftstidende kommet til at skrive om noget at det var spildt mælk på Balle-Lars og som der står i samme avis 26. januar 2009 Det tyder på, at det er værd at genopfriske historien bag udtrykket Spildte Guds ord på Balle-Lars. I Gigas liste over dekorerede fornavne er Hans og Peter de mest produktive personnavne. Hans indgår i skældsord som storhans, tossehans, dvaskehans, smalhans og piphans hvoraf kun de to sidstnævnte stadigvæk bruges. Smalhans blev oprindeligt brugt om en mager person, men er i dag en spøgende betegnelse for fattigdom (jf. Politikens Nudansk Ordbog, 3. udg., 2005, der også oplyser at smalhans findes i den umiddelbart mere forståelige variant smalhals). Piphans blev egentlig brugt om en person med en tynd stemme, men i dag er det et almindeligt kælenavn til en (kanarie)fugl (jf. Gigas ). Peter optræder i velkendte eksempler som forsigtigpeter, luskepeter, vigtigpeter og kræsenpeter, evt. i varianterne forsigtigper, luskeper, vigtigper og kræsenper, der alle bruges i dag. Andre eksempler, der ikke længere bruges, er snøvleper og gnieper. Det sidste eksempel der skal nævnes her, er sammensætninger der indeholder drengenavnet Frederik, fx bondefrederik og fjollefrederik. Bondefrederik er et skældsord der 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december
7 tidligere blev brugt om en bonde eller en bondeagtig person. Frederik optræder også i fjollefrederik (om en person der er fjollet), et udtryk der stadig er i brug, jf. følgende kommentar fra http.dindebat.dk (besøgt juni 2010): Jeg synes DR1 skal sende hullet i jorden med Nulle og den anden fjollefrederik. Pralesidse, somalene og sjuskedorte Langt størstedelen af de nedsættende personbetegnelser indeholder et drengenavn, men der findes også eksempler med pigenavne. De mest almindelige pigenavne er her Sidse, Mette, Maren, Malene og Dorte. Sidse indgår i betegnelser som sjuskesidse, pralesidse, sladresidse og klynkesidse der alle findes i ODS, men som stort set ikke bruges mere. Mette indgår i sjuskemette og Maren i sladremaren, men heller ingen af de to betegnelser bruges mere. Malene indgår i en hel række af sammensætninger fx klattemalene, klodsmalene, klynkemalene, somalene og sjuskemalene. Ingen af de nævnte sammensætninger bruges i dag: Sjuskemalene findes dog i RO 01, men kommer formentlig ikke med i næste udgave af ordbogen. Dorte bruges i sammensætningen sjuskedorte der som den eneste stadigvæk er helt almindelig. I ODS står der at sjuskedorte bruges om en sjusket kvinde (og det er da nok også det almindeligste), men man kan også finde eksempler på at det bruges om mænd, jf. følgende kommentar om den mandlige belgiske tegner Hergé: Herge var en sjuskedorte hans albums var fyldt med fejl ( besøgt juli 2010). Spørgejørgen og tudemarie En del af de nævnte eksempler på nedsættende personbetegnelser bruges ikke mere, og ordbøgerne indeholder mange flere eksempler på ubrugelige personbetegnelser. Men typen er dog stadigvæk produktiv. I nyere tid er der således kommet et par stykker til, nemlig spørgejørgen og tudemarie. Spørgejørgen stammer fra Kamma Laurents bog fra 1944 om den lille dreng der spørger så meget at han til sidst får en endefuld, mens tudemarie stammer fra Maria Andersens serie fra slutningen af 1930 erne om københavnerpigen Marie. Søgninger på nettet viser at der er en tendens til at begge betegnelser i enkelte tilfælde kan bruges om personer af begge køn, jf. de følgende citater: Sofie er blevet en rigtig spørgejørgen, hun er begyndt at sige hvorfor efter hver sætning ( besøgt juni 2010) og I ved jo, han er en tudemarie (www. divxtitles.com, besøgt juni 2010). Det ser dog ud til at det mest almindelige er at bruge tudemarie om kvinder (mænd kan så passende være tudemikler). Omvendte eksempler: Pernittengryn og brianfraktur Der findes også enkelte omvendte eksempler på nedsættende personbetegnelser hvor personnavnet er førsteled og ikke andetled. Et velkendt eksempel er pernittengryn der egentlig består af personnavnet Per + nittengryn. Pernittengryn var, ifølge H.F. Feilbergs Ordbog over jyske Almuesmål København, , en person (kaldet Bitte Per) som på et tidspunkt da der var hungersnød i Norge (under Napoleonskrigene ), solgte 19 gryn for en skilling og derfor fik navnet Pernittengryn. Pernittengryn er i dag blot en betegnelse for en meget nøjeregnen de > Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 7
8 person der lægger (overdrevent) megen vægt på petitesser og detaljer (Den Danske Ordbog, bind 4, 2005). Sørensen og Grøftehauge skriver (s. 25) at den form hvor personnavnet er førsteled, er en ret sjælden type, og i den sammenhæng er det interessant at der er kommet nogle helt nye eksempler til, nemlig brianbil, brianfraktur og connieknogle. Her er der dog ikke tale om personbetegnelser (som kluddermikkel, tudemarie og pernittengryn), men om almindelige substantiver hvortil der er knyttet et personnavn, her med negativt ladede associationer. Både Brian og Connie er i dag navne der er for stærkt nedadgående i popularitet. Således var der i 2008 kun ét barn der fik navnet Brian (mod 325 i 1986), mens ingen piger har fået navnet Connie siden 2004 (ifølge Danmarks Statistik ( Og det kan ikke undre når man læser et citat som dette fra : Drengenavnet Brian har igennem en del år været tilknyttet ungersvende, der kører rigeligt friskt rundt i biler, som har fået tilsat det halve af thansen produktudbud. Kvinderne har fået navnet Connie vedhæftet, når hjernen er blevet forskånet for at tage med ud at køre! Også de substantiver der er knyttet sammen med personnavnene Brian og Connie, er negativt ladede. En brianfraktur er således ifølge Politikens Slangordbog, 6. udg., 2001, skadestueslang for en brækket knogle i mellemhånden efter et slagsmål, og en brianbil er en (gammel) bil med en masse smart udstyr. Faktisk kan man også tale om en Brian, der ifølge Slangordbogen bl.a. kan bruges om en problemelev i skolen eller om en ung, formodet kommende social taber. Connie bruges i sammensætningen connieknogle (om en mo- Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er forsker i Dansk Sprognævn biltelefon) og kan ligesom Brian bruges som en nedsættende personbetegnelse. Connie er således igen ifølge Slangordbogen - en nedsættende personbetegnelse for en kvinde som i udtrykket hun er bare en rigtig Connie. Men måske er bøtten ved at vende i hvert fald kunne man i metroxpress d læse at musikerne Simon Kvamm og Peter Sommer har dannet en ny duo. Samarbejdet beskriver de selv som om de har fundet en, der forstår, hvordan det var at være en blød Brian. Og en blød brian det er vel ikke så tosset endda? De nævnte eksempler på nedsættende personbetegnelser siger noget om hvilke egenskaber vi ikke bryder os om. Det er gerne noget med at være griset, doven, sjusket eller tudevorn eller måske blot lidt for fjantet. Nogle af dem er ret nedsættende, fx svinemikkel, somalene og luskepeter, andre er mere milde, fx fjollefrederik, fjantemikkel og kræsenpeter. Mange af personbetegnelserne er gledet ud af rigssproget og findes blot i ordbøgerne - andre er ret nye, fx tudemarie og brianfraktur. Og så kan man i øvrigt undre sig over at der ikke findes lige så mange nedsættende personbetegnelser med kvindenavne som med mandenavne. Men det er vel fordi det ikke har været nødvendigt J g 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december
9 Spørgsmål og svar Gentagen eller gentagende S p ø r g s m å l : Jeg har en tekst hvor der står at hunden ved gentagen og vedvarende gøen forstyrrer. Kan gentagen her staves gentagne eller gentagende (og dermed blive parallelt med vedvarende), eller skal det være gentagen? S v a r : I din sætning skal der stå:.. ved gentagen og vedvarende gøen. Gentagen er her grundformen af adjektivet gentagen, jf. Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001). Det skal være i singularis fordi gøen er singularis. Det fremgår af Retskrivningsordbogen at verbet gentage har præteritum participiumsformen gentagen, og at denne præteritum participium bøjes gentagne, jf. 31, fx i flertal: gentagne gange, og i bestemt form: den gentagne gøen. En evt. præsens participiumsform ville blive stavet gentagende. Formen gentagende er sjælden fordi gentage normalt forekommer i konstruktioner som nogen gentager noget, hvilket forhindrer den omskrivning som fx bruges i Håndbog i Nudansk til at skelne mellem præsens og præteritum participium. Der står Præsens participium kan omskrives til en relativsætning med en præsensform (eller præteritumsform), eller med er ved at + en infinitiv, fx Et brændende hus = et hus der er ved at brænde/et hus der brænder (Håndbog i Nudansk, 5. udg., 2005, s. 479). Tilsvarende ville man kunne skrive en gentagende gøen, men man ville ikke kunne omskrive det til en gøen der er ved at gentage eller en gøen der gentager. Her vil man være nødt til at bruge en passiv form af verbet (blive gentaget, gentages). Det hænger sammen med at gentage kræver et objekt, altså nogen gentager noget. Den verbale brug af gentagen er ifølge Den Danske Ordbog sjælden. Stavemåden gentagende forekommer i avisdatabasen Infomedia. I en søgning fra perioden 2. juni 2008 til 2. juni 2010 var der 1639 eksempler på gentagende og eksempler på gentagne. En stikprøve i eksemplerne med gentagende viser at de fleste er eksempler på udtrykket gentagne gange eller gentagne tilfælde, altså adjektivet som fejlagtigt er stavet gentagende. IEM Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 9
10 Sølvbryllup 25 års registreret partnerskab Om nogle få år er det 25 år siden den første partnerskabslov blev vedtaget, og derfor er der jo par der snart skal fejre at de har levet sammen i registreret partnerskab i 25 år. Og nogle af dem har spurgt Sprognævnet om hvad man så skal kalde denne 25-års-fest. Sprognævnets bedste bud er at fejringen kan kaldes sølvbryllup, lige som fejringen af 25 års ægteskab. Ifølge Den Danske Ordbog (DDO) betyder ordet bryllup: vielsesceremoni og efterfølgende festlighed når to personer gifter sig, og sølvbryllup tilsvarende 25-års-dagen for et ægtepars bryllup [eller] fest der holdes i denne anledning. Registreret partnerskab (som kan findes under opslagsordet partnerskab) betyder ifølge DDO: formelt anerkendt, ægteskabslignende pagt mellem to personer af samme køn. Juridisk set er forskellene mellem ægteskab og registreret partnerskab ubetydelige, selv om der er to love. Den vigtigste forskel er at ægteskab indgås mellem personer af forskelligt køn og registreret partnerskab mellem personer af samme køn, mens de rettigheder og forpligtelser man får tildelt og påtager sig i forhold til hinanden og samfundet, stort set er de samme efter at reglerne om adoption og forældremyndighed blev ændret for nylig. En anden forskel er at ceremonien ved indgåelse af ægteskab kaldes vielse, og at den kan være borgerlig eller kirkelig, mens den ved indgåelse af registreret partnerskab kaldes registrering og kun kan være borgerlig. Man kan godt få en kirkelig velsignelse af partnerskabet oven i den borgerlige registrering og i øvrigt også af et borgerligt indgået ægteskab men den har ingen retsvirkning. I partnerskabsloven står der at ægteskabslovens bestemmelser om borgerlig vielse finder tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab, så ordet vielse kunne i og for sig godt anvendes om registreringen selv om partnerskabsloven ikke gør det. Ud fra det sproglige synspunkt er der den forskel at bryllup, vielse og ægteskab for de fleste har positive følelsesmæssige medbetydninger der går langt ud over det juridiske indhold, mens registrering og partnerskab mere lyder som en rent forretningsmæssig forbindelse, dvs. disse ord har ikke medbetydninger der går ud over det juridiske indhold, der jo er fælles for de to sæt af ord. Det er det der gør at sølvregistrering, sølvpartnerskab og lign. ikke rigtig dur i denne sammenhæng. Ordet bryllup har ingen juridisk status i ægteskabs- og partnerskabslovene, men det kunne, lige som vielse, finde tilsvarende anvendelse om registreringsceremonien og den tilhørende festlighed og sådan bruges det da også. En søgning på Infomedia (pressens artikeldatabase) viser at ordene og ordforbindelserne homoseksuelt bryllup, homobryllup, lesbisk bryllup og bøssebryllup tilsammen optræder ca. 200 gange i de seneste ti år, mens de tilsvarende med ordet vielse giver omkring 150 fund. Og sølvbryllup er jo den gængse betegnelse for fejringen af 25-års-bryllupsdage. Det må kunne bruges hvad enten partner- eller ægteskabet er homoseksuelt eller heteroseksuelt. OR 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december
11 E-sport S p ø r g s m å l : Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, esport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet defineret. S v a r : Ordet e-sport er ret nyt, og derfor kan det endnu ikke slås op i ordbøgerne. En beskrivelse af ordets betydning kunne måske lyde sådan: (tanke)sport der involverer spil mod et computerprogram (fx Tetris, SimCity, Pokémon) eller mod andre spillere ved hjælp af et computerprogram (fx Counterstrike, World of Warcraft) eller begge dele; spillet kan også indebære fysisk aktivitet, fx hvis man spiller simuleret tennis med særlige bevægelsessensorer eller andre specielle inputanordninger (fx Wii) anden end skakspilleren selv, fx i blindskak hvor man spiller uden spillebræt, men hvor evt. tilskuere jo godt kan have et bræt eller en computerskærm så de kan bevare overblikket. Nye ord i dansk (også på sproget. dk) daterer det til Men begrebet er betydelig ældre. Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog (ODS; også den på sproget. dk). ODS giver to betydningsbeskrivelser til ordet sport, én der svarer til DDO s, men også følgende, der har udgangspunkt i ordets oprindelige betydning i engelsk, tidsfordriv, adspredelse : legemlig ell. aandelig virksomhed, som man driver med særlig iver (forkærlighed), paa en (næsten) systematisk maade, vedholdende, for at kappes med andre, sætte rekord olgn. Den Danske Ordbog (DDO; se fx på sproget.dk) beskriver betydningen af ordet sport således: (konkurrencepræget) fysisk aktivitet el. spil der udøves enten individuelt el. i hold efter et bestemt sæt regler og ofte med brug af særligt udstyr og særlige redskaber Ordet tankesport er heller ikke gammelt i dansk. Det bruges om konkurrenceprægede spilleaktiviteter uden fysisk aktivitet, eller hvor konkurrencepræget ikke omfatter den fysiske aktivitet. Skakbrikker skal jo flyttes, men det er en tilfældig omstændighed, og det kunne i princippet godt gøres af en Og den giver et eksempel fra 1884, der viser at begrebet om tankesport ikke er meget nyt, selv om ordet er det: Der gives baade legemlig og aandelig Sport, og blandt de forskjellige Grene af den sidstnævnte Slags Sport maa vistnok Skakspillet betegnes som noget af det Bedste (Tidsskrift for Sport, 1884). E-sport er traditionelt en tankesport, men på det allerseneste er der også blevet markedsført spil der har den fysiske aktivitet i centrum. Derfor har jeg sat parentes om ordet tanke i (tanke)sport i mit forsøg på > Nyt fra Sprognævnet 2010/4 december 11
Copy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Margrethe Heidemann Andersen : Kluddermikkel, tudemarie, pernittengryn og brianfraktur This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereDET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes skelneevne mellem ord, som har enslydende endelser som -er/- re/-rer/-ere. Her skal de både finde den rette ordklasse og bøjning,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereIndholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10
Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16
Læs mereDansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011
Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.
Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer
Læs mereTillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)
DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereDR LIGETIL Opgaver til Din geniale krop: Voksenliv
Opgave 1: Substantiver (Navneord) Læs først denne artikel: https://www.dr.dk/ligetil/voksenlivet-kan-give-baade-kaerlighed-stressog-boern Substantiver er ord, der betegner: levende væsner (for eksempel
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereTest din viden om Verber
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereDen underligste oplevelse 1
Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.
Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der
Læs mereGUIDE. for børn og deres voksne
åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereDen festlige anledning
Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereInterview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?
Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereInspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen
Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer
Læs mereUndersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10
Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.
OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mere24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske
24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334
Læs mereRustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen
4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at
Læs mereSkolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.
1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereVejledning til Mozart Viewer 12
Vejledning til Mozart Viewer 12 Programmet kan downloades gratis på http://www.mozart.co.uk Husk at det er den der hedder Mozart Viewer du skal hente. Den er gratis, i modsætning til Mozart som koster
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF
12-05-2015 Anti Fart kampagne Kom it Jim Gislinge CELF Indhold Problem-analyse... 2 Problem-analyse Emne: Folk overholder ikke farten Formål: Lave en kampagne der får folk til at overholde fart grænserne
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereSubstantivernes former
Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose
Læs mereForord. Klædt af på nettet
Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereTest din viden om Adverbier
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereLejer kan blive boende for evigt
Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereGratis skaffer 49 kroner
Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs mereFølg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!
Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!
Læs mere