Aktionsforskning og aktionslæring i Barnet i Centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktionsforskning og aktionslæring i Barnet i Centrum"

Transkript

1 3. september 2012 Aktionsforskning og aktionslæring i Barnet i Centrum Stig Broström Projektet Barnet i Centrum (BiC) er et 2-årigt forsknings- og udviklingsarbejde hvor forskere fra DPU i samarbejde med et antal vuggestue- og dagplejeenheder knyttet til regionale laboratorier sammen bidrager til udvikling af såvel den pædagogiske praksis som ny teori om det pædagogiske arbejde med de 0-3 årige. Altså består BiC både af en udviklingsdel og en forskningsdel. Gennem et praktisk samarbejde over tid (2 år) mellem forskere og praktikere vil de tilknyttede forskere støtte praktikerne i at reflektere over egen pædagogisk-didaktiske praksis med de 0-3 årige med henblik på at italesætter og begrebsliggør denne og på dette grundlag løbende videreudvikle såvel praksis som et didaktisk teoretisk grundlag for denne. Kort om begreberne aktionslæring og aktionsforskning Arbejdet i laboratorierne hvor praktikere og forskere møder hinanden åbner for store muligheder. Grundmodellen er, at praktikere i laboratorierne bliver forstyrret, hvilket skaber refleksion og mulighed for at skabe forandringer i egen pædagogiske praksis. Disse refleksioner og praksiserfaringer fremlægges til diskussion og refleksion i laboratorierne, hvilket bidrager til praktikernes læring. Deltagerne opnår en læring gennem afprøvning i praksis og drøftelser i laboratorierne - som Lave & Wenger (2003) betegner praksisfællesskab. Der er tale om læring gennem handling læring gennem aktion, hvorfor vi taler om aktionslæring. Det snævre samarbejde mellem praktikere og forskere giver mulighed for, at forskerne kan knytte sig til parksis og (med praktikernes hjælp) indsamle data om praksis, analysere, fortolke og diskutere denne og det med mulighed for at skabe ny viden. Når forskerenes (og praktikernes) forskning fører til systematisk beskrivelse og analyse af løbende ændringer af praksis samt produktion af ny viden, kan vi tale vi om aktionsforskning. Altså forskning gennem handling. Den tyske didaktiker Wolfgang Klafki (1976) bruger begrebet Handlungsforschung. 1

2 Aktionslæring Aktionslæring tager sigte på, at praktikerne lærer gennem systematisk i talesættelse (begrebsliggørelse), refleksion og diskussion af egen pædagogiske praksis. Det er muligt for pædagogerne (med støtte i laboratorierne) at begrebsliggøre egen eksisterende praksis. Det bygger på antagelsen om, at pædagogerne har en eksisterende didaktisk kompetence som er indlejret og udtrykti en kompetent praksis, men som ikke altid udtrykkes på et bevidt vidensmæssigt niveau, hvormed menes: 1) en viden der eksplicit er og udtrykt i ord og begreber; 2) en viden der kan beskrives i overensstemmelse med en række logiske regler og principper; 3) en viden som knytter sig til en kompetent fagudøver der håndtere sin viden professionelt, dvs. oprette en adskillelse mellem fag og person. Pædagoger er kompetente fagudøvere og er i besiddelse af pædagogisk viden; også selv om denne ikke er eksplicit udtrykt i sproglig form. Pædagogerne har ofte en intuitiv forståelse af et muligt teoretisk grundlag. Polanyi (1966) var en af de første der redegjorde for begrebet tavs viden og en række undersøgelser har efterfølgende vist, at mennesket ofte besidder viden af ikke-sproglig art og kan udføre kompetente handlinger der ikke er baseret på regler (fx Brenner, 1984; Schön, 1983; Wackerhausen, 1999). Selv om vi anerkender, at ikke al såkaldt tavs viden hverken kan eller skal sprogliggøres, mener vi dog, at pædagogernes situerede kompetencer og deres aktuelle tavse viden i institutionen med fordel kan omdannes til eksplicit viden. Vi antager at denne sprogliggørelse har mulighed for at komme til udtryk gennem samtale og interviews. Men der skal nok mere til. Den tavse dimensioner er udviklet via praksis og og indlejret i den eksisterende praksis og må derfor først og fremmest løftes frem via praksis, ved så at sige at blive vist. Derfor skal der principielt etableres et laboratorium, et erfarings og refleksionsrum, i den enkelte vuggestue/dagpleje, hvor forskere og praktikere er til stede samtidigt. Det kræver selvsagt ressourcer måske også ressourcer der ligger ud over den forskertilknytning som BiC umiddelbart kan levere. 2

3 Men forskere og praktikere mødes månedligt i laboratorierne for at blive forstyrret, diskutere, reflektere og skabe nye udkast til en forandret praksis, som så afprøves og beskrives med henblik på drøftelse i næste måneds laboratorium. Denne model rummer mulighed for den enkeltes læring altså aktionslæring. Tilmed giver disse dialoger mellem praktikere og forskere mulighed for løbende forandring og udvikling af praksis altså pædagogisk udviklingsarbejde. I det pædagogisk udviklingsarbejde sker udviklingen nedefra, bottom up. Pædagogisk udviklingsarbejde er en eksperimenterende form for pædagogisk arbejde, hvor man bevidst og systematisk ud fra nærmere definerede mål forsøger at skabe en forandring, gennemføre en udvikling eller løse opståede problemer. Udviklingsarbejde er karakteriseret af en systematisk anvendelse af forskningsresultater med henblik på at frembringe nye systemer og praksisformer. Fire karakteristika der adskiller udviklingsarbejdet fra den daglige pædagogiske praksis: - eksplicitte problem- og målformulering - beskrivelse af hvad der sker og hvordan det sker - systematiske evalueringsmetoder - rapportering. Pædagogisk udviklingsarbejde og måske aktionsforskning I de enkelte laboratorier mødes praktikere og forskere med henblik på at italesætte eksisterende praksis samt at sætte udviklingsprocesser i gang. Med andre ord mødes man for at lave udviklingsarbejde. Dette udviklingsarbejde kan udformes i overensstemmelse med Klafkis (1976) demokratisk orienterede 'handlungsforschung', der er karakteriseret ved, at erkendelsesinteressen er at løse problemer fra praksis, at forskeren ikke blot beskriver men intervenerer og forandrer praksis, samt at parterne gennem etablering af et symmetrisk forhold søger at ophæve adskillelsen mellem praktiker og forsker. Det betyder ideelt set at praktikerne ikke kun udfører pædagogisk praksis men også udfører visse forskningsprocesser (fx indsamler data vi observation). Tilsvarende udfører forskerne ikke blot forskning (dataindsamling, analyse osv.) men de involverer sig også i praksis. Behov for ressourcer 3

4 Det er selvsagt ambitiøst og måske ikke helt realistisk at forestille sig at der er tilstrækkelige ressourcer i BiC til at etablere et sådant tæt asymmetrisk forhold mellem praktikere og de tilknyttede forskere fra laboratoriet. Hvordan dette ideal reelt kan omsættes til praksis beror både de kontekstuelle forhold og ikke mindst på omfanget af de tilknyttede økonomiske ressourcer. Realistisk er det nok at arbejde med to modeller: - Basismodellen hvor forskere og praktikere mødes i laboratorierne for at møde forstyrrelser i form af oplæg, for at diskutere, reflektere og giver udkast til ny praksis. - Den udvidede model tilkøbsmodellen hvor det kommunale niveau betaler for forskerenes aktive deltagelse i praksis med henblik på observation, beskrivelse, analyse og lokal forankrede aktiviteter med de deltagende praktikere. Udviklingsarbejde og aktionsforskningsmodeller Det pædagogiske udviklingsarbejde kan tage udgangspunkt i Levins (1958) kulturradikale-progressive aktionsforskningsmodel med anvendelse af to væsentlige elementer: Levins fasemodel og feltforståelse: Fasemodellen bruges som et alment styringsredskab: 1) Forskere og praktikere formulerer ideen / problemformuleringen, 2) de fastlæggelser en overordnet plan, de beskriver og beslutter og udfører det første aktionstrin, 3) parallelt hermed gennemføres et undersøgelsestrin med dataindsamling om det første aktionstrin, dets forløb og resultater, 4) med afsæt heri træffer de beslutninger om næste aktionstrin osv. osv. Levins feltforståelse antager, at forandringer i praksisfeltet ikke kan henføres til en enkelt variable, hvorfor de komplekse forandringsprocesser må inddrages for at måle innovationsmålene. Med afsæt i ovennævnte forståelse samt den norske tradition fx Brock-Utne (1979) og Mathiesen (1973) kan konstrueres et aktionsforskningsbegreb, der kan fungere som ledetråd for udviklingsarbejdet. Det betyder, at de deltagende pædagoger og forskerne principielt indgår aktivt i alle processer således at den tavse viden løftes frem parallelt med at den pædagogiske/didaktiske praksis ændres og videreudvikles og som samtidigtt begrebsliggøres. Samarbejdet mellem praktikere og forskere får hermed karakter af aktionsforskning (Broström, 1996; Herr & Anderson, 2005; Tiller, 1999; McNiff Whitehead, 2005): 4

5 1) En forskning der ikke begrænser sig til kun at analysere og beskrive lovmæssigheder i et eksisterende felt, men som på grundlag af en forpligtigelse overfor problemer i praksis griber ind i processen og søger at skabe forandringer i overensstemmelse med en frigørende erkendelsesinteresse. Indgrebet i, betingelserne for og forandring af praksis skal systematisk studeres, beskrives, evalueres og rapporteres. 2) Informationsudhentningen føres i første række tilbage til aktionen, men også til teorien. Loyaliteten ligger hos aktionen, der ligeledes er bestemmende for eventuelle ændringer af problemformuleringen, hypoteser, metoder m.v. 3) Definering af forskningsproblemet og gennemførelsen af forskningen sker i et ligeværdigt samarbejde mellem forsker og praktiker, hvormed adskillelsen mellem forsker og praktiker ophæves, men med en præcisering af differentieringen i arbejdet. Diskursen anvendes som rettesnor, men dog med en anerkendelse af praktikernes handlingstvang. 4) Forskningen er en læreproces for alle parter: forsker, børn, pædagoger og forældre. En selvbærende læreproces hvor der skabes forudsætninger for, at forskeren kan trække sig ud af projektet. 5) Forskningen lever op til etiske krav, dels fordi deltagerne kender forskningens hensigt, og dels fordi informationsudhentningen føres systematisk og hurtigt tilbage til deltagerne, til de udforskede. 6) En egentlig aktionsforskning kræver mange ressourcer af både forsker og praktikere. Praktikerne er også forskere og forskeren er også praktiker. En så markant deltagelse i den andens område er vanskelig at mobilisere men står som et ideal og den endelige praksis må udformes i overensstemmelse med de eksisterende forhold og ressourcer. (Løchen; Broth-Utne; Thomas Mathissen; Thomas Heinze m.,fl; Klafki; Carr & Kemmis) Aktionsforskning og aktionslæring i laboratorierne Vi har som en mulighed skitseret tre former for laboratorier: 1) Et centralt laboratorium i København, 2) tre regionale laboratorier (København, Aalborg og Odense) og 3) lokale laboratorier i de enkelte kommuner. Hvordan kan aktionsforskningen foregå i forhold til disse tre niveauer? For det første kan aktionslæringen og aktionsforskningen tage afsæt i de aktiviteter der foregår i det centrale laboratorium i København. Nogle af de tilknyttede forskere (Ole, Anders, Lone, Stig og 5

6 evt. flere) kan løbende indhente data fra arbejdet på det regionale og kommunale niveau, analysere data og løbende fremlægge delresultater til drøftelse blandt deltagerne i det centrale laboratorium. Der kan således gennemføres en række aktionstrin jf. Levins model. Her er tale om aktionsforskning vedr. dels det samlede udviklingsarbejde (summen af de mange enkelte laboratorier), altså aktionsforskning om det at gennemføre det store udviklingsarbejde - BiC. For det andet kan man forestille sig aktionsforskning på det nære praksisniveau, altså at forskerne indgår i en egentlig aktionsforskning med pædagoger i den enkelte vuggestue eller med et antal dagplejere. Her er der fokus på det faglige pædagogiske tema som dagplejen eller vuggestuen arbejder med. En sådan aktionsforskning kan blive etableret hvis der skulle være en DPU forsker der finder interesse i et tema som en enkelt vuggestue/dagpleje arbejder med og derfor vil bruge sin egen (frie) forskningstid. Det ville være en ideel situation. Men vi kan også se den mulighed at en kommune ønsker sig en dybere forståelse for særlige problemstillinger/temaer og derfor vil betale en DPU forsker for at indgå i en egentlig aktionsforskningproces med de ansatte. Altså en form for tilkøbsmodel som tidligere omtalt. For det tredje kan man forestille sig en overordnet forskningsproces, hvor DPU forskere vil arbejde med en dataindsamling bland de deltagende praktikere. Der kan være tale om indhentning af data til belysning af specifikke temaer og problemstillinger i arbejdet med de 0-3 årige. Her kan indsamles data ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse, men også gennem forskerenes tilstedeværelse i de enkelte praksisser hvor der gennemføres observationer, interview af børn og personale osv. osv. Arbejdet i laboratorierne kan således have forskellig karakter. Vi ser en vifte af udgaver. Et kontinuum fra en reduceret model, over en mellemform til en model hvor forskere og praktikere står skulder ved skulder over længere perioder: - En reduceret model hvor forskere og praktikere kun mødes i laboratorierne - En mellemform hvor forskere og praktikere mødes i laboratorierne og forskerne med mellemrum deltager i praksis - En udvidet egentlig aktionsforskningsmodel hvor forskere og praktikere indgår i et symmetrisk samarbejde over tid 6

7 Arbejdet i laboratorierne kan således variere. I alle modeller er der tale om aktionslæring, i visse modelformer vil der være tale om aktionslæring gennem aktionsforskningslignende processer, og i nogle udgaver vil der være tale om egentlige aktionsforskning. Vi skal regne på økonomien og senere give et bud på hvor mange forskerbesøg et regionalt og lokalt laboratorium vil modtager i processen indenfor rammerne af basismodellen. Bl.a. skal det kortlægges, i hvilket omfang deltagerne kan påregne at få besøg i praksis af forskerne. Nar man mødes i laboratoriet Laboratoriedeltagerne mødes omkring et tema der er overodnet defineret og skal indkredses om præciseres af deltagerne Hvad sker der generelt i laboratoriet: - De første gange vil deltagerne drøfte temaet med henblik på en præcisering Når processen er godt i gang: - Deltagerne beretter fra praksis erfaringer fra den gennemførte aktionstrin fremlægges - Drøftelse, refleksion og nye muligheder fremlægges - Oplæg fra laboratorielederen ( primærpædagogen, klasselæreren ) vedr. de temaer og erfaringer deltagerne arbejder med og som de har fremlagt - I plenum og i mindre grupper drøftes oplæg med henblik på inspiration for praksis - I mindre grupper arbejdes der med tiltag for ny praksis, udkast til fx nye metoder, måder at organisere på, altså planlægning af næste aktionstrin - Udarbejdelse af modeller for dataindsamling, ex observation - Planlægning af forskerbesøg, hvad skal der ske - osv 7

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Barnet i Centrum Midtvejsrapport

Barnet i Centrum Midtvejsrapport Barnet i Centrum Midtvejsrapport Stig Broström, Ole Henrik Hansen, Lone Svinth, Anders Skriver Jensen og Tine Mark Jensen. Projekt Barnet i Centrum. IUP, (DPU), Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej

Læs mere

27.11.2012. Projektbeskrivelse: Barnet i Centrum

27.11.2012. Projektbeskrivelse: Barnet i Centrum 27.11.2012 Projektbeskrivelse: Barnet i Centrum 1 INTRODUKTION I Danmark går 131.000 børn mellem nul og tre år i vuggestue, dagpleje eller aldersintegreret institution. Det svarer til 18% af alle nulårige

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Barnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström

Barnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström Barnet i Centrum 2 BiC 2 afslutningsseminar DPU Onsdag den 7. juni, 2017 På vej henimod en 0-3 års didaktik Stig Broström Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning (DPU) Didaktik

Læs mere

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

Barnet i Centrum Evaluering

Barnet i Centrum Evaluering Barnet i Centrum Evaluering Tine Mark Jensen, Stig Broström, Ole Henrik Hansen, Lone Svinth og Anders Skriver Jensen. April 2015. Projekt Barnet i Centrum. IUP, (DPU), Århus Universitet, Campus Emdrup,

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold: Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,

Læs mere

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides

Læs mere

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference Afslutningskonference Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn www.nyankomneforældre.dk Mandag d. 11. december 2017 Hotel Storebælt Styrket samarbejde med forældre til

Læs mere

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017 Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet Oplæg for BSU juni 2017 Indhold i oplægget Baggrund for udarbejdelse af det pædagogiske grundlag Sammenhæng mellem Master for styrket pædagogisk læreplan

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1 Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne

Læs mere

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen 1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Uddannelse mellem skole og praktik

Uddannelse mellem skole og praktik Uddannelse mellem skole og praktik - Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken så godt det kan være i EUD Workshop 6 2014 En del af en større satsning Større udviklingsarbejde

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere