STÆVNING. Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Transkript

1 Advokat Karen Larsen København, den 9. august 2006 J.nr STÆVNING Som advokat for Sky Radio A/S c/o Kyed & Jybæk Frederiksberggade 2, København K (advokat Karen Larsen) indstævner jeg herved Radio- og tv-nævnet Vognmagergade 10, København K (Kammeradvokaten) til som sagsøgt at give møde ved Østre Landsret og svare i sagen samt medtage de dokumenter, som sagsøgte vil påberåbe sig, og hvor undertegnede vil nedlæ gge følgende PÅSTAND Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Frederiksberggade 2, 3. DK-1459 København K Advokataktieselskab CVR:

2 2. SAGSFREMSTILLING Generel indledning Ved auktion, afholdt hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner den 18. juni 2003, afgav sagsøger, på grundlag af sagsøgtes udbudsmateriale, der med bilag fremlæ gges som bilag 1, det højeste bud på retten til for en 8-årig periode at drive den 5. næsten landsdækkende jordbaserede FM-radiokanal og fik som følge heraf udstedt programtilladelsen hertil. Udsendelserne påbegyndtes den 15. november Ved skrivelse af 10. november 2005 hævede jeg på vegne sagsøger aftalen under henvisning til, at udbudsmaterialet havde vist sig at være urigtigt og behæftet med væsentlige mangler, idet radiokanalens befolkningsmæssige dækning kun udgjorde maksimalt 63% og ikke som udbudt - 78%. Nærværende sag drejer sig om sagsøgers tilbagebetalings- og erstatningskrav i anledning heraf og dermed tillige om, hvorvidt ophævelsen var berettiget, hvilket sagsøgte har bestridt. Påstandsbeløbet er sammensat af to hovedposter, dels tilbagebetaling af købesummen for programtilladelsen, dels krav på erstatning opgjort efter reglerne om negativ kontraktinteresse. Afviklingen af sagsøgers aktiviteter er meget langt fremme, om end ikke endeligt afsluttet. Erstatningskravet er derfor opgjort foreløbigt, og det forbeholdes at forhøje eller nedsætte påstandsbeløbet, når afviklingen af sagsøgers forpligtelser i sammenhæng med radiodriften under programtilladelsen er endeligt opgjort. Sagens juridiske hovedspørgsmål Nærværende sag handler om det driftsgrundlag i form af potentielle lyttere, sagsøgte ved auktionen i juni 2003 solgte til sagsøger for en fast årlig betaling på 54 mio. kr. (i alt 432 mio. kr.) med tillæg af en årlig variabel omsætningsafhængig afgift. Hovedspørgsmålet er det ret enkle, hvorvidt det i sagsøgtes udbudsmateriale burde have været oplyst, at beregningen af den 5. radiokanals befolkningsmæssige dækningsområde på

3 3. 78% var baseret på en accept af flere forstyrrelser og dermed en reduceret modtagekvalitet end aftalt for Europa inden for rammerne af den Internationale Telekommunikations Union, ITU og i forhold til, hvad der gælder for Danmarks Radio (herefter kaldet DR). En væsentlig og selvfølgelig forudsætning for sagsøgers afgivelse af bud på den 5. jordbaserede næsten landsdækkende radiokanal og tilrettelæggelsen af den efterfølgende drift var, at radiokanalen i alle forhold var planlagt, beskyttet, koordineret og beregnet i ove r- ensstemmelse med de internationalt gældende aftaler herom, og således at kanalen for så vidt angår teknisk udsendelseskvalitetsmæssigt kunne matche DR. Forudsætningen knytter sig til alle elementer, der indgår i en frekvensplan, herunder den teoretiske befolkningsmæssige dækning og beskyttelsen af frekvenserne. Ved anvendelse af principper og beregningsmetoder, der afviger fra de planlægningsforudsætninger og definitioner, der er anvendt ved den seneste europæiske frekvenstildeling foretaget i Geneve i 1984, og som er anvendt for DR, steg det teoretisk beregnede dækningsområde med mere end 20%. Ved korrekt teoretisk beregning i henhold til de internationalt aftalte parametre udgør dækningsområdet maksimalt 63%. Dette dækningsområde svarer ikke til, hvad der er anført i udbudsmaterialet, nemlig 78%. Der er tale om en særdeles væsentlig afvigelse. Det korrekt beregnede dækningsområde er for lille til at kunne kaldes en "næsten landsdækkende kanal" og til at opfylde det politiske formål, der var at bryde DR's landsdækkende monopol. Til belysning heraf er sagsfremstillingen inddelt i følgende hovedemner: 1. Historisk baggrund for programvirksomhed 2. Frekvens- og planlægningsmæssig baggrund for programvirksomhed 3. Mediepolitisk grundlag for den 5. jordbaserede FM- radiokanal - Medieforlig for perioden Nissen-Petersen-plan: Landsdækkende lokalradio - DR forslag: En 5. næsten landsdækkende radiokanal - Mediepolitisk forlig for perioden Implementering af medieforliget - De politiske forudsætninger for frekvensplanlægningen - Beregningsforudsætninger for frekvensplanlægningen - IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af frekvensplan - Spørgsmål i Folketinget til planlægningen af den 5. næsten landsdækkende kanal - Samråd i Folketingets kulturudvalg 5. Ny regering og ny mediepolitisk aftale ( ) - Opdeling af den 5. radiokanal i to kanaler

4 4. - Replanlægning i Holland - Replanlægning i Danmark 6. Generelt om den danske frekvensplan 7. Udbuddet af den 5. og den 6. jordbaserede FM-radiokanal - 78% befolkningsdækning - Særligt om sendenettet og positionerne 8. Sagsøgers forarbejde i forbindelse med auktionen - Om sagsøger - Forretningsmæssige overvejelser 9. Auktionens forløb 10. Efter auktionen - Udstedelse af de tekniske frekvenstilladelser - Udstedelse af tilladelse til andre aktører 11. Programvirksomheden påbegyndes - Ændring af sagsøgers senderpositioner 12. Drøftelser om dækningsområde 13. Sagsøgtes afvisning af sagsøgers klager 14. Nyt udbud af den 5. radiokanal Sagsfremstillingen afsluttes med opgørelsen af sagsøgers krav og en gennemgang af sagsøgers hovedsynspunkter. Formålet med den historiske og frekvensmæssige gennemgang er bl.a. at illustrere, på hvilket grundlag udbuddet af den 5. radiokanal fandt sted, og dermed hvad en byder kunne forvente. 1. Historisk baggrund for programvirksomhed I 1925 blev Statsradiofonien i dag Danmarks Radio etableret med monopol på radiospredning i Danmark. I første omgang blev der udsendt et radioprogram på AM-båndet fra København. I løbet af 50 erne påbegyndtes udsendelse på FM-båndet, og igennem 60 erne blev udsendelsesvirksomheden efterhånden udvidet med regionalradioerne, P3 og stereoudsendelse. Monopolet blev udfordret i 1981 med en forsøgsordning med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Lokalradioordningen blev gjort permanent i 1985 og for lokal TV s vedkommende i 1987.

5 5. I 1986 blev der skaffet adgang til etablering af lokalradio i alle danske kommuner ved ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Der blev udmeldt ca. 400 sendemuligheder til dette formål på landsplan (se nedenfor om den frekvenspolitiske baggrund herfor). DR s monopol på (regionalt og) landsdækkende TV blev brudt i 1988 med etableringen af det statsejede, reklamefinansierede TV2/DANMARK og TV2 regionerne. Samme år blev der givet adgang til reklamefinansiering af lokalradio, mens lokal-tv fik reklameadgang året efter. Det var og er ikke tilladt for DR at sælge reklamer. 2. Frekvens- og planlægningsmæssig baggrund for programvirksomhed Frekvensressourcer på FM-båndet har været internationalt fordelt siden den første europæiske frekvensplanlægningskonference i 1952 i Stockholm, idet disse frekvenser er en knap ressource. Der blev her udarbejdet en international frekvensplan, hvoraf de tildelte frekvenser fremgik. De fleste lande, herunder Danmark, fik tildelt sendemuligheder til 3 landsdækkende programmer på FM-båndet inden for intervallet 87,5 100 MHz. Frekvensplanen blev underkastet en revision under den fælles europæiske frekvensplanlægnings-konference i 1961, der ligeledes fandt sted i Stockholm. For Danmarks vedkommende blev den oprindelige frekvensplan fastholdt med mindre ændringer, der gav mindre interferens og bedre dækning. Med anvendelsen af frekvensbåndet 87,5 100 MHz til 3 landsdækkende programmer var frekvensbåndet herefter fyldt op, og eventuelle yderligere FM-programmer måtte derfor planlægges uden for dette bånd. Ved den generelle frekvenskonference i 1979 blev det besluttet at udvide FM-Radiofonibåndet til 87,5 108 MHz. Fordelingen af dette frekvensbånd skete på den seneste frekvensplanlægningskonference for FM-radiofoni, som blev afholdt i Geneve ad to omgange, dels i 1982 og dels i Konferencen i Geneve omfattede i alt 103 lande, herunder de europæiske. Danmark var repræsenteret af Post- og Telegrafvæsenet (P&T). Konferencens første del i 1982 beskæftigede sig med det tekniske grundlag for den egentlige planlægning. Endvidere drøftedes planlægningsprincipper og planlægningsmetoder, som skulle anvendes på anden del af konferencen, hvorved de tekniske kriterier for planlægningen af frekvensanvendelsen til FM-radiofonistationer blev fastlagt, herunder

6 6. hvilken nyttefeltstyrke skal en given FM-sender mindst præstere ved kanten af det forventede dækningsområde mono/stereo hvilke typer antennekarakteristikker skal anvendes ved planlægningen hvilke kurver til beskrivelse af udbredelsesforholdene skal anvendes ved planlæ g- ningen hvilket beskyttelsesforhold, d.v.s. forholdet imellem ønsket og uønsket feltstyrke, skal der regnes med i planlægningen. Som planlægningsprincip blev det vedtaget på konferencen, at frekvensplanen for 87,5 100 MHz i Europa så vidt muligt skulle baseres på den eksisterende frekvensanvendelse i området i henhold til Stockholm-aftalen Det ville sige, at de danske programmer 1, 2 og 3 generelt skulle fastholdes på de tidligere frekvenser. Den egentlige frekvensplanlægning foregik på den anden del af frekvensplanlægningskonferencen, der fandt sted i Geneve i P&T var af Kulturministeriet blevet pålagt at søge at opnå en 4. landsdækkende programmulighed, baseret på det eksisterende sendenet og et laveffektnet med den størst mulige dækning af landet. Endvidere skulle der skabes en mulighed for eventuel fremtidig udvidelse af regional radiovirksomhed samt en forbedring af dækningen af de landsdækkende kanaler. Konferencens resultat imødekom stort set landenes krav. Flere lande opnåede således 2 højeffektnet i båndet MHz, svarende til de 3 eksisterende net i båndet 87,5-100 MHz. I Danmark, Norge og Sverige blev resultatet et 4. landsdækkende sendenet i båndet MHz samt et laveffektnet i båndet MHz, i Danmark bestående af 403 frekvenser med 160 W samt 132 frekvenser med 30 W. Dertil kom for Danmarks vedkommende 4 yderligere højeffektfrekvenser til udbygning af DR s regionalradio i Vestjylland, Sydvestjylland, Sydsjælland og København samt yderligere 2 svagere sendemuligheder i København og en ny sendemulighed i Esbjerg. Til forbedring af modtageforholdene for de 4 landsdækkende kanaler blev der tildelt frekvenser til nye sendestationer på Læsø og ved Nakskov, såfremt der blev behov herfor. Den således internationalt aftalte fælles tekniske referenceramme med angivelse af de tekniske planlægningsprincipper og beregningsmetoder, der lå til grund for frekvensplanlæ g- ningen i 1984, blev nedfældet i Geneve 1984-aftalen ("Final Act of the Regional Administrative Conference for the Planning of VHF sound broadcasting (region 1 and 3) Geneve 1984") (herefter kaldet GE84). GE84, der fremlægges som bilag 2, erstattede således

7 7. Stockholm 1961-aftalen for så vidt angår FM-båndet. GE84 indeholder justeringer i frekvensanvendelsen i området 87,5 100 MHz og en plan for udnyttelsen af båndet MHz. Herudover indeholder den bestemmelser om, hvordan ændringer i frekvensanvendelsen efter 1984 skal koordineres imellem landene. GE84 er på visse områder suppleret af detaljerede anbefalinger (rekommandationer), der siden 1950 erne har været udstedt af ITU (Den internationale telekommunikations Union) og underkastet løbende revision. Som følge af den forventede fremtidige overgang til DAB har der ikke på europæisk plan efterfølgende været nogen bestræbelser, der kunne føre frem til aftaler om yderligere spektrum til FM-radiofoni. Den 5. næsten landsdækkende FM-radiokanal som nærværende sag drejer sig om blev efterfølgende etableret ved at anvende dels nogle af de ledige frekvenser, der var tiltænkt udbygningen af DR s regionalradioer, dels nogle af de lokalradiosendemuligheder, som Danmark fik tildelt ved frekvensplanlægningskonferencen i Den 5. radiokanal blev således baseret på frekvenser planlagt og tildelt på Geneve konferencen i 1984, som byggede på planlægningsprincipperne fra 1961, som fremgår af GE84 med supplerende ITU rekommandationer (herefter kaldet ITU/GE84). Indtil 1987 blev frekvensplanlægning og -koordinering forestået af P&T, som tillige stod for opbygning og drift af sendenet for radio og TV. Opbygningen og driften af sendenet blev i 1987 udskilt i et selvstændigt selskab, der i dag hedder Broadcast Service Danmark A/S (BSD). Afdelingen for frekvensplanlægning og koordinering blev ligeledes udskilt og er i dag en del af IT- og Telestyrelsen. Det er således IT- og Telestyrelsen, der har udarbejdet frekvensplanen for den 5. radiokanal på basis af de frekvensmæssige tildelinger, der skete på Geneve-konferencens anden del i Mediepolitisk grundlag for den 5. jordbaserede FM- radiokanal Grundlaget for beslutningen om at udbyde den 5. radiokanal skal ses i sammenhæng med udbudet af den 4. radiokanal samt det forhold, at man i Danmark i 1984 ved konferencen i Geneve fik mulighed for at skabe yderligere sendemuligheder i FM-båndet på grund af udvidelsen i FM-båndet.

8 8. Udbudet af den 4. og 5. radiokanal (og den 6. radiokanal) er reguleret af lovgivningen på radio- og tv-området. Lovgivningen har gennem de seneste år været baseret på politiske aftaler mellem regeringen og et eller flere af partierne i Folketinget. Overordnet er det i medieaftalerne blevet bestemt mellem aftalepartierne, hvilke forudsætninger og principper der skulle lægges til grund for beregningen og planlægningen af de tildelte frekvenser, der skulle gå til henholdsvis opbygning af den 4. og 5. radiokanal. Ud fra de politisk fastlagte rammer, som var fastlagt af aftalepartierne, varetog IT- og Telestyrelsen selve koordineringen af de tildelte frekvensressourcer og koordinerede sendepositionerne med nabolandene. Medieforligene, som blev indgået i henholdsvis 1996, 2000 og 2002, danner rammerne for udbudet af den 4. og 5. radiokanal. Medieforlig for perioden Den 10. maj 1996 indgik hele Folketinget, bortset fra Enhedslisten, et 4-årigt medieforlig for perioden Det var dog ikke muligt for aftalepartierne at blive enige om anvendelsen af den 4. radiokanal. DR var interesseret i den 4. radiokanal, men de borgerlige partier ønskede at bruge den 4. radiokanal til at bryde DR s monopol på landsdækkende radio, mens venstrefløjen ønskede at overdrage kanalen til DR. Der kunne ikke opnås politisk enighed om anvendelsen af den 4. landsdækkende radiokanal, og den forblev derfor ubenyttet i aftaleperioden. For at finde en løsning på den fastlåste situation fremlagde DR i 1998 i samarbejde med en række kommercielle lokalradioer et kompromisforslag. Denne såkaldte "Nissen-Petersenplan" eller "Landsdækkende lokalradio på danske hænder" og IT- og Telestyrelsens efterfølgende undersøgelse heraf fik stor betydning som den ene af de to forundersøgelser grundpiller - der udgjorde grundlaget for den politiske beslutning om at etablere den 5. radiokanal. Nissen-Petersen-plan: Landsdækkende lokalradio Forslaget "Landsdækkende lokalradio på danske hænder. Monopolbrud "fra neden" ge n- nem en liberalisering af lokalradioområdet" blev fremlagt af DR i samarbejde med en række kommercielle lokalradioer den 23. april Ifølge forslaget, der fremlægges som

9 9. bilag 3, skulle DR tildeles den 4. landsdækkende radiokanal, men samtidig skulle DR s radiomonopol brydes ved at liberalisere forholdene for de eksisterende kommercielle lokalradioer. Lokalradioer i landets 24 største byer skulle bl.a. have adgang til højere sendestyrke gennem en omlægning af lokalradiofrekvenserne og have tilladelse til at sende i netværk. De mediepolitiske ordførere bag medieaftalen besluttede at anmode IT- og Telestyrelsen om at undersøge de frekvensmæssige konsekvenser af forslaget Landsdækkende lokalradio på danske hænder. Efter en række afklarende møder i Kulturministeriet anmodede Kulturministeriet herefter IT- og Telestyrelsen ved skrivelse af 19. august 1998 om at foretage en sådan undersøgelse inden for rammerne af en række nærmere fastlagte præciserende forudsætninger. Kulturministeriets skrivelse fremlægges som bilag 4. Bilagene til skrivelsen er oplægget af 18. august 1998 fra foreningen KOMM samt notat fra Kulturministeriet. Oplægget og notatet fremlægges som bilag 5. Endvidere modtog IT- og Telestyrelsen et notat fra DR af 8. september 1998, hvori der efter aftale med lokalradioorganisationerne gives nærmere anvisninger på, hvor de kraftige lokalradiosendere kan tænkes placeret i de større byer. Notatet er udarbejdet af DR's (nu afdøde) frekvensekspert Jørn Andersen, der for P&T deltog i Geneve-konferencen. DR s notat fremlægges som bilag 6. Ved notat af 19. oktober 1998, der fremlægges som bilag 7, fremlagde IT- og Telestyrelsen Resultatet af Telestyrelsens undersøgelse af forslaget om Landsdækkende lokalradio på danske hænder (den såkaldte Nissen-Petersen-plan)". Her konkluderede IT- og Telestyrelsen, at forslaget Landsdækkende lokalradio på danske hænder frekvensmæssigt kan realiseres i de fleste af de større byer, der i oplægget er forudsat dækket med kraftige sendere. I København var der 3 sandsynlige 10 kw frekvenser, og der kunne sandsynligvis anvises en 3 kw frekvens til 20 af de største byer. Etableringen af de kraftigere sendere ville berøre frekvensforholdene for en række af de udmeldte lokalradiofrekvenser, der fremover ikke ville kunne anvendes. En del lokalradioer måtte skifte frekvens eller påregne reduceret rækkevidde på grund af øgede forstyrrelser. Forudsætningen for, at der kunne etableres de nævnte 3 kw-sendere, var, at der skulle nedlægges et antal eksisterende lokalradiofrekvenser. Dette var dog en naturlig og politisk acceptabel forudsætning, eftersom det netop var forudsat, at det var eksisterende lokalradioer (på eksisterende frekvenser, der skulle nedlæ gges), der skulle have adgang til de nye frekvenser med den forhøjede sendestyrke.

10 10. Imidlertid kunne der ikke samles politisk enighed om at gennemføre forslaget Landsdækkende lokalradio på danske hænder. Venstre lagde vægt på, at der skulle gennemføres et reelt brud på DR s monopol på landsdækkende radio, og partiet kunne derfor ikke tilslutte sig en model, der ikke åbnede op for etableringen af en landsdækkende kommerciel radiokanal, der kunne konkurrere med DR. DR forslag: En 5. næsten landsdækkende radiokanal Den anden og primære - forundersøgelse og grundpille for den politiske beslutning om at etablere den 5. næsten landsdækkende radiokanal er baseret på et notat af 8. januar 2000, udarbejdet af DR, om de frekvensmæssige muligheder for at etablere et 5. næsten landsdækkende FM-sendenet, benævnt "Frekvensmæssige muligheder for etablering af et 5. FM-net i Danmark". Notatet fremlægges som bilag 8. Dette notat, som var et nyt kompromisforslag, udarbejdede DR i endnu et forsøg på komme ud af den fastlåste politiske situation med hensyn til den fortsat ledige 4. landsdækkende radiokanal. Formålet var at skabe den nødvendige forudsætning for, at der kunne træffes en politisk beslutning om at tildele den 4. landsdækkende radiokanal til DR, nemlig ved samtidig at tilvejebringe en ny, 5. landsdækkende radiokanal, der kunne bruges til at bryde DR s landsdækkende radiomonopol. I notatet, der igen er udarbejdet af DR s frekvensekspert Jørn Andersen, beskrives en model for opbygning af en 5. radiokanal. DR anslår, at kanalen vil have en befolkningsdækning på mindst 79% af befolkningen, herunder dækning af de fleste større byer samt en betydelig del af hovedfærdselsårerne. DR lagde i sine forudsætninger til grund, at det 5. FM-net helst skulle være landsdækkende og i hvert fald som minimum dække 70-75% af befolkningen samt en betydelig del af hovedfærdselsårerne. I notatet beskrives, hvordan frekvensressourcerne kunne omfordeles for at opnå den forudsatte befolkningsdækning. DR skitserer, at den femte radiokanal for at opnå den nødvendige befolkningsdækning kan opbygges med følgende frekvenser:

11 11. 5 høj-effekt-frekvenser (2 x 10 kw, 2 x 60 kw og 1 x 100 kw), som DR fik tildelt på frekvenskonferencen i Geneve i 1984, oprindeligt tiltænkt udbygning af DR's regionalradioer, 13 lokalradiofrekvenser med 3 kw i 13 navngivne store byer ud af de 24 omtalte byer i den såkaldte Nissen-Petersen-Plan, jf. IT- og Telestyrelsens notat af 19. oktober 1998 (bilag 7), som kunne tilvejebringes ved en omlægning og inddragelse af en række lokalradiofrekvenser og optimal udnyttelse af de 132 lokalradiofrekvenser med 0,03 kw, der blev tildelt på frekvenskonferencen i Geneve i Kulturministeriet anmodede ved skrivelse af 14. januar 2000, der fremlægges som bilag 9, IT- og Telestyrelsen om en udtalelse om DR s notat om de frekvensmæssige muligheder for etablering af en 5., næsten landsdækkende radiokanal med henblik på størst mulig befolkningsdækning. IT- og Telestyrelsen blev endvidere anmodet om et skøn over, hvor stor dækningsgraden ville være for en 5. næsten landsdækkende kanal baseret på de af DR foreslåede 5 højeffekt-sendemuligheder og 13 lokalradiosendere med 3 kw. IT- og Telestyrelsen vurderede DR s forslag i et notat til Kulturministeriet af 28. januar 2000, der fremlægges som bilag 10. Det fremgik af IT- og Telestyrelsens notat, at det i henhold til Nissen-Petersen-planen måtte påregnes, at en række lokalradioer måtte skifte frekvens, at andre lokalradioer ville få begrænset deres rækkevidde samt at enkelte kommuner ville miste deres lokalradiofrekvens. IT- og Telestyrelsen påpegede endvidere, at det var forudsat i Nissen-Petersen-planen, at de kraftige lokalradiosendemuligheder primært skulle findes blandt de eksisterende lokalradiofrekvenser, idet det var forventet, at det ville være de eksisterende lokalradioer, der ville få råderet over de nye kraftige lokalradiosendemuligheder. Da disse kraftige lokalradiosendemuligheder i DR s nye plan var forudsat anvendt til en ny landsdækkende radiokanal, kunne IT- og Telestyrelsen ikke udelukke, at det ville være nødvendigt at inddrage et antal udmeldte og i drift værende lokalradiosendemuligheder, såfremt man skulle nå op på den dækningsgrad, der var angivet i DR s forslag. IT- og Telestyrelsen anførte, at man ikke på det foreliggende grundlag kunne fremkomme med et kvalificeret skøn over, hvor stor befolkningsdækningen ville være for et næsten landsdækkende FM-sendernet, baseret på de af DR nævnte højeffekt-sendemuligheder og kraftige lokalradiosendere, men IT- og Telestyrelsen så ingen grund til at betvivle DR s oplysninger om befolkningsdækningen ud fra de opstillede forudsætninger.

12 12. Mediepolitisk forlig for perioden Den 21. marts 2000 fremlagde SR-regeringen sit forslag til medieaftale for perioden , der fremlægges som bilag 11. På grund af de omfattende beregninger og notater, der allerede forelå i forbindelse med det seneste medieforlig, var udgangspunktet for mediefo r- liget først og fremmest et spørgsmål om at opnå enighed om, hvem kanalerne skulle tildeles. Følgende fremgik bl.a. af forslaget til medieaftalen: På radioområdet skal DR s monopol på landsdækkende programvirksomhed brydes. Særligt på nyhedsområdet kan etableringen af et alternativ til Radioavisen sikre danskerne en mangfoldig nyhedsdækning. ( ) Der er behov for et alternativ til DR s Radioavisen. Den konkurrence, der blev indført på tv-området for godt 10 år siden, vil også på radio-siden styrke mangfoldigheden i nyhedsformidlingen til gavn for demokratiet. Den fjerde landsdækkende FM-kanal tildeles TV 2 med henblik på etablering af en landsdækkende public service radiokanal. Det forudsættes, at kanalens nyhedsdækning har et omfang svarende til DR s nyhedsdækning på radioområdet. Det forventes, at der oprettes en selvstændig radioredaktion. Kanalen skal være fuldt ud reklamefinansieret efter de første to år. Den femte, næsten landsdækkende radiokanal tildeles DR med henblik på styrkelse af den klassiske musik. " Dette udspil kunne ikke opnå politisk flertal, og den 28. marts 2000 indgik SR-regeringen et mediepolitisk forlig med CD og SF for perioden , der fremlægges som bilag 12. Heri blev det besluttet, at: 3. Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. ( ) Hvis DR byder på den fjerde landsdækkende radiokanal, må gennemsnitsomkostningerne ikke overstige gennemsnitsomkostningerne på de øvrige radioprogramflader i DR.

13 13. Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v. ( ) En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være afgørende for, hvem der får tildelt kanalen. Mange lyttere er ikke et succeskriterium for kanalen. Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal være bred. Eneste programmæssige krav er public service nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning på radioområdet, således at der sker et monopolbrud på nyhedsformidlingen på radioområdet. DR kan således ikke byde på denne kanal. TV 2, dagbladene og andre kan byde på kanalen. Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud (efter det såkaldte auktions-princip ). ( ) 4. Implementering af medieforliget I skrivelse af 29. marts 2000, der fremlægges som bilag 13, anmodede Kulturministeriet IT- og Telestyrelsen om, i henhold til punkt 3 i medieaftalen om udbud af den 5. næsten landsdækkende radiokanal, at udarbejde en frekvensplan for en sådan radiokanal og koordinere planen med nabolandene. Kulturministeriet henviste i øvrigt til IT- og Telestyrelsens skrivelse af 28. januar 2000 (bilag 10) og Kulturministeriets skrivelse af 14. januar 2000 (bilag 9). Herefter var der en række drøftelser på møder og ved telefonsamtaler mellem Kulturministeriet og IT- og Telestyrelsen samt ved medieordførermøder om de nærmere beregningsforudsætninger for udarbejdelsen af frekvensplanen for den 5. næsten landsdækkende radiokanal. Det fremgår af Kulturministeriets skrivelse til IT- og Telestyrelsen den 19. april 2000, der fremlægges som bilag 14, og af IT- og Telestyrelsens skrivelse til Kulturministeriet den 28. april 2000, der fremlægges som bilag 15, at eksisterende sendetilladelser til lokalradio ikke kunne inddrages før udløbet af tilladelsesperioden på op til 5 år. Dermed kunne der i praksis være en femårig overgangsperiode, hvor et antal frekvenser først ville kunne tages i brug af den 5. radiokanal, efterhånden som de pågældende lokalradiotilladelser udløb. Dette forhold indebar, at den ønskede grad af landsdækning på ca. 80% i givet fald ikke ville være til stede før udløbet af den femårige overgangsperiode.

14 14. Ved udstedelse af nye lokalradiotilladelser havde IT- og Telestyrelsen dog mulighed for i planlægningsperioden at udstede midlertidige frekvenstilladelser, der automatisk bortfaldt, når der forelå en koordineret frekvensplan for den 5. næsten landsdækkende radiokanal. Derved kunne man undgå en femårig overgangsperiode for disse nye tilladelsers vedkommende, såfremt IT- og Telestyrelsen skulle bruge frekvenserne til den 5. radiokanal. Efter endte drøftelser af forudsætningerne for udarbejdelsen af frekvensplanen for den 5. næsten landsdækkende radiokanal vedtog medieordførerne bag medieaftalen de forudsætninger, der skulle gælde for IT- og Telestyrelsens frekvensplanlægning af den 5. næsten landsdækkende radiokanal. Forudsætningerne fremgik af Kulturministeriets reviderede notat af 30. maj 2000, som ministeriet sendte til IT- og Telestyrelsen med henblik på styrelsens påbegyndelse af frekvensplanlæ gningen til den 5. radiokanal. Skrivelsen og notatet fremlægges som bilag 16. De politiske forudsætninger for frekvensplanlægningen Det fremgår af Kulturministeriets notat af 30. maj 2000 om forudsætninger for udarbejdelse af frekvensplan for den 5. næsten landsdækkende radiokanal, at Grundlaget for den politiske beslutning om at udbyde en 5. kanal er dels Telestyrelsens rapport fra 1998 om "Landsdækkende lokalradio på danske hænder", dels et notat fra Danmarks Radio fra 8. januar 2000 om de frekvensmæssige muligheder for etablering af et 5. FM sendernet i Danmark. Telestyrelsen har i januar 2000 vurderet, at der er gode muligheder for etablering af et 5. FM-sendernet, der er optimeret med henblik på størst mulig befolkningsdækning under hensyn til så vidt mulig opretholdelse af de udmeldte sendemuligheder på lokalradioområdet og opretholdelse af de sendemuligheder, der indgår i den fjerde landsdækkende FM-radiokanal. ( ) Det er i DR's notat anført, at "der synes at kunne opnås en befolkningsdækning på mindst 79 %" for den femte radiokanal. Telestyrelsen har i januar 2000 oplyst, at man ikke finder grundlag for at betvivle DR's oplysninger om befolkningsdækningen ud fra de opstillede forudsætninger. Beregningsforudsætningerne for frekvensplanlægningen Det fremgik af beregningsforudsætningerne i Kulturministeriets notat, jf. bilag 16, at: 1. Topprioritering af befolkningsdækning Det vigtigste er at nå ud til så stor en del af befolkningen som muligt. Kanalen skal være et monopolbrud i forhold til DR 's nyhedsformidling på radioområdet og bør derfor

15 15. principielt være tilgængelig for så stor en del af befolkningen som muligt. Hertil kommer, at kanalen skal finansieres ved reklameindtægter og derfor bør være kommercielt attraktiv. Maksimal befolkningsmæssig dækning bør derfor prioriteres frem for maksimal områdedækning. 2. Højeffektsendere fremfor 3 kw-sendere I det omfang det tilgodeser prioriteringen af befolkningsdækningen og frekvensøkonomien, kan der anvendes særligt kraftige sendere til dækning af bestemte geografiske områder. Derudover fremgik det af beregningsforudsætningerne, at beskyttelsen af de fire landsdækkende radiokanaler samt nabolandsradio skulle opretholdes. Lokalradioerne skulle beskyttes op til 5 km fra senderen, dog med nedsat rækkevidde for enkelte lokalradioer, og lokalradioerne kunne pålægges at skifte frekvens. Alle ikke-udmeldte frekvenser skulle inddrages i ca. 1½ år til brug for udarbejdelse af planen for den 5. radiokanal, ligesom udmeldte ikke-ibrugtagne såvel som ibrugtagne lokalradiofrekvenser kunne blive inddraget. Sidstnævnte dog først efter udløbet af de gældende sendetilladelser. Endelig skulle frekvensplanen efterfølgende til høring i branchen. IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af frekvensplanen Den 14. november 2000 fremsendte IT- og Telestyrelsen resultatet af arbejdet med frekvensplanen for den 5. næsten landsdækkende radiokanal ved skrivelse til Kulturministeriet. Af skrivelsen, der fremlægges som bilag 17, fremgår det bl.a., at: Efter nærmere drøftelser af rammerne for planens udarbejdelse mellem Kulturministeriet og Telestyrelsen modtog Telestyrelsen med brev af 30. maj 2000 et notat fra Kulturministeriet indeholdende de af ministeriet fastlagte forudsætninger for udarbejdelsen af frekvensplanen. ( ) Inden for de fastlagte forudsætninger for frekvensplanen for den femte FM-kanal har Telestyrelsen udarbejdet et forslag til et sendernet bestående af i alt 26 sendere, heraf 12 højeffekt-sendere, der forudsættes placeret på samme lokaliteter som FM-hovedsenderne til udsendelse af Danmarks Radios programmer. Disse 12 sendere forudsættes at medbenytte FM-hovedsendernes antenner for at opnå den nødvendige rækkevidde. ( ) Såfremt frekvensplanen accepteres og i øvrigt kan koordineres med vore nabolande, vil der kunne opnås en befolkningsdækning på ca. 81%, hvis nettet i øvrigt opbygges i overensstemmelse med planen. ( )

16 16. Konsekvenserne for lokalradioområdet vil være, at 17 igangværende lokalradiostationer og 11 ikke ibrugtagne sendemuligheder må skifte frekvens og 2 kommuner, der i dag ikke har lokalradiosendere, vil blive afskåret fra lokalradiovirksomhed på egne frekvenser. Endelig vil et stort antal lokalradioer opleve en reduktion i rækkevidden hidrørende fra den øgede benyttelse af FM-båndet. Som bilag 2 til IT- og Telestyrelsens skrivelse til Kulturministeriet af 14. november 2000 vedlagde styrelsen notatet Resultatet af Telestyrelsens planlægning af den 5. næsten landsdækkende radiokanal (bilag 16), hvor de tekniske forudsætninger var beskrevet: 1. Baggrunden for Telestyrelsens planlægning af den femte FM-kanal. Ud over de forudsætninger, der er fastlagt af Kulturministeriet, jf. bilag 1, er Telestyrelsens planlægning foretaget ud fra de internationalt fastlagte bestemmelser for planlægning af frekvensanvendelsen i FM-båndet. Basis for planlægningen er Den Internationale Telekommunikations Unions Geneveplan for FM-radiofoni fra 1984 med de ændringer, der er foretaget i planen frem til 30. maj Beregningsgrundlaget er de udbredelseskurver samt beskyttelsesforhold overfor andre stationer, der ligger til grund for Geneve-planen. Det bemærkes i denne forbindelse, at Geneve-planen er baseret på, at der ved modtagning benyttes udvendigt anbragte retningsantenner, der peger mod FM-senderen. Normalt vil en udvendigt anbragt retningsantenne kun være nødvendig i udkanten af senderens dækningsområde. Spørgsmål i Folketinget til planlægningen af den 5. næsten landsdækkende radiokanal I forbindelse med SR-regeringens medieaftale med CD og SF i marts 2000 blev afsnittet om den 5. næsten landsdækkende radiokanal genstand for såvel debat i Folketinget som en række relevante spørgsmål til kulturministeren. Der blev således stillet en række 20-spørgsmål over en længere periode vedrørende den 5. radiokanal til den daværende kulturminister. Det fremgår af spørgsmålene, at følgende ønskedes oplyst: "Vil ministeren dokumentere, at den i forligsteksten om en ny medieaftale nævnte femte radiokanal vil kunne dække 80 pct. af Danmark, uden at der skal fratages sendefrekvenser- og styrker fra kommuner eller eksisterende lokalradioer? (der fremlægges som bilag 18, spm. nr. S 2144)

17 17. "Kan ministeren bekræfte udtalelserne fra Telestyrelsen til Dagbladet Børsen den 30. marts 2000 om, at der ingen femte kanal findes, og at man derfor ikke kender til dækningsprocenten? (der fremlægges som bilag 19, spm. nr. S 2278) "[ ] Og når man taler med frekvenseksperter, er alle enige om, at lokalradioerne her vil skulle ind og afgive nogle frekvenser, hvis ministeren og forligspartierne vil ind og forlange, at der skal være tale om 80 pct.s dækning. Så vil jeg gerne høre ministeren, om man er villig til, om det er hensigten og om man ønsker at gå ind og udøve ekspropriation over for de lokalradioer og den sendestyrke, som de har i dag, for at nå sit mål om de 80 pct.s dækning på den femte kanal?" (jf. bilag 19 spm. S 2278) "( ) Og derfor vil jeg godt høre ministeren: Hvad ligger der i den betegnelse, når min i- steren i bl.a. de skriftlige svar til undertegnede skriver næsten landsdækkende kanal? (jf. bilag 19 side 2 spm. nr. S 2278) "Hvordan vil ministeren dog godtgøre, at 33 3 kw-frekvenser, fire 10 kw-frekvenser og én 1 kw-frekvens skulle kunne dække 80 pct. af landet eller det, som betegnes som næsten landsdækkende. Jeg bliver nødt til at spørge ministeren, og jeg vil meget gerne have det besvaret med ja eller nej: Er 55 pct. af landet at betegne som næsten landsdækkende? (jf. bilag 19 side 2 spm. nr. S 2278) Sammenfattende har kulturministeren svaret, Jeg kan bekræfte, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger en frekvensplan for den femte, næsten landsdækkende radiokanal, og at man derfor ikke kender dækningsprocenten (jf. bilag 19 side 1 spm. nr. S 2278). Som jeg oplyste i min besvarelse af 7. april 2000 af spørgsmål nr. S 2144, ligeledes stillet af hr. Jens Rohde, vil partierne bag den mediepolitiske aftale fra 2001 til 2004 i løbet af kort tid fastlægge forudsætningerne for frekvensplanlægningen af den femte, næsten landsdækkende radiokanal, herunder i hvilket omfang der kan ske ændringer af frekvensanvendelsen på lokalradio-området. Det bemærkes i den forbindelse, at graden af landsdækning for den femte radiokanal i vidt omfang er afhængig af de fastsatte beregningsforudsætninger, (jf. bilag 18 spm. nr. S 2144). På den baggrund vil Telestyrelsen som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. S 2144 gå i gang med at udarbejde en frekvensplan for den femte, næsten landsdækkende radiokanal og efterfølgende koordinere planen med vore nabolande. (jf. bilag 18 spm. nr. S 2144) Vi er i nøjagtig den samme situation, som vi var i for, lad os sige næsten et år siden, da vi diskuterede det her spørgsmål. Det vil side, at vi ikke ved, i hvilket omfang etableringen af en næsten landsdækkende radiokanal vil påvirke lokalradioerne. Der vil sandsynligvis blive en lille påvirkning af nogle af lokalradioerne, som må skifte frekvens, men det er alt sammen noget, som aftalepartierne må tage stilling til, fordi vi i de specifikati-

18 18. oner, som vi giver Telestyrelsen, selvfølgelig må formulere os om. (bilag 19 side 2 spm. nr. S 2278) Det, vi opererede med oprindeligt, var en tolagsstruktur på lokalradio-området, sådan at vi havde et lag af græsrodsradioer og mindre, kommercielle radioer, og så havde vi et andet lag, der bestod af de kommercielle lokalradioer, som skulle have højeffektsenderne. Det var det forslag, som vi oprindelig arbejde med. Det, vi nu arbejder med, er næsten det samme, hvor vi stadig væk siger, at der skal være et lag af lokalradioer, som er græsrodsradioer eller kommercielle radioer, og så skal der derover være en landsdækkende eller næsten landsdækkende radio, som bygges op af de lokale højeffeksendere (bilag 19 side 2 spm. nr. S 2278) Jeg har ikke defineret, hvad næsten landsdækkende er, men jeg kan godt prøve at gå hjem og overveje, hvad man præcis skal forstå ved det, hvor grænsen går. Men det, vi opererer med i Kulturministeriet, er en dækning på omkring 80 pct., sådan som det også var, da vi sidst diskuterede den femte landsdækkende radiokanal. (bilag 19 side 3 spm. nr. S 2278) Til Folketingets kulturudvalg besvarede kulturministeren den 25. april 2000 en række spørgsmål stillet af Folketingets kulturudvalg vedrørende den 5. næsten landsdækkende radiokanal. Bl.a. følgende spørgsmål blev stillet, der fremlægges som bilag 20, side 11 spørgsmål nr. 96: "Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af befolkningen, der vil blive i stand til at modtage den 5. radiokanal." (jf. bilag 20 side 11) Svar: DR har i et notat fra januar 2000 anført, at der synes at kunne opnås en befolkningsdækning på mindst 79% for den femte radiokanal. Telestyrelsen har hertil oplyst, at man ikke finder grundlag for at betvivle DR s oplysninger om befolkningsdækningen ud fra de opstillede forudsætninger. Spørgsmålet om befolkningsdækning kan imidle rtid først besvares endeligt, når Telestyrelsen har udarbejdet en koordineret frekvens for den 5. radiokanal, hvilket kræver en præcisering af beregningsforudsætningerne for udarbejdelsen af frekvensplanen, herunder hvilke forudsætninger, der skal gælde med hensyn til befolkningsmæssig kontra områdemæssig dækning, samt om der prioriteres dækning af hovedfærdselsårerne, og ikke mindst hvor meget den femte kanal må påvirke lokalradioernes sendemuligheder. Disse forhold indgår i de drøftelser pågår mellem Kulturministeriet og Telestyrelsen om forudsætningerne for udarbejdelsen af frekvensplanen for den femte radiokanal.

19 19. Den 26. juli 2000 svarede kulturministeren endvidere på en række 20-spørgsmål, der fremlægges som bilag 21, stillet den 21. juli 2000, herunder spørgsmålet om, hvad man politisk har besluttet, at dækningsprocenten på den 5. radiokanal skal være. Kulturministeren har hertil oplyst, (jf. bilag 21 spm. nr. S 3353) Af Medieaftalen af 28. marts 2000 fremgår, at der skal udbydes en femte, næsten landsdækkende radiokanal. Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvad dækningsprocenten på denne kanal skal være, men sigtet er, at den skal dække ca. 80% af befolkningen. Kulturministeriet har anmodet Telestyrelsen om at udarbejde en frekvensplan for en femte radiokanal og koordinere planen med vore nabolande. Frekvensplanen udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger, der har været drøftet med partierne bag medieaftalen, at Telestyrelsens forslag til frekvensplan. Når Telestyrelsens forslag til frekvensplan foreligger, forventelig i løbet af efteråret, vil den samtidig med, at koordinering med nabolandene indledes - vil blive sendt til høring hos bl.a. de lokale nævn og organisationerne på lokal radio- og tv-området,. Partierne bag medieaftalen vil herefter tage stilling til planen, bl.a. ud fra en afvejning af hensynet til størst mulig dækning over for hensynet til færrest muligt ændringer af frekvensanvendelsen på lokalradioområdet. Den 21. november 2000 fremsatte kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen L79 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Gennemførelse af Medieaftale m.v.) til første behandling i Folketinget, der fremlægges som bilag 22). Under den efterfølgende debat i Folketinget blev der bl.a. fremsat en række bemærkninger, som sammenfattende er refereret umiddelbart nedenfor i uddrag. Til Folketingets kulturudvalg gav kulturministeren den 23. november 2000 følgende svar på spørgsmål stillet af Folketingets kulturudvalg vedrørende den 5. næsten landsdækkende radiokanal, der fremlægges som bilag 23: På spørgsmålet om, hvorvidt ministeren ville give en nærmere definition af den i lovforslaget anførte betegnelse "næsten landsdækkende", herunder om en dækningsgrad på 60% ville være at betegne som næsten landsdækkende svarede ministeren (jf. bilag 23 s.3): Betegnelsen "næsten landsdækkende" i lovforslaget bygger på de samme forudsætninger, som er lagt til grund for beslutningen om i medieaftalen for at udbyde en femte, næsten landsdækkende radiokanal,

20 20. Disse forudsætninger er, at DR i et notat fra januar 2000 har anført, at der synes at kunne opnås en befolkningsdækning på mindst 79 % for den femte radiokanal, og at Telestyrelsen hertil har oplyst, at man ikke finder grundlag for at betvivle DR s oplysninger om befolkningsdækningen ud fra de opstillede forudsætninger. Det indgår på baggrund heraf i de af Kulturministeriet opstillede beregningsforudsætninger for Telestyrelsen planlægning af den femte radiokanal, at det vigtigste er at nå ud til så stor en del af befolkningen som muligt, og at kanalen skal være et monopolbrud i forhold til DR s nyhedsformidling på radioområdet og derfor principielt bør være tilgængelig for så stor en del af befolkningen som muligt. Det indgår endv at kanalen forventes at blive finansieret ved reklameindtægter og derfor bør være kommercielt attraktiv. På baggrund heraf er det min opfattelse, at en dækningsgrad på 60 pct. ikke vil være tilstrækkelig til at kunne bære betegnelsen næsten landsdækkende. Folketingets kulturudvalg afgav den 6. december 2000 Betænkning over L 79 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Gennemførelse af Medieaftale m.v.), der fremlægges som bilag 24) Under Indstillinger og politiske bemærkninger fremgik følgende (idet bemærkes, at mindretallet bestod af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti): ( )Mindretallet finder desuden, at de nye frekvensberegninger på det analoge FMbånd til radio er utilstrækkelige, idet mindretallet gerne havde set en grundig diskussion og undersøgelse af mulighederne for en helt ny frekvensfordeling. (bilag 24 s. 3) Mindretallet finder medieaftalens koncession på den fjerde kanal uhensigtsmæssig i forhold til såvel DR som eventuelle kommercielle virksomheder, der måtte byde på den. Den femte kanal burde have været landsdækkende og ikke»næsten landsdækkende«. Provenuet af denne kanal er således meget usikkert. En maksimal dækningsprocent for den femte kanal ville kræve en større nyberegning af frekvenslandkortet, jf. mindretallets ønske om nye frekvensberegninger som beskrevet ovenfor.(bilag 24 s. 3) Mindretallet finder generelt, at en ny lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skulle have været underkastet en langt mere grundig teknisk, økonomisk, kulturpolitisk og erhvervsmæssig diskussion og behandling, end tilfældet var, da medieaftalen blev forhandlet på plads af forligspartierne i løbet af en weekend i marts måned (bilag 24 s. 3)

21 21. Det kan således sammenfattende fremhæves, at der har været en omfattende debat i Folketinget, som har været præget af en lang række tekniske og politiske spørgsmål i forbindelse med planlægningen af udbudet af den 5. næsten landsdækkende radiokanal. Det skal særligt fremhæves, at der har været stillet en lang række kritiske spørgsmål til det forhold, at planlægningen af den 5. næsten landsdækkende radiokanal rent teknisk forudsatte, at en række eksisterende lokalradioer nødvendigvis helt eller delvis måtte afgive deres frekve n- ser, hvis den 5. radiokanal skulle have en befolkningsdækning, der kom i nærheden af 80%. Flere afgørende spørgsmål blev dog besvaret under Kulturministerens Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 6. december 2000 om den 5. radiokanal, der fremlægges som bilag 25. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen blev bedt om at redegøre for såvel de tekniske som de politiske forudsætninger for IT- og Telestyrelsens frekvensplanlægning, herunder hvorvidt IT- og Telestyrelsen benytter sig af den hidtidige målemetode, eller om man benytter sig af ny computerteknologi. Ministeren blev ligeledes bedt om at redegøre for den teknologi, der lå til grund for frekvensberegningerne. Samråd i Folketingets Kulturudvalg Den 6. december 2000 var kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i samråd om den 5. radiokanal i Folketingets Kulturudvalg. Af kulturministerens talepapir fremgår følgende svar på spørgsmål om beregningen af befolkningsdækningen på den 5. næsten landsdækkende radiokanal: Spørgsmål E: Ministeren bedes redegøre for såvel de tekniske som de politiske forudsætninger for Telestyrelsens igangværende frekvensberegninger til et nyt frekvenslandkort. Herunder hvorvidt Telestyrelsen benytter sig af den hidtidige målemetode, eller om man benytter sig af ny computerteknologi. Ligeledes bedes det oplyst, om Telestyrelsen i frekvensberegningerne kalk ulerer med teknologier som Single Frequency Networ k samt retningsbestemte sendeeffekter. (jf. bilag 25, s. 3) Svar: Jeg går ud fra, at spørgsmålet vedrører den femte, næsten landsdækkende radiokanal. Der spørges dels til de tekniske, dels til de polit iske forudsætninger for Telestyrelsens beregning af den nye frekvensplan. Jeg vil i det følgende redegøre, først for de politiske forudsætninger for frekvensplanen, derefter for de tekniske forudsætninger, herunder beregningsmetode, anvendelsen af Single Frequency Network og af retningsbestemte sendeeffekter. (jf. bilag 25, s. 3)

22 22. De politiske forudsætninger for frekvensplanen: Det overordnede politiske forudsætninger for den femte, næsten landsdækkende radiokanal findes i Medieaftale , hvoraf fremgår, at kanalen skal være "bred", og at eneste programmæssige krav er public service nyhedsdækning på niveau med DR s, således at der sker et monopolbrud på nyhedsformidlingen på radioområdet. Det fremgår desuden af medieaftalen, at DR ikke kan byde på kanalen, men at TV 2, dagbladene og andre kan byde, og at kanalen skal tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud. På baggrund heraf har Kulturministeriet med tilslutning fra partierne bag medieaftalen fastlagt en række nærmere forudsætninger for Telestyrelsens frekvensplanlægning af den femte, næsten landsdækkende radiokanal. De væsentligste er følgende: At der så vidt muligt skal opnås en befolkningsdækning på mindst 79 %. At der skal gives topprioritet til befolkningsdækning frem for områdedækning. Kanalen skal være et monopolbrud i forhold til DR s nyhedsformidling på radioområdet og bør derfor principielt være tilgængelig for så stor en del af befolkningen som muligt. Hertil kommer, at kanalen tænkes finansie ret ved reklameindtægter og derfor bør være kommercielt attraktiv. Maksimal befolkningsmæssig dækning bør prioriteres frem for maksimal områdedækning. At der skal gives prioritet til frekvenser, der kan benyttes af kraftige sendere og høje antenner. At rækkevidden af de landsdækkende FM-kanaler ikke må reduceres mærkbart. At nabolandsmodtagning så vidt muligt beskyttes. At lokalradioernes udsendelser som minimum beskyttes op til 5 km fra senderne. For at muliggøre frekvensplanlægningen af den 5. FM-kana l er der endvidere givet Telestyrelsen mulighed for: At pålægge enkelte lokalradioer at reducere rækkevidden i bestemte retninger. At pålægge lokalradioer at skifte til en anden frekvens. At stoppe udmelding af permanente sendemuligheder til lokalradioformål under planlægningen. At inddrage udmeldte, men ikke benyttede lokalradiofrekvenser. I undtagelsestilfælde at inddrage udmeldte og i brug værende lokalradiofrekvenser.

23 23. De tekniske forudsætninger for frekvensplanen De tekniske forudsætninger for Tele styrelsens frekvensplanlægning er de internationalt vedtagne aftaler vedrørende beregning af rækkevidde og forstyrrelsesforhold for FMsendere, der er fastlagt for Europa af den Internationale Telekommunikations Union i forbindelse med den regionale konference for planlægning af FM-båndet mv. i Geneve i Brug af hidtidige målemetode eller ny computerteknologi Telestyrelsen har til beregningsarbejdet benyttet et nyt EDB-baseret frekvensplanlægningsværktøj, der bl.a. tager højde for terrænforhold i et omfang, som ikke har været mulig med de hidtil benyttede planlægningsprogrammer. Der er herved opnået en større præcision i beregningerne, hvilket har muliggjort en bedre frekvensudnyttelse. Det anvendte EDB-planlægningsværktøj eller tilsvarende værktøj er også taget i anvendelse i de fleste af vore nabolande. Det bemærkes, at Telestyrelsen ikke anvender - og aldrig har anvendt - målinger i forbindelse med udarbejdelse af frekvensplaner, og at Danmark var blandt de første lande, der benyttede EDB-værktøjer til frekvensplanlægning, bl.a. i forbindelse med den nævnte frekvenskonference i Geneve i Anvendelse af Single Frequency Network Frekvensplanen er ikke baseret på anvendelse af Single Frequency teknik, idet anvendelsen af denne teknik ikke er angivet i forudsætningerne for planlægningsarbejdet. Anvendelse af Single Frequency teknik vil efter de i Telestyrelsen foreliggende oplysninger give anledning til forstyrrelser i modtagelsen (støj og forvrængning) i de områder, hvor der modtages omtrent lige kraftige signaler fra to Single Frequency sendere. Single Frequency teknikken må derfor ind til videre anses for bedst egnet til brug under specielle forhold, f.eks. i tilfælde hvor forstyrrelserne kan placeres i områder, hvor der ikke er krav om r kning, eller hvor radiodækningen af det forstyrrede område i stedet kan ske ved hjælp af en lokalsender på en anden frekvens. Brug af retningsbestemte senderantenner Ved frekvensplanlægning af FM-sendernet i Danmark har det altid været muligt at foreskrive brug af retningsbestemte senderantenner, hvor det har været nødvendigt af hensyn til at undgå forstyrrelser af bestående FM-sendere i Danmark eller i vore nabolande. I forbindelse med frekvensplanen for sendernettet til den femte, næsten landsdækkende radiokanal har der jævnfør ovenfor - også været mulighed for at foreskrive bru g af