Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Transkript

1 Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000 Processen: Aktivitet Status Høringsfrist Registrering og kortlægning Basisanalyser Idefase Natura 2000-planer - høring Er gennemført Er gennemført Er gennemført Er gennemført Blev offentliggjort 4. oktober 2010 Natura 2000-planer endelige Handleplaner - høring Er gennemført Blev offentliggjort 7. December 2011 Udkast sendt i høring 8. juni 2012 Frist: for Skovnaturtyperne på fredskovspligtigt areal 10 uger (17. august) For lysåbene naturtyper individuelt! Se den enkelte kommune. endelig Aftaler Forventet senest 8. december 2012 Så snart tilskudsordninger er klar! 1

2 Handleplaner Handleplanerne er en udmøntning af de statslige Natura 2000-planer for private arealer. For de offentligt ejede arealer kan de selv lave plejeplaner! Handleplanen skal indeholde: en prioritering af handleplanmyndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus Handleplanen må ikke stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Må ikke foregribe det præcise indhold af fremtidige aftaler eller afgørelser. Er ikke bindende for ejeren, men kun for myndighederne indhold: Baggrund (standard tekst) Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan (Fra Natura plan) Mål for planperioden (Fra Natura 2000-plan) Forventede metoder og forvaltningstiltag (NYT vigtigt) Prioritering af den forventede forvaltningsindsats (NYT vigtigt) Forventet effekt (NYT mest standard tekst) Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper (ofte ubrugeligt! Brug i stedet Prior: Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts-og plejeplaner Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. (standard tekst) Bilag 6: Strategisk Miljøvurdering 2

3 Forventede metoder og forvaltningstiltag Angiver de metoder og forvaltningstiltag, som det vurderes nødvendige for at opfylde mål i Natura 2000-planen Der vil langt hen ad vejen være tale om standard metoder Det vil være en opdeling i tiltag for: Naturtyper Lysåbne naturtyper Skovnaturtyper Ny habitatnatur (udvidelser!) Arter Andre tiltag For skovnaturtyperne vil det være: Skovnaturtypebevarende drift og pleje Urørt skov Forbedring af hydrologi Forventede metoder og forvaltningstiltag Alle planer har en tabel 1 -eksempel: Kajbjerg Skov 294 ha Skovene ved Vemmetofte 1873 ha (eremit 162 ha) 3

4 Forventede metoder og forvaltningstiltag Maribo søerne ha (primært sø) Maribosøerne Forventede metoder og forvaltningstiltag Særligt for skovnaturtyperne: Igangværende indsatser Dækker skovarealer, der i hele planperioden er beskyttet ved skovlovsaftale, fredning eller lignende. I særlige tilfælde kan der være behov for en supplerende beskyttelsesindsats. Bemærk: Træbevoksede moser, hvor vegetationen er opstået naturligt, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skovlovens 28. Det kan omfatte 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle-og askeskov. Sådanne arealer er ikke medtaget under Igangværende indsatser i tabel 1, selvom beskyttelsen kan være tilstrækkelig. Behov for særlig indsats Generelt skal der være en særlig beskyttelsesindsats af skovnatur, der er i høj tilstand. Det skal bidrage til at bevare de ekstraordinære naturværdier. Se nærmere i bilag 5 under Skovnaturtypebevarende drift og pleje og Urørt skov. Arealerne for urørt skov og forbedring af hydrologi er bruttoarealer, hvor mulighederne for henholdsvis udlæg til urørt skov og forbedring af de hydrologiske forhold undersøges nærmere. Bruttoarealet for urørt skov er arealer i høj tilstand med bl.a. stor andel dødt ved, mens bruttoarealet for forbedret hydrologi er de mest tørre arealer med 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov, der har fungerende grøfter. Reduktion af arealet med skovnaturtyper I forbindelse med udvidelser af den truede naturtype 7230 Rigkærkan der forekomme reduktioner i arealet med 91E0 Elle- og askeskov. 4

5 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Første indledende afsnit er en gentagelse af statens indsats i første planperiode (de fire sigtelinier) Herefter vil prioriteringen for det enkelte område fremgå. Eksempler for skovnaturtyper: Det prioriteres, at indsatsen starter hos de største skovejerei Natura 2000 området (HejedeOverdrev, ValborupSkov og Valsølille Sø 1330 ha heraf 945 ha offentlig) Da der i Natura 2000 området kun er en ejer, er det ikke vurderet relevant at foretage nogen særskilt prioritering af indsatsen i skov (Kajbjerg) Tidligt opsøgende/faciliterende indsats For Eremit For Skovnaturtyperne (Vemmetofte) Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Flere eksempler mere målrettet: Tidligt opsøgende/faciliterendeindsats over for særlige lodsejergrupper Lodsejere med en stor andel af områdets Skovnaturforekomster i høj tilstand Lodsejere med en stor andel af områdets bruttoareal for urørt skov, hvor muligheden for udlæg til urørt skov undersøges nærmere Lodsejere med en stor andel af områdets arealer med EUprioriteredeskovnaturtyper (tørvemoser og elle/askeskov) herunder afvejning i forhold til udvidelse af den lysåbne natur 7230 Rigkær Lodsejere med et stort areal med Skovnaturtyper (Mariebo søerne) 5

6 Generelt standard tekst: Forventet effekt Skovnaturtypebevarende drift og pleje Med den skovnaturtypebevarende drift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mod gødskning, sprøjtning og yderligere afvanding. I nogle tilfælde etableres mere naturlige vandstandsforhold. Der sikres nogle af de naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. vedvarende skovdække, en vis andel uforstyrret jordbund, hule og døde træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne fremmes, og invasivearter kan bekæmpes.i særlige tilfælde plejes skovnaturtyperne med gamle driftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne. Arter som f.eks. Bredøretflagermus og stor vandsalamander vil få forbedret deres levesteder i kraft af bevaring af træer med hulheder samt dødt ved. Sikring af redetræer for fuglearter som hvepsevåge og havørn kan desuden være en del af den skovnaturtypebevarende drift og pleje. Forventet effekt Urørt skov Udlæg til urørt skov sikrer fri dynamik og andre naturlige processer i skovens økosystem. Der vil efter en (længere) årrække typisk være mere dødt ved, flere store og hule træer, en uforstyrret jordbund samt mere naturlig hydrologi. På sigt vil der kunne ses en effekt på den flora og fauna, der er tilknyttet disse naturforhold. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne og de særlige strukturer, som knytter sig til urørt skov. Hovedparten af de skovlevende arter vil få forbedrede levesteder ved udlæg til urørt skov. Forbedring af hydrologi i skov Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for fugtige skovnaturtyper som skovbevokset tørvemose og elle-og askeskov samt for visse skovlevende arter. Effekten af mere naturlige vandstandsforhold i skovnaturtyperne vil typisk være, at de karakteristiske fugtigbundsplantearterknyttet til skovnaturtyperne bliver mere dominerendeog flere arter genindvandrer. Samtidig vil førnelagetblive genopbygget, hvorved CO2 lagres og næringsstoffer tilbageholdes. Arter som f.eks. sumpvindelsneglog stor vandsalamander vil typisk nyde godt af forbedret hydrologi, der kan give både flere levesteder og bedre kvalitet af de enkelte levesteder. 6

7 Bilag: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Eksempel 1 Maribosøerne: Bilag: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Eksempel 2 Vemmetofte: 7

8 Eksempel 1 Maribosøerne: Bilag: Fordeling af indsats Eksempel 2 Vemmetofte: Bilag: Fordeling af indsats 8

9 Hvordan afgiver jeg svar For skovene skal anvendes særlig høringsportal: pdf Betaling - tilskudsordning Skovforeningens ERFA gruppe om Natura 2000 den 14. juni 2012 Indledning Forudsætninger for tilskudsordningen Ordningens hovedelementer Basissikringens indhold Tilskud til basissikringen Supplerende sikring Ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) Sikring af arter Tilskudsansøgningen skal omfatte samtlige kortlagte skovnaturtyper i skoven/på ejendommen To bindende tilbud på udførelse af opgaver Loft over tilskudsstørrelsen Meddelelse af påbud Tilskudsperiode og rimeligheden af tilskuddenes størrelser Krydsoverensstemmelse 9

10 Skovnaturtypebevarende drift Skovnaturtyper kan sikres ved en skovnaturtypebevarende drift, som omfatter en basissikring og evt. en supplerende sikring. Basissikring af skovnaturtyper En aftale om basissikring er tidsbegrænset og omfatter følgende: Vedvarende skovdække Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet Ingen øget afvanding Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der kan optræde invasivt Supplerende sikring Basissikringen kan suppleres med følgende: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af arter, der kan optræde invasivt Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning 10

11 Tilskudssatser (basissikring) Foranstaltning Tilskudssats Periode Skovnaturtypebevarende drift Basissikring Almindelig grundsats: Grundsats I Grundsats II Grundsats III 300 kr./ha/år 400 kr./ha/år 600 kr./ha/år 20 år 20 år 20 år Særlig grundsats: Stævning Skovgræsning 500 kr./ha/år 1400 kr./ha/år I særlige tilfælde: Konkret vurdering af Naturstyrelsen 20 år 5 år Tilskudssatser (Supplerende sikring) Bevaring af op til 10 store træer pr. ha til død og henfald - Diameter Diameter > Bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Etablering af naturlige vandstandsforhold: Kompensation for udgifter til etableringen Kompensation for indkomsttab Forberedelse til skovgræsning 500 kr./træ 1000 kr./træ I særlige tilfælde: Konkret vurdering af Naturstyrelsen 100 % i tilskud til de udgifter, der er direkte relateret til projektet 100 % i tilskud til de udgifter, der er direkte relateret til projektet. 300 kr./ha/år I særlige tilfælde: Konkret vurdering af Naturstyrelsen 100 % i tilskud til de udgifter, der er direkte relateret til projektet Varig Varig 3 år Varig 3 år 20 år 3 år 11

12 Tilskudssatser (supplerende sikring, fortsat) Ophør med drift i skovnaturtyper Tilskudssats Varighed Udlæg til urørt skov Konkret vurdering af Naturstyrelsen Varig Arter Særlig indsats for arter 100 % i tilskud til de udgifter, der er direkte relateret til projektet 3 år Erfaringer 12

13 Eventuelt 13