Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?"

Thor Victor Thomsen
9 år siden
Visninger:

1 Synopsis til eksamen i Klassisk og nyere sociologisk teori Sociologisk institut, Januar 2013 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Antal tegn uden fodnoter: 6828 Antal tegn med fodnoter: 6828 Eksamensnummer: 262

2 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Begrebet frihed har været genstand for en massiv teoretisering siden de før sociologiske tænkere som Hobbes og frem til moderne tider. Et nærmere blik på denne teoretisering, viser at friheden stik modsat hvad man i en vestlig og hverdagslig sammenhæng antager, hverken er en entydig størrelse ej en størrelse man kan tage for universel givet. I nærværende synopsis ønsker jeg at vise frihed som en flersidig størrelse der former sig ud afhængig af det perspektiv man ligger på begrebet. Således får frihed forskellige og til tider modsigende betydninger fra det ene perspektiv til det andet. Synopsen og den efterfølgende præsentation, har til hensigt at vise at ikke kun tolkningen af frihedsbegrebet skaber den omtalte diversitet, men også at divergerende menneskesyn og anskuelser af social orden, spiller en rolle heri. Denne synopse vil nærmere bestemt, og med Berlinske termer, tage afsæt i Thomas Hobbes negative frihedsbegreb, og Rousseaus positive frihedsbegreb. Disse vil blive redegjort og gennemgået og fulgt op ad Durkheims, med Aakvags term, idealistiske frihedsbegreb. Synopsen vil afrundes med spørgsmål omkring et aktuelt fænomen om selvmord som jeg i min præsentation vil komme ind på. Thomas Hobbes er karakteriseret som en af liberalismens fædre og ophavsmand til ideen om negativ frihed. Hobbes arbejder med et begreb om en naturtilstand, der er en før-social tilstand mellem menneskelige atomer der indgår i et frit spil med hinanden i aktioner og reaktioner mod hinanden. Hobbes naturtilstand præsenteres som et tidsligt før, i forhold til samfundstilstanden, men i Hobbes optik er der alligevel tale om en teoretisk konstruktion. Det er ikke en studie af naturfolk, men et studie af nutidsmennesket i Hobbes samtid. Hobbes hensigt er at opstille en normativ teori, der sondrer mellem hvordan mennesket er i naturen og hvordan det bør være i samfundet ud fra Hobbes perspektiv. (Thyssen 2008: 14) Naturtilstanden ender galt og er selvdestruktiv. Den er præget af frygt, usikkerhed og permanent konkurrence. Alle kan dræbe alle, eller stjæle fra alle. Derfor er samfundet nødvendigt at skabe således at begreber som moral, ret og ejendom får en beskyttet status og respekt. Eftersom at der i naturtilstanden kun er bedrag og magt og ingen rettigheder. Menneskenes liv er ensomt, fattigt, beskidt, dyrisk og kort. Hobbes definerer frihed som: Ved frihed forstås ifølge den rette betydning af ordet, fravær af ydre hindringer. ( Hobbes, 2008: 142)

Et nærmere blik på denne teoretisering, viser at friheden stik modsat hvad man i en vestlig og hverdagslig sammenhæng antager, hverken er en entydig størrelse ej en størrelse man kan tage for

3 Hobbes søger at løse dualiteten mellem frihed og sikkerhed der opstår i naturtilstanden via sin normative teori der byder på en samfundstilstand under Leviathan der med sværdets magt tvinger en orden igennem og hindrer alles krig mod alle. Rousseau arbejder også som Hobbes med en idealtype om naturtilstand og tematiserer dennes problematikker. Men Roussau, adskiller sig fra Hobbes med sit frihedsbegreb der beskæftiger sig mere med magtens udspring og hvem der regerer over mig, end det Hobbesianske begreb der har fokus på magtens omfang. ( Berlin, 2005: 192) Således har Rousseau fokus på spørgsmålet hvem der regerer over mig, via hans efterlysning af løsningen på en sammenslutningsform der som han selv siger det : " Hvordan finde frem til en sammenslutningsform... hvor enhver, når han forener sig med alle, alligevel kun adlyder sig selv og forbliver så fri som før" ( Rousseau 1987: 83) Rousseau kalder dette for en civil frihed, der skabes i en samfundstilstand via at man opgiver den naturlige frihed der fandtes i naturtilstanden. Så friheden til at gøre alt hvad man fristes til og alt hvad man kan, erstattes med den i Rousseaus optik civile frihed. Det er også truslen mod selvopretholdelsen der er i fokus i Rousseaus argumentation for nødvendigheden af indtrædelsen i samfundstilstanden men ikke så dramatisk som hos Hobbes. Endvidere er Rousseau langtfra pessimistisk omkring den menneskelige naturs evne til transformation. (Rousseau 1987: 89) Rousseau tilføjer en yderligere dimension til hans civile frihedsbegreb, via det han kalder moralsk frihed som er udtryk for at mennesket i større grad følger sin fornuft end tilbøjeligheder. I det borgerlige samfund, mener Rousseau at mennesket fuldstændig bliver herre over sig selv: Thi at give efter for den blotte drift er slaveri, og at adlyde de love man selv har foreskrevet, er frihed. (ibid: 90) Durkheim udgør med sit idealistiske frihedsbegreb en tredje position. Han adskiller sig fra de to førnævnte ved sin ikke kontraktlige tilgang til mellem menneskelige relationer, samt ved hans sociologiske udgangspunkt i at mennesket både er født ind i og reguleret af samfundet. Samt i hans syn på den menneskelige natur som han beskriver med homo duplex. Men han har også ligheder med særligt Rousseau i forhold til frihedsbegrebet. ( Aakvag, 2005: 193) Ifølge Durkheim har mennesket en dobbelt natur, en biologisk der er driftstyret og en social der er modtagelig for socialisering og internalisering af normer. Samfundet besidder en overindividuel kraft og hjælper individet med regulering af individers behov og adfærd via normer. Individets selvopretholdelse og balance er kun muliggjort via samfundet. En regulering og balancering der er nødvendig for individets ellers potentielt umættelige begær. (Durkheim 1978: 132)

Men Roussau, adskiller sig fra Hobbes med sit frihedsbegreb der beskæftiger sig mere med magtens udspring og hvem der regerer over mig, end det Hobbesianske begreb der har fokus på magtens omfang.

4 Desuden er denne regulering frihedsskabende fordi i Durkheims optik er frihed: To be free is not to what one pleases; it is to be master of oneself, to know how to act with reason and to accomplish one`s duty (Durkheim, 1956: 89-90) I lyset af ovenstående tre positioner kunne det i min præsentation være interessant at diskutere en aktuel problemstilling om selvmord. Undersøgelser viser at mange mennesker i Danmark på et eller andet tidspunkt i livet har haft tanker om selvmord i kritiske livssituationer. Tal viser at der er omkring 7000 selvmordsforsøg i Danmark hvert år og ca fuldbyrdede selvmord. ( Nærmere bestemt kunne følgende spørgsmål være interessant at tage op: Hvordan skal man forstå de tre positioners frihedsbegreber i lyset af et aktuelt problem som selvmord; 1- Har mennesket ret til selvmord? 2- Forholder de sig til selvmord som et empirisk fænomen, og hvordan? 3- Hvordan skal man forstå de tre positioners syn på menneskets natur og social orden i lyset af et problem som selvmord? Vi kunne efter min præsentation eventuelt diskutere videre med spørgsmål som er mere perspektiverende til pensum. Det kunne være spørgsmål som: 4- Hvilke yderligere frihedsrefleksioner giver selvmordsproblematikken anledning til? 5- Hvad viser selvmord som en problemstilling om de forskellige frihedsbegrebers tilstrækkelighed og/eller teoriernes utilstrækkelighed? Litteraturliste: Ole Thyssen (2008) Introduktion i Thomas Hobbes, Leviathan (ss.7 30) Informations Forlag, København. Thomas Hobbes (2008) Leviathan kap XIII, XIV (ss ), XVII, XVIII (ss ), Informations Forlag, København. Jean Jacques Rousseau (1987) Samfundspagten, (ss ), Forlaget Rhodos, København. Emile Durkheim (1897/1978) Det anomiske selvmordet fra Selvmordet, en sociologisk undersøgelse Oslo Gyldendal Norsk Forlag ss Gunnar C. Aakvaag (2005) Sociologi og Frihed, Sosiologisk Tidskrift, vol. 13 (ss )

Undersøgelser viser at mange mennesker i Danmark på et eller andet tidspunkt i livet har haft tanker om selvmord i kritiske livssituationer.

5 Isaiah Berlin (2005) To slags frihed (ss ) fra Isaiah Berlin, Den ideale stræben og andre essays. København: Gyldendal. Internethjemmeside: Frihed til valg af tekster til og fra pensum: Der opgives følgende tekster som ikke er med i pensum, som samlet udgør 132 sider: Axel Honneth 2005: Organiseret selvrealisering individualiseringens paradokser i Sociale patologier. København: Hans Reitzels Forlag: 41-58= 17. Emile Durkheim 2006: Regler angående forskellen mellem det normale og det patologiske i Den sociologiske metodes regler. Hans Reitzels Forlag: =24. Emile Durkheim 1993: Det egoistiske selvmordet, familieforhold og politiske forhold i Selvmordet, en sosiologisk undersøkelse. Oslo: Gyldendal: =6. Anthony Giddens 1996: Modernitet og selvidentitet, selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag: =70. Anthony Giddens 1994: Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag: 82-98=15. Der fjernes følgende tekster fra pensum ud fra et kriterium om relevans, samlet 123 sider: Michel Foucault Society Must Be Defended: Lectures at the Collège de France : Lecture one 7 January 1976 (ss. 1-21) Michel Foucault (1997) On the Genealogy of Ethics (ss ) fra Ethic: subjectivity and truth (ed. Paul Rabinow) Michel Foucault (1997) The ethics of the concern of the self as a practice of freedom (ss ) fra Ethics: subjectivity and truth (ed. Paul Rabinow) Michael J. Sandel (1984) The Procedural Republic and the Unencumbered Self Political Theory; Vol. 12, No. 1 ss ****Judith Butler (1997) Subjection, Resistance, Resignification in Bulter, J. The psychic life of power: Theories in subjection og Nikolas Rose (2003) At regere friheden en analyse af politisk magt i avanceret liberale demokratier

paradokser i Sociale patologier. København: Hans Reitzels Forlag: 41-58= 17. Emile Durkheim 2006: Regler angående forskellen mellem det normale og det patologiske i Den sociologiske metodes regler.

Relaterede dokumenter

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet