Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Københavns Universitet (Skovskolen) Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. Inden Handlingsplanen for øget gennemførelse 2015 udarbejdes, bør hele dokumentet læses igennem. Skabelonen til dette års HP er justeret på baggrund af erfaringerne med HP 2014 og den vedtagne reform af erhvervsuddannelserne Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser samt skolernes arbejde med implementering af reformen. Skabelonen har flg. opbygning: Afsnit 1: Skolens opnåede resultater for frafald i 2014 og målsætning for Afsnit 2: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Afsnit 3: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 4: Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder. Bemærk, at de af Undervisningsministeriet udfyldte felter ikke må ændres, da det skal være tal fra STIL, der benyttes. Skabelonen skal følges, og de steder, hvor der er skemaer, skal alle felter udfyldes, ligesom alle spørgsmål skal besvares. Der kan forekomme enkelte felter i et skema, som ikke er relevante for samtlige skoler. Skolen skal dog altid begrunde evt. manglende udfyldelse af et felt. Som baggrund for reformimplementeringen og de obligatoriske indsatsområder henvises til: Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: Ministeriets hjemmeside om kvalitetsinitiativerne, herunder inspirationspapiret dateret 15. januar 2013: NB! For at gøre handlingsplanen læsevenlig, inden den indsendes og lægges ud på skolens hjemmeside, skal alle vejledninger slettes undervejs, således at rapporten fremstår som en helhed. 2

3 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2014 fastsætte de fremtidige måltal for 2016, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét Skolen udfylder Skolen udfylder Hovedforløb under ét 4,2 5,0 5,0 7,5* 6,0 6,0 6,0 Skolen fastsætter sit måltal til 6 procent. Afbrud uden omvalg var i skoleåret 2013/14 ifølge STIL 7,5 %, hvilket er 10 elever. Skolen har gennemgået de 10 elever på baggrund af data fra STIL. Det viser sig, at 3 af de 10 elever var i gang med en ny uddannelse inden for 6 måneder, se nærmere redegørelse nedenfor og dokumenteret i bilag 1, baseret på opslag i Elevplan og samtale med eleverne. Afbrud uden omvalg ud fra 7 elever er reelt 5,5 %, hvilket er meget tæt på måltallet 5 %. En elev fra eller til betyder procentvis en relativ stor ændring på grund af det relativt lave antal elever i uddannelsen. Der er dog grund til at forvente samme usikkerhed i talgrundlaget i 2016, hvorfor afbrud uden omvalg sættes til 6 %. Vi kan konstatere, jf. afsnittet nedenfor, at afbrud sker på områder, hvor skolen vanskeligt kan påvirke elevens forløb. Fungerer det ikke med en praktikvært for en elev, får skolen ofte en ophævelse til efterretning. Hvis en elev i skolepraktik ikke finder en elevplads, vil økonomien i skolepraktik ofte betyde, at eleven må sige stop. Tilsvarende når afbrudsårsagen er svigtende helbred. Desuden har skolen måttet afbryde elevers uddannelse pga. brug af hash også i undervisningstiden. Med en opstramning på EMMA-kriterierne på baggrund af den forholdsvis store gruppe elever i skolepraktik vil også skubbe til et større afbrud, også uden omvalg. Én afbrudsprocent på 6 % er fortsat langt under det, der gælder på landsplan for alle erhvervsuddannelsers hovedforløb, jf. ministeriet oplysning på slides fra konference den 11. december

4 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Hovedforløbet under ét Skovskolen udbyder alene hovedforløbet i uddannelsen. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 I dette afsnit skal skolen redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2014, jf. bl.a. tal i tabel 1. Skolen skal således evaluere de indsatser, som skolen i handlingsplanen 2014 valgte for at nedbringe frafaldet, ved at sammenligne mål og resultater for 2014 og redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i Ministeriet har ikke givet en nærmere vejledning af, hvad der i sammenhængen forstås ved didaktisk og pædagogisk grundlag. Der er skolens strategi, målsætning og undervisning? tale om begreber, hvis indhold og indbyrdes afgrænsning er stærkt diskuteret. På den baggrund vælger skolen at anvende skolens undervisningsmetoder som det begreb, der dækker didaktisk og pædagogisk grundlag med henblik på bedst mulig at bibringe eleverne fagenes mål og indhold. Skolen er en erhvervsskole, hvor der skal være en tæt sammenhæng mellem praktiske arbejdsopgaver og teoretisk viden og læring. Derfor er skolens strategi for undervisning: Grundlaget for skolens pædagogiske praksis er praksisnærhed, tæt sammenhæng mellem teoretisk indlæring og praktisk udførelse. Det ses som en pædagogisk kvalitet, at der kontinuerligt veksles mellem teori og praktisk opgavevaretagelse i skov, natur og bynære miljøer (fx træpleje i byer). Det er hensigten, at uderummet og fysisk aktivitet yderligere skal styrkes i forhold til aktivitet i klasseværelset. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? På skolens hjemmeside. Med underviserne: På lærermøder og i den daglige undervisning. Til eleverne: Primært i den daglige undervisning. Desuden på skolens 4

5 web, på informationsmøder fx på grundforløbsskolerne og ved Åbent Hus. Hvad har evalueringen vist? Der ses ikke en dokumenteret sammenhæng mellem FPDG og afbrudsårsager, jf. skema 3.2. Evalueringerne viser, at eleverne sætter stor pris på, at den teoretiske læring foregår ved praktiske øvelser og opgaver. Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Det sker i den daglige undervisning og ved drøftelser på lærermøder. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Skolens undervisere har individuelt beskrevet de metoder, de anvender hvilke metoder differentierer til at differentiere undervisningen blandt eleverne. Det gælder såvel fag, skolen undervisningen? der er mere teoretiske, som fag, der er praktiske. På den baggrund er der foretaget en sammenstilling af valg af undervisningsmetoder og de sammenhænge, de indgår i. Metoderne er: Refleksion over sammensætning af grupper. Tydelige uddannelseskrav og mål i fag og skoleperioder. Progression i uddannelsen. Hurtig og kontant tilbagemelding til eleverne om opnåede resultater. Det er et grundlag for en drøftelse blandt faglærerne. Arbejdet vil også fremover være i fokus, jf. kravet i den vedtagene reform af erhvervsuddannelserne. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Ministeriet har ikke stillet metoder til rådighed, der kan vise effekt på præstationer, jf. en centralt karakterdatabase. I tilbagemeldingerne fra eleverne påpeges fordele og ulemper ved forskellige metoder til undervisningsseparation. Nogle elever vægter den lærerstyrede, tavleorienterede pædagogik højt og finder, at deres udbytte maksimeres under anvendelse af denne. Andre pointerer, at der skal anvendes gruppearbejde i større omfang. Vandene skilles dog! Gruppesammensætningen, overvejelser og metoder hertil, optager sindene blandt eleverne. De stærke sammen ligeværdighed i faglige forudsætninger og interesser? Og konsekvens: de fagligt svage sammen i eget læringsrum? Eller en blandet tilgang, hvor stærke og svage elever mixes og hvor de fagligt eller personligt stærke og ofte ældre/voksne elever kan have en positiv indvirken på andre elever i gruppen. Der er ingen entydige svar på, hvilke metode/r for differentiering, der skal anvendes. En refleksion i den konkrete undervisningsmæssige sammenhæng er nødvendig. 5

6 Litteraturstudier har ikke bragt os nærmere SVARET hvis et sådant findes. Skolen bruger Evalueringsinstituttets inspirationsmateriale, jf. fire-cases/view?searchterm=undervisningsdifferentiering Det har ikke været muligt at dokumentere en sammenhæng mellem undervisningsdifferentiering og afbrud for så vidt de 10 eller 7 elever, der har afbrudt uddannelsen, jf. afsnit 2.2 ovenfor. Andre forhold er mere afgørende, især praktikplads, økonomi og personlige præferencer og situation. Hvad har virket / ikke virket? Følgende elementer er inddraget og vil fortsætte femover, jf. 4.3: At sammensætte grupper efter opgavens karakter (teoretisk/praktisk). At veksle undervisningsmetoder overfor samme hold. At sørge for variation og ikke mindst praktisk tilgang og illustration. At anvende optagelser på smartphone til at dokumentere arbejdsprocesser og resultater (produkter) fx drøfte fældeteknik ud fra optagelse parvis eller i mindre grupper. At sørge for ekstra opgaver med varierende sværhedsgrad. At eleverne får umiddelbar, konkret og illustrativ respons efter opgavens udførelse/løsning. Følgende virker ikke: For meget tid i klasseværelset. Manglende forbindelse og vekslen mellem praktiske og teoretiske indlæring. For mange budskaber og teori koncentreret på kort tid. Det bemærkes, at det vil opleves som et tab, at alderssammensætningen på holdende efter reformimplementeringen vil blive mere ens, således at en positiv synergi mellem forskellige elevtyper reduceres. Hvordan følges der op på erfaringerne? Igangsætning af nye initiativer, der kan udfordre forskellige elevgrupper ex ved afprøvning og bedømmelse af eleverne efter hver skoleperiode og ved afslutningen af især trin 1. På lærermøder og ved evalueringer med eleverne. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel 6

7 Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Følgende er igangsat og vil fortsat blive anvendt: Tilbagemeldinger efter skoleophold til praktikvært, hvis en elev har manglende indlæringsmæssig niveau i et eller flere fag. Tilsvarende til skolepraktikinstruktørerne. Bedre information til elever og praktikværter om kommende skoleophold, deres indhold og tidspunkter herfor. Give elever opgaver med hjem i praktikperioden fx indlæringsmæssige om træ- og plantekendskab og fysisk træning mhp. klatring. Fremrykning af fag på skoleophold for at opnår bedre sammenhæng til praktikværter (ex elever som jordmænd ved arboristopgaver tidligere i uddannelsesforløbet, hensyntagen til sæsonmæssige placeringer af fag mhp. at optimere elevernes faglige udbytte ex grødeslåning). Nedsættelse af faglige grupper for at få input til at udvikle uddannelsens og undervisningens indhold, så praktikværternes ønsker og behov er kendte. Ansættelse af yngre fagligt meget kompetent medarbejder fra branchen til at medvirke i skolepraktikken og undervisning (arborist og træpleje mv.) Mere systematisk kontakt til branchens og dens forgreninger med henblik på at gå i dialog om dennes behov og synspunker. Ministeriet har ikke stillet metoder til rådighed, der kan vise effekt på præstationer på indsatsområdet, jf. en centralt karakterdatabase. Fremrykning af fag (skoleperiode) fx i træklatring er en imødekommelse af praktikværters ønske om, at eleverne tidligere i uddannelsen kan medvirke til varetagelse af arbejdsopgaver. Fremrykning af motorsavscertificering fra 2. skoleperiode til 1. skoleperiode. Dette er motiverende for eleverne og muligheden for en aftale øges. Risikoen er, at flere elever ikke kan bestå prøven første gang, de afprøves. Hvad har virket/ikke virket? Der kan ikke konstateres en sammenhæng mellem sammenhængen mellem skoledel og praktikdel for så vidt de 10 hhv. 7, der har afbrudt uddannelsen, jf. afsnit 3.2. Hvordan følges der op på erfaringerne? På lærermøder og ved evalueringer med eleverne. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 7

8 3.1. Frafald I skema 3.1 skal skolen skrive sin overordnede analyse. I skema 3.2 skal skolen karakterisere frafaldet. Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp. at øge gennemførelsen. Skovskolens største problem er ikke afbrud uden omvalg, jf. nedenfor. Den store udfordring er at bistå og hjælpe de relativt mange elever, der søger uddannelsen, med at finde en praktikplads. Udfordringen er ikke blevet mindre af, at tilgangen er øget og praktikpladspræmien er forsvundet. Det er positivt at se, jf. tabel 4.1., at indsatsen med at skaffe eleverne aftaler synes at have båret frugt, især vedr. delaftaler. Det ses, jf. bilag 2, at antallet elever er steger fra 68 elever i 2009 til 128 elever i 2014, et mindre fald ift. 2013, at andelen elever med uddannelsesaftale på 1. skoleperiode falder fra ca. 72 % til 31 % (2014), at antallet elever med aftale på 1. skoleperiode er konstant fra (ca. 53 aftaler), hvorefter tallet falder til ca. 40 aftaler, (typisk aftaler, der gælder hele uddannelsesforløbet), at andelen elever med uddannelsesaftale øges gennem uddannelsen, at der var en stor vækst i indgåede aftaler i slutningen af 2012, jf. tal i HP 2013 (bonuspræmieordning), og at der ses en stigning i registrerede praktikforhold fra 2013 til 2014, jf. bilag 4 år. (EASY-P ledelsesinformationssystem). Det bemærkes, at de tidligere store aftagere af elever som Naturstyrelsen, HedeDanmark, BaneDanmark, Forsvaret og kommuner nu i meget mindre omfang er aktive praktikaktører. Virksomheder, offentlige såvel som private, udliciterer deres opgaver. Større og mange mindre entreprenører byder ind på opgaver, der ofte har en begrænset varighed. Det bevirker naturligvis en usikkerhed om fremtidige opgaver og dermed virksomhedens motivationen for at tage en elev i hele uddannelsesperioden. Voksenlærlingeordningen synes desuden at medvirke til, at virksomheder ansætter en voksen med større arbejdsmarkedserfaring udgiften for virksomheden er tæt på den samme, hvis ikke lavere, end ved ansættelse af en elev under 25 år. Skolen vil også fremover fokusere på tre områder: 1. at kvalificere eleverne til at blive bedre ansøgere, 2. at styrke skolepraktikinstruktørernes og underviseres indsats, jf. afsnit 4, og 3. at bistå eleverne med at finde praktikplads også i udlandet PIU. Kvalificer eleverne til praktikpladssøgning mv. Skolen har som nævnt rettet mere opmærksomhed på eleverne som aktive praktikpladssøgere og i den forbindelse introduceret dem til metoder, der kan styrke elevens egen praktikpladssøgning og jobsøgning. Det var valgt som særligt indsatsområde for Indsatsen fortsætter som nævnt. Skolen har motiveret eleverne til at etablere netværk, hvor de hjælper hinanden med at skabe kontakt til praktikpladser og virksomheder. Skolen stiller krav om, at eleverne har en plan for deres praktikpladssøgning, og presser på for, at de søger og vedvarende er aktivt søgende og mobile, jf. EMMA. Skolen har forsøgt at etablere en Facebook-profil på sin hjemmeside, hvor hensigten var at undersøge muligheden for at anvende mediet som et dialogværktøj mellem skolens elever i praktikpladssøgning, jobsøgning og kursusudbud. Den synes dog kun i begrænset omfang at fungere, som det er nu. 8

9 Skolen fortsætter arbejdet med at gøre eleverne til kvalificerede aktive jobansøgere. Skolen søger at forberede eleverne til aktivt at søge arbejde i udlandet med uddannelsesformål for på den måde at afslutte deres uddannelse som skov- og naturtekniker. Vi har udarbejdet en informationsfolder til eleven og en vejledning til praktikværterne. De findes på skolen hjemmeside og skolepraktikelever kan medbringe, når de søger plads. Skolepraktikinstruktørernes indsat Skolens instruktører i skolepraktikken spiller en central rolle i kontakten til virksomheder. De er skolepraktikelevernes vigtigste støtte og kontaktperson med henblik på at skaffe kontakt til praktikplads og jobmuligheder efter afsluttet uddannelse. Erfaringen har været, at virksomhedsforlagt undervisning er en uvurderlig indgang til en delaftale eller restaftale for en elev i skolepraktik! Fokus er dog justeret: det er nu primært, at eleven opnår en delaftale med henblik på, at den afløses af en kort aftale eller restaftale senere. Det ses dog, at praktikværter vælger at indgå flere delaftaler frem for korte aftaler og restaftaler. Det er glædeligt at se, at antallet delaftaler er vokset til 83 i 2014, og at antallet restaftaler også er steget. Praktik i udlandet Skolens og elevernes indsats for at skaffe aftaler i udlandet synes at bære frugt. Det gælder i såvel Sverige som Island, men også i andre lande. Kontakt og samarbejdet med Island er sket med udgangspunkt i et nordisk skovprojekt. Skolen har på møder med forskellige islandske skovejere præsenteret muligheden for danske elever for skovejere i Island. Der er ca. fire elever i sommeren 2013 drager til Island. Et tilsvarende antal deltog i 2014 og forventes ligeledes i I 2013 har 8 elever har opnået PIU-ordning fordelt på især Sverige, men også ophold i Tyskland, Skotland, Grækenland og Canada. I 2013 er der søgt etableret kontakt til tyske skovejere i Frankfurtområdet dog uden held indtil nu. Skolen fortsætter dog arbejdet blandt andet ved at deltage i en international konference i Tjekkiet i Antallet af elever i PIU fremgår af et senere afsnit i handlingsplanen, jf. tabel 4.2 og 4.3. Det er formodningen, at vi kan sende flere elever til udlandet, efter at elever i skolepraktik har fået mulighed for at foretage et pit (PIU) stop i udlandet og vende tilbage til skolepraktikken igen. Resultat af indsatsen Samlet set har indsatsen biddraget til, at andelen af elever med praktikplads er stigende gennem uddannelsen. Flere elever har opnået en restaftale, og især er flere kommet i delaftaler. omkostningen er, at lidt færre opnår en aftale for hele uddannelsen. Det skal dog bemærkes således, at praktikvirksomhederne var meget opmærksomme på, at bonus og præmie ville blive reduceret i og begrænset i derfor særligt mange indgåede aftaler i slutningen af 2012, at virksomhederne er meget opmærksomme på den økonomiske udgift, det er at have en elev, at praktikværterne er opmærksomme på delaftaler frem for restaftaler og korte aftaler, og at en stigende andel af aftalerne som konsekvens er delaftaler af kortere varighed. Mange af disse resulterer dog i en restaftale efterfølgende. Se her desuden afsnit 4.7. og bilag 4. 9

10 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, svarende til det antal grupper, skolen har analyseret sig frem til. Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? STIL s statistik opgør, at der i 2013/14 (dvs. i perioden ), har været 10 elever, der afbrød uddannelsen uden omvalg, jf. bilag 1. Skolen har registreret 7 elever uden omvalg til en anden erhvervsuddannelse, se bilag 1. Skolen har derfor undersøg de afmeldte elevers situation nærmere, baseret på oplysninger fra STIL i februar STIL har ikke svaret på skolens mail vedr. årsagen til den konstaterede forskel. Jf. bilag 3. Seks af de 10 elever var under 20 år, 2 var mellem og to var 25+. Én af elever var en pige. Pigeandelen i uddannelsen er ca. på samme niveau ca. 10 %. Det ses, at i sammenligning med Handlingsplan 2014 er afbruddene ændret til en lidt yngre elever. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? Det ses af forløbsstatistikken, at eleverne i uddannelsens hovedforløb typisk falde fra inden for de første tre måneder, jf. STIL forløbsstatisk. Opgørelsen i bilag 3 viser dog, at de seks elever faldt fra efter, at de havde været i gang over 6 måneder og dermed havde gennemført 1. skoleperiode. 4 faldt fra 3-6 måneder efter starten af hovedforløbet. På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Skolens uddannelse er placeret i indgangen Dyr, der spiser Planter i Naturen. Skolen har som nævnt alene undervisnings i hovedforløbet. STIL har opgjort, at der er 10 elever, der afbrød uden omvalg til en anden erhvervsuddannelse. Som nævnt har skolen opgjort det til 7 elever. Bilag 3. Det ses, at af de 10 elever, der afbrød, havde 3 uddannelsesaftale. De fordeler sig sådan: én elev havde netop indgået aftalen, befandt sig skidt i virksomheden og afbrød uddannelsen (p.t. værnepligtig), én elev (en pige) afbrød, fordi hun ville en anden uddannelse, privat friluftsvejlederuddannelse, DGI, og én elev skifte fra sko- og naturtekniker til anlægsgartner i samme firma. 10

11 De resterende 7 elever var i skolepraktik. Årsagerne til deres afbrud uden omvalg: én pga. svag hofte (medfødt skavank), der har vist sig ikke at kunne fungere med skovarbejde (vil efter operation på htx), én elev blev udelukket pga. manglende færdigheder og fremmøde (EMMA), én elev blev udelukket pga. misbrug (hash) under fældeopgave (har efterfølgende gennemført nyt grundforløb B&A), én ønskede anden uddannelse med bedre mulighed for at køre maskiner (skift til landmandsuddannelsen), én ønskede anden uddannelse (uddannelsesaftale ITsupport), én havde ikke råd til skolepraktik og søgte arbejde (en voksen elev med forpligtelser), og én elev har vi ikke kunnet registrere årsag for. Oplysningerne er indhentet i Elevplan og/eller pr. telefon/mail, se bilag 3. Der er andre elever, der har valgt at afbryde deres uddannelse i 2013/2014. Det ses: tre valgte at starte på en anden erhvervsuddannelse (tømrer, anlægsgartner, elektriker), to ønsker en videregående uddannelse (filosofi, seminariet), én har søgt arbejde. Det kan konstateres, at elever, der er registreret med AUO typisk kommer i en ny uddannelse, blot længere tid end 6 måneder efter afbruddet. Praktikpladsen er vigtig og dermed forsørgelsesgrundlaget. Det ses nemlig, at fælles for flere af eleverne er, at de har vanskeligt ved at klare sig økonomisk i skolepraktikken. Det er et stærkt motiv for at skifte til en anden uddannelse eller søge job. Det er en tendens, som vi forventer vil fortsætte fremover, hvorfor vi forventer et lidt højere afbrud. Vi håber dog, at tendensen delvis kan afbalanceres med en praktikpladsopsøgende indsats og bedre beskæftigelsesmuligheder for danske eudelever. 11

12 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder I dette afsnit skal skolen beskrive arbejdet med at implementere reformen samt - med udgangspunkt i afsnit 3 (skolens udfordringer ift. frafald) - beskrive de obligatoriske indsatsområder, som den vil arbejde med i 2015 for at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens implementeringsstrategi 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.3. Styrket differentiering 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv. b) Undervisningsmiljø. c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning. d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Praktikpladsopsøgende arbejde. For at Undervisningsministeriet bedre kan understøtte skolernes arbejde med implementering af reformen, ønskes skolens vurdering af arbejdet med centrale elementer. 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Skovskolen udbyder kun en erhvervsuddannelse og alene hovedforløbet. 19 undervisere medvirker. Der er derfor ikke grund til at udarbejde en egentlig strategi for implementering af de ændringer, der er indeholdt i reformen. Skolen har i stedet udvalgt de centrale dele af reformen og udarbejdet en implementeringsplan for indsatsområderne, ex euv, talentspor, eux, samt samarbejdsrelationer til grundforløbsskolerne. Planen indeholder milepæle og ansvarsfordeling. Hvor ser skolen de største udfordringer ift. implementering af reformen? Skov- og naturteknikeruddannelsen er en uddannelse med et begrænset optag. Reformens opdeling i et utal af forskellige målgrupper og særskilt indsats for disse er en særlig udfordring. Pædagogisk såvel som økonomisk. På en lille uddannelse vil en opdeling i forskellige segmenter føre til meget små enheder med tab af den pædagogiske og økonomiske værdi, der er ved større grupper. Eksempelvis er op mod 40 procent af eleverne i uddannelsen 25+. (andelen er 30 % ved start af hovedforløbet). Disse elever vil næppe søge eux, men er sikkert såvel talentfulde som elitære. Af den anden halvdel har mange elever svage forudsætninger og vil næppe vælge eux. En mindre gruppe har allerede en gymnasial uddannelse, når de påbegynder uddannelse. På den baggrund vil elevgruppen til eux være begrænset og dermed meget sårbar ved afbrud. Derfor vil såvel den praktiske tilrettelæggelse, den pædagogiske udfordring og økonomi- 12

13 en være en stor udfordring. Ikke mindst om eux eleverne kan opnå en uddannelsesaftale eller må vælge en skolepraktikmodel. Det sidste forekommer det mest sandsynlige Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag (FPDG) i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 3 og skolens største udforinger ift. implementering af reformen. Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Følgende: Praksisnærhed, tæt sammenhæng mellem teoretisk indlæring og praktisk udførelse er grundlaget for skolens pædagogiske praksis. Det ses som en pædagogisk kvalitet, at der kontinuerligt veksles mellem teori og praktisk opgavevaretagelse i skov, natur og bynære miljøer (fx træpleje i byer). Det er hensigten, at uderummet og fysisk aktivitet yderligere skal styrkes i forhold til aktivitet i klasseværelset. Skolens Rådgivende udvalg vil blive holdt informeret, lige som bestyrelsesformanden. Skolen er en del af Københavns Universitet. På baggrund af skolens specielle organisatoriske forankring forekommer det mere relevant at anvende skolens rådgivende udvalg, der består af eksterne interessenter for skov- og naturerhvervet dvs. aftagerne af skolens elever og studerende, end Københavns Universitets bestyrelse, hvis fokus er et meget andet. Det er skolens undervisere, der er den primære aktør for at udfolde skolens FPDG gennem de undervisningsmetoder, de alene og sammen de øvrige undervisere vælger for deres undervisningsforløb. Undervisningsmetoder drøftet på pædagogiske dage og på de lærermøder, der afholdes. Den 9. og 10. april Gennem de løbende evalueringer, som underviserne og skolens foretager med eleverne. Drøftelser på årlige pædagogiske dage og på lærermøder Styrket differentiering Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke differentiering af undervisningen. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Som udgangspunkt vil vi arbejde videre med den indsats, der er skitseret under punkt 2.3. Det bliver man ikke sådan med et swung færdig med! Skolen vil undersøge forskellige elevgruppers behov og forudsætninger 13

14 og se på, hvordan tekniske hjælpemidler kan styrke forskellige elevgruppers tilegnelse af faglige stof og fagets praksis. Det vil fx ske ved at udvikle undervisningsmaterialer, der er velegnede til oplæsning af elektroniske medier til gavn for læsesvage elever. Det vil desuden ske ved, at mere erfarne og dygtige elever mere systematisk inddrages i undervisningen i form af sidemandsoplæring. For udvalgte elever i skolepraktik vil skolen med udgangspunkt i trin 1- prøven sammenholdt med skolepraktikelevens resultat generelt gennemføre en mere grundig afprøvning af og samtale med eleven om udbyttet af at fortsætte på uddannelsens specialisering på trin 2. Vi vil styrke fysisk aktivitet og idræt i forbindelse med undervisning i fag, der i perioder er teoretiske og som foregår i klasselokalet. Vi vil bruge uderummet mere og inddrage erfaringer fra projekt om Udendørspædagogik. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Alle eleverne på de enkelte skoleperioder. Elever i skolepraktik på skolens praktikpladscenter med tilhørende afdelinger. Det vil ske ved at se på elevernes opnåede resultater i form af standpunktskarakterer og karakterer ved afsluttende prøver, sådan som det opgøres i de centrale karakterstatistikker, som ministeriet skal STILle til rådighed for sektor og offentlighed. De opnåede karakter vurderes som den mest præcise målestok herfor, når der kan ske sammenligning over tid og på tværs af uddannelser i samme indgang. Det vil desuden ske gennem jævnlige opgørelser af elev-satisfactionen. Og ved udformningen af den årlige plan for øget gennemførelse Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Skolen vil fortsætte sit arbejde med at opbygge procedurer, der sikrer et tættere samarbejde og dialog mellem aktørerne i skoledel og praktikdel af uddannelsen, bl.a. tydeliggørelse af målene i såvel praktik som på skole overfor eleverne mhp. at sikre en høj(ere) faglig standard, især ved overgangen fra trin 1 til trin 2 for elever i skolepraktik, fokus på elever, som lærerne og praktikoplærerne vurderer har et særligt behov for opfølgning, procedurer, der indeholder faste retningslinjer for kontakt til praktikansvarlig (praktikvært/skolepraktikinstruktør), og aktiv anvendelse af Elevplan på flere fronter. 14

15 Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Efter skolens opfattelse er det afgørende koblingen mellem elevernes skoleperioder og praktikperioder, snarere end undervisernes. For underviserne: Alle er i jævnlig kontakt med branchen, fx med Naturstyrelsen om aktuelle problemstillinger, fx principper for udvisning af træer, der skal fældes. Desuden udfører de fleste faglærere opgaver hos og med private entreprenører. 13 underviser. Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Gennem drøftelser på lærermøder og med praktikværter, jf. gennemført evaluering med praktikværter i Der er årligt lærermøder/pædagogiske dage. 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft Her skal skolen beskrive planlægning og arbejdet med centrale reformelementer. A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Skolen udbyder alene uddannelsens hovedforløb. Derfor vil kommende elever først møde uddannelsen på grundforløbet dvs. på en af de fem grundforløbsskoler. Skolen deltager i møder på grundforløbsskolerne og opnår her den første kontakt med eleverne. Skolen afholder et årligt møde med grundforløbsskolerne, hvor også kompetencevurdering er på dagsordenen. Voksne med relevant erhvervserfaring på min. 2 år vil skolen foretage kompetencevurdering af, jf. skolens praksis med vurdering af GVUansøgere. Opgaven er forankret hos skolens uddannelsesvejleder. Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Mellem 30 % og 40 % af eleverne er over 25 år, jf. bilag 1. Gruppen år er den største gruppe (ca. 40 %). Skolen FPDG er således tilpasset netop den voksne gruppe. Der er umiddelbart ikke grund til yderligere initiativer her. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Skolen har tilbudt eleverne et større udvalg af selvstændige opgaver. skolen sætte i gang? Desuden organiserer skolen arrangementer efter normal skoletid, specielt målrettet skolens elever på kostafdelingen, herunder aktiviteter 15

16 Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål. med studerende på andre uddannelsesområder. På lærermøder. I elevkontaktudvalget og i de løbende elevevalueringer. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? Det bemærkes, at Ministeriet ikke i en vejledning har angivet, hvad den mere præcis forstår ved helhedsorienteret, tværfaglig undervisning, idet der utvivlsomt er mange muligheder for definitioner herfor. Det konstateres, at undervisningen foregår i fag eller discipliner, der udspringer af og tilpasses en profession. Der er typisk ikke i erhvervsuddannelserne tale om fag med en traditionel skoletradition (ex forløb i dansk og matematik). Derfor er giver den traditionelle forståelse af begrebet tværfaglighed ikke samme mening, når det anvendes en erhvervspædagogisk sammenhæng. Fag/discipliner sigter på og bruges i varierende sammenhænge ved udførelse af de praktiske opgaver. Eksempelvis anvendes færdigheder i anvendelse af redskaber som motorsav, kratrydder mv. i naturpleje og ved specielle fældeopgaver, ex ved fagdisciplinerne indtrækning og stormfald, der også udgør to særskilte område-/specialefag. Branchen/professionens udviklinger sig kontinuerligt på baggrund af fx nye arbejdsmetoder, syn på naturen og teknologi. Undervisningen består i elevernes tilegnelse af tekniske og motoriske færdigheder mhp. at kunne udføre og varetage konkrete opgaver og operationer i praktikken. En række fag kræver mange forskellige praktiske færdigheder og viden. rummer en varieret mængde af På den måde kan det siges at være såvel helhedsorienteret som tværfagligt undervisning, der bedrives. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Skolen anvender efter egen opfattelse allerede helhedsorienteret og tværfaglig undervisning. Det sker for eksempel i projekter i Naturpleje og Skovdrift ud fra et valgt biotop, der skal anskues i en helhed og i sammenhæng med de rådende syn på naturen ex produktionsskov overfor rekreativ skov. Undervisningen i matematik tæt knyttet til den praksis, eleverne udfører opgaver i fx ved beregning af dosering ved sprøjtning, antal planter til udplantning på et areal osv. Gennem pædagogiske dage og lærermøder. Gennem målinger af elev-satisfaction. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects. point) Har skolen en plan for, hvor- Ja. 16

17 dan den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Omkring Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen I dette skema bedes skolen vurdere, hvor langt den er med at implementere andre elementer fra reformen. Skolen har mulighed for at tilføje yderligere elementer i skemaet. Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del *) Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. *) Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad Vanskeligt, da skolen er en landsskole, hvor eleverne kommer fra hele landet. I nogen grad I høj grad x Faglige udvalg. x Udført x Supplerende kommentarer *): Skolen udbyder alene hovedforløb, hvorfor udviklingen af grundforløbet primært er grundforløbsskolers opgave. Skolen er i løbende dialog med disse skoler. Desuden informerer Skovskolen de kommende elever på grundforløbsskolerne. 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen skal i nedenstående skema beskrive sin plan for arbejdet. 17

18 Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler 1 1 Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler 0 0 Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Skolen udfylder Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet 220 MÅL 198 Skolen udfylder Skolen udfylder VFU for elever i skolepraktik Skolen udfylder Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Bemærk, at Undervisningsministeriet endnu ikke har indsat tal om skolens indgåelse af uddannelsesaftaler, da tallene for 2014 afventer validering. Så snart tallene er klar, vil ministeriet genfremsende skabelonen med tallene for indgåelse af uddannelsesaftaler indsat ovenfor. 3 I det omfang, skolen har registreret dette. 2013: Fra HP

19 Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp. opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) Indsatspunkter: Styrke eleverne kompetencer mht. praktikpladssøgning. Vedholdende pres på, på at eleven er aktivt søgende i hele landet. Opsøgende kontakt telefonisk og besøg. Opnå godkendelse af virksomheder til dele af uddannelsen, ex i delaftaler og korte aftaler. Styrket indsats for at motivere elever til at søge praktik i udlandet. Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Skovskolen har fortsat i 2014 anvendt 1,25 årsværk svarende til ca kr., fordelt på 5 skolepraktikmedarbejdere. Se nedefor under praktikpladscenter. Skolen har meget gode erfaringer med at deltage i branchens temadage og årsmøder, hvor skolen bidrager med information om nyheder, regler, tilskudsmuligheder, m.m.. Der er her gode muligheder for at netværk, skabe kontakt og informere om mulighederne for at tage elever. Arbejdet er styrket i 2014 og det vil fortsætte i Skolen har desuden fortsat løbende kontakt med branchens store hovedaktører. Som eksempler kan nævnes Naturstyrelsen, Banedanmark og HedeDanmark. Skolen har øget sit fokus og styrket indsatsen for at følge op på skolepraktikelevernes indsats bl.a. gennem løbende evaluering. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Ja Hvis ja, hvordan? Nej x Hvis nej, hvorfor? Fordi der har været en stigning i antallet aftaler fra 2013 til Især delaftaler. Skovskolen er eneudbyder af hovedforløbet til Skov- og Naturtekniker. Derfor har skolen valgt at fokusere samarbejdet med de 5 grundforløbsskoler med samme indgang. Her er fokusområdet først og fremmest en opfølgende kontakt til de virksomheder, der har haft grundforløbseleverne ude i to gange en uges praktik. Sideløbende er Skovskolen sammen med de 5 grundforløbsskoler med i et AER-projekt for flere praktikpladser. Projektet er ledet af uddannelsens faglige udvalg. 19

20 Skolens praktikpladsopsøgende arbejde har primært været placeret i Skovskolens praktikcenter hos instruktørerne. Arbejdet har været en kombination af at få aktiveret tidligere godkendte virksomheder, samt godkendelse af nye virksomheder. I 2013 opnåede vi: I alt 64 virksomheder er blevet godkendt, heraf er 29 godkendelser af nye virksomheder. I 2014 opnåede skolen: 50 virksomheder er blevet godkendte, heraf 29 nye godkendelser. Det er skolen erfaring, at direkte kontakt til virksomhederne virker. Det viser sig givtigt at spørge ind til, hvem virksomheden samarbejder med og bruge det som reference ved et besøg. Det er også skolens erfaring, at den uges praktik, som grundforløbseleverne får, ligeledes er ligeledes en indgang til en godkendelse af virksomheden og en senere uddannelsesaftale. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Skolen har i efteråret 2012 startet et samarbejde op med en lokal kommune. Det forventes, at dette samarbejde vil give mulighed for at indgå et antal del/kortaftaler. Derfor vil vi fremover undersøge muligheden for et kommende samarbejde med andre kommuner i tilknytning til skolens føromtalte lokale skolepraktiksatellitter. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Skolen er tilfreds med den nuværende koordinering, men praktikcentret øger indsatsen i Skolen er en landsskole. Derfor har skolen valgt at placere skolepraktik som satellitter på 5 lokaliteter i landet. Det sker for at dække geografisk bredt af hensyn til eleverne, men også for at være i nærheden af virksomhederne og dermed, hvor arbejdet og praktiksteder er. Det er fortsat skolens erfaring, at skolepraktikinstruktørernes lokale kendskab til virksomhederne er afgørende for at skaffe aftaler, herunder delaftaler og nye virksomhedsgodkendelser. Derfor vil det opsøgende arbejde primært ligge her. Indsatsen vil blive forstærket og tydeliggjort. Det ses i øvrigt, at indsatsen med at opnå aftaler skal forstærkes med hensyn til at formå/tvinge elever i Østdanmark til at drage mod Vestlandet og solnedgangens landsdel dvs. Jylland. Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X X 20

21 (sæt x) BILAG 1: Skovskolen, KU. Skov- og naturteknikeruddannelsen Skov og naturtekniker Elever fordelt på køn og specialer: Elever fordelt på køn og alder: kon kon speciale Kvinde Mand Hovedtotal alder_pbg Kvinde Mand Hovedtotal år år år år Hovedtal Hovedtal Afbrud uden omvalg 6 mdr. I gang, på specialer Afbrud uden omvalg 6 mdr. i gang, på alder status6 speciale Total status6 alder_pbg Total Afbr(uo) 10 9 Afbr(uo) -17 år år 4 Afbr(uo) Total år 2 Fuldf år 2 Fuldf Total 1 Afbr(uo) Total 10 Igang Fuldf år Fuldf Total Igang -17 år år 37 Igang Total år år 32 Hovedtal 128 Igang Total ANMÆRKNING: Se skolens opgørelse over Afbrud uden omvalg i Bilag 2 Hovedtal 128 Specialer: 10: Assistent/I skolepraktik 14: Skov- og naturtekniker 15: Natur og friliftsformidler 21

22 16: Biotop- og vildplejer BILAG 2: Handlingsplan for øget gennemførelse. Skovskolen Antal elever optaget på skoleforløb og andel elever med aftaler under skoleopholdet 2009 =Hold % m. aft. Antal = Hold % m. aft. = Hold % m. aft. = Hold % m. aft. = Hold % m. aft. Antal =Hold 39 % m. aft. Antal Antal Antal Antal 1.SKP* Sum /aftale % SKP Sum/aftale % SKP Sum/aftale % SKP Sum/aftale % * (rød). Note: Tallet med rødt er procent dvs. andel elever, der på en skoleperiode har en registreret uddannelsesaftale med en praktikvært. Da andelen elever md delaftaler er øget, vil der typisk være flere elever med aftaler i praktikperioderne. *) 1.SKP = 1. skoleperiode og fremdeles. 22

23 BILAG 3: Skov og naturtekniker. Afbrud uden omvalg 2013/2014. Personniveau Fødsels Alder Aft/ Udd. år skp start: skp Ud-meldt pr: Status bekræftet telefonisk eller Elevplan Ukendt, kontaktet pr. tlf Skp Start Bygge anlæg marts Afsluttet grundforløb nov Byggemontage 2015, så tilmeldt skole Kilde: Elevplan Skp Søger fortsat praktikplads, vanskeligt. Gik ud af skolepraktik i Eldrup. Kilde: tlf Skp Start med uddannelsesaftale på Odense Hospital, ITsupport. Kilde: Elevplan Skp Oplyste: Fået arbejde Skp Hofteskavank, ikke klare arbejdet i skov. Skal opereres. Vil på htx. Ikke bekræftet om sket, mail sendt Aft Ændret til Anlægsgartner fra Står med skoleophold i LK-gruppen konkurs. Kilde Elevplan Skp Ønskede maskiner. Og fik for lidt af det i skov. Skiftede til Jordbrugsmaskinfører. Kilde: samtale Aft Er i gang med privat friluftsvejlederuddannelse i DGI-byen Færdig juli Kilde: Tlf elev Aft Havde uddannelsesaftale, fungerede ikke. Ville ikke til skp igen Fortsatte på HF-enkeltfag i 2 mdr. (har 1½ år af gymnasiet)- Nu Værnepligt. Ønsker skovuddannelse senere. Kilde: Tlf. mor Status reel: Afbr(UO) Ny udd. inden 6 mdr.efter afbrud Afbr(UO) Afbr(UO) Afbr(UO) Afbr(UO) Ny udd. inden 6 mdr.efter afbrud Ny udd. inden 6 mdr.efter afbrud Ny udd. inden 6 mdr. efter afbrud Reg Afbr (UO) Afbr(UO) Eleverne er oplyst af STIL, hvorefter deres status er undersøgt. ) Meget få af eleverne på 4. skoleperiode har gennemført hele uddannelsen uden delaftaler og korte aftaler. 23

24 BILAG 4 Registrerede praktikforhold i Skov- og naturtekniker Sammenstiller fra EASY i 2012, 2013 og 2014EASY-P: Ledelsesinformationssystem, udtræk februar Uddannelse 1630 År Ordinære aftaler Skolepraktik Virksomhedsforlagt undervisning Delaftaler (SKP) Praktik I Udlandet I alt Skov-og naturassistent (10) Skov- og naturplejer (14) Natur- og friluftsformidler (15) Biotop- og vildtplejer (16) I alt

25 . 25