Specialebeskrivelse Audiologi. Region Midt November 2007

Transkript

1 Specialebeskrivelse Audiologi Region Midt November

2 Specialebeskrivelse Audiologi Specialebeskrivelse Beskrivelse af de audiologiske afdelinger Sygdoms- og diagnosegrupper Voksne patienter i audiologisk afdeling/høreklinik/ørelægeklinik Børneaudiologi Cochlear implant Aktivitet 2006 på de audiologiske afdelinger/klinikker i region midt Århus Sygehus...12 Viborg...12 Holstebro...12 Øreklinikken Holstebro Forskning og udvikling de kommende 3-5 år Beskrivelse af faggrupper, kompetencer og kvalifikationer Brugerinvolvering Problemområder for høreforsorgen generelt Problemområder og anbefalinger for høreforsorgen i Region Midt15 2

3 1. Specialebeskrivelse. De audiologiske afdelinger har udelukkende elektive funktioner og virksomheden er ambulant. Region Midt har ca. 1.2 mio. indbyggere. Af disse er ca hørehandicappede, og ca. 70 % af de hørehæmmede eller voksne og børn er aktuelt i høreapparatbehandling, fortrinsvis fra den ældre del af befolkningen. I Regionen fødes årligt ca børn, 1-2 promille af disse har medfødt høretab og et lign. antal børn pådrager sig under opvæksten et høretab, dvs. at ialt børn pr. år får konstateret varig hørenedsættelse (et langt større antal børn får konstateret forbigående hørenedsættelse). I Regionen er der anslået ca børn i alderen 0-18 år som behandles med høreapparater. Den medicinske audiologi er det fagområde under øre-næse-halsspecialet, der beskæftiger sig med lægelig diagnostik og rehabilitering af patienter med hørelidelser og tinnitus og som driver audiologisk forskning og udvikling. Der er tætte samarbejdsrelationer til det øvrige øre-, næse- og halsspeciale, hvor særligt det ørekirurgiske fagområde har brug for at kunne trække på medicinsk audiologisk ekspertise og omvendt. Der er derudover især samarbejde med specialerne neurologi, klinisk genetik, pædiatri, arbejdsmedicin og billeddiagnostik. Den pædagogiske audiologi beskæftiger sig med kompenserende specialundervisning af personer med hørenedsættelse, instruktion i anvendelse af høreapparater (HA) og andet apparatur til behandling af hørenedsættelse, samt rådgivning vedrørende høretekniske hjælpemidler. Den tekniske audiologi beskæftiger sig med udvikling, reparation og kalibrering af apparatur, som anvendes ved diagnostik og behandling, fremstilling og reparation af ørepropper og skaller til høreapparater samt udvikling, reparation og kontrolmålinger af HA og tilpasning af HA til hørehæmmede. Denne tværfaglighed afspejler sig i de audiologiske afdelingers opgavevaretagelse og personalesammensætning, men også i samarbejdsrelationerne til en række institutioner og virksomheder uden for sundhedsvæsenet særligt de kommunale og regionale høreinstitutter/kommunikations-centre, de kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivninger samt høreapparatindustrien. De audiologiske afdelinger varetager ambulant undersøgelse og ikke-kirurgisk behandling af børn og voksne med hørenedsættelse. Dertil kommer diagnostik og behandling af patienter med tinnitus (øresusen). I et vist omfang varetages hjælp til diagnostik af patienter med svimmelhedslidelser, som dog hovedsageligt undersøges og behandles i øre-næse-halskirurgisk regi. Størstedelen af behandlingsaktiviteten i de audiologiske afdelinger er koncentreret om tilpasning af HA, hovedsageligt i-øret og bag-øret HA til voksne. Et væsentligt funktionsområde er undersøgelse og behandling af børn. Mindre grupper af patienter (Cochlear implant (CI) (se afsnit 3.3) og benforankrede HA) lægger beslag på stadig stigende ressourcer på de klinikker, hvor de behandles. Det er nødvendigt med særlige lydisolerede rum/bokse til høreprøver, særligt beskyttede rum mod elektromagnetisk indstråling til elektrofysiologiske undersøgelser og særligt ventilerede rum til ørepropteknik, alle særdeles kostbare rum. 3

4 Siden 2002 har voksne med hørenedsættelse som alternativ til den audiologiske afdelings tilbud efter undersøgelse hos en øre-næse-halslæge, kunnet vælge en godkendt privat leverandør af HA og få et tilskud fra det offentlige til køb af et HA. Det har betydet et voldsomt øget antal private HAforhandlere. I den seneste prognose fra AMGROS tyder det på, at der i 2007 kun vil blive udleveret omkring høreapparater mod i de seneste mange år på offentlige klinikker. I det private tyder prognosen på en stigning fra til høreapparater med tilskud. Personale - særligt audiologiassistenter, har forladt de audiologiske afdelinger til fordel for de private forhandlere, og 15% af audiologiassistentstillingerne på de audiologiske afdelinger er på landsplan ubesatte (november 2005). 2. Beskrivelse af de audiologiske afdelinger. Audiologisk afdeling på Århus Sygehus, Århus Universitetshospital dækker alle felter inden for voksen- og børneaudiologien. Der er et særligt børneaudiologisk team. Afdelingen har landsdelsfunktion for CI og har etableret et særligt team, der varetager denne funktion. Afdelingen har endvidere landsdelsfunktion for specielle elektrofysiologiske undersøgelser. I samarbejde med øre-næse-halskirurgisk afdeling tilbydes patienterne benforankrede HA. Afdelingen har ambulatoriefunktion i forhold til øreafdelingen. Audiologiassistenter har udefunktion med høreprøver og HA-tilpasning på øre-, næse-, halsafdelingen i Randers og på Regionshospitalet i Grenå og Silkeborg. Høreklinikken på Viborg Sygehus dækker alle felter inden for voksen og børneaudiologi bortset fra børn under 2 år, CI og benforankrede HA. Afdelingen har ambulatoriefunktion i forhold til øreafdelingen. Høreklinikken i Thisted betjenes lægeligt fra audiologisk afdeling i Viborg. Høreklinikken på Holstebro Sygehus dækker alle felter inden for voksen og børneaudiologi bortset fra CI og benforankrede HA. Afdelingen har ambulatoriumfunktion i forhold til øreafdelingen. Afdelingen har en medicinsk audiologisk konsulent, der varetager børneaudiologien en dag ugentlig. Alle 3 afdelinger er administrativt en del af hospitalets øre-, næse-, halsafdeling. De deltager i uddannelsen af audiologiassistenter. Alle afdelinger bortset fra Holstebro Høreklinik deltager i uddannelsen af speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme. Ørelægeklinikken i Holstebro udleverer kun høreapparater til voksne over 18 år siden 2002 efter en særlig aftale som en gratis fritvalgsordning. Den lægelige bemanding er 3 speciallæger i ørenæse-halssygdomme med særlig interesse og efteruddannelse i audiologi. Klinikken deltager desuden med en amanuensislæge i uddannelsen af speciallæger i øre-næse-halssygdomme. Klinikken har 4 audiologiassistenter og 1 audiologiassistentelev. 3. Sygdoms- og diagnosegrupper. 3.1 Voksne patienter i audiologisk afdeling/høreklinik/ørelægeklinik. Forekomsten af hørenedsættelse er stigende med stigende alder med nogen overvægt af mænd. Blandt årige har 60 % hørenedsættelse baseret på måling af hørelsen, mens forekomsten af selvrapporteret hørevanskelighed er noget lavere, i størrelsesordenen 30 % for årige. Den 4

5 øgede hyppighed af hørenedsættelse hos ældre afspejler sig i den aldersmæssige fordeling blandt de voksne patienter i audiologisk afdeling med en aldersmedian på 75 år % af den voksne befolkning oplever tinnitus (øresusen) i varierende grad, og 2-3% er stærkt generet af tinnitus. Henvisning. Patienterne henvises fra speciallæge i øre-næse-halssygdomme, fra alment praktiserende læge og fra andre hospitalsafdelinger. I et vist omfang henviser de kommunale/amtskommunale høreinstitutter patienter, der har HA, til revurdering af behandlingen. HA udleveres i henhold til reglerne i Lov om social service, og en borger kan selv ansøge den sociale myndighed om HA. I praksis er der kun meget få selvhenvendere. Pr. 1. oktober 2007 er ventetiden til undersøgelse ved afdelingerne: Høreklinikken, Holstebro Sygehus 14 uger Audiologisk Afd., Århus sygehus 59 uger Høreklinikken, Viborg Sygehus 36 uger Ørelægeklinikken i Holstebro 1 uge På landsplan varierer ventetiden meget fra klinik til klinik, men andrager i gennemsnit ca. 1 år. Undersøgelse. Arbejdsgangen på en audiologisk afdeling er i særlig grad at ligne med en samlebånd, hvor patienten gennemløber er fast program, og hvor hele programmet standser, hvis blot et enkelt led falder bort. Patienten undersøges 2 gange på klinikken på sygehusene. Ved 1 besøg foretages undersøgelse og høreprøve, og ved 2 besøg foretages tilpasning. I Ørelægeklinikken i Holstebro ses 1. gangs patienter. i alt 4 gange og ved genudleveringer 3 gange af hensyn til indpasningen af disse audiologiske patienter. i et meget stort otologisk ambulatorium. 5

6 Høreprøver. En audiologiassistent foretager forskellige høretests med specialapparatur i særligt indrettede rum. Lægeundersøgelse. Udspørgen om sygehistorien og social hørestatus. Afdækning af høreog kommunikationsmæssige behov. Almindelig undersøgelse af øre-, næse- og hals. Lægesamtale. Patienten informeres om undersøgelsesresultaterne og rådes på denne baggrund vedrørende behandling. I tilfælde af HA-behandling aftales det, hvilken type HA, der skal tilpasses. Undersøgelse fører for lidt mere end 80 % af undersøgelsernes vedkommende til tilpasning af HA. Aftryk af øret. I tilfælde af HA-behandling tages hvor det er nødvendigt en øreproptekniker aftryk af øret med henblik på fremstilling af øreprop til et bag-øret HA eller skal til et i-øret HA. Der aftales tid til HA-tilpasning. Ved næste undersøgelse foretager audiologiassistent eller audiologopæd tilpasning og kontrol af forstærkningen. Det foregår næsten udelukkende ved hjælp af computer og foretages på baggrund af viden om patientens hørenedsættelse, høremæssige og kommunikative behov og HAs egenskaber. Hørepædagog eller audiologopæd. I Viborg er der fast ansatte audiologopæder på klinikken, som foretager den afsluttende instruktion og undervisning af patienten. Ca. 70 % af patienterne er herefter færdigbehandlede. I Århus og Holstebro varetages denne opgave af kommunalt ansatte hørepædagoger. Ved behov for yderligere instruktion eller specialtræning eller for audiotekniske hjælpemidler, private eller erhvervsmæssige, varetages disse opgaver af det kommunale høreinstitut. Efter behov foretages i få tilfælde supplerende undersøgelser, som kan involvere fx røntgenafdeling, klinisk biokemisk afdeling og klinisk fysiologisk afdeling. Efterkontrol. Der anvendes en spørgeskemabaseret systematisk kontrol af behandlingskvaliteten. Nogle patienter indkaldes til en 3 undersøgelse til efterkontrol og eventuel justering af HAs forstærkning af samme personale som foretager tilpasningen, justering af øreproppen eller skallens pasform. Service på høreapparatets teknik, skal og øreprop. HA, der indkøbes af det offentlige via Amgros I/S, leveres med en 4-årig reparationsgaranti. Patienten kan inden for garantiperioden henvende sig til leverandøren ved defekt HA. Ofte er der imidlertid tale om driftsproblemer, der skyldes mindre defekter, snavs, belægning på batterikontakter o.l., som løses af det lokale høreinstitut eller af en servicetekniker i audiologisk afdeling. Alle tre audiologiske afdelinger tilbyder service på øreprop eller skal. I gennemsnit har hver HAbehandlet patient behov for et ørepropservicebesøg om året, og der skal ofte fremstilles ny øreprop eller skal. Tinnitusbehandling. Patienter med stærkt generende tinnitus og evt. lydoverfølsomhed tilbydes tinnitusbehandling. Efter udredning af årsagen gennemgår lægen eller audiologopæden på audiologisk afdeling årsagen til tinnitus med patienten og efterfølgende tilbydes patienten forskellige lydinstrumenter til afhjælpning af genen. Der er ofte behov for flere besøg for at finde frem til den optimale behandling. Efter igangsætning af denne behandling henvises patienten til høreinstituttet. 6

7 Fornyelse af høreapparat. HA fornys almindeligvis tidligst efter 4 år, men fx ændring i hørelsen, høre- og kommunikativt behov, anden sygdom og ændring i evnen til betjening af HA kan kræve fornyelse af HA forinden. Endvidere har patienter med store høretab behov for hyppigere fornyelse, idet høreapparaterne slides hurtigere ved store høretab. Patienter med behov for fornyelse af HA henvises som patienter til førstegangsundersøgelse. Servicering af den øre-, næse-, halskirurgiske afdeling. Alle tre afdelinger er administrativt er en del af øre-, næse- og halskirurgisk afdeling på sygehuset, og de udfører undersøgelser på øre-, næse- og halsafdelingens patienter. Det drejer sig om en ca undersøgelser pr. år for de tre afdelinger tilsammen. 3.2 Børneaudiologi. Aktivitet på børneområdet på de audiologiske afdelinger: Aarhus Sygehus Viborg Holstebro Øreklinikken Holstebro Børn 0-18 år, antal undersøgelser Udviklingen i antallet af undersøgelser på audiologisk afdeling, Aarhus Sygehus: 0 2 år 6 18 år Børneaudiologi drives på de 3 hospitalsklinikker. Som det fremgår, har der været der en kraftig aktivitetsøgning på børneområdet, specielt på småbørnsområdet. Dette skyldes den neonatale hørescreening. Sundhedsstyrelsen har anbefalet at børn der dumper til den neonatale hørescreening skal udredes på en audiologisk afdeling med særlig erfaring med små børn. Afdelingen i Aarhus får henvist et antal børn fra Region Syd. Det fremgår i evalueringsrapporten fra Sundhedsstyrelsen vedrørende neonatal hørescreening, at der i perioden er fundet 11 børn med permanent høretab i Århus Amt, 2 børn i Ringkøbing Amt og 7 børn i Viborg Amt.. Stigningen i antallet af undersøgelser af større børn er der ikke nogen åbenbar forklaring på. Det forholdsmæssigt store antal børn, der undersøges i Aarhus i forhold til Holstebro og Viborg må ses i relation til det betydelige antal børn i risikogrupper, som findes i forbindelse med Center for sjældne Sygdomme på børneafdelingen og onkologisk børneafsnit, Skejby. 7

8 Det anslås, at 1-2 promille af en fødselsårgang har permanente høretab. Det er primært audiologisk afdelings opgave at vurdere hørelsen hos børn i aldersgruppen 0-18 år barnets hørelse og efterfølgende at sørge for, at barnet får den optimale behandling. Behandlerteamet er tværfagligt sammensat bestående af: audiologiassistenter, audiologopæder, børne-hørekonsulent, læger, sygeplejerske, ingeniør/audiotekniker, lingvist og ørepropteknikere, og der kræves lang erfaring og ekspertise hos det involverede personalet. Børn med medfødte høretab skal i behandling med høreapparat, så tidlige som muligt og gerne inden 6 måneders alderen for at opnå en optimal sprogog taleudvikling samt social tilpasning. Det tilstræbes at barnet får høreapparater inden 3 månedersalderen således at den er veletableret og forældrene er fortrolige med rutinerne omkring høreapparatbehandlingen ved 6 måneders alderen. Afdelingen i Århus har særlige kompetenceområder, især knyttet til undersøgelse, behandling og opfølgning af børn, der får foretaget cochlear implant (CI), se afsnittet om dette. Afdelingen råder også over et større spektrum af elektrofysiologiske undersøgelser, som kan anvendes med fordel i visse tilfælde. I Århus er afdelingen også tilknyttet en særlig gruppe der varetager de døv-blindebørn. Gruppen består af pædiater, øjenlæge, medicinsk audiolog, synskonsulenter, børne-hørekonsulent og konsulent fra døv-blindafdelingen på Ålborgskolen. Gruppen mødes to gange årligt til konferering af patienter og udveksling af viden. Forebyggelse. Det kan nævnes, at en af begrundelserne for at give vaccinationer mod mæslinger-fåresygerødehunde (MFR) er at forebygge fosterhøreskader. Den nyligt indførte forsøgsordning med hørescreening af nyfødte er medvirkende til at børn diagnosticeres tidligt og ønsket er, at alle får foretaget denne test. Den er medvirkende til, at der generelt fokuseres meget tidligt på hørelsen. Høretab kan dog også opstå senere, og huritg henvisning af større børn til screening er vigtig for at opdage et eventuelt nytilkommet høretab så tidligt som muligt, af hensyn til den videre udvikling. Visse børn i risikogrupper undersøges og følges rutinemæssigt for høretab. Udredning. Børnene henvises hyppigst fra øre-næse-halslæge, men også fra praktiserende læge, børnelæge, høretalepædagog ved PPR og i få tilfælde fra sundhedsplejersker eller forældre og nu også fra screeningsstederne. Hørelsen vurderes ved forskellige diagnostiske undersøgelsesprocedurer. Hvilke undersøgelser barnet skal have udført varierer. Jo yngre barnet er, jo sværere har det ved at medvirke og des hyppigere er man afhængig af undersøgelser, der er uafhængige af barnets formåen. Der er stor fleksibilitet i undersøgelsesprocedurerne idet det tilstræbes at få afklaret om barnet har et behandlingskrævende høretab ved første besøg. Undersøgelserne involverer audiologiassistent, audiotekniker, børnehørepædagog. Ved lægeundersøgelsen uddybes anamnesen med hovedvægt på de høremæssige problemer/årsager. Undersøgelser der anvendes hvor barnet ikke medvirker aktivt: OtoAkustiskEmission (OAE). Automatisk hjernestammeaudiometri (aabr). Hjernestammeaudiometri kræver ofte fuld narcose hos børn mellem 2 og 5-6 år. Auditoty Steady State Response (ASSR). 8

9 Tympanometri. Undersøgelsen måler trommehindens bevægelighed. Hos børn under ½ år bruge set særligt udstyr til denne måling, da udstyret til voksne ikke kan udføre valide målinger på de helt små børn (kun i Århus). Stapediusrefleksmåling. Samme udstyr og samme problemer hos børn under ½ år. Electrocochleografi (ECOG) kan kun udføres under narkose, bruges især til at fastlægge høretæskler forud for evt. Cochlear Implant. Undersøgelser der anvendes hvor barnet medvirker aktivt: Der findes en række velbeskrevne metoder til vurdering af responset på lydstimuli af børn under 5 år. De kræver avanceret måleudstyr og lyddæmpet rum, er tids- og personalekrævende og stiller alle store krav til rutine i evaluering af responset hos audiologiassistent og børnehørepædagog. Høretab kan være et led i et komplekst sygdomsforløb, herunder med kromosomanomalier, og der kan derfor være behov for andre undersøgelser, fx øjenundersøgelse, undersøgelse af hjerte, nyre, stofskifte, blodprøver, der viser, om der har været tidligere betændelsestilstande CT/MR- scanning, kromosomundersøgelser og arvelighedstest. Der kan være behov for at henvise til børneafdeling, børnepsykiatrisk afdeling og genetisk vejledning. En helhedsvurdering af barnets kontakt og samarbejde kan medføre henvisning til børneafdeling eller henvisning til psykolog hos Pædagogiskpsykologisk Rådgivning (PPR). Herefter stilles en diagnose og om nødvendigt institueres en behandling. En del børn observeres uden behandling og følges efter behov, ca 1-2 gang årligt. Der bliver undersøgt en del børn der viser sig at have normal hørelse. Børn med høretab på grund af mellemøreforholdene, henvises til praktiserende øre-, næse-, halslæge. Tilpasning af høreapparat. Når et barn får HA er det som regel starten på en livslang behandling, hvor forældre er ligeværdige samarbejdspartnere på linje med fagfolk. Formålet med behandlingen er at give hørehæmmede børn de bedste muligheder for at udvikle talesprog og kommunikation, og på denne måde sikre barnets kognitive og psykosociale udvikling. HA-tilpasning er et vigtigt element i behandlingen, som omfatter valg af HA, fremstilling af øreprop og finindstilling af systemet. Via den brede erfaring fra voksenområdet får man rutine i flest mulige af behandlingens mange aspekter. For at få en god start på høreapparatbehandling udleveres høreapparaterne til de mindste børn i hjemmet af vores børnehørekonsulent som sørger for yderligere instruktion i betjening og brug apparaterne til forældrene og drager omsorg for videregivelse af information til relevante instanser (PPR). Tilpasning af HA til et barn er en proces, der særligt i de første 2-3 leveår medfører hyppige finjusteringer i takt med, at man kan kortlægge hørelsen mere præcist, når barnet bliver ældre. Desuden skal der finjusteres efter skift af øreprop og da små børn vokser skal man regne med at ørepropper skal udskiftes hver 3. måned indtil 2 årsalderen.. Børn med hørenedsættelse opstået mere end 6 måneder efter fødslen skal tilpasses hurtigst muligt efter diagnosen. Barnets udbytte af behandlingen evalueres jævnligt via høremæssige, sproglige og tekniske parametre % af hørehæmmede børn har flere handicaps. Operation. Børn med høretab eller mistanke om høretab får typisk foretaget elektrofysiologiske målinger af hørelsen samtidig med at der indlægges trommehindedræn. I Århus er der mulighed for anæstesi på 9

10 audiologisk afdeling, medens det i Holstebro og Viborg foregår på øre-, næse-, halsafdelingens operationsgang. Mange børn får foretaget drænindlæggelse i speciallægepraksis. Børn med større høretab, som skal udredes med henblik på CI får foretaget elektrofysiologiske undersøgelser af audiologisk afdelings læger på røntgenafdelingen der bliver i samme anæstesi foretaget CT-scanning med henblik på indre øres anatomi og der arbejdes på at kunne udføre MRscanning i samme anæstesi, idet mange af de børn der skal have CI har problemer med hørenerven eller andre sygdomme der nødvendiggør MR forud for CI-operation. Operation i mellemøret eller på trommehinde foregår på øre-næse-halsafdelingerne, Benforankret HA eller CI udføres kun i Århus. 3.3 Cochlear implant. I Danmark begyndte behandling af døvhed med CI i I Århus startede man behandlingen med CI i CI er nu et veletableret behandlingstilbud til døve og svært hørehæmmede, og centret i Århus har lands-landsdels funktion. Behandlingen må betragtes som en af lægevidenskabens store landvindinger i de sidste 30 år, idet det herved lykkes at gøre døve børn til normaltfungerende børn, som almindeligvis f. eks. integreres i normalskole i samfundet. Et CI system består af et indvendigt implantat og en udvendig taleprocessor. Implantatet lægges ind ved en operation, der foregår på øre-, næse-, halsafdelingen i Århus, hvor kontrol af sårheling ligeledes foregår. Udredning før operation samt kontrol og pædagogisk opfølgning og undervisning samt det livslange tilpasningsforløb af den ydre del foregår på audiologisk afdeling. Indikationer. Der er international og national tendens til, at indikationerne for CI bliver bredere, således at flere og flere patienter kan få tilbudt CI. Kriterierne har ændret sig fra døvblevne voksne uden registrerbar hørelse på nogen af ørerne til også at omfatte døvfødte og døvblevne børn, som bør opereres inden for en kort tidshorisont efter diagnosticeringen. Desuden opereres nu personer med en vis resthørelse, ligesom der forventes anvendt kombinationen af almindeligt HA og CI på samme øre. Der ses ligeledes tendens til implantation på begge ører. Implantaterne er særdeles kostbare. Det er således en meget stor og hastigt voksende opgave, som belaster ressourcerne hårdt på såvel øre-, næse-, halsafdelingen som audiologisk afdeling i Århus. Forberedelse. Patienten og familien (forældre) indkaldes efter henvisningen til en forsamtale, hvor patient, pårørende og evt. tegnsprogstolk er til stede sammen med audiologisk overlæge og CI-koordinator fra CI-teamet. Der orienteres om, hvad CI er, hvordan det fungerer, nødvendige forundersøgelser (fx CT- og/eller MR scanning, elektrofysiologiske undersøgelser), supplerende høreprøve/svimmelhedsundersøgelser mm., samt for børnenes vedkommende pædagogisk/psykologisk vurdering, operation samt risici herved, efterbehandling og forventninger til resultatet. Såfremt der findes indikation for CI er det op til patienten/forældrene at beslutte, hvorvidt CI skal foretages. Herefter har patienten en samtale med en af de teknikere der tilpasser CI med henblik på valg af CI-type og information om forløbet med henblik på tilpasning og justering. Tidsmæssigt varer denne udredning 2-6 måneder. 10

11 Operation. Operation foregår i fuld anæstesi og indlæggelsestiden på øre-, næse-, halsafdelingen er ca. 2 dage for både børn og voksne. I forbindelse med operationen foretages en række målinger, der dels sikrer implantatets funktion, dels giver vejledende retningslinier for den senere indstilling af den udvendige taleprocessor. CI teamet består af en række fagpersoner, der har tæt tværfagligt samarbejde: Audiologisk overlæge, kirurger, audiologopæder, linguist og CI teknikere. CI-teamet påtager sig en stor opgave i uddannelsen af øre-næse-halslæger, audiologer, audiologopæder, talehørepædagoger, audiologiassistenter m.fl. Behandling og rehabilitering af CI-børn. CI teamet skaber med det tætte tværfaglige samarbejde kontinuitet i børnenes og familiernes livslange kontakt til afdelingen. Første gang barnet er til undersøgelse på afdelingen - i forbindelse med samtale om CI - får familien tilknyttet en kontaktperson, som vil følge familien under hele behandlingen og rehabiliteringen på afdelingen. Ca. 4 uger efter operationen begynder tilpasningen af processoren. Dette tilpasningsarbejde indebærer ca. 5 besøg på afdelingen, indtil indstillingen er stabil. Herefter vil der være kontrolbesøg ca. 4 gange det første år og ca. 3 gange årligt i 2 år. To-tre år efter operationen vil der normalt være kontrolbesøg på afdelingen én gang om året. Tilpasning af CI processoren foregår ved en CI tekniker og en pædagog. Den tekniske tilpasning kræver højt specialiseret viden og træning. Det er vigtigt, at ekspertisen både teknisk, medicinsk og vejledningsmæssigt er samlet et sted i den landsdelsdækkende funktion, således at hele behandlingsforløbet foregår samme sted. Behandling og rehabilitering begynder allerede ved første møde, når forældrene er til samtale på audiologisk afdeling, og den fortsætter i et livslangt vejlednings- og tilpasningsforløb. Vejledningen omhandler både den praktiske håndtering af udstyret og i høj grad metoder til at optræne den nye hørelse og derved forbedre talesprogsudviklingen. Vejledningen ændrer sig løbende alt efter, hvor hurtigt barnet lærer at udnytte den nye hørelse og begynder at udvikle talesprog. For at sikre en god behandling, rehabilitering og evidensbaseret vejledning, skal man, ligesom ved HA, kunne verificere og dokumentere den talesproglige- og høremæssige udvikling med samme materiale. Behandling af voksne med CI. Generelt forløber tilpasning og efterjustering lettere end hos børnene, men også her er der tale om et livslangt forløb med tilpasning og kontrol. Sædvanligvis er der 3-4 besøg på klinikken det første år efter implantationen, herefter er det efter behov. Da voksne oftest har været svært hørehæmmede i mange år, er der brug for megen vejledning fra CI teamet rettet individuelt mod den enkeltes behov. Udvikling i antal operationer. Siden 1986 er der foretaget 400 CI operationer. 170 operationer på børn og 230 operationer på voksne. Indtil 1992 lå antallet af operationer på 0-2 pr. år (udelukkende voksne patienter), herefter steg antallet til gennemsnitligt 4 pr. år indtil 1996, hvorefter antallet er steget ekspotentielt. De sidste 2 år er der foretaget 60 operationer pr. år, heraf ca. 60 % hos børn. I 2007 forventes der 120 operationer. 11

12 For øjeblikket er der en 10-årig garanti på implantatet. Reoperationer kan komme på tale. Jo yngre en patient er på implantationstidspunktet, jo større er sandsynligheden for, at implantatet skal udskiftes én eller flere gange. På længere sigt vil dette samt ændringer i indikationen for CI og den mere udbredte anvendelse af CI på begge ører have økonomiske konsekvenser, dels i form af øgede udgifter til behandlingen, dels i form af mindre udgifter til specialinstitutioner mv. 3.4 Aktivitet 2006 på de audiologiske afdelinger/klinikker i region midt. Antal Århus Sygehus Viborg Holstebro Øreklinikken Holstebro Henviste Høreapparatbehandlede Antal konsultationer Forskning og udvikling de kommende 3-5 år. Afdelingen i Århus er især inddraget i undervisning i børneaudiologi og Cochlear implant samt elektrofysiologiske målemetoder. Afdelingen bidrager med foredrag. En række af afdelingens personale underviser på teknisk skole i Odense og på Syddansk Universitet i den audiologiske uddannelse. Cochlear implant. Kriterierne for behandling med CI er under løbende udvikling, og et stigende behov for denne behandlingsform i årene fremover kan forudses. Vestdansk Center for CI deltager i forskning og udvikling på området. Forskning i sammenhængen mellem specifikke arvelige årsager til hørenedsættelsen og den forventede effekt af CI er relevant. Afdelingen er i øjeblikket involveret i en landsdækkende undersøgelse af hørehæmmede børns sproglige færdigheder. I samarbejde med PET-centeret er der netop ved at starte et Phd.-projekt om musik som træning af CI-patienter. Standarder Der bør afsættes ressourcer til et regionalt projekt til analyse og evaluering af arbejdsgange og beskrivelse af de hørehæmmedes såkaldte audiologiske profil med henblik på at definere standarder og rationale for den audiologiske behandling. Auditory processing Disorders En tilstand, som man i de senere år er blevet mere opmærksom på hos børn. Der er udviklet diagnostiske undersøgelser af spec. børn mistænkt for denne lidelse (APD). Opmærksomheden omkring denne invaliderende hørelidelse vil blive stærkt stigende. Kliniske forsøg med ny høreapparatteknologi. Afklaring af en mulig forskel på effekten af HA-behandling med forskellig teknologi kræver enten veldesignede, blindede kryds-over forsøg eller større randomiserede, kontrollerede forsøg. Der er 12

13 ikke krav om, at HA-producenterne leverer dokumentation for værdien af ny teknologi. Den teknologiske udvikling på HA-området og det offentliges årlige udgift på mere end 300 mio. kr. til HA aktualiserer fortsat fokus på den kliniske effekt af ny teknologi, hvilket Århus Sygehus er med til at evaluere. Der ligger et betydeligt forskningmæssigt potentiale ved at inddrage afdelingerne i Holstebro og Viborg i disse undersøgelser, som de tidligere har gjort. 5. Beskrivelse af faggrupper, kompetencer og kvalifikationer. Audiologiassistenter. 2-årig elevuddannelse med ansættelse på en audiologisk afdeling og skoleophold på Teknisk Skole, forudgået af halvårig teknisk grunduddannelse. Audiologiassistenterne foretager som den eneste personalegruppe forskellige høreundersøgelser. De foretager under lægens ansvar valg af HA og foretager HA indstilling og tilpasninger, giver teknisk instruktion i brugen af HA og foretager den opfølgende kvalitetskontrol og justering af HA. Der er i de senere år åbnet en del HA-butikker, der har formået at rekruttere mange audiologiassistenter fra den offentlige sektor, hvorfor manglen på denne faggruppe i det offentlige er mærkbar. En ny uddannelse indenfor audiologi er iværksat på Syddansk Universitet i Odense. Audiologopæd og psykolog. Begge faggrupper indgår i det tværfaglige team og varetager behandling af høretab hos børn og voksne samt tinnitusbehandling. Der er store krav om formidling og information på lokal- og landsplan, hvorfor stor faglig indsigt i fagområdet både teknisk, pædagogisk/psykologisk og en god formidlingsevne er påkrævet. Audiologopæder og psykologer foretager en individuel teknisk indstilling af HA især på børn, men også på voksne, samt vejleder og instruerer i brugen af HA. Audiologopæderne har via deres uddannelse en medicinsk-teknisk og pædagogisk-psykologisk viden. Der er ikke ansat psykologer ved de tre afdelinger. Læger. Lægeuddannelsen er en universitetsuddannelse med en normeret studietid på 6 år. Efter endt turnus søges introduktionsuddannelse i specialet. Gennemført introduktionsstilling er en betingelse for at kunne søge kursusforløb, som er et 4-årigt forløb omfattende reservelægestilling på øre-næsehalsafdeling, reservelæge på audiologisk afdeling, ophold i speciallægepraksis og 1. reservelægetid på 2 forskellige afdelinger. Efter endt kursusforløb får man speciallægeautorisation i øre-næsehalssygdomme. Indenfor det audiologiske fagområde uddanner øre-, næse-, halslægerne sig gennem 1. reservelægestillinger/afdelingslægestillinger, således at man kan bestride en audiologisk overlægestilling. Indenfor audiologi har man sin egen -14 vurdering, som er forskellig fra den otologiske vurdering. Ifølge Sundhedsstyrelsens Lægeprognose Udbudet af læger falder antallet af speciallæger generelt frem til Det største fald observeres inden for øre-næse-halssygdomme med hele 31,6 %.of mangelen på audiologiske speciallæger forventes at blive mindst lige så stor som mangelen på speciallæger i øre-, næse-, halssygdomme. Der mangler allerede audiologiske overlæger i regionen. Det kan således fremtidigt blive svært at besætte alle stillinger indenfor det audiologiske fagområde. 13

14 Lægesekretærer/kontorassistenter. Der stilles store krav til sekretærerne på en audiologisk afdeling, idet de udover almindelige sekretæropgaver skal kunne besvare spørgsmål fra patienterne og derfor have dybtgående kendskab til den komplekse organisation af høreforsorgen. Teknisk personale. Ingeniører, elektronikteknikere og IT-uddannede tager sig af en lang række opgave, smaling, reptaration og vedligeholdelse af høreapparater, kalibrering af måleudstyr og hjælp ved de elektrofysiologiske målinger. Nogle er tilsluttet CI-team. Ørepropteknikere varetager arbejdet med aftryk til og fremstilling af ørepropper. De er oprindeligt uddannede som tandteknikere. 6. Brugerinvolvering. I mange år har den mest markante brugerorganisation i landet været Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH). Foruden denne forening har der været en række andre foreninger, alle med målgrupper indenfor gruppen af hørehæmmede. I forbindelse med foreningens seneste generalforsamling skiftede LBH navn til Høreforeningen og samtidig blev den paraplyorganisation for alle de små foreninger, f.eks. Tinnitus og Menierè foreningen, Hørehæmmede Børns Forældreforening og decibel, forening for cochleaimplanterede patienter. Traditionelt har der været en god kontakt mellem de audiologiske klinikker og de forskellige brugerforeninger. Det har bl.a. udmøntet sig i at fagfolk fra høreklinikkerne ofte er foredragsholdere ved arrangementer i foreningerne. Indenfor de senere år er der opstået to institutioner som specielt har fokus på hørehæmmede og henvender sig til fagfolk, administratorer og politikere som beskæftiger sig med gruppen af hørehæmmede både hvad angår planlægning og faglig indsats. Det drejer sig dels om den danske selvejende institution under socialministeriet, Videncenter for hørehandicap, dels om den internationalt baserede organisation hear-it AISBL. I disse institutioner som har medlemmer fra bl.a. brugerorganisationer, høreapparatproducenter og fagfolk fra høreklinikkerne forsøger man ved vidensindsamling og vidensdeling m.m. at højne kvaliteten i indsatsen for de hørehæmmede. 7.1 Problemområder for høreforsorgen generelt. Samordning af tilbudene. Opgavevaretagelsen i den samlede offentlige høreomsorg for voksne er delt mellem institutioner placeret i forskellige forvaltningssektorer. Sundhedssektoren yder lægelig diagnostik af hørehæmmede og forestår behandling med bl.a. HA. Undervisningssektoren yder gennem de amtslige høreinstitutter/kommunikationscentre rådgivning og kompenserende specialundervisning. Socialsektoren med de kommunale forvaltninger yder hjælpemidler, økonomisk og praktisk bistand og særlig boligindretning. Ønske om en bedre samordning af tilbudene har været fremført, såvel ud fra den enkelte brugers synspunkt som ud fra en ressourceudnyttelsesbetragtning. Særligt har der været peget på en større integration mellem de audiologiske afdelinger og høreinstitutterne. 14

15 De lange ventetider på høreklinikkerne kan næppe forventes at gå ned i regionen som helhed foreløbig på grund af mangelen på uddannet personale, især audiologiassistenter. Et stort antal patienter vil derfor fortsat søge de private høreapparatudbydere. 7.2 Problemområder og anbefalinger for høreforsorgen i Region Midt. Den store vækst i CI har belastet såvel øre-, næse-, halsafdelingen som audiologisk afdeling i Aarhus og krævet store personalemæssige og økonomiske ressourcer. Der forventes fortsat en kraftig vækst på dette område, og der må tilføres audiologisk afdeling i Århus betydelige ressourcer til denne opgave også i fremtiden. En samtidig tilstrækkelig forøgelse af produktionen i relation til de voksne høreapparatbrugere vil kræve så store udvidelser, at det må anses for tvivlsomt, om afdelingen kan løfte denne opgave samtidig. De administrative relationer mellem kommunerne og regionerne i relation til den ændrede opgavefordeling i forbindelse med den nye regionale og kommunale struktur er langt fra på plads. De økonomiske relationer og henvisningssystemer i Midtregionen er ikke færdigforhandlede, og der er betydelig forskel i de enkelte kommuners ønsker og krav. De nye procedurer omkring indhentning af accept fra kommunerne til udlevering af HA, som indføres 1. januar 2008, forventes at forlænge ekspeditionstiden på høreklinikkerne med 2 til 3 uger og formentlig nødvendiggøre et ekstra patientbesøg for de mange høreapparatbrugeres vedkommende. Ordningen kræver tilførsel af betydelige sekretærressourcer. Formentlig vil der samtidig ske et vist fald i produktionen alene på grund af administrationen af disse regler. En oprustning af afdelingerne i Holstebro og Viborg og en udflytning af patienter eller en ændring i afdelingernes optageområde vil derfor kunne komme på tale, for at aflaste afdelingen i Aarhus. Det er klart den faglige vurdering, at den billigste og bedste behandling overordnet set fås ved at investere i det offentlige system. Den eksisterende aftale ( fritvalgsordning ) med ørelægeklinikken i Holstebro har imidlertid fungeret overordentligt tilfredsstillende og der er ydet behandling af høj kvalitet til en rimelig pris. En udvidelse af kapaciteten i regionen ved indgåelse af tilsvarende aftaler kunne derfor anbefales som alternativ til udvidelse på høreklinikkerne. Der peges her især på regionens privat-praktisernede audiologer, men også på eventuel aftale med praktiserende øre-, næse-, halslæger, som har dokumenteret relevant faglig audiologisk efterudddannelse. Det bør være en betingelse, at klinikken har et vist stort volumen, samt at den reelt er lægebemandet, når der er audiologiske patienter. Afdelingerne bør fortsat prioritere uddannelse højt, især af audiologer og audiologiassistenter. Af hensyn til rekrutteringen af nye audiologer bør der oprettes flere uddannelsesstillinger, hvor speciallæger i øre-, næse-, halssygdomme kan komplettere uddannelsen i audiologi. I øjeblikket betjenes høreklinikken lægeligt i Thisted fra audiologisk afdeling i Viborg. Dette samarbejde anbefales nedlagt og afløst af et større samarbejde mellem de audiologiske afdelinger i Holstebro og Viborg. Udetjenesten i Grenå og Silkeborg forslås nedlagt, idet ordningen er kostbar i forhold til udbyttet, og da der ikke er lægelig assistance til undersøgelse og behandling med HA på stedet. Afsluttende skal det anføres, at investering fra samfundets side i den audiologiske behandling i forhold til andre sundhedsudgifter er en sund og positiv investering. En række internationale undersøgelser har ved Cost/benefit-analyser entydigt dokumenteret, at udover at give de 15

16 hørehæmmede en væsentlig bedre livskvalitet, er der også en klar samfundsøkonomisk gevinst ved at behandle hørehæmmede børn og voksne borgere hurtigt og effektivt. 16