Konjunkturanalyse februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturanalyse februar 2012"

Transkript

1 Konjunkturanalyse februar 2012

2 Konjunkturanalyse, februar 2012 Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon: , Fax: , Redaktion: Vibeke Gaardsholt, forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen, grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS INDHOLD 3 Hovedtendenser 4 Den økonomiske udvikling 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 7 Produktionsværdien 8 Det samlede nybyggeri 9 Boliger 12 Institutioner 13 Erhvervsbygninger 15 Reparation og vedligeholdelse 17 Anlægsvirksomhed 19 Her har vi ændret vores skøn 20 Nøgletal

3 Forord Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2012 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2012 og Efter det voldsomme fald i bygge- og anlægsaktiviteten fra 2007 til 2010, hvor produktionsværdien faldt med 26 % i faste priser, var der en mindre stigning i aktiviteten sidste år. Vi vurderer, at der også vil være fremgang i år, mens der er udsigt til en mindre tilbagegang i den samlede aktivitet i Konjunkturanalysen er udarbejdet af direktionssekretariatet i Dansk Byggeri. Henvendelser om analysen bedes rettet til: afdelingschef Vibeke Gaardsholt (tlf , seniorøkonom Finn Bo Frandsen (tlf , eller chefkonsulent Andreas Fernstrøm (tlf , Hovedtendenser Bygge- og anlægsaktiviteten er meget konjunkturfølsom. Byggeaktiviteten er derfor også meget hårdt ramt af lavkonjunkturen og usikkerheden om den økonomiske udvikling i Europa. Det reale fald i efterspørgslen fra 2007 til 2010 på 26 % har skærpet konkurrencen mellem virksomhederne. Hertil kommer, at de åbne grænser og presset fra internationale virksomheder og udenlandsk arbejds kraft har forstærket den i forvejen hårde konkurrence i branchen. Konkurserne ligger derfor på et højt niveau. Der var 774 konkurser i 2011 og i Til sammenligning var der i gennemsnit 328 konkurser årligt de 25 år fra Der er udsigt til en økonomisk vækst på 1,0 % i 2012 og 1,4 % i 2013 efter en vækst på 1,0 % i 2011 og 1,3 % i Dansk Byggeri vurderer, at den økonomiske vækst i 2012 og 2013 vil blive for svag til at kunne fremkalde et nyt opsving i byggeaktiviteten. Kickstarten øger isoleret set beskæftigelsen med skønsmæssigt i 2012, i 2013 og i Derfor ven tes den samlede beskæftigelse ved bygge- og anlægsvirksomhed at stige fra arbejdere, funktionærer og mestre i 2011 til i Efter flere år med fald i det samlede nybyggeri indtraf der sidste år en fremgang på grund af vækst i det almene boligbyggeri, men både i år og til næste år er der udsigt til yderligere tilbagegang. Det samlede påbegyndte byggeri forventes at falde med 0,8 mio. m² i år og med 0,2 mio. m² til næste år. I 2013 vil der dermed blive påbegyndt 4,8 mio. m², hvilket er det laveste niveau siden I de seneste år har der været fremgang i boligbyggeriet. Antallet af påbegyndte boliger steg med i 2010 og med i 2011, hvor der blev påbegyndt boliger. Væksten skyldes et boom i nybyggeriet af almene boliger. Der er imidlertid udsigt til, at boligbyggeriet vil falde med påbegyndte boliger i 2012 og med 500 til kun boliger i Der er tale om et historisk lavt niveau. Til sammenligning blev der i 1930 erne opført boliger i årligt gennemsnit. Erhvervsbyggeriet er faldet til et rekordlavt niveau på grund af lavkonjunkturen og den svage kon kurrenceevne. Byggeriet af fabrikker er på ca. 1/3 af niveauet i 2008, mens byggeriet af bygninger til administration og handel er mere end halveret og landbrugsbyggeriet er reduceret med over 70 %. Der er meget ledig kapacitet, så erhvervsbyggeriet forventes i de kommende år at forblive på det nye og meget lave niveau. Statens, regionernes og kommunernes investeringer i nybyggeri er på den ene side præget af en generel stram finanspolitik og på den anden side af de ekspansive virkninger af regeringens Kick start af dansk økonomi. Institutionsbyggeriet vil derfor stige til et højere niveau i 2012 og 2013 end i Efter tilbagegangen siden 2007 kom der atter gang i markedet for reparation og vedligeholdelse i Den professionelle del af markedet steg med 7 % i 2011, og forventes at stige med 5 % i Herefter forventes det, at de midlertidige effekter, der har båret markedet frem bortfalder, og der vil komme et fald på 2 % i Renovering af de almene boliger vil stige markant som følge af Kickstarten, og her vil der blive tale om relativt store projekter. På anlægsområdet er der stigende aktivitet takket være mange store projekter. Oversigtstabel S 2012S 2013S Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 9,3 6,2 5,3 5,9 5,0 4,8 Påbegyndte boliger Beskæftigede ved anlægsvirksomhed Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

4 Den økonomiske udvikling Dansk økonomi er inde i en periode, præget af lav økonomisk vækst. Siden sommeren 2011 er udviklingen i den internationale økonomi blevet forværret på grund af den eskalerende statsgældskrise i en række europæiske lande. Det har fremkaldt stigende usikkerhed og svækket tillid i såvel den finansielle sektor som i virksomhederne og hos forbrugerne. I de kommende år vil vi se store bestræbelser på at reducere både den offentlige gæld og penge institutternes gæld. Der er derfor udsigt til nogle hårde tilpasninger, som ikke vil kunne undgå at medføre lavere økonomisk vækst. Det vil især ramme Sydeuropa, som vil kunne risikere at opleve recession, mens Nordeuropa formentlig vil opnå positive, men lave vækstrater. Den europæiske gældskrise har sat sit tydelige præg på dansk økonomi. Den økonomiske aktivitet er aftaget siden sommeren 2011, og ifølge Nationalbanken kan der først forventes ny fremgang efter midten af Regeringen skønnede pr. 20. december 2011, at væksten i BNP kun vil blive omkring 1 % i 2012, selv om den understøttes af både Kickstart og udbetaling af efterlønsbidrag. Eksporten mærker den svagere udenlandske efterspørgsel. Selv om en stor del af dansk eksport er forholdsvis upåvirket af konjunkturudsving, betyder den svage fremgang på eksportmarkederne kombineret med en svækket dansk konkurrenceevne, at der må forudses en svag vækst i eksporten i 2012 og Det private forbrug er aftaget i de seneste tre år, mens opsparingen er øget. Husholdningernes forventninger til deres egen økonomi måles hver måned som del af den såkaldte forbrugertillidsindikator. De seneste målinger viser, at forbrugernes forventninger til egen økonomi er den laveste, der er målt i mere end 20 år og dermed også lavere, end da den globale økonomiske krise var på sit højeste i Beskæftigelsen er faldet gennem 2011 til et niveau, som ikke er set så lavt siden Der er ikke umiddelbart udsigt til bedring i den private beskæftigelse på grund af den lave økonomiske vækst. De fleste husholdninger har mærket krisen i form af historisk lave lønstigninger, som er lavere end inflationen. Med den svage udvikling på arbejdsmarkedet forudses meget moderate lønstigninger også i de kommende år. Danske husholdninger har en høj bruttogæld i forhold til deres indkomst, men de har endnu større formuer. Husholdningernes økonomi er blevet mere rentefølsom på grund af den store udbredelse af rentetilpasningslån ved boligfinansiering. Hvis Danmark skal fastholde lave rentesatser, så skal finanspolitikken sikre lav offentlig gæld, holdbare statsfinanser og overskud på betalingsbalancen. Derfor er der til næste år udsigt til en stramning af den økonomiske politik for, at vi kan fastholde et lavt renteniveau. I indeværende år har regeringen, med aftalen om finanslov 2012, iværksat en Kickstart af dansk økonomi, som ikke mindst kommer bygge- og anlægssektoren til gode. Der fremrykkes offentlige investeringer for knap 11 mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013, og Kickstarten sikrer hermed væksten i dansk økonomi i år. 20 Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Nettotal 15 Skøn for den økonomiske vækst 10 Realvækst i BNP i faste priser i forhold til året før Nordea Dec ,0 1,2 1,8 5 Økonomiministeriet Dec ,0 1,0 1,4 0 Danske Bank Jan ,1 1,0 1,0 De Økonomiske Råd Efterår ,3 1,1 1,3-5 OECD Nov ,1 0,7 1,4 Nationalbanen Dec ,0 1,1 1,6 Gennemsnit 1,1 1,0 1,4-10 Jan 2005 Jan 2006 Jan 2006 Jan 2008 Jan 2009 Jan 2010 Jan 2011 Jan 2012 Kilde: Finansministeriet Kilde: Danmarks Statistik 4 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

5 Kickstart af dansk økonomi Folketinget vedtog med finansloven for 2012 fremrykning af en række offentlige investeringsprojekter, som alligevel skal udføres over de næste år. Formålet er at sætte gang i vækst og beskæftigelse ved en Kickstart af dansk økonomi. Konkret fremrykkes investeringer for 10,7 mia. kr. i 2012 og 8,0 mia. kr. i På statens område fremrykkes investeringer i nyanlæg af banestrækningen København-Ringsted, vedligeholdelse af banenettet samt udbygning og vedligeholdelse af statslige veje i hele landet. Kommunernes budgetter for 2012 indeholdt investeringer for ca. 4,9 mia. kr. mere end forudsat i økonomiaftalen i juni 2011, mens regionernes budgetter omfattede investeringer for ca. 1,8 mia. kr. mere end forudsat. Disse investeringer gennemføres i 2012, og der forventes også et vist overløb til Ventelisten for renoveringer af almene boliger er på 8 mia. kr. Ventelisten afhjælpes ved at fremrykke udmøntningen af en renoveringsramme på 5,5 mia. kr., hvilket vil øge aktiviteten med 2,1 mia. kr. i 2012 og 1,6 mia. kr. i De fremrykkede investeringer i kommuner og regioner kan omfatte klima- og energirelaterede investeringer, f.eks. energirenoveringer i skoler, daginstitutioner og sygehuse. På samme vis kan renoveringer af almene boliger omfatte projekter, som f.eks. tagrenoveringer, vinduesudskiftninger og lignende, der medvirker til en bedre udnyttelse af energiressourcerne. Med en kommende energiaftale kan der blive skabt grundlag for nye investeringer i bl.a. kystnære vindmøller, omstilling af centrale kraftvarmeværker til biomasse og etablering af biogasanlæg samt energibesparelser. Regeringen har skønnet investeringerne til 1,3 mia. kr. i 2012 og 5,4 mia. kr. i 2013, men primo februar er der endnu ikke indgået nogen aftale på energiområdet. Der skal som led i etableringen af en betalingsring i København, anlægges parkeringspladser ved stationer for 0,8 mia. kr. i Fremrykningerne af investeringerne vil blive finansieret ved reduktioner af investeringsrammerne i de kommende år og som led i de kommende aftaler om energi og en betalingsring. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Staten: Veje, jernbaner og kystbeskyttelse 1,6-0,8 0,8 Kommuner: Skoler og daginstitutioner mv. 3,9 1,0 4,9 Regioner: Sygehuse og apparatur 1,8 1,8 Almene boliger: Renoveringer 2,1 1,6 3,7 Energiaftale: Vind, biomasse 1,3 5,4 6,7 Anlæg afledt af betalingsring 0,8 0,8 Øgede investeringer i alt 10,7 8,0 18,7 Beskæftigelsen På trods af at dansk økonomi er præget af lavkonjunktur, og bygge- og anlægsaktiviteten er meget konjunkturfølsom, steg beskæftigelsen sidste år, og den udvikling fortsætter i år. Der er da heller ikke tale om en konjunkturbetinget vækst, men derimod om aktivitet affødt af politiske initiavtiver og naturkræfterne. Bygge- og anlægsbranchen er en af de mest konjunkturfølsomme brancher i hele samfundsøkonomien. Det kan derfor umiddelbart overraske, at beskæftigelsen steg i 2011 med arbejdere, funktionærer og mestre. Det svarer til knap 5 % i forhold til bundniveuaet i Fremgangen skyldes flere forhold: Høj vækst i nybyggeriet af almene boliger, regeringens BoligJobordning, og et stort løft i aktiviteten ved udbedring og istandsættelse af de boliger, bygninger og anlæg, som blev sat under vand ved sommerens skybrud Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i personer Beskæftigede i alt Gennemsnit for hele perioden S 2012S Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

6 Det er altså ikke en konjunkturbetinget vækst i beskæftigelsen, som vi er vidne til, men derimod aktivitet, der udspringer af de politiske initiativer, som er taget for at afbøde lavkonjunkturen samt af naturbetingede forhold. I 2012 er der stor vækst i aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse, hvilket skyldes de mange initiativer i regeringens Kickstart af dansk økonomi, først og fremmest renovering af kommunale bygninger og modernisering af almene boliger samt fortsættelsen af BoligJobordningen til og med udgangen af året. Til næste år er der derimod udsigt til en tilbagegang i den samlede beskæftigelse. Der vil indtræde et betydeligt fald i aktiviteten ved nybyggeri af almene boliger, fordi aktiviteten vil kulminere i løbet af i år. På trods af den meget lave aktivitet ved byggemodning, er den samlede anlægsvirksomhed stigende fra 2010 til 2013 på grund af de mange, store projekter. I 2013 er der et stort fald i investeringerne i vindmøller, men aktiviteten på mange andre områder stiger og vil mere end opveje den langsommere udbygning af vindkraft. Inden højkonjunkturen satte ind, var der i både 2003 og 2004 beskæftiget ansatte ved bygge- og anlægsvirksomhed. Beskæftigelsen i år vil dermed være lavere end før højkonjunkturen satte ind. I forhold til den gennemsnitlige beskæftigelse igennem de seneste 25 år på vil beskæftigelsen i år være lavere. Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed S 2013S Nybyggeri Reparation Anlæg Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde Beskæftigede i alt Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt. Anm.: Beskæftigelsen opgøres som gennemsnit af Danmarks Statistiks stikprøvetællinger pr. medio de fire kvartaler i det enkelte år. Ledigheden Ledigheden i byggeriet er ikke vokset nær så meget, som beskæftigelsen er faldet. Det store fald i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed har ikke fremkaldt en tilsvarende stigning i arbejdsløsheden. Det skyldes for det første, at nogle af de mange udlændinge, som kom under højkonjunkturen, er rejst hjem igen. For det andet har mange afskedigede arbejdere og funktionærer fået job i andre brancher eller har helt forladt arbejdsmarkedet. 6 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

7 Produktionsværdien En stor del af de initiativer, som både den nuværende og den forrige regering har iværksat for at holde hånden under produktion og beskæftigelse, har været klassisk finanspolitik nemlig øgede offentlige investeringer. Det afspejler sig naturligvis i udviklingen i produktionsværdien. Efter at aktiviteten bundede i 2010, steg værdien af den professionelle bygge- og anlægsproduktion med 3 % i 2011 til 157 mia. kr. I år er der udsigt til en yderligere stigning på godt 3 %, men allerede i 2013 falder den samlede produktionsværdi igen, efterhånden som de mange almene boliger fuldføres, og også effekten af de øvrige initiativer aftager. Tilbagegangen svarer til, at produktionsværdien næste år falder til lidt under niveauet fra Selvom de politiske initiativer har været medvirkende til at afbøde en del af aktivitetsnedgangen, har de ikke for alvor kunne løfte aktiviteten op og sektoren ud af krisen. Det vil ikke ske, før den generelle økonomiske vækst kommer op i et væsentligt højere gear. Krisen har hovedsageligt været en nybyggerikrise. Dette afspejler sig ikke mindst i fordelingen af den samlede produktionsværdi på de tre delmarkeder nybyggeri, reparation og vedligeholdelse og anlæg. Hvor nybyggeriet i 2007 udgjorde 41 % af den samlede aktivitet, vil den i år blot udgøre 29 %. Til gengæld vil både anlægsaktiviteten og aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse udgøre en større andel af det samlede marked hhv. 31 % og 40 %. Produktionsværdien er den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer og hjælpe stoffer i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Produktionsværdien måler bygge- og anlægsproduktionen, som bliver udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, samt offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder indkøber til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft og sort arbejde. Når man fra den samlede produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed fratrækker værdien af byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder køber til reparationer udført af egen arbejdskraft, og også fratrækker sort arbejde, fremkommer den professionelle bygge- og anlægs pro duk tion. Kilden er Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Skøn for 2011 er foretaget med udgangspunkt i data til og med 3. kvartal Tal for 2012 og 2013 er skønnet af Dansk Byggeri. Fordeling af professionel byggeaktivitet i 2011 Produktionsværdi fordelt på hovedmarkeder i 2011 Offentlig 13% Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse 33% Anlæg 25% Privat 87% Materialer købt af private 18% Nybyggeri 24% Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

8 Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2012-priser S 2012S 2013S Boliger Nybyggeri 35,3 22,2 17,7 21,1 21,5 16,2 Professionel hovedreparation 24,1 26,5 26,6 29,7 31,0 30,0 Boligbyggeri i alt 59,4 48,7 44,3 50,8 52,5 46,2 Erhvervsbygninger Nybyggeri 35,3 23,1 17,4 15,2 15,1 14,8 Professionel hovedreparation 12,0 7,7 5,6 5,7 5,8 6,2 Erhvervsbyggeri i alt 47,2 30,9 23,0 20,9 20,9 21,0 Offentlige bygninger Nybyggeri 9,6 10,5 10,2 9,8 10,5 10,4 Professionel hovedreparation 1,9 2,1 2,1 2,3 3,6 2,3 Offentligt byggeri i alt 11,5 12,6 12,3 12,1 14,1 12,7 Professionelle byggeinvesteringer i alt 118,1 92,1 79,5 83,8 87,5 79,9 Professionel bygningsreparation 28,2 25,6 24,2 24,7 25,2 25,7 Professionel byggeaktivitet 146,3 117,7 103,7 108,5 112,7 105,6 Anlæg Nyanlæg 26,5 29,0 27,9 25,5 26,8 27,0 Anlægsreparation 21,2 20,7 21,1 22,9 22,9 22,9 Anlægsaktivitet i alt 47,7 49,7 49,0 48,4 49,6 49,9 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 194,0 167,4 152,8 156,9 162,4 155,5 Materialer købt af private 33,2 32,3 31,3 33,2 33,6 34,0 Software 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 228,0 200,4 184,7 190,8 196,7 190,2 Anm.: Som følge af afrunding er summen ikke altid lig med tallene for i alt Det samlede nybyggeri Efter flere år med fald i det samlede nybyggeri indtraf der sidste år en fremgang på grund af vækst i det almene boligbyggeri, men både i år og til næste år er der udsigt til yderligere tilbagegang. Det samlede påbegyndte byggeri forventes at falde med 0,8 mio. m² i år og med 0,2 mio. m² til næste år. I 2013 vil der dermed blive påbegyndt 4,8 mio. m², hvilket er det laveste niveau siden De professionelle investorer har, som led i deres risikospredning, fået øget fokus på investeringer i faste ejendomme. Det gælder nyopførte lejligheder, især i København og Aarhus, som forventer en betydelig befolkningstilvækst i de kommende år, og det gælder også nyopførte kontor- og produktionsfaciliteter. Investorerne har en meget lang investeringshorisont, og netop derfor er investeringer i nybyggeri særligt relevante og også fordelagtige på grund af de lavere byggeomkostninger. De professionelle investorer ventes at ville holde en tiltrængt hånd under nybyggeriet Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i Mio. m² etageareal S 2012S 2011S 8 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

9 Påbegyndt byggeri i i m² etageareal S 2012S 2013S Helårsbeboelse Erhvervsbyggeri Kultur & institutioner Bygninger i øvrigt Etageareal i alt Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt. Boligbyggeriet I de seneste år har der været fremgang i boligbyggeriet. Antallet af påbegyndte boliger steg med i 2010 og med i 2011, hvor der blev påbegyndt boliger. Væksten skyldes et boom i nybyggeriet af almene boliger, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Kommunerne gav ekstraordinært mange tilsagn til nybyggeri af almene boliger i 2010, og derfor blev der påbegyndt ikke mindre end almene boliger i 2011 mod kun året før. Sidste år blev der givet meget få tilsagn ovenpå rekordåret 2010, men allerede i år budgetterer kommunerne med tilsagn. På baggrund af behovet skønner vi, at der til næste år vil blive givet lidt flere tilsagn end i år, så der vil blive påbegyndt omkring almene boliger i både 2012 og På den private del af boligmarkedet blev en del projekter fremrykket til 2010 for at undgå moms på byggejord, hvilket har medvirket til et fald i 2011 på denne del af markedet. Ejerboligmarkedet er imidlertid stadig præget af et meget stort udbud og meget få handler samt vigende priser og økonomisk usikkerhed. Vi forventer derfor, at det private boligbyggeri, på trods af de meget lave finansieringsomkostninger, vil forblive på det meget lave niveau på omkring nye boliger om året. Sammenlagt vil boligbyggeriet falde med påbegyndte boliger i 2012 og med yderligere 500 til kun boliger i Der er tale om et historisk lavt niveau. Til sammenligning blev der i 1930 erne opført boliger i årligt gennemsnit. Antal påbegyndte boliger i S 2012S 2013S Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Påbegyndte boliger i Antal boliger i Påbegyndte almene boliger i Antal støttede boliger i S 2012S 2011S S 2012S 2011S Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

10 Antal påbegyndte almene boliger i S 2012S 2013S Almene familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Støttede boliger i alt Det almene boligbyggeri Efter finanskrisen slog ud i lys lue, indgik den daværende regering i marts 2009 en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en boligpakke, som skulle sætte gang i nybyggeriet af almene boliger og dermed modvirke nedgangen i byggeaktiviteten. Boligpakken halverede det kommunale grundkapitalindskud fra 14 til 7 % af anskaffelses summen for det almene nybyggeri, som kommunerne gav tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Der var også andre initiativer, bl.a. en tiltrængt opjustering af rammebeløbene (dvs. de maksimale grænser for, hvad nye almene boliger må koste) i de områder af landet, hvor byggeomkostningerne var steget mest. De boligpolitiske initiativer fremkaldte et boom i de kommunale tilsagn. I 2. halvår 2010 gav kommunerne tilsagn til nybyggeri af ikke mindre end boliger, hvilket var mere end fire gange så mange som i 2. halvår Alene i december 2010 blev der givet tilsagn til nye almene boliger. Der er tale om usædvanligt mange tilsagn, som tyder på, at der gen nem de forudgående år var ble vet oparbejdet et efterslæb. Justeringen af rammebeløbene har, kombineret med de lavere byg ge omkostninger og grundpriser, fået projekterne til at hænge sammen. Det er især storbyerne, som har behov for nye almene boliger til både studerende og mennesker med almindelige indkomster. Der forløber en vis periode fra dagen, hvor tilsagnene bliver givet, til dagen, hvor selve påbegyndelsen finder sted, dvs. skovlen kommer i jorden. I august 2011 blev den frist, som boligorganisationerne har for at påbegynde et byggeri, der har fået tilsagn, forlænget med tre måneder til i alt 12 måneder. Det har mindsket risikoen for, at der var projekter der faldt bort. Det store boom i tilsagnene medførte, at det almene boligbyggeri voksede fra påbegyndte boliger i 2009 til i 2010 og til ikke mindre end i I året efter grundkapitalindskuddet blev fordoblet til 14 % af anskaffelsessummen pr. 1. januar 2011, gav kommunerne meget få tilsagn. Formentlig fordi der var indtrådt en vis mætning, efter at de foregående års efterslæb var blevet indhentet. I hele 2011 blev der kun givet tilsagn til 200 almene familieboliger, 14 ungdomsboliger og 26 ældreboliger, dvs. i alt 240 nye almene boliger. Det gav anledning til bekymring for, om kommunerne havde fremrykket så meget, at vi ville opleve en længere periode med et meget lavt alment boligbyggeri. Den bekymring er imidlertid blevet gjort til skamme, for allerede i år budgetterer kommunerne med tilsagn, og på baggrund af den hurtige tilbagevenden til tidligere tiders niveau skønner vi, at der til næste år vil blive givet lidt flere tilsagn. Ældre boligerne tegner sig for halvdelen af alle tilsagn. Der vil dermed blive påbegyndt omkring boliger i både 2012 og Foruden nybyggeri bliver der etableret nogle få hundrede ældreboliger ved ombygning af eksisterende ejendomme. Disse boliger bliver ikke medregnet som nybyggeri, da der ikke sker tilvækst i etagearealet. I konjunkturanalysen er udelukkende medtaget nybyggeri af ældreboliger. Det private boligbyggeri Boligmarkedet er trængt. Ifølge Realkreditrådets statistikker var der ved årsskiftet parcel- og rækkehuse til salg i hele landet. Det var flere end året før og flere end for to år siden. Samtidig hermed er antallet af handler kommet ned på et meget lavt niveau. I 3. kvartal 2011 blev der handlet parcel- og rækkehuse mod året før. Kombinationen af det store udbud og de få handler har forlænget liggetiden, dvs. det antal dage, som boligerne har været udbudt. Den gennemsnitlige liggetid er blevet forlænget fra 159 dage i december 2007 til 270 dage i december Det vil med andre ord sige til ni måneder. For så vidt angår ejerlejligheder blev der i december 2011 udbudt til salg. Det var 200 flere end året før og 800 flere end to år tidligere. I 3. kvartal 2011 blev der handlet ejerlejligheder mod i 3. kvartal Den gennemsnitlige liggetid var 229 dage i december dage længere end året før. Antal påbegyndte private boliger i S 2012S 2013S Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder i flerfamiliehuse Private boliger i alt Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

11 Januar 2004 Liggetider på boligmarkedet Antal dage Juli 2004 Januar 2005 Juli 2005 Januar 2006 Parcel- og rækkehuse Kilde: Realkreditrådet Juli 2006 Januar 2007 Juli 2007 Januar 2008 Januar 2009 Ejerlejligheder Januar 2010 Januar 2011 Fritidshuse De længere liggetider lægger pres på boligpriserne. De nominelle priser på enfamiliehuse er i gennemsnit faldet med mere end 15 %, og korrigeret for inflationen bliver det reale prisfald over 25 %. Faldet har været størst i de områder af landet, hvor kontantpriserne tidligere steg mest. Nybyggeriet af private boliger er stærkt afhængigt af udviklingen i priserne på eksi ste rende boliger sammenholdt med udviklingen i byggeomkostningerne. Selv om byggematerialer og -grunde er faldet i pris, har faldet i boligpriserne været så betydeligt, at det har reduceret ny byg geriets konkurrenceevne markant. Det private boligbyggeri er derfor faldet til et meget lavt niveau på ca påbegyndte boliger om året. På baggrund af forventningerne til den generelle samfundsøkonomiske udvikling, forventer vi, at boligmarkedet også vil være præget af lange liggetider i de næste par år. Juli 2008 Juli 2009 Juli 2010 Juli 2011 I december 2011 skønnede Danmarks Nationalbank, at den gennemsnitlige kontantpris vil stige med 0,2 % i 2012 og med 2,1 % i 2013, mens inflationen vil blive 2,2 % i 2012 og 1,7 % i Det indebærer et realt prisfald på 2 % i år og en real prisstigning på 0,4 % til næste år. Fra januar 2011 er der moms på erhvervsmæs sigt salg af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Da nybyggeri af boliger og bygninger, som blev påbegyndt i 2010, undgik moms, blev nogle projekter fremrykket til dette år. Dermed steg det påbegyndte byggeri af private boliger i 2010 på bekost ning af niveauet i Sidste år blev der påbegyndt private boliger mod i 2010 og i På baggrund af det matte boligmarked forudser Dansk Byggeri, at det private boligbyggeri både i 2012 og 2013 vil forblive på det meget lave niveau på trods af de meget lave finansieringsomkostninger. Sommerhuse Udviklingen på markedet for fritidshuse er præget af de samme forhold som markederne for henholdsvis enfamilieshuse og ejerlejligheder. Stort udbud og lange liggetider. Der var i december 2011 udbudt fritidshuse til salg mod i december 2010 og i december I 3. kvartal 2011 blev der handlet 900 fritidshuse mod i det samme kvartal året før. Liggetiden for handlede sommerhuse var 355 dage i december 2011, hvilket dog var 9 dage kortere end året før. Det påbegyndte etageareal i form af nybyggeri og tilbygninger til sommerhuse har i de seneste tre år udgjort ca. 0,2 mio. m². Antallet af nybyggede sommerhuse blev halveret fra i 2009 til i 2011, så der er foretaget mange flere tilbygninger i de senere år. Det vil med andre ord sige, at nybyggeriets andel er faldet, mens tilbygningernes andel er forøget. Vi skønner, at det samlede sommerhusbyggeri i 2012 og 2013 vil forblive på 0,2 mio. m² på årsbasis. Til sammenligning blev der opført godt 0,5 mio. m² i 2005, dengang nybyggeriet af sommerhuse kulminerede. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

12 Institutioner Forsøgene på at stimulere økonomien gennem byggeaktiviteten har betydet, at den offentlige sektor i de seneste år har hævet niveauet for institutionsbyggeriet. Det har betydet, at hvor der i 2008 blev bygget 0,29 mio. m², blev niveauet i 2010 hævet til 0,36 mio. m² og videre op til 0,43 mio. m² i I 2012 vil regeringens Kickstart medvirke til, at aktiviteten stiger yderligere til 0,45 mio. m². I 2013 falder niveauet en smule blandt andet som følge af stramningerne i finanspolitikken. I forbindelse med Kickstarten, som regeringen har vedtaget med finansloven for 2012, vil der komme et løft i de kommunale investeringer på de borgernære områder på knap 1 mia. kr. Der vil være en del af aktiviteten, som vil strække sig ind i Det drejer sig om ca. 0,2 mia. kr. Derefter vil kommunerne være underlagt den strammere finanspolitik, som skal hjælpe Danmark med at leve op til EU s henstillinger, hvilket må forventes at have en indvirkning på nybyggeriet. I forbindelse med kvalitetsreformen, som blev lanceret i august 2007, blev der etableret en kvalitetsfond på i alt 50 mia. kr. Heraf skal 25 mia. kr. anvendes til medfinansiering af investeringer i sygehuse. Et ekspertpanel har indstillet 16 sygehusbyggerier til en samlet investering på 42,7 mia. kr. 22 mia. kr. anvendes til medfinansiering af investeringer på de borgernære områder i kommunerne, som skal udmøntes i perioden Heraf skal 9 mia. kr. udmøntes i perioden fra De sidste 3 mia. kr. fra Kvalitetsfonden anvendes til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. I de forgangne år har der været en statslig medfinansiering af kommunale investeringer på de borgernære områder i regi af Kvalitetsfonden både til nybyggeri og renovering. I 2010 medfinansierede staten 4 mia. kr. Dette faldt til 2 mia. kr. i 2011 og I 2013 bortfalder medfinansieringen fuldstændigt. Ligesom den finanspolitiske stramning, vil dette uvægerligt medføre et fald i nybyggeriet. Hvor kvalitetsfondsmidlerne bortfalder på de borgernære områder i kommunerne, begynder der til gengæld at komme gang i de store sygehusbyggerier fra 2012 og frem. Her yder staten via Kvalitetsfonden et tilskud på 25 mia. kr., mens regionerne selv skal bidrage med 15 mia. kr. Ud over sygehusbyggerierne i regi af Kvalitetsfonden, planlægger regionerne selv at sætte gang i byggerier, hvor der ikke er medfinansiering. I figuren over de større institutionsbyggerier er der medtaget universitetsbyggerier på 0,2 mio. m² med en samlet produktionsværdi på godt 4 mia. kr. Sygehusbyggeriet har et noget større omfang med 1,5 mio. m² i perioden til en produktionsværdi af knap 32 mia. kr. Slutteligt er der fængslet på Falster, som indebærer nybyggeri på m² og koster godt 1 mia. kr. I positiv retning tæller det også, at der er en del universitetsbyggerier i gang. I dag er byggeriet af KUA2 godt i gang. Samtidig forventes også byggeriet af det nye Panuminstitut at blive sat i gang i 2012 ligesom Syddansk Universitets byggeri i Kolding. I 2013 forventes byggeriet af Niels Bohr Science Park i København at blive sat i gang. Samlet set forventer vi, at institutionsbyggeriet stiger til 0,45 mio. m² i 2012, hvorefter det falder til 0,4 mio. m² i Institutionsbyggeriet på længere sigt Som nævnt ovenfor vil der i perioden frem til 2020 blive investeret kraftigt i sygehusbyggerier. En del af dette vil være renovering af eksisterende bygninger, men der vil også komme et stort løft i nybyggeriet. Samtidig med at kvalitetsfondsmidlerne medfører et stort løft i investeringerne, planlægger regionerne også nybyggeri af sygehuse, hvor hele finansieringen kommer fra regionerne selv. Af store nybyggerier kan nævnes det nye universitetshospital i Odense, Universitetshospitalet Århus og det nye hospital i Nordsjælland Større institutionsbyggerier i perioden fra 2012 til 2020 i m Fængsel Sygehuse Kilde: godtsygehusbyggeri.dk og Dansk Byggeri Universiteter 2020 Anm.: Der er ikke medtaget renoveringsprojekter. Såfremt et byggeri indebærer både nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri, er det forsøgt at udskille nybyggeriet for sig selv. Samtidig skal det påpeges, at ikke alle projekter er medtaget, ligesom nogle projekter stadig er på projektstadiet, og ikke endeligt vedtaget. 12 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

13 Erhvervsbyggeriet er på et meget lavt niveau Den økonomiske krise har medført, at erhvervsbyggeriet er blevet reduceret til et meget lavt niveau. Der har været tilbagegang i alle dele af erhvervsbyggeriet, og der er i de næste par år kun udsigt til en stabilisering af det meget lave niveau. Det internationale konjunkturtilbageslag har fremkaldt voldsomme fald i erhvervslivets investeringer og ikke mindst i nybyggeriet af erhvervsbygninger. Nedgangen i produktionen har efterladt meget ledig kapacitet i virksomhederne, men i takt med, at produktio nen vil stige, så vil udnyttelsen af produktionskapaciteten også stige, og dermed vil behov for nybyggeri tiltage. Administration Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager faldt med 1,1 mio. m² fra 2008 til Det svarer til et fald på næsten 60 %. I 2010 blev der kun påbegyndt 0,85 mio. m², og i 2011 forblev byggeriet på dette lave niveau. Størrelsen af erhvervsbyggeriet afhænger hovedsageligt af virksomhedernes forventninger til den fremtidige afsætning og produk tion sammen holdt med den aktuelle udnyttelse af produktionskapaciteten. Ifølge Oline-ED Statistikken var ledigheden for kontorlokaler pr. 1. oktober 2011 på 7,9 % af den skønnede bestand. Det var ca. dobbelt så meget som fire år tidligere, da der endnu var højkon junktur. Pr. 1. oktober 2007 var ledigheden ifølge Oline-Lokalebørs Statistikken 3,9 %. Statistikken for ledige erhvervslokaler skiftede sidste efterår navn som følge af nogle ændringer i datagrundlaget. Det er dermed ikke muligt præcist at sammenligne tallene fra den 1. oktober 2011 med tidligere udgivelser. Det fremgår af den nye Oline-ED Statistik, at der pr. 1. oktober 2011 var 1,8 mio. m² ledige kontorlokaler i hele landet, hvoraf 0,9 mio. m² var i Region Hovedstaden og 0,4 mio. m² var i Region Midtjylland. For så vidt angår detailhandelslokaler blev ledigheden på landsplan opgjort til 5,5 % af bestanden pr. 1. oktober 2011, hvilket svarede til knap 0,7 mio. m². I oktober 2007 var der derimod kun 2,1 % ledige lokaler inden for detailhandlen. De mange ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Nogle af lokalerne lever ikke op til dagens krav til tidssvarende arbejdspladser. De utidssvarende lokaler i den gamle bygningsmasse venter derfor på at blive renoveret eller revet ned. Det indebærer, at ledigheden for lokalerne ikke kan blive nul, men på den anden side, så vil det med de nuværende økonomiske udsigter vare længe, før mængden af ledige lokaler vil blive reduceret til et mere normalt niveau. De professionelle investorer har, som led i deres risikospredning, fokus på nyt kvalitetsbyggeri, der lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug og grønne, bære dyg tige elementer som f.eks. solceller. Investorerne er opmærksomme på, at den nuværende lave byggeaktivitet med tiden vil kunne føre til, at der kan opstå mangel på moderne kontorejendomme, som kan indrettes fleksibelt, afhængigt af antallet af lejere. Hertil kommer, at det enorme fald i byggeaktiviteten har medført lavere byggeomkostningerne, og investorerne ønsker som bygherrer at udnytte denne gunstige situation. Der er tale om meget langsigtede investeringer, som ikke er følsomme over for den aktuelle, svage konjunkturudvikling. Der er som bekendt udsigt til en svag vækst i dansk økonomi som helhed. Ifølge Økonomisk Redegørelse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i december 2011, vil den samlede beskæftigelse forblive uændret fra 2011 til Dansk Byggeri forudser derfor, at nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager ikke vil stige på kort sigt, men derimod vil stabilisere sig i 2012 og 2013 på det samme lave niveau som i De professionelle investorer ventes at ville holde hånden under aktiviteten og dermed sikre et vist niveau. Fabrikker og værksteder Nybyggeriet af fabrikker og værksteder blev på kun ét år reduceret med 63 %. Det var i 2009, da finanskrisen og det internationale konjunkturtilbageslag var på sit højeste. I det år blev der påbegyndt 0,33 mio. m² mod 0,89 mio. m² i I 2010 og 2011 faldt byggeriet med ca. 10 % om året. Vi vurderer, med forbehold for den meget usikre byggestatistik, at der kun blev påbegyndt 0,28 mio. m² sidste år. Dermed er der tale om det laveste niveau i mands minde. Til sammenligning blev der eksempelvis efter den 2. oliekrise påbegyndt 0,5 mio. m² i både 1981 og Og da virkningerne af kartoffelkuren kulminerede i 1993, blev der påbegyndt 0,46 mio. m² fabrikker og værksteder. Der er i takt med lavkonjunkturen opstået megen ledig produktionskapacitet, så virksomhedernes behov for nybyggeri er faldet drastisk. Påbegyndt erhvervsbyggeri i i mio. m² etageareal S 2012S 2013S Fabrikker & værksteder 0,89 0,33 0,30 0,28 0,30 0,30 Administration 1,96 1,15 0,85 0,87 0,85 0,85 Øvrigt 0,36 0,30 0,35 0,31 0,30 0,30 Landbrug 1,96 1,45 0,70 0,85 0,80 0,70 Erhvervsbyggeri i alt 5,17 3,23 2,20 2,31 2,25 2,15 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

14 Påbegyndt byggeri til administration, handel og liberale erhverv i Mio. m² etageareal 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0, S 2012S 2011S 2009 Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i Mio. m² etageareal 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0, S 2012S 2011S På landsplan steg ledigheden for lager- og produktionslokaler fra 1,4 % af bestanden pr. den 1. oktober 2007 til 4,1 % pr. den 1. oktober Det svarer til, at der i efteråret 2011 var 4,1 mio. m² tomme lager- og produktionslokaler. Heraf var 1,5 mio. m² tomme lokaler i Region Midtjylland; 1,2 mio. m² i Region Syddanmark; 0,6 mio. m² i Region Hovedstaden og 0,4 mio. m² i Region Sjælland samt 0,3 mio. m² i Region Nordjylland. Da industrien gennem mange år har outsourcet arbejdspladser til lande med lavere omkostninger end i Danmark, er det klart, at der ikke er behov for lige så mange fabrikshaller som tidligere. Selv om verdenshandelen vokser, om end ikke så hurtigt som for nogle få år siden, er de danske virksomheder presset af den svækkede konkurrenceevne over for udlandet. Det skyldes, at produktiviteten her i landet ikke er blevet forbedret lige så meget som hos vore konkurrenter, hvorimod lønstigningstakten har været højere end i udlandet. Det danske erhvervsliv har således ikke mulighed for at udnytte fremgangen i den globale økonomi i fuldt omgang. På trods af at industriens produktion er stigende og i november 2011 lå 10 % over niveauet i november 2009, ligger produktionsindekset stadig væsentligt under niveauet fra før, finanskrisen satte ind. I takt med at produktionen og kapacitetsudnyttelsen stiger, vil der blive behov for at øge investeringerne i nye bygninger. Siden efteråret 2009 har der været en positiv trend i kapacitetsudnyttelsen, men i 4. kvartal 2011 indtraf der imidlertid et fald. I dette kvartal var kapacitetsudnyttelsen 7 % højere end i 4. kvartal 2009, da den var lavest, mens den lå 13 % under niveauet i 3. kvartal 2007, hvilket var dengang, kapacitetsudnyttelsen var på sit højeste. Der er forskelle i kapacitetsudnyttelsen inden for de forskellige delbrancher. Medicinal industriens kapacitetsudnyttelse har været stigende og nåede i 4. kvartal 2011 op på 97 %, så her er der tale om et rekordhøjt niveau. Den kemiske industri indtager 2. pladsen med 84 %. Trans portmiddel in dustrien har med 59 % den laveste udnyttelse af produktionskapaciteten. Dansk Byggeri forventer, at nybyggeriet af fabrikker og værksteder vil blive på omkring 0,3 mio. m² i både 2012 og Det er et meget lavt niveau, som dog er en anelse højere end sidste år takket være tendensen til stigende udnyttelse af produktionskapaciteten. Landbrug Landbrugsbyggeriet omfatter mange segmenter. Der er avlsbygninger i form af stalde, lader, ma skin huse og siloer, og så er der minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. Bortset fra 2006, hvor nybyggeriet af avlsbyg ninger mv. steg til et utroligt højt niveau på 3,2 mio. m², har landbrugsbyggeriet i en lang periode frem til og med 2007 ligget på 2,3-2,4 mio. m² om året. Derefter indtraf der en voldsom tilbagegang, da mange landbrugsbedrifter blev hårdt presset af stor gæld og lav indtjening, mens penge- og realkreditinstitutterne strammede kreditpolitikken, bl.a. affødt af en ny og skarpere linje fra Finanstilsynets side. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut er dansk landbrugs gæld gennem det seneste årti vokset fra 170 mia. kr. til 359 mia. kr. Det påbegyndte byggeri faldt til 2,0 mio. m² i 2008, til 1,45 mio. m² i 2009 og til 0,7 mio. m² i 2010, så landbrugsbyggeriet blev reduceret med 70 % i løbet af tre år. På grundlag de meget foreløbige byggestatistikker, der er forbundet med relativ stor usikkerhed, skønner vi, at det påbegyndte landbrugsbyggeri i 2011 er forøget med 0,15 mio. m² i forhold til året før. Denne fremgang skal formentlig ses i sammenhæng med, at nogle af de bedrifter, der tilhører den økonomisk set bedre del af landbruget, fortsat investerer i produktionen bl.a. afledt af krav til bedre miljø og dyrevelfærd. Det kan f.eks. være kravet om, at drægtige søer skal være løsgående fra Vi kan derfor forvente, at på trods af landbrugserhvervets anstrengte økonomiske situation i almin de lighed, vil især nogle af de svineproducenter, der har en god økonomi, foretage nye byggeinve ste ringer, men sammenlagt for hele landbrugserhvervet vil 14 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

15 Påbegyndt byggeri af avls- og driftsbygninger til landbrug og gartneri m.v. i nybyggeriet forblive på det nye lave niveau. Da bedrifterne har fået vanskeligere ved at opnå lån til nye investeringer, forudser vi, at det påbegyndte etageareal vil vise en vigende tendens fra 2011 til Tendensen til færre, men større landbrugsbedrifter bevirker, at de enkelte byggeprojekter generelt er blevet større. Øvrigt erhvervsbyggeri Kategorien omfatter kraft- og vandværker, forbrændingsanlæg, transport- og garagehaller samt hoteller og restauranter mv. Nybyggeriet følger stort set udviklingen i erhvervsbyggeriet i byerhver vene. Det øvrige erhvervsbyggeri tegner sig tilsammen for 0,3 mio. m² om året mod knap 0,4 mio. m² før finanskrisen. Mio. m² etageareal 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, S 2012S 2011S 2009 Reparation og vedligeholdelse Efter tilbagegangen siden 2007 kom der atter gang i markedet for reparation og vedligeholdelse i Den professionelle del af markedet steg med 7 % i 2011, og forventes at stige med 5 % i Herefter forventes det, at de midlertidige effekter, der har båret markedet frem, bortfalder, og der vil komme et fald på 2 % i Det er især de større renoveringsprojekter, der har sat gang i markedet, hvor skybruddet i sommeren 2011 og BoligJobordningen har medvirket til, at der inden for dette område har været en stigning på 10 % i Markedet for hovedreparationer forventes at stige med 7 % i 2012 båret af investeringer i almene boliger og en større effekt fra BoligJobordningen. I 2013 bortfalder disse midlertidige effekter, og der forventes et fald i aktiviteten på 5 %. Inden for mindre reparationsarbejder forventes udviklingen at være mere stabil. Efter en fremgang på godt 2 % i 2011 forventes det, at aktiviteten ligeledes stiger med ca. 2 % i både 2012 og Her forventes der en lidt større aktivitet inden for erhvervsbygninger, da der er opbygget et vist efterslæb i de forgange år, hvor aktiviteten har været lavere. Derudover forventes udviklingen at følge den generelle økonomiske udvikling. Reparation og vedligeholdelse af boliger Når markedet for reparation og vedligeholdelse af private boliger skal vurderes, så skal man i meget høj grad skele til udviklingen på boligmarkedet. Prisudviklingen på boliger spiller en meget stor rolle, da boligens pris har en direkte indflydelse på friværdien og friværdien anvendes meget ofte til renoveringsprojekter. Derudover er antallet af handler også en vigtig parameter, da der stort set altid sker en opgradering af boligen i forbindelse med, at en bolig handles. Hvad der også er meget vigtigt, er befolkningens opfattelse af den økonomiske situation, og deres forventninger til fremtiden. Denne mere psykologiske effekt spiller ofte en stor rolle, når husholdningerne skal vurdere, om der er råd til større moderniserings- og ombygningsprojekter. Slutteligt er der nogle midlertidige effekter der spiller ind, som fx skybruddet i sommeren 2011 og regeringens Kickstart. Boligpriserne toppede i 2006 og 2007, hvorefter de faldt markant frem til starten af Så kom en periode med svage prisstigninger på boligmarkedet, men i midten af 2011 knækkede kurven igen, og priserne begyndte at falde. Blandt økonomer er der udbredt enighed om, at de reale priser på boliger vil fortsætte med at falde i de kommende år. Friværdien er derfor også fremadrettet under pres. Realkredit Danmark skønner, at siden friværdien toppede i 2006, har en gennemsnitlig boligejer mistet friværdi for ca kr., hvilket svarer til samlet ca. 700 mia. kr. Dette fald i friværdien er kommet både via øget gældssætning og ved faldende boligpriser, hvor den øgede gældssætning står for det største fald. I den anden retning trækker det, at renteniveauet i øjeblikket er ekstremt lavt. For nyligt er der for første gang nogensinde blevet åbnet for 30-årige lån med en rente på 3,5 %. På samme vis er den variable rente også ekstremt lav i øjeblikket. Dette er dog en rose med torne. For det første, er renten så lav, at den stort set kun kan stige, og der er dermed usikkerhed om fremtiden. For det andet er der efterhånden en meget stor del af boliglånene, der er optaget med variabel rente, og hvis renten stiger, så vil boligomkostningerne også stige, og dermed skabe mindre luft i privatøkonomien. Dette er dog kun et problem, hvis renten stiger i øjeblikket kan den variable rente anvendes til hurtigere at afbetale sine lån. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

16 Boligmarkedet er præget af meget få handler og af stigende nedslag i prisen. I det seneste år er der handlet ca boliger og det gennemsnitlige afslag, der bliver givet på prisen, er steget siden andet halvår 2010, og er nu på ca. 10 % for lejligheder og 12 % for huse. Det vidner om, at køber og sælger stadig er langt fra hinanden og lægger et nedadgående pres på priserne. I det seneste stykke tid er befolkningens opfattelse af den økonomiske situation og forventninger til fremtiden styrtdykket. Forbrugertillidsindikatoren er faldet markant, og det samme er familiernes vurdering af deres økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag. Sammenholdt med befolkningens forventninger om stigende arbejdsløshed betyder det, at husholdningerne i det kommende stykke tid vil være ganske tilbageholdende med at investere i deres boliger især i tilfælde, hvor det er muligt at udskyde projekterne til fremtiden. Som nævnt, er der nogle midlertidige effekter, som har haft stor indvirkning i 2011 og vil få det i de kommende år. I tabellen ses det, at BoligJobordningen vil have en positiv effekt i 2012 på 0,9 mia. kr. i forhold til 2011, hvorefter hele effekten vil bortfalde i BoligJobordningen vil til næste år blive erstattet af en energirenoveringsordning, som skønnes at have en effekt på 0,5 mia. kr. Yderligere forventes det, at der i forbindelse med Kickstarten kommer energiforbedringer af private boliger for 0,5 mia. kr. I sommeren 2011 var der et enormt skybrud, som især ramte hoved stadsregionen. Det vurderes, at udbedringen af skaderne alene på bygninger vil få et samlet omfang på 2,3 mia. kr., hvoraf de 0,2 mia. kr. ligger i Det betyder, at aktiviteten forventes at blive 1,9 mia. kr. lavere i 2012 og 2,1 mia. kr. lavere i 2013, når der sammenlignes med Reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten inden for almene boliger forventes at stige meget kraftigt i de kommende år. Udover det normale renoveringsniveau på ca. 2,6 mia. kr. årligt blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 afsat 5,5 mia. kr. til udmøntning fra 2011 til I Kickstarten er der sket en fremrykning, så alle 5,5 mia. kr. bliver bevilget i Det betyder, at aktiviteten i 2012 og 2013 stiger med 2,3 mia. kr. i forhold til På længere sigt er der ingen tvivl om, at markedet for reparation og vedligeholdelse af private boliger vil stige. Store dele af boligmassen har efterhånden en alder, hvor hyppigere reparationsarbejder er påkrævet. Samtidig er der fra regeringens side sat fokus på, at Danmarks el- og varmeforsyning skal være fossilfri i 2035, og i 2013 fremlægges en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Erhvervslivets reparationsog vedligeholdelsesaktivitet Efter at aktiviteten inden for erhvervslivet i de seneste år er gået markant tilbage, var der en fremgang i 2011 på godt 2 %. I 2012 forventer vi en fremgang på knap 3 % og på godt 4 % i Samlet set ligger aktiviteten dog på et meget lavt niveau. Hvor det toppede i 2007 på 25,7 mia. kr., forventes aktiviteten i 2013 blot at være på 18,9 mia. kr. Da der både er bygget færre erhvervsbygninger de seneste år og investeret mindre i de eksisterende bygninger, er der efterhånden opbygget et vedligeholdelsesbehov. Samtidig er krisen efterhånden gået ind i en fase, hvor virksomhederne ikke længere blot ser på, hvor man kan skære i omkostningerne, men også på, hvordan man kan forbedre produktiviteten. Det skønnes derfor, at virksomheder, som har ressourcer at tære på, vil sætte gang i mindre reparationsog vedligeholdelsesprojekter. Udover den større konjunkturbetingede aktivitet skønner vi også, at der vil komme aktivitet for ca. 0,1 mia. kr. i 2013 som følge af regeringens kommende energiaftale. Offentlig reparations- og vedligeholdelsesaktivitet I de seneste år er aktiviteten inden for den offentlige reparation og vedligeholdelse af bygninger steget. I 2012 forventer vi, at aktiviteten stiger med hele 33 %, mens den i 2013 forventes at falde med 24 %. Årsagen til de store udsving er især regeringens Kickstart, som giver stor aktivitet i 2012, mens der i 2013 bliver mindre aktivitet, fordi den statslige medfinansiering fra Kvalitetsfonden falder bort, og fordi regeringen i de kommende år skal føre en stram finanspolitik for at leve op til EU s henstillinger. Midlertidige effekter på markedet for reparation og vedligeholdelse i forhold til niveauet i 2011 i mia. kr Boliger 1,3 0,3 Løft af almene boliger 2,3 2,3 Skybrudseffekt -1,9-2,1 BoligJobordning 0,9-0,9 Energirenovering (overtager fra BoligJobordningen) 0,0 0,5 Energirenovering i forbindelse med Kickstarten 0,0 0,5 Erhvervsbygninger 0,0 0,1 Renovering i forbindelse med Kickstart 0,0 0,1 Offentlige bygninger 1,3 0,0 Kommunale investeringer i daginstitutioner, Kickstarten 1,0 1,3 Bortfald af Kvalitetsfonden på de borgernære områder 0,0-1,6 Renovering af sygehuse 0,3 0,3 Alle områder 2,6 0,4 Kilde: Dansk Byggeri. Tallene er opgjort i 2012-priser 16 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

17 Det aftalte anlægsbudget fra kommuneaftalen for 2012 er i kommunernes budgetter blevet kraftigt overskredet. Dette er dog accepteret af regeringen, og blevet indarbejdet som en del af Kickstarten. Det forventes, at aktiviteten herfra bliver 1 mia. kr. i 2012 og yderligere 1,3 mia. kr. i 2013 i forhold til På den anden side forventes det, at der i 2013 kommer en meget kraftigere kontrol med de kommunale budgetter på grund af den strammere finanspolitik. På den anden side tæller det, at statens medfinansiering på kommunernes borgernære områder i regi af Kvalitetsfonden falder fra 4 mia. kr. i 2010 til 2 mia. kr. i 2011 og 2012, og helt bortfalder i Det er dog kun en del af dette beløb, der vedrører reparation og vedligeholdelse, og det forventes derfor, at aktiviteten i kommunerne falder med 1,6 mia. kr. i 2013 i forhold til Hvor Kvalitetsfondsmidlerne bortfalder fra de borgernære områder, forventes det dog, at der kommer et løft i forbindelse med sygehusbyggerierne. Her skønnes det, at aktiviteten stiger med 0,3 mia. kr. i 2012 og 2013 i forhold til Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i i mia. kr priser S 2012S 2013S Hovedreparation af: Boliger 24,1 26,5 26,6 29,7 31,0 30,0 Erhvervsbygninger 12,0 7,7 5,6 5,7 5,8 6,2 Offentlige bygninger 1,9 2,1 2,1 2,3 3,6 2,3 Hovedreparation i alt 38,0 36,4 34,2 37,7 40,4 38,5 Bygningsreparation af: Boliger 12,0 10,9 10,3 10,5 10,6 10,7 Erhvervsbygninger 13,1 11,9 11,2 11,5 11,8 12,2 Offentlige bygninger 1,9 1,7 1,6 1,7 1,7 1,7 Bygningsreparation i alt 27,0 24,5 23,1 23,6 24,1 24,6 Materialer købt af private 33,2 32,3 31,3 33,2 33,6 34,0 I alt 98,1 93,2 88,6 94,5 98,1 97,1 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for reparation i alt Anlægsvirksomhed Aktiviteten ved anlægsvirksomhed er stigende takket være mange store projekter, hvorimod der kun er meget lidt byggemodning på grund af det lave niveau for nybyggeriet. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed er stigende. I 2013 ventes der at være beskæftigede, hvilket er flere end i Der er fremgang i anlægsarbejderne med veje, jernbaner og Metro Cityringen. Herudover er der også fremgang i anlægsarbejderne med transmission af el og gas. El og gas De samlede investeringer i transmission af el og gas stiger fra knap 1 mia. kr. i 2010 til ca. 3 mia. kr. i 2011, 4 mia. kr. i 2012 og 4,5 mia. kr. i I perioden bliver der ifølge de nuværende planer investeret godt 25 mia. kr. i el- og gastransmissionsnettene i form af nye forbindelser til udlandet, indpasning af vedvarende energi og kabellægning. Der bliver investeret knap 2 mia. kr. i gastransmission. Inden for eltransmission omfatter planerne investeringer for godt 4 mia. kr. i udlandsforbindelser og knap 7 mia. kr. i nettilslutning af vindmølle parker samt 7 mia. kr. i kabellægning og forskønnelse. Herudover er der 5 mia. kr. i investeringer i udbygning og forstærkning af nettene. Veje Vejdirektoratets investeringer stiger markant. Det skyldes især, at der i trafik aftalen i januar 2009 blev bevilget 3,6 mia. kr. fordelt over flere år til at gennemføre nogle projekter, som var stillet i bero. Der er desuden vedtaget anlægslove for mange andre projekter, f.eks. motorvejen ved Silkeborg. Der er tale om et ekstraordinært højt niveau for Vejdirektoratets investeringer i Det skyldes især to særlige forhold. For det første, at bevillingerne følger principperne i den såkaldte ny anlægsbudgettering, hvor der på Vejdirektoratets budget er en reserve på 10 % for at forebygge budgetoverskridelser. For det andet bliver der i år budgetteret med betaling til OPP-projektet i Sønderjylland, dvs. efter anlægsarbejdet er blevet udført. Det vil sige, at stigningen i de budgetterede beløb i 2012 overdriver den faktiske vækst i anlægsaktiviteten. Der er til statsvejene bevilget ekstra 2,7 mia. kr. til kapitalbevarende vedligeholdelse i perioden med henblik på at Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

18 indhente noget af det store efterslæb, hvilket har løftet niveauet og i særlig grad i 2010 og Baner Banedanmark er i gang med en meget omfattende plan for vedligeholdelse og fornyelse. Der er herudover en række store anlægsprojekter foruden Ny Nørreport. I foråret 2012 tager Banedanmark det første spadestik til at anlægge dobbeltspor på den 20 km lange strækning mellem Lejre og Vipperød, men de forberedende arbejder var allerede i gang allerede sidste år. Anlægsbudgettet er 1,3 mia. kr., og det nye spor ventes at blive taget i brug i Cityringen I København og på Frederiksberg eskalerer anlægsarbejderne med Metro Cityringen. Der er ved at blive anlagt 17 stationer rundt omkring i Hovedstaden og anlagt ramper til boremaskinerne, som skal bore de to 15,5 km lange tunneler. Der bliver også omlagt gas-, fjernvarme- og vandled nin ger samt kloakker og el- og telekabler. Byggemodning Den kraftige nedgang i nybyggeriet har reduceret behovet for bygge grunde, og kommunernes investeringer i jordforsyning og herunder i byggemodninger er derfor reduceret til et meget lavt niveau. I 2010 var udgifterne i regnskaberne lavere end på budgetterne. Det historisk lave niveau har navnlig ramt de entreprenører, som især lever af at udføre byggemodningsarbejder. Spildevand I henhold til vandsektorloven har kommunerne udskilt vand- og spildevandsaktiviteterne i egne sel skaber. På grund af overgangen var der nogle år, hvor der ikke forelå tal for investeringerne. Forsyningssekretariatet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, indhenter data fra selska berne. Ifølge en opgørelse fra oktober 2011 stiger investeringerne i spildevandsledninger fra 2,6 mia. kr. i 2010 til 3,9 mia. kr. 2011, hvorefter der budgetteres med et fald til 3,3 mia. kr. i Investeringerne i vandforsyning stiger fra 0,5 mia. kr. i 2010 til 0,8 mia. kr. i både 2011 og Oversigt over udvalgte anlægsarbejder Nedenfor er der en oversigt over nogle vigtige markedssegmenter. Kilderne er finansloven for 2012 med budgetoverslag 2013, budget 2011 og regnskab 2010 samt kommunernes regnskab 2010, budget 2011, budget 2012 og budgetoverslag Der er også oplysninger fra Forsyningssekretariatet og Metroselskabet I/S. Alle beløb er i 2012-prisniveau. Havne Ifølge Foreningen Danske Havne har de større erhvervshavne planlagt investeringer i arealer og infra struktur for i alt 8,5 mia. kr. i perioden Lægges hertil de forventede investeringer i de øvrige erhvervshavne, bliver der tale om over 10 mia. kr. fordelt over perioden , dvs. godt 1 mia. kr. i gennemsnit om året. I takt med at de gamle arealer og kajer med ringe vanddybde bliver byomdannet, bygger havnene moderne kajer og havnearealer længere væk fra bykernerne, hvilket løfter investeringerne. Fjernvarme Hverken Danmarks Statistik, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet, KL, Energitilsynet eller Dansk Energi har data om de samlede investeringer i fjernvarme. Kommunernes budgetter og regnskaber viser kun en del af de samlede investeringer. Derfor er det ikke muligt at angive omfanget af de samlede investeringer. Udvalgte anlægsarbejder opgjort i mio. kr priser 2010R 2011B 2012B 2013BO Fundamenter til vindmøller Varmeforsyning El- og gastransmission Energi i alt Vejdirektoratet anlæg af veje Kommuner anlæg af veje Anlæg af veje i alt Vejdirektoratet vejvedligeholdelse Kommuner vejvedligeholdelse Drift og vedligeholdelse af veje i alt Kommunale havne Kystbeskyttelse mv Metroen i København Banearbejder Trafik i alt Byggemodning Fritidsområder Spildevandsanlæg Vandforsyning Udvalgte anlægsinvesteringer i alt Anm.: R indikerer regnskabstal, B budgettal og BO budgetoverslag Kilde: Finanslov 2012, kommunernes budgetter for 2011 og 2012 samt budgetoverslagene, Meteroselskabet I/S og energinet.dk 18 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

19 Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til update af konjunkturanalysen september 2011 Beskæftigelsen Som følge af kraftigere fremgang i omfanget af det igangværende nybyggeri af almene boliger end forudsat og som følge af regeringens Kickstart af dansk økonomi, er skønnet for beskæftigelsen i 2012 forøget med arbejdere, funktionærer og mestre fra til Nybyggeriet Skønnet for det samlede påbegyndte nybyggeri i 2012 er forøget med m². Kultur og institutioner er øget med m². Både landbrug og administration er øget med m², mens øvrigt erhvervsbyggeri er øget med m² fabrikker og værksteder er reduceret med m². Garager m.v. er derimod reduceret med m². Som mange gange tidligere oplyst har Danmarks Statistik store problemer med byggestatistikken, og derfor er det meget vanskeligt at vurdere de præcise niveauer i de seneste statistikker. Bygningsreparation Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse er øget med arbejdere og mestre især på grund af Kickstarten. Anlæg Skønnet for beskæftigelsen i 2012 ved anlægsvirksomhed er ikke ændret. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

20 Nøgletal Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed S 2013S Ikke på arbejde* Kontorarbejde Andet arbejde Anlægsvirksomhed Reparation Nybyggeri Beskæftigede i alt * Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke m.v. Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2012-priser S 2012S 2013S Boliger Nybyggeri 33,7 38,8 48,1 44,4 35,3 22,2 17,7 21,1 21,5 16,2 Professionel hovedreparation 23,3 28,1 23,8 25,7 24,1 26,5 26,6 29,7 31,0 30,0 Boligbyggeri i alt 57,0 66,9 71,9 70,1 59,4 48,7 44,3 50,8 52,5 46,2 Erhvervsbygninger Nybyggeri 24,0 23,5 28,0 31,7 35,3 23,1 17,4 15,2 15,1 14,8 Professionel hovedreparation 7,6 8,2 9,7 10,7 12,0 7,7 5,6 5,7 5,8 6,2 Erhvervsbyggeri i alt 31,5 31,7 37,8 42,4 47,2 30,9 23,0 20,9 20,9 21,0 Offentlige bygninger Nybyggeri 9,0 8,3 8,6 9,3 9,6 10,5 10,2 9,8 10,5 10,4 Professionel hovedreparation 2,3 2,2 2,2 2,0 1,9 2,1 2,1 2,3 3,6 2,3 Offentligt byggeri i alt 11,3 10,5 10,8 11,3 11,5 12,6 12,3 12,1 14,1 12,7 Prof. byggeinvesteringer i alt 99,8 109,1 120,4 123,8 118,1 92,1 79,5 83,8 87,5 79,9 Prof. bygningsreparation 26,7 25,4 28,7 30,3 28,2 25,6 24,2 24,7 25,2 25,7 Prof. byggeaktivitet 126,5 134,5 149,1 154,1 146,3 117,7 103,7 108,5 112,7 105,6 Anlæg Nyanlæg 31,5 28,5 32,2 29,1 26,5 29,0 27,9 25,5 26,8 27,0 Anlægsreparation 24,7 26,4 25,0 23,4 21,2 20,7 21,1 22,9 22,9 22,9 Anlægsaktivitet i alt 56,2 54,9 57,2 52,4 47,7 49,7 49,0 48,4 49,6 49,9 Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 182,7 189,4 206,4 206,5 194,0 167,4 152,8 156,9 162,4 155,5 Materialer købt af private 31,0 34,3 41,0 36,6 33,2 32,3 31,3 33,2 33,6 34,0 Software 0,4 0,9 0,8 0,6 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 214,1 224,6 248,1 243,8 228,0 200,4 184,7 190,8 196,7 190,2 Antal påbegyndte boliger S 2012S 2013S Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Påbegyndt byggeri i m² S 2012S 2013S Helårsbeboelse Fabrikker & værksteder Administration Øvrigt Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Kultur & institutioner Bygninger i øvrigt heraf: sommerhuse heraf: garager, carporte, udhuse Byggeri i alt Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt INDHOLD 3 Indledning 3 Hovedtendenser 4 Beskæftigelsen 4 Produktionsværdien 5 Byggeri i alt 5 Boligbyggeriet 6 Erhvervsbyggeriet 7 Institutionsbyggeriet 8 Reparation

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2013

Konjunkturanalyse februar 2013 Konjunkturanalyse februar 2013 INDHOLD 3 Sammenfatning 3 Hovedtendenser 4 Den økonomiske udvikling 4 Økonomisk politik 5 Politiske initiativer 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 7 Produktionsværdien 9 Det samlede

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2014

Konjunkturanalyse februar 2014 Konjunkturanalyse februar 2014 Konjunkturanalyse februar 2014 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2014 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2014 og 2015. Konjunkturanalysen

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2012

Øjebliksbillede 1. kvartal 2012 Øjebliksbillede 1. kvartal 2012 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 1. kvartal 2012 Denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker 1. kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for trælasthandlere

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedsstatistik 2010 / 1

Markedsstatistik 2010 / 1 » Markedsstatistik 2010 Markedsstatistik 2010 / 1 Indledning Markedsstatistikken 2010 fra TEKNIQ Installatørernes Organisation tegner et billede af udsigten for installationsbranchen i de kommende år.

Læs mere

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2007

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 2007 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse juli 27 INDHOLD 2 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 9 Byggeri i alt 1 Boligbyggeriet

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2015

Konjunkturanalyse februar 2015 Konjunkturanalyse februar 2015 Konjunkturanalyse februar 2015 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2015 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2015 og 2016. Konjunkturanalysen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2007

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2007 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 27 INDHOLD 2 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 1 Byggeri i alt 11

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 1. kvartal 1 Økonomi Langsom vækst Der er fremgang i den danske økonomi, men væksten er lav. Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort BNP-væksten for hele 1, men den årlige vækst for årets

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere