Luftforurening fra togdrift i byområder. Miljøprojekt nr. 1484, 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftforurening fra togdrift i byområder. Miljøprojekt nr. 1484, 2013"

Transkript

1 Luftforurening fra togdrift i byområder Miljøprojekt nr. 1484, 213

2 Titel: Luftforurening fra togdrift i byområder Redaktion: Helge Rørdam Olesen, Thomas Ellermann, Morten Winther, Marlene Schmidt Plejdrup, Jørgen Brandt. Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K Kvalitetssikring: Steen Solvang Jensen Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet År: 213 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Luftforurening fra togdrift i byområder

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning og konklusion... 7 Formål og fremgangsmåde... 7 Emissioner fra tog relativt til andre kilder... 7 Emissionsopgørelse... 7 NOX-bidrag fra tog geografisk fordeling... 8 NO2-bidrag fra tog geografisk fordeling... 8 Partikel-bidrag fra tog geografisk fordeling... 9 Summary and conclusions Objective and method Emissions from railway relative to other sources Environmental effect of railway service in Copenhagen and Aarhus NOX contribution from trains geographical distribution NO2 contribution from trains geographical distribution Particle pollution geographical distribution of contribution from trains Indledning Projektets indhold Emissioner på landsbasis Togtrafik i København og Aarhus emissionsopgørelse Aktivitetsdata Passagertrafik Aktivitetsdata Klargøring Aktivitetsdata Godstrafik Emissionsfaktorer Beregningsmetode Resultater energiforbrug og emissioner Geografisk fordeling af emissioner fra togtrafik i København og Aarhus Emissioner i København og Aarhus overblik Koncentrationsberegninger for togtrafik i København og Aarhus Opsætning af OML-beregningerne Koncentrationer resultater for København Detaljeret beregning for en banestrækning Koncentrationer resultater for Aarhus Indikative målinger i forbindelse med hot spots for tog i København Målesteder og metode Resultater Referencer Bilag 1: Emissionsopgørelser for tog Luftforurening fra togdrift i byområder 3

4 4 Luftforurening fra togdrift i byområder

5 Forord Miljøstyrelsen iværksatte september 212 et projekt til vurdering af, hvilken indflydelse tog samt mobile ikke-vejgående maskiner har på luftkvaliteten i byområder. Nærværende rapport har fokus på vurderinger af togdriftens bidrag til udslip og koncentrationer i København og Aarhus, mens resultater vedrørende mobile ikke-vejgående maskiner rapporteres særskilt. Projektet er gennemført af DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (AU) med Institut for Miljøvidenskab ved AU som udførende enhed. Projektledelsen er fra Miljøstyrelsens side blevet varetaget af Christian Lange Fogh og Katja Asmussen. Projektdeltagerne fra DCE er Helge Rørdam Olesen (projektleder), Thomas Ellermann, Morten Winther, Marlene Schmidt Plejdrup og Jørgen Brandt alle tilknyttet Institut for Miljøvidenskab, AU. Den detaljerede opgørelse af emissioner fra tog er gennemført takket være informationer leveret af Klaus Skafte Nielsen, DSB, Stig Bang-Mortensen, DB Schenker, Lars Winther Wagner, Arriva Tog A/S, Lars Storgaard, Midtjyske Jernbaner og Banedanmark Banedata. Luftforurening fra togdrift i byområder 5

6 6 Luftforurening fra togdrift i byområder

7 Sammenfatning og konklusion Formål og fremgangsmåde Nærværende rapport beskriver resultaterne af et projekt om den luftforureningsmæssige betydning af togdrift i København og Aarhus. Projektet har omfattet tre aktiviteter. Emissionsopgørelse. Der er indhentet detaljerede oplysninger om togdriften med dieseltog i København og Aarhus, og på grundlag af oplysningerne er der beregnet emissioner af NOX og PM2.5 (partikler mindre end 2,5 mikrometer i diameter) fra banestrækninger og stationer. Modelberegninger af koncentrationer. Disse emissionsdata har givet grundlag for beregninger af koncentrationer i luften i nærheden af banestrækningerne og ved målestationer. Indikative målinger. Der er foretaget indikative målinger af NO2 (kvælstofdioxid) på enkelte udvalgte lokaliteter dels med formodet stor påvirkning fra både vejtrafik og tog, dels med formodet kraftig påvirkning fra tog alene. De indikative målinger har været af begrænset omfang. Fokus har været på en overordnet vurdering, hvor resultater er udtrykt som årsmiddelværdier. Ved emissionsopgørelserne og hovedparten af modelberegningerne er detaljer på en skala mindre end 1 meter ikke beskrevet. Endvidere omfatter beregningerne for partikelforurening kun direkte udledninger af partikler i form af PM2.5, mens ophvirvling af partikler og støv fra slid og af bremser og skinner ikke er medtaget. Ej heller er antallet af ultrafine partikler taget i betragtning. Projektet er gennemført af DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Emissioner fra tog relativt til andre kilder Et overordnet indtryk af togdriftens betydning i de to byområder fremgår af følgende størrelsesforhold: På nationalt plan er tog ansvarlige for 2 % af udledningen af NOX og for,3 % af udledningen af PM2.5. I Københavnsområdet (defineret som en cirkel med radius 5 km omkring Københavns Hovedbanegård) er tog ansvarlige for 3 % af udledningen af NOX og,6 % af udledningen af PM2.5. I Aarhusområdet (i en tilsvarende cirkel omkring banegården) er tog ansvarlige for 2 % af udledningen af NOX og,6 % af udledningen af PM2.5. Emissionsopgørelse I projektet er der udarbejdet en ny, detaljeret emissionsopgørelse for udledningerne af NOX (kvælstofoxider) og partikler fra togdrift for København og Aarhus. Den nye emissionsopgørelse har haft fokus på at få en korrekt geografisk fordeling af udledningerne, og på anvendelse af de bedst tilgængelige aktivitetsdata for togdrift i de to byområder. I henhold til opgørelserne finder en væsentlig andel af emissionerne i København sted under klargøringen af togene, nemlig ca. 3 % for såvel udslip af NOX som PM2.5. Dette beror på de ret lange holdetider for klargøring (45 minutter), der er oplyst af DSB. Luftforurening fra togdrift i byområder 7

8 NO X-bidrag fra tog geografisk fordeling På basis af emissionsopgørelsen er der udført modelberegninger af bidraget til luftkoncentrationer af NOX og partikler fra togdrift. Disse beregninger viser, at togdrift giver de højeste bidrag til koncentrationen tæt på banelegemet og i klargøringsområderne. Det største koncentrationsbidrag i København er således beregnet ved klargøringsområdet Belvedere vest for Dybbølsbro Station, hvor bidraget fra togdrift til den årlige koncentration af NOX er beregnet til 31 µg/m 3 (mikrogram per kubikmeter). Ved Københavns Hovedbanegård og klargøringsarealer udgør togbidraget omkring 3 µg/m 3 for NOX. På den nærliggende Ingerslevsgade udgør bidraget omkring 2 μg/m 3, og der er et lignende niveau ved Valby Station. Områder omkring klargøringsarealer samt stationer er i denne sammenhæng de mest belastede arealer. Andre steder er bidraget fra togene noget lavere. F.eks. er bidraget omkring 15 μg/m 3 på banelegemet vest for Valby, og det falder hurtigt, når man bevæger sig bort fra banen. Togbidraget til NOX ved den permanente luftmålestation på H.C. Andersens Boulevard ca. 3 meter fra Hovedbanegården udgør under 2 µg/m 3. Alle de nævnte værdier er bidrag, der kommer oven i den normale baggrundsforurening. Til sammenligning er det målte totale NOX-niveau på H.C. Andersens Boulevard og på Jagtvej henholdsvis 136 og 87 µg/m 3, mens det i bybaggrund (H.C. Ørsteds Instituttet) er omkring 22 μg/m 3 (211-tal). I Aarhus er NOX-bidraget fra tog gennemgående væsentligt mindre end i København. Generelt ligger det beregnede bidrag for spidsbelastningsområder (banelegemet) under 7 μg/m 3, men helt lokalt ved Banegården er der for to beregningspunkter bestemt koncentrationsbidrag på henholdsvis 2 og 12 μg/m 3, hvilket nærmer sig de største værdier fra Københavnsområdet. NO 2-bidrag fra tog geografisk fordeling NOx (kvælstofoxider) består af NO (kvælstofmonoxid) og NO2 (kvælstofdioxid). Af NO og NO2 udgør NO2 den sundhedsskadelige komponent. I luften omdannes NO til NO2 i reaktioner med ozon, og dannelsen af NO2 er således afhængig af mængden af ozon i luften. Mængden af ozon er således en af de væsentligste begrænsende faktorer for dannelse af NO2. En kildes bidrag til koncentrationerne af NOX er forholdsvis simpelt at beregne, mens bidraget til koncentrationerne af NO2 afhænger af mange ydre omstændigheder primært af bidraget fra andre kilder til forurening med NO og NO2 og af, i hvilket omfang andre kilder har spist den tilgængelige ozon. Bidraget til NOx varierer derimod direkte i takt med kildestyrken. Hvad angår togdriftens bidrag til koncentrationerne af NO2 er der ikke foretaget detaljerede beregninger, men der foreligger et model-baseret estimat baseret på forholdene ved banelegemet 3 m vest for Valby Station. Lige ved banelegemet udgør NO2-bidraget ca. 1/3 af det totale NOX bidrag på ca. 15 μg/m 3, altså ca. 5 μg/m 3, og det aftager hurtigt med afstanden til banen. Til sammenligning er grænseværdien for koncentrationen af NO2 på 4 μg/m 3. I stor afstand fra jernbanenettet vil hovedparten af NOX fra togdrift være omsat til NO2. Hvor hurtigt dette sker, afhænger af meteorologiske forhold samt baggrundskoncentrationen af ozon. Som anført ovenfor er NOX-bidraget fra tog beregnet til under 2 μg/m 3 ved DCE s luftmålestation på H.C. Andersens Boulevard godt 3 m fra Hovedbanegården, og NO2-bidraget kan som sagt ikke være højere end dette. Der er foretaget indikative målinger af NO2 på tre lokaliteter i København: ved Tietgensgade ved Hovedbanegården, Toftegårds Allé ved Valby Station og i en privat have tæt på banelegemet vest for Valby Station. Målingerne viser, at koncentrationerne af NO2 ved de tre målepunkter ligger lavt set i sammenligning med resultaterne fra overvågning af luftkvalitet i København. Ved Københavns Hovedbanegård og Valby Station ligger de målte koncentrationer lidt under niveauerne målt i bybaggrund, og i den private have vest for Valby Station ligger niveauet under koncentrationerne målt i landlig baggrund. Opsamlingsperiodens begrænsede varighed (14 dage) og de ensidige vindforhold betyder, at resultaterne ikke kan betragtes som repræsentative for de årlige middelkoncentrationer ved de tre målesteder. Ligeledes er det vigtigt at holde sig for øje, at der kun 8 Luftforurening fra togdrift i byområder

9 er tale om indikative målinger, som har væsentligt større usikkerhed end referencemålingerne foretaget i forbindelse med den rutinemæssige overvågning af luftkvalitet. Med forbehold for den manglende repræsentativitet vurderes det, at koncentrationerne på de tre målesteder ligger under koncentrationerne på Jagtvej (hvor grænseværdien er overholdt), og at der derfor ikke forventes problemer med overholdelse af grænseværdien for årsmiddel som følge af bidrag fra togdrift. Der bør dog gennemføres yderligere målinger over en længere tidsperiode for at underbygge denne skønsmæssige vurdering af bidragene til koncentrationerne af NO2 set i relation til grænseværdier. Partikel-bidrag fra tog geografisk fordeling Modelberegningerne viser, at det maksimale årlige PM2.5-bidrag fra udledninger fra tog udgør,9 µg/m 3. Dette maksimale bidrag er beregnet for klargøringsområdet Belvedere ved Dybbølsbro i København. Ved den nærliggende Ingerslevsgade er bidraget lidt lavere, men stadig over,5 μg/m 3. Ved H.C. Andersens Boulevard (3 meter fra Københavns Hovedbanegård) er der beregnet et bidrag til PM2,5 på,5 µg/m 3, hvilket udgør,25 % af den samlede PM2.5 på omkring 2 µg/m 3 (Ellermann et al., 212b). Som et sammenligningsgrundlag kan man betragte bidraget fra bilers udstødning. Bidraget fra bilernes udstødning på H.C. Andersens Boulevard, der er en særdeles stærkt trafikeret gade, er på baggrund af analyse af målinger vurderet til omkring 5 μg/m 3 for og omkring 4 μg/m 3 ved modelberegninger for 21 (Jensen et al., 29). Nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at bilernes udstødningsbidrag i dag er væsentligt reduceret i forhold til tidligere. De nyeste modelberegninger for 211 peger således på et bidrag på omkring 1,2 μg/m 3 på H.C. Andersens Boulevard og,7 μg/m 3 på Ingerslevsgade (Jensen et al., 213). De detaljerede beregninger tæt ved banelegemet 3 m vest for Valby Station viser et bidrag fra tog på,4 μg/m 3 for PM2.5 på selve banelegemet. På Aarhus Banegård beregnes et maksimalt bidrag på,5 μg/m 3 PM2.5. Den vejledende grænseværdi (målværdi) for koncentrationen af PM2.5 er 25 μg/m 3 (gældende fra 21, og med status som egentlig grænseværdi fra 215). Alt i alt vurderes det, at der ikke kan siges at være et generelt problem set i relation til overholdelse af grænseværdierne. Helt lokalt omkring baneterræn, klargøringsområder og stationer er bidrag til PM2.5 fra togudstødning på 5-1 % af det totale PM2.5-niveau på 1-2 μg/m 3. Denne procentandel kan forekomme beskeden; her skal det dog tages i betragtning, at hovedparten af PM2.5 stammer fra fjerntransport og ikke umiddelbart lader sig regulere g i øvrigt at ophvirvlet støv og bremsestøv ikke indgår i beregningerne. Endvidere peger nyere forskning på, at direkte udledte partikler fra forbrændingsmotorer har større negative helbredseffekter end fjerntransporterede partikler generelt (Janssen et al., 211), og verdenssundhedsorganisationen WHO har i 212 klassificeret dieseludstødning som kræftfremkaldelse (gruppe 1) mod tidligere sandsynligvis kræftfremkaldende (gruppe 2A). Hvad angår de udførte indikative målinger skal det bemærkes, at de ikke har omfattet målinger af partikelforureningen, hverken som partikelmasse eller partikelantal, og at målingerne blev foretaget med en lang midlingstid (14 dage), og kun i en enkelt måleperiode. Supplerende målinger af forureningen fra togtrafik bør foretages med kort tidsopløsning for at kunne vurdere spidsbelastningen fra togtrafikken. Målingerne med kort tidsopløsning vil kunne belyse de gener, der opleves når tog passerer, bl.a. i området vest for Valby. Den foreliggende undersøgelse giver ikke grundlag for, at man kan udtale sig om gener fra spidsbelastningssituationer. Luftforurening fra togdrift i byområder 9

10 Afslutningsvis skal bemærkes, at emissionerne fra togdrift er gjort op på grundlag af oplysninger indhentet i oktober 212. I december 212 er køreplanen ændret, så antallet af MR-tog er faldet meget. Endvidere benyttes der et såkaldt emissionskit på ME-lokomotiver, hvilket opgørelsen ikke tager højde for. Alt i alt ville en fornyet beregning gældende for 213 overordnet set føre til 1-2 % lavere koncentrationsbidrag fra tog for både partikler og NOX i forhold til de gennemførte beregninger. 1 Luftforurening fra togdrift i byområder

11 Summary and conclusions Objective and method The present report describes the results of a project on the air pollution impact of railways in the towns of Copenhagen and Aarhus. The project has comprised three activities. Emission inventory. Detailed information about the activity of diesel fuelled trains in Copenhagen and Aarhus has been acquired. Based on this information emissions of NOX and PM2.5 (particles with a diameter of less than 2.5 micron) have been computed for railways and stations. Computations of concentrations. The above mentioned emission data have provided a base for computation of concentrations of air pollutants close to railways and at further distances from them. Indicative measurements. A number of indicative measurements of NO2 (nitrogen dioxide) have been carried out at a few selected locations some with an assumed large exposure to road traffic and trains, and others with assumed exposure from trains only. These indicative measurements have been limited in various respects. The focus of the entire work was to obtain an overall assessment, where results are expressed in terms of annual mean values. Features at a scale of less than 1 meters have not been described in the emission inventories, neither in the majority of the dispersion model calculations. Assessments for particle pollution involve only direct emissions of particles as PM2.5, whereas resuspension of dust and wear from brakes and rails has been disregarded. Neither has the number of ultrafine particles been considered. The project has been carried out by DCE Danish Centre of Environment and Energy at Aarhus University. Emissions from railway relative to other sources The bullets below provide a general indication of the environmental significance of railway service in the two towns: On a national level trains account for 2 % of NOX emission and.3 % of PM2.5 emission. In the Copenhagen area (defined as a circle with radius 5 km and centre at Copenhagen Central Station) trains account for 3 % on NOX emission and.6 % of PM2.5 emission. In the Aarhus area (a similar circle around Aarhus Central Station) trains account for 2 % on NOX emission and.6 % of PM2.5 emission. Environmental effect of railway service in Copenhagen and Aarhus Within the project a new, detailed emission inventory for emissions of NOX and particles from railway service has been established. The new inventory has focus on utilizing the best available activity data for railway service, thus providing a correct geographical distribution. According to the inventory a relatively large fraction of the emissions in Copenhagen takes place when trains are serviced, amounting to 3 % for both NOX and PM2.5 exhaust. This is a consequence of the long duration of stops for service (45 minutes). Luftforurening fra togdrift i byområder 11

12 NO X contribution from trains geographical distribution Based on the emission inventory established within the project, dispersion model calculations have been carried out in order to assess the contribution to concentration levels of NOX and particles from trains. These model calculations show that railway service contributes with the highest concentrations close to the railway and within the train service areas. The largest computed concentration in Copenhagen is found at the service area Belvedere west of Dybbølsbro Station, where the contribution from railway service to the level of NOX has been computed as 31 µg/m 3 (annual average). At Copenhagen Central Station and nearby train service areas the contribution from trains amounts to around 3 µg/m 3 for NOX. At the Ingerslevgade close to the service areas the contribution is around 2 μg/m 3, and there is a similar level at Valby Station. The most polluted areas are those next to service areas as well as stations. Elsewhere the contribution is lower. For instance, right at the railway west of Valby station the level is around 15 µg/m 3 ; it is rapidly decreasing with distance away from the railway. At H.C. Andersens Boulevard 3 m from Copenhagen Central Station where there is a permanent air pollution monitoring site, the contribution to NOX amounts to less than 2 µg/m 3. All values mentioned above are contributions, which are added to the general background air pollution level. For comparison, the measured level of NOX at H.C. Andersens Boulevard and at Jagtvej is, respectively, 136 and 87 µg/m 3, while in urban background (H. C. Ørsted Instituttet), it amounts to approximately 22 µg/m 3 (data from 211). In Aarhus, generally the NOX contribution from trains is substantially lower than in Copenhagen. For the areas most exposed (the railway line) the contribution is less than 7 µg/m 3, although locally at Aarhus Central Station there are two calculation points with contributions of, respectively, 2 and 12 µg/m 3 thus approaching the largest values in Copenhagen. NO 2 contribution from trains geographical distribution NOx (Nitrogen Oxides) is composed of NO (Nitrogen Monoxide) and NO2 (Nitrogen Dioxide). Of the two components NO and NO2, only NO2 is harmful to health. However, in the air NO is transformed to NO2 through reactions with ozone. The level of ozone is one of the limiting factors for the formation of NO2. It is relatively simple to compute the contribution to NOX concentrations from a source, as the contribution varies directly with source strength, whereas the contribution to NO2 concentrations depends on many external conditions the determining factors are primarily the contribution from other sources to pollution with NO and NO2, and to which extent other sources have consumed the amount of ozone available for chemical reactions. For such reasons there has not been produced a full set of computations of the contribution from trains to NO2 concentrations. However, a model-based estimate has been established for a specific location, based on conditions in the vicinity of the railway 3 m west of Valby Station. At the railway the contribution to NOx concentration is around 15 µg/m 3, whereas for NO2 the level is around one third of this. The EU limit value for NO2 concentrations is 4 µg/m 3. At great distances from the railway the major part of NOX from trains has been transformed to NO2. How fast this happens depends on external conditions at the location in question. At the measuring station at H.C. Andersens Boulevard in Copenhagen (3 m from the railway), the NOX contribution from railways has been computed to less than 2 µg/m 3, and the NO2 contribution can therefore be no larger than this. The project has comprised a limited number of indicative measurements of NO2 at three locations in Copenhagen: at Tietgensgade next to Copenhagen Central Station, at Toftegårds Allé next to Valby Station, and in a private garden neighbouring the railway west of Valby Station. The measurements show that the NO2 concentration level at the three points is low compared to results from the routine monitoring of air quality in Copenhagen. Next to Copenhagen Central Station and 12 Luftforurening fra togdrift i byområder

13 next to Valby Station measured concentration levels are somewhat lower than levels measured in urban background, and in the private garden west of Valby Station the level is below what has been measured at a rural background station north of Roskilde. It is worth noting that the measurements are indicative, and subject to a much larger uncertainty than reference measurements performed at the permanent monitoring sites. Due to the short duration (two weeks) of the sampling period and the limited range of wind directions represented, these results cannot be regarded representative for annual average concentrations at the three measurement locations. With some reservations due to the limited representativity it is estimated that the NO2 concentrations at the three sites are below the concentrations at the permanent monitoring stations at H.C. Ørsted Instituttet (urban background) and Jagtvej (street); thus, no problems are expected in relation to complying with the EU limit values. This conclusion, however, deserves to be verified by measurements over a longer time period. Particle pollution geographical distribution of contribution from trains The dispersion model calculations indicate that the maximum contribution from trains to PM2.5 is.9 µg/m 3. This maximum occurs for the service area Belvedere at Dybbølsbro in Copenhagen. At H.C. Andersens Boulevard (3 m from Copenhagen Central Station) the contribution to PM2.5 is computed as.5 µg/m 3, which amounts to around.25 % of the total PM2.5 of approximately 2 µg/m 3 (Ellermann et al., 212b). For comparison the contribution from car exhaust can be considered. The contribution from exhaust at H.C. Andersens Boulevard, which is a heavily trafficked street, is estimated to approximately 5 µg/m 3 according to an analysis of measurements for 25-27, and to approximately 4 µg/m 3 according to dispersion computations for 21 (Jensen et al. 29). However, newer studies indicate that the exhaust contribution is now considerably reduced compared to previously. The newest model calculations for 211 indicate a contribution of around 1.2 μg/m 3 at H.C. Andersens Boulevard and.7 μg/m 3 at Ingerslevgade (Jensen et al., 213). The detailed calculations close to the railway 3 m west of Valby Station indicate a contribution from trains of.4 µg/m 3 PM2.5 at the railway. At Aarhus Central Station a maximum contribution of.5 µg/m 3 PM2.5 is computed. For PM2.5 there is a so-called target value of 25 µg/m 3, which will change status to a proper limit value in 215. Concerning PM2.5, the overall conclusion in respect to contribution from trains is that it does not constitute any general problem in respect to compliance with limit values. Locally, around service areas, train stations and close to railway lines, the contribution from train exhaust amounts to 5-1% of the total level of 1-2 μg/m 3. This percentage may appear modest; however, it should be considered that the bulk of PM2.5 is a result of long range transport and is not easily subject to regulation and furthermore that resuspended dust and brake wear is disregarded in the calculations. Also, recent research indicates that directly emitted particles from combustion engines have a larger negative health potential than long range transported particles in general (Janssen et al., 211), and in 212 the WHO (World Health Organisation) classified diesel exhaust as carcinogenic (group 1) as opposed to previously possibly carcinogenic (group 2A). It should be noted that the indicative measurements did not consider particle pollution, neither in terms of mass nor particle number, and that the averaging time for the samples was long (an average over the entire sampling period of 14 days), with only one measuring period. The Luftforurening fra togdrift i byområder 13

14 measurements provide no indication of what problems may occur right when trains are passing by. In order to illuminate the problems felt by some citizens, e.g. in the area west of Valby, it would be recommended to perform supplementary measurements with higher time resolution. The present study does not supply any evidence to evaluate what nuisance might be experienced in peak load situations. Finally, it should be recognized that the information concerning emissions for railway service was compiled in October 212. In December 212 the train schedule was changed, so the number of MR trains in service subsequently has decreased substantially. Furthermore, a so-called emission kit is in use on ME locomotives, which the inventory does not account for. Altogether, a repeated set of calculations for 213 would lead to concentration contributions from trains which would be on average 1-2 % lower for both particles and NOX, as compared to the values given here. 14 Luftforurening fra togdrift i byområder

15 1. Indledning 1.1 Projektets indhold Nærværende rapport beskriver resultaterne af et projekt om den luftforureningsmæssige betydning af togdrift i København og Aarhus. Projektet har omfattet tre aktiviteter. Emissionsopgørelse. Der er indhentet detaljerede oplysninger om togdriften med dieseltog i København og Aarhus, og på grundlag af oplysningerne er der beregnet emissioner af NOX og PM2.5 fra banestrækninger og stationer. Modelberegninger af koncentrationer. Disse emissionsdata har givet grundlag for beregninger af koncentrationer i luften i nærheden af banestrækningerne og ved målestationerne. Indikative målinger. Der er foretaget indikative målinger af NO2 på enkelte udvalgte lokaliteter dels med formodet stor påvirkning fra både trafik og tog, dels med formodet kraftig påvirkning fra tog alene. Projektet er overvejende blevet udført i efteråret 212 og baserer sig på data indsamlet i denne periode. Projektet var en del af et større projekt med flere komponenter, og måledelen har haft et relativt beskedent omfang. Fokus har været på en overordnet vurdering, hvor resultater er udtrykt som årsmiddelværdier. Ved emissionsopgørelserne og hovedparten af modelberegningerne er detaljer på en skala mindre end 1 meter ikke beskrevet. Den resterende del af denne indledning sætter emissionerne fra togdrift i perspektiv relativt til andre kilder. Derefter følger kapitler, der beskriver de tre hovedaktiviteter i projektet: Emissionsopgørelse for tog i København og Aarhus. Modelberegninger for at vurdere koncentrationer i luften omkring banestrækninger. Indikative målinger af NO2 med passivt opsamlingsudstyr på enkelte udvalgte lokaliteter i København. Konklusionerne findes sammen med sammendraget forrest i rapporten. 1.2 Emissioner på landsbasis Tabel 1 sætter emissionerne fra togdrift og visse andre sektorer i perspektiv, idet den samlede nationale udledning af NOX og PM2.5 (partikler med en diameter på mindre end 2,5 mikrometer, benævnt fine partikler) er sammenstillet med udledningen fra henholdsvis vejtrafik, togtrafik og ikke-vejgående maskiner i forskellige kategorier. Tabellen viser, at bidraget fra togtrafik på nationalt plan beløber sig til ca. 2 % af de samlede danske NOX-udledninger og ca.,3 % af PM2.5-udledningerne. De tilsvarende tal for vejtrafik er 37 % hvad angår NOX og 6,5 % hvad angår PM2.5. Ikke-vejgående maskiner giver et anseligt bidrag. Således beløber emissionen fra ikke-vejgående maskiner i industri sig til ca. 6 % af de samlede danske NOX- -udledninger og ca. 3 % af PM2.5-udledningerne. Kategorien "ikke-vejgående maskiner i industrien" i de nationale emissionsopgørelser omfatter maskiner, der benyttes indenfor produktion samt bygge- og anlæg; f.eks. forskellige grave/læssemaskiner, dumpere, dozere, asfaltudlæggere, tromler, pumper, generatorer, kompressorer og gaffeltrucks. Luftforurening fra togdrift i byområder 15

16 Tabel 1 Emissioner af NOX og PM2.5 fra forskellige sektorer, herunder togtrafik. Tabellen omfatter ikke alle sektorer. Tal fra 211. Sektorer NOX PM 2.5 Tons % af total Tons % af total Danmark Grand total , , Vejtrafik , ,5 Togtrafik 2 5 2, 78,3 Ikke-vejgående maskiner i industrien , ,8 Ikke-vejgående maskiner i landbruget , ,2 Ikke-vejgående maskiner i skovbruget 64,1 1, Ikke-vejgående maskiner havemaskiner 35,2,, I afsnit 2.8 gives der et overblik over emissioner fra forskellige kilder i byområderne København og Aarhus. Det fremgår, at emissionsandelen fra tog i de to byområder ikke adskiller sig særligt fra hvad den er på landsplan, idet den i de to byer er 2-3 % for NOX og noget under 1 % for PM Luftforurening fra togdrift i byområder

17 2. Togtrafik i København og Aarhus emissionsopgørelse Der er indhentet detaljerede oplysninger om togdriften med dieseltog i København og Aarhus, og på grundlag af disse oplysninger er der beregnet emissioner af NOX og PM2.5 fra banestrækninger og stationer. Emissionerne er indplaceret i et gitternet med celler på 1 x 1 m med henblik på de efterfølgende modelberegninger af koncentrationer med spredningsmodellen OML. De følgende afsnit beskriver metode og resultater hvad angår de indhentede aktivitetsdata og de udarbejdede emissionsopgørelser. Emissionsopgørelsen for togtrafik ved København og Aarhus indeholder energiforbrug samt NOX og partikel (PM2.5) emissioner for dieseltog fordelt på togtype (Litra) for kørsel, ophold på station og klargøring af tog på banestrækninger i to undersøgelsesområder indenfor en radius af fem km fra hhv. København Hovedbanegård (Kbh. H) og Aarhus Hovedbanegård (Aarhus H). Områderne er vist på Figur 1. For København indeholder opgørelsen emissioner for passagertransport på strækningerne Kbh. H- Valby, Kbh. H-Lufthavn og Kbh. H-Østerport. For passagertransport ved Aarhus er emissioner beregnet for DSB s togtrafik på strækningerne fra Aarhus H i nordlig (Aarhus H Nord) og sydlig retning (Aarhus H-Syd) og på Grenåbanen ud. Derudover er emissioner beregnet for Arrivas togtrafik på ruterne Aarhus H-Skjern og Aarhus H-Struer og Midtjyske Jernbaners togtrafik på Odderbanen. Udover passagertransport indeholder opgørelsen emissioner fra godstrafikken i området ved Aarhus H og frem til containerterminalen på Aarhus Havn (forestås af DB Schenker), samt emissioner fra klargøring af tog på to områder ved Kbh. H (Klargøringscenter København og Belvedere) og et område ved Aarhus H. Klargøringscenter København (KGC) ligger i området mellem Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro. Klargøringscenter Belvedere ligger umiddelbart syd for Ingerslevsgade, mellem Dybbølsbro og Enghavevej. Hvad angår godstrafik i København er der ikke godstrafik med dieseldrift på de betragtede banestrækninger. Emissionerne er gjort op på grundlag af oplysninger indhentet i oktober 212. Det skal bemærkes, at køreplanen i december 212 er ændret, så antallet af MR-tog er faldet meget. Endvidere benyttes der et såkaldt emissionskit på ME lokomotiver, hvilket opgørelsen ikke tager højde for. Alt i alt ville en fornyet beregning gældende for 213 overordnet set føre til 1-2 % lavere koncentrationsbidrag fra tog end de gennemførte beregninger. Dette er uddybet i afsnit 2.6. Luftforurening fra togdrift i byområder 17

18 Figur 1 Kort over de udvalgte undersøgelsesområder, defineret som området indenfor en radius af 5 km fra hhv. Aarhus H og København H. Der er indtegnet ruter, som omtales i afsnit 2.7. Baggrundskort: Geodatastyrelsen 2.1 Aktivitetsdata Passagertrafik Aktivitetsdata for trafikken med passagertog er indsamlet for en onsdag med typisk hverdagsaktivitet. For den senere opskalering til at repræsentere data på årsbasis er benyttet faktoren 31, der ifølge DSB give en passende hensyntagen til weekender og ferier (Skafte Nielsen, 213). For DSB s togtrafik er togdata tilsendt af DSB, der for hvert enkelt tog (tognummer) på hhv. Kbh. H og Aarhus H inkluderer tidspunkt for ankomst og afgang ved station, litrabenævnelse og antal togsæt per tog (Skafte Nielsen, 212). For trafikken på ruterne Aarhus H-Skjern og Aarhus H- Struer samt Odderbanen er køreplaner anvendt. Figur 2 viser døgnvariationen af det samlede antal ture udført med passagertog på de enkelte delstrækninger i undersøgelsen for København og Aarhus. IC3 er de eneste dieseltog der benyttes på strækningen Kbh. H-Lufthavn. På strækningerne Kbh. H- Valby og Kbh. H-Østerport benyttes både IC3 og ME tog, og antallet af ture fordelt over døgnet er vist på Figur Luftforurening fra togdrift i byområder

19 Antal ture: København Antal ture: Aarhus Ture (No.) Time Ture (No.) Time Aarhus H-Grenå Aarhus H-Nord Aarhus H-Syd Kbh H-Valby Kbh H-Lufthavn Kbh H-Østerport Aarhus-Skjern Aarhus-Struer Aarhus-Odder Figur 2 Antal ture per time (på en onsdag). Antal ture pr. Litra: Kbh H-Valby Antal ture pr. Litra: Kbh H-Østerport 12 1 Ture (No.) Ture (No.) Time Time IC3 ME IC3 ME Figur 3 Antal ture per time fordelt på togtype i København (på en onsdag). På Grenåbanen samt ruterne Aarhus H-Skjern og Aarhus H-Struer benyttes kun MQ tog. På Odderbanen bruger Midtjyske Jernbaner ældre Y-materiel, der antages at have emissionsniveauer svarende til MR tog. DSB benytter IC3, IC4 og MR tog på strækningen Aarhus H Nord og IC3, IC4, ME og MR tog på strækningen Aarhus H-Syd For de sidste to strækninger er døgnfordelingen af antallet af ture per togtype vist i Figur 4. Antal ture pr. Litra: Aarhus-Nord Antal ture pr. Litra: Aarhus-Syd Ture (No.) Ture (No.) Time Time IC3 IC4 MR IC3 IC4 ME MR Figur 4 Antal ture per time fordelt på togtype på to strækninger i Aarhus (på en onsdag) Luftforurening fra togdrift i byområder 19

20 Strækningslængder på de enkelte banesegmenter er beregnet ud fra elektroniske kortoplysninger udleveret af Banedanmark (212). De er angivet i en tabel i Bilag 1. Holdetider på stationerne i undersøgelsesområdet er oplyst af DSB (Skafte Nielsen, 212) fordelt på turtyperne Lyn, Intercity og Regional. Til at gruppere DSB s togdata efter DSB s turtyper og dermed allokere en holdetid på den enkelte station er en relation mellem tognummerserier i DSB s togdata og turtypen benyttet. Holdetiderne på ruterne Aarhus H-Skjern, Aarhus H-Struer samt Odderbanen er oplyst af Arriva (Wagner, 212) og Midtjyske Jernbaner (Storgaard, 212). Holdetiderne på de enkelte stationer er angivet i Bilag Aktivitetsdata Klargøring For klargøring af tog benyttes data tilsendt af DSB der inkluderer tidspunkt for ankomst og afgang ved klargøringsområderne, litrabenævnelse og holdetider i forbindelse med klargøring (Skafte Nielsen, 212). Antal klargjorte tog ved ankomst i København og Aarhus er vist i Figur 5 fordelt over døgnets timer. På Belvedere og Klargøringscenter København (KGC København) klargøres udelukkende hhv. ME og IC3 tog, hvorimod både IC3, IC4, ME og MR tog klargøres i Aarhus. Klargøring ved ankomst: København Klargøring ved ankomst: Aarhus 6 4, ,5 4 3 Tog (No.) 3 2 Tog (No.) 2,5 2 1,5 1 1, Time Time Belvedere KGC København IC3 IC4 ME MR Klargøring ved afgang: København Klargøring ved afgang: Aarhus Tog (No.) 3 2 Tog (No.) Time Time Belvedere KGC København IC3 IC4 ME MR Figur 5 Antal tog til klargøring på en onsdag. 2 Luftforurening fra togdrift i byområder

21 Tabel 2 Holdetider for klargøring af tog ved hhv. ankomst og afgang fra klargøringscentrene (minutter). Lokalitet Holdetid ankomst Holdetid afgang KGC København 5 2 Aarhus 5 2 Belvedere Aktivitetsdata Godstrafik For godstrafikken er oplysninger fra DB Schenker (Bang-Mortensen, 212) anvendt til at beskrive de typiske aktiviteter for en onsdag. Tidligt onsdag ankommer et læsset godstog sydfra til Aarhus og kører videre til containerterminalen på Aarhus Havn. Derefter udfører lokomotivet (MZ) rangering på havneområdet, og kører herefter tilbage mod garage ved Aarhus H (Ringgadebroen). Ved Ringgadebroen sker der også brændstofpåfyldning. Onsdag aften foregår der kørsel med tomt lokomotiv fra garage ved Aarhus H tilbage til containerterminalen på Aarhus Havn, rangering på havneområdet, og kørsel med lokomotiv og godsvogne tilbage til Aarhus H og videre i sydlig retning. I Bilag 1 findes to tabeller, der viser de stedbestemte aktivitetsdata bestående af kørt strækning, tidsrum for kørsel, tomgangsforbrug og beregnet energiforbrug opstillet for de to bevægelser med godstog. Det bemærkes at samme godskørselsrutine sker en gang mere per uge. Tidlig fredag morgen ankommer et læsset godstog til Aarhus Havn og et læsset godstog kører tilbage i sydlig retning mandag aften. 2.4 Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne for MR, MQ, IC3, IC4 og ME litratyperne stammer fra DSB s måleprogram og er nærmere dokumenteret i Transportministeriets TEMA21 model (Transportministeriet, 21). DSB s nye MQ tog, der kører på Grenåbanen, er udstyret med filter, og det er derfor efterfølgende skønnet, at disse PM2.5 emissionsfaktorer ligger 9 % lavere end emissionsfaktorerne, der er målt for motorerne uden filter. Det har ikke været muligt i projektet at beregne emissionsfaktorer specifikt for de kørehastigheder togene benytter ved kørsel i undersøgelsesområdet ved Kbh. H og Aarhus H. For IC3 og IC4 bruges DSB s emissionsfaktorer opstillet for regionalkørsel, der generelt er opsamlet ved lavere gennemsnitlige kørehastigheder end inter city eller lyntog. Som omtalt i det indledende afsnit i kapitel 2 tager de gennemførte beregninger ikke hensyn til, at der er monteret emissionskit på 2 ME tog. Betydningen heraf diskuteres i afsnit 2.6. Tabel 3 Emissionsfaktorer ved kørsel. Enheden plkm står for plads-kilometer. HC er kulbrinter. Litra Energi CO HC NOX PM 2.5 Kapacitet MJ/plkm g/plkm g/plkm g/plkm g/plkm Pl/togsæt MR,241,71,37,274, MQ,228,47,18,135, MQ (DPF),228,47,18,135, IC3,219,12,6,91,8 144 IC4,252,14,6,15,92 25 ME,286,65,17,421, Det har ikke været muligt at indsamle specifikke emissionsfaktorer for togmotorernes tomgangsdrift ved ophold på station og klargøringscenter i dette projekt. I stedet er brændstofrelaterede emissionsfaktorer beregnet ud fra de km relaterede emissionsfaktorer i Tabel Luftforurening fra togdrift i byområder 21

22 3. For IC3 og IC4 er det ved omregningen benyttet, at to ud af fire motorer i hvert enkelt togsæt slukkes ved opholdet på station og under klargøring. Tabel 4 Energi- og emissionsfaktorer ved stop. HC er kulbrinter. Energi Energi CO HC NOX PM 2.5 l/min/motor l/min MJ/min g/min g/min g/min g/min MR,83,83 2,989,8858, ,39828,18182 MQ,67,67 2,3912,49292, ,41584,2611 IC3,67,133 4,7824,2625,1312 1,98721,1747 IC4,83,167 5,978,33211, ,4983,2182 ME,5,5 17,934 4,7591 1,661 26,39935, Beregningsmetode Energiforbrug og emissioner ved kørsel per togtype og banestrækning beregnes ved at kombinere energi- og emissionsfaktorerne fra Tabel 3 med antallet af kørte ture vist i Figur 2 og Figur 3, samt strækningslængder fra tabellen i Bilag 1. For IC3 og IC4 køres ofte med flere togsæt sammenkoblet, og dette tager beregningerne også hensyn til. Energiforbrug og emissioner ved stop på station og under klargøring beregnes ved at kombinere energi- og emissionsfaktorerne fra Tabel 4 med holdetider fra tabeller i Bilag 1 for hhv. station og klargøring samt antallet af stop/klargjorte tog. Antallet af stop afledes af antallet af kørte ture (Figur 2 og Figur 3), og antallet af klargjorte tog på de tre klargøringsområder kan ses i Figur 5. Energiforbrug for godskørsel er opstillet i tabeller i Bilag 1 for de enkelte delsegmenter. Emissionerne beregnes ved at kombinere energiforbrugene med brændstofrelaterede emissionsfaktorer for DB Schenkers godstog opstillet i TEMA21 for CO (,227 g/mj), HC (,14 g/mj), NOX (1,288 g/mj) og PM2.5 (,41 g/mj). 2.6 Resultater energiforbrug og emissioner Som det fremgår af de foregående afsnit er emissionsopgørelsen foretaget for følgende fire aktiviteter: Kørsel Ophold på station Klargøring Godstrafik (i Aarhus) Hovedresultaterne er præsenteret her, mens der i Bilag 1 findes en række figurer og tabeller, som går i detaljer for de enkelte aktiviteter. De resultater, der præsenteres her og i bilaget, drejer sig alle om kørsel i løbet af et onsdagsdøgn. Figur 6 viser, hvor stort bidrag de enkelte aktiviteter er ansvarlige for, hvad angår henholdsvis energiforbrug, NOX og PM2.5 i København og Aarhus. De tal, som 'lagkagerne' refererer til, er angivet i Tabel 5 og Tabel 6. Diagrammerne viser, at klargøring er ansvarlig for et ret betydeligt bidrag, især i København (lagkagestykkerne mærket "Belvedere" og "KGC"), hvor det beløber sig til 28 % for NOX og 31 % for PM2.5. Det skyldes, at der i henhold til de indhentede oplysninger er lang opholdstid i tomgang i forbindelse med klargøring (45 minutter på Belvedere, noget mindre på KGC). Som illustration af størrelsesforholdene for tallene i Tabel 5 kan man beregne den omtrentlige årlige NOX-emission for undersøgelsesområdet i København ved at gange med 31 (jf. afsnit 2.1). 22 Luftforurening fra togdrift i byområder

23 Det resulterer i 17 ton NOX per år. I henhold til Tabel 1 er den samlede emission fra togtrafik i Danmark 2.5 ton, og de samlede nationale NOx-emissioner fra alle kilder på 126. ton. Som omtalt i starten af kapitel 2 er køreplanen ændret i december 212, så antallet af MR tog er faldet meget, ligesom effekten af et emissionskit på 2 ud af de i alt 32 ME tog ikke er indregnet i de gennemførte, detaljerede beregninger. Effekten af emissionskit installeret på et ME lokomotiv er et emissionsfald på omtrent 3 % for både NOx og partikler. Når der tages hensyn til den ændrede køreplan og andelen af ME tog i togtrafikken i København og Aarhus viser et overslag, at en fornyet beregning for 213 ville resultere i følgende omtrentlige fald i de samlede emissioner: For NOX i København: ca. 16 % fald For PM2.5 i København: ca. 18 % fald For NOX i Aarhus: ca. 11 % fald For PM2.5 i Aarhus: ca. 2 % fald. Luftforurening fra togdrift i byområder 23

24 Belvedere ank. 11% Belvedere afg. 11% Østerport stop % Ørestad stop % Valby stop % Kbh H stop 3% Energiforbrug: København KGC Kbh. afg. 1% Kbh H- Østerport 25% KGC Kbh. ank. % Kbh H-Valby 4% Klargøring ank. 2% Klargøring afg. 6% Øvrige stop 1% Aarhus stop 1% Aarhus-Odder 7% Energiforbrug: Aarhus Godskørsel 12% Aarhus H-Grenå 8% Aarhus H- Nord 13% Aarhus H-Syd 27% Kbh H-Lufthavn 9% Aarhus-Struer 7% Aarhus-Skjern 7% Belvedere ank. 14% Østerport stop 1% Ørestad stop % Valby stop 1% Kbh H stop 3% NOx emission: København KGC Kbh. afg. % Belvedere afg. 14% Kbh H- Østerport 27% KGC Kbh. ank. % Kbh H-Valby 37% Kbh H-Lufthavn 3% Klargøring ank. 1% Klargøring afg. 5% Øvrige stop 1% Aarhus stop 1% NOx emission: Aarhus Godskørsel 21% Aarhus- Odder 11% Aarhus H- Nord 1% Aarhus-Struer 5% Aarhus H-Syd 23% Aarhus H-Grenå 7% Aarhus-Skjern 6% Belvedere ank. 16% PM emission: København KGC Kbh. afg. % KGC Kbh. ank. % PM emission: Aarhus Godskørsel 25% Aarhus H-Nord 8% Østerport stop % Ørestad stop % Valby stop % Kbh H stop 3% Belvedere afg. 16% Kbh H- Østerport 28% Kbh H-Valby 36% Kbh H-Lufthavn 1% Klargøring ank. 1% Klargøring afg. 4% Øvrige stop % Aarhus stop 8% Aarhus-Odder 22% Aarhus-Struer 4% Aarhus H-Syd 23% Aarhus H-Grenå 1% Aarhus-Skjern 4% Figur 6 Hvert diagram viser, hvor stort bidrag de enkelte aktiviteter er ansvarlige for. Til venstre findes resultater for København og til højre for Aarhus. Der er diagrammer for energiforbrug, NOX- og PM2.5-emissioner. 24 Luftforurening fra togdrift i byområder

25 Tabel 5 Samlede energiforbrug og emissioner for København for en gennemsnitlig onsdag. HC er kulbrinter. Område Lokalitet Energi (MJ) CO (g) HC (g) NOX (g) PM 2.5 (g) København København København Kbh. H- Valby Kbh. H- Lufthavn Kbh. H- Østerport København Kbh. H stop København Valby stop København København Belvedere Belvedere KGC København KGC København Ørestad stop Østerport stop Belvedere afg Belvedere ank KGC Kbh. afg KGC Kbh. ank Samlet Luftforurening fra togdrift i byområder 25

26 Tabel 6 Samlede energiforbrug og emissioner for Aarhus for en gennemsnitlig onsdag. HC er kulbrinter. Område Lokalitet Energi (MJ) CO (g) HC (g) NOX (g) PM 2.5 (g) Aarhus Aarhus Aarhus Aarhus Aarhus Aarhus Aarhus H- Nord Aarhus H- Syd Aarhus H- Grenå Aarhus- Skjern Aarhus- Struer Aarhus- Odder Aarhus Aarhus stop Aarhus Øvrige stop Aarhus Aarhus Klargøring afg Klargøring ank Aarhus Godskørsel Samlet Geografisk fordeling af emissioner fra togtrafik i København og Aarhus Til brug for den geografiske fordeling af emissioner i nærværende projekt er indhentet detaljerede data for jernbanenettet fra Banedanmark (212). De tilgængelige data omfatter hovedparten af det danske jernbanenet. De privatbaner der ikke er inkluderet i datamaterialet, er alle beliggende uden for de valgte undersøgelsesområder omkring Aarhus H og København H. Ud over placeringen af spor og stationer, omfatter datasættet også sportyper (fx hovedspor, sidespor og vigespor) og sporkategorier (togvejsspor, havnebane og privatbanespor). En oversigt over sportype og sporkategori er vist i Bilag 1. Emissionerne for togkørsel er beregnet for hver banestrækning i de to undersøgelsesområder (se Figur 1). Desuden er der beregnet emissioner fra tomgang for hver station på banerne. Endelig er der beregnet emissioner fra klargøring af passagertog samt fra rangering, tankning, opstart og tomgang i garage for godstog (godstog kun relevant for undersøgelsesområdet ved Aarhus H). Emissionerne fra kørsel er fordelt jævnt over den del af en pågældende banestrækning, der ligger indenfor undersøgelsesområdet, fx strækningen fra København H til Ørestad T på ruten København H-Kastrup Lufthavn (ruterne er vist på Figur 1). Emissioner fra tomgang ved standsning på stationer er allokeret til hver stations geografiske placering. Emissioner fra kørsel med godstog i Aarhus er beregnet og fordelt jævnt på delstrækningerne Viby - Aarhus H, Aarhus H - Aarhus Havn og Aarhus Havn Ringgadebroen, mens emissioner fra rangering på havnen er fordelt på sporene på den ydre del af havneområdet. Emissioner fra brændstofpåfyldning og tomgang i garage er allokeret til sporene i området omkring Ringgadebroen i Aarhus, som anbefalet af DB Schenker (Bang-Mortensen, 212). 26 Luftforurening fra togdrift i byområder

27 Alle emissioner fra jernbanetransport (inklusive emissioner fra tomgang på stationer) er aggregeret til et gitternet med celler på 1 m x 1 m. Emissionerne af NOX og PM2.5 er vist på kortene herunder (Figur 7 og Figur 8) for de to undersøgelsesområder. Det ses som forventet, at der er størst emissioner i undersøgelsesområdet omkring København H, hvor togenes frekvens er størst, og hvor der ligger klargøringsarealer. De største emissioner ses for strækningen mellem København H og Valby. I undersøgelsesområdet omkring Aarhus H findes de største emissioner på strækningen syd for Aarhus H, hvor der kører tog mod både København og Odder. Figur 7 NOX og PM2.5 emissioner fra togtransport (inklusive stop og klargøring) i undersøgelsesområdet i København. Enheden er gram per celle på 1 x 1 m per døgn (en onsdag). Baggrundskort: Geodatastyrelsen Luftforurening fra togdrift i byområder 27

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 65 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 201x Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt Aarhus

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN

KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 57 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Assessment of the impact of alternative regulations of the sulphur content in maritime fuel NERI Technical Report no. 818 AU 2011 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY [Blank page]

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

SUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN

SUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN SUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 64 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Gadeoptræden & Gademusik København 2010

Gadeoptræden & Gademusik København 2010 Gadeoptræden & Gademusik København 2010 Gadeoptræde og gademusik er velkommen på byens gågader og pladser uden tilladelse, så længe du tager hensyn og følger et sæt simple regler. GADEOPTRÆDEN I KØBENHAVN

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed

Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed ENVS Seminar April 19, 2016 Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed DCE s rådgivningspanel 6. juni 2016 Jørgen Brandt, Steen Solvang Jensen, Mikael Skou Andersen, Marlene Schmidt Plejdrup, Ole-Kenneth

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

NO 2 virkemiddelkatalog

NO 2 virkemiddelkatalog NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større byer Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Schenker A/S i Danmark

Schenker A/S i Danmark Schenker A/S i Danmark Lars Sandholdt Head of Intermodal and RLF 14. maj 2014 2 Hvem er vi? 3 Hvem er vi? Source: Deutsche Bahn DB Mobility Logistics Daten& Fakten 4 DB s organizational structure consists

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 5 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 25 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Spredningsmodeller land/by - oversvømmelser. Brugen af højdedata i BRS og DMU 4. Oktober Dan Kampmann, Beredskabsstyrelsen Martin Hvidberg, DMU

Spredningsmodeller land/by - oversvømmelser. Brugen af højdedata i BRS og DMU 4. Oktober Dan Kampmann, Beredskabsstyrelsen Martin Hvidberg, DMU Spredningsmodeller land/by - oversvømmelser Brugen af højdedata i BRS og DMU 4. Oktober 2006 Dan Kampmann, Beredskabsstyrelsen Martin Hvidberg, DMU Fra spredning over åbent land, der påvirkes af bjergkæder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW)

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW) EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW) BELIGGENHED Ejendommen får en central placering i Høje Taastrup med blot 450 meter til Høje Taastrup Station DK Høje Taastrup

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Præsentation Erfaring med at rejse kapital Lessons learned SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry When

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL)

KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL) KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag 99773 (NRL) BELIGGENHED DK Herskabelig ejendom på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Turesensgade.

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Rasmus Banke Banke Accessory Drives

Rasmus Banke Banke Accessory Drives Dakofa 2014 Rasmus Banke Banke Accessory Drives Agenda Lidt om Banke Accessory Drives Baggrund og produkter Meldgaard og Ringkøbing-Skjern kommune idriftsætter landets første Gas/El-hybrid Skraldebiler

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger Vindpark Øster Børsting Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Loss&Uncertainty - Hovedresultat Main data for PARK PARK calculation

Læs mere

BUTIK, KAFFEBAR ELLER CAFE. Nørrebrogade 45A, 2200 København N Sag 163791R (HT)

BUTIK, KAFFEBAR ELLER CAFE. Nørrebrogade 45A, 2200 København N Sag 163791R (HT) BUTIK, KAFFEBAR ELLER CAFE Nørrebrogade 45A, 2200 København N Sag 163791R (HT) BELIGGENHED Ejendommen er beliggende på hjørnet af Nørrebrogade/Stengade i et af Københavns mest trendy områder med kaffebarer,

Læs mere

VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN?

VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN? VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN? STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR STP@ENG.AU.DK UNI VERSITET HVORFOR BYGGER VI HUSE? Hvorfor bygger vi huse? HVORFOR BYGGER VI HUSE? Indeklima who

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DE FORØGEDE KONCENTRATIONER AF NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD

UNDERSØGELSE AF DE FORØGEDE KONCENTRATIONER AF NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD UNDERSØGELSE AF DE FORØGEDE KONCENTRATIONER AF NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 111 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

Konsekvenser af BREFdokumentet. udfordringerne ved BAT-konklusionerne

Konsekvenser af BREFdokumentet. udfordringerne ved BAT-konklusionerne Konsekvenser af BREFdokumentet og udfordringerne ved BAT-konklusionerne Marianne Ripka og Birgitte Holm Christensen, Miljøstyrelsen Contribution of industry to pollutant emissions to air and water A report

Læs mere