Går sultne i seng Side 6-7

Transkript

1 HYRDEFOLK Går sultne i seng Side 6-7 N U M M E r 0 9 s e p t e m b e r SULT OG KLIMA Fattige betaler den højeste pris

2 synspunkt Nedtælling til København Da jeg for nylig var i Malawi, talte landmændene om, at de før i tiden altid såede deres majs den 1. oktober, hvor regnen kom. I dag ved ingen, hvornår man skal så. Regntiden er blevet uforudsigelig og kortere. I Danmark var 2007 et af de vådeste år i mands minde. I år har det været et af de tørreste, og det har ramt afgrøderne hårdt. Når vi hører om klimaforandringerne i Danmark handler det ofte om gletsjere og isbjørne. Men der, hvor klimaforandringerne rammer hårdest, er i verdens fattige lande, som stort set er uden skyld i den globale opvarmning. I Afrika oplever man kraftigere tørker og oversvømmelser. Prognoserne fortæller, at høstudbyttet i mange afrikanske lande om ti år vil falde Når vi hører om klimaforandringer i Danmark handler det ofte om gletsjere og isbjørne med 50 procent. Allerede i dag står millioner af mennesker i Etiopien på randen af en massiv sultkatastrofe på grund af svigtende høst. I Asien bliver Bangladesh ramt af stigende havvand, der skaber oversvømmelser. Og i Burma blev den hårdt prøvede befolkning ramt af en voldsom orkan med titusinder af døde og millioner af hjemløse til følge. Vi ved ikke, om klimaforandringerne forårsagede orkanen. Men alt tyder på, at de forværrede den. I verdens fattige lande er klimaproblemet derfor en realitet, der allerede i dag fører til tab af menneskeliv, fattigdom og sult. Og de barske konsekvenser vil få alvorlige følger for hele verden. Derfor skal vi tage klimaforandringerne dybt alvorligt og handle nu. Folkekirkens Nødhjælps internationale kirkelige netværk har haft fokus på klimaforandringerne i mange år og står stærkt rustet til at gøre en solid indsats, også i forbindelse med de globale klimaforhandlinger, der afholdes i København december Countdown to Copenhagen hedder den internationale kampagne, Folkekirkens Nødhjælp er med i; Nedtælling til København det er ved at være allersidste udkald. Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp De globale klimaforandringer stiller Folkekirkens Nødhjælps arbejde over for nye udfordringer En varm fremtid tekst foto LINDA NORDAHL JAKOBSEN MIKE KOLLÖFFEL Konsekvenserne af den globale opvarmning på grund af udledning af drivhusgasser, CO 2, mærkes allerede rundt omkring i verden: Flere oversvømmelser, længere tørkeperioder og flere tilfælde af ekstremt klima som skybrud og orkaner. De 15 procent af verdens befolkning, der lever i de rige lande, er ansvarlige for næsten halvdelen af udledningen af drivhusgasserne, som skaber den globale opvarmning. Men klimaforandringerne rammer primært livsgrundlaget for millioner af fattige verden over, der lever og overlever på små landbrug, og som i forvejen har knap adgang til ressourcer. I lande som for eksempel Etiopien, Cambodja og Honduras mærkes de direkte og indirekte konsekvenser af klimaforandringerne: I Etiopien bliver den dyrebare regntid mere og mere uforudsigelig, og den korte 2 nød

3 TEMA / SULT OG KLIMA vinterregn er helt udeblevet mange steder i år. I Cambodja må de fattige bruge energi og ressourcer på at ruste sig mod tilbagevendende tørker og oversvømmelser. I Honduras er basismadvaren tortilla, der laves på majs, blevet mange gange dyrere, blandt andet fordi de rige lande nu efterspørger majs til brug som biobrændsel og derved presser priserne på majs i vejret. Hjælp til omstilling Klimakrisen er med til at skubbe på den globale fødevarekrise og presser de fattigste til at tilpasse sig en stadig mere sårbar situation. Samtidig stiller den nye udfordringer for det langsigtede arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom. Vi vurderer i de enkelte lande, hvordan klimaforandringerne påvirker fødevaresituationen, og hvordan man kan tilpasse landbruget ved at finde nye og i nogle tilfælde gamle afgrøder og forbedre håndtering af vand, fortæller Folkekirkens Nødhjælps fødevaresikkerhedsekspert Mette Lund Sørensen. Det er også vigtigt at støtte de fattigste i at organisere sig for at finde fælles løsninger og få indflydelse på politiske beslutninger lokalt og nationalt. Det kan både hjælpe dem til at få adgang til ressourcer og til at få støtte fra deres egen regering i forhold til at forebygge sult og fremtidige katastrofer, siger Mette Lund Sørensen. Når der er tørke i det sydlige Afrika, overlever mange familier på vilde bær og frugter K l i m a t o p m ø d e t Regeringsledere, ministre og embedsmænd fra 189 lande deltager i FNs 15. klimatopmøde i 2009 i København. Kampagnen Nedtælling til København arbejder for at sikre, at også de fattigste lande høres og får udbytte af en ny global klimaaftale nød 3

4 Kilde: FNs Klimapanel, IPCC foto: MIKE KOLLÖFFEL De fattige betaler prisen Klimaet kokser Klimaændringer fører til sult Den globale opvarmning betyder blandt andet et tilbageslag for landbruget mange steder på kloden. Især de fattige lande, hvor der ikke er ressourcer til at beskytte jordbruget, oplever i stigende grad mangel på mad med sult som følge. Inden 2050 regner man med, at 30 millioner mennesker rammes af sult på grund af klimaforandringerne. Klimaflygtninge Flere tørker og oversvømmelser betyder, at mange områder på Jorden bliver sværere at bebo. Det forventes, at der inden 2050 vil være cirka 150 millioner klimaflygtninge, først og fremmest fra verdens fattigste lande. I dag er cirka 25 millioner mennesker blevet drevet væk fra deres hjemegne som følge af blandt andet oversvømmelser og tørke. Flere oversvømmelser Mønsteret for nedbør ændrer sig, og der kommer flere perioder med voldsom regn. Det øger risikoen for oversvømmelser. Det forventes, at vandstanden i havene vil stige med cm i dette århundrede. Det kan medføre, at op mod en femtedel af landoverfladen i Bangladesh kommer til at ligge under vand.

5 TEMA / XXX SULT xxxxxxxxx OG KLIMA Tørke og vandmangel Den globale opvarmning medfører større risiko for tørke. Det betyder tab af afgrøder, som især rammer den fattige del af verdens befolkning, især i dele af Afrika, hvor flere års tørke har skabt sultkatastrofe. Millioner af mennesker i Asien og Latinamerika er afhængige af vand fra floder, som kommer fra sne og gletsjere i bjergene. Efterhånden som sneen og gletsjerne smelter, vil vandet forsvinde. Udviklingslande skal være med tekst MATTIAS SÖDERBERG I december 2009 samles verdens lande i København for at vedtage en global klimaaftale. Aftalen i sig selv er kun et papir, men indholdet vil få betydning for os alle. Klimaforandringerne er et faktum, og selvom de stadigvæk ikke er så tydelige i vores del af verden, kæmper fattige i Afrika, Asien og Latinamerika allerede med konsekvenserne. For u-landene handler forhandlingerne i København om to ting. For det første muligheden for at få hjælp fra de rige lande til at tilpasse sig klimaforandringerne. Det kan for eksempel være at opføre diger, der kan beskytte mod oversvømmelser, eller kanaler som kan bringe vand til tørre områder. For det andet mulighederne for fremtidig udvikling. Økonomisk vækst er knyttet til industrialisering, og med en ny klimaaftale kommer der begrænsninger for udledning af CO 2, hvilket i praksis også risikerer at begrænse u- landenes mulighed for udvikling. Klimatopmødet i København i december 2009 bliver kulminationen på en lang proces, som begyndte på FNs Miljø- og Udviklingskonference i Rio i Og forhandlingerne er allerede i fuld gang frem til København-topmødet, hvor de sidste store beslutninger skal tages. Hvis en ny global aftale skal blive til virkelighed, skal den største del af aftalen være forhandlet på plads inden december Folkekirkens Nødhjælp deltager aktivt i den internationale kampagne Nedtælling til København og støtter en række af vores samarbejdspartnere i deres arbejde med nationalt og internationalt at påvirke forhandlingerne om en ny global klimaaftale nød 5

6 Traditionelle hyrdefolk bliver hårdt ramt af klimaændringerne. De har brug for vand og store grønne græsgange til deres dyr, men det er blevet en mangelvare i det sydlige Etiopien Hyrdefolk under pres tekst og foto MALENE HAAKANSSON Hagaya Guduros familie mistede alle deres dyr under den sidste tørke For ti år siden var der bedre græsgange til vores dyr. Der var godt med regn, og vi havde også nok græs til at lave foder. I dag er situationen meget alvorlig. Der er hverken nok vand eller græs, siger Jaru Saba, som er lokal leder i landsbyen Chame Kura i det sydlige Etiopien. Jaru Saba tilhører hyrdefolket Guji Oromos, som er hårdt presset af klimaændringerne, fordi deres traditionelle levestil er totalt afhængig af klimaet. Ustabil regn, for meget regn og for lidt regn har skabt tørke og sult for hyrdefolket samt konflikter med naboklanerne om de knappe ressourcer. Går sultne i seng Mange familier i den lille landsby har prøvet at miste alle deres dyr på grund af tørke og sygdom. Hagaya Guduro mistede 10 køer og syv geder sidste gang, der var tørke. Dyrene blev syge, og der var for langt til en dyrlæge, fortæller hun med en spinkel stemme. Et hurtigt blik rundt i hendes tomme hytte vidner om, at familien har mistet alt. Vores liv var godt, da vi havde dyr. Vi kunne avle og sælge dem, så vi havde råd til at købe forskelligt mad, erindrer Hagaya Guduro. Fra at have mad på bordet hver dag, må Hagaya og hendes familie vænne sig til at gå sultne i seng. 6 nød

7 TEMA / SULT OG KLIMA Sultkatastrofe på vej i Afrika Dyre fødevarer, klimaforandringer og politisk kaos er årsag til, at flere millioner mennesker har brug for akut nødhjælp i Etiopien og Zimbabwe tekst ANETTE KRARUP Få kilometer fra landsbyen bor en rivaliserende klan, som også er hyrdefolk og mangler vand og grønne græsgange til deres dyr. Tilbagevendende tørke har optrappet konflikten mellem de to klaner med død og fordrevne familier som konsekvens. Konflikten er etnisk. Og når der er mangel på græsgange og vand, vandrer den gruppe mennesker, som er berørt af tørken, til et bedre sted. Men de folk, som bor i det gode område, vil måske ikke have, at en ny gruppe mennesker slår sig ned. Og så opstår der kampe, fortæller Jaru Saba. Hjælp til at klare sig selv Folkekirkens Nødhjælp arbejder specifikt med at opbygge hyrdefolkenes evne til at kunne modstå tørkeperioder og husdyrsygdomme i det tørkeramte Dugda Dawa district i Oromiya regionen. Med penge fra EU s katastrofekontor, ECHO, bliver lokale dyrlæger uddannet, vandingssteder til dyrene bliver etableret og forbedret, hyrdefolk får adgang til medicin og de familier, som har mistet alt, får geder, som kan sætte skub i økonomien. Vi hjælper dem med at genoprette deres kvægbestand og bygger familiernes modstandskraft op, så de kan overleve i tørkeperioder, siger Eyasu Mekonnen, som er Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Etiopien. Derudover samarbejder de lokale hyrdefolk med myndighederne om at forbedre en hurtig indsats over for en kommende tørke ved at samarbejde om advarselssignaler. Vores viden blev ikke værdsat. Men efter at vi har haft fælles møder og fået undervisning sammen med de lokale myndigheder, fandt vi ud af, at vi har fælles erfaringer. Nu kan vi diskutere og udveksle vores viden, så vi fremover kan reagere sammen, når vi kan se, at en alvorlig tørke er på vej, siger Boko Ganale, som er leder i landsbyen. Besøg landsbyen Chame Kura på: På Afrikas Horn og sydligere på det afrikanske kontinent melder Folkekirkens Nødhjælps partnere om flere underernærede børn og folk, der sælger alt hvad de ejer for at få råd til mad. I Etiopien er prisen på mad siden nytår steget med 70 procent, hvilket har gjort livet endnu sværere for de otte millioner etiopiere, der i forvejen lever på sultegrænsen. Samtidig har regnen svigtet, og det betyder at 4,6 millioner flere etiopiere har brug for nødhjælp. De er bønder og derfor fuldstændig afhængige af regelmæssig regn to gange om året. I århundreder er den faldet, som den skulle, men i de seneste år har den svigtet, forklarer Lars Jørgensen, Folkekirkens Nødhjælps koordinator for Afrikas Horn. Udover at uddele nødhjælp i Etiopien arbejder Folkekirkens Nødhjælp også med programmer, der skal forebygge sult. Fordrevne får hjælp Zimbabwe har også været udsat for både tørke og oversvømmelser. Og den politiske situation er med til at forværre situationen. Landet kan ikke brødføde sig selv, og det overståede valg, hvor Mugabe fastholdt sin post som præsident, har gjort det endnu vanskeligere for NGOer at hjælpe de nødlidende. Det er dog lykkedes Folkekirkens Nødhjælp at hjælpe nogle af de fordrevne i landet, som har fået husly, tæpper og mad. Giv et bidrag på nød 7

8 TEMA / SULT OG KLIMA Med lokale majsreserver er landsbybeoerne ikke afhængige af at købe den dyre majs på markedet Det gør Folkekirkens Nødhjælp Størsteparten af landbefolkningen i Honduras er afhængig af at kunne dyrke basisfødevarer som majs og bønner på små landbrug. Folkekirkens Nødhjælp støtter lokal udvikling af bæredygtige landbrug samt mikrokreditter og aktiviteter, der giver en indkomst, som for eksempel køkkenog urtehaver, så de fattigste kan forbedre både deres ernærings- og indkomstmuligheder. 8 nød

9 Mad i benzintanken skyld i prisstigninger Stigende fødevarepriser går hårdt ud over Honduras fattigste, der ikke ikke har råd til at købe mad nok. Øget produktion af biobrændsel i USA er en af hovedårsagerne tekst ANNE LUND PETERSEN foto MIKE KOLLÖFFEL Vi har ikke længere råd til at købe nok majs og bønner, fordi priserne er steget. Vi spiser mindre end før, og vores børn lider, fordi vi ikke har råd til at give dem mad nok, fortæller Adrianna Esperanza Velascas fra landsbyen Barbasco i det vestlige Honduras. Hendes mand ejer et lille stykke jord, men som de fleste andre fattige i Honduras kan han ikke producere nok mad til at mætte familien på seks. Derfor må de supplere med mad, som de køber på markedet. Men siden slutningen af 2007 er priserne på majs, bønner og andre basisfødevarer steget med op til 100 procent. To tredjedele af befolkningen i Honduras lever i fattigdom, og for dem er situationen kritisk, fordi de ikke længere har råd til at købe mad nok. USAs biobrændsel hovedårsag Ifølge FNs Organisation for Landbrug og Fødevarer (FAO), er hovedårsagen til de stigende priser i Honduras, at en større og større mængde basale fødevarer som for eksempel majs bliver omdannet til biobrændsel. Det påvirker priserne på mad i Honduras, som ikke producerer majs og andre fødevarer nok til eget forbrug. Honduras er derfor afhængig af at importere blandt andet majs hovedsageligt fra USA. Men fordi en stor del af den amerikanske majsproduktion omdannes til biobrændsel og ender i benzintanken, er markedsprisen på amerikansk majs steget voldsomt. Der er i dag over 100 fabrikker, der omdanner fødevarer til biobrændsel i USA, og næsten lige så mange er under opførelse. Præsident Bush underskrev i 2007 en lov, der medfører, at der frem mod 2022 skal produceres 134 milliarder liter biobrændsel i USA. De fattige spiser mindre Dét, der sker i øjeblikket, er, at de fattige familier reducerer deres daglige måltider, fordi de simpelthen ikke har råd til at købe de basale fødevarer længere, siger Francisco Machado. Han er leder af Sammenslutningen af Organisationer, ASONOG, en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Honduras. En af konsekvenserne af de høje priser på fødevarer er, at antallet af fejl- og underernærede børn for øjeblikket stiger. Honduras er i forvejen blandt de lande i Latinamerika, der har flest fejlernærede børn. Og Francisco Machado forudser, at situationen vil forværres. Sidste års høst er ved at slippe op, og næste høst er først i oktober og november. Derfor vil vi komme til at se en forværring af situationen, fordi prisen på majs vil stige yderligere på grund af den øgede efterspørgsel, siger han. Hvad er biobrændsel? Nogle landsbyer har med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere oprettet lokale majsreserver for at undgå at være afhængige af at købe majs på markedet. Men for meget regn sidste år ødelagde op mod en tredjedel af høsten. Majsreserver slipper op Vores majsreserver er ved at slippe op, og priserne på markedet er skyhøje, fortæller Benigno Lopez, en bonde fra bjerglandsbyen Portilla i det vestlige Honduras. Familien kan stadig spise majstortillas og bønner to gange om dagen, men Benigno Lopez frygter de kommende måneder. Bøndernes eneste mulighed for at skaffe penge og dermed mad, indtil de igen kan høste, er at arbejde som daglejere i marken hos større bønder, hvor de kan tjene omkring ti kroner om dagen. Men det er en løn, der ikke rækker langt, når prisen for en sæk bønner med 50 kilo nu ligger på omkring 350 kroner, og en sæk majs koster kroner. Biobrændsel er brændsel af biologisk materiale, altså ikke kul, olie og naturgas, og kan opdeles i følgende typer: Afgrøder, der også anvendes til fødevarer og foder (majs, korn, sukkerroer, sukkerrør m.m.) Overskudsprodukter og affald fra landbrug, industri og husholdninger (f.eks. halm, gylle, fedt, træflis og papir) Energiafgrøder dvs. afgrøder som dyrkes specielt til energiproduktion (f.eks. pil, elefantgræs, energikorn mv.) Kilde: Miljøstyrelsen nød 9

10 TEMA / SULT OG KLIMA foto: folkekirkens nødhjælp Erfaringer fra oversvømmelser Det bæredygtige landbrug i Zambia, som man har satset på for at klare tørkeperioder, skal nu også tage højde for mulige oversvømmelser tekst UFFE GJERDING Kvinderne i Hamapali i Zambias sydlige provins sidder på den bare, afsvedne mark og drøfter situationen nu mange måneder efter de værste oversvømmelser i mands minde under regntiden fra december til marts i år. I et par måneder stod alt i de lavere liggende egne under vand. Majsen druknede. De lerklinede hytter smuldrede bogstavelig talt over hovederne på folk. Mange måtte flytte ind i telte. Maden var også gået til grunde, og priserne steg voldsomt på de lokale markeder. Det zambiske Kirkeråd indkøbte og fordelte grundlæggende fornødenheder som majsmel, bønner og tørrede fisk til de mest udsatte familier. I dag er alt tørt, og rundt omkring ligger den smule majs, der overlevede, til tørring. Det står allerede klart, at høsten ikke rækker til næste regntid. Kvinderne må finde alternative indtægtskilder. Mange af dem fremstiller trækul, hvilket bidrager til den tiltagende afskovning. Erfaringerne med de seneste oversvømmelser rejser nye udfordringer til et overlevelsesdygtigt landbrug. Der skal blandt andet sættes ind med forebyggende foranstaltninger, og frivillige medarbejdere i de lokale kirker skal nu trænes til også at håndtere oversvømmelser, hvis scenariet fra sidste regntid gentager sig. Opskriften på overlevelse tekst og foto LENNART SKOV HANSEN Shire-floden i det sydlige Malawi skaber hvert år død og ødelæggelse, når den i regntiden går over sine bredder. Sådan har det været de sidste ti år. Årsagen til oversvømmelserne er først og fremmest nedbrydning af naturen. Vi ved ikke, hvilken synd vi har begået, men det nytter ikke, at vi fortsætter med at jamre. Det konstaterer landsbyhøvdingen Tengani, efter at det lykkedes ham at få sine landsbybeboere til at slå sig ned på et højdedrag i sikker afstand fra Shire-floden. Samtidig støttes landsbybeboerne i at tilpasse deres landbrug ved floden til de ændrede vejrmønstre. Flere ældre landmænd fortæller, at regntiden er blevet usikker, og at de ikke længere ved, hvornår de skal så. Den usikre nedbør bidrager til at forværre fødevaresikkerheden for lokalbefolkningen 10 nød

11 Pedalpumperne bruges til at overrisle marker I området omkring Shire-floden i Malawi arbejder fattige landmænd med naturbeskyttelse og med at tilpasse deres landbrug til et ændret klima ved Shire-floden, der i forvejen lever i fattigdom, sult og med følgerne af aids-epidemien. Tilpasning og nytænkning Området omkring Shire-floden er på størrelse med Fyn, og det husede fra midten af 1980erne omkring en million flygtninge fra Mozambique. Der blev ryddet skov til hytter og brænde, og det gav floden frit løb til at oversvømme landsbyerne. I dag er flygtningene væk. Men lokalbefolkningen er steget til en million, samtidig med at det er blevet sværere at leve af landbruget. Opskriften på overlevelse for landsbybeboerne omkring Shire-floden er derfor at forsøge at tilpasse sig vejrets luner, at producere flere fødevarer og at lave naturbeskyttelse. Der plantes først og fremmest tusindvis af nyttige frugttræer, som beskytter mod jorderosion og oversvømmelse. Regnvand ledes ned fra bjergene via et system af kanaler til overrisling af marker, og fra Shire-floden pumpes vand op med pedalpumper til overrisling af marker. Der bygges dæmninger, som opstemmer grundvandet og får planter til at gro i tidligere tørre områder, og landmændene får træning i nye dyrkningsmetoder. Den støtte, som landmændene får i at organisere sig og tilpasse deres landbrug til de lokale forhold, betyder, at de fattige landsbybeboere i området omkring Shire-floden kan skaffe sig en høst mere om året. klima samarbejde Folkekirkens Nødhjælps partnere i seks lande i det sydlige Afrika har etableret et regionalt samarbejde omkring klimaforandringer via ACT, Kirkernes internationale Nødhjælp. Læs mere på under Malawi og Zambia nød 11

12 SENSOMMERSALG Pris: 95 kr. Miniature matrojskadukker fra Skt. Petersborg. Pris: 30 kr. Håndlavet notesbog fra Malawi (17x22cm.) Alverdens varer Pris: 45 kr. Mønstrede grydelapper fra Guatemala. Pris: 475 kr. Kniplingedug fra Sri Lanka (140x265cm.) Pris: 90 kr. Silketørklæde fra Bangladesh (80x 80cm.) Du kan finde flere varer på Varerne kan også købes i Folkekirkens Nødhjælps reception i Nørregade 15, 1165 København K. Åbningstid mandag til fredag fra kl nød

13 Pris: 40 kr. 12 små håndlavede bekymringsdukker fra Guatemala. Højde: 6cm. Pris: 100 kr. Ikon fra Skt. Petersborg (15x18cm.) Pris: 325 kr. Håndlavede silkesjal fra Etiopien (62x200cm.) Pris: 80 kr. Farverigt børneforklæde syet af kvinder i Zambia. Str.: 3-7 år. Pris: 40 kr. Gekko fra Cambodja (20x10cm.) BESTILLINGSKUPON Antal Varer Pris I alt Notesbog Børneforklæde Matrojskadukker Bekymringsdukker Silketørklæde, vælg farve: Blå/turkis P rød/orange/lilla P gul/beige P Grøn/olivengrøn P Ikon Kniplingedug Gekko, vælg farve: Blå, lilla, rosa, rød, orange Silkesjal, vælg farve: Mørkeblå P grøn/blå P lyslilla P gammelrosa P Grydelapper Der påregnes et mindre gebyr for forsendelse Udfyld venligst kuponen og Navn send den i en lukket kuvert til Adresse Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade Postnr./by 15, 1165 København K. Telefon Send venligst ikke checks eller penge. Faktura bliver fremsendt.

14 rundt om FOTO PIERRE JACCARD Børn sælger tegninger 26 børnehavebørn fra Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave i Århus har solgt tegninger til deres forældre for kroner. Pengene har børnene givet til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Børnehavebørnene var i sommer på besøg på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Århus, hvor de blandt andet hørte om, hvordan børn har det i Afrika. Kunst støtter Burma Kunstmaler Jens Overgaard Bjerre har i samarbejde med auktionshuset Lauritz.com solgt et af sine malerier til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Burma efter de store ødelæggelser fra cyklonen Nargis i maj. Maleriet blev solgt for kroner. Teknik, patent og klima Der er brug for nytænkende teknologi, når u-lande skal tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Men moderne teknologi er ofte beskyttet af patenter. Folkekirkens Nødhjælp vil derfor tage patentlov og klima op til diskussion i løbet af efteråret Følg med på kroner til børn i Honduras 7. klasserne på Skovgårdsskolen i Ordrup har lavet en avis, hvortil de har solgt en masse annoncer. Det er der kommet en flot avis og et overskud på kroner ud af. Pengene har de valgt at donere til hiv/aids-smittede børn på børnehjemmet Casa Corazón i Honduras, som Folkekirkens Nødhjælp støtter. Sejr for de hjemløse i Rusland Et netværk af russiske NGOer, som arbejder for at forbedre de hjemløses forhold, har efter et langt sejt træk haft held til at ændre et lovforslag om hjemløse. I forslaget var der lagt op til at forbyde eksistensen af hjemløse. Det gav blandt andet myndighederne lov til at fjerne hjemløse fra gaden, fængsle dem og bestemme deres videre skæbne herunder tvangsbehandling og arbejdsterapi. Vi måtte handle hurtigt, og derfor skrev vi en appel til regeringen og Ministeriet for Sundhed og Social Udvikling. Der var nu eller aldrig, hvis vi skulle komme med indsigelser til forslaget, forklarer Elena Rinn, der Folkekirkens Nødhjælp til eksamen Folkekirkens Nødhjælp har været til eksamen og har bestået og fået papir på at være en ansvarlig organisation, der lever op til internationale standarder. Humanitarian Accountability Project (HAP) står der på certifikatet, som Folkekirkens Nødhjælp har modtaget som den første organisation i det internationale kirkelige netværk. Organisationen HAP International certificerer internationale nødhjælpsorganisationer ud fra, hvor gode systemer de har, og hvor gode de er til at sikre, at fattige menneskers stemme bliver hørt i organisationen. har været koordinator for netværket. Samtidig gik netværket i dialog med forskellige andre institutioner, herunder den russiske ortodokse kirke, som i dag har stor indflydelse på politik. Netværket foreslog blandt andet, at de hjemløse skulle have adgang til de samme ydelser, som alle andre. Desuden lagde de vægt på, at al rehabilitering og behandling af hjemløse skal være frivillig og tage udgangspunkt i en individuel handlingsplan. Til sidst lykkedes det at få politikerne på andre tanker, og et nyt lovforslag forventes fremsat til efteråret. Redaktion Marianne Lemvig (ansv.) mle@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede den 10. juli Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret tilsendt materiale. Adresseændringer mail@dca.dk. eller telefon: Forside Majsmark i Etiopien. FOTO ANNA KÅRI. september oplag Layout Mikkel Henssel. Repro Highlight. Tryk KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens Nødhjælp er en del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Adresse Nørregade 15, 1165 København K. Telefon FAX mail@dca.dk. GIRO Giro gavebrev Hjemmeside www. noedhjaelp.dk. Formand Kirsten Lund Larsen. Generalsekretær Henrik Stubkjær. Tegn et gavebrev og spar penge. Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de 14 nød

15 tak for din gave d e n n e t a l o n e r g y l d i g k v i t t e r i n g o v e r f o r s k at t e v æ s e n e t Klima på dagsordenen Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartnere fra Indien, Malawi og Uganda deltager i klimaforhandlingerne i Accra, Ghana, i slutningen af august. Forhandlingerne er et skridt på vejen mod klimatopmødet i København i Læs mere på Hjælp til selvhjælp I det østlige DR Congo i Katanga-provinsen har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet 64 landsbyer på fode igen, efter at befolkningen i en årrække har levet som interne fordrevne. Folkekirkens Nødhjælp har blandt andet givet landsbybeboerne mad, såsæd og undervisning i nye dyrkningsmetoder. Nu er der grøntsager på tallerkenen, såsæd opbevaret til næste sæson og etablerede landsbyorganisationer, der fungerer som resurser til den fremtidige arbejdsindsats. Tegn et gavebrev og spar penge Hvis du tegner et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp, er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender den kommende tids indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag. For indbetalinger over kroner kan du for eksempel fradrage op til 15 procent af din samlede indkomst pr. år. Gavebrevet tegnes med et fast årligt beløb og løber i en tiårig periode. Kombinerer du gavebrevet med Betalingsservice, vil alle indbetalinger fremover foregå automatisk via dit pengeinstitut. Ja, jeg vil gerne have yderligere information om tegning af et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp. Navn: Adresse: Postnummer og by: Sendes i en lukket frankeret kuvert til Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 13, 1165 København K kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. Gaver Hør om fradragsregler. Ring eller send en mail. BRUGTE FRIMÆRKER Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense N, eller Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik, Slotsgade 9, 6300 Gråsten og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Her finder du FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP / Nørregade 15, 1165 København K / Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C / Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C / Østerågade 4 3.tv, 9000 Ålborg. GENBRUG Rikke Hovgaard Lorentzen, rhr@dca.dk, fisk: Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, , fisk@dca.dk LANDSKONSULEN- TER: Sjælland: Nikoline Agger, , nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, , sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, , ghh@dca.dk. Fyn og Sjælland: Miriam Munksgaard, , mmu@dca.dk nød 15

16 Overførsel fra kontonummer 8 7 Sorteret Magasinpost Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler Modtager PP Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Afsender Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Tlf KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Tlf Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S (08.08) DB Afrives inden Indbetaling Returneres ved vedvarende adresseændring foto RADU SIGHETI Koks i klimaet De fattigste betaler prisen, når tørke, ustabil regn og vejrlig ødelægger deres afgrøder og livsvilkår. Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at ruste dem mod klimaforandringerne