Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C aarhus@glhus.dk

2 Udstillinger og arrangementer Torsdag d. 7. april kl : Det Grønlandske Hus viser filmen Qivitoq/Fjeldgængeren fra 1956 med Poul Reichardt og Astrid Villaume. Billetpris kr. 25,-. Der sælges 40 billetter. Torsdag d. 28. april kl.19.00: Instruktør Ivalo Frank viser sin film ECHOES. ECHOES er instruktørens søgen efter fortidens spor i det oderne Østgrønland, og et meget personligt portræt af Anna Kuitse Thastum, som efter at have boet i USA i mange år vender tilbage til Kulusuk. Filmen varer 25 minutter, og der lægges op til debat efter visningen. Billetpris kr. 25,-. Der sælges 40 billetter. Torsdag d. 5. maj kl : Informationsaften om ferierejser til Grønland. Vi giver gode råd om hvad man skal tage med på rejsen, fortæller om de forskellige destinationer, viser flotte billeder og meget mere. Billetpris kr. 25,-. Der sælges 40 billetter. 30. maj 26. juni: Hanne Søndergaard udstiller malerier i Det Grønlandske Hus i perioden 30. maj juni Se mere om Hanne Søndergaard på

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Færdige med uddannelse Karen Kiær Jakobsen har pr. 31. januar 2011 afsluttet uddannelsen til cand.jur. ved Aarhus Universitet. Karen er nu ansat i Grønlands Selvstyre i Departementet for Sociale Anliggender. Helle Wille har pr. 1. februar 2011 gennemført uddannelsen til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Aarhus. Uddannelsen er en overbygning til markedsføringsøkonomuddannelsen, som Helle afsluttede i juni Kristine Søren har afsluttet uddannelsen til tandplejer ved Aarhus Tandlægeskole, SKT.

4 Hjælp til selvangivelsen Selvstyrets skatteekspert, Ole Hellmann, er klar til at hjælpe studerende med selvangivelsen torsdag d. 14. april. Ring og bestil en tid hos vejlederne på tlf Medbring alle relevante papirer, f.eks. lønsedler. Vi mangler tutorer Vi har brug for tutorer i forbindelse med vores intro-kursus i august formentlig d. 21. og 22. Tutorernes opgaver består i at være med hele tiden, hjælpe med praktiske ting, deltage aktivt med et lille oplæg om f.eks. Arhus tilbud til studerende, livet på Aarhus Universitet, sport for studerende osv. Tutorjobbet er lønnet. Tilskud til tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån Det er muligt at søge om tilskud til tilbagebetaling af studielån optaget hos Grønlands Selvstyre, når man har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. For at få tilskud, skal man normalt være bosat i Grønland. Det er en betingelse, at man er i gang med at tilbagebetale sit lån. Lovgrundlaget er Landstingslov nr. 24 af 3. november 1994 om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld. Du kan finde loven på under 1994 Love nr. 24. Hvis du har spørgsmål eller vil have mere at vide, skal du maile til usf@nanoq.gl.

5 Grønlandsk lærer søges Nørrevangsskolen i Randers søger en lærer, som kan støtte 5 grønlandske børn der lige er flyttet til Danmark. Børnene starter i almindelige danske klasser, og skal integreres der. Stillingen er på fuld tid med start så hurtig som muligt, og den løber frem til sommerferie Kontakt viceskoleleder Martin Hyldgaard Larsen på tlf Kontaktfamilier søges Der er grønlandske familier som ind i mellem spørger os, om vi har kendskab til mulige kontaktfamilier til deres barn, der skal på efterskole i Region Midtjylland. Vi efterlyser derfor interesserede, der kunne tænke sig at være kontaktfamilie, som efterskoleeleven kan bo hos i nogen weekender samt længerevarende ferier, hvor skolen er lukket. Yderligere oplysninger kan fås hos Bolethe H. Rasmussen, tlf TUSA Sangkonkurrencen TUSA afholdes lørdag d. 7. maj fra kl i DGI-Huset i Vejle. Entre: Voksne kr. 125,-. Børn 7-12 år kr. 25,-. Copy Paste spiller til festen om aftenen Foreningen Kajak arrangerer bustransport se side 11.

6 Kulturhjørnet Kalaallit Nunaata imartaani puisit Sæler i grønlandske farvande I tidligere numre af Qivi har vi skrevet om betydningsfulde dyr i Grønland; vinterhvaler, hvalrosser og lomvier. Nu er vi kommet til det vigtigste dyr af dem alle, sæler! Helt op til moderne tid har sælerne været selve grundlaget for, at mennesker kan overleve i Grønland. Sælens kød, indvolde og blod har givet det meste af maden, spækket gav lys og varme i husene og er blevet brugt til at gøre tørre skind vandtætte, få sår til at hele og meget andet, kvinder brugte pelsen til at sy varmt tøj, teltskind og betræk til umiaq og kajak. Nu lever vi i en anden tid, hvor fiskeriet er vigtigst, men faktisk er der aldrig blevet fanget så mange sæler i Grønland som nu, omkring sæler om året. Beskyttelse af grønlandssælens og klapmydsens ynglepladser i Nordatlanten, og økologiske ændringer i Arktis har gavnet flere arter af sæler, så der er flere dyr end nogensinde. I virkeligheden er sælerne ikke kun en rigdom, men måske også en konkurrent til fiskerne. Der bliver derfor forsket intenst i bl.a. sælernes antal, vandringer og fødevalg, som en af brikkerne i det store puslespil, der hedder de arktiske haves økosystemer. Der regnes i dag med at være seks forskellige sælarter i Grønland, først for nylig er gråsælen blevet anerkendt som en sælart, der også hører til i Grønland. Natseq, ringsælen. Ringsælen er en ægte arktisk sæl, der lever i de isdækkede havområder hele vejen rundt om Nordpolen, men også i Østersøen, og i de ferske søer Ladoga og Saimen øst for og i det nordlige Finland.

7 Ringsælen er meget knyttet til den faste is, hvor den føder sine unger i huler under sneen, og hvor den tilbringer det meste af maj og juni måned på isen, mens den fælder. Langt de fleste ringsæler i Grønland findes derfor i nordvest- og nordøstgrønland, og i pakisen i Baffinbugt og storisen langs Østkysten. Ringsælen kan bide og kradse åndehuller i fast vinteris, så den kan overleve i fjorde og langs kyster, hvor havet er fuldstændig dækket af is om vinteren. Men den tykke, flerårige is i selve polarhavet kan ringsælen ikke klare, så der er kun få ringsæler længst mod nord. Ringsælen er den mindste af de grønlandske sæler, vejer kg og bliver 110 til 160 cm lang. Verdens samlede bestand anslås til ca. 6-7 millioner dyr. Ussuk, remmesælen. Remmesælen er ligesom ringsælen en højarktisk sæl, der lever langs iskanten. Men den åbner ikke åndehuller og er derfor afhængig af drivis med adgang til åbent vand. Mange remmesæler lever ved de såkaldte polynier, områder med åbent vand i ellers isdækkede have, fx ved Nordvandet mellem Avanersuaq og Ellesmere Island. Unge remmesæler trækker gerne i helt isfri områder og kan derfor mødes også om foråret på de store fiskebanker ud for Sydvestgrønland. Remmesælen er en stor sæl, der kan veje op til 400 kg og blive omkring 2,5 m. lang. Det danske navn hentyder til, at skindet er særlig velegnet til at udskære som liner til hundepiske og reb til alle mulige formål. Derfor flås denne sæl ofte ved at skære skindet op i bælter, der derefter skæres ud i spiral til en lang, sammenhængende line. Remmesælen er en ikke ret almindelig sæl, verdensbestanden anslås til ca dyr i hele det arktiske område.

8 Qasigiaq, spættet sæl. Den spættede sæl er den eneste grønlandske sæl, der regelmæssigt går på land. Tidligere var det almindeligt at se spættede sæler fx på de store sandbanker i bunden af Kangerlussuaq, og en større flok spættede sæler er for nylig set 80 km oppe i elven Majoqqaq ved Maniitsoq. Spættet sæl er knap nok en arktisk sæl, langt de fleste dyr lever langs kysten i tempererede områder, fx i den vestlige Østersø og i Nordsøen, i Stillehavet helt ned til Californien. I Grønland er den spættede sæl meget sjælden. Selv om den er fredet hele sommeren, bliver den jaget og forstyrret så meget, at antallet af disse sæler højst er et par tusinde omkring Grønland. Den spættede sæls skind anses for det smukkeste sælskind og bruges traditionelt til kvindedragtens bukser. Aataaq, grønlandssæl. Grønlandssælen er nordatlantisk sælart, der trækker over mægtige afstande. I det tidlige forår samles sælerne på tre store yngle- og fældepladser på drivisen ved New Foundland, mellem Nordøstgrønland og Svalbard, og inderst i det russiske Hvidehav. Senere på foråret trækker store flokke fra New Foundland pladsen op i Baffinbugten langs Grønlands Vestkyst, og de østlige grønlandssæler trækker ned langs Østgrønland med Storisen. I slutningen af året vender sælerne så tilbage til ynglepladserne.

9 Grønlandssælen er uhyre talrig. Man regner med, at der alene på de canadiske felter er 7-8 millioner dyr, og yderligere 2 millioner dyr på de nordøstatlantiske felter. Vi har ofte set kæmpestore flokke af grønlandssæler, der på efterårstrækket pisker vandet op i fjordmundinger. Sådan en flok sæler kaldes amisut. Grønlandssælen er en mellemstor sæl, der bliver omkring 170 cm lang og vejer op til 200 kg. Det er masser af kød, spæk og et flot skind! Men disse millioner af sæler spiser jo også af havets ressourcer og det er sandsynligt, at torsk og grønlandssæler er i konkurrence om den samme føde, nemlig rejer og andre krebsdyr og især ammassatter. Natsersuaq, klapmyds. Klapmydsen er ligesom grønlandssælen en nordatlantisk sælart, der også har sine faste ynglepladser på drivisen, især ved New Foundland, men også et mindre felt i Davisstrædet mellem Nuuk og Hudson Strædet og et felt ud for Nordøstgrønland. Klapmydsen er en uhyggeligt stor sæl. Hannen kan blive op til 2,70 m. lang og veje op til 450 kg eller mere. Vi var en gang med til at fange en rigtig stor han i Amerloq fjorden ved Sisimiut, og selv om vi var mange, kunne vi knap trække sælen op på isen, selv skindet med spæk måtte vi være seks mand for at bære. Klapmydsen er ikke så talrig som grønlandssælen, men med et antal på anslået i hele Nordatlanten er det en sæl, der uden tvivl har betydning for bestanden af torsk, hellefisk og rødfisk.

10 Siggutooq, gråsæl. Gråsælen er en sælart, der er velkendt fra de danske farvande, kysterne omkring Storbritannien, Island og Newfoundland men først i 2009 er den med sikkerhed blevet set ved Sydøstgrønland. Men den kan have levet ved Kap Farvel i mange år, uden at være kendt. Missionæren og zoologen Otho Fabricius, der beskrev Grønlands dyr tilbage i 1770 erne, skriver om en sæl, der kaldes siggutooq (den langsnudede). Fabricius så aldrig selv et eksemplar, men navnet tyder på, at det netop er gråsælen med det lange spidse hoved, han hentyder til. Alternativt kan strejfende gråsæler fra Island eller New Foundland i perioder have opholdt sig ved det sydligste Grønland. Vi ved endnu ikke, om gråsælen yngler i Grønland. Baggrunden for denne artikel er en fremragende lille bog med titlen Grønlands sæler, skrevet af forskeren Aqqalu Rosing-Asvid og udgivet af Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffiki slutningen af Instituttet udgiver med jævne mellemrum forskningsartikler og mere alment tilgængelige bøger, i samarbejde med Ilinniusiorfik, undervisningsmiddelforlaget. Tjek hvad der kommer af nyt om fugle, fisk og pattedyr i Grønland på Naturinstituttets hjemmeside SK

11 Fra foreningerne Kajak, Aarhus Fredag d. 1. april Spisning. Lammekølle med flødekartofler Tirsdag d. 3. maj Spisning. Ørreder Lørdag d. 7. maj TUSA i Vejle. Kajak arrangerer buskørsel med afgang fra Det Grønlandske Hus kl Pris: kr. 125,-. Fredag d. 3. juni Spisning. Grill Tirsdag d. 21. juni Grønlands nationaldag. Kajak holder grillfest fra kl Du kan tilmelde dig Kajaks arrangementer ved at ringe til Det Grønlandske Hus i Aarhus på tlf Klub 94, Aarhus Klubbens mødedage i foråret 2011: Onsdag d. 6., april, onsdag d. 27. april, onsdag d. 11. maj og onsdag d. 25. maj. Der findes mange andre grønlandske foreninger i Region Midtjylland find dem på vores hjemmeside

12 Den Gamle By Grønlændernes historie er også danmarkshistorie Allerede i vinterferien kunne besøgende i Den Gamle By opleve grønlandsk kultur på plakater, i aktiviteter med brugskunst og i fortællinger. Nu gentager museet temaet og giver samtidig alle grønlændere gratis entré. Vi vil gerne vise, at grønlændere også er en del af den danske historie. Og vi ved fra grønlandske besøgende i vinterferien, at vores tema og udstilling har betydet meget for følelsen af at høre til i Danmark, siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn. Grønlandsk studerende flytter ind i museumsbyen Museet vil med en ny bydel skabe et troværdigt billede af bykulturen i begyndelsen af 1970 erne, og her er også grønlændernes boligkultur en vigtig brik i den store historie. Indenfor fem år vil Den Gamle By indrette en grønlandsk lejlighed, som den kunne se ud i I den forbindelse leder museet efter personer, som har studeret i Danmark og boet i lejlighed i den periode. Tag bare studenterhybelen med Den Gamle By er især interesseret i fotos fra værelser eller lejligheder, som rettesnor for indretningen af boligen for en grønlandsk studerende. I 1970 erne var det ca. 30 procent af alle grønlændere, der tog deres uddannelse i Danmark. Og det er dem, som museet gerne vil i kontakt med. Både lørdag og søndag kan gæsterne møde forskningsmedarbejder Anne Cathrine Lorentzen i Plakatmuseet og høre om, hvordan hun griber projektet an. Gæsterne er meget velkomne til at bidrage med oplysninger - gerne i form af billeder. Det er klokken man kan møde Anne Cathrine Lorentzen i Plakatmuseet. På udstillingen kan man se plakater om natur, teater, film, kunst, politiske partier, sundhed, turisme og Brugsen. Fri entré for alle grønlændere lørdag og søndag 9. og 10. april Den Gamle By er åben Det koster 20 kroner at deltage i aktiviteterne for børn, hvor man kan prøve at skære tupilakker og sy perlesyning.