institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet IGN s Fælleshus på Frederiksberg Attraktiv ramme om forskning og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet IGN s Fælleshus på Frederiksberg Attraktiv ramme om forskning og uddannelse"

Transkript

1 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet IGN s Fælleshus på Frederiksberg Attraktiv ramme om forskning og uddannelse 1

2 2

3 Indhold Donationer 6 Leverandører 7 Bygningen 8 Udearealer 18 Kunst 22 Møbler 30 Kolofon 35 3

4 4

5 Forord Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling. Fagområderne er geografi, geologi, skov, natur, biomasse, landskabsarkitektur og planlægning. Instituttet er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. I 2011 blev bygningen præmieret af Frederiksberg Kommune som led i kommunens årlig præmiering af gode og smukke bygninger. Bedømmelseskomiteen fandt, at [det] er et overordentligt vellykket hus, et gedigent og forbilledligt stykke arkitektonisk håndværk både i helhed, detalje og landskabsbearbejdning. Vi bor blandt andet på Rolighedsvej 23 på Frederiksberg dels i en solid, fredet gulstensbygning, bygget som Kjøbenhavns Sygehjem i 1859 dels i en helt ny bygning fra 2010 med træ, glas og mursten som de centrale byggematerialer. Bygningen er tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter efter en arkitektkonkurrence i Schønherr A/S har udformet udearealerne i samspil med kunstner Marianne Grønnow. Samspillet mellem de to huse, udearealer, møbler og kunst skaber et forsknings- og undervisningsmiljø ud over det sædvanlige. Det nye hus og det attraktive miljø er alene blevet muligt takket være donationer på ca. 50 mio. kr. fra VILLUM FONDEN, som har betalt omkring en tredjedel af husets pris på ca. 150 mio. kr. En lang række virksomheder, organisationer o.l. har desuden bidraget med donationer til udearealer, møbler og kunst til fællesområderne se næste side. De donationer, vi tidligere har fået til Forskningscentret for Skov & Landskabs bygning i Hørsholm, er fulgt med til den nye adresse. Salget af bygningen har været med til at finansiere det nye hus på Rolighedsvej 23. Desuden er møbler og kunst flyttet med fra Hørsholm. Med dette hæfte vil vi gerne præsentere vores smukke og velfungerende rammer og deres betydning for det daglige arbejde og samtidig sige tak til vores donorer. Frederiksberg, august 2014 Niels Elers Koch Institutleder, professor 5

6 Donationer Indgangsområdet med møbler af Hans J. Wegner og keramikskulpturer af Ivan Weiss Til bygningen Bygningen er blevet mulig takket være en donation på 25 mio. kr. fra VILLUM FONDEN. Dertil kommer, at fonden har finansieret 40 pct. af vores tidligere bygning i Hørsholm, og at salgsindtægterne herfra har været med til at finansiere den nye bygning. I alt har VILLUM FONDEN betalt omkring en tredjedel af bygningens pris på i alt ca. 150 mio. kr. Til udearealer, møbler og kunst Hovedsponsorer Hedeselskabet, Ny Carlsbergfondet, Weimans Fond Diamant-sponsorer Carlsen-Langes Legatstiftelse, Emcon A/S, Jordbrugsakademikerne (JA), Lemming & Eriksson, Løvenholm Fonden, Margot og Thorvald Dreyers Fond, Rørbæk og Møller Arkitekter, Vallø Stift, Vemmetofte Kloster Guld-sponsorer 15. Juni Fonden, Bregentved Gods, Danish Forestry Extension A/S, De Danske Skovdyrkerforeninger, Elindco Byggefirma A/S, Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S, HedeDanmark A/S, ICS International Conference Service, Inge og Elers Koch, International Woodland Company A/S, Kinnarps A/S, LS-Trapper og Stål A/S, Nils Bernstein, Schønherr A/S, Scion-DTU A/S, Skåneskogens Utvecklings AB, Stiftelsen Sorø Akademi Sølv-sponsorer Akademiet for de Tekniske Videnskaber, BAT-Kartellet 3F, Birthe og Lars Møller Nielsen, Danske Juletræer, Dansk Træforening, Dralle A/S, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Haveselskabet, Jydsk Planteservice A/S, Kirkebjerg A/S, LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet, Tinghøj v. Anna Margrethe og Niels Kanstrup, Bronze-sponsorer Danida Fellowship Center, Dansk Skovforening, Frede riksberg Kommune, Gårdejer Bendt A. Sloth, Anlægsgartnerfirmaet Have og Landskab, Holstebro Kommune, Inga Caspersen, Mette og Hans Fog, VEU- Center Hovedstaden og Bornholm 6

7 Leverandører Bygherre Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Rådgivere Arkitekter: Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Landskabsarkitekter: Schønherr A/S Ingeniører: Lemming & Eriksson, Rådgivende Ingeniører Bruger-/lejerrådgivning: Emcon A/S Kunstnerisk udsmykning Marianne Grønnow (se også s ) Hovedentreprenør Anlægsgartnere: OK grøn anlæg A/S og HedeDanmark A/S Terræn, kloak, råhus: MT Højgaard A/S Murer: Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S Tømrer: Elindco Byggefirma A/S Smed: LS-Trapper og Stål A/S Gulv: LL Entreprise Maler: Pedersen og Andersen A/S Teknik: Kirkebjerg A/S CTS: Schneider Electric A/S Elevator: Thyssen Elevator A/S Laboratorieinventar: IC Inventar A/S Køkkeninventar: Svane Køkken Tekøkkeninventar: Elindco Byggefirma A/S Møbelinventar: po inventar as (se også s ) Øvrige: Nordisk Skoletavle Fabrik, Informationsteknik Scandinavia A/S, Jydsk Planteservice A/S Træ, glas, stål og mursten er centrale materialer i den nye bygning 7

8 Bygningen Af Bente Rørbæk Jørgensen, arkitekt, Rørbæk og Møller Arkitekter stål og mursten er aterialer i den nye 8

9 Processen Hos Rørbæk og Møller Arkitekter vakte det stor glæde, da vi i marts 2006 fik at vide, at arkitektkonkurrencen om et nyt hus til Skov & Landskab (nu IGN) var afsluttet med vores projekt som vinder. Som det er normalt, knyttede dommerbetænkningen en række bemærkninger til det vindende projekt, og i løbet af sensommeren blev konkurrenceforslaget bearbejdet og planløsninger korrigeret i dialog med såvel brugerrepræsentanter som bygherre. Omtrent et år senere blev Lemming & Eriksson tilknyttet som rådgivende ingeniører og siden Schønherr som landskabsarkitekter. Herefter indledtes projekteringen i et engageret samspil med husets fremtidige brugere, for at sikre at projektet i størst mulig udstrækning svarede til de krav, som Københavns Universitet stiller til et nybyggeri. Rolighedsvej 23 Det oprindelige hus på Rolighedsvej 23 er bygget som Kjøbenhavns Sygehjem i , lige efter den store koleraepidemi. Sygehjemmet skulle været et godt og passende hjem for personer fra især borger- og embedsstanden, som led af uhelbredelige eller langvarige sygdomme og ikke kunne blive på de almindelige hospitaler. Sygehjemmet blev opført efter tegninger af arkitekt H.C. Stilling i italiensk stil, som var datidens store trend. Facaden er stærkt inspireret af Palazzo di Montecitorio i Rom, bygget i 1650 som palads for en adelsmand. I 1922 flyttede sygehjemmet til Ordrup, og Landbohøjskolen (nu Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet) købte bygningen sammen med naboejendommen, den gamle lystgård Villa Rolighed. Bygningen er siden blevet brugt til undervisning og forskning inden for skovbrug, havebrug og landskabsarkitektur. Den blev fredet i I dag huser bygningen dele af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og dele af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Bygningen blev opført i fagentreprise fra primo 2009 til efteråret 2010 og er således produktet af et næsten fem år langt og tæt samarbejde mellem bygherre, brugere, rådgivere og udførende. Nyt og gammelt kobles Intentionen bag placeringen er at lægge nyt til gammelt. Ca kvadratmeter nybyggeri er føjet til den eksisterende Frederiksberg Campus. I samspil med den oprindelige fredede gule teglstensbygning 3-21 mod Rolighedsvej danner nybygningen de fysiske rammer Kobling af nyt og gammelt: Udsigt fra det nye hus mod den oprindelige bygning på Rolighedsvej 23 9

10 Nyrenoverede studenterfaciliteter i Forhuset for IGN. Den komplementerer det eksisterende anlæg og er med til at danne en ny helhed med et attraktivt og tidssvarende forsknings- og undervisningsmiljø. Den smukke trefløjede bygning 3-21 er oprindeligt opført i 1859 som Kjøbenhavns Sygehjem og huser en stor del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings aktiviteter. Bygningen kaldes Forhuset og har igennem mange år været hjemsted for uddannelser inden for skov og landskab. For at fastholde et samlet og levende undervisningsmiljø er der sideløbende med nybyggeriet udført ombygninger og istandsættelser i bygning 3-21, så Forhuset indgår kvalitativt og funktionelt på lige fod med nybyggeriet. Forhuset indeholder primært undervisnings- og studenterfaciliteter, mens der i nybyggeriet, kaldet Fælleshuset, er skabt ro om de forskningsmæssige og administrative aktiviteter. Fælleshuset er således disponeret med forskerfaciliteter i form af laboratorier, kontorer, mødelokaler og grupperum, samtidig med at fællesrum og et nyt større audi torium, kaldet Wilhjelm Auditoriet, til brug for hele Frederiksberg Campus, sammenkobler undervisning og forskning, nyt og gammelt. Byggeriets hovedidé Nybygningen for IGN er placeret i periferien af et større samlet haveanlæg med græsplæner og stauder. Omgivet af haven, mellem fire væksthuse og Forhuset, er Fælleshuset opført. Den eksisterende bygning afgrænser byggefeltet mod syd, og med sin imposante facade mod Rolig hedsvej markerer den stedet i forhold til byen. Den nye bygning er spændt ud mod nord i byggefeltet og fuldender og slutter den fjerde side i det gamle trefløjede anlæg. Fælleshuset er karakteriseret ved et højt smalt atrium (se side 8), skærmet på tre sider af forskerkontorernes placering i en rationel U-form, og mod syd af Æsken, hvor de mere centrale funktioner som møderum og auditorium er placeret i to hævede etager. Et stort oven lys, U ets murede flader og Æskens træbeklædning danner rammen om det centrale samlende fællesrum. Forhuset set fra Rolighedsvej 1 0

11 Fælleshuset danner en naturlig fjerde side i forhold til det oprindelige trefløjede bygningsanlæg. Mod nord U et med forskerkontorer og mod syd Æsken. Udearealerne blev ændret lidt inden etableringen se side U et Fælleshuset Æsken Forhuset 1 1

12 Haverummet mellem husene er i tæt kon takt med stueetagen i Fælleshuset Gangbroen binder Fælleshuset og Forhuset sammen i 1. sals højde Mellem Forhuset og Fælleshuset opstår et haverum, der står i tæt visuel kontakt med stueetagen og forløber videre op i det høje fællesrum, hvor slyngplanter trækker det grønne op mod himmellyset. Nybygningens indre grønne rum er en fortsættelse af haverummet og inkluderer det udvendige rum som en del af sammenkoblingen med Forhuset og hele Frederiksberg Campus. Forløbet udvisker forskellen mellem ude og inde, og den store grønne sammenhæng anskueliggøres. Haveanlægget mellem gammelt og nyt afspejler, at stedet danner rammen om undervisning i landskabsarkitektur, og på græsarealerne kan studerende og forskere mødes i fritid og studier og fortsætte den akademiske udveksling af viden. Læs mere om udearealerne på side IGN fremstår som et samlet hele, fra Rolighedsvej til drivhusene, i hvis midte, der er foretaget en udskæring, hvor man inviteres indenfor. Haven fanger på en natur - l ig måde den besøgende, og derfor er hovedindgangen og receptionen placeret her, under Æsken, hvor haven og huset mødes. I Forhuset har de studerende samlingspunkt på 1. sal med studierum og opholdsarealer omkring den store hovedtrappe. Herfra er etableret en overdækket forbindelse, gangbroen, til Fælleshuset. Forhusets gulvniveau videreføres til Æskens auditorieetage og hængsler de to bygninger sammen i 1. sals højde. Æskens volumenkrævende funktioner griber den fredede bygnings store etagehøjder, og via fællesrummet formidles overgangen til U ets fire etager med lavere rumhøjde. I den nye bygning kan man dufte træ, se det grønne gro, bevæge sig fra auditoriet, laboratorier og forskerceller med plads til fordybelse, ud i fællesrummet med spiseområde og mødesteder, der giver udsyn og samhørighed med den omgivende have og årstidernes skiften. 1 2

13 KONTORER U et og Æsken Fra det intime fællesrum er der adgang til alle bygningens etager. Åbne gangbroer og trapper forbinder U et og Æsken på tværs og sammenkæder de forskudte niveauer. Det er intentionen, at denne sammenkobling medvirker til at generere en konstant aktivitet og inter - aktion i rummet. Uformelle mødesteder i form af te - køkkener og balkoner med siddegrupper er på etagerne indpasset mod fællesrummet. Når man bevæger sig mellem funktionerne og tilfældigt møder en kollega, ansporer stemningen til udveksling af synspunkter over en kop kaffe eller frokosten i spiseområdet uden at det virker påtrængende for den, der ønsker at komme uforstyrret til sin celle. Åbne gangbroer og trapper forbinder Fælleshusets funktioner. Forskerkontor til højre og Æsken med auditorium til venstre. Foran balkonerne er der fra gulv til loft udspændt et espalier i form af et kunstværk, udarbejdet af kunstneren Marianne Grønnow, som bærer slyngplanter, der vokser fra fællesrummets plantekummer. Denne lodrette videreførelse af haven skaber en grøn, frodig stemning og giver en fornemmelse af på én gang afskærmning og samhørighed. Undervisning UNDERVISNING og OG eksisterende EKSISTERENDE kontorer KONTORER Auditorium AUDITORIER og OG møde STUDENTEROMRÅDER (Æsken) Kontorer KONTORER Laboratorier LABORATORIER INKL. BIRUM MØDE/GRUPPERUM Funktioner og sammenhænge i og mellem Forhuset og Fælleshuset UNDERVISNING OG EKSISTERENDE KONTORER AUDITORIER OG STUDENTEROMRÅDER 1 3

14 Integreret kunst Med tanke på instituttets funktion og vision har kunstner Marianne Grønnow til udsmykningen valgt former, der relaterer til natur og vækst, til åbenhed og foranderlighed. I espalierets transparente spindelvævsstruktur/ krystalstruktur knopskyder krystallerne eller der bygges videre på netværket. Installationen spænder fra gulv til loft langs de åbne gangarealer. Et mønster af tynde metalprofiler er bundet sammen i et net af metalwirer. Netværket tildækker og giver en vis privathed til dem, der færdes på forskergangene, men samtidigt giver den åbne struktur mulighed for at have en forbindelse til det, der sker og dem, der færdes på den anden side af espalieret. Udsmykningen er udført i kobberanodiseret aluminium og wire. Ved foden vokser klatrefigen (Ficus pumila) op af jorden. Passionsblomstens (Passiflora sp.) fingerdelte blade bevæger sig opad mod lyset og giver installationen et grønt islæt af frodighed. Af og til folder en af de elegante lilla blomster sig ud og kan studeres fra den relevante etage. Spindelvævsstrukturen går igen i gulvbelægningen på gangbroen og i de udendørs belægninger og forbinder ude og inde. U ets langside mod nord består overvejende af forskerkontorer, mens planløsningen er disponeret med større kontorer i hjørnerne, hvor grupper af ansatte, som ph.d.-studerende eller projekthold, kan sidde flere sammen. Indpasset i en lodret streng over hinanden og med visuel tilknytning til fællesrummet, findes tre mødelokaler og gruppearbejdsrum, kaldet Stranden, Engen og Skoven. Kontoretagerne har mulighed for fleksibel placering af skillevægge pr. 2,4 m og er dermed nemme at ombygge i forhold til fremtidige ønsker om ændringer af kontorinddelingen og arbejdsområder i et varieret rumforløb. Terrænets fald mod nord har gjort det mulig at indpasse laboratoriefunktionerne i en nordvendt parterreetage. Den er forsænket i forhold til stueplanets fællesaktiviteter med en højere grad af afskærmning og ingen gennemgangstrafik fra uvedkommende. Laboratoriernes overdækkede modtage- og vaskeplads på terræn har direkte tilkørsel og tæt kontakt til nybygningens tre modtagelaboratorier, hvor grovsortering og forarbejdning af indsamlede forskningsemner planter, vand og jord finder sted. Marianne Grønnows kunstværk trækker det grønne hele vejen op gennem bygningen 1 4

15 Konstruktioner og materialer For at give nybygningen tilstrækkelig masse til at modsvare Forhuset, er U ets sammenhængende, lukkede facadedele udført som rolige, homogene flader i hvidgule teglsten med skrabfuge i tilsvarende farve. Murværket er trukket med ind ved enderne af det centrale fællesrum og ført igennem som fællesrummets afgrænsning til laboratorier og kontorernes forskerceller, der orienterer sig ud mod den omgivende by. Dørene til kontorerne, der udgør forskercellens forbindelse til fællesrummet, er udført i glas. Den ovenliggende teknikføringsvej og specialfremstillede reoler i dobbeltdybde umiddelbart inden for døren skaber en fysisk afstand mellem forskeren og gangarealet udenfor. Uanset om døren er lukket eller står helt åben, skabes der ro til fordybelse i den enkelte celle, samtidigt med at det er muligt at se, om der er nogen hjemme. Forskeren er på denne vis separeret fra og dog forbundet med fællesrummet. Glasdøre og små nicher ind til forskerkontorerne kombinerer ro og synlighed Det centrale fællesrum er kendetegnet ved en udstrakt anvendelse af træ med det lyse, ensartede murværk som baggrund. Æskens vægflader mod fællesrummet er beklædt med lister af asketræ, hvor den indbyrdes afstand er nøje afstemt, så fladen samtidig er akustisk regulerende. Mødelokale Byen med visuel kontakt til fællesrummet. Bruges også som gruppearbejdsrum. Auditoriet og 1. salens store mødelokale er foret med asketræsfinerede paneler. Træet, som er et energivenligt og fornybart råstof, afspejler den faglighed, der arbejdes med i huset. Træsorter til anvendelse både ude og inde er nøje valgt ud fra træets egenskaber i samarbejde med bygningens brugere. Generelt er der indvendigt anvendt træbeklædninger omkring husets 1 5

16 Facade mod nord beklædt med thuja. Laboratorier i nederste etage og kontorer over. fællesfunktioner. Således står stueetagens kerne med reception, dueslag og anretterkøkken i sortfarvet birketræsfinér, mens kontoretagernes seks tekøkkener er udført i matlakeret birk. De høje slanke søjler, rækværker og bæringer til balkoner og ovenlys er af sortfarvet stål. Gulvbelægningen på trappetrin, balkoner, i fællesrum og kontorer står i højkantsparket af oliebehandlet egetræ og danner en samlet flade, der bevæger sig igennem alle husets niveauer. Fællesrummets indvendige murværk er varmeakkumulerende og medvirker sammen med de øvrige naturmaterialer til et godt indeklima. Udover at være bygningens grønne rum i bogstaveligste forstand, udgør fællesrummet samtidigt en væsentlig kilde til bygningens dagslysindtag og luftskifte. Det store ovenlys og facadepartierne i kontorer og fællesrum bringer dagslys, frisk luft og et godt miljø ind til brugerne af bygningen. Vinduer og ovenlys er forsynet med automatisk åbning, der anvendes til såvel naturlig ventilation som brandventilation. Facaden mod nord og æskens sydfacade er udført som træfacadeelementer beklædt med thujatræ. Thuja (Thuja plicata) har den naturlige egenskab, at det indeholder råd- og svampehindrende stoffer, der bevirker, 1 6

17 Facade mod syd solafskærmning og murværk at træet kan anvendes ubehandlet med et minimalt vedligehold. Træets patinering mod syd og nord vil over tid udvikle sig forskelligt pga. solorienteringen et forhold, som værdsættes af netop denne bygnings brugere. Vinduer og lette glasfacadepartier består generelt af højisolerende glas med stor solreflektionsværdi af en type, som ikke farver dagslyset væsentligt. Mod syd, øst og vest er vinduerne solafskærmede med udvendige vandrette lameller i thuja. I menneskehøjde er indbygget manuelt oplukkelige vinduesrammer, så man også har mulighed for at åbne op og mærke den friske luft forbi ansigtet, når man føler behov for det. 1 7

18 Udearealer Af Torben Schønherr, landskabsarkitekt, Schønherr A/S 1 8

19 Et særligt sted Det var med stor respekt og en smule bæven, at vi på tegnestuen hos Schønherr A/S gik i gang med udformningen og fornyelsen af haveanlægget ved den agtværdige tidligere Landbohøjskole. En ny bygning havde fundet sin placering, og hvad nu? Tænk at skulle arbejde på dette sted, hvor så mange af fagets store gamle koryfæer har haft deres gang, og så mange gode landskabsarkitekter er blevet uddannet. Alle vækster, træer som buske, hække og blomster, havde en historie, en kendt person havde plantet netop dette træ eller denne hæk, alt var historie. Men også en noget slidt historie. Arealet ud mod Rolighedsvej bestod af en parkeringsplads og en bunker fra krigens tid som de væsentligste elementer. Den nye bygning, som skulle opføres, tegnet af arkitekterne Rørbæk og Møller, krævede sin plads, og også en byggeplads, så nyanlæg skulle der til. Kunstnerisk sammenhæng Kort forinden vi gik i gang, var kunstneren Marianne Grønnow blevet tilknyttet nybyggeriet, og vi fik hurtigt etableret et samarbejde, således at der kunne skabes en sammenhængende kunstnerisk udsmykning mellem ude og inde. Det skete på den enkle måde, at formerne i Marianne Grønnows espalier, der forbinder etagerne i hovedrummet og ligeledes kan ses på gulvet i forbindelsesgangen, fortsatte ud i belægningerne mellem det gamle Forhus og det nye Fælleshus og videre ud på ankomstarealet mod Rolighedsvej. Hele skitseringsforløbet skete i et tæt og givende samarbejde med instituttets medarbejdere og bygningsarkitekterne således, at vi var nogenlunde sikre på, at alle havde de samme forventninger til det færdige resultat. Forplads eller forhave Et af de store spørgsmål var arealet mod Rolighedsvej. Skulle der skabes en forplads, eller skulle man opleve Fælles mønster skaber kunstnerisk sammenhæng mellem ude og inde: gulv på gangbroen, belægninger, kunstværk i fællesrummet 1 9

20 at gå ind i en have? Der var stor enighed om, at netop på dette sted, hvor uddannelsen af fremtidens landskabsarkitekter finder sted, skulle ankomsten ske gennem en grøn have, men dog også således, at den åbnede sig mere mod den omgivende by. Parkeringsarealerne blev flyttet længere ind på grunden, og cykelparkering ligeledes placeret således, at forarealerne virkelig kunne opleves som en have. Belægningerne er udført i beton støbt på stedet og en lys gullig granit til chaussésten lagt i et tilfældigt mønster. Mod Rolighedsvej er nogle af betonudsnittene løftet op til siddehøjde, andre kan man læne sig op ad, og andre igen kan man lægge sig på. Belægningerne er støbt på stedet og i nogle felter løftet op i højde, f.eks. til at sidde på Mod den gamle bygning strækker to bænke sig i hele længden på begge sider af hovedindgangen, et meget populært pauseopholdssted for både studerende, ansatte og byens borgere. Fælleshus Forhus Udearealerne favner de to huse i en fælles grøn ramme 2 0

21 Stedet er overraskende også taget i brug af andre beboere i området, plintene vidner om flittigt brug af skatere, haven er blevet en del af byen. Stor opmærksomhed Under selve arbejdets udførelse var der optimal opmærksomhed på projektet. Ca. 400 studerende og lærere fulgte intenst arbejdets gang og skabte på denne måde et totaltilsyn til stor glæde og gavn for tegnestuens tilsynsførende Arendse Kjærulff-Schmidt. Forhaven ved Forhuset åbner sig mod den omgivende by 2 1

22 Kunst Af Mikael Wivel, kunsthistoriker, dr.phil. 2 2

23 Naturen indenfor Det er klart, at man må fare med lempe, hvis man vil udsmykke et interiør, der er så lydefrit som Fælleshusets. Man kan ikke komme anstigende med hvad som helst, og arkitekterne har da også taget højde for dette ved at indgå i et samarbejde med kunstneren Marianne Grønnow (f. 1962). Sammen har de konciperet en slags membran, der er spændt op på langs af fællesarealerne. Den er smykket med en række polygonale konstruk tioner i rødt, en slags akademiske blomster, som indgår i kreativ dialog med de grønne slyngplanter, der vokser op ad membranen fra plantekummer i stueplan. Det drejer sig om både malerier og grafiske arbejder, og de er nu fordelt rundt om i huset. Nogle hænger på gangene, mens andre er grupperet på væggene i de forskellige mødelokaler. De mindste af disse mødelokaler har navne som Stranden, Engen, Skoven og Byen, og Inge Lise Westman har forholdt sig til disse begreber, da hun hængte sine værker op. Stranden bliver således markeret med motiver, der skildrer krusninger på havets overflade, og marehalm der vokser i klitterne, mens Skoven bliver markeret med billeder af graner og løvtræer og Engen med for- Denne grønne membran er endnu kun i sin vorden og har derfor stadig en let svævende, transparent karakter. Men med tiden vil den vokse sig tæt som en væg og komme til at dele interiøret i to. Der er tale om et arkitektonisk element af kraftig signalværdi. Naturen, som jo er emnet for forskningen i Fælleshuset, er her hentet indenfor til glæde og inspiration for både ansatte og studerende. Inge Lise Westman Marianne Grønnows membran kan også opfattes som en slags installation, om end denne efterhånden vil komme til at indgå som del af interiøret og dermed ændre sig til noget, man ikke længere opfatter som et kunstværk. Derfor er det en stor glæde, at Ny Carlsbergfondet af egen drift har tilbudt at deponere 24 værker af maleren Inge Lise Westman (f. 1945) som en lidt mere traditionel udsmykning af huset. Fondets tidligere direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen så en omtale af nybyggeriet i Politiken og syntes, at værkerne ville klæde huset. Marianne Grønnows installation har en let svævende, transparent karakter, men vil med tiden blive en tættere grøn væg 2 3

24 Graner i mødelokale Skoven tolkninger af græs og vildtvoksende vækster. Man genfinder tilsvarende motiver ude på gangene: Skovbryn, Pløjemarker, Træstubbe og Skygger på græsset. Der er tale om lutter raderinger her, og når det gælder malerierne, er det for så vidt de samme motiver, der dominerer. Hovedparten af dem skildrer således graner eller birketræer i sne. Men der er dog en enkelt undtagelse, nemlig en let svimlende fortolkning af et naturfænomen, hvor regndråbers nedslag tegner koncentriske cirkler i en blikstille havoverflade. Tårehavet kalder Westman selv denne undtagelse. Hav i mødelokale Stranden Uden titel i mødelokale Engen Havet som sådan er dog ingen undtagelse i hendes værk som helhed. Tværtimod elsker hun at skildre det og gør det som oftest i kolossale formater. Der er på det nærmeste tale om billeder i størrelsesforholdet én til én. Havet er således Westmans rette element som maler, og derfor er det også tydeligt, at Ny Carlsbergfondet har forholdt sig stramt til stedets ånd, da de valgte hvilke værker af hende, der skulle deponeres i Fælleshuset. Bortset fra Tårehavet relaterer de sig nemlig alle til de forskellige forskningsfelter på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Samtidig er det også tydeligt, at man undervejs i processen har taget behørigt hensyn til arkitekturen. Der er således ingen af de deponerede billeder, der på nogen måde trænger sig på eller dominerer de smukke interiører. De er tværtimod meget diskrete i deres meddelelser og understreger via deres motiver interiørernes egenart og skønhed. Skoven som fænomen Når Westman skildrer skoven, er det primært granskoven, det gælder, og her lader hun ufravigeligt træerne 2 4

25 stå tæt som en bræmme eller spærring på tværs af billedfeltet. Det er dog ikke så meget de enkelte træer, der interesserer hende, men snarere skoven som sådan og som et fænomen, der har noget dragende og mystisk over sig. Hos hende er der tale om en form for eksistens eller organisme, man ikke uden videre kan trænge ind i eller komme om ved. Af samme grund er der noget nærmest klaustrofobisk over Westmans skove, og det gælder såmænd også, når det er birketræer, der gror i dem. Tårehavet i mødelokale von Langen. Ingelise Westman skildrer ofte havet i store formater, nærmest i en til en. 2 5

26 Dette kunne skyldes, at hun helst maler birketræerne i sne. Det kan enten være mens det sner eller lige efter, at det har sneet. I Fælleshuset er der tre billeder af samme størrelse, en såkaldt triptykon, der skildrer netop dette. I de to billeder på fløjene sner det så intenst, at birkestammerne nærmest går i ét med vejret, mens det helt er holdt op med at sne i det midterste, uden at det dog af den grund giver betragteren noget udblik mod det landskab, der ligger på den anden side af skoven. Hvide træer i hvidt vejr, hvid, hvidere, hvidest. Birketræer i sne et af tre billeder i samme størrelse, som Inge Lise Westman har malet specielt til denne bygning. Her sner det så intenst, at birkestammerne nærmest går i et med vejret. Karakteristisk dobbelthed Der er noget næsten lyrisk over disse snehvide scenerier, noget drømmende eller dvælende, ligesom der er det i billedet af regndråbernes nedslag i havoverfladen. Dette billede er da også blevet parret på væg med et andet af samme størrelse, hvor motivet nok engang er graner i sne, denne gang dog ikke hvidt i hvidt, men snarere sort i sort. Der er her tale om en såkaldt diptykon, hvor to væsensforskellige visuelle udsagn uddyber hinanden ved at skildre to sider af samme sag. Denne dobbelthed eller tvetydighed er uhyre karakteristisk for Inge Lise Westmans tilgang til det billeddannende. Hvad enten det drejer sig om en vandoverflade eller en granskov, forsøger hun altid at lægge en form for metafysisk dimension ind over den naturalistiske fortolkning. Det er ikke bare en granskov, det gælder, men også en spærring i sindet og det er ikke bare en vandoverflade, det gælder, men også et hav af tårer. 2 6

27 Naturromantikken Melankolien er til stadighed nærværende, og Westman lægger sig på den måde i smuk forlængelse af en stor og særegen tradition i nordisk malerkunst, nemlig den naturromantiske. Hun forsøger på god, naturromantisk vis at skabe et forlig i sine billeder mellem objektiv iagttagelse og subjektiv fortolkning. Dette er da også meget passende i et forskningsmiljø som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Forskningen her er jo positivistisk og baseret på objektivitet og rationelt funderede følgeslutninger. Men på den anden side kan den heller ikke undvære den subjektive fortolkning af de opnåede resultater. Den naturromantiske tradition i malerkunsten har sin rod i begyndelsen af 1800-tallet, og ud over et par sublime kunstnere som englænderen Joseph Mallord William Turner ( ) og tyskeren Caspar David Friedrich ( ) omfatter den også et par mindre, danske mestre som Johan Thomas Lundbye ( ) og Dankvart Dreyer ( ). Traditionen blev dog først for alvor konsolideret, da et par kraftige størrelser som nordmanden Edvard Munch ( ) og tyskeren Emil Nolde ( ) tog den på sig og gav den et løft i retning af det ekspressive og emotionelle. På den måde kom traditionen beriget ind i det 20. århundrede, hvor den foldede sig stadigt friere ud midt i moderniteten. Der er tale om en særlig skandinavisk afart af den internationale ekspressionisme, hvor fortolkningen af naturen antager sindbilledlig karakter, og hvor det ikke så meget drejer sig om en øjeblikkelig eller impressionistisk omsætning af umiddelbare indtryk som om en mere sjæleligt orienteret fremstilling af det sete. Det ydre landskab tolkes på en måde, så det kommer til at afspejle det indre. Når det gælder dansk kunst i det 20. århundrede, har den naturromantiske tradition vist sig at være overordentlig livskraftig. I første omgang blev den håndteret med stor indlevelse af så forskellige begavelser som Jens Søndergaard ( ), Oluf Høst ( ) og Carl-Henning Pedersen ( ), hver ud fra sit særlige temperament, mens den i anden omgang fik interessante fortolkere som Sven Havsteen-Mikkelsen ( ), Per Kirkeby (f. 1938) og John Olsen (f. 1938) og altså også Inge Lise Westman. Værkerne er diskrete i deres meddelelser og understreger interiørernes egenart og skønhed 2 7

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart FREYAS KVARTER Udsmyknigsforslag quasiartkkart Kunstnerisk Udsmykning - Freyas Kvarter Udsmykningsforslaget tager udgangspunkt i ønsket om at promenaden skal blive det daglige mødested og opholdssted i

Læs mere

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Seniorboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træhuse. For et træhus giver

Læs mere

Multicenter Præstø. Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013. Ellen Hyllemose

Multicenter Præstø. Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013. Ellen Hyllemose Multicenter Præstø Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013 Ellen Hyllemose Kunstprojekt til Multicenter i Præstø. Med udgangspunkt i oplægget fra indbydelsen til projektet har jeg placeret

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat. 02 Generelt Velkommen til et nyt og innovativt boligprojekt, hvor begreberne tid, rum og sjæl er gennemgående. Vi opholder os alle meget i vores bolig, derfor er der i City grund projektet lagt stor vægt

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt Byens Netværk 27.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Først skød 9 slanke betonsiloer i vejret på havnefronten ved Kalvebod Brygge og mange

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

8. A u g u s t

8. A u g u s t 8. A u g u s t 2 0 0 7 PROJEKTORGANISATION Bygherre: S.E. Beton A/S Arkitekt: KS Arkitekter A/S Entreprenør: Gråkjær A/S SITUATIONSPLAN ARKITEKTONISK HOVEDIDÉ Det nye industrihus i Juelstrupparken er skitseret

Læs mere

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Huset fremstår som et solitært, skarpt afgrænset volume, der elegant nærmest svæver over landskabet. 2 Tiltag skal have respekt for bygningens

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 Hølundsvej multibane indkørsel p-plads - 26 stk terrasse bålplads BYENS HUS - Øster Hassing forsamlingshus grønning / boldbane Et hus til at

Læs mere

Skitseforslag. Billedkunstnerisk opgave Vollebekk Skole 2015. Claus Egemose

Skitseforslag. Billedkunstnerisk opgave Vollebekk Skole 2015. Claus Egemose Skitseforslag Billedkunstnerisk opgave Vollebekk Skole 2015 Claus Egemose 2 700 3 000 420 1 3 000 420 420 2 700 720 2 3 800 420 3 Indledning Vollebekk skole i bydelen Bjerke, Oslo, er med sin placering

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik

Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik Print på specialfolier monteret på henholdsvis væg og gulv / Chr. Hansen og Kraks Forlag. Print på perforerede stålplader / Kastrup Station. Print på vægge og

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole Marts 2009 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 8172 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 8168 lejl@gentofte.dk

Læs mere

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Tirstruphallen tilbygning og ombygning Marts 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15

UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15 UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15 Udsmykning af gulv og søjler i ankomstområde til somatik. Montage og produktion, eksempler. Teknik: Linoleum intarsia. A: Karyatider.

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

FRA DRØM TIL VIRKELIGHED DRØM TIL VIRKELIGHED Kontech Altaner - vi er med jer hele vejen En altan er på flere måder en god investering. I får en udendørs oase og et ekstra uderum til jeres bolig, og på sigt kan en altan skabe

Læs mere

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Grand Vue Holtegaard

Grand Vue Holtegaard Grand Vue Holtegaard Grand Vue Holtegaard indfinder sig arkitektonisk midt i symmetrien i Gl. Holtegaard komplekset, nærmere betegnet placeret imellem hovedbygningen og det barokke haveanlæg. Med forslaget

Læs mere

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR leverer spændende og funktionelt byrumsinventar. ZENZO OUTDOOR har specialiseret sig i holdbare,

Læs mere

Campus Living Kolding

Campus Living Kolding Campus Living Kolding Attraktive studieboliger i Kolding 83 1- og 2-værelses ungdomsboliger klar til indflytning i november 2015 Afdeling 958-0 Lejerbo Kolding Pakhustovet 4 6000 Kolding Telefon 7012 1310

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen:

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen: Utzon Center Utzon Associates - 17.09.2007 Utzon Center Auditoriebygningen: Auditoriebygningens stueetage er organiseret med en ryg af servicefunktioner, og café med udsigt til vandet. Den tilstødende

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE CASE Integreret institution for godt 100 børn LOKATION:, Snekkersten, Danmark. Arkitekt/ totalrådgivning: Arkitektfirmaet 2r arkitekter. i Snekkersten nord for København er et arkitektonisk nytænkende

Læs mere

Campus Living Kolding

Campus Living Kolding Campus Living Kolding Attraktive studieboliger i Kolding 83 1- og 2-værelses ungdomsboliger klar til indflytning i november 2015 Afdeling 958-0 Lejerbo Kolding Pakhustovet 4 6000 Kolding Telefon 7012 1310

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 783,4. Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 60, 61, 62)

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 783,4. Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 60, 61, 62) Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 783,4 Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 60, 61, 62) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Side: 1.1 ARKITEKTSYN

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

køkken UDGANG FRA FÆLLESRUM OVERDÆKKET TERRASSE SPISEPLADS ANKOMST-TORVET ADGANG

køkken UDGANG FRA FÆLLESRUM OVERDÆKKET TERRASSE SPISEPLADS ANKOMST-TORVET ADGANG ÆBLEHAVEN NY BYGNING VED ÆBLEHAVEN Syddjurs Kommune 2014 skov-lys i fælles-rummet garderobe fællesrum køkken e-toilet SLUDRE-BÆNKEN UDGANG FRA FÆLLESRUM OVERDÆKKET TERRASSE SPISEPLADS UDSYN FRA FÆLLESRUM

Læs mere

Det andet værk skal installeres i Parolesalen, som til daglig også fungerer som kantine for de ansatte.

Det andet værk skal installeres i Parolesalen, som til daglig også fungerer som kantine for de ansatte. Udsmykningsforslag til Esbjerg Politigård. Under mit besøg på Esbjerg Politigård d.20 oktober, blev jeg sammen med udvalget fra BYGST, vist rundt i det, der endnu var en byggeplads, men dog så langt fremme

Læs mere

BALTORP ERHVERVSPARK. Indrettes i samråd med lejer ARKITEKTGRUPPEN

BALTORP ERHVERVSPARK. Indrettes i samråd med lejer ARKITEKTGRUPPEN Indrettes i samråd med lejer EN VIRKELIGHED I VÆKST Baltorp Erhvervspark er byggeri skræddersyet til private og offentlige erhverv inden for handel, service, uddannelse og forskning. Her er du ikke bare

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Kunst i Selde 2013-2114 1 Birgitte Kristensen 2 Marianne Jørgensen 3 Marianne Jørgensen. Skulpturlandsby selde 2015

Kunst i Selde 2013-2114 1 Birgitte Kristensen 2 Marianne Jørgensen 3 Marianne Jørgensen. Skulpturlandsby selde 2015 3. Da Winti 8 7 2 5 Kirken 10 Skulpturlandsby selde 2015 1 Camilla Berner 2 Cecilie Bendixen 3 Jørgen Carlo Larsen 4 Torgny Wilcke og Ellen Hyllemose 5 Karin Lorentzen 6 Eva Steen Christensen 7 Henrik

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

KU s nye dyrehospital

KU s nye dyrehospital KU s nye dyrehospital Byens Netværk arrangement 30.10.07. Tekst og foto: Nanna Jardorf Københavns Universitet fusionerer fra nytår med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet. 25.08.2008 Case: Egå Gymnasium Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/8 Egå Gymnasium Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND Anlæg af bygning til forskningsenhed 19. januar 2007 Intentioner Plejecentret Sølund er beliggende mellem Sortedams Sø og Ryesgade 20 tæt på Rigshospitalet, Panuminstituttet

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Bæredygtig oase i Mariager

Bæredygtig oase i Mariager Bæredygtig oase i Mariager Helga og Peter Iversen har bygget et bæredygtigt hus ved Mariager Fjord, hvor ubrændte lersten udgør en væsentlig del af byggematerialet. Presset ler er miljøvenligt, isolerer

Læs mere

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Aurora Attraktive studieboliger i Aalborg 269 2-værelses ungdomsboliger på Østre Havn klar til indflytning fra december 2015 Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Vesterå 18 9000 Aalborg Telefon 7012 1310 Bygges

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Træningshuset Etape 2

Træningshuset Etape 2 Træningshuset Etape 2 1. Sagens parter Bygherre: Purhus Idrætsforening Søndergade - Asferg ved: Henrik Vangsted Entreprenør: Myhlenberg v. Søren Vangsted Vest A/S Myhlenbergvej 56 9510 Arden Telefon 9856

Læs mere