Peter Bejder & Kaare Øster GLOBAL LYKKE. rigdom i fattige lande TURBINE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Bejder & Kaare Øster GLOBAL LYKKE. rigdom i fattige lande TURBINE"

Transkript

1 Peter Bejder & Kaare Øster GLOBAL LYKKE rigdom i fattige lande TURBINE

2 Peter Bejder & Kaare Øster samt Turbine Layout: Søren Kirkemann Tryk: Johnsen, Grenaa Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN: Fotos: Til bogen er der en hjemmeside: Her er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og lærervejledning. Bog og site er udgivet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Forfattere og forlag takker varmt for støtten til bog og hjemmeside. Bog og site har stort set samme tema som Danidas Verdensbilledlegat 2012 (www.3world.dk). Det kan dog naturligvis også læses selvstændigt og i øvrigt bruges i grundskolens overbygning. Global lykke rigdom i fattige lande kan anvendes i forlængelse af mini-systemet Udsigt til U-lande, der har fokus på fattige lande og globalisering. Turbine Balticagade 10, 2. sal 8000 Århus C I N D H O L D Om lykke... 4 Lykke i Danmark og i resten af verden... 4 Om at være lige Rig eller fattig lykkelig eller ulykkelig Afrika Besøg i township Gadebørn i Zambias hovedstad Et liv med hiv Et handicap er ikke en manglende evne Kampen for klimaet Livet i Kobberbæltet Tæt på gorillaer Postkort fra Burkina Faso Asien Kaare Øster-rubrik Kaare Øster-rubrik Kaare Øster-rubrik Kaare Øster-rubrik Kaare Øster-rubrik Kaare Øster-rubrik Oceanien Kaare Øster-rubrik Latinamerika Alt er godt Pura Vida Vejen mod fred i et af verdens farligste lande Hjem til hverdag i Haiti Læs og lær mere. Film, web og bøger Stikord... 48

3 Lykke i Danmark og i resten af verden Penge gør os rige og lykkelige. Sådan tænker du måske. Du køber et par sko, en computer, et par smarte bukser, en cykel eller andre forbrugsvarer. Lige når du har købt noget nyt, er du glad og lykkelig, men hvad så når der er gået et stykke tid? Er du stadig glad? Måske! Folk kan sagtens skelne mellem at være lykkelig i kort eller længere tid. Der er forskel på, om man lige har vundet i Lotto eller bare er tilfreds med livet. Når vi undersøger, hvor lykkelige folk er generelt set, er danskerne verdens lykkeligste, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter Bent Greve forsker blandt andet i lykke og har skrevet bogen Et lykkeligt land? (2010). To undersøgelser af lykke Forenede Nationer (FN) står bag rapporten World Happiness Index, som Columbia University i USA udgiver. Desuden er der European Social Survey, som Bent Greve bruger til sin forskning. Ifølge den undersøgelse scorer danskerne 8 på en skala fra 0-10, når de bliver spurgt, om de er lykkelige. I de mindst-lykkelige lande scores der kun godt 3. Når danskerne i World Happiness Index bliver spurgt, om de var lykkelige i går, sker der noget underligt. Så er danskerne pludselig rutsjet ned som nr. 100 på listen placeret mellem Rwanda og Albanien. Klik ind på find elevaktiviteterne og diskutér, hvorfor det er sådan. Den lille ordbog Når man er lykkelig, er man glad, tilfreds og stolt. Lykken kan vare kort eller lang tid. Det er en individuel følelse. Det er nemlig ikke sikkert, at de samme ting gør dig og din sidekammerat lykkelig. Kan man måle lykke? På lykkebarometeret over 155 lande er Danmark således nr. 1. Men der er folk, der mener, at man ikke kan måle lykke. Heri er Bent Greve uenig. Selvfølgelig kan man måle lykke. Det er ikke anderledes end andre undersøgelser af befolkningens holdning til forskellige emner. Vi ved fx, at lykken ændrer sig i løbet af livet. Vi er oftest lykkelige, når vi er unge og ikke tror, at vi kan dø. Så følger en periode, hvor vi skal have familie, børn og arbejde til at gå op i en højere enhed. Her er vi knap så lykkelige. Men lykken vender tilbage, når vi bliver ca. 55 år. Så kan vi kigge tilbage og glæde os over, at vi lever i et land, der ikke har været ramt af naturkatastrofer og borgerkrige, fortæller Bent Greve. Vi brokker os, men Toiletterne på skolen er klamme. Bygningen er gammel og lærerne gammeldags. Dine forældre er stressede, og der er selvmord, druk og skilsmisser i dagens Danmark. Alligevel er danskerne verdens lykkeligste. Hvordan hænger det nu sammen? Selv om man er lykkelig, kan man sagtens drømme om at få det endnu bedre. Vi har alle dårlige stunder, og der er folk, der bliver skilt, mister deres arbejde eller bliver syge. Men samlet set og gennemsnitligt er vi de lykkeligste. For når vi tænker os om, ved vi godt, at vi lever i et land, hvor alle går i skole, og hvor vi kan få hjælp, når vi bliver syge, forklarer Bent Greve. På vej På side 6-9 kan du læse mere om lykke i både Danmark og u-lande (udviklingslande), mens du i resten af bogen møder unge fra netop de fattige lande. Selv om nogle af de unge slås med fattigdom, klimaproblemer, handicap, kriminalitet og hiv, synes de, at de har et godt liv. Og at de kan gøre en forskel. Så har jeg det godt Hver dag krydser jeg grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Jeg tager til Victoria Falls for at sælge armbånd og kobbervarer, fordi der kommer masser af turister til vandfaldet. Når jeg har solgt et armbånd til kwacha (ca. 18 kr.), er jeg glad. For så kan jeg købe majs til min mor og mine tre søskende. Bryan, 20 år, markedssælger Top 15 de lykkeligste lande 1. Danmark 2. Finland 3. Norge 4. Holland 5. Canada 6. Schweiz 7. Sverige 8. New Zealand 9. Australien 10. Irland 11. USA 12. Costa Rica 13. Østrig 14. Israel 15. Belgien Kilde: World Happiness Index Bund 15 de lykkeligste lande 141. Zimbabwe 142. Mali 143. Burkina Faso 144. Chad 145. Georgien 146. Bulgarien 147. Den Demokratiske Republik Congo 148. Tanzania 149. Haiti 150. Comorerne 151. Burundi 152. Sierra Leone 153. Den Centralafrikanske Republik 154. Benin 155. Togo Kilde: World Happiness Index 4 5

4 Om at være lige Otte konkrete mål I FN blev alle verdens lande i år 2000 enige om at hjælpe verdens fattige på otte områder. Målene skal opfyldes inden år De kaldes derfor 2015-målene: 1. Vi skal halvere sult og fattigdom i verden 2. Alle børn skal gå i skole grundskole til alle 3. Kvinder og mænd/piger og drenge skal have lige muligheder. Der skal være mere ligestilling 4. Der skal ikke være så mange børn, der dør, inden de fylder fem år (børnedødelighed skal mindskes med to tredjedele) 5. Der skal ikke være så mange gravide og fødende, der dør (mødredødeligheden skal mindskes med tre fjerdedele) 6. Vi skal bekæmpe sygdomme fx malaria og hiv/aids 7. Vi skal skabe et bedre og bæredygtigt miljø 8. Rige og fattige lande skal samarbejde mere om handel og udviklingshjælp. De fattige lande skal have eftergivet deres gæld Se mere på eller I mange af verdens fattige lande u-landene er der stor forskel på rige og fattige. Sådan er det ikke i Danmark. Vi har et af verdens mest lige samfund, hvor der ikke er stor forskel mellem rig og fattig. Her får folk, der ikke kan klare sig, hjælp af staten, og folkeskole og lægehjælp er gratis. Den måde at leve på har vi døbt velfærdsstaten. Vi har en velfærdsstat, hvor folk føler sig trygge, fordi de ved, at staten hjælper, hvis det går galt. Vi har tillid til hinanden, og der er næsten ingen korruption. Det er med til at gøre danskerne til verdens lykkeligste folk, understreger Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter. Små lande Indbyggerne i små lande klarer sig generelt set bedre end indbyggerne i store lande, når man måler lykke. Det er meget tydeligt, at de små lande klarer sig bedst. Ikke kun befolkningen i Danmark, men også folk i Finland, Norge, Holland, Schweiz og Sverige er lykkelige, siger Bent Greve. Uden for Europa er Costa Rica det land, hvis folk er lykkeligst (se listen side xx). Det skyldes måske, at landet har høj levealder og et godt sundhedssystem. Du kan læse om Costa Rica på side xx. Generelt set scorer u-lande lavt i lykkeundersøgelserne. Det er der flere grunde til målene kan ses på mange mure uden for FN-bygninger verden over. Her mål nr. 8. Født til lykke? Costa Rica er det u-land, der klarer sig bedst, når man måler lykke. Du kan læse mere om Costa Rica på side xx. I en del fattige lande er der utryghed, arbejdsløshed og krige, ligesom en del ikke har råd til at sende deres børn i skole, påpeger Bent Greve. Det går fremad Én gang om året ser FN-landene på, hvordan det går med 2015-målene, som du kan se her på siderne. Det går faktisk fremad, selv om man ofte hører om sult, fattigdom og krige i verdens u-lande. Fattigdommen er halveret, flere har fået rent vand, og lige så mange piger som drenge går nu i skole. Også i Afrika, hvor næsten halvdelen af de 900 millioner indbyggere lever for under 14 kr. om dagen, går det bedre. Hver tredje afrikaner tilhører nu middelklassen og kan bruge penge på andet end mad og dermed på andet end at overleve. Det betyder selvfølgelig ikke, at de har lige Her er en ung mand i Zambia netop blevet færdig med sin uddannelse på universitetet. så mange penge som danskere, men mange flere har fået råd til at sende børn i skole og bruge penge på sundhed. I det hele taget går det bedre i hele verden. Antallet af ekstremt fattige dem, der lever for under 7 kr. om dagen er faldet med 600 millioner siden Hvordan har kvinderne det? Der laves også undersøgelser af, hvor i verden det er sværest at være kvinde. Man kigger på sundhed, love (rettigheder), vold, magt og økonomi. De værste lande for kvinder er Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Indien og Somalia. De nordiske lande Finland, Island, Sverige, Norge og Danmark ligger alle i Top 10. Island har kvindernes førertrøje, mens Danmark er verdens nr. 7. Kamp for klimaet Jeg var med i en miljøklub på skolen, og i 2011 blev jeg klimaambassadør. Det vil sige, at jeg arbejder for et bedre miljø. Fx har jeg arrangeret en konference for næsten 50 unge fra min kirke. Vi satte fokus på klimaændringer, energi og affald, og jeg holdt selv oplæg om rovdrift på skove. Jeg var meget stolt, for jeg havde ikke turdet håbe, at konferencen blev så stor en succes. Nu drømmer jeg om at lave en mere. Christina Mwandu Malake, 16 år Du kan møde flere klimaambassadører fra Zambia på side xx og ved at klikke ind på 6

5 Rig eller fattig lykkelig eller ulykkelig Danmark er et rigt land, og helt generelt kan man sige, at i rige lande er indbyggerne mere lykkelige end i fattige lande. Men man kan sagtens være fattig og lykkelig. Vi har faktisk undersøgelser fra Indien, der viser, at fattige i slummen er lykkeligere end unge studerende, der går på universitet i Bombay. Det skyldes formentlig, at de fattige bor i nærheden af familie og venner, mens de studerende lever fjernt fra deres familier, påpeger Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter. Indbyggeres lykke i et land handler ofte om, hvor rigt et land er. For et lands indbyggere er rigdom og fattigdom imidlertid også andet end penge og økonomi. Fx: Er der nok skoler og sygehuse, og hvor længe lever folk? Derfor undersøger FN s Udviklingsprogram (UNDP: United Nations Development Programme) hvert år uddannelse og udvikling i verdens lande. UNDP kigger blandt andet på indtægter for indbyggerne om børnene går i skole (uddannelse) hvor gamle indbyggerne bliver i gennemsnit En UNDP-rapport (find den på fortæller, hvor godt eller skidt det går i verdens lande. På den seneste liste (2011) er Top 3: Norge, Australien og Holland. Danmark er nr. 16, mens Den Demokratiske Republik Congo ligger i bunden (nr. 187). UNDP støtter også udviklingsprojekter i u-lande. Definition Når vi skal måle et lands rigdom og økonomi, bruger vi bruttonationalproduktet (BNP) eller bruttonationalindkomsten (BNI). BNP er værdien af et lands samlede produktion. Herfra trækker man udgifter til råvarer. Man gør BNP og BNI op pr. indbygger. Som du kan læse her på siderne, laver UNDP en anden slags liste. Placeringer Her i bogen kan du læse om unge i fattige lande. Sådan klarer bogens lande sig på UNDP-listen (2011). Bhutan: nr. 141 Burkina Faso: nr. 181 Costa Rica: nr. 69 El Salvador: nr 105 Haiti: nr. 158 Kina: nr. 101 Rwanda: nr. 166 Vietnam: nr. 128 Zambia: nr. 164 Lykke i stedet for penge I Bhutan har kongen bestemt, at hans folk er lykkelige, hvis de har venner og familie (netværk) kan få et godt arbejde har et godt helbred og et fint sundhedsvæsen har demokrati slipper for korruption får uddannelser behandler naturen ordentligt (økologisk bæredygtighed) I Bhutan drømmer mange unge om at blive munk. Udviklingen begyndte i Singye Wangchuck, Bhutans fjerde konge, sagde dengang: Bruttonationalproduktet interesserer mig ikke. Jeg er mere interesseret i lykke. Det var startskuddet til, at Bhutan fik et indeks for bruttonationallykke (Gross National Happiness/GNH). Siden har landets regering arbejdet på at få indbyggerne til at føle sig lykkelige, selv om de ikke har ret mange penge. I skolen skal man arbejde med GNH, og hver skole har en lærer med ansvar for denne undervisning. Se film med GNHlærer på Det kan du læse meget mere om på side Fodbold, lykke og fattigdom Skru tiden tilbage til februar Jublen i Zambias hovedstad, Lusaka, vil ingen ende tage mennesker er på gaden for at fejre landets fodboldhelte, der meget overraskende netop har vundet det afrikanske mesterskab (African Nations Cup). Det sker næsten på 19-års dagen for et flystyrt, der udslettede det mest talentfulde fodboldhold, Zambia nogensinde har haft. Er zambierne blevet lykkeligere af, at deres landshold i 2012 vandt den vigtigste turnering i Afrika? Næppe! Hverdagen med hiv, klimaproblemer og fattigdom er for længst vendt tilbage. Og selv om Zambia med kobberminer, smuk natur og en begyndende middelklasse på nogle måder er et rigt land, er der stadig mange problemer, som skal løses. Smut hen til side og mød en lang række unge, der kæmper for at forandre hverdagen i deres lokale områder. FN s internationale lykkedag Den 20. marts er den internationale dag for lykke. FN (Forenede Nationer) opfordrer sine 193 medlemslande til at fejre denne dag. Ideen er, at dagen skal være med til at fokusere på lykke som et mål for alle mennesker. Først Bhutan, så Danmark? I Danmark har politikere foreslået, at der skal sættes fokus på lykke. Så kan man se nærmere på lighed, fattigdom, uddannelse, levealder, arbejdsløshed osv. Men det er ikke alle danske politikere, der er begejstrede for ideen. Kritikerne siger, at det ikke er staten og politikerne, der skal definere, hvad der gør folk lykkelige. UNDP undersøger blandt andet, om børn i verdens lande går i skole. Heldigvis går det bedre end for ti år siden. Flere piger og drenge går i skole. Her Zambia. Fodbold er nationalsport i mange lande i Afrika. Her står zambiere i kø for at købe billetter til landskamp mod Uganda. 8 9

6 Besøg i township Garden Compound. De fleste turister kommer til Zambia for at tage på safari og se løver, leoparder og elefanter. Men i Lusaka Experience vil vi gerne vise en anden side af landet. Vi vil fortælle besøgende, hvordan helt almindelige mennesker lever i vort land, forklarer Felix Chali. Han er en af Lusaka Experience s seks guider, der viser turister og andre interesserede rundt i forskellige bydele i hovedstaden Lusaka. Med forstæder har Lusaka ca. tre millioner indbyggere (hele Zambia: 14 millioner). Væk med fordommene Lusaka Experience laver såkaldte Township Tours, hvor besøgende møder lokalbefolkningen, får en snak og spiser lokal mad. Felix tager ofte sine gæster med til det fattige kvarter Garden Compound hvor han selv er vokset op og stadig bor. Jeg vil gerne alle fordomme om townships til livs. Selvfølgelig er der fattigdom, kriminalitet og alkoholisme her, men der er altså også et andet liv. Vi bor og lever som andre mennesker og har familier og venner. Børn går i skole, og vi arbejder og lever på mange måder et almindeligt liv, fortæller Felix. Felix s fine ord om bydelen kan imidlertid ikke skjule, at Garden Compound med sine indbyggere er et meget fattigt område. Mange er arbejdsløse, der ikke har råd til at sende deres børn i skole mere end 4-5 år. Selv om skolen er gratis i de første syv år, koster skoleuniformer og bøger jo penge. Den lille ordbog Townships er mere eller mindre det samme som slumkvarterer. Oftest er der tale om områder, hvor mange indbyggere bor i små huse bygget af træ, pap og blik. Der mangler tit rindende vand, toiletter og elektricitet. Man kender townships fra især Sydafrika. Organisationer hjælper Garden Compund har flere små organisationer, der hjælper børn og unge. En af dem er Happy Face Kids (find dem på Facebook). Ca. 100 børn og unge i alderen 3-16 år kommer til Happy Face Kids for at lege, læse og lære. En af dem er 13-årige Mary Namfukwe: Når jeg ikke er i skole, er jeg hos Happy Face Kids for at tegne og møde mine venner. Det gør mig i godt humør, for her kan jeg lave nogle af de ting, jeg ikke kan i skolen. Som mange andre i Garden Compound drømmer Mary om at flytte, når hun bliver voksen. Det er et fattigt område, og jeg vil gerne bo i et stort hus og være rig. Når jeg bliver voksen, vil jeg have et arbejde, hvor jeg kan hjælpe syge og fattige mennesker, siger Mary. Hver uge dukker ca. 100 børn op i Happy Face Kids for at lege og lære. Det bedste og det værste En anden organisation i Garden Compound er Yofoso, hvor unge kommer for at læse bøger på biblioteket, spille og møde venner. Her møder jeg mine venner efter skole, og det er rart. Men årets højdepunkt er, når jeg sammen med mine forældre og mine fem søskende tager til et stort shoppingcenter. Fredag før skolens start efter sommerferien spiser vi frokost dér, kigger på butikker og går måske i biografen. Det værste ved Garden Compound er, at så mange voksne drikker. Og for mange dropper ud af skolen. Nogle bliver gift, når de er 15 år, og mange piger får børn alt for tidligt. Det er dumt, mener 16-årige Goodson Nyirenda Goodson har som andre unge zambiere drømme om sit arbejdsliv. Han vil gerne være pilot og drømmer om at flytte til Storbritannien eller Canada. Uddannelse er vejen frem Om et par år skal jeg læse til læge i Lusaka eller Copperbelt (se side xx). Mine forældre sparer op, så der forhåbentlig kan blive råd til det. Uddannelse betyder meget for Zambia. Personligt gør uddannelse mig også glad. Når jeg opnår gode resultater til eksamen, er jeg lykkelig, for så kommer jeg tættere på mit mål: at blive læge. Mine rollemodeller er Gud, kunstnere og læger. Hastings Phiri, 19 år, bor i Livingstone, hvor han studerer. I weekenden hjælper han til i sine forældres butik. Klik ind på og læs mere om arbejdet og Lusaka Experience s township-tours. Du kan møde flere unge fra Zambia på bogens næste sider og få flere oplysninger om Zambia ved at gå på internettet: Nr Nr

7 Gadebørn i Zambias hovedstad Collins Chama. I en fattig bydel i hovedstaden Lusaka ligger Fountain of Hope (www.fountainofhope.org.uk). Det er en lokal organisation, der samarbejder med Sport in Action og Save the Children (se boks). Men Fountain of Hope er først og fremmest et bosted for gadebørn med soverum, klasseværelser, spisesal, bibliotek og ITlokale med seks computere. Flere hundredtusinde børn og unge er nemlig hjemløse og lever på gaden i Zambia, og Fountain of Hope er en af mange organisationer, der hjælper. Livet på gaden En af de mange unge på centret er 15-årige Collins Chama. Det var hårdt at være anderledes. Min mor havde ikke råd til at sende mig i skole (det koster 600 kr. om året), og alle mine venner gik i skole. Det gjorde ondt. Så en dag løb jeg hjemmefra. Jeg sov i gamle biler og tiggede og stjal. Mad fandt jeg ofte i affald. Livet på gaden var hårdt, for der var masser af vold, og det var ikke altid, at vi fik noget at spise. Bad og skole var kun noget, vi kunne drømme om, fortæller Collins. På Fountain of Hope fik Collins Chama mere styr på sit liv, og han nyder at være sammen med vennerne og se film, gå på biblioteket eller bruge computeren. Mest af alt holder han af basketball. Her ved vi hele tiden, hvad vi skal gøre. Sove, skole og sport. Sådan går de fleste dage. Om søndagen besøger jeg min familie. Jeg tænker hele tiden på min familie, og jeg håber engang at kunne forsøge min mor og mine fire søskende. Enten ved at blive professionel basketballspiller eller ved at blive pilot, siger Collins. Jeg savner mine venner Jeg stjal nogle penge, og sammen med en ven tog jeg toget fra Kitwe til Lusaka (15 timers rejse). I Lusaka sov vi på togstationen, og vi fik penge til mad ved at tigge. Men en medarbejder fra Fountain of Hope opsøgte mig på gaden, og i 2011 kom jeg her. Jeg spiller en masse fodbold på Fountain of Hope, og fodbold gør mig i godt humør. Især når jeg tænker på, hvordan mit liv på gaden var. Min drøm er at komme til at spille for Barcelona. Men her og nu vil jeg bare gerne tilbage til Kitwe. Jeg savner mine venner og min far, mor og søskende. Sammen med en voksen fra Fountain of Hope har jeg været hjemme og besøge mine forældre, og jeg håber, at de snart kommer og besøger mig. Wesly Muatle, 11 år. Fra gadebarn til rollemodel På Fountain of Hope lærer gadebørnene, at de skal være parate til at stå på egne ben klare sig selv når de er år. De skal med andre ord være klar til at tage en uddannelse eller have et arbejde og i øvrigt bo for sig selv. Nogle få klarer sig så godt, at de bliver rollemodeller for gadebørnene på centret. En af de frivillige er 22-årige Steven Siame: Der er mange gode ting her fx skole og mulighed for basketball og fodbold men det bedste er, at vi lærer, hvordan vi skal begå Steven Siame. os i livet. Hvordan man skal opføre sig osv. Disciplin er et nøgleord både i skolen og i fritiden. Med sine egne ord har Steven været igennem en hård opvækst. Et kig indenfor på sovesalen på Fountain of Hope. Da min mor døde, blev jeg så ked af det, at jeg begyndte at leve på gaden. Jeg flyttede fra sted til sted og sov under broer, og jeg sniffede. Mad skaffede jeg ved at stjæle, fortæller Steven. En ven fortalte Steven om Fountain of Hope, og som 13-årig flyttede han ind på centret. I begyndelsen følte jeg mig som en fremmed, for det var som at komme til en ny verden, hvor der var mad, skole og voksne, jeg kunne stole på. Men det gik hurtigt bedre. Stedet har forandret mig, og jeg har lært en hel masse om, hvordan jeg skal opføre mig, smiler Steven. Nu drømmer Steven om at hjælpe andre. Jeg er meget glad for at være frivillig på centret og kunne hjælpe andre. Så jeg håber, at jeg får en uddannelse og kommer til at arbejde for en organisation, der hjælper fattige og svage zambiere, drømmer Steven. Fakta Save the Children er verdens største børnerettighedsorganisation. Organisationen har afdelinger i ca. 30 lande og laver hjælpearbejde i 120 lande således også i Zambia. I Danmark har den danske afdeling Red Barnet ca medlemmer. Du kan læse om Red Barnet på og Der er mere om Save the Childrens arbejde i Zambia på side xx. Nr Nr

8 Et liv med hiv onde ånder, der skaber sygdommen. Og mænd med hiv kan komme af med sygdommen ved at have sex med mindreårige jomfruer. På grund af denne overtro spredes sygdommen hurtigt, fortæller Darwin Chatyoka. Darwin Chatyoka. Mange steder i Zambia opfordrer man til, at zambierne bliver testet for hiv. Hiv og aids er et stort problem her i landet. Af hensyn til både indbyggernes og landets fremtid skal vi gøre noget ved det nu, mener 32- årige Darwin Chatyoka fra organisationen Save the Children i Kalulushi i det nordlige Zambia. Læs mere om Save the Children (Red Barnet) på side xx. I landsbyerne omkring Kalulushi bliver pigerne gift tidligt. Ofte allerede i 15-års alderen. Både kvinder og mænd har mange partnere, og der er ingen tradition for at bruge kondom (se boks). Og Darwin Chatyoka peger på, at lokale traditioner er med til, at sygdommen er blevet spredt. Hvis fx en far i en familie dør, tror de lokale, at moren ved at have sex med farens bror eller en nær slægtning kan slippe af med de Den lille ordbog: hiv og aids Aids betyder Acquired Immune Defiency Syndrome: Erhvervet Immun Defekt Syndrom. Man får aids fra hiv-virus, der angriber de l evende celler. Siden kan det udvikle sig til aids, hvor immunforsvaret ikke fungerer. Derfor får man følgesygdomme og ender med at dø af sygdommen. Sygdommen overføres ved ubeskyttet sex, så man bør bruge kondom! Andre har fået sygdommen gennem deres mødre under graviditet eller ved fødsel og amning. Atter andre, fx narkomaner, bliver smittet ved brug af urene sprøjter. I Zambia og andre afrikanske lande taler man om, at ABC skal komme hiv og aids til livs: Abstinence (afholdenhed) Be faithful (vær tro over for din partner) Condoms (kondomer) Kritikere siger dog, at det er meget svært for unge at leve op til dette. Det vigtigste er altid at bruge kondom, når man har sex også selv om nogle religioner er imod. Fakta om aids i Zambia Den gennemsnitlige levealder i Zambia er 53 år. Til sammenligning er den i Danmark 79 år. Den lave levealder i Zambia skyldes især aids (se også boks om aids): næsten hver syvende zambier mellem 15 og 49 år har aids hvert år dør ca zambiere af aids 30% af alle zambiske børn under 15 år er forældreløse pga. aids Et godt liv på trods af hiv 17-årige Nonde Musonda blev født med hiv og tager medicin for sygdommen. Begge hans forældre er døde af sygdomme, der stammer fra aids. Mange zambiere synes, at det er flovt at være hiv-smittet. Nogle bliver endda Nonde Musonda. udstødt af deres familier. Men sygdommen kan jeg ikke lave om på. Man kan sagtens have et godt liv alligevel. Jeg har venner, går i skole og laver alle de ting, andre unge bruger tid på. Desværre kæmper jeg i øjeblikket med at betale min skolegang, fortæller Nonde. Som alle andre unge drømmer Nonde om fremtiden. Om uddannelse og ægteskab. Jeg håber at få et arbejde, hvor jeg kan hjælpe andre og forsørge en familie. Helst vil jeg være læge, så jeg kan hjælpe zambiere med hiv-virus, håber Nonde Musonda. Klik ind på og mød 9-årige Catherine Kayamba Musukwa, der som Nonde er født med hiv-virus. Det gør organisationer Save the Children og andre organisationer kæmper for at forbedre forholdene for hiv- og aidsramte. Nogle laver oplysningsarbejde, andre uddeler kondomer. Og staten og organisationer sørger for medicin og adgang til test og rådgivning. I Save the Children har vi stor fokus på oplysning og information. Når vi skal ændre folks tankegang (onde ånder og sex med jomfruer), går vi først via høvdingene, der har stor magt. Når vi har overbevist høvdingene om fakta om hiv og aids, holder vi møder med lærere, personalet på sundhedsklinikker og folk i landsbyerne. Og vi opfordrer alle indbyggere til at blive testet for hiv og aids. Men det er en lang proces, og det tager tid at ændre folks tankegang, påpeger Darwin Chatyoka. Nr Det går okay med 2015-mål nr. 6 Bekæmpelse af sygdomme som hiv og aids er et af de otte 2015-mål (se side xx). Og det går fremad. FN har nemlig opgjort, at der er 25% færre nye hivsmittede (2011) end for ca. ti siden. Samtidig er lægerne blevet bedre til at behandle hiv og aids i de senere år, og ny medicin er med til at forlænge levetiden for folk med hiv. For fattige med langt til nærmeste sundhedsklinik er sygdommen imidlertid stadig et meget stort problem. Nr

9 Global lykke rigdom i fattige lande Nandi Banda. Et handicap er ikke en manglende evne I gamle dage i Zambia mente de fleste, at et handicap kan smitte. Derfor ville mennesker uden handicap ikke være sammen med mennesker med handicap. Selv om vi lever i det 21. århundrede, er der desværre stadig zambiere, der tænker sådan. Så jeg og andre kæmper en hård kamp for at gøre folk opmærksom på, at handicappede er mennesker som alle andre, fortæller Nandi Banda, der er blind. Ved du, at ca. hvert 10. menneske i verden har et handicap? Det har Verdenssundhedsorganisationen WHO regnet ud. Nogle er født med fysiske eller psykiske handicaps. Andre har været ude for ulykker eller sygdomme som Nandi. Et godt liv hos bedsteforældrene Nandi har ikke været blind hele sit liv. Hun mistede synet, da hun som 7-årig fik meningitis. Jeg kan huske huset og min cykel, og at jeg gik til svømning. Da jeg blev blind, blev jeg forvirret, for jeg kunne ikke forstå, hvad mørket var. I dag har jeg vænnet mig til det, og derhjemme og i skolen går jeg selv rundt og kan Nandi sammen med sine bedsteforældre. klare mig uden hjælp. Men jeg har brug for hjælp, når jeg skal uden for mit hjem og min skole, siger 18-årige Nandi. Nandis mor døde, da hun var lille, og derfor har hun og lillebroren i mange år boet hos deres bedsteforældre. Der er mange, der ikke bryder sig om at bo hos deres bedsteforældre. Jeg har det stik modsat. Mine bedsteforældre betyder alt for mig. De har været mine rollemodeller, og de har opmuntret mig til at lære nye ting. Fx var det min bedstefar, der lærte mig at bruge computer, fortæller Nandi. Ikke nogen dans på roser Mens Nandi kun har gode ord at sige om sine bedsteforældre, er tonen en helt anden, når snakken falder på at gå i skole. På et tidspunkt blev Nandi placeret i en klasse med døve og en døv lærer, så hun var nødt til at lære sig tegnsprog! Senere blev Nandi undervist på et bibliotek, som den britiske organisation Sightsavers (se boks) støtter. Her lærte hun blindeskrift og blev endnu bedre til computer. I dag går Nandi i 10. klasse med 57 andre to er blinde. Men hun er stadig ikke tilfreds. Nandi siger selv, at hun har en big mouth og er meget kritisk over for lærerne og deres måde at undervise blinde på. Det nytter jo ikke, at læreren peger og siger: Se derovre! Selv om de på skolen siger, at de tager hensyn til mennesker med handicap, passer det ikke. Lærerne ved ikke nok. Helt generelt mangler der i Zambia viden, udstyr Nandi brokker sig over, at der mangler computere på skolerne både til normaltseende og blinde. og centre til mennesker med handicap. Folk forstår ikke, at et handicap ikke er en manglende evne. Alt for mange tror, at mennesker med handicap er dumme, og vi bliver ikke taget alvorligt, ryster Nandi på hovedet. Drømmene På en lang række måder ligner Nandi andre unge, der snakker om kærester og lytter til rock, reggae og hiphop. Jeg elsker at lære og er gladest, når jeg laver sange på keyboard og computer, eller når jeg lykkes med mit skolearbejde. Fx da jeg bestod 9. klasse, smiler Nandi. Hun har en drøm om at læse jura eller IT, men det kræver bedre faciliteter for blinde. Så hun håber på at studere i Storbritannien. Samtidig vil hun gerne dele sin viden om et liv som handicappet med andre. Fortælle, hvad der kan gøres bedre. Derfor overvejer hun at arbejde frivilligt i en organisation, der arbejder for gode vilkår til synshandicappede. De hjælper Den britiske organisation Sightsavers (www.sightsavers.org) har projekter for synshandicappede over hele Zambia. Danske Handicaporganisationer (www.handicap.dk) er en paraplyorganisation for 32 danske organisationer, der arbejder for mennesker med handicap. Danske Handicaporganisationer og flere medlemsorganisationer har projekter i u-lande. Mennesker med handicap er som alle andre Som Nandi siger, er handicappede mennesker som alle andre. Det blev understreget i 2006, da FN vedtog en slags lov (konvention) for alle mennesker med handicap. Den har det lange Her skriver New Zealand under på Handicapkonventionen. navn FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap, men i daglig tale kaldes den blot Handicapkonventionen. Du kan bl.a. finde den her: I 2009 besluttede Folketinget, at alle danske love skal tage hensyn til mennesker med handicap. Danske Handicaporganisationer har projekter verden orden fx i denne landsby i Uganda. Nr

10 Kampen for klimaet Luynado Katenda. Vi har mange klimaproblemer i Zambia. Et af de helt store er afskovning. Vi bruger masser af trækul, når vi laver mad, men problemet er, at vi fælder skovene for at skaffe trækul. Det er med til at øge den globale opvarmning. Derfor kæmper jeg og mange andre for, at der skal plantes ti træer for hver gang, der fældes eller brændes et, siger 17-årige Luyando Katenda, der bor i slumkvarteret Jack Compound i Lusaka. Luyando er en af Zambias ca. 500 klimaambassadører. I alle 10 provinser i Zambia er der unge, der arbejder for et bedre miljø og klima. Jeg var med til at starte en klimaklub på min skole. Her lærer vi skolekammerater om klimaforandringer. Der er nemlig alt for mange især fattige familier der ikke ved noget om klimaforandringer. Når vi har fortalt andre unge om problemer, fortæller de det til deres forældre, og så får vi forhåbentlig med tiden en positiv udvikling, håber Luyando. Topmøde i København I 2009 holdt FN et klimatopmøde i København. Men inden da arrangerede UNICEF Danmark og Københavns Kommune et klimatopmøde for børn. Ideen var, at børn og unge fra hele verden skulle vise politikerne, at børn og unge også berøres af klimaændringer, og at de også har en mening. At der skulle være handling i stedet for ord. En af deltagerne var Luyando. Da han kom hjem, gik han og tre andre zambiske unge i gang med at uddanne klimaambassadører. Projektet hedder Unite4Climate Zambia og støttes blandt andet af UNICEF Danmark. Med er også Wildlife and Environmental Conservation Society of Zambia (www.conservationzambia.org). Oplysning og viden Luyando ved meget om, hvad der skal gøres for at bekæmpe klimaforandringer og for at få en større grad af bæredygtighed. Oplysning og viden er det vigtigste i verden. Og vi kan ikke regne med, at fattige kan leve bæredygtigt. For de fattigste handler det først og fremmest om at få mad på bordet. Derfor må vi uddanne unge til at tage ansvar, påpeger Luyando. Også på andre områder end miljø og klima arbejder Luyando på at oplyse andre unge. Det gælder fx hiv og aids (læs mere side xx), ligesom han underviser i, at zambierne ikke skal smide affald i naturen. Hvis affald flyder i fx vand, der bruges til madlavning, kan folk blive syge af bakterierne. I det hele taget har Luyando Katenda stor fokus på undervisning og uddannelse. Og han underviser klimaambassadører, der skal undervise nye klimaambassadører (ung til ung). Det giver en god fornemmelse i maven at I mange kvarterer bruger de fattige trækul, når de laver mad. Trækullene købes på markeder. gøre noget for andre og at handle ansvarligt, understreger Luyando, der drømmer om at uddanne sig til læge i USA. Fakta I Zambia bruger 75% af befolkningen trækul, når de laver mad. Det forurener og medvirker til global opvarmning. 25% bruger elektricitet. Genbrug Mens Luyando Katenda arbejder overordnet for forbedring af miljø og klima, er klimaambassadør Diyase Cholo meget konkret. Hun arbejder med genbrug og bruger eksisterende materialer. Jeg laver organisk gødning, som vi i kan Diyase Cholo forklarer om fordelene ved organisk gødning. bruge i stedet for kemiske produkter, der ødelægger jorden. Samtidig har jeg genbrugt aviser og kassava til at skabe en køleboks. I fattige Her laves der trækul. kvarterer har de fleste ikke elektricitet og derfor heller ikke køleskabe, så de har brug for en anden måde at opbevare mad og drikke på, fortæller Diyase. Diyase håber, at produkterne med tiden bliver brugt flittigt, selv om flere i lokalområdet er skeptiske. De drømmer om kunstgødning og køleskabe. På trods af skepsis er Diyase ikke i tvivl om, hvad der får hende til at komme op med nye ideer på vegne af klimaet. For det første opmuntrer min mor mig. For det andet føler jeg mig lykkelig, når jeg skaber noget, der kan hjælpe andre, smiler 18-årige Diyase Cholo. Kort om UNICEF UNICEF yder udviklingshjælp til børn i over 150 lande i verden. Det er en FN-organisation, men FN giver ikke økonomisk støtte til UNICEF. Bidrag kommer fra firmaer og privatpersoner, mens regeringer giver penge til UNICEF-projekter. UNICEF Danmark finder du her: Klik ind på og mød flere klimaambassadører. Du kan også møde klimaambassadør Christina Mwandu Malale her i bogen på side xx. Nr Nr

11 Livet i Kobberbæltet Selv om Zambia på mange måder er et fattigt land, er det også et rigt land. De dyrkes afgrøder som majs, hvede, sukkerrør, kartofler, grøntsager, frugt, bomuld, ris og bønner. Men langt de fleste landbrug er små, og mange dyrker kun majs til eget forbrug. Zambias vigtigste råstof er kobber. Det er så vigtigt, at en hel provins Kobberbæltet er opkaldt efter den kobbermalm, der findes i undergrunden. Her er også kobolt, guld, sølv, bly og zink. Zambia har været afhængigt af kobber, siden landet blev selvstændigt i Og når verdensmarkedsprisen på kobber er faldet Dagligdag og drømme Her kan du møde to unge fra Lufwanyama. De fortæller om deres liv, drømme og om, hvad der gør dem lykkelige. Jeg bor hos min bedstemor, der lever af at sælge trækul. Min far døde, da jeg var 12 år, og min mor kan ikke forsørge mig, for hun er arbejdsløs. Vi bor i en lille landsby med 75 familier, og der er ikke rindende vand. Når jeg Charity Namusukwa. skal i skole, går jeg otte km hver vej, og den nærmeste sundhedsklinik er seks km væk. Jeg er glad, når jeg er sammen med min bedste veninde. Så læser vi Bibelen, eller min veninde får lov at læse det, jeg har skrevet om mit liv. Jeg skriver som regel om natten. Om ti år håber jeg at kunne tage mig af min mor og bedstemor. Måske flytter jeg til byen og arbejder. Så kan jeg sende penge hjem til dem. Jeg vil gerne være journalist. Charity Namusukwa, 16 år som i 1970 erne-1990 erne har Zambia haft problemer. Men prisen er steget igen, og der er fundet mere kobbermalm. Derfor er kobber igen interessant for udenlandske firmaer. Fx har kinesiske firmaer investeret i miner i Kobberbæltet. Det har dog ikke været til fordel for de lokale indbyggere. Kineserne betaler dårligere, og arbejdstiden er længere. Det står i en rapport, som menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har lavet. I kinesi- Min far døde for syv år siden, så nu bor jeg hos min tante. Min mor kan nemlig ikke betale for min skolegang, så det hjælper min tante med. I landsbyen er vi 50 familier, og de fleste lever af at sælge trækul. Mange har små marker med majs, som de laver nshima Beston Ngoma. (en slags majsgrød) af. Jeg føler mig fri, når jeg læser. Jeg sluger alle de bøger, jeg kan få fat i. Helst litteratur fra udlandet. Ofte diskuterer jeg litteratur med mine venner. Det gør mig lykkelig. Jeg tror, at de fleste zambiere var lykkelige, da vort fodboldhold vandt African Nations Cup i Alle kom ud af husene for at feste. Min drøm er at blive advokat i Lusaka, så jeg er heldig, at jeg er en dreng. Mange piger må nemlig hjælpe til derhjemme, så de dropper ud af skolen, bliver gift og får børn, allerede når de er 15 år. Men for mig er uddannelse og arbejde vigtigere end at blive gift. Det skal jeg nok blive engang. Beston Ngoma, 17 år Chibuluma-minen i det nordlige Zambia. skejede miner arbejdes der timer i skift, og det sker i meget høje temperaturer. Samtidig skal minearbejderne arbejde med kemikalier vel at mærke uden sikkerhedsudstyr. Mød to unge fra Kobberbæltet I Lufwanyama-området i Kobberbæltet har flere organisationer fokus på sundhed. Organisationerne arbejder tæt sammen med de lokale sundhedscentre fx om at nedbringe børnedødeligheden (2015-mål nr. 4). Samtidig forsøger man at lægge pres på ejerne af minerne. Man vil gerne have, at minerne har regelmæssige sundhedstjek af arbejderne. Selv om lønnen for minearbejdere er bedre end i andre erhverv, er det dog kun få unge, der drømmer om at arbejde i miner. Over halvdelen foretrækker at få en uddannelse., så de kan flytte til de større byer. Det viser undersøgelser. Ved du, at Kina er Afrikas største handelspartner? Kineserne bygger og arbejder i mange afrikanske lande. Det har skabt begejstring, for det skaber arbejdspladser. Kritikere mener dog, at kineserne selv tager de bedste jobs, og at de kun er i Afrika på grund af naturressourcer især olie. Og kobber i Zambia. Kineserne har givet dette stadion i gave til Zambia. Minimumsløn godt eller skidt? I 2012 vedtog Zambias regering, at mindstelønnen i landet skulle være 600 kr. om måneden. Mange jublede, men der var også kritik. For fattige blev fyret. Fx kvinder, der arbejder som hushjælp. En hushjælp får typisk en løn på kwacha (ca. 360 kr.) om måneden, og arbejdsgivere siger, at de ikke har råd til at betale minimumslønnen. Nr Nr

12 Tæt på gorillaer Jean Cloude Manishimwe. En stor Silverback (han-gorilla) på 220 kg. Jeg er glad for at gå i skole og lære noget. Men desværre går jeg ikke i skole for tiden. Min familie har ikke råd til at betale for mig, så jeg må hjælpe til derhjemme i stedet, fortæller Jean Cloude Manishimwe på 14 år. Begge hans forældre er døde, og han bor nu hos sin bedstemor. Her bor også Jean Cloudes seks brødre. Familien lever af lidt landbrug, hvor de dyrker kartofler og har får. Jean Cloudes ældste bror har i årevis betalt for hans skolegang og skoleuniform, men nu er broren blevet syg. Derfor overvejer bedstemoderen at sælge et får eller to, så der kan blive råd til at sende Jean Cloude i skole. Gorillaerne Familien bor i det nordlige Rwanda tæt på Volcanoes National Park, hvor der lever masser af gorillaer. I 1960 erne var gorillaerne i Volcanoes National Park truet af udryddelse. Krybskytter dræbte gorillaerne, som blev spist. Men i 1967 dukkede den amerikanske zoolog Dian Fossey op i Rwanda. I 18 år levede hun sammen med gorillaerne. Samtidig fik hun fortalt verden, at gorillaer var en truet dyreart. Desværre blev Fossey myrdet i De fleste mener, at krybskytter stod bag mordet, der aldrig er blevet opklaret. Dian Fossey ødelagde jo deres levebrød. Men andre mener, at Rwandas regering havde en finger med i spillet. Fossey hadede krybskytter, myndigheder og krybskytter, og hun var modstander af, at turister skulle opleve gorillaerne. Og det havde Rwandas politikere planer om. I dag får 80 turister hver dag året rundt tilladelse til at se gorillaer i nationalparken. Det koster over kr. pr. person. Nogle kalder det en pengemaskine for det fattige land. Men de fleste penge går faktisk til beskyttelse af gorillaerne og andre dyr i nationalparken. Og 20 procent af indtægten fra turisterne går til lokalbefolkningen, så de kan droppe krybskytteriet og i stedet dyrke jorden. Jean Cloudes familie nyder godt af støtten. Engang så jeg gorillaer gå ind over vores marker. Det er den eneste gang, jeg har set gorillaer, så jeg håber at kunne komme ind i Volcanoes National Park, når jeg bliver voksen. Men det er meget dyrt, mener Jean Cloude. Sang og dansk til ære for turisterne i Jean Cloudes landsby: Iby'Iwacu. Besøg af turister På grund af gorillaerne kommer der masser af turister i området. Det udnytter den lille landsby Iby Iwacu, hvor indbyggerne dagligt inviterer turister på besøg. Turisterne får så dans, musik og indblik i landsbyernes liv og historie mod at betale naturligvis. Jean Cloude vil gerne snakke med turisterne, når de er på vej til eller fra landsbyen. Jeg taler vort lokale sprog kinyarwanda og lidt fransk, men allerhelst vil jeg blive bedre til engelsk, så det øver jeg mig på sammen med turister. Nogle gange er jeg heldig at snakke længe med turisterne. Nogle af dem giver mig så lidt penge. Dem bruger jeg på at købe mad til min familie, siger Jean Cloude. Familien er det vigtigste for Jean Cloude. Det vigtigste er, at min familie har mad nok. Men jeg drømmer om at få en uddannelse. Det vil give mig et bedre arbejde end at være landmand, håber Jean Cloude. Klik ind på og find elevaktiviteterne. Der er også nogle om Rwanda. Kort om Rwanda Når snakken falder på Rwanda, tænker de fleste på folkemordet i Mellem og en million mennesker blev slået ihjel i konflikten mellem befolkningsgrupperne hutuer og tutsier. Men udviklingen er vendt, og i dag er der fredeligt i landet. Man regner med, at Rwanda vil kunne nå 2015-målene (se side xx) mht. skole, børnedødelighed og bekæmpelse af fattigdom, aids og malaria. Så på rekordtid vil Rwanda nå det, andre u-lande er meget længere tid om. Men der er kritik af forholdene i landet. Præsident Kagame griber ind over for journalister, der ikke skriver pænt om regeringen. Ytringsfriheden er under pres. Samtidig beskyldes Rwanda for at støtte oprørere i Den Demokratiske Republik Congo. Du kan møde unge fra Rwanda og læse meget mere om landet på dette site: 22 Nr

13 Global lykke rigdom i fattige lande Postkort fra Burkina Faso Måske drømmer du om at blive skuespiller, fodboldspiller eller rockstjerne? Det gør mange danske børn og unge. I 36 fattige lande i Afrika, Asien samt Nord- og Sydamerika er drømmene anderledes. Det viser en undersøgelse Small Voices Big Dreams som BØRNEfonden har fået lavet. Undersøgelsen laves hvert år. 22,5% i ulandene ønsker at blive lærere (Danmark: 1,9%) 20,2% i de fattige lande vil være læger (Danmark: 3,8%) Halvdelen af alle børn i u-landene ønsker sig bedre skoler. Højt på ønskesedlen står også mad og bedre sundhed. Samtidig vil næsten halvdelen af børnene have mere tryghed dvs. et liv uden kriminalitet og med mere politi til at passe på. Endelig vil hvert fjerde barn have love, der beskytter børn mod mishandling m.m. Her på siderne kan du læse en række udsagn fra børn og unge, der bor i Burkina Faso. Der er mange problemer for de fattige børn og unge i Burkina Faso, men samtidig har de selv en række bud på, hvad der gør dem glade og lykkelige. 24 Fakta om Børnefonden børn i fattige lande får via BØRNEfonden støtte til fx uddannelse og bedre sundhed. Ved at betale penge hver måned sørger danskere for, at det fx er muligt at bygge skoler, forbedre ernæringen og skaffe rent vand til barnet, familien og lokalsamfund. Modsat får de betalende danskerne mulighed for via breve og måske endda besøg at komme tæt på barnet. BØRNEfonden er en udviklingsorganisation, der baserer sig på sponsorater og samarbejde med virksomheder. BØRNEfonden arbejder især i Vestafrika: Burkina Faso, Benin, Togo, Mali og Kap Verde. Også Nicaragua, Honduras, Indien, Filippinerne og Kenya er på listen over de 27 lande, hvor danskere støtter børn og familier til en bedre fremtid. I Vestafrika arbejder organisationen blandt andet for, at børn og unges rettigheder bliver overholdt. Børn og unge skal have en stemme og høres i sager, der handler om deres liv og fremtid. Læs mere om BØRNEfonden på Andre organisationer har også sponsorbørn: Plan Danmark, SOS Børnebyerne, Red Barnet og Dansk Røde Kors. Lykkelige en del af året Nogle gange er folk i Burkina Faso lykkelige. Andre gange er de ikke. Vi er lykkelige fra oktober til januar, for så har vi høstet, og alle har noget at spise. Fra februar til september er vi ikke så lykkelige, for der er ikke nok at spise. Det vigtigste er at have et godt helbred. Hvis du er sund og rask, er du lykkedes. Det næstvigtigste er at kunne sørge for sig selv. Det kan du, hvis du har en uddannelse. Du er også lykkelig, hvis dine forældre er i live. Hyacinthe, 17 år. Hun går i 10. klasse. Når der ikke er sygdom Jeg er lykkelig, når der ikke er nogen, der er syge, og når jeg selv klarer mig godt. Folk i mit land er lykkelige. Mange bygger huse, og mange børn er sunde og velernærede. Lionel, 12 år. Han går i 6. klasse. Folk er glade Lykke er, når du er glad og lever i fred. Når vi elsker hinanden. Jeg synes, at folk i Burkina Faso er lykkelige, for selv om vi i Burkina Faso ikke har mange penge, er folk glade. Bènèdicte, 11 år. Hun går i 6. klasse. Et nyt hus Lykken er, når vores forældre kommer hjem og bygger et hus, efter at de har arbejdet langt væk for at tjene penge. Justin, 17 år. Han har afsluttet 5. klasse. Lykken er et barn Lykke er, når en kvinde føder et barn. Sidst jeg selv var lykkelig var, da min onkel kom på besøg. Han havde været i Elfenbenskysten for at tjene penge. Assetou, 15 år. Hun går ikke i skole. Et godt helbred For mig er lykke at have et godt helbred. Og at jeg ikke har problemer med andre og kan leve i fred og ro. Yolande, 12 år. Hun går i 6. klasse. Alt! Hvis du har alt, hvad du ønsker dig, er du lykkelig. Det er et godt helbred, tøj, mad og penge. Anne, 18 år. Hun går i 10. klasse. Om at være ulykkelig Vi er ulykkelige, hvis der ikke er mad nok. Eller når vi ikke klarer os godt i skolen. Julien, 18 år. Han går i 12. klasse. Vi griner Du er lykkelig, når du har alt, hvad du ønsker dig. Godt helbred er lykke og glæde. Folk i Burkina Faso er lykkelige, for selv om vi ikke har mad, griner vi. Vi tror nemlig på, at maden kommer igen en dag. Vi er ikke desperate mennesker. Vi er fulde af håb. Gwaladys, 16 år. Hun går i 11. klasse. Nr

14 Bhutan et lykkeligt land I FN fortæller Bhutan ofte om landets erfaringer med Bruttonationallykke. Bjerge, bjerge, bjerge. Sådan er Bhutan eller Tordendragens Land (Druk Yul), som det kaldes. På landets flag svæver en tordendrage. Mellem bjergtoppe ligger dybe dale, hvor størstedelen af befolkningen bor. I mange dele af Bhutan er der meget frugtbart, og landet er i gang med en rivende udvikling, der skal være med til at udrydde fattigdom i alle dele af landet. Både rigt og fattigt På en måde er det et fattigt land. Men det er ikke bruttonationalproduktet (BNP), der har gjort det lille kongerige berømt. Resten af verden kigger nemlig langt efter Bhutans begreb om lykke: Bruttonationallykke (Gross National Happiness, GNH). Regeringen i Bhutan gør meget for, at indbyggerne skal føle sig lykkelige, selv om de på mange måder er fattige i forhold til vestlige lande. Vigtige årstal 1960 erne: Landet får sine første asfalterede veje 1970 erne: Landet lukker op for turister fra udlandet 1999: Landet får fjernsyn Nr GNH et mål for lykke I mange lande tænker regeringer mere på økonomisk vækst og en stigning i BNP end i indbyggernes måde at leve på. I Bhutan går man op i lykke, og indbyggerne bruger som nævnt ovenfor Gross National Happiness (GNH). Læs også om GNH side 8-9. Landets konge, der bor i et ganske almindeligt hus, siger: GNH betyder mange forskellige ting for folk. Men for mig betyder GNH kort og godt, at udviklingen styres af menneskelige værdier. Vidste du det om Bhutan? Befolkning: ca indbyggere (Danmark: ca ) Hovedstad: Thimphu Klima: Fra tropisk i syd til polar i nord Største religion: Buddhisme Cigaretter: Salg er forbudt og strafbart Arv: Kvinderne arver familiens ejendom Elefanter: i den sydlige del Gletsjere: 677 i den nordlige del Livet er anden end guld og grønne skove Mange steder i Bhutan er der hverken veje eller elektricitet, fordi det er for kostbart og vanskeligt at anlægge i det kuperede terræn. Nogle steder må folk gå eller ride ad stier, over bjerge og gennem skove i flere dage for at komme til den nærmeste vej. I Bhutan bor de fleste indbyggere på landet. Herude er der ikke mange penge blandt folk. Hvis høsten slår fejl et år for en familie, så støtter naboerne, uden at de behøver penge mellem De fleste indbyggere bor på landet. Men landets hovedstaden Thimphu, der ligger m.o.h., vokser hurtigt. hænderne. Næste år går støtten så måske den anden vej. På de næste sider kan du høre mere om lykkebegrebet i landet ved foden af verdens højeste bjerge godt klemt inde som en burger mellem Tibet og Kina i nord og Indien i syd, øst og vest. Regeringen har en plan for, at alle indbyggere i landet efterhånden skal have de samme gode levevilkår. Og det skal først og fremmest ske ved hjælp af begrebet lykke og GNH. Buddhismen en stor del af hverdagen I Bhutan tilhører næsten alle indbyggere buddhismen. Religionen spiller en stor rolle i de fleste folks dagligdag. Buddhismen siger bl.a.: Forvent ikke at blive belønnet for det, du gør for andre Sørg for at udvikle dig selv Hold livet helligt Hav medfølelse for andre Hav respekt for naturen Vær social i forhold til andre Vær parat til at mødes på midten Tshewang th i billedet læser bhutanesisk med sine kammerater. De har flyttet skolen ud i det fri. Se et videoklip, hvor hun fortæller om lykke. Se filmen Se et videoklip med Tshewang i niende klasse, der fortæller om sit syn på lykke. Den danske regering arbejder på at udvide den traditionelle økonomiske målestok med blødere parametre, såsom lykke. En farlig udvikling, lyder det fra Venstre. Overskrift fra Berlingske Tidende, 30. juli, 2012 Lykken fra Bhutan er ved at sprede sig til andre lande. Også i Danmark er politikerne i fuld gang med at tænke på andre værdier end netop penge, men ikke alle er enige i det. Nr

15 Både land og by er med Der er stor forskel på fattig og rig i Bhutan, men ingen sulter. Landskabet er bjergrigt og svært fremkommeligt. Højden over havet veksler mellem til meter. Nogle steder bor kun få mennesker, mens der andre steder som i hovedstaden Thimphu er tæt befolket. Lykke i skolen Lige fra børnehaven står der engelsk på skemaet, så de allerfleste unge taler engelsk ud over deres eget sprog, dzongkha. Regeringens mål er, at uanset hvor man bor, så skal børn have en god undervisning. Mange steder er elever dog nødt til at gå i flere timer for at komme til og fra skole. Men på mange skoler kan elever både bo og spise. God service overalt Regeringen bruger mere end 1/5 af statens budget på sundhed og undervisning. Begge dele er gratis, og selv i de fjerneste egne af landet har Sonam og Tshering To elever fra en niende klasse fortæller: Det betyder meget for os, at vi er med til at udvikle vores land. Så det bliver et godt sted at bo uanset om det er på landet eller i byen. Se og hør mere om, hvad Sonam og Tshering fortæller om lykke på de to videoklip. Nr folk glæde af hospitaler og skoler. Måske har de endnu ikke hverken veje eller elektricitet. Men ideen er at få folk til at vælge at blive ude på landet. Så alle ikke ønsker at flytte ind til de større byer. Danmark i Bhutan Danmark har gennem Danida (se side xx) givet udviklingsbistand til Bhutan siden Men nu er det ved at være slut, fordi Bhutan efter Catelli vocificat pessimus adfabilis. Danmarks mening kan klare sig selv. De danske skattekroner kan så bruges andre steder i verden, hvor der er mere brug for dem. Efter nabolandet Indien har Danmark været den største bistandsyder til Bhutan. Og de forskellige danske projekter har næsten alle været en succes, der har sat sig spor. På listen over korruption (www.transparency.org) ligger Bhutan således kun nr. 38 ud af 183 lande (2011). Organisationer hjælper Sonam Dema Drukpa er markedschef i en af Bhutans organisationer, Tarayana. Sammen med ca. 30 andre arbejder Sonam for, at folk i landsbyerne lærer at producere håndværk som vævede tæpper, malerier, bambus, keramik og tasker. I en butik i hovedstaden sælger de Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi, utcunque Caesar praemuniet zothecas varerne, og folk kan efterhånden skabe sig en lille forretning. Tarayana giver også legater til fattige unge, så de kan læse videre i Bhutan eller på fx et universitet i Indien. Tarayana skaffer penge fra private og organisationer i lande, der ønsker at hjælpe Bhutan. På den måde har organisationen råd til at ansætte folk, samtidig med at mange frivillige som Tshering hjælper til i fritiden. Det gør mig glad, at jeg på den måde kan Indsatsområder Infrastrukturer Landbrug Sundhed og undervisning Vand og hygiejne Naturresurser God regeringsførelse Kommunikation Energi Den private sektor Handel Bistandsydere være med til, at mange af mine jævnaldrende måske kan få et bedre liv. Jeg er lige nu den yngste frivillige i Tarayana, men jeg prøver at få flere af mine venner med, fortæller Tshering. Klik ind på og mød andre unge fra Bhutan, der fortæller om deres tanker om lykke. Indien, Den Asiatiske Udviklingsbank, Verdensbanken, Holland, Japan Japan, Verdensbanken, EU, Indien Indien, Danmark, Verdensbanken, UNICEF, Schweiz, Japan, Canada, Australien UNICEF, Den Asiatiske Udviklingsbank Danmark, Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank, Schweiz, Holland, Østrig, EU Danmark, UNDP, Indien, Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank, Holland, Schweiz m. fl. Japan, Indien Indien, Verdensbanken, Østrig, Den Asiatiske Udviklingsbank, Japan, Norge, UNDP Den Asiatiske Udviklingsbank, Østrig, Indien, Danmark EU Disse lande og organisationer har støttet Bhutan med udviklingsbistand. Nr

16 Global lykke rigdom i fattige lande Catelli vocificat pessimus adfabilis umbrac. Bhutan giver den en på nødden Amerikaneren Daniel Spitzer fik i 2009 en rigtig god idé. Landmænd i Bhutan skulle til at dyrke hasselbuske. Nu regner man med, at hasselnødder i løbet af få år bliver landets største eksportvare efter elektricitet. I det østlige Bhutan er klimaet nemlig perfekt til at dyrke hasselnødder. Hasselnødder gør folk rigere og gladere Man har ikke hidtil kendt til hasselnødder i landet, og der er først for nylig skabt et ord for hasselnødder på bhutanesisk: Hazey shing = hasselbusk og hazey doma = hasselnød. Vi håber at kunne hjælpe familier til at få en bedre økonomi. Formålet med vores projekt med hasselnødder er at hjælpe de små og fattige samfund på landet, lyder det fra Daniel Spitzer. Nødder til verden En stor del af nødderne skal eksporteres til Kina og Europa, og Bhutan regner med på sigt at kunne dække 3-4 procent af verdens samlede produktion. På den måde får både fattige og rige landmænd pludselig en mulighed for at dyrke en ny salgsafgrøde (cash crop), og de kan få flere penge at leve for. Kartofler har været den vigtigste afgrøde for mange landmænd, og når kartoffelhøsten har slået fejl, er det gået galt Nr Catelli vocificat pessimus adfabilis umbrac. for mange landmænd. Det har nemlig været den eneste afgrøde, de har dyrket. Hasselnødder kan vokse på stejle bjergskråninger og optager derfor ikke god dyrkningsjord for andre afgrøder. Samtidig holder deres rodnet på jorden, så den ikke skylles væk (erosion), når det regner kraftigt. Størstedelen af Bhutan er dækket af skov, så hasselbuske er med til, at der bliver endnu flere træer. Efter tyveri fra landets mange templer er ulovlig fældning af træer en af de største forbrydelser. Man kan komme flere år i fængsel. Og det er en del af Bhutans måde at tænke lykke på, at skovene som resten af naturen skal bevares. Derfor er der hårde straffe for at fælde træer. Ideen breder sig Regeringen ønskede at bremse flugten af fattige bønder fra land til by, hvor folk fra landet bare ville få et endnu dårligere liv som arbejdsløse. Derfor fik jeg lov til at sætte mit projekt i gang, fortæller Daniel Spitzer. Nødder er godt Hasselnødder er godt for både vort land og for landmænd. Projektet passer til vores tro på en nøje balance mellem natur og mennesker. Bhutans landbrugs- og skovminister I begyndelsen var det ikke så nemt at overtale folk til at dyrke en ny og ukendt afgrøde, men det lykkedes hurtigt at få flere og flere landmænd med på ideen. Spitzer fortsætter: I december 2009 kom de første små planter hertil fra et laboratorium i Kina. Men vi har allerede snart flere end 10 millioner hasselbuske i det østlige Bhutan. Folk skal tjene penge på at dyrke hasselnødder, så de i stedet ønsker at blive boende ude på landet. Vi regner faktisk med, at nøddeprojektet bliver til glæde for mindst familier. Og den nyeste mobilteknologi bruges til at styre projektet, så afstanden ikke spiller nogen rolle. Vandenergi flydende guld Floderne fører enorme vandmasser fra Himalayas bjerge. Det udnyttes i store vandkraftværker, og ca. 60% af Bhutans samlede indtægter stammer fra eksport af elektricitet til Indien. I dag udnyttes kun ca. 5% af landets samlede vandkraft fra floderne, så der er store muligheder for at producere endnu mere bæredygtig energi. Men Bhutan er ikke adskilt fra resten af verden. Andre landes udledning af drivhusgasser er med til at øge den globale opvarmning. Og det er igen med til, at gletsjerne i Himalaya smelter, så floderne med tiden ikke vil føre så meget vand til Bhutan. Mange forskere mener, at der om 50 år ikke er mange gletsjere tilbage i Himalaya. Store afstande i tid Find selv de forskellige byer på fx Google Maps. Afstand Afstand Fra Til i km i køretid Thimphu Paro 54 1 time Thimphu Phuntsholing timer Thimphu Punakha 75 3 timer Thimphu Trongsa timer Punakha Wangdue timer Phodrang Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi, utcunque Caesar praemuniet zothecas Nr

17 På vej frem Catelli vocificat pessimus adfabilis umbra. Bhutan har på møder i FN foreslået, at verdens økonomi skal ændres, så det ikke hele tiden blot er et mål, at den skal vokse sig større og større. I stedet skal det være en økonomi, der er i balancen med naturens muligheder og tager hensyn til andre værdier end penge. Udviklingen skal være bæredygtig, så naturens resurser ikke ødelægges. Hertil er bruttonationalproduktet (BNP, se side 8-9) ikke nok, for det tal siger intet om velfærd, bæredygtighed og trivsel. Derfor har Bhutan indført begrebet Gross National Happiness (GNH). Se side 8-9 og Et sundt miljø Verdensnaturfonden (WWF) regner Bhutan blandt et af verdens 10 vigtigste lande, når vi snakker om biodiversitet (mangfoldighed i naturen). Mindst 60% af landets areal bevares som skov, mens mere end 25% er udlagt som nationalparker. Regeringen gør således meget for at beskytte landets mangfoldige dyre- og planteliv. Og målet er, at alle fødevarer skal være dyrket økologisk. Allerede i dag bruger man kun naturlig gødning og kun få eller ingen sprøjtemidler på markerne. Men da mange fødevarer importeres fra Indien, indeholder de rester af sprøjtegifte. Regeringen arbejder derfor på, at Bhutan selv skal producere mange flere fødevarer, så man ikke skal importere så mange varer fra Indien. Landmænd kan få tilskud til at dyrke nye afgrøder. Og rundt om i landet har regeringen opstillet små skure langs vejene, hvor folk kan sælge deres afgrøder. Hermed har folk ikke ret langt til markederne, og på den måde er det blevet mere interessant at dyrke salgsafgrøder (cash crops). Se videoklip fra en bod langs vejen. Ristede majs i vejkanten Måske tror du, at pigen på fotoet med majskolber er fattig, fordi hun sidder i vejkanten og sælger ristede majs? Men virkeligheden er en Boden med ristede majskolber giver en god dagløn. helt anden. Hendes familie ejer et lille stykke jord, hvor de dyrker forskellige grøntsager. På andre årstider sælger hun måske æbler eller auberginer, så boden er med til, at familien tjener mere end mange folk med et fast job inde i byen. Et stort spisekammer Fra nord til syd har Bhutan alle klimatyper, fordi der er så store højdeforskelle. I de frodige dale dyrker folk afgrøder som ris, majs, hvede, kartofler, æbler, chili, kardemomme, mango, bananer, tapioka, bønner, svampe, kål, tomater, salat, gulerødder, aubergine, løg, broccoli og zucchini. I egne, der ligger højere end 3-4 kilometer, vokser der ikke et eneste træ, fordi der er for koldt. FN støtter økologien Kvindegruppen dyrker tomater i drivhuset, og på friland i forgrunden ser du kålplanter For nogle år siden begyndte en gruppe kvinder i en landsby i det østlige Bhutan at dyrke økologiske grøntsager. De var trætte af ikke at kunne få ordentlige fødevarer. Gruppen fik et billigt lån og økonomisk støtte og gode råd fra FN (Forenede Nationer), der har et stort kontor i hovedstaden Thimphu. Kvinderne lejede et stykke jord, og så gik de i gang med det hårde arbejde. Vi kan klare det meste arbejde selv, men når der skal pløjes eller graves, så lejer vi nogle mænd til at gøre det hårde arbejde. Vi hyrer også ekstra mandskab i de travle perioder. Gødning køber vi hos landmændene i landsbyen, fortæller en af kvinderne. Efter blot tre år begyndte arbejdet at bære frugt, og i dag er der stor efterspørgsel på de økologiske afgrøder. I mange andre landsbyer er kvinder også gået i gang. En gruppe har specialiseret sig i at dyrke hvidløg og en anden i asparges. Bhutan og verden er på vej Der er lang vej igen, inden ideerne om en mere bæredygtig økonomi slår igennem på globalt plan. I forbindelse med et klimatopmøde har FN s generalsekretær sagt: Det er åbenlyst, at den gamle økonomiske model er ved at bryde sammen. Tiden er ikke til snæversynet skænderi. Dette er øjeblikket, hvor verdens ledere og deres folk bør forenes i fælles indsats for en vision, vi deler, om vor fælles fremtid. Nye tider, nye muligheder FN i Thimphu. Selv om landet er bjergrigt og dækket af skove, dyrkes der afgrøder. Nr Moderne kommunikation og nye, digitale muligheder som mobiltelefoner, tablets og internettet er med til at ændre folks levevis i det lille kongerige. Og de nye indtryk fra resten af verden skal Bhutan forsøge at indarbejde, samtidig med at landet holder fast i lykkebegrebet og Gross National Happiness. Nr

18 Glæde i Vietnam Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi. 34 Vietnam har været udsat for mange krige. Men også på et andet område har landet problemer. Langs den lange kyststrækning mod Sydkinesiske Hav er der konstant fare for oversvømmelser fra havet. I dag er landet nr. 128 på UNDP s liste over menneskelig udvikling (læs mere om UNDP s liste over verdens lande på side 8-9). Befolkningen har nemlig været i stand til at rejse sig igen, både efter oversvømmelser og efter den seneste store krig, Vietnamkrigen, der varede fra 1964 til Her på siderne kan du læse om både krig og oversvømmelser. Invalid på grund af krigen Toan er 100% fysisk invalid, men hans hoved fejler ikke noget. Toan er ikke den eneste med fysiske problemer i Vietnam. Mange andre børn og voksne i Vietnam lider nemlig samme skæbne. I løbet af Vietnamkrigen fløj amerikanske fly over landet med bomber og kemikalier. Mere end liter plantegift (dioxin) blev spredt ud over i alt km 2 skov. Giften ødelagde træernes blade, så vietnameserne ikke kunne skjule sig i skoven. De giftige afløvningsmidler fik øgenavnet Agent Orange, fordi der var orangefarvede bånd om de tønder, giften blev opbevaret i. Giften betød, at ca mennesker døde, og millioner fik kræft og andre sygdomme. I dag er der nogle steder stadig mindst 100 gange mere gift i jorden end tilladt. Så også i dag fødes der børn med fysiske eller psykiske skader på grund af et af verdens farligste giftstoffer. USA vil ikke påtage sig ansvaret for katastrofen. Ofrenes efterladte har lagt sag an mod de amerikanske kemikalievirksomheder, der stod bag produktionen af Agent Orange men uden held. Derimod har USA udbetalt erstatning til amerikanske soldater, der blev ramt af stoffet under krigen. Toan skal døgnet rundt have hjælp til alt, og hans mor bærer ham hver dag ud til scooteren for at køre ham i skole. Men Toan er trods sit alvorlige handicap tilfreds med sit liv. Han er glad for at gå i gymnasiet, og målet for ham er at lære at tale flydende engelsk. Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi, utcunque Caesar praemuniet zothecas Træer redder liv Den globale opvarmning rammer også Vietnam. Klimaet ændrer sig, og vandstanden i havene stiger. Landets kystlinje er km lang, og de stadig kraftigere storme giver flere og flere oversvømmelser ind over det flade kystland. Når klimaforandringerne for alvor slår igennem, bliver Vietnam et af de værst ramte lande i verden. Langs kysten ligger nogle af Vietnams vigtigste landbrugsområder, og halvdelen af landets indbyggere er afhængige af landbruget. I 2005 blev det nordlige Vietnam ramt af en af de hidtil værste storme. Og selv om der var bygget diger for at beskytte landet mod havet, blev seks landsbyer i én kommune, Da Loc, oversvømmet og ødelagt. Markernes afgrøder blev også ødelagt af det salte vand, men i løbet af de næste par år blev det hele genopbygget. Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi, utcunque Caesar praemuniet zothecas Danmark hjælper Den danske organisation, CARE Danmark, har været med til genopbygningen. I et stort udviklingsprojekt er der plantet træer langs kysten for på den måde at beskytte markerne mod nye oversvømmelser. Træerne har dybe rødder og kaldes for mangrovetræer. De kan tåle det salte havvand, og træerne virker som en naturlig mur, der bremser havets bølger. På den måde beskytter mangroven landsbyer, huse og marker bag digerne. Jeg har hørt om oversvømmelserne i 2005, men kan ikke selv huske dem. Min familie var heldig og undgik skader. I dag er jeg og mange af mine venner frivillige hjælpere i mangroven. Et par gange om ugen går vi ved lavvande i mangroven og renser de nye træer for muslinger og plastikaffald, så de vokser hurtigere og bedre. Vi er glade for at kunne gøre noget for landsbyen, for vi ved jo aldrig, hvornår der kommer en ny og voldsom oversvømmelse, fortæller Trang, der bor i Da Loc og går i niendeklasse. Det er ikke kun i Vietnam, at der plantes ny mangroveskov for at beskytte mod oversvømmelser. Det sker også i ø-staten Kiribati (se side 38-39). Nr

19 Global lykke rigdom i fattige lande Både godt og skidt Kina Kina stormer fremad på den globale arena og er på vej til at blive en supermagt. På nogle måder er det et rigt land, hvor mange indbyggere har et godt og lykkeligt liv. Men samtidig har over halvdelen af befolkningen en hverdag som i et u-land. Vandmangel truer landets udvikling, og 400 af landets største byer mangler vand. Det halter med menneskerettigheder. Samtidig truer forurening og miljøproblemer store dele af landet. Og der er alt for mange mænd på grund af landets ét-barnspolitik, der blev indført i 1979 for at begrænse Kinas befolkningstilvækst. Se afsnittet Alt for mange mænd. Her på siderne kan du møde kæresterne Zhu og Xie. Og du kan møde et lykkeligt forældrepar med kun et barn. Nøgne fakta om Kina Over halvdelen af Kinas befolkning bor i store byer. Der fødes 119 drenge for hver 100 piger. I år 2020 mangler 24 millioner mænd en kone. Kina er nr. 101 på UNDP s liste, se side 8-9. Et kærestepar holder weekend Zhu Shanshan og Xie Taowei er kærester og bor i Hangzhou. Byen ligger ca. 200 km sydvest for Kinas største by, Shanghai. Kineserne kalder Hangzhou for en lille by, fordi den kun har syv millioner indbyggere. I weekenden får Zhu og Xie tid til en tur langs byens berømte og smukke sø, Vestsøen. Xie og jeg glæder os til, at vi en dag får råd til at bo for os selv. Lige nu bor vi hos vore forældre. Når vi er færdige på universitetet, skal vi have et arbejde, hvor vi kan tjene nok penge til vores egen lejlighed. Så får vi også meget bedre plads, hvis vi får et barn, fortæller Zhu. Nr Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi. Hangzhou er kendt for sin smukke beliggenhed ved Vestsøen. Den har forbindelse med den 500 km lange flod Qiangtang, der løber ud i Østkinesiske Hav. Millioner af kinesere bruger søen som et populært feriested og udflugtsmål som Zhu og Xie. Jeg er lykkelig, hvis jeg klarer mig godt på min uddannelse. Det handler ikke kun om at få gode karakterer, men også om at få succes med det, jeg laver. For kinesere betyder penge og rigdom meget. I Kina bliver pengene bliver mindre og mindre værd for hver dag, der går, for inflationen er høj. Det eneste, vi kan gøre, er at blive endnu rigere. For mig er det vigtigste lige nu at få et bedre liv ved hjælp af flere penge. Jeg ønsker det faktisk ikke sådan, men jeg har ikke noget valg. Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg helst leve et enkelt liv uden stress og jag. Men som det er nu i mit land, vil det ikke gøre mig lykkelig. Min definition af lykke er at kunne nyde livet og kærligheden og at kunne rejse. Men så nemt er det altså ikke bare altid, fortæller Xie. Alt for mange mænd I Kina må de fleste par kun få et barn. I tyndt befolkede egne er der i nogle tilfælde mulighed for to. Nogle forældre vælger en abort, hvis det viser sig, at de skal have en pige. Derfor bliver der mange flere mænd end kvinder i Kina. Jeg er glad for, at jeg valgte Xie. Han er i gang med en god uddannelse og får helt sikkert et godt betalt job, så vi kan få egen lejlighed og måske en bil, håber Zhu. Kinesiske piger kan vælge og vrage blandt drengene. Mange kinesiske mænd finder sig aldrig en kæreste eller kone. Særlig slemt er det ude på landet, så mange enlige mænd søger ind til de store byer. Her får de ofte et dårligt betalt arbejde uden at det lykkes dem at finde en kone. Arbejderbarak. Kinas ét-barnspolitik Forældre og bedsteforældre gør meget for at finde koner til drengene. Hver søndag mødes kinesere i byens park for at få afsat drenge. På skiltet reklameres og fortælles fakta om drengen: Født i 1983, 171 cm høj, fin lejlighed på 132 m 2 og et godt arbejde. Forældrene går rundt og nærlæser skilte, snakker sammen, hygger sig og ser fotos. Måske lykkes det at skabe interesse for et partnerskab mellem to familier. Et forkælet eller lykkeligt barn? Xia og Zian er også på tur til Vestsøen med deres søn. Lige nu er det en lykkelig familie, og det unge par har store forventninger til deres eneste barn. For unge kinesere er det ofte er stort pres at være enebarn, og mange har svært ved at leve op til det. Det forventes, at de får gode uddannelser og klarer sig økonomisk godt i livet. Konkurrencen er benhård. Nr Søn tilsalg. Catelli vocificat pessimus adfabilis umbraculi, utcunqu.

20 . Hovedstaden. Rig-fattig. Sydhavsøer i Oceanien - Kiribati Vi er midt ude i Stillehavet verdens største ocean. Midt på Ækvator ligger ø-staten Kiribati, der dækker et havareal på størrelse med Frankrig. Kiribati er et af i alt 22 lande i verdensdelen Oceanien. Det meste er hav, og det samlede landareal er ikke meget større end Bornholm. Landets indbyggere er spredt ud på 33 små, lave og flade koraløer (atoller), hvor de højeste punkter er kokospalmerne. Det er et fattigt land, men mange synes alligevel, at de har et godt liv. Penge har jeg da ikke brug for Rua bor på en af de små koraløer. Han er på besøg hos familie på hovedøen Tarawa, der ligger to dages sejlads fra hans atol. Om jeg har et arbejde? Nej da, det har jeg aldrig haft, og jeg savner det heller ikke. Jeg tjener ingen penge, men synes selv, at jeg har et godt liv. I lagunen er der masser af fisk, og min familie har et par kokospalmer. Hver eneste dag får vi mad på bordet, så vi lider ingen nød. Og her midt på Ækvator er det godt vejr året rundt, fortæller Rua. Intet sted ligger Kiribatis øer mere end tre meter over havets overflade. Mange bor som Rua isoleret på små øer, og transport til hovedøen Tarawa eller til resten af verden er lang og kostbar. På Tarawa ligger landets hovedstad, og mange fra de mindre øer er flyttet hertil for at få et arbejde, så Tarawa er ved at være overbefolket. På de små øer er der skoler, og der er undervisningspligt for alle. Dog mener Rua ikke, at han havde brug for ret meget skolegang. Jeg har ikke en uddannelse og gik tidligt ud af skolen. For det var ikke noget for mig. Men jeg har lært at snakke Rua. engelsk, for det havde jeg bestemt, jeg ville. Nu glæder jeg mig til snart at sejle hjem igen, for her i Tarawa er alting så hektisk. Det vrimler med folk overalt, og man skal hele tiden have penge op af lommen. Så jeg glæder mig virkelig til at komme hjem til fred og ro på min atol, smiler Rua. Verdens første klimaflygtninge? Rua er godt tilfreds med sit liv og hverdagen på den isolerede atol. Så hvis du som Rua er ligeglad med materielle goder, kan du jo slå dig ned på en sydhavsø med koralrev, kokospalmer og hvide sandstrande. Men svarer en drøm altid til virkeligheden? Næppe. Selv om der er mad på bordet og mange smukke steder, der tiltrækker turister fra hele verden, er der jo også en hverdag med problemer for indbyggerne på de lave og fjerne atoller. Der er mange ting, der kan være med til at gøre livet besværligt i ø-riget. De store afstande gør, at kontakt med omverdenen er besværlig. Og den globale opvarmning truer ikke kun Kiribati, men også andre lavtliggende ø-stater. Allerede nu er klimaforandringer med til, at der kommer hyppigere og kraftigere storme. Kysten nedbrydes (eroderes) af havets bølger, og huse og hele landsbyer oversvømmes. Og saltvand, der skyller ind over land, forurener folks drikkevand, mens afgrøderne tager skade. Det giver en usikker hverdag, og det har fået nogle til at frygte, at landets indbyggere bliver blandt verdens første klimaflygtninge. Jeg vil være læge I modsætning til Rua har Kathrine helt andre planer med sit liv. Hun bor i hovedstaden og er vant til, at der sker noget nyt hver eneste dag. Her møder hun mange fremmede fra andre lande, og hun bruger dagligt sin netforbindelse, selv om den ikke altid er lige god. Når jeg er færdig med gymnasiet, vil jeg til Fiji for at læse på universitetet. Jeg vil gerne være læge, så jeg kan tjene penge. Samtidig vil jeg også gerne hjælpe mit land, så jeg vender måske tilbage hertil, når jeg har fået min uddannelse, forklarer Kathrine. Mangroveskov og kystsikring På side kunne du læse, at der plantes ny mangroveskov i Vietnam. Det gør man også i Kiribati. De lavtliggende øer er nemlig i fare for at drukne i havet, hvis havet fortsætter med at stige på grund af den globale opvarmning. Se et videoklip om mangroven i Kiribati. Oceanien den mindste verdensdel Klik ind på og se film om begrebet lykke fra Solomon-øerne, der ligger i Melanesien. I Polynesien ligger ø-stater som Vestsamoa og Tonga. Og Kiribati ligger i Mikronesien. Kysten eroderes. Kathrine og venner på stranden, Kathrine Nr Nr.00 39

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

MØD VERDEN Mød verden livet i fattige lande www.emu.dk/tema/ulande Om serien Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

MØD VERDEN Mød verden livet i fattige lande www.emu.dk/tema/ulande Om serien Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande MØD VERDEN P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R MØD VERDEN LIVET I FATTIGE LANDE Udsigt til U-lande Mød verden livet i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

børneret.nu Børn har ret!

børneret.nu Børn har ret! børneret.nu Børn har ret! en billedbog om børns rettigheder DUI-LEG og VIRKE FNs Børnekonvention Børn har ret - en billedbog om børns rettigheder Tekst: Hans Stavnsager Redaktion: Simon Bauer, DUI-LEG

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Tilbage i Burime. Og hov videre op ad bjerget.

Tilbage i Burime. Og hov videre op ad bjerget. Tilbage i Burime Der er sket store ting i landsbyen Burime i Uganda, siden vi sidst kørte ned ad den røde hullede vej, drejede til højre ved vandposten og gik op ad stien forbi Andrews hus, køerne og op

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

s. 4 Går der løver rundt i gaderne i Afrika? s. 16 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s.

s. 4 Går der løver rundt i gaderne i Afrika? s. 16 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s. Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s. 4 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? s. 16 Hvert femte barn i Afrika drikker snavset vand Hvor meget vand bruger du? Juliet har hiv og drømmer

Læs mere

ARV. Hvem skal have del i din arv?

ARV. Hvem skal have del i din arv? ARV Hvem skal have del i din arv? LAD DIN ARVAFGIFT SKABE GLÆDE OG UDVIKLING Hvis du inkluderer BØRNEfonden i dit testamente er du bl.a. med til at sikre: Bedre livsvilkår for børn og unge i nogle af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Danidas verdensbilledlegatfilm til undervisningen

Danidas verdensbilledlegatfilm til undervisningen Danidas verdensbilledlegatfilm til undervisningen Her finder du filmene: Vigtigste indgang! nyhedsbrev 2012 - Grethe Grønkjær for Danidas Oplysningsbevilling Side 1 Ved klik på Film fra Danidas Verdensbilledlegat

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

U- TURN UGANDA kassen Leder beskrivelse

U- TURN UGANDA kassen Leder beskrivelse UTURN UGANDA kassen Leder beskrivelse Kære leder Denne kasse er lavet for at hjælpe FDF ledere rundt i landet med at fortælle og forklare deres børn og unge om Uganda. Materialet kan bruges på flere forskellige

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Et kærligt hjem til alle børn Foto: Lars Just DU OG DIN LOKALGRUPPE KAN GIVE UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA ET BEDRE LIV Kongedømmet Cambodja er den mindre

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen.

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. I landet skinner solen, og himlen den er blå. Der drømmer børn om skolen, der ønsker de at

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere