Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S. Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S. Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune"

Transkript

1 BOSÆTNINGSANALYSE

2 Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune 2

3 FORORD BOSÆTNINGSANALYSE Faaborg-Midtfyn Kommune har i de seneste år oplevet en tilbagegang i befolkningstallet efter en længere periode med vækst. I hele landet er befolkningsudviklingen centreret om de store byer. Faaborg-Midtfyn Kommune deler således udfordringer med mange andre kommuner landet over og med mange af de øvrige kommuner på Fyn, hvor Odense Kommune er og forventes at blive den store drivkraft for befolkningstilvækst de kommende år. Bosætningsanalysen har til formål at klarlægge drivkræfterne bag befolkningsudviklingen og på den baggrund udvikle en målrettet og realistisk bosætningsindsats. Bosætningsanalysen indeholder analyser af Faaborg- Midtfyn Kommunes boligmarked, demografi og flyttemønstre. Men bosætningsanalysen handler ikke blot om at analysere og få et billede af boligmarkedet og demografi en, men også om at se Faaborg-Midtfyn Kommunes muligheder og udvikle et strategioplæg og nogle konkrete handlinger i dialog med de aktører, der vil være afgørende for, om strategien og handlingerne kan blive til virkelighed. Bosætning kan ses som en markedsorienteret udviklingsproces, der handler om at få overblik over udbud og efterspørgsel og kommunens muligheder for påvirke markedet for bosætning. Analyserne er derfor sammentænkt med de muligheder byerne i Faaborg-Midtfyns Kommune vurderes at have. Samtidig er strategioplægget sammentænkt med de mange store udviklingsprojekter, der er i gang eller på vej i Odense, som forventes at skabe yderligere vækst i befolkning og arbejdspladser. Flere af projekterne som OUH etableres tæt på Faaborg-Midtfyn Kommune, og da der samtidig er gode trafi kforbindelser til flere af kommunens byer, vil Faaborg-Midtfyn Kommune have særlige muligheder for igen at skabe en positiv befolkningsudvikling. 1.a FASE 1.b FASE ANALYSER INSPIRATION + Interviews + Gode eksempler + Forskning Procesdiagram 3. FASE TEST + ved vigtige realiseringsparter FASE BOSÆTNINGSANALYSE4. FASE 2. OPLÆG TIL STATEGI OG HANDLINGER Bosætningsanalysen er resultatet af en større proces. Indledende er der i fase 1, indhentet statistikker og foretaget analyser af kommunens demografi og boligmarked. Samtidig er bosætningen undersøgt gennem interviewrunder, med potentielle tilfl yttere og beboere i kommunen. Der er hentet inspiration og viden fra forskning på området og vellykkede bosætningsområder i andre kommuner. Forundersøgelserne i fase 1 har ledt til en bred vifte af udviklingsmuligheder. For at underbygge mulighederne yderligere er de i fase 3 blevet testet i marken, hvor potentialerne for realisering er blevet undersøgt ved dem, der kender markedet bedst; developere, ejendomsmæglere, ejendomsselskaber mv. Slutteligt er resultaterne samlet i nærværende bosætningsanalyse, der skal bruges i kommunens videre forløb omkring udarbejdelse af en udviklingsstrategi. 3

4 BOLIGMARKEDET AKTUELT OG FREMADRETTET BOLIGMARKEDET NATIONALT Boligbyggeriet i Danmark faldt brat ved starten på lavkonjunkturen i 2007 og nåede et foreløbigt lavpunkt i Med påbegyndte boliger nåede byggeriet ifølge Dansk Byggeri sit laveste niveau i 100 år. Det er færre boliger end, da boligbyggeriet toppede i 2006, og det er markant under gennemsnittet på ca boliger, som er blevet bygget årligt gennem de sidste mere end 60 år. Frygt for fremtiden får private til at udskyde byggeri af ny bolig. Samtidig gør prisfald på gamle huse det billigere at købe en ældre bolig og sætte den i stand. Her til kommer, at det almene og støttede byggeri også ligger lavt. På Fyn lå antallet af bolighandler i 2011 ifølge Nykredit 43 % under niveauet i Foreløbige tal for 2013 viser at antallet af handler er steget svagt og nu ligger 39 % under niveauet i København er tilbage på 2007 niveau. Fyn ligger over Sjælland, Sydjylland og Vestjylland. Nykredit vurderer, at den svagt stigende handelsaktivitet på Fyn kan være et forvarsel om, at prisfaldet på boliger er stoppet og vil blive vendt til svagt stigende priser Boligbyggeri i alt i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik Det aktuelle boligmarked er kendetegnet ved, at de især er efterspørgsel på boliger under ca. 150 m 2. De fleste vil fortsat helst eje, mens drømmen om eget hus er sat på pause. Der kan spores en tendens til, at flere gerne vil leje bolig. Under lavkonjunkturen er flytningen mod de store byer forstærket. De unge søger fortsat mod de store uddannelsesbyer, men modsat tidligere, så flytter langt færre ud til oplandsbyerne, når uddannelsen er overstået, og der er ønske om at stifte familie. Konsekvensen er, at det demografi ske danmarkskort ændrer sig kraftigt. De store linjer er, at befolkningstilvæksten under lavkonjunkturen er centraliseret endnu mere og begrænser sig til Hovedstadsområdet og et område i Østjylland med Aarhus som centrum samt til Odense og Aalborg kommuner og nogle få andre kommuner. Områderne, der ligger udenfor vækstzonerne omkring de store byer, har stort set alle befolkningstilbagegang. Udfordringerne ser derfor også meget forskellige ud. I vækstbyerne er der især i Hovedstadsområdet et stort boligbehov og stigende priser. Udenfor vækstzonerne er der tiltagende overskud af boliger, faldende huspriser, og kreditforeningerne er forsigtige med at give lån. 4

5 Udviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har efter en længere fremgangsperiode frem til 2009 nu oplevet, at befolkningstallet falder. Det samme gælder i andre forstadskommuner. Odense er samtidig vokset hvert år gennem hele lavkonjunkturen og har i 2013 ca flere indbyggere end i Resten af Fyn har i samme periode haft en vækst på ca indbyggere, men set over de enkelte år er væksten aftaget. I 2013 havde alle kommuner på Fyn uden for Odense Kommune befolkningstilbagegang. Befolkningstallet toppede i Faaborg-Midtfyns Kommune i Det samme gæler Nordfyns, Assens, Nyborg og Svendborg Kommuner. Middelfart Kommune toppede i 2011 og Kerteminde toppede i Hvis tendensen fortsætter, vil Odense Kommune være ene om at have befolkningstilvækst på Fyn. Ser vi på udviklingen omkring de andre store byer, så er der mange fællestræk med Aalborg-området. Også her toppede nabokommunernes vækst i perioden fra 2009 til Omkring Aarhus og København er der større vækstområder, hvor de fleste kommuner er blevet ved med at vokse hvert år siden fi nanskrisen. Samlet kan det konstateres, at det stagnerende befolkningstal i Faaborg-Midtfyn Kommune er en udvikling, som kommunen deler med Odenses øvrige nabokommuner, og at de samme udviklingstræk ses omkring Aalborg. Det interessante for Faaborg-Midtfyn Kommune er, at kommunen ligger på kanten af vækstområdet i Odense Kommune. Hvis vækstzonen omkring Odense kunne udvfi des, så vil Odenses vækst også give vækst i Faaborg-Midtfyn Kommune. VÆKST I ODENSE Odense Kommune står over for en række store infrastruktur og byudviklingsprojekter, som vil skabe mange arbejdspladser og få flere til at flytte til området. De store infrastrukturprojekter omfatter bl.a. motorveje, broer og den nye letbane. Byudviklingsprojekterne omfatter bl.a. omdannelse af Thomas B. Thriges Gade, butikscentret VIVA, nyt OUH, et stort campusbyggeri med en større forskerpark og udvidelser af Syddansk Universitet samt en række større boligbyggerier. Samlet vurderes der at skulle investeres for omkring 25 mia. kr. Investeringerne vil give Odense et løft og skabe nye arbejdspladser i både bygge- og anlægsfasen og permanente jobs samt styrke grundlaget for bosætning. Odense Kommune har fået udarbejdet en analyse af de beskæftigelses- og bosætningsmæssige perspektiver for Odense i perioden frem til I byggefasen frem til 2020 forventes der at blive skabt ca arbejdspladser. Toppunkt i 2015 med skabelse af ca arbejdspladser. I takt med, at byggerierne bliver færdiggjort, vil der bliver skabt et større antal permanente arbejdspladser i de nye byggerier. Det vurderes, at der i alt vil blive tale om ca permanente arbejdspladser, der er direkte knyttet til aktiviteter i de nye byggerier. Hertil kommer et øget aktivitetsniveau hos underleverandører mv. Analyserne peger på, at det fremtidige boligbyggeri i Odense Kommune og væksten i arbejdspladser vil føre til en befolkningstilvækst på ca personer frem til Flere af projekterne, herunder OUH og udvidelserne af Syddansk Universitet med forskerpark, etableres i den sydlige del af Odense, tæt ved kommunegrænsen til Faaborg-Midtfyn Kommune, og med gode trafi kforbindelser til Faaborg-Midtfyn Kommunes nordlige byer og byer langs Svendborgmotorvejen og jernbanen skaber det et ekstraordinært grundlag for vækst. Projekternes tætte geografi ske relation til Faaborg- Midtfyn Kommune, giver en unik mulighed for at udnytte de store væksmuligheder i Odense med mange nye fremtidige arbejdspladeser, til bosætningspotentialer i Faaborg-Midtfyn Kommune, især i kommunens nordlige byer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vækstberegningerne er bruttoberegninger. Det kan derfor vise sig, at den afledte vækst af projekterne vil være mindre end forventet. Eksempelvis ser det ud til, at arbejdspladserne, der forventes skabt i butikscentret VIVA, vil være vækst oven i de eksisterende detailhandelsarbejdspladser. Hvis VIVA fører til lukninger andre steder, eller hvis eksisterende butikker flytter til VIVA, så vil væksten blive mindre end forventet. Størrelsesordenen kan derfor diskuteres, men under alle omstændigheder vil de store projekter i Odense skabe ekstra vækst i området. 5

6 FORSKELLIGE LIVSFORMER, FORSKELLIGE BEHOV RealDania har i publikationen Fremtidens by opdelt landet i 7 forskellige kommunetyper. Faaborg-Midtfyn Kommune betegnes som Egnsby. Det, der kendetegner egnsbyen, er der et stærkt fælleskab, og at folk føler en høj grad af tilknytning til stedet. De indfødte flytter helst ikke, og de, der er flyttet væk, vender gerne tilbage. Det stærke fællesskab har en bagside, nemlig at de kan være lukkede, og derfor kan tilflyttere opleve, at det er svært at blive en del af fællesskabet. Befolkningen er typisk meget homogen. Kun få stikker ud. Boligpriserne ligger normalt under gennemsnittet, og der er typisk få indvandrere og få indbrud og tyverier. Kendetegnene for egnsbyen skaber et godt udgangspunkt, nemlig at borgerne føler en stærk tilknytning og derfor nødigt flytter fra og gerne flytter tilbage. Udfordringen er, at sikre at tilflyttere udefra føler sig velkomne og hurtigt bliver en del af fællesskabet. I samme publikation deles befolkningen op i fi re grupper med forskellige holdinger til byens fællesskab. De engagerede udgør en stor del af befolkningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. De engagerede har typisk levet i samme by i mange år og vil typisk have en kort eller mellemlang uddannelse og ligger indkomstmæssigt i en stor mellemgruppe. De engagerede er aktive i det lokale foreningsliv og støtter op om lokale institutioner. Den engagerede foretrækker mindre byer, hvor man kender sin nabo, har respekt for traditioner, dyrker fællesskab i sportsklubber, skoler, kirker mv., og det må gerne være en by, der har en stærk historisk identitet, som den engagerede kan være med til at værne om. De loyale udgør en betydelig del af befolkningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. De omfatter en bred gruppe af både ufaglærte og karrieremennesker, der ønsker at have et løsere forhold til deres by. De loyale er positivt 6 indstillede over for det lokale fællesskab men er ikke specielt aktive for at opretholde det. Den loyale tænker fællesskabet som noget praktisk, der kan gøre livet lettere, og ikke som en del af identiteten. Den loyale sætter familie og hjem i fokus, når der skal vælges bolig. Ingen bytyper er uattraktive bare, der er plads til at skabe sine egne rammer, og derfor foretrækkes ejerboligen, da det giver størst mulighed for selvbestemmelse. De fornyende udgør en del af befolkningen i Faaborg- Midtfyn Kommune, men er ikke så stor en gruppe som de engagerede og de loyale. De fornyende er normalt mellem 35 og 50 år. De bor typisk i ejerbolig, er veludannet, har egen virksomhed eller er leder. De skifter tit job og flytter hyppigt. De fornyene lægger vægt på at kunne præge det lokale fællesskab og måske være med til at skabe det. De fornyende vælger byer, der er åbne over for nye initiativer og har en tilpas begrænset størrelse, hvor de kan skille sig ud fra mængden. De frie udgør en beskeden del af befolkningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. De frie er typisk yngre personer, ofte studerende, som endnu ikke har slået sig ned i en bestemt by. De frie engagerer sig ikke i det lokale fællesskab. Når de vælger by, går de efter storbyens liv og muligheder. Boligen er typisk en lejlighed i storbyen, men det kan også være en billig bolig i forstaden. Umiddelbart vurderes det, at de engagerede udgør en stor gruppe og spiller en stor rolle som drivkræfter i foreningslivet i kommunens byer, som har meget at byde på for de engagerede. Det er også sandsynligt at de loyale udgør en anden stor del af borgerne i byerne. De stiller ikke store krav til byen, bare der er mulighed for at leve sit eget liv. De fornyende passer som gruppe umiddelbart bedst på de nordlige forstæder, og det er muligt at der er et uforløst potentiale her. Unge under uddannelse i Faaborg og Ringe kan måske betegnes som de frie og som det vil fremgå senere tiltrækker Kværndrup en større andel unge. Boligbehovet på længere sigt Spørgsmålet er, hvordan boligbyggeriet og lokaliseringsmønstrene vil udvikle sig fremadrettet. Dansk Byggeri vurderer, at der frem mod 2040 vil være behov for knap flere boliger i Danmark. Behovet skabes af en forventet befolkningstilvækst på godt ½ mio., og da det især er antallet af ældre, der vokser, presses behovet for boliger yderligere op. Dansk Byggeri har fordelt boligbehovet på kommuner. I Faaborg-Midtfyn Kommune vurderes det, at der frem til 2040 vil være et behov på godt 700 boliger. Det er også interessant, at der i Odense Kommune regnes der med et behov på 12.ooo nye boliger. Behovsberegningen afspejler, hvad der vil ske, hvis befolkningstallet stiger som forventet, og hvis folk i forskellige aldersgrupper vælger bolig ligesom i dag. Den særlige vækst i Odense Kommune som følge af de store udviklingsprojekter er sandsynligvis ikke regnet med. Samlet set må nærheden til Odense Kommune skabe et potentiale for større vækst i Faaborg-Midtfyn Kommune end beregnet. Befolkningsudviklingen er en ren fremskrivning, der bl.a. afspejler en fortsættelse af flyttemønstrene de senere år. Det er derfor muligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at påvirke udviklingen og forsøge at få en større andel af udviklingen. Det er usandsynligt, at de senere års flyttemønstre vil vare ved frem til Under tidligere lavkunjunkturer har boligbyggeriet også været lavt, men det har også vist sig, at når højkonjunkturen er vendt tilbage, så er lysten til at flytte til forstæderne og bygge eget hus eller flytte til noget større og bedre også vendt tilbage. Men virkeligheden er også, at ingen kan forudsige, hvornår højkonjunkturen vil indfi nde sig, hvor folk vil bosætte sig under næste højkonjunktur, og hvilke boligformer de vil foretrække. Har de unge familier f.eks. lært at holde så meget af storbylivet, at de bliver i storbyen selv, når højkonjunkturen indfi nder sig igen?

7 Det mener eksperterne om fremtiden Det er interessant at kunne forudsige fremtiden for at kunne lægge strategien for boligudviklingen. Der er mange bud på fremtiden, og det er kendetegnende, at de fleste forudsigelser bygger på, at udviklingen vil blive styret af ideologier om det gode samfund, og at det stort set udelukkende er noget positivt, der venter os. De økonomiske drivkræfter spiller en mere tilbagetrukket rolle i fremtidsudsigterne. Det er også kendetegnende, at fremtiden tænkes som en fortsættelse af de tendenser, vi kan se lige nu, men set i bakspejlet, så kan eksempelvis ny teknologi skabe store og hurtige spring i samfundsudviklingen, og den slags spring kan naturligvis ikke forudsiges men vil sikkert komme. Vi har forsøgt at kompensere for de ideologisk prægede fremtidsbilleder ved, at supplere med nogle mere økonomisk baserede udviklingstendenser. Et sammendrag af tendenser af særlig betydning for udvikling af fremtidens bosætning i Faaborg-Midtfyn Kommune er: + Flere danskere og flere ældre. At vi bliver flere danskere er en ret sikker tendens, selv om indvandring, der står for en del af væksten, reguleres politisk, og selv om fødselstallet kan ændre sig. Noget af det mest sikre er, at der bliver flere ældre. Samlet vil der blive behov for flere boliger, og væksten i ældregruppen vil stille nye krav til måden at bo og være sammen med andre på, som vil føre til ændringer i måden at tænke by og bolig på. + De store byer vokser fortsat. Udviklingen drives bl.a. af, at kravene til uddannelse hele tiden vokser, og at moderne virksomheder kræver adgang til viden og højt specialiseret arbejdskraft. De unge flytter massivt til de store uddannelsesbyer, og under lavkonjunkturen flytter færre ud fra storbyerne igen. Tendensen virker set med nutidens øjne stærk og langtidsholdbar. Udviklingen skaber et opdelt Danmark. I de store byer og deres oplande vil det handle om vækst, herunder at kunne imødekomme behovet for boliger. + Yderområderne fortsætter tilbagegangen. Indbyggertallet viger. Især de unge og efterhånden også de erhvervsaktive kommer til at mangle. De ældre vil udgøre en stor og stigende del af befolkningen. Der bliver endnu flere tomme boliger og bygninger i det hele taget og et overskud af byarealer, der ikke mere er brug for. Forfaldstendenserne trækker værdierne i omgivelserne ned, og det starter en ond cirkel. Værdierne falder, kreditforeningerne bliver tilbageholdne med at give lån, lysten til at flytte til og investere i bolig falder, og de lave priser og den manglende attraktivitet fører en overrepræsentation af socialt belastede familier. Sammenhænge og mulige indsatser er blevet belyst i et forskningsprojekt ved SBI, som Faaborg-Midtfyn Kommune har deltaget i. + Kompetencer og produktivitet. Globaliseringen fortsætter. Lavtlønslandene overtager nu også videnstunge jobs. Det sætter det danske samfund under pres. Vi må uddannes endnu bedre, og vi må være endnu mere effektive. Derfor bliver det fortsat vigtigere at bo praktisk, begrænse tid til pendling, indkøb og fritidsaktiviteter, og at kunne arbejde hjemmefra. Samfundets produktivitet skal op, og derfor skal vi indrettes os smart, så tidsspilde og ressourceforbrug begrænses. + Nye samarbejdsmønstre. Vækst i velstanden er lige nu sat på pause. Forbruget ligger lavt, og det har skabt et voksende marked for at bytte, leje og låne frem for at eje. Det handler om alt fra at blive boende i en lejlighed i byen i stedet for at bygge eget hus i forstaden til car sharing, bagagerumssalg og brugtmarked. Presset på velstanden betyder, at der er begrænsede muligheder for at forbedre den offentlige service. Lav vækst eller nul-vækst er på dagsordenen. Derfor må borgerne selv i stigende grad være en del af løsningen og eksempelvis blive bedre til at hjælpe hinanden lokalt og spille sammen med den offentlige service for at få mest muligt ud af ressourcerne. + Individualisering. Individet frem for fællesskabet spiller en stadig stigende rolle, og det betyder også at boligen indrettes efter individuelle ønsker, og at borgeren har en forventning om, at byen kan imødekomme individuelle behov og ønsker. + Sociale medier som Facebook og Twitter er vidt udbredte og indebærer nye former for kommunikation og nye muligheder for virtuelle fællesskaber. Eksempelvis kan positive og negative holdninger om byer og boligområder meget hurtigt spredes via de sociale medier, og de kan også bruges aktivt til at skabe beboernetværk og nye måder at samarbejde på. + Informationsteknologi og digitalisering udvikles hurtigt og giver stadigt bedre muligheder for at arbejde, købe ind, betale regninger, søge information og meget andet fra hjemmet. Det hele bliver mere effektivt. Folk får de samme valgmuligheder uanset, hvor man bor, men bylivet svinder ind. Færre har behov for at gå på arbejde, være på indkøbstur og gå i banken, men varerne skal kunne fragtes til døren. Teknologien skaber også mulighed for den smarte by. Eksempelvis vil brugen af fremtidens strømforbrugende apparater i hjemmet blive styret efter, hvornår strømmen er billigst. + Bæredygtighed. Udfordringen er at forbedre levestandarden verden over men på en måde, så det kan ske med færre ressourcer og med begrænset påvirkning af klima og miljø. Miljøvenlige teknologierne udvikles hastigt og betyder f.eks., at bilerne kører længere på 7

8 literen og kan bruge alternative brændsler, og at nye boliger bruger meget lidt energi samtidig med, at de har et sundt og godt indeklima. Energikravene til boliger er indbygget i lovgivningen. Hvorvidt udviklingen vil gå endnu hurtigere, vil først og fremmest afhænge af rentabiliteten i at bygge efter en højere standard. + Sundhed og aktiv fritid. Sammenhængen mellem motion og sundhed er for alvor gået op for danskerne. Der er motionsløbere i byerne i alle aldre og på alle tider af døgnet. De valgfrie og fleksible aktivitetsmuligheder er i højsædet, og derfor er det vigtigt, at der f.eks. er gode løberuter tæt på boligen. DET FÅR FOLK TIL AT VÆLGE BOSTED Der er lavet adskillige analyser af, hvad der er afgørende, når folk vælger at flytte og fi nde ny bopæl. Uanset hvor og hvornår undersøgelserne er foretaget viser de stort set de samme resultater. I en analyse fra 2011 i Syddjurs Kommune er det undersøgt, hvad der er årsagen til tilflytningen til Syddjurs Kommune. Størstedelen (30 %) svarer, at tilflytningen skyldes praktiske årsager, herunder job og parforhold. Dernæst er kommunen valgt som bosætningssted af hensyn til tæthed på familie og venner (20 %), og at selve området opleves som attraktivt (17 %). Analysen undersøger dernæst de nærmere årsager til valg af boligens beliggenhed og boligens type. Top fem over årsager til valg af boligens beliggenhed er kort afstand til naturen (41 %), kort afstand til offentlig transport (22 %), kort afstand til større by (18 %), kort afstand til familie og venner (16 %) og kort afstand til skoler og andre institutioner (16 %). Top fem for valg af selve boligen var, at boligen er billig (37 %), at boligen har tilhørende have eller grønt areal (35 %), at boligen er i god stand og indflytningsklar (26 %), at boligen er stor (25 %), og at man selv kan sætte boligen i stand (8 %). I en tilsvarende analyse fra 2008 i Varde Kommune blev der spurgt bredere, og der blev ikke skelnet mellem bostedet og selve boligen. Her var top 10 blandt årsagerne til at flytte til kommunen, ønske om at flytte sammen med kæreste eller ægtefælle (30 %), kortere afstand til familie og venner (20 %), personligt tilhørsforhold til lokalområdet (17 %), nyt arbejde eller ny uddannelse (15 %), lav husleje eller huspris (10 %), kortere afstand til arbejde eller uddannelse (8 %), boligens kvalitet (8 %), naturen (6 %), mulighed for at bo tæt på naturen (6 %), kærestes eller ægtefælles nye arbejde eller uddannelse (5 %). Det gennemgående billede er, at det er markante ændringer de personlige forhold, der udløser en flytning som f.eks. flytning til uddannelse, flytning til nyt job, flytning til kæreste eller familie, flytning affødt af skilsmisse mv. De større livsbegivenheder udløser typisk flytningerne og bestemmer i de store træk, hvilket område der flyttes til. Hvilken by og bolig, der helt præcist vælges skyldes andre ting. Ønske om nærhed til familie, venner eller kendskab til byen fra tidligere spiller en stor rolle for valg af by, som det fremgår af analysen i Varde Kommune. Lave huspriser er under lavkonjunkturen kommet til at spille en betydelig rolle for valg af bolig samtidig med at drømmen om et større og bedre hus fortsat har væsentlig betydning. Det, der spiller en rolle i omgivelserne, er først og fremmest nærhed til natur og grønne områder. Det fremgår ikke af de to undersøgelser, men lav kriminalitet spiller også en stor rolle (der er måske ikke spurgt om det). Den offentlige service spiller med undtagelse af kollektiv transport normalt en beskeden rolle. I analysen i Varde Kommune blev udbud eller kvalitet af folkeskoler nævnt af 3 %, og udbud og kvalitet af daginstitutioner blev nævnt af 2 %. Tilsyneladende er tilstedeværelsen af offentlig service af god kvalitet noget, de fleste betragter som en forudsætning. HELÅRSBOLIGER TIL FRITIDSBRUG I forbindelse med en bosætningsanalyse for Sydfyn i 2005 blev ejere af fritidsboliger på Ærø og Langeland interviewet. Et af resultaterne af undersøgelsen var, at fritidsboligejerne havde stor interesse for at flytte til deres fritidsbolig permanent. 40 % havde således overvejet at flytte til boligen indenfor de næste 10 år. 22 % havde ikke overvejet det, men kunne umiddelbart godt tænke sig at gøre det. Naturen blev oftest nævnt som argument for at senere at flytte permanent til fritidsboligen. Kvaliteten af ældreservice, et aktivt foreningsliv og en flot og vedligeholdt by blev tillagt høj vægt, ligesom sociale relationer som et f.eks. et aktivt foreningsliv, et godt sammenhold i byen og kendskab til naboer og byens borgere blev tillagt betydning for permanent tilflytning. MENNESKENE BAG STATISTIKKERNE I forbindelse med udviklingen af bosætningsanalysen har Faaborg-Midtfyn Kommune gennem interviews undersøgt, hvad potentielle tilflyttere har af boligønsker, behov til nærområdet og transport, og hvad de mener der kan gøre det mere attraktivt for dem, at flytte til Faaborg- Midtfyn Kommune. Der er i interviewene fokuseret på at snakke med mennesker, der udgør et nyt og muligt tilflytningspotentiale til kommunen. De interviewede har omfattet phd-studerende og studerende i gang med afgangsspecialer ved Odense Universitet, sygeplejesker og læger på OUH og højtuddannede, der er bosat eller arbejder i Odense - herunder ingeniører og bankansatte. 8

9 Kan vi flytte på folk? Interviewene understøttede i høj grad de nationale bosætningstendenser, vi ser i Danmark. En stor del af de adspurgte var bosat central i Odense, og havde et ønske om fortsat af bo i en storby. Størstedelen af de unge studerende ønskede ligeledes at bo centralt i en storby. Interviewene viste også, at folk med børn og især børn i skolealderen, der har etableret sig i et nærområde og købt egen bolig, ikke var interesserede i at flytte. Derimod viste det, at de unge, der er ved at stifte familie, er meget åbne overfor forskellige bosætningssteder. Ligeledes viste interviewene, at den lidt ældre gruppe med børn i teenagealderen, i mange tilfælde gjorde sig tanker om, at bo et andet sted, når børnene flyttede hjemmefra. Hvor skal vi leve, hvor skal vi bo? I interviewene blev det undersøgt, hvilke ønsker de adspurgte havde til deres næste bolig. Størstedelen ønsker at eje deres bolig, men mange var også åbne over for at leje. Nogle ønskede også lejebolig som førsteprioritet, især med henvisning til fleksibiliteten og usikkerheden på jobmarkedet. Gruppe bestod primært af studerende, der efter endt uddannelse skulle ud og have deres første job. Størstedelen havde et ønske om at bo i en villa, men flere overvejede også et rækkehus. Mange nævnte, at de kunne se fordele ved kun at have en mindre privat have og tilgengæld adgang større grønne fællesarealer. Et lille flertal ønskede at bo i nyere byggeri, men flere efterspørg ældre byggeri, med henvisning til at der er mere sjæl. Kun få havde ønske om selv at bygge nyt hus. Langt størstedelen af de adspurgte nævnte nærhed til natur eller grønne arealer som en af de vigtigste værdier de ønskede i deres næste bolig, men også sikker skolevej, gode transportmuligheder og nærhed til arbejdsplads blev vægtet højt. Prisen er afgørende for langt de fleste. Flere påpegede, at det ville være nødvendigt med to biler, og at der skal være en gulerod, hvis man skulle bo længere væk fra arbejdspladserne og øvrige handels- og kulturelle faciliteter i Odense. Guleroden kunne f.eks. være pris, plads, mere for pengene eller særlige goder indenfor fritids- og grønne tilbud. HVAD KAN VI LÆRE? Hvad kan vi så lære af de generelle udviklingstendenser, fremtidsforskningen, bosætningsanalyser og strategier og de interviewede? Mens vi venter på højkonjunkturen Udgangspunktet er, at Odenses tiltrækningskraft i mange år frem vil være drivkraft for udviklingen på Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommune har fordelen af at ligge trafi kalt godt og tæt på det sydlige Odense, hvor en stor del af udviklingen kommer til at ske. Lige nu sker befolkningsudviklingen på Fyn kun i Odense Kommune, men i takt med, at lavkonjunkturen klinger af, så er det sandsynligt, at lysten til at flytte ud til en ny eller større bolig vil indfi nde sig igen. Danskernes boligvaner har gennem mange år været stabile, og det giver grund til at tro, at parcelhuset i moderne udgave fortsat vil være den foretrukne boligform for en bred gruppe af mulige tilflyttere. De bekræfter interviewene. Det vil også være sådan, at næste generation af enfamilieboliger vil være anderledes end de gamle. De vil være meget mere energivenlige, både fordi der stilles krav om det, og fordi det kan betale sig. De vil også være spækket med teknologi, der styrer husets mange funktioner. Og endelig vil husene se anderledes ud. Der vil komme nye designstrømninger, som vil præge boligidealet. Hvem skulle f.eks. for 10 år siden tro, at det flade tag ville komme tilbage i parcelhusbyggeriet? Det vil ikke være et spørgsmål om enten eller. Parcelhuset er en ønskebolig for mange, men under lavkonjunkturen har det vist sig, at flere, når det kommer til realiteter, vælger en mindre bolig. Hertil komme at flere ældre og flere singler har en mindre bolig som første prioritet. Flere af de senere års succesfulde boligbyggerier har, som det vil fremgå senere i rapporten, været områder med mindre boliger og eventuelt en kombination, hvor der både er etageboliger, tæt lav og parcelhuse. Det moderne tæt lav og etageboligbyggeri har udviklet sig, og der er bl.a. en række eksempler på boligforeningsbyggeri, der har været meget attraktivt for målgrupper, som boligtypen ikke tidligere har appeleret til. Det nordlige område Faaborg-Midtfyn Kommune ligger som nævnt tidligere på kanten af udviklingen. Den nordlige del ligger lige op ad Odense, så det er klart, at de nordlige forstadsbyer har særlige muligheder for vækst. Om det sker afhænger af boligmarkedet i Odense, og af at byerne og boligudbuddet i Faaborg-Midtfyn Kommune er tilstrækkeligt attraktivt. Lavkonjunkturen betyder, at økonomi for et stort flertal af danskerne er en kritisk faktor, når der skal træffes beslutning om at flytte. Folk skal opleve at kunne få meget for pengene for at være villige til at flytte. Meget for pengene handler i første række om prisen på boligen sammenlignet med dens kvalitet, men boligområdets kvalitet, herunder specielt nærhed til job, nærhed til natur og grønne områder, fravær af kriminalitet, den service byen stiller til rådighed og den generelle opfattelse af byens attraktivitet spiller også ind. Mange af de fremtidstendenser, der er beskrevet, ville være lette at 9

10 ODENSE PENDLERAFSTAND Rolfsted Ferritslev Nr. Lyndelse Årslev FAMILIEBY FAMILIEBY Vejle TOG OG MOTORVEJ Nr. Broby Ringe Brobyværk Ryslinge UNGEPOTENTIALE Gislev TOG OG MOTORVEJ Kværndrup UNGEPOTENTIALE BYKVALITET SENIORPOTENTIALE Faaborg Korinth NATURSKØNT LOKALE ARBEJDSPLADSER KYSTBY OG ØHAV Byernes roller og potentialer 10 UNGEPOTENTIALE SVENDBORG realisere, hvis der var penge nok, men det kunne være en interessant udfordring at forfølge et mål om at udvikle boliger, der vil være attraktive med det nuværende boligmarked. Ingredienserne kunne være at tænke nyt omkring selve boligen men også at udnytte de mange muligheder for eksempelvis at tænke sociale medier, nye samarbejdsformer, dele-, låne- og bytteøkonomi, sundhed og motion mv. ind i områderne, ligesom den service, som kommunen stiller til rådighed, kunne tænkes ind. Nye måder at samarbejde på i byerne kunne være noget den nye generation af de engagerede bliver drivkræfter i. Den anden store gruppe, de loyale, vil opfatte de fælles løsninger som et godt tilbud. Et par af de fornyende kunne være med til at ideudvikle og trække det hele i gang. Nærheden til det nye OUH og SDU vil give det nordlige område en unik mulighed for vækst de kommende år. Det sydlige område I områderne, hvor væksten fra Odense ikke når ud, vil udfordringen være en anden. Området må i højere grad basere tilflytning på egne arbejdspladser, eller på at der er andre fordele ved at flytte til området som kompenserer for den større afstand til Odense. Hvor der er overskud af boliger ligger udfordringerne i, at bevare værdien af den boligmasse, der allerede findes frem for at tænke i større nybyggerier. Der er mange by- og naturkvaliteter at bygge på, og de aktive borgere udgør en stor ressource. Målgrupperne kan være seniorer, der ønsker en ny bolig i attraktive omgivelser, efter at børnene er flyttet, eller det kan være folk, der prioriterer det at bo ved vandet eller i naturen højt eller blot ønsker en billig bolig. Udfordringen er, at kun få i seniorgruppen flytter, og at grupper der prioriterer bestemte kvaliteter over praktiske fordele ved nærhed tilsyneladende er begrænset. En mulighed vil også være, at flere køber en bolig til fritidsbrug i de attraktive områder. Efterspørgslen på fritids-

11 boliger kan være med til at begrænse antallet af tomme boliger. Fritidsboliger bliver ofte godt vedligeholdt, de udefrakommendes efterspørgsel på boliger er med til at holde ejendomsværdierne oppe, og så bidrager de til omsætning i detailhandlen mv. Ulempen er, at ejerne kun opholder sig i boligerne en gang imellem, men der kunne arbejdes langt mere aktivt, end man ser i dag, på at få deltidsborgerne til at være en del af lokalsamfundet. Der må være mange muligheder eksempelvis ved brug af sociale medier for at gøre deltidsborgerne til en del af lokalsamfundet. De kunne sikkert også indgå mere aktivt i det lokale foreningsliv. Udgangspunktet må være, at alle, uanset om man er heltids- eller deltidsborger, har en interesse i at holde liv i byen og opretholde dens værdier. Basis i en indsats vil være, at satse mere bredt på flere målgrupper. Egne arbejdspladser, kortere transporttider og høj attraktivitet, der kompenserer for afstandene, vil være et vigtigt nøgleord for styrkelse af bosætningen i det sydlige område. I de mest attraktive byer vil der sandsynligvis være mulighed for at fastholde et stabilt boligmarked og mulighed for at bygge nyt i tilpasset omfang. Der vil i de sydlige byer være en større variation i målgrupper end i de nordlige byer og flere segmenter at satse på som f.eks. naturelskere, aktive vandsportsfolk og livsnydere og set på alder en mere spredt udvikling, hvor seniorerne udgør en større del af tilflytningen. Endelig er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at de ganske almindelige unge familier, der ønsker at etablere sig i en bolig i området, er en særdeles vigtig målgruppe. I de mindst attraktive områder er der risiko for, at der opstår forfaldstendenser. Det basale i en indsats vil være, at kommunen holder øje med udviklingen i samarbejde med borgere og lokalsamfund og spotter lokalområder, hvor mængden af tomme boliger og tilgroede tomter truer med at trække værdierne i de omkringliggende områder ned. Her kan der sættes ind med en koncentreret indsats for at få startet en positiv spiral, der kan få flere til at investere i køb af en bolig i byen. Der er behov for planlægning og prioritering og for samarbejde med de lokale kræfter, da det er en stor opgave at skabe sikre rammer for investering. 11

12 BOLIGMARKEDET I FAABORG- MIDTFYN KOMMUNE BAGGRUNDSANALYSE Som baggrund for udviklingen af strategtier og handlinger for fremme af bosætningen er der gennemført et større analysearbejde. Analysearbejdet omfatter + Analyser af hvor meget der flyttes til og fra kommunen, og hvor meget der flyttes internt i kommunen, hvor mange flytninger der er, hvor der flyttes til og fra, hvad flytternes alder er mv. + Analyser af pendlingen på et detailniveau, hvor det er muligt at se, hvor der pendles til og fra i de forskellige dele af kommunen og de omkringliggende kommuner. + Boligbyggeriet med oversigter over, hvor meget der er bygget i de forskellige dele af kommunen, hvilke boligtyper der er bygget mv. Nr. Broby Brobyværk Vejle Nr. Lyndelse Årslev Ringe Ryslinge Kværndrup Rolfsted Ferritslev Gislev + Socioøkonomiske analyser, der giver et billede af, hvad der kendetegner indbyggerne i de enkelte byer. Korinth Geografi sk er der analyseret på kommunen som helhed og på byerne med en gruppering på Faaborg Hovedbyerne Faaborg og Ringe. Forstæderne Årslev, Nørre Lyndelse og Rolfsted-Fjerritslev. Motorvejsbyerne Kværndrup og Ryslinge Hovedby Forstadsby Motorvejsby Oplandsby Oplandsbyerne Allested - Vejle, Nørre Broby, Brobyværk, Korinth og Gislev. 12

13 Befolkningstallet er vendt til tilbagegang Befolkningstallet i Faaborg-Midtfyn Kommune er vokset gennem en længere periode og toppede ved udgangen af 2009 med indbyggere. Siden er indbyggertallet faldet med godt indbyggere til ved udgangen af I perioden fra 2003 til 2012 er forstæderne tæt på Odense og byerne langs motorvejen vokset. Især Årslev og Ringe er vokset meget. Gislev, Faaborg og Korinth har haft tilbagegang. Allested - Vejle 0,6% Nr. Broby 0% Brobyværk 0,3% Nr. Lyndelse 0,8% Årslev 1,8% Ringe 1,1% Ryslinge 0,2% Kværndrup 0,7% Rolfsted Ferritslev 0,4% Gislev -1% Allested - Vejle -0,5% Nr. Broby -1,5% Brobyværk 0,5% Nr. Lyndelse -1,0% Årslev 0,5% Ringe 0% Ryslinge -0,5% Kværndrup 1% Rolfsted Ferritslev 0% Gislev -1% Ser vi alene på det sidste par år, hvor boligbyggeriet har været meget begrænset, så tegner der sig et andet billede. Det overordnede billede er, at befolkningstallene kun ændrer sig svagt. Vækst og tilbagegang ligger tæt på nul. Kværndrup, Faaborg, Aarslev og Brobyværk haft svag fremgang. Resten af byerne går tilbage eller har uændret indbyggertal. Faaborg -0,1% Korinth -0,1% Faaborg 0,5% Korinth -2% Set over hele perioden fra 2003 til 2012 kan kommunens byer deles op i tre grupper. Årslev og Ringe har haft høj vækst på mere end 1 % om året. Nr. Lyndelse, Kvændrup, Allested Vejle, Rofsted Ferritslev, Brobyværk og Ryslinge har haft vækst på op til 1 %. Gislev, Faaborg, Korinth og Nørre Broby har haft uændret eller faldende indbyggertal Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Overordnet set er baggrunden for den samlede tilbagegang i kommunens indbyggertal siden 2009, at flyttebalancen er vendt, så der efter 2009 er flytter flere fra kommunen end til kommunen. Der er tale om forskydning af en hårfi n balance. I 2012 var der således tilflytninger og fraflytninger. Altså et flytteunderskud på kun 3-4 %. Antal personer Til- og frafl yttede Tilflyttede Fraflyttede 13

14 Antal Aldersfordeling for til- og frafl yttere. Gns. pr. år i perioden for hele kommunen. Den grå kurve viser nttto, dvs. om kommunen har overskud eller underskud på fl ytningerne i aldersgruppen. Antal Alder Til ytning Fra ytning Ne o Aldersfordeling for til- og fraflyttere Aldersfordelingen for til- og fraflyttere i Faaborg-Midtfyn Kommune viser flere interessante ting. De årige er de klart mest flytteaktive både som tilflyttere og som fraflyttere. Fra 25 års alderen falder flytteaktiviteten stærkt frem til omkring 40 års alderen, hvorefter flytteaktiviteten falder svagt hele vejen op gennem aldersklasserne for at blive til næsten ingen ting efter 75 års alderen. De unges flytninger er således langt mere afgørende for udviklingen i befolkningstallet end de ældres flytninger. Som det fremgår har Faaborg-Midtfyn Kommune stort underskud på de åriges flytninger (den grå kurve), men det tabte hentes i de gode år hjem igen af overskuddet på flyttebalancen for de 25 til 40 årige og deres børn fra 0 til ca. 15 år. I perioder, hvor kommunens indbyggertal vokser, flytter lidt flere ind end ud og omvendt, når der er tilbagegang. Underskuddet på de 18 til 25 åriges flytninger betyder ikke, at gruppen ikke er vigtig i bosætningspolitikken. Som aldersfordelingen for tilflyttere viser, så flytter rigtigt mange under 25 år til kommunen. Tilflytningen topper for unge først i 20-erne, hvor omkring 100 hvert år flytter til kommunen i hver årgang. Det er blot sådan med de 18 til 25 årige, at endnu flere flytter ud, men hvis Faaborg-Midtfyn Kommune mister sin tiltrækningskraft på de 18 til 25 årige, så vil der for alvor kunne ske fald i indbyggertallet. Derfor er det sådan, at hele gruppen fra 18 til ca. 40 årige på grund af deres høje flytteaktivitet er afgørende for udviklingen i indbyggertallet. Sagt på en anden måde er det vanskeligt for en by at så succes med at profi lere sig udelukkende som seniorby, da markedet for tilflytning af seniorer er begrænset Alder Aldersfordeling for tilfl yttere. Gns. pr. år i perioden Hele kommunen. 14

15 Hvor kommer tilflytterne fra? Tilflytterne til Faaborg-Midtfyn Kommune kommer hovedageligt fra nærområdet. Fra 2010 til 2012 fordelte de indenlandske tilflytterne sig på 36 % fra Odense Kommune, 14 % fra Svendborg Kommune, 21 % fra resten af Fyn, 16 % fra Jylland og 12 % fra Sjælland og øerne. Fra 2010 til 2012 var der en nettotilflytning fra udlandet til Faaborg-Midtfyn Kommune på 435 borgere, hvilket svarer til, at 16 % af samtlige tilflyttere kom fra udlandet. De udenlandske tilflyttere spiller således en væsentlig rolle for udviklingen i indbyggertallet. Udviklingen siden toppen i 2006 har været, at antallet af tilflyttere fra Odense Kommune er faldet en del (25 %), at antallet af tilflyttere fra resten af Danmark også er reduceret væsentligt (39 %), at antallet af tilflyttere fra resten af Fyn er faldet svagt (6 %), og så er det bemærkelsesværdigt, at antallet af tilflyttere fra udlandet er større i 2012 end i 2006 (18 %). Der er stor forskel på, hvor byerne henter deres tilflyttere fra. Byernes beliggenhed er, selv om der er tale om små afstande, helt afgørende for, hvor byerne har deres kunder. Tilflytning fra andre kommuner Fælles for Faaborg og Ringe har de primært deres kunder internt i kommunen (ca. 50 %). Ser vi alene på tilflytterne fra andre kommuner, så får Ringe 38 % og Faaborg 22 % af tilflytterne fra Odense Kommune, men selv om andelene, der flytter til fra Odense Kommune er beskedne sammenlignet med de nordlige forstadsbyer, så vejer tilflytningerne fra Odense Kommune antalsmæssigt tungt Tilfl yttere Hele kommunen. Gns. antal tilfl yttere pr. år, i perioden Faaborg og hele Det maritime Sydfyn tiltrækker ud over tilflyttere fra Odense Kommune en stor andel tilflyttere fra Jylland og Sjælland (44 % i Faaborg og 31 % i Det maritime Sydfyn). Også Assens og Svendborg Kommuner vejer tungt blandt tilflytterne til Faaborg og Det Eksterne (ikke Odense) Eksterne (Odense) Interne (resten af FMK) Antal tilfl yttere fordelt på geografi, Eksterne er indvandrere og tilfl ytninger fra andre kommuner her er Odense skilt ud. Interne er tilfl ytninger fra resten af kommunen, fraregnet fl ytninger indenfor bygrænsen. 15

16 16 Odense Det blå område Det blå område 6% 16% 16% 5% 11% 12% 19% 12% Faaborg 7% 13% 11% 5% 10% 15% 15% 11% Det grønne område Brobyværk 3% 7% 1% 1% 2% 2% 2% 3% Det grønne område 4% 14% 5% 4% 8% 12% 10% 8% Korinth 1% 2% 2% 1% 3% 2% 2% 2% Forstadsområder Allested - Vejle 3% 4% 1% 1% 1% 2% 1% 2% Forstadsområder 10% 7% 2% 6% 8% 6% 4% 7% Nørre Broby 4% 9% 1% 1% 3% 2% 2% 3% Nørre Lyndelse 10% 4% 2% 2% 4% 4% 3% 6% Rolfsted-Ferritslev 4% 1% 1% 12% 4% 2% 2% 3% Årslev 14% 3% 3% 4% 6% 4% 4% 7% Landbrugsområdet Gislev 1% 1% 5% 8% 3% 1% 3% 3% Landbrugsområdet 12% 10% 16% 18% 16% 13% 12% 13% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 12% 5% 5% 3% 4% 4% Motorvejsnær 5% 3% 8% 9% 6% 5% 6% 6% Ringe 10% 4% 10% 11% 9% 9% 7% 9% Ryslinge 3% 1% 3% 6% 3% 5% 4% 3% Grand Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Odense Det blå område Det blå område 19% 10% 18% 2% 8% 17% 25% 100% Faaborg 22% 9% 14% 2% 8% 22% 22% 100% Det grønne område Brobyværk 42% 19% 4% 2% 5% 15% 13% 100% Det grønne område 20% 14% 9% 3% 9% 25% 20% 100% Korinth 19% 9% 18% 4% 12% 19% 20% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 52% 13% 3% 3% 5% 13% 9% 100% Forstadsområder 52% 7% 4% 5% 10% 13% 9% 100% Nørre Broby 43% 23% 4% 2% 9% 11% 9% 100% Nørre Lyndelse 63% 5% 5% 2% 5% 12% 7% 100% Rolfsted-Ferritslev 44% 3% 4% 20% 10% 9% 9% 100% Årslev 64% 3% 6% 3% 6% 9% 9% 100% Landbrugsområdet Gislev 18% 2% 25% 17% 10% 9% 19% 100% Landbrugsområdet 30% 6% 16% 8% 10% 16% 14% 100% Motorvejsnær Kværndrup 19% 2% 37% 6% 10% 13% 13% 100% Motorvejsnær 28% 4% 20% 9% 9% 15% 16% 100% Ringe 38% 3% 16% 7% 8% 16% 12% 100% Ryslinge 29% 2% 12% 10% 6% 23% 17% 100% Alle delområder 34% 7% 13% 6% 8% 16% 15% 100% Assens Assens Svendborg Svendborg Nyborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Øvrige Fyn og øer Jylland Jylland Sjælland Sjælland Total Total Ekstern tilfl ytning opdelt efter frafl ytningskommune fra 2003 til Viser eksempelvis hvordan tilfl ytterne fra Odense Kommune er fordelt. Ekstern tilfl ytning opdelt efter tilfl ytningsområde fra 2003 til Viser eksempelvis hvordan tilfl ytterne til Faaborg er fordelt på de kommuner, de er kommet fra. maritime Sydfyn. Faaborg tiltrækker både interne og eksterne fra ca. 18 til 25 år. Aldersgruppen fra ca. 25 til 35 år flytter også både internt og eksternt til Faaborg, men niveauet er lavt sammenlignet med de byer, der er bedst til at tiltrække aldersgruppen. Til gengæld tiltrækker Faaborg tilflyttere helt op til ca. 70 år, og tilflytterne i aldersgruppen kommer både fra resten af kommunen og fra andre kommuner. Faaborg er den klart stærkeste by til at tiltrække seniorgruppen, men niveauet er i størrelsesordenen 5 tilflyttere pr. år fordelt på halvdelen internt og halvdelen eksternt. Ringe får ud over tilflyttere fra Odense Kommune sine tilflyttere fra Svendborg Kommune samt fra Jylland og Sjælland men i mindre omfang end Faaborg. Ringe tiltrækker ligesom Faaborg også de unge fra ca. 18 til 25 år, og fastholder samtidigt tiltrækningskraften på aldersgruppen fra ca. 25 til 40 år. Efter 50 års alderen er tilflytningen til Ringe omkring halv så stor som til Faaborg. De nordlige forstæder, Årslev, Nr. Lyndelse, Rolfsted Ferritslev, Nr. Broby, Brobyværk og Allested Vejle, tiltrækker mange tilflyttere fra Odense Kommune. Gennemsnitligt får de omkring 55 % af tilflytterne fra Odense Kommune. Årslev topper med 64 % og er tæt forfulgt af Nr. Lyndelse med 63 %. De nordlige forstæder spiller således en vigtige rolle som bosætningsbyer, da de er gode til at tiltrække tilflyttere fra Odense Kommune, som vil stå for væksten i indbyggertal på Fyn fremadrettet, og da de er gode til at tiltrække de 20 til 40 årige, som er den mest flytteaktive aldersgruppe. Ryslinge, Gislev og Kværndrup tiltrækker mange unge fra ca. 18 til 23 år både internt og eksternt. Ryslinge og Gislev har nogen tiltrækningskraft på de ca. 25 til 35 årige, mens Kværndrups tiltrækningskraft på aldersgruppen er noget lavere. Ryslinge tiltrækker en stor andel tilflyttere fra Jylland og Fyn og herudover i nogen grad fra Odense, Nyborg og Svendborg Kommuner. Gislev tiltrækker ret

17 jævnt fordelt fra Svendborg, Odense, Sjælland og Nyborg Kommuner. Kværndrup tiltrækker mange tilflyttere fra Svendborg og dernæst fra Odense Kommune. Korinth får primært sine tilflyttere internt fra kommunen. Udefra kommer tilflyttere fra Odense, Svendborg, Jylland og Sjælland. Korinth tiltrækker unge og midaldrende fra ca. 18 til 50 år. De 12 byer står tilsammen for 60 % af tilflytningerne fra andre kommuner, mens 40 % flytter til mindre byer og det åbne land. Interne flytninger Det samlede billede er, at de interne flytninger sker over korte afstande. Faaborg får mange tilflyttere fra Det maritime Sydfyn, Ringe får mange tilflyttere fra lokalområdet omkring byen osv. Tallene viser, at det ikke kun er byerne, der modtager tilflyttere fra de omkringliggende landområder, men også landområderne der modtager tilflyttere fra byerne. F.eks. modtager Det maritime Sydfyn 30 % af sine tilflyttere fra Faaborg, og motorvejsbåndet får 24 % af tilflytterne fra Ringe. Sammenhængen kan også belyses med, at 84 % af alle flytninger i Det maritime Sydfyn sker til Faaborg eller flytter internt i området. Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Det blå område Det blå område 51% 30% 1% 7% 3% 0% 1% 1% 1% 0% 1% 0% 3% 1% 0% 1% 0% 100% Faaborg 22% 64% 1% 5% 3% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 0% 100% Det grønne område Brobyværk 3% 4% 43% 16% 0% 5% 7% 15% 1% 0% 0% 1% 4% 1% 0% 0% 0% 100% Det grønne område 12% 13% 7% 38% 7% 1% 4% 3% 1% 0% 0% 0% 7% 2% 1% 2% 1% 100% Korinth 13% 16% 0% 19% 39% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 5% 2% 2% 1% 1% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 2% 2% 4% 4% 0% 47% 22% 5% 3% 0% 2% 0% 6% 0% 1% 1% 0% 100% Forstadsområder 2% 4% 4% 4% 0% 4% 27% 7% 12% 5% 13% 1% 8% 1% 2% 4% 1% 100% Nørre Broby 1% 2% 12% 11% 1% 8% 14% 45% 2% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 1% 0% 100% Nørre Lyndelse 2% 1% 1% 2% 1% 2% 16% 1% 55% 2% 7% 0% 5% 0% 1% 2% 1% 100% Rolfsted-Ferritslev 1% 1% 0% 1% 0% 1% 13% 1% 4% 54% 13% 1% 7% 1% 1% 3% 1% 100% Årslev 1% 0% 0% 1% 0% 0% 16% 0% 4% 3% 61% 0% 6% 1% 1% 3% 1% 100% Landbrugsområdet Gislev 1% 1% 1% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 2% 47% 18% 8% 6% 7% 6% 100% Landbrugsområdet 2% 2% 1% 4% 1% 0% 3% 0% 2% 1% 2% 5% 46% 4% 8% 16% 2% 100% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 1% 1% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 1% 4% 14% 47% 13% 9% 3% 100% Motorvejsnær 1% 2% 0% 3% 0% 0% 2% 0% 1% 0% 1% 5% 21% 9% 20% 24% 10% 100% Ringe 1% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 2% 2% 19% 3% 8% 54% 5% 100% Ryslinge 1% 1% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 2% 6% 12% 3% 17% 14% 40% 100% Alle delområder 13% 19% 2% 6% 3% 2% 4% 2% 3% 2% 5% 3% 12% 4% 4% 12% 3% 100% Interne fl ytninger fordelt på tilfl ytningsområde fra 2003 til Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Det blå område Det blå område 48% 18% 4% 14% 10% 4% 2% 3% 3% 1% 1% 1% 3% 3% 1% 1% 1% 12% Faaborg 36% 69% 5% 15% 23% 2% 2% 4% 3% 0% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 21% Det grønne område Brobyværk 1% 0% 44% 6% 0% 7% 4% 15% 1% 0% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 2% Det grønne område 5% 3% 15% 31% 12% 5% 4% 6% 2% 1% 0% 1% 3% 2% 2% 1% 1% 5% Korinth 3% 3% 1% 10% 43% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 2% 1% 1% 0% 1% 3% Forstadsområder Allested - Vejle 0% 0% 3% 1% 0% 44% 7% 3% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 1% Forstadsområder 1% 1% 6% 2% 0% 8% 19% 9% 11% 9% 8% 1% 2% 1% 2% 1% 1% 3% Nørre Broby 0% 0% 13% 4% 1% 12% 7% 48% 1% 1% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 2% Nørre Lyndelse 1% 0% 1% 1% 1% 5% 12% 1% 54% 4% 5% 0% 2% 0% 1% 0% 2% 3% Rolfsted-Ferritslev 0% 0% 0% 0% 0% 1% 5% 1% 2% 59% 5% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 2% Årslev 0% 0% 1% 1% 0% 1% 19% 0% 7% 9% 62% 1% 3% 1% 1% 1% 2% 5% Landbrugsområdet Gislev 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 2% 1% 48% 4% 6% 4% 2% 5% 3% Landbrugsområdet 2% 1% 3% 6% 4% 2% 7% 1% 6% 6% 4% 15% 37% 10% 16% 12% 7% 9% Motorvejsnær Kværndrup 1% 0% 1% 1% 2% 0% 1% 1% 0% 1% 1% 6% 5% 47% 11% 3% 4% 4% Motorvejsnær 0% 0% 1% 2% 1% 1% 2% 1% 2% 0% 1% 6% 7% 9% 17% 7% 12% 4% Ringe 1% 1% 2% 2% 1% 2% 4% 1% 5% 3% 6% 9% 23% 12% 27% 64% 22% 14% Ryslinge 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 1% 1% 7% 3% 3% 12% 4% 40% 3% Alle delområder 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Interne fl ytninger fordelt på frafl ytningsområde fra 2003 til Allested - Vejle Forstadsområder Forstadsområder Nørre Broby Nørre Broby Nørre Lyndelse Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Rolfsted-Ferritslev Årslev Årslev Gislev Gislev Landbrugsområdet Landbrugsområdet Kværndrup Kværndrup Motorvejsnær Motorvejsnær Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Total Total 17

18 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Aldersfordelingen på tilfl yttere til forskellige boligtyper, Alle fl ytninger over kommunegrænsen (fra andre kommuner og indvandringer) Alle boligtyper Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Alder og boligvalg Forskellige boligtyper tiltrækker forskellige aldersgrupper. Etageboliger tiltrækker især unge fra ca. 18 til 25 år. Kun få seniorer og ældre vælger at flytte til en etagebolig. Tæt lav boliger tiltrækker jævnt gennem aldersgrupperne og vælges især af aldersgruppen over ca. 50 år. Parcelhuset vælges hyppigt af de helt unge tilflyttere og af aldersgruppen op til ca. 40 år, mens aldersgrupperne over ca. 40 år i mindre grad vælger parcelhuset. Boligtype og tilflytning Ser vi på, hvilke boligtyper, der skaber størst tilflytning udefra, så viser det sig, at parcelhusene har størst overskud på flytningerne over kommunegrænsen. Etageboligerne skaber et lille overskud af tilflyttere, mens tæt lav boligerne har underskud på flytningerne over kommunegrænsen. Ser vi på de interne flytninger, så mister parcelhusene og etageboligerne beboere på flytningerne inden for kommunen. Omvendt vinder tæt lav boligerne på de interne flytninger Alle til og frafl ytninger fordelt på boligtype samt på interne og eksterne fl ytninger Til y ere over kommunegrænsen Fra y ere over kommunegrænsen Interne l y ere Interne fra y ere Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse Samlet set er det især parcelhusene, der tiltrækker tilflyttere udefra, mens tæt lav boligerne især beboes af folk, der flytter internt i kommunen. Tallene tegner et billede, hvor unge familier udefra flytter til parcelhusene, som enten er nybyggeri eller huse, der bliver ledige, fordi beboerne er flyttet til en tæt lav bolig internt i kommunen. Tallene tegner dermed også billedet af en flyttekæde, hvor parcelhusene er vigtige for at tiltrække tilflyttere udefra, men tæt lav boligerne er vigtige for at skabe ledige parcelhuse. Nybyggede boliger og tilflytning Nybyggeri af boliger skaber tilflytning ude fra og sætter gang i de interne flytninger. Nye parcelhuse tiltrækker med en andel på 37 % flest tilflyttere udefra. Tæt lav boliger bebos af 28 % tilflyttere udefra, og etageboliger har en andel på 21 % tilflyttere udefra.

19 De udenlandske tilflyttere Der var i 2013 cirka indbyggere med udenlandsk baggrund i Faaborg-Midtfyn Kommune, svarende til 3,6 % af befolkningen. Andelen af udenlandske statsborgere varierer fra godt 5 % i Faaborg og Gislev og 4,5 % i Ringe til omkring 2-3 % i de øvrige byer. Ringe, Gislev og Faaborg har høj andel fra ikke vestlige lande (60-80 %), mens borgerne med statsborgerskab i vestlige lande udgør ca. halvdelen eller mere i de øvrige byer. Samtidig har flytninger til- og fra udlandet over hele perioden modvirket et stort samlet flytteunderskud. Der har i hele perioden været et overskud på vandringsbalancen på mellem 100 og 300 personer. I samme perioden har flyttebalancen i forhold til andre kommuner svinget mellem et overskud på 400 og et underskud på 300. Det er de sidste tre år, der har været underskud i den størrelseorden. Opgørelse gælder for både danske og udenlandske statsborgere samlet set. Udenlandske statsborgere udgør langt størstedelen af vandringsoverskuddet. 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Andel udenlandske statsborgere i byerne Omkring to tredjedele af tilflytterne med udenlandsk statsborgerskab kommer direkte fra udlandet, og ca. en tredjedel flytter til fra andre danske kommuner. 19

20 Pendling Pendlingen fra Faaborg-Midtfyn Kommune til andre kommuner er kendetegnet af, at ca pendler til Odense Kommune, ca pendler til Svendborg Kommune, ca. 790 pendler til Assens Kommune, ca. 630 pendler til Nyborg Kommune og ca. 350 pendler til Kerteminde Kommune. Antallet af pendlere til alle øvrige kommuner er under 200. Pendlingen til både Jylland og Sjælland er begrænset. Eksempel på pendlingen fra Årslev til arbejdspladser i sogne Pendlingen til Faaborg-Midtfyn Kommune fra andre kommuner er kendetegnet af, at ca pendler fra Odense Kommune, ca pendler fra Svendborg Kommune, 780 pendler fra Assens Kommune,ca. 600 pendler fra Nyborg Kommune og ca. 250 pendler fra Kerteminde Kommune. Antallet af pendlere fra alle øvrige kommuner er under 150. Ser vi detaljeret på pendlingen mellem sogne er mønstrene kendetegnet af, at der pendles over korte afstande. Eksempelvis er der kun få, der pendler til Trekantområdet fra Ringe, Årslev, Nr. Lyndelse og Rolfsted Ferritslev selv om byerne ligger godt placeret ved motorvejen. Køretiden på 45 til 60 minutter til byerne i Trekantområdet er tilsynelandende for lang for de fleste. Pendlingen fra Faaborg-Midtfyn Kommune til Odense går hovedsageligt til arbejdspladser i den sydlige del af Odense og ind mod Odense bymidte. Tendensen ser ud til at vokse jo tættere på Odense pendlerne bor. Eksempelvis er der mange fra Årslev og Nr. Lyndelse, der pendler kort over kommunegrænsen til det sydlige Odense. Eksempel på pendlingen fra Faaborg til arbejdspladser i sogne Pendlingsmønstrene viser, at bosætningen i Faaborg- Midtfyn Kommune er stærk afhængig af, at der skabes arbejdspladser på Fyn og arbejdspladser i Odense Kommune i sædeleshed sammen med kommunens egne arbejdspladser. 20

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 1 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudviklingens Danmarkskort Befolkningsudvikling 2008-2010 Befolkningsprognose 2013-2023

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol. Januar 2014

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

konklusioner borgerne

konklusioner borgerne Borgerne Dette afsnit beskriver borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgernes karakteristika påvirker i væsentlig grad hvilke services, kommunen skal levere. Derudover sætter borgerne i høj grad rammerne

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur 17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur Referat fra møde den 19. august 2014 Tidspunkt: Kl. 16:30 Sted: konferencesalen, Skanderborg Deltagere Søren Erik Pedersen, Frank W. Damgaard,

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere i Herning Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol.

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage.

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage. NYHEDSBREV NR. 11, 6. juni 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Fascinerende indblik i en meget speciel virksomhed side 2 Vi blev 268 færre i 2011 side 3 Boligmarkedet stadig tungt

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Helle Nørgaard, seniorforsker, ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELUNDERSØGELSE VEJLE 2007 Vejle Kommune 2007 Side 1 LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF PROMONITOR SYDDANSKE FORSKERPARKER, august 2007 BORGERPANELUNDERSØGELSE

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier SBi 2010:52 Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Helle Nørgaard Jesper Ole Jensen Carola Simon Hans Skifter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Hvem kan udkantskommuner tiltrække?

Hvem kan udkantskommuner tiltrække? Hvem kan udkantskommuner tiltrække? I de sidste 10 år er der sket en markant stigning i udflytningen fra Hovedstaden til landområder. Mange kommuner ønsker del i denne gruppe. Specielt er det børnefamilier,

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 APRIL 2012-1 - Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Resume af prognosen... 3 II. Hovedtabeller... 7 III. Datagrundlag og forudsætninger... 19 Områdeinddeling...

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT 2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 6 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien... 7 3.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere