Indholdsfortegnelse ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL 'HQSULYDWHVHNWRUVHIWHUVS UJVHO 'HWSULYDWHIRUEUXJ %ROLJE\JJHULVDPWE\JJHRJDQO JVLQYHVWHULQJHU (UKYHUYHQHVVDPOHGHLQYHVWHULQJHU $UEHMGVPDUNHGHW $UEHMGVVW\UNHQ %HVN IWLJHOVHVXGYLNOLQJHQ /HGLJKHGVXGYLNOLQJHQ %LODJ3URGXNWLYLWHWVXGYLNOLQJHQ 8GIRUGULQJHUSnDUEHMGVPDUNHGHW 'HQVDPOHGHDNWLYHULQJVLQGVDWV 'HQWLGOLJHIOHNVLEOHDNWLYHULQJVLQGVDWV $NWLYHULQJDIODQJWLGVOHGLJH (OHPHQWHUDIGHWUXPPHOLJHDUEHMGVPDUNHG (UKYHUYVGHOWDJHOVHQL'DQPDUN / QXGYLNOLQJHQ / QXGYLNOLQJHQSn/2'$RPUnGHW %UDQFKHYLVO QXGYLNOLQJ / QXGYLNOLQJHQ 'HQUHJLRQDOHO QXGYLNOLQJ / QXGYLNOLQJHQKRVYRUHVYLJWLJVWHVDPKDQGHOVSDUWQHUH

2 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Dansk økonomi er målt på alle væsentlige nøgletal kernesund. Derfor kan vi også i de nærmeste år se frem til en udvikling, der giver plads til flere på arbejdsmarkedet og sørge for, at de, der allerede er i arbejde, oplever fremgang i forbrugsmulighederne. Den positive vurdering kommer til trods for meldinger om nedgang i væksten i specielt USA, men også i de store økonomier i euro-området. Den økonomiske fremgang ventes de kommende år primært at blive trukket af indenlandske faktorer og her særligt privatforbruget. Det kan lade sig gøre uden, at dansk økonomi kommer ud af balance, fordi den økonomiske politik de seneste år overordnet set har været en succes. Der venter imidlertid også nogle store udfordringer, hvis løsning er forudsætningen for fortsat fremgang. Først og fremmest skal en stadig udbygning af det danske velfærdssamfund bygge på, at endnu flere kommer i arbejde. Efter otte år med stigende beskæftigelse er opgaven nu, at få de personer, der ikke umiddelbart passer til det danske arbejdsmarked, integreret. Det kræver både en indsats fra den enkelte, og specielt kræver det en ændring af det danske arbejdsmarked, så også personer, der i dag står uden for, kan få lov til at gøre en indsats. Mulighederne er absolut til stede. De kommende år vil den aldrene befolkning medvirke til at trække arbejdsstyrken nedad. På den anden side viser analyserne, at andre forhold kan bidrage til at øge arbejdsstyrken og dermed beskæftigelsen med 12. personer de kommende år. Det er væsentligt mere end det negative bidrag fra befolkningsudviklingen. Resultatet kan virke overraskende, det lave ledighedsniveau taget i betragtning, men det skyldes, at den generelt høje erhvervsdeltagelse i Danmark skjuler, at der er grupper i befolkningen, som også i international sammenhæng har en forholdsvis lav erhvervsdeltagelse. Det gælder også i forhold til en del af de lande, vi normalt sammenligner os med. Regering og Folketing har allerede ydet et bidrag med vedtagelsen af førtidspensionsreformen, der får virkning fra 23, samt afskaffelse af overgangsydelsen og efterlønsreformen. Tilbage står dog stadig, at en bedre integration af indvandrere, og en større satsning på seniorpolitik kan yde et betydeligt bidrag. Samtidig er det vigtigt at få sat en kæp i hjulet på de mekanismer, der stadig udstøder for mange fra arbejdsmarkedet. Her er det arbejdsgivernes både de offentlige og private der må og skal påtage sig at få løst problemerne. Hvis ikke det lykkes at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, vil dansk økonomi ikke kunne vokse så hurtigt som forudsat, til skade for beskæftigelsesudvikling og velstandsniveau. 3

3 1.2 Sammenfatning Kapitel 2 viser de centrale nøgletal i prognosen for udviklingen i dansk økonomi frem til 24. Den økonomiske vækst vurderes at blive 1,8 pct. i år, trukket af det private forbrug samt erhvervsinvesteringer og nettoeksport. For de to sidstnævnte komponenter skyldes deres pæne bidrag til stigningen gennem 2, som tillige har effekt i 21. I den resterende del af fremskrivningsperioden skønnes væksten at blive i underkanten af 21/4 pct. årligt, hvor det private forbrug og i mindre omfang erhvervenes investeringer, samt det offentlige forbrug driver fremgangen. Beskæftigelsen skønnes at vokse med omtrent. personer frem til 24, heraf vil 32. personer komme i beskæftigelse i den private sektor. Da arbejdsstyrken skønnes at vokse med i alt 36. personer, indebærer det, at ledigheden i 24 i gennemsnit vil udgøre 136. personer. Overskuddene på såvel betalingsbalancen som den offentlige sektors saldo vurderes at vokse i perioden og stabilisere sig i omegnen af 21/2 23/4 pct. af BNP for begges vedkommende. Sidstnævnte vil i år falde svagt sammenlignet med sidste år som følge af faldende indtægter fra pensionsafkastbeskatningen. Herefter ventes stigende overskud i takt med den voksende beskæftigelse. Skattetrykket vil i prognoseperioden være svagt faldende. Lønudviklingen skønnes trods lav og aftagende ledighed omtrent at følge omkostningsprofilen fra de indgåede overenskomster. Det betyder, at lønstigningerne vil aftage fra de nuværende ca. 33/4 pct. til omtrent 31/2 pct. i 23, hvorefter den vurderes at tiltage en anelse igen i 24, i forbindelse med det års forestående overenskomstforhandlinger på LO/DA-området. Da prisudviklingen samtidig er for nedadgående, ventes reallønnen at vokse med omtrent 11/4 pct. i år, 13/4 pct. næste år og ca. 11/2 pct. årligt i 23 og 24. Forudsætningerne omkring international økonomi, rente- og valutaudviklingen, samt den offentlige økonomi og beskæftigelse er beskrevet i kapitel 3. Nedgangen i den amerikanske vækst vil i år trække resten af verdensøkonomien med ned i tempo. Men allerede næste år ventes væksten igen at tiltage i euro-området og USA, mens Japan fortsat vil opleve forholdsvis lav vækst. Den pæne vækst i euro-området og USA ventes at holde sig i de to sidste fremskrivningsår. Den gennemsnitlige obligationsrente skønnes at vokse behersket igennem fremskrivningsperioden. Da inflationen samtidig er aftagende i år og næste år, indebærer den stigende gennemsnitlig realrente i 21 og særligt i 22 op til 4,3 pct., hvorefter den stabiliserer sig i 23 og 24. På trods af, at aftalerne med kommuner og amter lægger op til serviceudvidelser, der ligger over regeringens mål på en realvækst på 1 pct. i de offentlige udgifter, ventes restriktioner i rekrutteringen af arbejdskraft at holde den faktiske vækst i det offentlige forbrug nede omkring 1 pct. Det er specielt mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for sundheds-, undervisnings- og socialsektoren, der lægger 4

4 en dæmper på aktivitetsudvidelsen. De offentlige investeringer ventes som følge af udbygning på specielt folkeskoleområdet at vokse med knapt 6 pct. i år. Herefter ventes stigninger på mellem 1 og 2 pct. i fremskrivningsperiodens tre sidste år. Detaljerne i prognosen for den private sektors efterspørgsel er beskrevet i kapitel 4. Det private forbrug har ligget underdrejet to år i træk, hvilket førte til en direkte nedgang i forbruget sidste år, for første gang siden I følge de foreløbige nationalregnskabstal er privatforbruget imidlertid vokset pænt i årets første kvartal, hvor forbruget gik frem med 1,3 pct. set i forhold til foregående kvartal. LO vurderer, at vendingen i privatforbruget dermed er indtrådt, og påregner en fortsat fremgang i den resterende del af året. I alt forventes privatforbruget at stige med 1,7 pct. i år, hvorefter udviklingen tager yderligere fart i de kommende år, hvor forbruget vil vokse i overkanten af 2 11/4 pct. om året. Udviklingen er først og fremmest trukket af stigningen i de disponible realindkomster, der vokser i kraft af fremgang i reallønninger og beskæftigelse samt lavere skatter. Set på underkomponenter forventes faldet i husholdningernes køb af personbiler at have nået bunden, således at bilkøbet ligger stabilt i den resterende del af året. Det betyder, at bilkøbet forventes at falde med godt 2 pct. i indeværende år. Vendingen i bilkøbet skal ses i forhold til de seneste års kraftige fald. I år forudses et stort fald i boliginvesteringerne sammenlignet med sidste år, der var påvirket af effekterne fra orkanen i december Herefter vil det høje prisniveau på ejerboliger og billiggørelsen af alment byggeri for kommunerne være medvirkende årsager til, at boliginvesteringerne ventes at være stigende i prognoseperioden. Erhvervenes bygningsinvesteringer ventes at være svagt stigende i perioden. Ændringen i erhvervsstrukturen, hvor servicesektoren vinder frem, nedsætter behovet for investeringer i traditionelle produktionslokaler, men omvendt er kapacitetsudnyttelsen i den nuværende bygningsmasse så høj, at nyinvesteringer er nødvendige. Erhvervenes investeringer i maskiner og inventar ventes efter sidste års kraftige stigning at blive mere afdæmpet. Stigningstakten på 13 pct. i 2 påregnes således afløst af en forøgelse på 6 pct. i indeværende år, hvilket er ensbetydende med en afdæmpet fremgang i resten af 21. Investeringsvæksten vil fremover være trukket af udviklingen i privatforbruget og ikke af nettoeksporten, som det har været tilfældet de senere år. De kommende år ventes årlige vækstrater i omegnen af godt 31/4 pct. Sammenholdt med den forventede udvikling i bygnings- og anlægsinvesteringerne påregnes en årlig fremgang i erhvervenes samlede investeringer på godt 3 pct. med 21 som toppunkt. Prognosens arbejdsmarkedsforudsigelser er vist i kapitel.

5 Arbejdsstyrken ventes i perioden at vokse hurtigere end befolkningen i de erhvervsaktive aldre, hvilket bl.a. skyldes de allerede gennemførte lovgivningsinitiativer omkring afskaffelse af overgangsydelse, efterlønsreformen samt førtidspensionsreformen fra 23. Den samlede vækst på 36. personer vil være jævnt fordelt over årene. Også de kommende år er det de private og offentlige tjenester, som vil trække beskæftigelsesfremgangen med stigninger på hhv. 41. og 18. personer, mens landbrug og visse dele af fremstillingserhvervet vil fortsætte deres beskæftigelsesmæssige tilbagegang. Derudover ventes det, at beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil holde sit nuværende høje niveau. Netto skønnes beskæftigelsen at blive. personer større. Fremgangen i beskæftigelsen skønnes at blive noget større end udvidelsen af arbejdsstyrken, hvorfor ledigheden forventes at fortsætte sin nedadgående tendens. I 24 vurderes det, at der i gennemsnit vil være 136. personer uden job i arbejdsstyrken, hvilket er 14. personer færre end sidste år. I kapitel 6 fokuseres på de kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet, der består i at sikre et tilstrækkeligt stort og velkvalificeret arbejdsudbud. Det kræver en arbejdsmarkedsindsats på mange fronter, som både skaber større erhvervsdeltagelse og opkvalificerer arbejdsstyrken. Analyserne af den seneste udvikling i aktiveringsindsatsen viser, at AF endnu ikke er kommet op på niveauet fra før indførslen af AMANDA. Efterslæbet er størst for ledige i aktivperioden, hvor AF kun har nået et niveau på godt 7 pct. af indsatsen fra før. Problemerne med AMANDA kan ikke være hele forklaringen, idet der er store regionale forskelle i efterslæbet. LO foreslår derfor en mere fleksibel økonomistyring, som bl.a. skal gøre det nemmere at gennemføre en tidlig fleksibel indsats rettet mod de grupper, der ikke ved egen kraft kan komme tilbage i beskæftigelse. Endelig viser analyserne en bekymrende udvikling i aktiveringen af langtidsledige fra 1999 til 2. Indsatsen over for ledige med 1-2 års ledighed er opprioriteret, men det er sket på bekostning af indsatsen for ledige med over 2 1/2 års ledighed. Det er et problem, fordi mange af disse ledige er tæt på at miste deres dagpengeret og derfor har brug for tilbud, der kan bringe dem tilbage i ordinært arbejde. Endvidere ses på udviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Bestanden af førtidspensionister er faldet siden 1997 og har med antallet i 2 på 262. personer, nået det laveste niveau siden Reduktionen skyldes en markant faldende tilgang af især personer på almindelig og forhøjet almindelig pension. Faldet har været størst for kvinder og blandt personer sidst i erne. Antallet af fleksjob har været pænt stigende gennem 2, mens det til gengæld går langsommere med at få oprettet nye skånejobs. Det er fortsat den offentlige sektor, der er i front med oprettelsen af fleks- og skånejob, mens den private sektor med en andel på 4- pct. halter bagefter, særligt hvis man korrigerer for den private sektors andel af den samlede beskæftigelse. 6

6 Kvinder er stærkt underrepræsenteret blandt personer i skånejob, hvor de i 2 udgør ca. 43 pct., hvilket skal ses i forhold til en kvindeandel på 68 pct. blandt personerne, der modtager forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Endelig analyseres potentialet for en stigning i arbejdsstyrken set ud fra et internationalt perspektiv. Såfremt Danmark formår at placere sig dobbelt så godt i den internationale rækkefølge som i dag, vil vi kunne høste et potentiale i arbejdsstyrken på 12. personer. Herfra skal trækkes den modgående virkning på arbejdsudbudet af en aldrende befolkning, som udgør omkring 3-4. personer. Derved kan vi nå en fremgang i arbejdsstyrken på 8. personer, som regeringen har opstillet som mål for de næste 1 år. Set ud fra et internationalt perspektiv ligger fremgangen altså inden for rækkevidde. De allerede vedtagne initiativer (afskaffelse af overgangsydelse, førtidspensionsreform og efterlønsreform) vil med stor sikkerhed medføre en stigning i erhvervsdeltagelsen, som overstiger virkningen af flere ældre i befolkningen. Men hvis hele potentialet skal realiseres, kræver det en forstærket indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre integration af flygtninge og indvandrere, samt udvikling af seniorpolitikken på arbejdspladserne. I kapitel 7 er den danske og udenlandske lønudvikling beskrevet. Den danske lønudvikling ligger for øjeblikket omkring 33/4 pct. De højeste lønstigninger i 1. kvartal 21 var at finde inden for bygge- og anlægsvirksomhed med pct. På hovedbrancheniveau blev de laveste lønstigninger på 3 pct. i serviceprægede erhverv. Lønstigningerne i udlandet er generelt svagt tiltagende, selvom der er store udsving landene imellem. Siden seneste udgave af Øje på beskæftigelsen er vi nu kommet op på (fra tidligere 3) ud af Danmarks 11 vigtigste samhandelspartnere, som har en hurtigere lønudvikling end den, der kan observeres herhjemme. Overordnet set er det vurderingen, at de udenlandske lønstigninger under ét vil fortsætte opad, mens de danske vil aftage svagt fra det nuværende niveau. 7

7 2. Fremskrivningen af dansk økonomi i hovedtal Dansk økonomi skønnes i at vokse med knapt 2,1 pct. om året i gennemsnit. Det er en blød landing sammenlignet med, at BNP sidste år steg 3,2 pct. eller,1 pct.point over gennemsnittet på 3,1 pct. for de seneste syv år. Mens det private forbrug fra midten af 1998 til slutningen af sidste år var omtrent uændret, bliver det de kommende år den vigtigste faktor bag den økonomiske fremgang, som skønnes at skulle bidrage med omtrent halvdelen af væksten i økonomien. Ud over det private forbrug vil erhvervenes investeringer, og i mindre omfang det offentlige forbrug, tillige være med til at drive den fortsatte fremgangen. Fremskrivningens hovedtal er summeret i tabel 2.1. Tabel 2.1 Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Procentvis stigning i faste priser Privat forbrug 628,1 1,7 2,4 2,3 2,2 Offentligt forbrug 32,9 1,1 1, 1, 1, Offentlige investeringer 22,4,9 2, 1, 1, Boligbyggeri 6,2-1,9,3 3, 2,1 Erhvervsinvesteringer 189,4 3,6 3,1 2,9 3, Eksport 6,7 6,7 3,6 4,2 4,1 - heraf industrieksport 27,8 6, 4,9,3, Import 488,4,7 4,2 4,2 4,1 Lagerinvesteringer -1,4,1 1), 1), 1), 1) BNP 1.31, 1,8 2,2 2,2 2, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalance 27,3 36,3 39,2 41,1 42, Offentlig sektors saldo 36,8 33, 36,9 4,4 42, Pct Gns. obligationsrente 6,3 6, 6,2 6,4 6, Inflation 3, 2,4 1,9 2, 2, Vækst i huspriser 6,4 4, 1, 1, 1, Lønstigningstakt 3,7 3,7 3,6 3, 3,6 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det private forbrug har i årets første kvartal taget en vending. I forbindelse med annonceringen af Pinsepakken og cirka 1 kvartaler frem gik det private forbrug 8

8 ellers stort set i stå, hvilket ikke mindst skyldes en behersket udvikling i de reale disponible indkomster for ejere. I år skønnes det private forbrug at vokse med knapt 13/4 pct. I vurderes de stigende reale disponible indkomster i kombination med en svagt voksende forbrugskvote at medføre en stigning i forbruget på omtrent 2,3 pct. om året højest i 22. Efter en kraftig fremgang i det offentlige forbrug i 1998 har der de seneste seks kvartaler kunne konstateres meget afdæmpede stigninger, der bl.a. kan henføres til, at den offentlige beskæftigelse i den periode omtrent er stagneret. I prognosen skønnes denne udvikling at fortsætte med en svag opgang i den offentlige forbrugsvækst i år til 1,1 pct., hvorefter den skønnes at være ligeledes moderate 1 pct. om året i 22 til 24. Kommuneaftalerne indebærer bl.a., at de offentlige investeringer i skoler, ældrepleje og sundhed øges pænt i år, så de offentlige investeringer samlet set skønnes at vokse knapt 6 pct., hvilket er ca. 1 pct.point mere end i 2 og den kraftigste stigning siden Også i kommuneaftalerne for næste år er der om end i mindre omfang indlagt en stigning i de offentlige investeringer, hvor opgangen dog skønnes at aftage noget til 2 pct. I sidste halvdel af fremskrivningsperioden ventes de offentlige investeringer at fortsætte med at vokse i roligt tempo. Boliginvesteringerne voksede kraftigt sidste år som følge af reparationerne efter orkanen i december Faldende boliginvesteringer i 2. halvår 2 betyder, at der selv med en forudsat pæn vækst i løbet af i år i gennemsnit vil være tale om en nedgang på omtrent 16 pct. sammenlignet med 2. Den fortsat relativt lave rente og de høje boligpriser indebærer endvidere, at boliginvesteringerne skønnes at vokse behersket i den resterende del af fremskrivningsperioden. I løbet af de seneste syv års højkonjunktur er erhvervenes investeringer vokset med mere end 8 pct. om året i gennemsnit, og det har særligt været maskininvesteringerne, der har trukket aktiviteten. De mere afdæmpede vækstudsigter vil føre til en lavere men fortsat positiv investeringsvækst. I år vil erhvervenes investeringer således vokse godt 31/2 pct. aftagende til omkring 3 pct. årligt i Den danske eksport er de seneste to år vokset i alt 221/2 pct. efter bl.a. kraftig vækst i industrieksporten. Den danske landbrugseksport ventes at have det svært i år og til dels også i 22, som følge af de europæiske problemer med kogalskab samt mund- og klovsyge. Det vil næste år trække eksportvæksten ned på ca. 31/2 pct., blandt andet også fordi der her ventes, at fremgangen i serviceeksporten bliver noget mere afdæmpet end de omtrent 1 pct., der er skønnet for 21. I fremskrivningens to sidste år vurderes eksporten at stige med 4 41/2 pct. årligt under påvirkning af en mere normaliseret landbrugseksport. Industrieksporten skønnes at tiltage med 6 pct. i år trods afdæmpet international vækst. En del af forklaringen skyldes udviklingen gennem 2, hvor industrieksporten voksede knapt 121/2 pct. I takt med den højere indenlandske efterspørgsel, skønnes væksten i industrieksporten at aftage til ca. pct. årligt. Sammensætningen af importen vil ændre sig igennem prognoseperioden. I takt 9

9 med, at der kommer større fremgang i det private forbrug, ventes importen af investeringsgoder at aftage noget i væksttempo, mens importen af forbrugsgoder vil være tiltagende. Samlet set skønnes disse effekter at resultere i en importvækst på omkring 4 pct. årligt i hele fremskrivningsperioden. Nettoeksporten vil også i år give et pænt vækstbidrag til BNP. Det skyldes bl.a. udviklingen i 2 særligt i industrieksporten samt at de relativt importtunge investeringer samlet set vokser langsommere i år end sidste år. Næste år, hvor privatforbrugsvæksten topper, ventes nettoeksporten at virke neutralt på BNP. I fremskrivningens sidste to år skønnes eksport og import at vokse nogenlunde lige hurtigt. Da eksporten er omtrent 1/8 større end importen, giver det et positivt vækstbidrag til BNP fra udenrigshandlen på ca.,2 pct.point årligt. Trods et positivt vækstbidrag fra lagerinvesteringerne sidste år, var der et nettotræk på lagrene. I år skønnes der at være uændrede lagre, hvilket giver et vækstbidrag til BNP på,1 pct.point. De kommende år skønnes lagerinvesteringerne at være svagt positive og virke omtrent neutralt på væksten. Den skønnede vækstsammensætning fordelt på vækstbidrag er vist i tabel 2.2. Tabel 2.2 Vækstbidrag til årlig stigning i BNP, pct.point Privat forbrug -,1,8 1,2 1,1 1,1 Offentligt forbrug,2,3,3,3,2 Offentlige investeringer,1,1,,, Boligbyggeri, -,7,2,1,1 Erhvervsinvesteringer 1,6,6,,, Nettoeksport,7,6,,2,2 Lagerinvesteringer,2,1,,, BNP 3,2 1,8 2,2 2,2 2,1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsen er i løbet af dette opsving vokset med i alt 178. personer eller 7,1 pct. Fremgangen skønnes at fortsætte også de kommende år, selv om væksttempoet nedsættes en del. I alt ventes beskæftigelsen at vokse jævnt igennem fremskrivningsforløbet med i alt. personer frem til 24, hvilket svarer til en fremgang på knapt 1/2 pct. om året. Servicebeskæftigelsen vil også de kommende år være drivende for fremgangen i den private beskæftigelse. Selvom fremgangen, i såvel service som i den samlede private beskæftigelse, halveres sammenlignet med de foregående fem-seks år, så tiltager sidstnævnte med i alt 32. personer i løbet af fremskrivningsperioden med en svagt aftagende vækstprofil. Mod slutningen af fremskrivningsperioden nærmer den private beskæftigelse sig niveauet fra 1987, hvor der var knapt 1.9. personer i privat beskæftigelse. Væksten i den offentlige beskæftigelse er bremset de seneste år, hvilket bl.a. er et resultat af de rekrutteringsproblemer, sektoren oplever for tiden. Det vurderes, at den offentlige beskæftigelse samlet set vil være 18. personer højere i 24, end den var i 2. Heraf vil en del af de flere beskæftigede komme som en opgang i 1

10 antallet af løntilskudsjob i den offentlige sektor. Ledigheden var i en længere periode relativt konstant omkring 1. personer, men på det seneste er den aftaget noget igen. I prognosen er der forudsat et pænt fald i ledigheden i år og næste år, hvilket bl.a. afspejler forventninger om, at AF får bedre styr på aktiveringen efter problemerne med AMANDA. I fremskrivningens to sidste år er kun indlagt begrænsede yderligere ledighedsfald. De fortsat gode beskæftigelsesudsigter skønnes i samspil med indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked at øge arbejdsstyrken med i alt 36. personer. Væksten ventes at komme nogenlunde jævnt i løbet af prognoseperioden og sker på baggrund af en vækst i arbejdsstyrken på mere end 13. personer sidste år. Den sunde udvikling i dansk økonomi understøtter, at overskuddene på betalingsbalancen og den offentlige sektors saldo stabiliserer sig mellem 21/2 og 23/4 pct. af BNP i hele fremskrivningsperioden. Sidstnævnte skal bl.a. ses på baggrund af et svagt faldende skattetryk fra 21 til 24, mens den fortsat lave men svagt stigende rente er med til at understøtte afviklingen af såvel den indenlandske som udenlandske gæld. Forudsigelserne indebærer således, at den danske udlandsgæld vil være afskaffet i 26, hvis udviklingen fortsætter efter fremskrivningsperioden. Den gennemsnitlige obligationsrente ventes at være lidt lavere i år end sidste år som følge af en nedadgående parallelforskydning af rentekurven. Fra deres nuværende niveau skønnes kun de korte renter at aftage yderligere et stykke tid endnu, mens de lange renter ser ud til at have bundet. Opgangen i de lange renter er dog moderat og den gennemsnitlige obligationsrente skønnes at være omtrent 1/2 pct.point højere i 24 sammenlignet med 21 svarende til 6, pct. Sidste år blev inflationen 3 pct., hvilket var den kraftigste stigning siden Særligt fødevarer og energi var med til at presse inflationen i vejret. Overhæng ind i 21 i priserne på disse varer samt afgiftsstigninger vil i år indebære en vækst i forbrugerpriserne på 2,4 pct. Til næste år ventes disse effekter at blive modvirket af bl.a. svagt aftagende energipriser, hvorfor inflationen her skønnes at krybe under 2 pct. I 23 og 24 forudses forbrugerprisstigningerne at stabilisere sig omkring 2 pct. Samlet set betyder det, at den gennemsnitlige realrente ventes at vokse knapt 1 pct.point igennem fremskrivningsperioden fra 3,6 pct. i år til 4, pct. i 24. I 2 var huspriserne 84 pct. højere, end da de bundede i 1993 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 9 pct. Ind i 21 er der et pænt bidrag til væksten fra udviklingen i løbet af sidste år, hvilket betyder, at huspriserne i gennemsnit skønnes at være 4 pct. højere i år end sidste år. I den resterende del af fremskrivningsperioden ventes huspriserne at vokse ca. 1 pct. årligt, hvilket altså indebærer et svagt fald i de reale kontantpriser. Lønudviklingen har i år fortsat udviklingen fra slutningen af sidste år og stabiliseret sig omkring 33/4 pct., samtidig med at funktionærer og arbejderes lønudvikling har nærmet sig hinanden. I prognosen er det forudsat, at lønstigningerne 11

11 omtrent følger omkostningsprofilen fra de indgåede overenskomster. Derudover er der indlagt en mindre opgang i prognosens sidste fremskrivningsår, hvor der er overenskomstforhandlinger på LO/DA-området. Efter en beskeden vækst i reallønnen sidste år på godt 1/2 pct., som følge af de ekstraordinære prisstigninger på fødevarer og energi, ventes reallønnen at vokse med omtrent 11/4 pct. i år, 13/4 pct. næste år, og ca. 11/2 pct. årligt i 23 og 24, i takt med at forbrugerprisstigningerne kommer ned i et mere normalt leje. 12

12 3. Fremskrivningens forudsætninger I dette kapitel gennemgås forudsætningerne for konjunkturvurderingen. Først betragtes den internationale økonomi - herunder den økonomiske udvikling på Danmarks vigtigste eksportmarkeder, samt markedsandelene for den danske industrieksport. Dernæst ses på valuta- og renteudviklingen, hvor fokus tillige sættes på den indenlandske realrente, der er forudsat i konjunkturvurderingen. Endelig ses på forudsætningerne omkring den økonomiske politik og den offentlige økonomi. 3.1 Den internationale økonomi De internationale konjunkturer har ændret sig en del siden seneste udgave af Øje på beskæftigelsen fra november sidste år, og det har stor betydning for udenlandsvæksten i år. De kommende år er der kun sket begrænsede justeringer af udlandsvæksten. Ekspansionen i amerikansk økonomi er aftaget betydeligt i tempo, og det har direkte reduceret væksten i Canada og Mexico. Samtidig er det økonomiske opsving i euro-området blevet svækket som følge heraf, og de sporadisk gode tegn i japansk økonomi er gået i sig selv igen. Man kan overordnet sige, at af verdensøkonomiens tre store motorer kører én på lidt mere end halv kraft (euro-området) en anden på lidt mindre end halv kraft (USA) og endelig er der én, hvor der er tvivl, om den overhovedet fungerer (Japan). Umiddelbart ser det ud til, at nedgangen i den globale vækst bliver lidt mindre kraftig, end tilfældet var under Asien-krisen i Herunder har aktiemarkederne været igennem en længere korrektionsfase, der gør, aktiekurserne ikke på samme måde som for et par år siden virker kraftigt overvurderede. Vejen ud af krisen ser derfor forholdsvis kort ud. Amerikansk økonomi forudses at vokse pænt igen allerede fra slutningen af i år, bl.a. som følge af en meget konsekvent pengepolitik fra den amerikanske centralbank. Hertil kommer, at de amerikanske husholdninger har lagt en bund under nedturen i økonomien ved at fastholde en høj forbrugstilbøjelighed. For euro-områdets vedkommende kom højkonjunkturen aldrig rigtig i gang, så der er fortsat et uudnyttet potentiale her. Dertil kommer, at flere af de store euro-lande har givet betydelige skattelettelser, der indfases netop i disse år. Også det burde stimulere efterspørgslen. Hvad Japan angår, ser billedet langt mere usikkert ud. De seneste finanspolitiske pakker er slået fejl, og de japanske forbrugeres opsparingskvote er igen begyndt at stige til trods for, at den japanske centralbank i princippet holder en nul-rente politik. IMF s seneste bud på udviklingen i verdens samlede produktion er vist i figur

13 Figur 3.1 Vækst i verdens produktion Gennemsnit Kilde: IMF samt egne beregninger. Selv om der er et stort potentiale i verdensøkonomien som helhed, er der en række forhold, der kan spolere en hurtig tilbagevenden til vækst over gennemsnittet. For det første har energipriserne - og her særligt olieprisen - bidt sig fast på et højt niveau, jf. figur 3.2. Sammenslutningen af olieeksporterende lande, OPEC, har meldt ud med en målzone på dollar pr. tønde som det interval, olieprisen skal svinge inden for. Olieprisen har nu stort set bevæget sig over bunden i det interval siden efteråret 1999, og endda oversteget målzoneprisen igennem det meste af 2, hvor olieprisen har været så høj som 3 dollar pr. tønde. De højere oliepriser har nu for alvor presset inflationen i vejret i USA, euro-området samt i en række mindre udviklede lande. Frygten for en løn-prisspiral har været meget udtalt, og det kan være med til at hæmme en tilpasning til en fornuftig pengepolitik. For USA og euro-området gælder det, at den underliggende inflation (prisudviklingen, når man ser bort fra udviklingen i priserne på energi og fødevarer) fortsat er moderat. Dette taler for, at der er plads til en pengepolitisk lempelse, især i euro-området. 14

14 Figur 3.2 Oliepris, DKK og USD pr. tønde 86' ' USD DKK Anm.: Sidste observation er uge 27. Kilde: WEFA, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger. Et andet faremoment er afledte effekter af store ubalancer i verdens to største økonomier. På den ene side er der det amerikanske betalingsbalanceunderskud og udlandsgæld, på den anden side er der det store japanske budgetunderskud og den i forvejen store og hastigt voksende statsgæld. Før eller senere skal der ske korrektioner af disse ubalancer, og det kan få betydelige negative konsekvenser for det internationale vækstbillede. En sund korrektion vil være en stigning i de amerikanske husholdningers opsparing som modsvares af en opgang i japanernes forbrugstilbøjelighed, men det er altså ikke sikkert, at det sker, og slet ikke samtidig. Udviklingen på de vigtigste danske eksportmarkeder De første par år for euro-området har været relativt omskiftelige. Efter en vækst sidste år på knapt 31/2 pct. (mod 21/2 pct. i 1999), vil væksten i år efter alt at dømme aftage til omtrent 21/4 pct. Væksten skønnes dog at være tilstrækkelig til, at jobvæksten vil fortsætte, og ledigheden kan fortsætte med at blive nedbragt fra det nuværende niveau omkring 81/4 pct., selvom faldet i år vil være mindre, end det var tilfældet sidste år. Der er flere årsager til den lavere vækst i år. For det første har inflationen været voksende i en periode som følge af de høje oliepriser og stigende fødevarepriser i kølvandet på udbrudene af kogalskab samt mund- og klovsyge. Det har været med til at udhule købekraften hos de europæiske forbrugere, hvilket isoleret set trækker væksten ned i år. 1

15 Den Europæiske Centralbank har desuden været meget tilbageholdende med at følge sin amerikanske modparts rentepolitik, fordi inflationen i perioder har været oppe på 3 pct., hvilket er pænt over bankens eget mellemfristede mål på 2 pct. Det hører med til billedet, at udgangspunktet for renterne i Europa var lavere end for USA, samt at de korte realrenter i Europa er faldet i takt med, at inflationen er tiltaget. Hertil kommer, at euro-området naturligvis også er påvirket af den lavere vækst i USA og Japan, hvilket har en negativ effekt på investeringerne. Meget taler dog for, at væksten allerede i 22 bliver omkring 1/2 pct.point højere primært som følge af, at de tyske husholdninger ventes at sætte mere skub i deres forbrug, delvist som følge af indfasning af skattelettelser. I 23 og 24 vurderes væksten at holde sig på niveauet fra 22, med Frankrig og Italien som de primære vækstmotorer. I år vil den lavere vækst i kombination med skattelettelser betyde, at euro-landene under ét for første gang siden 1993 ikke får forbedret deres offentlige budgetstilling, hvis man ser bort fra engangsindtægter i forbindelse med salg af UMTS-tilladelser. Selvom der gennemsnitligt fortsat er underskud på de offentlige finanser, er det dog ikke større, end at den offentlige bruttogæld i procent af BNP også de kommende år vil være aftagende fra de nuværende godt 7 pct. af BNP. En trussel mod fremgangen kommer bl.a. fra, at flere lande - herunder Holland og Irland - er tæt på overophedning. Dertil kommer, at de europæiske forbrugere forudsættes at bruge de nuværende og kommende skattelettelser til mere forbrug frem for yderligere opsparing. I Sverige har væksten de seneste tre år i gennemsnit været 33/4 pct. årligt. I år aftager den noget i lighed med udviklingen i det øvrige Europa og USA. Der er dog fortsat et pænt uudnyttet potentiale, og væksten skønnes derfor at vende tilbage til knapt 3 pct. i 22 og holde sig omtrent på det niveau i den resterende del af fremskrivningsperioden. Det er fortsat det private forbrug der skønnes at bidrage mest til væksten, men den seneste svækkelse af den svenske krone vil utvivlsomt bidrage til yderligere vækst i eksporten, der i forvejen er vokset i alt godt pct. de seneste fire år. Den positive udvikling fortsætter på niende år i Storbritannien, hvor der - i lighed med Danmark - ikke er udsigt til, at væksten skal afgørende ned foreløbig. Det er fortsat stærk indenlandsk efterspørgsel (særligt det private forbrug), der holder væksten oppe, mens eksporten lider under, at det britiske pund er meget højt vurderet, og det seneste halvandet år tillige er blevet styrket med 1/8 over for den amerikanske dollar. Til trods for en relativt hastig lønudvikling har den underliggende prisudvikling ligget overraskende stabilt i omegnen af 2 pct. Der forudses en fortsat gunstig økonomisk udvikling i fremskrivningsperioden med en stabil ledighed i omegnen af de nuværende 3 1/2 pct. Norge slap relativt nådigt ud af overophedningen af økonomien i 1998/99 og har siden holdt økonomien på sporet. Den største fare for norsk økonomi består i, at 16

16 en fremtidig regering de kommende år på den ene eller anden måde vil pumpe penge fra Petroleumsfonden ud i norsk økonomi. Med den i forvejen høje kapacitetsudnyttelse vil det føre til en overophedning, der meget vel kan være kraftigere og have flere konsekvenser end i Det er i prognosen antaget, at væksten med undtagelse af i år, hvor investeringerne vil trække væksten noget ned, vil være omkring 2 pct. I år vil USA efter alt at dømme få en relativt blød landing oven på knapt ti års højvækst. Opbremsningen begyndte allerede i foråret sidste år, hvor aktiekurserne indledte en længere nedadgående korrektionsperiode. Herefter har virksomhedernes indtjening og investeringerne fulgt med nedad, mens husholdningerne - trods bl.a. negativ formueeffekt fra aktiemarkederne - er fortsat med at øge deres forbrug og dermed har lagt en pæn bund under væksten. Lavere korte renter og effekterne af de bebudede skattelettelser vurderes at kunne understøtte den udvikling. Efter et blødt mellemår i år skønnes væksten derfor at vende tilbage til omkring 3 pct. om året i resten af fremskrivningsperioden, bl.a. som resultat af den fortsatte vækst i arbejdsstyrken. Strukturerne i verdens næststørste økonomi - Japan - er fortsat utilstrækkelige til, at man kan få skub på den indenlandske økonomi. De sidste tre år er økonomien i gennemsnit vokset med 1/2 pct. om året, til trods for at det offentlige forbrug er steget med mere end 3 pct. om året. Investeringer og privat forbrug ligger fortsat underdrejede, og en af årsagerne er den meget skrøbelige banksektor, som stadig bærer rundt på en stor beholdning af lån, hvor der hverken betales renter eller afdrag. Den økonomiske situation er forværret yderligere på det seneste, hvilket kan få den nye regering til at sætte mere skub i de nødvendige reformtiltag. I prognosen er det forudsat, at væksten de kommende år langsomt tiltager til omkring 13/4 pct., men risikoen er efter alt at dømme i nedadgående retning. Sammenfatningen af den forventede og forudsatte vækst hos vores vigtigste samhandelspartnere er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1 Realvækst i BNP, pct Tyskland 1,6 2,4 2, 2, Sverige 2,1 2,9 2,7 2,6 Storbritannien 2,2 2,7 2,4 2,4 Norge 1,4 1,9 2, 1,8 USA 1,7 3, 3,2 3,1 Frankrig 2, 2,6 2,8 2,9 Holland 2,6 3, 2,6 2, Belgien 2, 2,8 2, 2, Italien 2,2 2, 2,7 2,8 Finland 3, 3, 3, 2,6 Japan,6 1,4 1, 1,8 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2, 2,7 2,6 2,6 Danmark 1,8 2,2 2,2 2,1 Kilde: OECD, IMF og Europa-Komissionen samt egne beregninger og skøn. 17

17 Eksportmarkedsvækst og udviklingen i markedsandele Den udenlandske vækst bliver klart lavest i år, hvilket isoleret set skulle tale for en meget begrænset vækst i den danske industrieksport. En tommelfingerregel siger, at for hver gang den sammenvejede udlandsvækst øges med 1 pct.point vokser eksportmarkederne for dansk industriproduktion med omtrent 21/4 pct.point. Historisk set har det dog været sådan, at når der var solid indenlandsk efterspørgsel, har de danske virksomheder været tilbøjelige til at tilfredsstille denne og satse mindre på eksport, der typisk er forbundet med større omkostninger. Det omvendte fænomen kunne observeres i 2, hvor industrieksporten voksede knapt 121/2 pct., mens det private forbrug herhjemme omtrent stod stille. Da det private forbrug skønnes at vokse pænt - særligt i fremskrivningens tre sidste år er det derfor ikke overraskende, at eksporten herunder industrieksporten vil vokse mere moderat, end det var tilfældet i 2. Der ventes en noget højere vækst i 21 end i de øvrige år som følge af et betydeligt overhæng fra 2. Også som følge heraf skønnes det, at Danmark vil vinde markedsandele i 21, mens vi vil miste markedsandele i Den forudsatte udvikling i den danske industrieksport, eksportmarkedsvækst samt vores markedsandele er vist i tabel 3.2. Tabel 3.2 Industrieksport, eksportmarkedsvækst og markedsandele Pct.vis ændring ift. året før Vækst i industrieksport 6, 4,9,3, Eksportmarkedsvækst 1) 4,8 6, 6,4 6,2 Ændring af markedsandele 2) 1,2-1,6-1,1-1,2 1) Industriprodukter i de lande, som indgår i tabel ) Relativ ændring. Kilde: Egne beregninger og skøn. Markedsandele er et meget syntetisk begreb. Forestiller man sig tre lande, hvor de to lande begynder at handle mere med hinanden (af f.eks. praktiske årsager), ja så taber det tredje land markedsandele, uden at det af den grund klarer sig dårligere eller er blevet fattigere. Dansk økonomis sundhedstilstand og styrke måles ikke ved nogle svært definerbare og omtrent umålelige markedsandele, men derimod på om beskæftigelsen vokser, reallønnen stiger og om udviklingen i de eksterne og interne balancer er fornuftig. Ud fra de fire mål er der ingen tvivl om, at dansk økonomi er endog meget sund. 18

18 3.2 Valuta- og renteudviklingen Valutaudviklingen På de internationale finansmarkeder fortsætter den amerikanske dollar med at bevare sin styrke til trods for markante rentenedsættelser og mere end halvering af væksttempoet. Endnu kraftigere har det været for det engelske pund, der frem til begyndelsen af 2 har fulgt den amerikanske dollar tæt, men nu på det seneste er blevet klart styrket også over for den valuta. Samtidig fortsætter euroen med at bevare sit lave niveau efter at være blevet styrket midlertidigt også over for den amerikanske dollar i fjerde kvartal sidste år, jf. figur 3.3. Figur 3.3 USD pr.1 EUR 86'( '( Anm.: Sidste observation er uge 27. Kilde: Danmarks Nationalbank. Gennem ERM-II samarbejdet følger den danske krone euroen tæt. Der er derfor relativt stor sammenhæng i udviklingen på kurserne mellem euro og dollar og udsvingene i den effektive kronekurs, jf. figur 3.4. Dette til trods for, at den svenske krone er blevet svækket omtrent 1 pct. over for den danske krone det seneste år. 19

19 Figur 3.4 Den effektive kronekurs,qghnv ,QGHNV Anm.: Sidste observation er uge 27. Kilde: Danmarks Nationalbank. I prognosen er der rent teknisk antaget konstant effektiv kronekurs i fremskrivningsperioden, hvilket betyder, at den også for 21 i gennemsnit vil være omtrent på niveau med sidste år, hvilket er det laveste niveau siden At den effektive kronekurs skønnes lidt højere i år end i de øvrige fremskrivningsår hænger sammen med det højere niveau, der var i begyndelsen af 21. Den danske og internationale renteudvikling Den internationale renteudvikling har i år været kraftigt præget af de massive rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank. På det seneste har den Europæiske Centralbank, ECB, tillige sænket sine renter, men dog kun med 1/4 pct.point. Hvor den ledende styrerente i USA ved årets begyndelse var 13/4 pct.point højere end ECB s, er den nu 3/4 pct.point lavere. Hvad angår de lange renter, så aftog de generelt gennem 2 dog mest i USA og Storbritannien og bundede i 1. kvartal i år. Siden er de igen krøbet noget op i takt med, at de værste dommedagsprofetier om den internationale vækst har fortonet sig. Også den danske renteudvikling har afspejlet de udviklingstendenser, jf. figur 3.. 2

20 Figur 3. Den danske renteudvikling årig realkredit 1 årig statsobligation 12 måneders cibor Anm.: Sidste observation er uge 27. Kilde: Danmarks Nationalbank. Der skønnes at være flere rentenedsættelser på vej fra ECB, hvorfor de korte renter ventes at bunde hen imod slutningen af året. Derefter påregnes de at vokse moderat i takt med den forudsatte højere (men fortsat kontrollerede) vækst i Europa. På den anden side ser de lange renter ud til at være bundet i lyset af, at perioden med lavere vækst bliver mere midlertidig. Derfor er der for såvel de lange statssom realkreditobligationer indlagt en moderat opadgående renteprofil i hele fremskrivningsforløbet. I tabel 3.3 er sammenfattet prognosens rente- og valutaforudsætninger. Tabel 3.3 Rente og valutakursforudsætninger, årsgennemsnit Rente på 1-årig statsobligation, pct. 4,9,1,4, Rente på 1-årig statsobligation, pct.,3,,9 6, Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 1) 7,1 7,4 7, 7, Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 96, 9,7 9,7 9,7 1) Baseret på den toneangivende 7 pct. obligation. Kilde: Egne beregninger og skøn. Realrenten skønnes at være voksende i hele prognoseperioden, dog mest fra i år til næste år, hvor såvel lavere inflation som stigende renter er med til at presse realrenten i vejret. Det er rimeligt at sige, at realrenten her tager den tilpasning, som har ligget kortene, siden den nominelle rente bundede i Efter opgan- 21

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL

Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQLGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4

1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4 )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 3.1 Den internationale økonomi...12 3.2 Udviklingen

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby DI Den 1. juni 2008 Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I indeværende og til næste år er der udsigt til, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere