Sæt psykiatrien på valgplakaten

Transkript

1 Folketingsvalget 2011 Sæt psykiatrien på valgplakaten Inspirationshæfte til brug i valgkampen Mere end 50 % af vælgerne er direkte eller indirekte berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi alle stemmer på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien?

2 Indledning I forbindelse med valgene til regions- og byråd i november 2009 lykkedes det SIND at få sat psykiatrien på valgplakaten. Også i forbindelse med folketingsvalget i 2011 vil vi gerne være med til at sætte fokus på psykiatrien. Det gør vi bl.a. med dette inspirationshæfte, og med en lille folder, som man kan tage med til vælgermøder og dele ud. SIND er partipolitisk uafhængig. Ærindet er derfor ikke at agitere for bestemte partier eller kandidater. Stem på det parti, som du har lyst til, men stem på én der vil gøre noget for psykiatrien. Gør alle det, så flytter det mandater! Til trods for at mindst 50 % af vælgerne er berørt af psykisk sygdom på den ene eller den anden måde, så fylder psykiatrien traditionelt stort set intet i valgkampe her i landet. Den borgerrettede indsats i forhold til psykisk syge/sårbare ligger ude i kommunerne og regionerne men det er folketinget, der fastlægger rammerne for indsatsen. Derfor er folketingsvalget mindst lige så vigtigt som valgene til regions- og byråd. Hvad kan vi gøre? Der er mange ting, vi kan gøre. Hvis du er medlem af et parti, så gør en indsats for at få nogle af SINDs synspunkter med i valgprogrammer og lignende. Skriv læserbreve i lokale medier, hvor du generelt gør opmærksom på, at psykiatrien er vigtig, og hvor du tager relevante emner op. Deltag i vælgermøder. Tag SINDs materiale med og del det ud til kandidater og deltagere i mødet. Arrangér vælgermøder med fokus på psykiatrien. Det kan være en rigtig god ide at gøre dette sammen med/på/i væresteder, klubber, lilleskoler eller andre steder, hvor vi kommer. Valgkampen i SIND-bladet og på hjemmesiden I SIND-bladet nr. 1, Februar 2011 har vi spurgt en række politikere om deres holdninger til emner af relevans for os. I de numre af bladet, som vi udgiver inden valget kommer, vil vi følge op med mere politisk stof. På vores hjemmeside vil vi også dække valget, så klik forbi og hold dig opdateret. SIND-bladet kan også læses på hjemmesiden. Der er plads til forbedringer i alle partier Vigtige temaer Uanset tidspunktet for valgets afholdelse vil et af de allervigtigste temaer for os være psykiatriens generelle vilkår i dagens Danmark. Bevillingerne til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet er sakket ca. 2 mia. kr. årligt bagud i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at der kommer fokus på dette i valgkampen. Økonomien skal rettes op. Der er også mange andre emner, der er vigtige, men uden penge går det ikke. Vi skal afkræve de kommende folketingsmedlemmer et løfte om, at psykiatrien ikke også fremover skal finansieres via satspuljen. Vi vil have lighed i sundhed også når det gælder finansieringen! Plads til forbedringer Der er plads til forbedringer i alle partierne, så lad os komme i gang. God valgkamp! 2 Sæt psykiatrien på valgplakaten

3 Hvad kan du gøre? Det handler først og fremmest om at benytte valgkampen til at sætte endnu mere fokus på psykiatriens vilkår og aftvinge de kommende folketingsmedlemmer et løfte om, at psykiatriens vilkår skal forbedres. Som medlem af SIND er der mange ting, som du kan gøre: Send et eksemplar af dette hæfte og vores valg-folder til de lokale vælgerforeninger i dit område. Hvis du er medlem af et parti, så gør en indsats for at få SINDs holdninger med i valgprogrammer og lignende. Skriv læserbreve Skriv læserbreve i lokale medier, hvor du gør opmærksom på, at psykiatrien er vigtig, og tag eventuelt et eller to af dette hæftes temaer op. Det er bedre at skrive mange små læserbreve end at forsøge at få det hele med på en gang. Deltag i vælgermøder. Tag vores valgfolder med og del den ud til deltagerne og kandidaterne. Stil eventuelt et konkret spørgsmål til de deltagende kandidater (fx Hvad vil du gøre for at sikre, at finansieringen af hospitalspsykiatrien flyttes fra satspuljen til finansloven?). Arranger eventuelt selv et vælgermøde med fokus på psykiatrien. Det vil ofte være en god aktivitet i væresteder, klubber, på lilleskolerne og andre steder, hvor vi kommer. Interview lokale kandidater til jeres blade og nyhedsbreve. Brug evt. de spørgsmål som SIND-bladet har stillet partiernes psykiatriordførere i SINDbladet. Del jeres erfaringer Meld alle initiativer ind til SIND-bladet og vores valg-sektion på hjemmesiden Hvis du deltager i et arrangement, så tag et digitalt kamera med og send os et par billeder og et par stikord. Så ordner vores PR-rådgiver resten. Send dine input til redaktionen@sind.dk. Det er på Christiansborg at rammevilkårene for psykiatrien bestemmes. Det er vigtigt, at vi alle stemmer på én der vil gøre noget for psykiatrien. Sæt psykiatrien på valgplakaten 3

4 Valgkamptemaer Alle emner kan tages op i valgkampen. Det vil ofte være relevant at tage udgangspunkt i aktuelle lokale problemer fx nedskæringer/besparelser. På disse sider vil vi nævne nogle eksempler på punkter, der kan tages op til drøftelse i læserindlæg, på vælgermøder og lignende. Økonomi Uden penge kommer vi ingen vegne. Det er derfor vigtigt, at vi i valgkampen gør alt hvad vi kan for at presse alle partier til at sikre økonomien. Hospitalspsykiatrien (både afdelingerne og den ambulante indsats) er sakket bagud siden En alt for stor del af psykiatrien finansieres via satspuljen. Det giver usikkerhed og gør det vanskeligt at prioritere indsatsen. Psykiatrien skal på finansloven. Tiltrængte forbedringer Vores ønskeliste er lang. På de følgende sider har vi udvalgt nogle enkelte temaer, som vi med fordel kan sætte fokus på i valgkampen. Mange andre emner kan tages op. Tvangen skal nedbringes, menneskerettighederne skal respekteres, alle skal have ret til en uddannelse, en bolig, beskæftigelse kun fantasien sætter grænser. Læs mere på de følgende sider, i SIND-bladet og på under menu-punktet Politik. Såvel regeringen som oppositionen går ind for, at psykiatrien skal ligestilles med det øvrige sundhedsvæsen (der kaldes det somatiske sundhedsvæsen). Alligevel er psykiatrien sakket alvorligt bagud økonomisk i perioden Udgifterne til behandling i hospitalspsykiatrien steg fra 6,0 til 6,7 mia. kr. (12 %). Udgifterne til det somatiske sundhedsvæsen steg i samme periode fra 46 til 64 mia. kr. (39 %). Psykiatrien har i perioden fået 0,7 mia. kr. Somatikken har fået 18 mia. kr. Hver gang psykiatrien har fået én krone, så har det somatiske sundhedsvæsen fået godt 25 kr. Satspuljen i stedet for finansloven En stigende andel af udgifterne til psykiatrien finansieres over satspuljen. Dette betyder først Hver gang psykiatrien i perioden har fået én krone, så har det somatiske sundhedsvæsen fået godt 25 kr. Det er ikke ligestilling. 4 Sæt psykiatrien på valgplakaten

5 Psykiatrien udsultes økonomisk Fra 2001 til 2009 er bevillingerne til det psykiatriske sygehusvæsen steget med 12 % i samme periode er bevillingerne til det øvrige sygehusvæsen steget med 39 % og fremmest, at bevillingerne målrettes til specifikke formål. Dernæst betyder det, at bevillingerne som udgangspunkt er begrænset til en fireårig periode. Når de fire år er gået bortfalder bevillingen. I 2003 var der afsat kr. 185 mio. til det psykiatriske sundhedsvæsen på satspuljen. I 2009 var dette tal steget til kr. 430 mio. I 2003 udgjorde satspuljebevillingerne 3 % af de samlede udgifter til psykiatrien. I 2009 var andelen fordoblet til 6 % Af den samlede stigning i udgifterne fra 2003 til 2009 stammer 52 % fra satspuljen. Det somatiske sundhedsvæsen finansieres 100 % via finansloven. Pengene rækker ikke Antallet af patienter i behandling i psykiatrien steg i perioden fra til (32 %). Udgiften pr. patient fald med andre ord fra kr i 2001 tl kr i Efterslæbet Hvis bevillingerne til psykiatrien skulle følge antallet af patienter i behandling, mangler der i 2009 kr. 1,2 mia. Hvis bevillingerne skulle følge udviklingen i det somatiske sygehusvæsen, mangler der i 2009 kr. 1,6 mia. kr. Hvis der tages hensyn til, at behandlingsmulighederne har udviklet sig og at psykiatrien allerede i 2001 var bagud så mangler der ca. kr. 2 mia. årligt i psykiatrien. Vores krav SIND kræver, at politikerne lever op til løfterne om ligestilling af psykiatri og somatik. Det betyder bl.a. at vi kræver en økonomisk genopretningsplan for psykiatrien. Genopretningsplanen skal tilføre psykiatrien ekstra 2 mia. kr. årligt. Vi forventer at genopretningsplanen indfases over en fireårig periode. Fremadrettet kræver vi en reel økonomisk ligestilling med somatikken. Vi kræver den nuværende satspuljefianansiering afskaffet til fordel for finansiering via finansloven. Andre sektorer Ovennævnte vedrører udelukende den del af indsatsen, der forestås af regionerne. Den forebyggende indsats og den socialpsykiatriske indsats er kommunernes ansvar, og der findes pt. ingen samlet oversigt over denne indsats. Det er SINDs erfaring, at den psykosociale rehabilitering også er blevet økonomisk udsultet i perioden efter strukturreformen. Resultatet er, at de psykisk syge og deres familier bliver kastebold mellem systemerne, og at alt for mange nægtes den hjælp som de har brug for og krav på. Der er behov for en særlig analyse og indsats på dette område. Sæt psykiatrien på valgplakaten 5

6 Sammenhæng i behandlingen Behandlingen af psykisk sygdom består af tre ligeværdige behandlingsdele: a) den biologiske (herunder især den medicinske), b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske. Ansvaret for den medicinske og terapeutiske behandling er placeret i regionerne mens ansvaret for den socialpsykiatriske behandling er delt mellem regionerne og kommunerne. Den sociale indsats omfatter også forhold vedrørende bolig, beskæftigelse, uddannelse, fritid m.m. Ansvaret herfor er fordelt på en lang række offentlige myndigheder. Ingen koordinering Mange kokke fordærver som bekendt maden sådan kan man også populært sige om behandlingen af psykiatriske patienter. Fordi så mange har ansvaret, så har ingen i reelt ansvaret. SIND efterlyser en større sammenhæng i behandlingen/indsatsen. Der er behov for en bedre koordinering på tværs af sektorerne. I Folketinget er de hovedansvarlige socialudvalget, beskæftigelsesudvalget og sundhedsudvalget. Vi har her behov for en koordinering på tværs. I Regeringen er der behov for koordinering på tværs af flere ministeriet i første omgang sundhedsministeriet, socialministeriet og beskæftigelsesministeriet. Shared care I praksis er der behov for en langt bedre og gnidningsfri koordinering af indsatsen i forhold til den enkelte borger. Som det er i dag er det i høj grad overladt til den enkelte selv at forsøge at få de mange offentlige myndigheder til at arbejde sammen. Det er ikke holdbart eller rimeligt. I forhold til psykisk syge kriminelle og/eller psykisk syge med et samtidigt misbrugsproblem, er der særlige behov, der skal tages hånd om. I dag falder alt for mange psykisk syge misbrugere imellem stolene. Der er behov for en langt bedre koordinering. 6 Sæt psykiatrien på valgplakaten

7 Psykiatriens Hus I Silkeborg samarbejder Region Midtjylland og Silkeborg Kommune om etablering af Psykiatriens Hus. Her tilbydes daghospitalsbehandling, ambulant distriktspsykiatrisk behandling og mulighed for midlertidigt ophold med henblik på psykisk stabilisering og tryghed. Fra huset koordineres endvidere den kommunale bostøtte og udegående hjemmebehandling. Endelig vil der være tilbud vedrørende kost, motion og beskæftigelse. Erfaringer fra Norge dokumenterer, at adgang til midlertidigt ophold i sådanne døgnhuse kan reducere behovet for tvangsindlæggelser med mere end 50 % SIND arbejder for etableringen af et Psykiatriens Hus i samtlige kommuner. Husene skal etableres og drives i fællesskab mellem regionerne og kommunerne med kommunerne som hovedansvarlige. Folketinget skal sikre økonomiske og organisatoriske rammer for etableringen af sådanne huse. Første spadestik til Psykiatriens Hus blev taget af socialudvalgsformand Elin Sonne og regionrådsformand Bent Hansen i fællesskab. Foto: Silkeborg Kommune Behovet for tvangsindlæggelser kan reduceres med mere end 50 % PsykInfo og rådgivning Med udgangspunkt i sådanne huse skal der gøres en særlig indsats for at øge danskernes viden om og forståelse for psykisk sygdom. Der skal være adgang til informationer og mulighed for rådgivning for brugere og pårørende. Der bør sikres plads til de frivillige sociale foreninger på området. SIND var med til at bane vejen for Psykiatriens Hus i Silkeborg, og vi vil arbejde for udvikling og udbredelse af konceptet. En åben og tilgængelig psykiatri Alle sindslidende med behov for hjælp, skal have adgang til psykiatrien 24 timer i døgnet, 365 dage om året uanset alder og diagnose. I alle regioner er der akutmodtagelser eller skadestuer. Desværre har Region Nordjylland og Region Midtjylland gjort skadestuerne visiterede. For at komme i behandling skal man først henvende sig til egen læge eller lægevagten. SIND arbejder for, at psykiatrien bliver så tilgængelig som muligt. Herunder at der er adgang til ikke visiterede akutmodtagelser/skadestuer, samt at der er opsøgende psykoseteams og akuttilbud i socialpsykiatrien. Sæt psykiatrien på valgplakaten 7

8 Forsørgelse, beskæftigelse/økonomi Mange psykisk syge forsørger sig selv bortset fra perioder med sygemelding. Andre har brug for længere perioder på overførselsindkomster, og nogle ender som førtidspensionister på varig offentlig førsørgelse. SIND arbejder for, at der indføres en rehabiliteringsydelse for sindslidende, der har behov for et længerevarende behandlingsforløb, og hvor pres på den daglige forsørgelse virker hæmmende for behandlingen af sindslidelsen. Førtidspension SIND ser gerne, at der gøres meget mere for at behandle psykisk syge, så færre havner på førtidspension. Det kan bl.a. gøres gennem en en tidlig og effektiv indsats. SIND støtter forslaget om at indføre ret til et rehabiliteringsforløb eller et udviklingsforløb. Vi ønsker at man under sådanne forløb tilbydes en omfattende og effektiv behandling for den sygdom, som man lider af. For de der ikke har udsigt til at kunne forsørge sig via lønnet arbejde på normale vilkår, kan førtidspension være en fornuftig sikring af forsørgelsesgrundlaget. SIND arbejder for at bevare retten til førtidspension. Vi kan ikke støtte forslaget om at afskaffe førtidspension for alle under 40 år. SIND kan ikke støtte forslaget om at unge i udviklingsforløb skal beholde den forsørgelsesydelse, som de har ved udviklingsforløbets start. Det vil for rigtigt mange unge psykisk syge betyde udsigt til at skulle leve på starthjælp eller kontanthjælp til de bliver 40 år. Dette er umenneskeligt. I stedet støtter vi forslaget om en rehabiliteringsydelse, der skal være på dagpengeniveau. 8 Sæt psykiatrien på valgplakaten

9 Man bliver ikke rask af at være fattig Kontanthjælp til unge under 25 år I 2006 lykkedes det at få kæmpet igennem, at unge sindslidende med diagnosen skizofreni eller borderline ikke skulle rammes af den særligt lave kontanthjælpssats for unge under 25 år. Desværre lykkedes det kun at hjælpe de to nævnte diagnosegrupper. Dette er helt urimeligt. SIND arbejder for, at reglen om at unge psykisk syge under 25 år får et tillæg, så kontanthjælpen svarer til niveauet for kontanthjælp til modtagere over 25 år udvides til at gælde alle diagnoser. SIND arbejder for at unge psykisk syge indvandrere på starthjælp sikres samme forsørgelsesydelse som den kontanthjælp der ydes til etniske danske (og indvandrere fra EU/ EØS). Argumentet for at indføre den særligt lave sats for unge under 25 år var, at man ville motivere de unge til at gå i gang med en uddannelse. Problemet er bare, at unge psykisk syge ofte ikke er i stand til at gå i gang med en uddannelse. Dette gælder på tværs af diagnoser og etnicitet. Man kan ikke motivere en enarmet til at tage skeen i den anden hånd Sæt psykiatrien på valgplakaten 9

10 Rettigheder Siden 1. januar 2010 har der været en såkaldt udvidet behandlingsret i psykiatrien. I Børne- og ungdomspsykiatrien har behandlingsretten eksisteret siden Såfremt bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for en frist på to måneder, har patienten ret til at vælge at blive behandlet på et privat hospital som regionerne har indgået aftale med. 1. januar 2010 stod der voksne på venteliste. Af dem havde ventet i mere end to måneder. 1. oktober 2010 var ventelisten faldet med 74 til oktober 2010 var der 942 patienter, der havde ventet i mere end to måneder. I børne- og ungdomspsykiatrien stod på venteliste 1. oktober havde ventet i mere end to måneder. Den samlede venteliste er uændret i forhold til 1. januar 2010, men antallet der har ventet i mere end to måneder er steget fra altså med 215 (19 %). Behandlingsretten har kun haft minimal effekt Tidlig indsats Tidlig indsats er af afgørende betydning for muligheden for at komme sig. SIND arbejder for at sikre, at ventelisterne nedbringes til et absolut minimum. Det er ikke acceptabelt, at patienterne bliver gidsler i en ideologisk kamp om retten til behandling i privat regi. Regionerne må tage ansvaret på sig og sikre, at ingen skal vente i mere end to måneder. Om de vælger at gøre dette ved at øge egen kapacitet eller ved at henvise til private hospitaler er deres valg. Behandlingsretten på det somatiske område træder i kraft allerede efter én måneds ventetid, mens psykiatriske patienter skal vente i dobbelt så lang tid. SIND arbejder for reel ligestilling mellem psykiatri og somatik. Vi ønsker lighed i sundhed. Bedre forhold for psykisk syge Antallet af patienter i behandling i psykiatrien er fra 2001 til 2009 vokset med 32 % fra til Personalet har i hele perioden ligget omkring fuldtidsbeskæftigede. Antallet af sengepladser i almenpsykiatrien er i perioden reduceret med 27 % fra til Antallet af retspsykiatriske patienter er fra 2003 til 2009 steget med 73 % fra til Antallet af retspsykiatriske sengepladser er i samme periode steget fra 111 til Sæt psykiatrien på valgplakaten

11 Resultatet er bl.a. et konstant højt belægningsniveau, for tidlige udskrivninger, ventelister, uro på afdelingerne og i visse tilfælde, at retspsykiatriske patienter rømmer fra afdelingerne. Af og til er det nødvendigt at indlægge voldelige/truende retspsykiatriske patienter sammen med almenpsykiatriske patienter. Tvang Desværre er et af resultaterne, at anvendelsen af tvang stadig er alt for omfattende. Til trods for at der løbende gøres en stor indsats for at reducere anvendelsen af tvang, var der 22 % af de indlagte patienter, der var berørt af tvang i Dette tal er for stort. Desværre har folketinget taget et skridt i den forkerte retning ved at udvide muligheden for anvendelse af tvang. Det gjorde man med vedtagelsen af lovbestemmelsen om ambulant tvang i april SIND arbejder for at der tilføres hospitalspsykiatrien flere midler, så der bliver råd til flere hænder og flere senge. Gennem bedre normeringer, lavere belægninger og øget efteruddannelse vil vi mindske uroen og anvendelsen af tvang. Vi vil også slå et slag for genskabelse af den faglige stolthed og respekten omkring det at arbejde i psykiatrien. Forebyggelse/psykologhjælp Psykologhjælp anbefales af Sundhedsstyrelsen som den mest effektive behandling for hovedparten af depressions-, angst- eller OCD-ramte. Alligevel er støtte til psykologhjælp ikke tilgængelig for alle. I dag, kan man som depressionsramt under 38 få samtaler med et tilskud på 60 %. For alle andre herunder angst- og OCD-ramte er det fuld pris. Det vil sige kroner pr time. Konsekvenserne er store for patienternes liv og sundhed. Psykologhjælp til alle, der har behov SIND arbejder for at ophæve alders- og diagnosebegrænsningerne. Alle der har et lægefagligt begrundet behov, skal have adgang til gratis psykologhjælp uanset alder og diagnose. Adgang til psykologhjælp vil for nogle kunne forebygge, at de bliver så syge, at de får behov for behandling i psykiatrien. Sæt psykiatrien på valgplakaten 11

12 Når stemmerne er talt op efter folketingsvalget, må der gerne være endnu flere folketingsmedlemmer, der vil gøre noget særligt for psykiatrien. Alle fotos i denne brochure er fra SIND og folketingsvalget 2011 SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for indslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse. SINDs vision er et samfund, hvor alle respekterer, at de fundamentale mennesskerettigheder og de internationale rettigheder for handicappede også gælder for sindslidende. I dette samfund vægtes menneskets personlige værdighed og værd højere end teknologiske og økonomiske hensyn og fællesskabet andekendes som en forudsætning for menneskets fortsatte udvikling. SINDs mission er, at vi vil arbejde for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv. Sindslidelse er en fælles udfordring for de sindslidende, de pårørende og de professionelle. SIND vil arbejde for at samle disse grupper i et fælles arbejde for at realisere visionen. SIND organiserer sindslidende, pårørende og professionelle samt alle andre, der ønsker at gøre en indsats for psykiatrien. Følg valgkampen på under menupunktet Politik. Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Tlf.: landsforeningen@sind.dk SIND har brug for din støtte. Meld dig ind i SIND eller indbetal et gavebeløb. Begge dele kan du gøre på vores hjemmeside. Vil du yde en indsats som frivillig, så kontakt sekretariatet eller din lokale kredsforening. 27. marts 2011