KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE
|
|
- Sandra Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige symboler og notationer, som indgår i arbejdsmetoden, og vejledning i hvordan man skal læse begrebsdiagrammer og termlister. Da vejledningen anvender en farvekodet systematik kan det anbefales at printe vejledningen i farver. Dato: Analyse & Data Sagsnr: David Rosendahl dro@servicestyrelsen.dk KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE INDHOLDSFORTEGNELSE Terminologiarbejde...2 Ord- og begrebsorienteret arbejde...2 Termer og almensproglige ord...2 De centrale elementer i terminologiarbejdet...3 ISO-standarder...3 Begrebssystem og termliste...3 Begrebsrelationer...4 Generiske relationer...4 Inddelingskriterier...5 Karakteristiske træk...5 Nedarvning af karakteristiske træk...6 Polyhierarki...6 Del-helhedsrelationer...7 Temporale relationer...8 Associative relationer...9 Definitioner...10 Definitioner ud fra generiske relationer...10 Definitioner ud fra polyhierarkiske relationer...10 Definitioner ud fra del-helhedsrelationer...10 Definitioner ud fra associative relationer...11 Generelt om definitioner...11 Kommentarer...11 Regler for definitioner...12 Fagudtryk...12 Hvordan læser man definitionen af et begreb...13 Bilag 1 liste over begrebsrelationer...14
2 TERMINOLOGIARBEJDE Terminologiarbejde også kaldet begrebsarbejde er et målrettet og systematisk arbejde med at afdække og strukturere begreber indenfor et emneområde. I denne bearbejdning definerer man begreberne og præciserer deres relationer til hinanden. Eksempler på emneområder er "sagsbehandling" og "målgrupper" ORD- OG BEGREBSORIENTERET ARBEJDE Hvis man slår ordet "skade" op i en ordbog, så kan man læse følgende betydninger: 1) Fysisk forringelse eller mangel ved noget. 2) Kropslig eller psykisk defekt fremkommet ved ydre påvirkning. 3) Kragefugl med hvid og blåsort fjerdragt og lang hale. 4) Brunlig rokke med spids snude og lys bug. De fire betydninger af ordet "skade" svarer til fire forskellige begreber. I en almindelig ordbog tager man udgangspunkt i et ord. I hver artiklen samler man alle de forskellige betydninger, der relaterer sig til et ord. Terminologiarbejdet tager derimod udgangspunkt i begreber. Her er opslagene orienteret omkring begreber inden for et emne. Derfor vil de fire begreber fra eksemplet ovenfor aldrig optræde sammen i en terminologisammenhæng. De tilhører hvert sit fagsprog om fire forskellige emner, dvs. til fire forskellige terminologier. Det kunne fx være forsikringsområdet, sundhedsområdet, ornitologi og marinebiologi. Til et begreb i en terminologi kan der godt være samlet flere udtryk for det sammen begreb (synonymer). I marinebiologiens artikel om rokken kan der eksempelvis både stå "skade" og "Raja batis" det latinske navn for denne rokke. TERMER OG ALMENSPROGLIGE ORD Almindelige dagligsproglige ord har ofte en noget upræcis betydning, og de indgår ikke i en fast systematik. Det modsatte gælder i et vist omfang for termer. Termer bruges i faglig kommunikation, som omhandler et bestemt emne. En term har en forholdsvis afgrænset betydning, og begrebet, som er termens betydning, indgår i en systematik med andre begreber indenfor emnet. Det kan variere meget fra emne til emne, hvor klar begrebernes systematik er, og hvor præcist begrebet er afgrænset. Appendicities og dets danske synonym blindtarmsbetændelse er eksempler på termer, hvorimod cykel, hane eller tang er eksempler på almensproglige ord. De to sidste ord er ikke bare upræcise, de har flere helt forskellige betydninger. De referere til flere forskellige begreber, ligesom eksemplet med "skade" ovenfor. Modsat fx sundhedsområdet, så findes der på socialområdet ikke mange veletablerede terminologier. Ofte er det almensproglige ord, der i en særlig sammenhæng genanvendes som termer, dvs. som fagudtryk med en mere specifik betydning. Det kan fx være tilbud, kommune, afgørelse og indsats. 2
3 DE CENTRALE ELEMENTER I TERMINOLOGIARBEJDET En terminologi er en samling af termer indenfor et emne. En term er en kombination af et fagudtryk og et begreb. Fagudtrykket er et sprogligt tegn verbalt eller skriftligt som benævner et begreb. Begrebet er fagudtrykkets betydning. Begrebet består af en række karakteristiske træk, som fastlægger, hvad det er, begrebet refererer til. Man kan afklare og tydeliggøre begrebets indhold gennem en definition. En definition beskriver et begreb gennem en fastlæggelse de vigtigste af et begrebs karakteristiske træk. Figur 1. Sammenhængen mellem de centrale elementer i terminologiarbejde ISO-STANDARDER På socialområdet foretages terminologiarbejdet med udgangspunkt i de gældende internationale standarder: ISO 704 Terminologi arbejde principper og metoder ISO 1087 Terminologisk arbejde vokabular. Del 1: Teori og anvendelse ISO International terminology standards Preparation and layout ISO Vejledning til projektstyring af terminologistandardisering BEGREBSSYSTEM OG TERMLISTE Det centrale i terminologiarbejdet er den systematiske bearbejdning af et emneområdets begreber. I denne bearbejdning afdækker og præciserer man begreberne og deres relationer til hinanden. Til hvert emne udarbejdes der et begrebsdiagram og en tilhørende termliste (med definitioner). 3
4 Terminologiarbejdes resulterer i to konkrete produkter: Et begrebsdiagram (markeret på socialebegreber.dk med dette ikon ) En termliste (markeret på socialebegreber.dk med dette ikon ) Et begrebsdiagram er en grafisk fremstilling, der viser de indbyrdes relationer mellem begreberne indenfor et emne. Kasserne i et diagram repræsenterer begreber. Stregerne i et diagram repræsenterer relationer mellem begreber. En termliste er en samling af terminologiske artikler, som beskriver begreberne indenfor et emne. En terminologisk artikel indeholder et fagudtryk (det sproglige tegn, som benævner begrebet), eventuelle synonymer, en definition (en beskrivelse af begrebet, der afgrænser begrebet fra andre relaterede begreber), samt eventuelle uddybende kommentarer, kildeangivelser m.v. Både udarbejdelsen af begrebsdiagrammer og definitioner er baseret på en analyse af begrebernes karakteristiske træk. Afklaringen af de karakteristiske træk skaber grundlaget for udarbejdelsen af hensigtsmæssige definitioner og udarbejdelsen af strukturen i begrebsdiagrammet. I praksis foregår analysen af de karakteristiske træk i en vekselvirkning mellem udarbejdelsen af et begrebsdiagram og udarbejdelsen definitioner for begreberne. BEGREBSRELATIONER Termer indenfor et fagområde står i forskellige relationer til hinanden. Det er en helt central del af terminologiarbejdet at få afdækket og præciseret disse relationer, idet de har stor betydning for, hvordan man skal definere begreberne. I terminologiarbejde strukturerer man begreber ud fra fire forskellige typer af begrebsrelationer: De fire typer af begrebsrelationer, som gennemgås i nedenstående, er: Generiske relationer Del-helhedsrelationer Temporale relationer Associative relationer Når man beskæftiger sig med forholdsvist velafgrænsede områder, vil de to første relationstyper, generiske relationer og del-helhedsrelationer, ofte udgør den centrale del af et begrebsdiagram. Disse relationstyper kaldes også med en samlebetegnelse for de hierarkiske relationer. GENERISKE RELATIONER Der eksisterer en generisk relation mellem to begreber, hvis det ene begreb (kaldet underbegrebet) er en type af det andet begreb (kaldet overbegrebet). Den generiske relation illustreres i et begrebsdiagram med en omvendt, grøn træstruktur. 4
5 Figur 2. Udsnit af begrebsdiagram med generiske relationer. I figur 2 er eksempelvis begreberne enkeltindsats og samlet indsats underbegreber til social indsats, dvs. typer af sociale indsatser. For let at kunne identificere begreberne i et begrebsdiagram anvendes en fast notation. Begreber der indgår i en generisk relation, har samme nummer som overbegrebet og efterfølgende en fortløbende nummerering adskilt af et punktum, jf. figur 2. INDDELINGSKRITERIER De fem underbegreber til social indsats i figur 2 adskiller sig ikke fra hinanden på helt samme måde. De udgør forskellige typer af underbegreber. De adskiller sig fra hinanden i forskellige henseender eller ud fra forskellige perspektiver. De er adskilt ud fra forskellige inddelingskriterier, også kaldet dimensioner. I figur 3 er der sat prædikater på disse inddelingskriterier. Figur 3. Begrebsdiagram med inddelingskriterier. Underbegreber indenfor samme inddelingskriterium er oftest gensidigt udelukkende. Omvendt vil et konkret eksempel ofte kunne beskrives med underbegreber fra flere inddelingskriterier samtidigt. Fx kan et konkret eksempel på en social indsats godt være både en tidlig indsats, en enkeltindsats og en visiteret indsats samtidig. KARAKTERISTISKE TRÆK De karakteristiske træk, som bruges til at udarbejde begrebsdiagrammer og definitioner, kan udformes som attribut-værdi-par (kaldet trækspecifikationer), der tager udgangspunkt i inddelingskriterierne. For hver af underbegreberne indenfor den sammen dimension, kan man identificere et træk i relation til inddelingskriteriet, hvorved det enkelte underbegreb adskiller sig fra de andre begreber i samme dimension. Dermed har man for hvert begreb et attribut-værdi-par. I figur 4 er trækspecifikationerne tilføjet. 5
6 Figur 4. Begrebsdiagram med trækspecifikationer. NEDARVNING AF KARAKTERISTISKE TRÆK I generiske relationer "arver" hvert underbegreb egenskaberne fra overbegrebet. Dette er en følge af at underbegrebet er en type af overbegrebet. De karakteristiske træk som gælder for social indsats, gælder således også for tidlig indsats, enkelt indsats etc. I figur 5 er givet et eksempel, hvor nedarvning er synliggjort ved, at det karakteristiske træk for overbegrebet er gentaget for underbegreberne. Normalt gentager man ikke nedarvede egenskaber, hverken i definitioner eller i begrebsdiagrammer. Det ville være meget pladskrævende, og det ville gøre definitionerne unødigt komplicerede og lange. Dette betyder, at når man vil have den fulde betydning af et begreb, så må man kende betydningen af de andre begreber, som det pågældende begreber er relateret til, samt betydningen af disse relationer. (Se også afsnittet "Hvordan læser man definitionen af et begreb".) Af formidlingshensyn kan man dog i visse situationer være tvunget til at synliggøre nedarvede egenskaber. Figur 5. Begrebsdiagram hvor nedarvede træk er medtaget. POLYHIERARKI I visse tilfælde kan et underbegreb have mere end ét overbegreb. Dermed arver begrebet også træk fra flere overbegreber. Dette kaldes polyhierarki, fordi 6
7 underbegrebet deler træk med begreber fra flere dimensioner (også kaldet hierarkier). Et underbegreb kan kun have relationer til overbegreber med forskellige inddelingskriterier. I figur 6 deler de nederste tre underbegreber træk fra både hierarkiet under TIDSRUM og MÅLGRUPPE. Figur 6. Begrebsdiagram med polyhierarki. Begreber med polyhierarki får en dobbelt nummerering. Notationen følger samme regler som for andre begreber i generiske relationer. Nummereringen fra de to overbegreber adskilles af et "+". Eventuelle underbegreber til de dobbeltnummererede begreber viderefører kun den ene nummerering for overskuelighedens skyld. Som det fremgår af figur 6, sætter man ikke inddelingskriterier på begreber i polyhierarki, da det er de samme inddelingskriterier, som gælder for overbegreberne. Til gengæld lister man ofte begge de nedarvede trækspecifikationer, for at tydeliggøre begrebernes indhold og adskillelse. I figur 6 indgår alle de tre mulige kombinationer af overbegreberne. Det er ikke en fast regel, at man skal synliggøre samtlige logisk mulige kombinationer. Begrebsarbejdet skal kun synliggøre de begreber, som forekommer indenfor det pågældende fagsprog. DEL-HELHEDSRELATIONER Der eksisterer en del-helhedsrelation mellem to begreber, hvis det ene begreb (kaldet delbegrebet) er en del af det andet begreb (kaldet helhedsbegrebet). Delhelhedsrelationen illustreres i et begrebsdiagram med et rødt rivediagram. 7
8 Figur 7. Begrebsdiagram med del-helhedsrelationer. I figur 7 er begreberne sagsåbning, sagsoplysning og sagsvurdering delbegreber til sagsbehandling, dvs. de er dele som indgår i den samlede sagsbehandling. Begreber der indgår i en del-helhedsrelation, har samme nummer som helhedsbegrebet og efterfølgende en fortløbende nummerering adskilt af en bindestreg, jf. figur 7 Ligesom for begreber i generiske relationer kan man angive trækspecifikationer for begreber, der indgår i del-helhedsrelationer. Et eksempel på dette kan ses i figur 8. Bemærk at der ikke er angivet noget inddelingskriterium. Modsat generiske relationer er der heller ikke tale om nedarvning af træk fra overbegrebet. Det er ikke alle de karakteristiske træk der gælder for sagsbehandling, som også gælder for fx sagsoplysning. Figur 8. Del-helhedsbegreber med trækspecifikationer. Der findes flere forskellige typer af del-helhedsrelationer. Fx er del-helhedsrelationen mellem brød og brødskive ikke den samme som mellem pedal og cykel. På listen over begrebsrelationer i bilag 1 er angivet fire forskellige typer af del-helhedsrelationer. TEMPORALE RELATIONER Den tredje relationstype er temporale relationer, som bruges til at karakterisere forholdet mellem begreber i et forløb, en proces, el. lign. Der behøves ikke være nogen hierarkisk opbygning mellem begreber i temporale relationer, men man kan tale om forudgående og efterfølgende begreber, og som man kan se i figur 9, kan det samme begreb, her bestilling af indsats, både være et efterfølgende og et forudgående begreb, alt efter hvilket begreb, det ses i forhold til. Temporale relationer illustreres i et begrebsdiagram med blå pile. 8
9 Figur 9. Begrebsdiagram med temporale relationer. Det er vigtigt ikke at forveksle begreber i temporale relationer med en en-til-en afspejling eller modellering af faktiske forhold, som fx et procesdiagram. Relationerne handler om en betydningsmæssig rækkefølge eller prioritet imellem begreberne. Begreber i temporale relationer kan beskrive en ideel, logisk eller normativ rækkefølge. Begreberne og begrebsrelationerne siger ikke noget om, hvorvidt de ting, som begreberne referere til, altid kommer i den givne rækkefølge, er tidsmæssigt tæt eller langt fra hinanden, kan gentage hele eller dele af rækkefølgen etc. Figur. 10. Begrebsdiagram med temporale relationer og del-helhedsrelationer. Begreber i temporale relationer kan angive faser i et samlet forløb og dermed også udgør dele af en helhed. De samme begreber kan således godt indgå i flere relation, hvilket man kan se et eksempel på i figur 10. På listen over begrebsrelationer i bilag 1 er angivet to forskellige typer af temporale relationer. ASSOCIATIVE RELATIONER Den sidste type af begrebsrelationer er associative relationer. Den associative relation angiver en mere løs tematisk relation mellem begreberne. Den associative relation illustreres i et begrebsdiagram med en sort forbindelseslinje samt et eller flere ord, der karakteriserer relationen. På forbindelseslinjen vil der ofte være påsat en pil, der angiver i hvilken retning man skal "læse" relationen. Begreber som ikke indgår i hierarkiske relationer gives en selvstændig nummerering. I figur 11 kan man af pilenes retning se, at det er risikofaktor, der indvirker på personvelfærd, samt at risikofaktor og risikoadfærd gensidigt påvirker hinanden. Figur 11. Begrebsdiagram med associative relationer. Fordi associative relationer er en mere løs sammenknytning af begreber, er der også langt flere typer af associative relationer end for nogle af de andre relationer. På listen over begrebsrelationer i bilag 1 er angivet 15 forskellige typer af associative relationer inddelt i tre hovedkategorier. De 15 typer af associative relationer skal blot give et overblik. I et konkret begrebsdiagram har man sjældent fokus på at identificere typen af den associative 9
10 relation, men derimod på at beskrive indholdet af relationen indenfor det konkrete emne som afdækkes. DEFINITIONER Udarbejdelsen af definitioner bygger på analysen af begrebernes karakteristiske træk. Identifikationen af karakteristiske træk er også en central del af arbejdet med begrebsdiagrammer. Derfor er der ofte en tæt vekselvirkning imellem arbejdet med hhv. begrebsdiagrammer og definitioner. DEFINITIONER UD FRA GENERISKE RELATIONER De mest sammenhængende og konsistente definitioner får man ved at anføre nærmeste overbegreb og dernæst de karakteristiske træk, som adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber (de adskillende træk). Dette kan naturligvis kun lade sig gøre for begreber i hierarkiske relationer, dvs. generiske og del-helhedsrelationer. Som et eksempel kan nævnes definitionen af mobilitetsnedsættelse: Mobilitetsnedsættelse er ifølge definitionen en type af fysisk funktionsnedsættelse, og adskiller sig fra sideordnede begreber, som fx hørenedsættelse og synsnedsættelse, mht. til evnen til at bevæge sig. DEFINITIONER UD FRA POLYHIERARKISKE RELATIONER For begreber i polyhierarkiske relationer angives begge overbegreber. Ofte nævnes det fælles overbegreb for at synliggøre sammenhængen. I nedenstående ses et eksempel på definitionen af dagtilbud til børn og unge: DEFINITIONER UD FRA DEL-HELHEDSRELATIONER For begreber i del-helhedsrelationer er der ikke et egentligt overbegreb, men her kan man i stedet anføre helhedsbegrebet. Som et eksempel på dette kan nævnes definitionen af sagsoplysning: I nogle tilfælde er et begreb, som indenfor det pågældende emne indgår i en delhelhedsrelation, så bredt eller generelt et begreb, at definitionen ikke kan tage udgangspunkt i helhedsbegrebet. Eksempelvis kan formål være et delbegreb som indgår i helhedsbegrebet socialfaglig metode, men formål kan også indgå i mange andre sammenhænge. Derfor kan definitionen ikke tage udgangspunkt i helhedsbegrebet. I stedet defineres begrebet som en type af et mere abstrakt overbegreb, som det deler en række generelle karakteristiske træk med: hensigt med en aktivitet 10
11 DEFINITIONER UD FRA ASSOCIATIVE RELATIONER For begreber, som ikke indgår i hierarkiske relationer, vælger man ofte at definere ud fra samme metode som beskrevet i forrige afsnit. Man definerer begrebet som en type af et mere generelt begreb, som angiver hvilken overordnet ting eller forhold, begrebet er, dvs. deler generelle karakteristisk træk med. Det kan eksempelvis være aktivitet, genstand, faktor, proces el. lign. Oftest anvendes allerede definerede begreber fra begrebssystemer med generelle begreber. Som adskillende træk kan man angive et karakteristisk træk, som er signifikant for at afgrænse begrebet i forhold til andre begreber indenfor emnet. Ofte kan man for begreber i associative relationer, omdanne en af disse relationer til et tilsvarende karakteristisk træk. Som eksempel kan nævnes sagsbehandler, som står i en associativ relation benævnt "repræsenterer" til myndighed, og i en associativ relation benævnt "varetager" til myndighedssag. Definitionen bliver derfor som følger: GENERELT OM DEFINITIONER Den metode til udarbejdelse af definitioner, som er beskrevet i de ovenstående afsnit, kaldes for analysemetoden. Metoden er den foretrukne blandt terminologer, og det er også den, som er beskrevet i ISO-standarderne. Metoden er den mest hensigtsmæssige, fordi den er systematisk og retter fokus mod de afgørende elementer ved begrebet, nemlig de adskillende træk. Erfaringen viser også, at hvis man ønsker at koordinere terminologier på tværs af forskellige emneområder, så er metoden den bedste vej til at sikre ensartethed og overensstemmelse. Definitionsmetoder baseret på at opliste eksempler eller bestanddele frarådes. Definitioner baseret på disse metoder, er sjældent særligt oplysende, hvis man ikke allerede er bekendt med emnet. KOMMENTARER I nogle tilfælde kan der være særlige omstændigheder, der nødvendiggør supplerende oplysninger til definitionen. Disse oplysninger lægges i givet fald i et efterfølgende kommentarfelt. Som et eksempel kan nævnes definition og kommentar til sagsdokumentation: I kommentarfeltet kan indgå uddybende bemærkninger til forståelse af definitionen eller til afgrænsning i forhold til beslægtede begreber. Der kan også indgå typiske eller specifikke eksempler samt kommentarer, der relaterer sig til anvendelsen af begrebet indenfor et særligt afgrænset område. 11
12 REGLER FOR DEFINITIONER Der findes en række regler, som definitioner så vidt muligt skal leve op til: Definitioner skal være præcise og afstemt efter hinanden. Dette understøtter man gennem udarbejdelsen af begrebsdiagrammer sideløbende med definitionsarbejdet. Definitioner skal være så korte og enkle som muligt. Derfor omfatter de ikke flere uddybende sætninger. Definitionen skal ideelt set kunne erstatte fagudtrykket, der hvor det optræder. Derfor begynder definitioner altid med lille begyndelsesbogstav og afsluttes uden punktum. De ord, som anvendes i definitionen, skal enten være almindeligt kendte blandt målgruppen eller defineret andetsteds i begrebsdatabasen. Definitionen må ikke være for bred. Dvs. den må ikke indeholde så få træk, at definitionen kommer til at omfatte mere end det tiltænkte. Omvendt må definitionen heller ikke være for snæver. Dvs. den må ikke indeholde så mange træk, at definitionen kommer til at omfatte mindre end det tiltænkte. Definitioner må heller ikke være cirkulære. FAGUDTRYK Inden for et fagområde kan der forekomme flere fagudtryk, som refererer til det samme begreb (synonymer). Det vil i givet fald være hensigtsmæssigt at prioritere mellem synonymerne, fx ved at vælge et fagudtryk som det foretrukne. Ligesom for definitionerne, er der også en række regler for valg eller udarbejdelse af fagudtryk. Disse regler kan ofte være konkurrerende, og det kan derfor være vanskeligt at honorere alle regler samtidigt. Fagudtryk skal være passende, dvs. termen skal anvende gængse udtryk og overholde almindelige konventioner indenfor fagområdet. Fagudtryk skal være selvforklarende, dvs. fagudtryk kan afspejle karakteristiske træk, således at man får et helt eller delvist indtryk af definitionen alene ud fra fagudtrykket. Fagudtryk skal være systemrigtige, dvs. fagudtryk skal være afstemt og koordineret indenfor det pågældende fagområde og skal være udformet i overensstemmelse med begrebssystemet. Fagudtryk skal være korte, men præcise. Fagudtryk skal være grammatisk korrekte. 12
13 HVORDAN LÆSER MAN DEFINITIONEN AF ET BEGREB Som det fremgår af ovenstående, er der en nær sammenhæng mellem definitionen af begreber og begrebsdiagrammerne. Det er på baggrund af de karakteristiske træk og de begrebsrelationer, som diagrammet afdækker, at man finder den struktur og det indhold, som er afspejlet i definitionerne. Når man læser definitionerne af begreberne, er det derfor vigtigt, at gøre det i sammenhæng med begrebssystemet for det pågældende emne. Hvis ikke man er bevidst om hvilke andre begreber, det pågældende begreb adskiller sig fra, og hvilke begreber det relaterer sig til og med hvilke relationstyper, så får man ikke den fulde betydning med, selvom man læser definitionen grundigt. Dette gælder i særlig høj grad for begreber i generiske relationer. På grund af reglen om nedarvning af træk, er det især vigtig for disse begreber at være opmærksom på hele det hierarki, hvori begrebet indgår. Nedenstående eksempel er definitionen af personfarlig kriminalitet: Definitionen kan virke lidt "tynd", hvis ikke man er opmærksom på, at personfarlig kriminalitet er en type af kriminalitet, der igen er en type af socialt problem osv. For at få den fulde betydning skal man være opmærksom på hele hierarkiet, dvs. både de sideordnede begreber, som personfarlig kriminalitet adskiller sig fra, og de overordnede begreber, som personfarlig kriminalitet er en type af. Fx har kriminalitet fire niveauer af overbegreber over sig, jf. figur 12. funktionsevnenedsættelse aktivitets- og deltagelsesbegrænsning socialt problem kriminalitet personfarlig stofmisbr kriminalitet ug Figur 12. Betydningsmæssige kontekst for begrebet personfarlig kriminalitet. Sætter man definitionen af kriminalitet ind i definitionen af personfarlig kriminalitet bliver ordlyden således: socialt problem, hvor et individ begår en strafbar handling, der påfører eller risikerer at påføre et andet individ mén Principielt kan man i ovenstående indsætte definitionen af socialt problem, og heri igen definitionen af aktivitets- og deltagelsesbegrænsning og til sidst funktionsevnenedsættelse. 13
14 BILAG 1 LISTE OVER BEGREBSRELATIONER % & " ) &, &, + ) & +, & +, ) ) )! "! " " ) & ) " " *, + &, & )), & " + # $ & ),+ )+ ), & - )+ $, ), ))&, )) " ), ) ",- - ), +, ) & )), )) ( ' ) & ),,- $ )+, ", # & ", " Bearbejdet version af Appendiks 1 i Sundhedsstyrelsen: Håndbog i Begrebsarbejde, Del 1: Principper
Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område
Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle
Læs mereBegrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-
Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup
Læs mereBEGREBSARBEJDE KORT INTRO. 7. november 2014
BEGREBSARBEJDE KORT INTRO 7. november 2014 SEMANTISK INTEROPERABILITET Når systemer går på tværs af - faggrupper - enheder - sektorer = behov for standardisering af begreber kortfattede, præcise og fælles
Læs mereIntegrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt
Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereNBS Organisatoriske begreber
NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner
Læs mereHÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER
HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup
Læs mereMetodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT
Metodehåndbog Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT Indhold Introduktion... 2 Begrebsmodeller, informationsmodeller og
Læs mereDEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE
DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og
Læs mereForprojekt vedr. digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet.
Forprojekt vedr. digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Leverance 2: Faglig struktur Velfærdsministeriet, KL Marts 200 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Begreber målgrupper...11
Læs mereIntroduktion til begrebsarbejde
Introduktion til begrebsarbejde Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret www.danterm.dk Oversigt Centrale begreber Terminologiske ontologier Definitionsmetoder og definitionsregler Termprioritering 2 Centrale
Læs mereDigital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber
HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske
Læs mereAnne Lise Laursen Spansk Institut
1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og
Læs mereSide 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed
Læs meresagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.
1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen
Læs mereArbejdsgruppe for Generiske Sagsbehandlingsbegreber. Oversigt over høringsparter, høringssvar og definitionsændringer på baggrund af høringssvarene
NOTAT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Arbejdsgruppe for Generiske Sagsbehandlingsbegreber Oversigt over høringsparter høringssvar og definitionsændringer på baggrund af høringssvarene Dato: 18. januar
Læs mereKort introduktion til terminologisk arbejdsmetode
Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret www.danterm.dk Terminologiske ontologier Centrale begreber Begrebsrelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mere1 Klassifikation-version2.0
1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs merePILGRIMs termdatabase
PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt:
Læs mereArtikler
1 af 8 09/06/2017 13.29 Artikler 36 artikler. sagsåbning Foretrukken term sagsoprettelse sagsstart Generel definition: del af sagsbehandling, der består i at indlede en myndighedssag ud fra indikation
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.44 Artikler 20 artikler. mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed for at blive udsat for sygdom, funktionsnedsættelse,
Læs mereDANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger
DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereProstitutionsbegreber
sbegreber Afrapportering Juni 2010 Sidehoved Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
. Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-
Læs mereVejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller
Vejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller Indhold 1. Introduktion... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Adgangsstyring for brugervendte systemer... 3 2.1 Brugervendte
Læs mereHÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER
HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Håndbog i begrebsarbejde
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download
Læs mereUndervisning af bred almen karakter på frie kostskoler
Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse
Læs mereBegrebsarbejde som forudsætning for datamodellering
Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer Copenhagen Business School, mandag den 5. december 2016 Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman
Læs meresagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse børnefaglig undersøgelse Relateret søgeord
1 af 5 15-01-2015 13:57 Artikler 23 artikler. sagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse del af sagsbehandling, der består i at indsamle sagsinformation i det omfang, der
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereNBS Organisatoriske begreber
NBS Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.1/11. juli 2013 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner 1.1, 11. juli 2013 Statens
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mere1 Objekt informationsmodel - Byggeblok
1 Objekt informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Objekt Modellen beskriver og viser hvordan Forretningsobjekt "Objekt" kan forstås. Modellen er generisk, og kan derfor bruges
Læs mereI dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.
Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling
Læs mereTerminologi. som del af en digitaliseringsstrategi
Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereHer kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?
UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.40 Artikler 34 artikler. Kilde til term: kommunikation PUB: ICF : International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand - Sundhedsstyrelsen proces,
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,
Læs mereInklusion. Afrapportering af begrebsprojekt. om inklusion
Inklusion Afrapportering af begrebsprojekt om inklusion Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereNotation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag
Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mere3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden
Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereDansk og/ eller historieopgaven i 2g
Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereVejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning
Læs mereNotat om et dansk nationalt terminologicenter
Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereSide 1 af 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod Formidlingsversion: En
Læs mereUDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU
UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereSide 1 af 7 32 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv vejledning Generel definition: informativ beskrivelse hvis formål er at beskrive en mulig fremgangsmåde
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mere1 Indsats informationsmodel - Byggeblok
1 Indsats informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel af Byggeblokken Indsats Modellen beskriver den helt overordnede model for enhver type af "Indsats" Modellen kan bruges som skabelon til
Læs mereKapitel 2 Tal og variable
Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder
Læs mereSemantiske relationer og begrebssystemer
Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil
Læs mereVisualDRG brugermanual
VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereVejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017
Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Indhold Fremsøgning af ejendom... 2 Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet... 2 Forklaring af lister og BBR-ikoner... 5 Sådan gemmer du
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereBEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler
BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereBONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik
BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra
Læs mereHvordan skriver jeg et dagsordenpunkt?
Hvordan skriver jeg et dagsordenpunkt? Inden du skriver et dagsordenspunkt skal du gøre dig klart hvad formålet med dagsordenspunktet er. Et klart defineret formål gør det nemmere for dig at målrette din
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereHVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.
Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde
Læs mereRehabilitering. Afrapportering af begrebsprojekt
Rehabilitering Afrapportering af begrebsprojekt Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Læs mereVigtigste pointer i forhold til faglig formidling af et komplekst emne
Formidlingstekster er modtagerorienterede Det betyder, at den formidlende tekst bliver udformet og målrettet til en bestemt målgruppe. I kan undersøge modtagerperspektivet i en tekst ved at stille spørgsmål
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereKL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Læs mereBilag 3 - Løsningsbeskrivelse. over kravopfyldelse. Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskulturen. 28. juni 2005
Uddannelsesudvalget L 101 - Bilag 3 Offentligt Bilag 3 - Løsningsbeskrivelse og oversigt over kravopfyldelse Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen 28. juni 2005
Læs meremetode målemetode sagsbehandlingsmetode udredningsmetode social metode socialfaglig metode formål handling 1 af :07 Artikler
1 af 7 15-01-2015 11:07 Artikler 32 artikler. metode struktureret måde at udføre en handling på Formidlingsversion: En metode er en struktureret måde at udføre en handling på, som er italesat og tilstrækkelig
Læs mereDet nye Markedskort - gamle data på nye måder
et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi
Læs mereHøringspart Ændringsforslag Socialforvaltningens kommentarer
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 27. november 2018 Sagsnr. 2018-0216869 Dokumentnr. 2018-0216869-4 Oversigt over høringssvar med Socialforvaltningens bemærkninger
Læs mereArtikler
1 af 8 09/06/2017 13.27 Artikler 37 artikler. vejledning Generel definition: informativ beskrivelse hvis formål er at beskrive en mulig fremgangsmåde organisering Generel definition: struktur, der fastlægger
Læs mereNBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012
NBS SFI-begreber Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS SFI-begreber - Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner 1.0, 18. december 2012
Læs mereKommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager
Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager 1 11 1. PJECENS INDHOLD Fra den 1. april 2019 behandles familieretlige
Læs mereinformation der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel
NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,
Læs mereBegreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.
Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater
Læs merePage 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret
Læs mere