Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen
|
|
- Arthur Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen
2 Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet
3 Tradition - Modernitet kollektivitet Enkle/ikke vestlige samfund Enklere opbygning og færre systemer Mindre grad af specialisering og ringere arbejdsdeling Personlige sociale relationer traditionelle netværk individualisering Komplekse samfund Opbygget af forskellige systemer Integreret: forskellige dele der hænger sammen Højere grad af specialisering og arbejdsdeling Ansigt med ansigt til institutioner anonyme relationer
4 Modernitet - refleksivitet Hvad der betragtes som rigtigt i dag, kan være forkastet i morgen Usikkerhed og flere valgmuligheder Tilliden til systemer er afgørende for det valg, der må foretages.
5 Ændringer Tillidsrelationerne har ændret karakter fra de traditionelle til de moderne samfund. Traditionelle samfund: ansigt til ansigt - tillid bliver skabt og genskabt ved direkte kontakt med andre mennesker. - Familien, lokalsamfund, religion og tradition bidrager til, at tilliden opretholdes mennesker imellem og dermed gør samfundet muligt.
6 Ansigt til ansigt forpligtelser Er tillid, der kan eksistere, når agenterne er på samme sted og interagerer direkte med hinanden. Tilstedeværelse af de handlende personer er afgørende. F.eks. middag sammen, taler med ekspedienten på posthuset).
7 Ansigtsløse tillidsrelationer Er vores tillidsforhold til samfundets abstrakte systemer. Her er ikke tale om tillid til personer, men til systemer.
8 Tillid Tillid til en persons eller et systems pålidelighed, der man forventer en bestemt reaktion eller et bestemt handlingsresultat. Man har tiltro til personens redelighed, gensidige kærlighed eller, for systemets vedkommende, til en overholdelse af bestemte principper.
9 Tillid i det moderne samfund En række direkte personlige relationer udspiller sig stadigvæk. Tilliden til abstrakte systemer
10 Tillidsmekanismer med relation til ekspert systemer F.eks. Tillid til det teknologien lyset på badeværelse, huset, hvor jeg bor lyset tænder, hvis jeg tryller på kontakten. Sundhedsvæsenet: et ekspert system. Tillid udfordres Sundhedspersonale som repræsentanter af systemer tillid og valgmuligheder
11 Risikosamfundet Er tæt forbundet med tillid At leve i vores samfund er forbundet med risici
12 Kalkulativ holdning Vi konstant vurdere i hvilken udstrækning vores handlinger er risikobetonede og sandsynlighed for, at vores handlinger får det forventede udfald. Hvis resultater ikke svarer til vores forventninger kan det medføre en fare
13 Dvs. det højmoderne samfund er et risikosamfund hvor de moderne systemer tvinges ind i permanent risikotilstand Samtidig reducerer moderniteten faren ved bestemte risici sammenlignet med de traditionelle samfund (sulte, sygdomme, fysisk arbejdsbelastning)
14 Forskellig risiko-profil Moderne samfund: Mindre naturkatastrofer og epidemier Øget menneskeskabte forhold Bestemte risici globaliseres og intensiveres F.eks. : atomkrig forurening overforbrug
15 Beck og Giddens Beck fastslår, at der sker en samlet forøgelse af risici i vores samfund, da mængden af civilisationsskabte risici langt overstiger den reduktion, der finder sted af naturbetingende risici. Giddens: Videnskab og teknologi medfører en væsentlig risiko reduktion i forhold til naturbetingende risici.
16 Løsningsmuligheder Tillid/ skepsis Adaptive reaktioner Pragmatisk accept: verden omkring os ligger udenfor vores kontrol. Vi lever videre, som intet var hændt. Velholdende optimisme: troen på fremtid fortsætter. Nye teknologiske frembringelser kan redde verden. Kronisk pessimisme: erkendelsen af faren. Kynismen bruges mod angsten (sort humør). Medfører handlingslammelse. Radikale engagement: I udtrykke i mange sociale bevægelser. F.eks. de grønne i Tyskland.
17 Identitet Hele tiden produceres og reproduceres identiteten Individets refleksive rutineprægede aktiviteter og handlinger. Selvidentitet en refleksiv projekt Individet må konstant inkorporerer begivenheder, der finder sted i den ydre verden, og samtidig sorterer i disse, så de kan indgå i den kørende historie om selvet. Stabil selvidentitetsfølelse Vi fortæller og genskaber vores eget historie.
18 Personlige valg, vi foretager i vores hverdag i forsøget på at skabe og genskabe selvidentitet. Giddens: individet som agent at selvet ikke er et passivt væsen bestemt af ydre forhold. Når individer skaber deres selvidentitet bidrager de til og fremmer direkte sociale forandringer, som er globale i deres konsekvenser og implikationer.
19 I den moderne samfund: Selvidentitet er udellukkende et refleksivt projekt, som den enkelte selv har ansvar for. Dvs. at vælge og træffe beslutninger
20 Kroppen Kroppen er en integreret del af vores identitet og indgår som en naturlig del i selvets refleksive overvejelser. Kroppen er ikke et passivt ydre objekt Forskellige former for selvkontrol (at være på diæt). Kroppen forsøges kontrolleret, så den passer ind i selvets refleksive projekt.
21 Livsstil og selvidentitet Valgmuligheder Beskeden vejledning om hvordan valgene skal træffes. Individet må selv vælge en særlig livstil. Giddens: mere eller mindre integreret sæt af praksiser, som et individ anvender ikke kun fordi disse praksiser opfylder utilitaristiske behov, men også fordi de giver materiel form til en selvidentitets fortælling livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder, møder med andre; men de rutiner, der følges, er refleksivt åbne for forandring i lyset af selvidentitetens mobile karakter
22 Er alle valgmuligheder åbne for alle mennesker? Uddannelse Køn Økonomi Uanset det, er vi tvunget til at vælge livsstil som en del af vores selvidentitet.
23 Intimitet Livsstil valg angår ikke kun tillid til de abstrakte systemer, men også til personer i vores nærmeste omgangskreds. Selvidentitet på intimitets område Individ selv vælger sine intime relationer Traditionen nedbrydes Det enkelte individ, der selv må skabe de intime tillidsrelationer, som er nødvendige for selvets udvikling.
24 Rene forhold Stabiliteten og udviklingsgraden af forhold (parforhold, ægteskab og venskab) er betinget af en høj grad af gensidig tillid. Tilstrækkeligt tilfredsstillende for begge partner Mulighed for at forlade forholdet Vi vælger reglerne for forholdet
25 Venskab traditionelle samfund: alle ikke fremmede Ikke skelnet mellem venner og familie Det er en relation mellem to personer, der begge ønsker at opnå et gensidigt udbytte, og hvis dette ikke lykkes, smuldrer venskabet.
26 Risikobetonet Gensidighed Refleksiv organiseret proces Som en del af vores livsstil og selvidentitet vælger vi parforhold og personer, der indgår i udvikling af vores intimitet.
27 intimitet Seksualiteten er langt mere flydende, end man sandsynligvis har troet. Seksualnormer er overskredet, hvilket har åbnet for at hav af muligheder for at afprøve seksuelle grænser. Dette stiller det enkelte individ over for en række valg.
28 Svære valg Ekspertsystemer Refleksionsproces Læsning af aviser, bøger, eksperter Ved at benytte denne viden fra ekspertsystemer bliver vi i stand til at kontrollere vores daglig dag rekvalificet.
29 Dekvalificeret Vi handler i supermarked hvor vi mister kontrollen over vores daglig dag. Konklusion: vi er med at påvirke og stille krav til institutioner, der influerer i hverdagen.
30 Politiske aspekter i Giddens analyse Hvilke implikationer har disse forandringer for den politiske dagsorden? Emancipatorisk politik: Frigørende politik Kamp mod de barrierer (ulighed, undertrykkelse) der forhindrer muligheden for individets autonomi. Garanti for frihed og retfærdighed Det moderne demokrati
31 Utopiske realisme Iboende modsætninger, der skaber mulighederne for social forandring. Kræver: Opmærksomhed på de sociale institutioner og deres modsætninger Politisk taktisk Tænk globalt Emancipatorisk politik skal knyttes til livspolitik. Emancipatorisk politik er ikke nok til at fjerne ulighed. Krav om selvrealisering gennem livspolitiske valg.
32 Identitet og profession Hvordan professionen har taget plads i en makroperspektiv. Hvordan professionen er blevet en del af eget handlinger og selvopfattelse.
33 Identitet og profession Vi kommunikerer med andre mennesker Vi fortæller den anden hvem vi er Vi må hele tiden arbejde med at finde ud af, hvem vi er Vi forænder dette billede af os selv hele tiden
34 Identitet og profession Vi har en kerne af egenskaber og erfaringer identitet er ikke statisk identitet er dynamisk Et resultat af interaktion med andre Mere bevidst og reflekteret Vigtigt at være bevidst, hvordan vi socialiseres ind i en Identitet og profession
35 Identitet og profession hvad professionsidentitet består af? Hvad professionsidentitet gør ved os?
36 Profession består af: Praktisk niveau: Kundskaber og færdigheder gennem en højere uddannelse og erhvervspraksis Social niveau: andre forholder sig til, at vi har en profession hvad laver du? Dette kommunikative samspil mellem at præsentere os selv og svare på vor selvpræsentation af andre, former vores selvopfattelse.
37 Ifølge Giddens er samfundets institutioner og strukturer middel til resultatet af agenternes handlinger. Hvordan vores dagligliv radikalt forandrer karakter og påvirker det mest personlige og intime sider hos det enkelte mennesker, herunder vores social identitet.
38 Samspil Forandringsprocessen peger på et samspil mellem de ydre forandringer, som vi ikke umiddelbart har indflydelse på, og de lokale forandringer, der finder sted som følge af vores personlige valg af liv og livsstil.
39 Selvopfattelse er en proces Vi har en opfattelse hvor vi får færdige forestillinger om, hvad én med vores profession er Vi prøver at påvirke andres billede. Vi signalerer vores synspunkter, holdninger og værdier kropslig signaler (mindre sminke, bh social rådgivere).
40 System, roller og institutioner Position: et knudepunkt i en struktur af sociale relationer, defineret ved et sæt af normativt bestemte forventninger om pligter og rettigheder (f.eks. Positionen som husfar i en familie). Når en positionsindehæver handler, udfører han typisk flere roller, svarende til specifikke relationer til andre positioner (f.eks. Far, ægtemand, svoger). Et funktionelt sammenhængende sæt af roller kaldes en social institution (f.eks. familien), og sammenhængende sæt af sociale institutioner (f.eks. familie, økonomiske institutioner, politiske institutioner) danner sociale systemer.
41 professionsidentitet Formålet er en kritisk blik om hvordan profession er placeret i samfundet Hvordan den relaterer til andre grupper Hvordan den tagger bolig i både tankeskemaer og krop. At være i stand til vurdere og tage standpunkt til, hvordan man selv vil udøve den.
ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereSociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34
Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mereDe svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen
De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereUlrik Stylsvig Madsen
Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereHvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved
Læs mere-mærket og forbrugerne
-mærket og forbrugerne Gruppe 3 Morten Smith Charlotte Kjellerup Andersen Mads Parby Tanja Lindquist Olsen Morten Velsing Nielsen Vejleder: Kirsten Bransholm Pedersen Sam.bas. 3. semester 2007 Hus 14.1
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereAfdækning af din motivation
Afdækning af din motivation AS3 2 Motivationsfaktorer Det er meget forskelligt, hvad der motiverer os hver især. Med dette materiale kan du kortlægge, hvad der motiverer dig og derigennem finde dine motivationsfaktorer
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereSelv-identitet som kontekst for Læring
Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse IDENTITETSDANNELSE & SELVET Først et par begreber
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereDøren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016
Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereKompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereForandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt
Forandring, dogmer og livsduelighed Lars Goldschmidt Disposition Forandring som livsvilkår Forny eller forsvind Forny eller bryd sammen Vi har selv skabt skandalen Forandring kræver udgangspunkt, mål,
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereFRED og den gode vilje
1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereIdentitet og dannelse
Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereForebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET
Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET Forebyggende selvmonitorering Det bærende spørgsmål Brugergruppens udfordringer Mo8va8on Forebyggelses- og monitoreringsmuligheder
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFrivillighed på nye måder. Samskabelse, tidsfordriv og den gode sag
Frivillighed på nye måder Samskabelse, tidsfordriv og den gode sag Frivillighedens dynamik Velfærdsstatens udvikling En kreativ velfungerende gruppe borgere frisat fra arbejdsmarkedet En nødvendig indsats
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereDigitale muligheder for det lokale pengeinstitut Bankseminar, 22. november 2018
Digitale muligheder for det lokale pengeinstitut Bankseminar, 22. november 2018 Revision. Skat. Rådgivning. At bevare og udvikle den lokale tilstedeværelse er ikke en uopnåelig opgave heller ikke for et
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs merePsykiatriens Forskningsdag. Brugerstøtte i psykiatrien en alternativ og supplerende praksis?
Psykiatriens Forskningsdag Brugerstøtte i psykiatrien en alternativ og supplerende praksis? Lorenzer, A., 1975 Materialistisk socialisationsteori, København, Rhodos Lorenzer, A., 1975 Sprogbeskadigelse
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereProjekt Familieliv i forandring
Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereCoaching i et nyt læringsperspektiv
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mere1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø
1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereLedere mellem selvtillid og selvværd. Den moderne leder kan begå fejl
Ledere mellem selvtillid og selvværd Den moderne leder kan begå fejl 1 Problemstilling Medarbejdere i det offentlige har ofte vanskeligheder med at forstå og tilegne sig forandringer Skal udvikle en ny
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereEvaluering af kursusforløb om sex og kærlighed
Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,
Læs mereModerskab i et historisk perspektiv
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Moderskab i et historisk perspektiv - En opgave om forandring og stabilitet i moderskaber Line Sassersen Nr. 172/2006 Projekt- & Karrierevejledningen
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mere1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også
Som en del af Netwerk diskuterer eleverne emner som fællesskaber og social trivsel i klasserne og bruger Netwerks metoder til at styrke deres klassefællesskab. Med denne samfundsfagsopgave gøres det muligt,
Læs mere