NOTAT. Afprøvning af CCS for landskabsobjekter. Projektnr Udarbejdet af Frank Hasling Pedersen, SCHØNHERR Notatdato 2. december 2013.

Transkript

1 NOTAT Afprøvning af CCS for landskabsobjekter Projektnr Udarbejdet af Frank Hasling Pedersen, SCHØNHERR Notatdato 2. december 2013 Indhold 1. Indledning 2 2. Formål 2 3. Målgruppe 3 4. Relationer 3 5. Indledende konklusion 3 6. Materiale til afprøvning 4 7. Metode 4 8. Resultat 1 gennemgang af ccs klasser 5 9. Resultat 2 ccs og modellering af bygningsdele Resultat 3 egenskabsdata Resultat 4 måleregler Hvad med terræn? Konklusion 11 Notat - afprøvning af CCS for landskabsobjekter _rev B.docx / / 17. december 2013

2 1. INDLEDNING For at afprøve CCS Cuneco Classification System, skal Cuneco gennemføre en række afprøvningsprojekter. I den forbindelse har SCHØNHERR fået til opgave at udarbejde og gennemføre en metode til afprøvning af CCS for bygningsdele i landskab. Nærværende notat beskriver bl.a. projektets formål, metode, resultater og konklusion. Projektet blev udført i perioden maj 2013 november 2013, af arkitekt Frank Hasling Pedersen og arkitekt Rasmus Grandelag. Ifm. modellering af bygningsdele i Revit, blev der ydet bistand af Mette Hønholt Jensen, arkitekt ved C.F. Møller, samt NTI CAD support. Desuden blev der ydet bistand af Mads Valentin og Jakob Güldner, vedr. erfaringer med CCS på forsøgsprojektet Gødstrup Hospital. Endvidere er enkelte afsnit diskuteret i et uafhængigt netværk af landskabstegnestuer, til dagligt kaldet Kaffeklubben. Cuneco s projektleder vedr. afprøvning er Hans Erik Lund. 2. FORMÅL Kort fortalt, er Cuneco s Klassifikationssystem opdelt i tre klasser; hovedsystem, delsystem og komponenter, som kan anvendes ifm. beskrivelse af bygningsdele. Jf. ISO er en bygningsdel en del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen. Skønt det kan diskuteres om landskabets elementer bør kaldes bygningsdele, så giver det mening, at fastholde en konsistens og enkelhed i det ordforråd, som anvendes indenfor BIM projektering. Således omtales landskabets elementer i dette notat som bygningsdele. Projektet har til formål at gøre opmærksom på eventuelle justeringer eller tilføjelser, som kan gøre klassifikationen anvendelig i praksis indenfor landskabsarkitekt faget. Nærmere bestemt, om og i så fald hvordan - bygningsdele kan klassificeres, for at understøtte en konsistent og logisk arbejdsgang. Projektet fokuserer på egnetheden af selve klassifikations systemet. Det understreges herved, at projektet ikke har til formål, at afsøge eventuelle potentialer eller begrænsninger i selve den anvendte software, til opbygning af bygningsdele for landskab. Behovet for afprøvning af CCS indenfor landskabsarkitekt faget, er særdeles relevant, på lige fod med en kontinuerlig udvikling af de informations modellerings værktøjer, hvori CCS skal anvendes. Ved at afprøve og klargøre CCS, skabes der bedre forudsætninger for at inddrage informationsmodeller i landskabs december 2013 Side 2 af 13

3 projektering, når den rette software kan implementeres i større omfang. 3. MÅLGRUPPE Målgruppen for dette notat er først og fremmest Cuneco, med notatet som input til deres fortsatte udvikling af CCS. Sekundært er målgruppen de landskabsarkitekter, herunder sags medarbejdere, sags arkitekter og projektledere, som overvejer, eller har behov for at indarbejde BIM projektering i nært forestående bygge- og anlægsprojekter. Til denne målgruppe kan notatet forhåbentlig give et fingerpeg om CCS udviklingens nuværende stade. 4. RELATIONER Afprøvningsprojektet har relation til følgende Cuneco projekter: Afklaring af struktur og kode for bygningsdele Afklaring af klassifikationsniveau for bygningsdele Klassifikation af ressourcer Metode for struktur for egenskabsdata Egenskabsdata for udførelse Egenskabsdata for byggevarer Klassifikation af egenskaber Metode og struktur for informationsniveauer Måleregler 5. INDLEDENDE KONKLUSION Landskabsarkitekt faget har brug for at kunne samarbejde bredt med andre fag i bygge- og anlægsbranchen, vha. effektive metoder til udveksling af digitale informationer. I denne sammenhæng må CCS kunne regnes som en gevinst, såfremt det effektivt understøtter muligheden for digital informationsudveksling, på tværs af fag. Et væsentligt kriterium for, at netop dette lader sig gøre for landskabsarkitekt faget, er enkelhed. Eller udtrykt på en anden måde: fravær af kompleksitet. Det gode landskabsarkitekt arbejde opnås ved et omhyggeligt arrangement af ganske få midler, set i forhold til mere komplekse bygningsopgaver, eksempelvis boreplatforme, sygehuse, skoler og boliger. Kompleksiteten indenfor landskabsprojektering handler ikke om håndtering af store december 2013 Side 3 af 13

4 mængder komplekst sammensatte elementer, men om håndtering af store skalaspring, og forståelse for en række andre faggruppers grænsefalder til landskabets uderum; byggeri, anlæg, miljøarbejde mfl. Spørgsmålet er således: Er CCS så fleksibelt, at det kan håndtere landskabsarkitektfagets behov for klassifikation af ganske få bygningsdele, i synk med andre fags behov for at klassificere meget omfangsrige og komplekst sammensatte bygningsdele? På baggrund af nærværende afprøvning, er svaret ja under to primære forudsætninger: At formidlingen af CCS i højere grad belyser den potentielle enkelhed, som systemet også rummer. At den potentielle enkelthed fastholdes i den forestående udvikling af bl.a. løbenumre og strukturelle aspekter. 6. MATERIALE TIL AFPRØVNING Med udgangspunkt i blev der undersøgt, hvordan CCS klasserne for hovedsystem - delsystem og komponenter kan anvendes ifm. opbygning og beskrivelse af landskabsobjekter. 7. METODE Målet med afprøvningen en afklaring af følgende: Indeholder CCS de hyppigst forekommende klasser for bygningsdele? Er CCS konsistent hvad angår bygningsdele for landskab? Hvordan kan CCS klasser anvendes ved landskabsprojektering med BIM værktøjer? Afprøvningen blev delt op på to arbejdsområder, det skriftlige og det geometriske. Hvert arbejdsområde blev udført med udgangspunkt i to eksisterende og nyligt projekterede opgaver, med de to projekt deltagere som respektive sags arkitekter. Herved blev der sikret et grundigt indblik i opgavernes detaljer, samt i opgaveprojekteringens styrker og svagheder. Afprøvningen af de to arbejdsområder blev udført samtidigt, med henblik på en løbende sparring og erfaringsudveksling. Opdelingen gjorde det muligt, at skalere afprøvningens omfang, ift. afprøvningsmaterialets kompleksitet. Eksempelvis ved, om nødvendigt, at genskabe dele af de udførte opgaver, for at undersøge, hvordan CCS ville påvirke arbejdsgang og materiale til udveksling. Eller ved blot at bruge de udførte opgaver som tjekliste for relevante emner til afprøvning. december 2013 Side 4 af 13

5 Omfanget af de CCS klasser, som havde relevans for landskabsprojektering, viste sig dog at være mere overskueligt, end forventet ved afprøvningens begyndelse. Således var det tilstrækkeligt, at bruge de udførte opgaver som tjeklister, og som udgangspunkt for den løbende sparring mellem de to arbejdsområder. Den skriftlige afprøvning var en visuel gennemgang af med fokus på: Er alle relevante bygningsdele for landskab præsenteret? Er der en konsistent og logisk opdeling af bygningsdele i hoved- delsystem og komponenter? Ved den geometriske afprøvning blev BIM modelleringsprogrammet Autodesk Revit anvendt til opbygning af en række simple bygningsdele, med fokus på: Hvordan indgår CCS klasser i objekt parametre? Er der objekter, som ikke kan klassificeres? Principielt burde afprøvningen kunne foretages på ethvert andet BIM værktøj på markedet. Revit er dog p.t. det mest anvendte værktøj til bygnings informations modellering i Danmark, og blev derfor anset som det mest relevante værktøj at bruge til afprøvningen. 8. RESULTAT 1 GENNEMGANG AF CCS KLASSER De to udførte opgaver, som dannede udgangspunkt for afprøvningen, indeholder tilsammen næsten alle arbejdsområder, hvor BIM projektering med bygningsdele kan implementeres: Udformning af parker, pladser og haver Beplantning Belægninger Inventar og belysning Kotering, bl.a. ifm. tilgængelighed og afvanding Jordarbejde Som resultat af den visuelle gennemgang, kan udpeges en overskuelig mængde af klasser, som vil kunne anvendes til bygningsdele for landskab. Hovedsystem Et hovedsystem er en bygningsdel med selvstændig egen funktion, betragtet som en samlet helhed af delsystemer og/eller komponenter. Hovedsystemer kan anvendes til strukturering af større komplekse systemer indenfor byggeri og installation. Sådanne december 2013 Side 5 af 13

6 systemer findes ikke i samme omfang indenfor landskab. Det giver derfor mening, at undlade brugen af hovedsystem, med mindre der behov for en meget overordnet klassifikation. CCS har i alt 14 hovedsystemer. Ét, som har særlig relevans for landskab, er A terrænsystem Umiddelbart vurderes de fleste opgaver at kunne projekteres, uden brug af denne klasse. Dog er klassen god at have til en evt. opskalering af CCS arbejdsområdet for landskab. Et eksempel herpå kunne være, at terræn modellering på sigt bliver så avanceret, at terræn vil kunne betragtes som en egentlig bygningsdel, på lige fod med øvrige. Årsagen til, hvorfor det p.t. ikke lader sig gøre, uddybes under pkt. 10. Delsystemer Et delsystem er en bygningsdel med en selvstændig egenfunktion som udgøres af en samling af indbyrdes tilpassede komponenter og eventuelle andre delsystemer. CCS har i alt 64 delsystemer. Heraf kan 6 anvendes indenfor landskab: A? strukturende delsystem. Særligt: o o AG terrænkonstruktion - plantebede, grønne områder mfl. AH befæstelse - pladser, belagte arealer mfl. C? forbindelsesskabende delsystem. Særligt: o o CA trappekonstruktion CB Rampekonstruktion R? indrettende delsystem. Særligt: o o RA beplantningssystem RB inventarsystem Det udelukkes ikke, at flere delsystemer evt. vil kunne bruges, såfremt en opgave vil kunne få gavn heraf. Komponenter En komponent er en bygningsdel med selvstændig egenfunktion som kan samles til større helheder. CCS har i alt 397 komponenter. Heraf kan 11 anvendes indenfor landskab: december 2013 Side 6 af 13

7 QTA belægning ULA bærelag ULB afretningslag ULH sten ULJ blok ULQ trin ULS underlag WMA drænlag WMB rende WUA vækstlag BYA plante Ligesom for delsystemerne, udelukkes det ikke, at flere komponenter evt. vil kunne bruges, såfremt en opgave vil kunne få gavn heraf. 9. RESULTAT 2 CCS OG MODELLERING AF BYGNINGSDELE Afprøvningen skulle belyse, hvordan CCS klasser anvendes ved landskabsprojektering med BIM værktøjer. Nærmere bestemt, hvordan CCS klasserne indgår i forhold til objekternes navngivning og egenskabsdata, samt hvordan CCS klassen indgår i tabeller, mængdeudtræk m.m. I Danmark er Revit p.t. det mest anvendte program til bygnings informations modellering, og er således også blevet anvendt til denne afprøvning. Eagle Point, en applikation til terrænmodellering m.m., blev ikke anvendt. Som tidligere nævnt, har afprøvningen ikke til formål, at afsøge eventuelle potentialer eller begrænsninger i selve den anvendte software. Til opbygning og klassificering af bygningsdele for landskab er Revit i sig selv tilstrækkelig. En implicit del af afprøvningen belyste forholdet mellem CCS klasserne som begreb, ift. Revit s funktionalitet: Hvad er families og types i relation til CCS hoved- delsystemer og komponenter. Der blev opbygget en række typiske bygningsdele, eksempelvis en pladsbelægning, et plantebed og et egetræ. Øvelsen viste, at langt de fleste bygningsdele for landskab vil kunne opbygges ved brug af et overskueligt antal systemfamilies og types: Families Floor: Arealer med en bundopbygning Site: Inventar Ramps: Ramper, stier andre passager Stair: Trapper december 2013 Side 7 af 13

8 Planting: Beplantning Evt. flere families kan anvendes, hvis en opgave vil kunne få gavn heraf. Types Under families vælges, eller defineres de ønskede types. En type kan både være et delsystem og en komponent. Eksempelvis Et plantebed kan være en floor type, og klassificeres som et delsystem AG terrænkonstruktion En brolagt plads kan være en floor type, og klassificeres som et delsystem AH befæstelse Et egetræ kan være en planting type, og klassificeres som en komponent BYA Plante En bænk kan være en site type, og klassificeres som et delsystem RB inventarsystem Type properties (egenskabsdata) Under type properties kan der tilføjes et nyt parameter, eksempelvis CCS klasse. Under Value angives således den ønskede CCS klasse, eksempelvis BYA1 for egetræ. CCS klassen tilføjes altså analogt, som en egenskabsdata. På samme vis kan andre relevante egenskabsdata tilføjes, og herefter indgå i mængdeudtræk, m.m. Se nedenstående afsnit 10 og 11 om egenskabsdata og måleregler.. Således fungerer CCS klassen som et parameter, der kan søges på og sorteres efter i andre anvendte BIM værktøjer - uanset hvad man ellers har tilføjet af egenskabsdata. 10. RESULTAT 3 EGENSKABSDATA Med klarhed over selve klassificeringen, er der mulighed for at se nærmere på håndtering af de øvrige egenskabsdata for bygningsdele. En egenskab er, i sagens natur, det som berettiger valget af de bestemte bygningsdele til et ethvert givent projekt. Eksempelvis størrelsen og vækstbetingelserne for en plante, styrken på en flise, eller et bestemt design på en bænk. Samme enkelhed, som kendetegner klassificeringen, bør fastholdes ved udviklingen af en standard for egenskaber. Med en hurtig implementering for øje, er det denne afprøvnings vurdering, at et begrænset antal egenskaber vil være et mere effektivt udgangspunkt. Herved gives mulighed for en udvikling af standarder for egenskabsdata, som i højere grad tager udgangspunkt i praksis, fremfor i teorien. En evolution, frem for en revolution. Herved adskiller egenskabsdata sig også fra klassifikation og identifikation: Hvor disse nødvendigvis må december 2013 Side 8 af 13

9 genereres automatisk, for at sikre en konsistens, i projektmaterialet, så må egenskabsdata gerne rumme en vis fleksibilitet, som gør dem anvendelige i et bredere arbejdsfelt. Måske vil det være muligt efter et par år, at sammenfatte egentligt standarder for egenskabsdata. Dog først når der foreligger en egentlig praktisk erfaring BIM projektering for landskab. Nedenstående tabel er et forslag til en række grundlæggende egenskaber, fordelt på delsystem og komponenter. Alt efter opgavens skala, projektfase m.m. kan flere eller færre egenskaber vælges, ligesom yderligere egenskaber kan tilføjes efter behov. I denne tabel vist som mulighed for afkrydsning. Egenskab synonym) Navn (CSC Produkt navn Type Kvalitet Str. Dimension Materiale Opbygning Drift /pleje Levetid System AG Terrænkonstruktion - plantebede, grønne omr. mfl. AH Befæstelse pladser, belagte arealer, mfl. RA Beplantningssystem RB Inventarsystem QTA Belægning ULA Bærelag ULB afretningslag ULH Sten ULJ Blok ULQ Trin ULS Underlag WMA Drænlag WMB Rende WUA Vækstlag BYA Plante december 2013 Side 9 af 13

10 11. RESULTAT 4 MÅLEREGLER Som ved egenskabsdata, er der brug for en egentlig praksis, til at sammenfatte en standard for måleregler. I første omgang tager nedenstående tabel udgangspunkt i alment anvendte mål inden landskabsprojektering, fordelt på system, og vist som mulighed for afkrydsning. Drift, hyppighed Drift, areal Stk. pris Bortskaffe t materiale, Tilkørt tons materiale, volumen i fast mål Tykkelse Areal Lbm på CL Antal Enhed sum m² Kr. ton m³ mm m² m eller mm Stk. System AG Terrænkonstruktion - plantebede, grønne omr. mfl. AH Befæstelse pladser, belagte arealer, mfl. RA Beplantningssystem RB Inventarsystem QTA Belægning ULA Bærelag ULB Afretningslag ULH Sten ULJ Blok ULQ Trin ULS Underlag WMA Drænlag WMB Rende WUA Vækstlag BYA Plante december 2013 Side 10 af 13

11 12. HVAD MED TERRÆN? En helt grundlæggende ydelse indenfor landskabsarkitekt faget, er kotering af større sammenhængende by- og landskabs arealer. Ved kotering forstås den fine justering af terrænpunkter med centimeters nøjagtighed, som giver udearealer de ønskede fald og hældninger. Dette arbejde har betydning, for at opfylde bygningsreglement, tilgængelighedskrav, afvanding m.m. De små niveauforskelle bærer den store betydning. Den præcise kotering af terræn og uderum kan endnu ikke udføres lige så effektivt i Revit, eller tilsvarende BIM værktøjer, som det p.t. lader sig gøre med konventionelle CAD værktøjer. Man kan godt opbygge forholdsvist præcise terrænmodeller i Revit. Dog anvendes til det formål værktøjet Toposurface, som automatisk opererer med en System family. Den har p.t. ikke de samme muligheder for at tilføje type parametre efter eget valg. Således vil terrænmodellen ikke kunne optræde på lige fod med andre anvendte bygningsdele, i f.eks. mængdeudtræk. Terrænmodeller anvendes i dag med stor fordel til kollisionskontrol, jordberegning og visualiseringer. Men hvad angår klassificering af terræn som en bygningsdel, viser ovenstående sig fortsat som en begrænsning. Derfor vil den praksis, som er under udvikling indenfor landskabsprojektering, fortsat være en vekselvirkning mellem CAD og BIM værktøjer. Det er naturligvis ønskeligt, at terrænmodeller på sigt vil kunne koteres og klassificeres efter behov, og således gøre en fuld BIM implementering muligt. 13. KONKLUSION Inden afprøvningsprojektet gik i gang, var CCS endnu en abstrakt størrelse, for deltagerne, såvel som i de landskabsfaglige netværk, hvor BIM for landskab bliver diskuteret. Uvidenheden skyldes til dels, at BIM arbejdsmetoden endnu ikke anvendes indenfor faget, på nær hos enkelte landskabsafdelinger hos de større bygningstegnestuer, hvor BIM i forvejen anvendes indenfor byggeriet. Efter endt afprøvning kan erfaringerne deles op i to retninger: 1. Anvendelsen CCS klasser alene, er langt mere enkel, end først antaget. 2. Anvendelsen af CCS i sit fulde omfang, er stadig langt mere uafklaret og uigennemskueligt, end forventet. Første konklusion Det kom som en overraskelse, at klassifikation af bygningsdele for landskab lod sig gøre, udelukkende ved anvendelse af delsystemer og komponenter. I alt kan bygningsdele for landskab klassificeres med under 10 % af den samlede mængde af hoved-, delsystemer og komponenter. Denne enkelhed, som nødvendigvis også vil gavne andre fag, er desværre alt for godt skjult i Cuneco s omfattende informationsmængde. december 2013 Side 11 af 13

12 At klasserne tilføjes analogt til bygningsdelens parametre, må ses som en fordel for de tidlige skridt til implementering om end kun som led i en opstartsfase. Ved analoge input, vil der med garanti opstå en usammenhængende og inkonsistent klassificering af bygningsdele, stik imod selve formålet med CCS. En overordnet digital styring er absolut nødvendig, men har ikke været præsenteret som en mulighed til denne afprøvning. Det må forventes, at CCS databasen for bygningsdele med forudbestemte klasser, tages i brug, før en reel implementering af CCS lader sig gøre. (Alternativer?) Selve arbejdet med at forstå den helt grundlæggende logik bag anvendelsen af klasser, bør gøres mere tilgængeligt for fremtidige brugere. Det kan eksempelvis gøres ved at: Tilføje en matrix på opslagssiden som giver et overblik over de samlede klasser. Samme sted give uddybende eksempler på anvendelsen af delsystemer og komponenter. F.eks. den tilhørende vejledning i Bygningsreglementet, er med til at perspektivere bestemmelsen. Anden konklusion Ved siden af lettelsen over selve klassifikationens enkelthed, står dog det åbne spørgsmål: hvad med resten af CCS? Hvordan anvendes løbenumre og identifikation ved hjælp af de strukturelle aspekter? Gennem samtaler med folkene bag Gødstrup projektet fremgik det, at Identifikationen, dvs. beskrivelse af bygningsdelens placering og sammenhæng med andre, kræver en fastlagt definition eller automatisk generator af CCS strukturelle aspekter (%, #, -, +, =), før anvendelsen giver mening. De samme gælder for brugen af løbenumre. Hvis strukturelle aspekter og løbenumre ikke defineres på forhånd, kan en bygningsdel med eksempelvis klassen AG, anvendes af flere forskellige faggrupper. Hvis der ikke er styr på løbenummeret, kan AG1 eksempelvis bruges på to forskellige bygningsdele i samme projekt. Man kunne her forestille sig konventionel opdeling af fag, eksempelvis således, at landskabsarkitektfag, altid bruger, løbenumre mellem for En overgangsfase Afprøvningen anskueliggjorde, at en implementering af CCS for landskab meget vel kan have lange udsigter, skønt selve anvendelsen af klassificering, i princippet vil kunne anvendes analogt, allerede nu. (dog næppe med den ønskede fleksibilitet i digital udveksling, men snarere som et imødekommende skridt hen imod øvrige samarbejdspartnere, i de projekter hvor CCS i december 2013 Side 12 af 13

13 fremtiden tænkes anvendt.) De 2-3 præfixer, samt et måske på forhånd aftalt løbenummer, vil muligvis kunne bringe landskabsarkitekt faget et videre ind i BIM samarbejder. Når resten af CCS databasen på et tidspunkt er klar, vil et udvalg af landskabstegnestuer, meget vel have opbygget så meget erfaring i med BIM modellering, at en egentlig implementering vil være sandsynlig. Spørgsmålet er, hvordan BIM projektering med CCS systemet, forholder sig til den konventionelle CAD projektering, som med al sandsynlighed fortsat vil blive anvendt i mange år endnu. Man kan diskutere, om det rene snit vil være at foretrække. Dvs., at CCS kun vil gælde indenfor BIM projektering, og lade konventionel CAD projektering med lagstrukturer m.m. afvikle - eller udvikle sig selv Alternativt kan man diskutere, om klassifikation, løbenumre, og måske også identifikation, bør kunne overføres direkte til et konventionelt projekt. Eksempelvis ved at lade CCS klasserne afløse sfb lagstrukturen. Det kunne meget vel fungere som den lakmusprøve, der viser, om den her omtalte enkelthed, også har den bredere logik og anvendelse i sig. Uanset hvad der kommer til at ske i denne overgangsfase, så rummer CCS klassifikationen af bygningsdele et stort fremtidigt potentiale, hvis blot det lykkes at gøre enkeltheden klar og forståelig for enhver. december 2013 Side 13 af 13