Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Pædiatrisk Afdeling C2

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Pædiatrisk Afdeling C2 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet i Herning. Pædiatrisk afdeling C2 Samarbejdsrelationer Nærmeste samarbejdspartnere for Pædiatrisk afdeling er: Børneambulatoriet, Sundhedsplejen, Børnegruppen(fysioterapi/ergoterapi), BUA, Øre/Næse/Hals afdelingen, Kirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Børne- ungdomspsykiatrisk afdeling og Kliniske diætister. Der er ansat Hospitalsklovn i afdelingen. Der er ansat psykolog i afdelingen. Børn der er indlagt i en længere periode har tilbud om skole. Der er tilknyttet socialrådgiver til det pædiatriske og det kirurgiske område. Patient/borger kategorier Pædiatrisk afdeling C2 har plads til 26 børn i alderen 0 15 år. Afsnit C2 modtager både indkaldte, såvel som henviste børn direkte i afsnittet. Der er tilknyttet Børnemodtagelse til afsnit C2. Børnemodtagelsen er et akut modtageafsnit, der består af en modtagelse og et observationsafsnit. Observationsafsnittet er beregnet for de børn og familier, hvor barnet ikke er alvorligt sygt og hvor der med en sundhedspædagogisk og pædiatrisk indsats til familien er mulighed for, at udskrive barnet indenfor det samme døgn. De hyppigst forekommende pædiatriske sygdomme: Infektionssygdomme, astma/allergi, det febersyge barn, feberkramper, dårlig trivsel/ Rytmebørn, psykosomatiske sygdomme, diabetes, epilepsi, multihandicappede børn og børn med udviklingsproblemer. Kirurgiske sygdomme: Hernie og appendicitis. Ortopædkirurgiske sygdomme: Frakturer, Commotio cerebri og forbrændinger. Øre/Næse/Hals: Afdeling C2 har et samarbejde med afdelingen i forbindelse med ØNH ambulatoriet på Regionshospitalet i Herning. Side 1 af 16

2 Centrale kliniske problemstillinger Professionel omsorg for barnet og forældrene. At oprette relationer, empati. Børn og forældres reaktion på sygdom og indlæggelse. Børn og forældre i krise. Kommunikation. Forældre og barns samspil. Forældreevne Mestring. Forældreressourcer. Etiske dilemmaer. Børn og smerter. Pædagogik. Undervisning. Vejledning af børn og forældre. Samarbejde med forældre og barn. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på afsnit C2: Afsnitsledelsen: Afdelingssygeplejerske: Sonja Hougaard. Ass. Afdelingssygeplejerske og ansvarlig for C2: Hanne Lise Lorentzen. Ass. Afdelingssygeplejerske med ansvar for Børnemodtagelsen og Observationsafsnittet: Lisbeth Møjbæk. Børneafdeling C2 er opdelt i henholdsvis C2 og Børnemodtagelsen/Observationsafsnittet. Personalet på C2 består af: 36 Sygeplejersker 3 Social og sundhedsassistenter. 1 Sygehjælper. 3 Pædagoger. 4 Specialeansvarlige overlæger. 1 Serviceassistent i køkkenet. 3 Afdelingssekretærer. 1 psykolog tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 Socialrådgiver tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 Skolelærer x 2 ugentlig. Personalet på Børnemodtagelsen : 1 Specialeansvarlig sygeplejerske 3 Sygeplejersker På tværs af afdelingen er der sygeplejersker som er ansvarlige for specialegrupper: Diabetes, astma og trivsel eksempelvis. Afsnittet har en klinisk vejleder som er ansvarlig for sygeplejestuderende, redderelever og erhvervspraktikanter fra henholdsvis gymnasier, HF og folkeskoler. Vores nærmeste samarbejdspartnere er læger, sygeplejersker og sekretærer fra Side 2 af 16

3 ambulatoriet. Vi samarbejder derudover også med serviceassistenter og portører, hvoraf 3 serviceassistenter og 1 portør har en særlig tilknytning til C2. Samarbejde med lægerne I pædiatrisk afdeling har vi kontaktpersonordning og tilstræber derfor at kontaktlæge og kontaktsygeplejerske samarbejder omkring, især langtidsindlagt børn, når det gælder plan for indlæggelsen og evt. efterfølgende ambulant forløb. Der er udarbejdet retningslinier for dette. På børneafdelingen er der udarbejdet retningslinier for stuegangen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På C2 kan de kliniske studier tilrettelægges således at de studerende får mulighed for indføring i den pædiatriske sygepleje. I det følgende gives et detaljeret eksemplarisk forløb, der beskriver hvilke plejeområder og problemstillinger, der er mulighed for at fordybe sig i som studerende. Rytmebarn : Definition: Et uroligt, somatisk raskt barn, hvis adfærd belaster/påvirker familiens trivsel. Overvejelser før indlæggelse: Skal barnet udredes somatisk først via pæd.amb.? Planlægge kontaktpersoner( Plejepersoner, pædagoger, læge ), gerne kontaktpersoner i aftenvagt også. Overvejelser før indlæggelsessamtale: Indlæggelsessamtale i rolige omgivelser, begge forældre skal deltage, barnet passes evt. imens. Skal forældrene sove ud inden handlingsplanen laves? Fornemme hvor hudløse forældrene er, og afstemme de strukturerede samtaler herefter, så der ikke køres for hårdt på. Indlæggelsessamtalens indhold: Er forældrene motiveret for indlæggelsen? Afklaring af forventninger/ afdelingens tilbud. Opfordre forældrene til, at fortælle hudløst ærligt om problemets omfang ingen spørgsmål er dumme. Rose forældrene for, at de nu har taget fat om problemet, da vi ved det er svært at tale om( tabu ) og at mange forældre føler der så sættes spørgsmål ved deres forældreevne. Fortælle forældrene, at mange børn indlægges med disse symptomer, at denne diagnose er lige så vigtig som somatiske sygdomme. Forberede forældrene på, at det er hele familiesamspillet, der arbejdes med. Det kræver tid, ro, tålmodighed og psykisk overskud, at få vendt problematikken i positiv retning. Mulige årsager til barnets symptomer: Et sygdomsforløb har været opstart, f.eks. otit. Usikre forældre, der har svært ved, at tolke barnets signaler. Side 3 af 16

4 Forældre der ikke tåler barnet græder. Graviditet med komplikationer. Bristede forældreforventninger. Fødselsdepression/efterfødselskrise. Temperamentsfulde børn. Børn med lav fødselsvægt(presset til at spise) Mistanke om somatisk sygdom. Problemer i parforholdet. Forældre der ikke kan tilsidesætte egne behov/interesser. Over og understimulerede børn. Forældres oplevelse af situationen: Tror forældrene at barnet er alvorligt somatisk sygt? Tror forældrene at barnet har ondt? I så fald hvordan oplever de barnets smerter? Hvordan påvirker barnets uro forældrene og evt. søskende? Hvordan beskriver forældrene deres tanker/følelser/bekymringer omkring barnet? Er det nogens skyld? Kost-/rytme-/trivselsanamnese laves. ( der er særskilt instruks vedr. dette ) Beskrivelse af barnets døgnrytme/søvnrytme: Leg Soveperioder Måltider Hvor sover barnet Godnatritualer Pasning af barnet uden for hjemmet i dagligdagen, ved familie, bekendte, dagpleje/vuggestue. Beskrivelse af familiens døgnrytme: Arbejde Spisetider Hvad tror forældrene er årsagen til barnets symptomer? Hvornår er symptomerne startet? Hvor er forældrenes grænse i forhold til natteroderi og er de enige? Har forældrene en fælles holdning til grænsesætning, opdragelse og måltider? Hvem har forældrene rådført sig med? Evt. kulturbestemte forskelle. Kontakt til sundhedsplejerske. Lave en foreløbig tidsramme, oftest ca. 14 dage afhængig af kompleksiteten. Behandlingsplan: Kontaktpersonerne er ansvarlige for: Optagelse af anamnese. Lave døgnrytmeplan og revidere denne. Fremlægge døgnrytmeplan for personalegruppen. Synliggøre aftaler med familien i plejeplanen. Lave resume en gang om ugen. Kontaktpersonerne er tovholdere under indlæggelsen. Kontaktlægen går behovsstuegang. Vurdere om der er behov for psykolog og Marte Meo. Den daglige sygepleje til Rytmebørn : Spædbørn vejes mandag og torsdag, større børn torsdag. Samtale om de daglige spørgsmål og frustrationer. Side 4 af 16

5 Vejledning i sortering af velmenende råd. Vejledning i tolkning af barnet. Vejledning i søvnmønster og leg m.m.. Afdække forældreforventninger. Gøre forældre bevidste om tolkning af barnets signaler. Afdække forældre forventninger, holdninger i parforholdet og forældreroller. Hjælpe forældrene til at se barnets positive sider. Synliggøre de positive elementer i forældre/barn forholdet. Observere samspil og dynamik i familien. Giv ikke for mange råd af gangen, giv forældrene tid til refleksion, fordybelse og fælles bearbejdning. Sygepleje til barnet med uhensigtsmæssigt søvnmønster: Aftale med forældrene om de selv eller personalet passer barnet om natten i starten. Skal barnet afvænnes fra flaske om natten tilbydes vand. Det er vigtigt at barnet fornemmer en voksens tilstedeværelse om natten. Puttes kærligt igen uden lys og uro. Gradvist overtager forældrene barnet om natten, personalets rolle er at støtte, opmuntre og guide forældrene. Ved hjælp af gensidig tillid. Sygepleje til barnet med spiseproblemer: Symptomer på det spisevægrende barn: Afviser mad- f.eks. kigger væk, skubber væk, drejer hovedet, lukker munden, lukker øjnene, trækker hovedet væk, skriger. Viser ikke tegn på sult kan gå mange timer uden at melde sig. Afviser faste eller krummede konsistenser forbliver flaskebarn længere end vanligt eller fortsætter med vælling, grød længere en vanligt. Kaster op eller gylper muligvis med vilje. Beholder maden forrest i munden og får ikke sunket. Spytter maden ud igen enten uforarbejdet eller når det er tygget. Kan være apatisk efter lang tids pres/tvang fra de voksne og spiser derfor, men ikke med glæde eller interesse. Symptomer hos forældre med et spisevægrende barn: Har stor fokus på mad og vægt. Fører skema over vægt og føde/væskeindtag. Yder et højt serviceniveau. Nøder/trygler, presser barnet til at spise. Roser barnet for, at spise og skælder måske ud det ikke spiser. Indfører ritualer. Afholder barnet fra at grise/eksperimentere med maden. Giver flaske/amme barnet det meste af døgnets mad/væske om natten mens det sover eller halvsover. Den daglige sygepleje til barnet med spiseproblemer: Deltage i barnets måltider. Observere stemningen under måltidet. Vejlede forældre i, at deres ansvar ved måltidet drejer sig om at give næring, nydelse og fællesskab. Barnet tager selv ansvar for appetit. Vejlede forældre i at undgå at forstyrre barnet ved måltidet. Vejlede i at det er ubehageligt at blive overvåget under måltidet. Side 5 af 16

6 Lade barnet nyde synet af maden, som forældrenes, inden den skæres i stykker. Diverse opdragende udsagn under måltidet, giver barnet følelsen af ikke at være god nok Lad barnet opleve en ligeværdig interesse i sine smagsoplevelser. Barnet skal lære at spise af lyst og fordi det er sultent. Guide forældrene før/efter måltidet, under måltidet er man støttende, opmuntrende og bidrager til en god stemning. Barnet skal ikke overhøre forældre/personale samtaler vedr. måltider. Udskrivelsen: Udslusning over nogle dage, hvor forældrene er hjemme med barnet og kommer til opfølgende samtale med kontaktpersoner. Indlæggelsesforløbet gennemgåes. Hvad har denne familie brug for hjælp/støtte til fremover. Hvad kan sundhedsplejersken tilbyde efter udskrivelse. Ved udskrivelsen laves der aftale om opfølgning ved sundhedsplejerske eller sygeplejerske i Børneamblatoriet. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver der relevante i forhold til modul 6 og de temaer og det indhold der er i dette modul: Modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter/borgere i eget hjem. Mennesker i alle aldre/at blive en ny familie Den studerende har en 4 ugers kliniske undervisningsperiode. Målet for denne kliniske undervisningsperiode er at den studerende skal opnå viden om og forståelse for, at planlægge og under supervision udføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende, behandlende og lindrende sygepleje inden for pædiatrisk sygepleje. Den studerende er kritisk fortolkende og reflekterer over praksisfortællinger med teori fra natur-, human- og samfundsvidenskab. De studerende skal i den kliniske periode også være observerende og aktivt deltagende i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod risikovurderng i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, er en forudsætning for at kunne gennemføre den interne kliniske prøve i slutningen af den anden kliniske periode. Præsentation af udvalgte sygeplejeproblemer og sygeplejehandlinger: Trivselsproblemer: 1. Spiseproblemer 2. Søvnproblemer 3. Stimulationsproblemer 4. Psykiske belastninger 5. Opbrugte/manglende ressourcer i familien 6. Hospitalskuller 7. Hjemve 8. Sociale problemer 9. Økonomiske problemer 10. genindlæggelse Side 6 af 16

7 11. Vold 12. Urenlighed 13. Isolation Handlinger: Observere/vurdere Videregive relevante oplysninger Sikre fælles mål Udarbejde struktureret hverdag i samarbejde med forældre og evt. barn Informere/vejlede/støtte Udvise psykisk omsorg Være rollemodel Kontakte: DP, sundhedsplejerske, fys, ergo, BUA, socialrådgiver, diætist, sociale myndigheder, skole, daginst., psykolog og evt. krisecenter. Aflaste forældre Hjælpe forældre til at bruge deres sociale netværk Være kontaktperson Stimulere og beskæftige barnet ud fra dets ressourcer og behov Styrke forældrerollen Styrke barnets mestringsevne Beskytte børn der ikke kan tage vare på sig selv Udføre/assistere ved ordinerede undersøgelser Overholde hygiejniske principper Det febersyge barn 1. Temperaturforhøjelse 2. Temperaturregulering 3. Væskebalance 4. Spiseproblemer 5. Søvnproblemer 6. Information/vejledning til forældre 7. Hud og slimhindeproblemer 8. stimulation Handlinger: Videregive relevante oplysninger Observere og vurdere Af-og påklædning Udlufte på stuen Give ordineret medicin Føre væskeskema Tilbyde mad og væske efter behov og ønske Aflaste forældre Vejlede forældre om observation og pleje til det febersyge barn. Evt. pjecegennemgang Forebygge hud-og slimhindeproblemer Stimulere/støtte i passende aktiviteter Udviklingsproblemer: 1. Stimulationsproblener 2. Motorisk dårligt fungerende børn Side 7 af 16

8 3. Sensibilitetsproblemer 4. Retardation: Psykisk, intellektuelt, socialt 5. Anfaldsproblemer 6. isolation Handlinger: Observere/vurdere Videregive relevante oplysninger Informere/vejlede/støtte Kontakte: DP, sundhedsplejerske, fys, ergo, socialrådgiver, diætist, sociale myndigheder, skole, daginst., psykolog Udvise psykisk og social omsorg Hjælpe forældre til at bruge deres sociale netværk Hjælpe forældre til at bruge det sociale netværk Stimulere barnet ud fra dets ressourcer Stimulere barnet ud fra en tværfaglig viden om dets behandling Sikre fælles mål Bevare roen under anfald-gøre forældre/barn trygge Udføre/assistere ved ordinerede undersøgelser Give ordineret medicin Aflaste forældre Forståelsesproblemer: 1. Fremmedsprog 2. Forældre/børn i krise 3. Kulturforskelle 4. Angst 5. Fagsprog 6. Manglende evne til at kommunikere 7. Manglende evne til at tolke signaler 8. Manglende viden 9. Svækket bevidsthedsnivau 10. Nedsat/manglende hørelse 11. Nedsat/manglende syn Handlinger: Observere/vurdere Videregive relevante oplysninger Udvise nærhed/nærvær Kontakte: Tolk, fys., ergo., døvekonsulent, synskonsulent, psykolog, sundhedsplejerske, BUA Bruge viden om/opsøge viden om andre kulturer Bruge viden om kriseteorier Bruge viden om kommunikationsteori Bruge skriftlig informationsmateriale på fremmed sprog Handle ud fra barnets/familiens ressourcer og behov Være kontaktperson Motivere og stimulere sanser Kredsløbsproblemer: 1. Smerter 2. Svækket bevidsthedsniveau 3. Nedsat fysisk udholdenhed 4. Infektioner Side 8 af 16

9 5. Svimmelhed 6. Hjertebanken 7. Åndenød 8. Eliminationsproblemer 9. Ernæringsproblemer 10. Angst 11. Trivselsproblemer 12. Ødemer Handlinger: Informere/undervise/vejlede/støtte Udøve psykisk omsorg til barn/forældre Lejring Observere/vurdere Videregive relevante oplysninger Give ordineret medicin og væske Føre væskeskema Stimulere/støtte i passende aktiviteter Stimuler/støtte i passende mobilisation Udføre iltbehandling Kontakte: Fys., ergo., socialrådgiver, diætist, psykolog, DP. Give mulighed for ro og hvile. Sørge for frisk luft. Beskyttelsesisolere. Udføre/assistere ved ordinerede undersøgelser. Handle ud fra barnets/familiens behov og ressourcer. Være kontaktperson Respirationsproblemer: 1. Sekretproblemer 2. Smerter 3. Hoste 4. Inspiratoriske problemer 5. Expiratoriske problemer 6. Angst Handlinger: Observere/vurdere Videregive relevante oplysninger Give ordineret medicin Bevare roen gøre forældre/barn trygge. Informere/vejlede/støtte/undervise. Stillingsændring/lejring Stimulere til hoste Fjerne sekret. Give inhalationer efter ordination. Sørge for frisk luft. Give rigeligt at drikke. Kontakte: Fys., ergo., evt. Allergiamb. Vejlede om allergivenlige omgivelser. Udføre iltbehandling. Udføre/assistere ved ordinerede undersøgelser. Handle ud fra barnets/familiens behov og ressorcer. Side 9 af 16

10 Smerteproblemer: 1. Smerteanamnese 2. Medicinering 3. Ernæringsproblemer. 4. Kvalme/opkastninger 5. Søvnproblemer. 6. Psykiske problemer. 7. Mobilisation/hvile. 8. Eliminationsproblemer. 9. Hud og slimhindeproblemer. 10. Respirationsproblemer 11. Kredsløbsproblemer Handlinger: Lave smerteanamnese. VAS score. Mestringsevne. Observere/vurdere. Videregive relevante oplysninger. Give ordineret medicin. Information/vejledning om brug af smertestillende medicin. Stimulere/støtte i passende mobilisering og lejring. Give mulighed for ro og hvile. Tilbyde mad og væske efter behov og ønske. I forhold til det læringsudbytte der forventes efter modul 6, ses der at være sygeplejefaglige nøgleområder. Eksempelvis: Professionel omsorg for barnet og forældrene Empati Børn og forældres reaktion på sygdom og indlæggelse. Børn og forældre i krise. Kommunikation. Forældre og barn samspil. Forældrevne mestring Forældreressourcer. Etiske dilemmaer. Børn og smerter. Pædagogik undervisning Vejledning af børn. Udvikling af kliniske færdigheder. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På børneafdeling C2 er der fokus på fortsat udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen. I øjeblikket arbejdes der med revision af de kliniske retningslinier og instrukser for sygeplejen. Materiale I forhold til oplæring og introduktion af nyt personale er revideret. I afdelingen har vi specielt fokus på: Dokumentation af sygeplejen. Implementering af kontaktpersonfunktionen. Forbedring af arbejdsmiljø. Forbedring af forholdene for vore indlagte familier. Side 10 af 16

11 Psykologisk debriefing. Medicinmodulet: MEM. Sygepleje på et højt fagligt niveau med familien i fokus. Kontinuitet i sygeplejen. Kontaktsygeplejerske funktionen. Forældresamarbejdet For at sikre det enkelte personalemedlems kompetenceudvikling, afholdes der 1 gang om året medarbejderudviklingssamtaler. Møder i afsnittet: Plejepersonalet holder personalemøder af 2-3 timers varighed en gang om måneden. Disse personalemøder omhandler informationer, udviklingstiltag og problemstillinger relateret til specialet og udviklingen af sygeplejen i afsnittet. Der er et heldagsmøde årligt i afdelingen, med input fra forskellige kurser og temadage. Arbejdsmiljø: For at sikre et godt arbejdsmiljø har afsnittet 2 arbejdsmiljøkonsulenter, som blandt andet gennemfører arbejdspladsvurderinger med jævne mellemrum. Der er Pædiatrisk afdeling uddannet et team af medarbejdere som kan debriefe personale der har været med i en kritisk hændelse eller belastende situationer i de enkelte afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder målrettet med dokumentation af sygeplejen. Systematikken og strukturen har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens evne til observation, vurdering, problemløsning, dokumentation samt kommunikative og praktiske færdigheder. Afdelingen har udarbejdet mål for sygeplejen. Afsnittets plejeform er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet under indlæggelsen. I pædiatrisk afdeling er der udarbejdet et værdigrundlag, der omhandler en helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familien prioriteres højt. Alle patienter der er indlagt mere end 24 timer tildeles kontaktperson. Plejeplanen anvendes som dokumentation af sygeplejen. En gang om ugen afholdes tværfaglig konference med relevante samarbejdspartnere. Indholdet i denne konference kan være vanskelige problemstillinger i forhold til diagnose, sygepleje og plan for opfølgning. Der afholdes dagligt sygeplejekonference af ½ times varighed. Sygeplejekonferencen er blandt andet et refleksionsrum, hvor indholdet kan være vanskelige problemstillinger i relation til plejen, etiske dilemmaer og planlægning af plejen. Side 11 af 16

12 Udviklings-og forskningsmetoder: I Modtage-observationsafsnittet gennemføres der et kvalitetssikringsprojekt der omhandler forældres opfattelse af modtagelsen og opholdet her. Projektet tager udgangspunkt i telefoninterview der giver viden om forældrenes subjektive opfattelse af modtagelsen på børneafdelingen. Som en del af Den danske kvalitetsmodel bliver afsnittets sygeplejefaglige retningslinier revideret og lagt i det elektroniske dokument system, E-DOK. Audit metoden anvendes til bestemmelse af om alle patienter har fået tildelt kontaktperson. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode med udgangspunkt i målet med modulets læringsudbytte. Den kliniske periode på modul 6 strækker sig over 2x4 uger. Studietiden i de kliniske studier tilrettelægger den studerende selv i samråd med den kliniske vejleder, således at der tages hensyn til det studiefaglige tema. Den studerende opfordres til. at medtænke muligheden for studietid i aften- nattevagt og evt. weekend med henblik på, at opnå større helhed i patientforløbene og indsigt i sygeplejerskens arbejdsvilkår. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet kan tilbyde et godt studiemiljø. Pædiatrisk afdeling har en ledelse og et personale, der vægter uddannelse højt og den studerende vil møde kvalificeret personale. Patientkategorierne på pædiatrisk afdeling medvirker til, at der gives gode muligheder for at opnå det beskrevne læringsudbytte på modulet. Den studerende vil i den kliniske undervisning indgå i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Der er et tæt samarbejde med skolen med henblik på at styrke forholdet teori og praksis. Da alle lærer forskelligt kan undervisningen planlægges så der tages hensyn til den studerendes læringsstil og motivation. Den studerende kan gennemgå planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetence og bedømmelseskrav. På afsnit C2 har vi følgende forventninger til den studerende: At den studerende er ansvarlig og tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende synliggør over for det øvrige personale hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende forholder sig kritisk observerende i forhold til egen og andres sygepleje. Side 12 af 16

13 At den studerende arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuel studieplan. At den studerende er udforskende i forhold til sygepleje og den omgivende samfund. At den studerende kan reflektere over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer. At den studerende kan forholde sig konstruktivt til i forhold til tilbagemeldinger. Den studerende har adgang til IT dels som redskab til læring og som genstand for læring. Afsnittet har studierum med relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til vejledningsopgaven, for den enkelte studerende. Den kliniske vejleder er ikke en del af afsnittets normering i de perioder hvor der er sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder introducerer den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder deltager i den formelle studieplansdrøftelse, kliniske prøve og slutevaluering. Den kliniske vejleder støtter og vejleder den studerende i at finde studieegnede situationer. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og kliniske undervisning. I det omfang det er muligt vil den kliniske vejleder deltage i patientsituationer med den sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder vil ugentlig evaluere med den studerende. Den kliniske vejleder giver individuel vejledning i form af før- under- og eftervejledning. Den kliniske vejleder planlægger og deltager i ugentlige refleksionsøvelser i afsnittet, på den måde vil den studerendes praksis, udviklings- og forskningsbaserede viden blive sat i spil. Refleksionsøvelserne vil ofte foregå i samarbejde med studerende på Børneambulatoriet. Følgende kan forventes af de sygeplejersker som dagligt vejleder: At de formidler deres kliniske viden til den studerende. At de giver feedback til den studerende. At de giver tilbagemeldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes kompetenceniveau. At de er kliniske rollemodeller. At de støtter og stimulerer den studerende i forhold til det valgte studiefokus. At de stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst mulig omfang lader den studerende finde svaret. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Den kliniske erfaring er fortrinsvis med den pædiatriske sygepleje, men også klinisk erfaring med den medicinske og kirurgiske sygepleje og primær sygepleje. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Følgende moduler: 1. Klinisk vejlederuddannelse. Side 13 af 16

14 2. Obligatorisk modul. 3. Forandrings- og læreprocesser 4. Kommunikation 5. Formidlings- og undervisningspraksis. 6. Afgangsprojekt. Opstarter Master i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet, September 2009 Der kan forventes følgende af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og vejleder den studerende i forhold til den individuelle studieplan. Introducerer pædagogiske metoder. Imødekommer den studerendes læringsprofil. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Giver mulighed for daglig opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger. Giver individuel vejledning ud fra Lauvås og Handals forståelse af før-, under- og eftervejledning Deltager i refleksionsøvelser. Medvirker ved den obligatoriske kliniske prøve. Giver anbefalinger for videre studier. Samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Er bindeled mellem de studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Kliniske retningslinier for Pædiatrisk afdeling, Regionshospitalet Herning. Edok Bøger: Smil vi skal spise Jesper Juul 133 s Mad til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsen s. Kap. 1, 2, 3, 5, Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne Ragnar Hanås Betamed 2006 Kap. 1, 2, 3. 31, s. Sygebesøg Patch Adams Dr.med. Forlaget Univers s. Hvorfor gør de ikke som vi siger. Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner Elisabeth Aborelius 71 s. Side 14 af 16

15 Allergiske lidelser. Ole Hilberg, Anders Munck m.fl.. Sundhedsstyrelsen 2006 side s. Sundhedsfremme i teori og praksis. Torben K Jensen, Tommy J. Johnsen Philosophia 2000 Kap. 1, 2, 3, 5, 144 s. Pjecer: Diverse pjecer om børnesygdomme. Udarbejdet i Pædiatrisk afd. Regionshospital Herning Artikler: Børn og mad Sunde børn leger bedst Forbrugerstyrelsen Ulla Lebahn 2007 DVD: Om astma Astra Zeneca Astma hos småbørn Astra Zeneca Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende planlægger i samråd med den kliniske vejleder sin studietid, således at der tages hensyn til den enkelte studerendes studiefaglige behov. Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, vil der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Kliniske studier i aften- og weekendvagt kan anbefales i forhold til at få indsigt i arbejdsvilkårene som sygeplejerske. Side 15 af 16

16 På modul 6 indgår den studerende i fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer med henblik på at opnå det læringsudbytte der er beskrevet i modulet. For at den studerende kan indstille sig til den kliniske prøve i slutningen af modulet, kræves der at den studerende har deltaget i de fastlagte studieaktiviteter, der er beskrevet i den individuelle studieplan. Der er desuden en fastlagt studieaktivitet på modul 6, der er en forudsætning for at blive indstillet til den kliniske prøve. Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 16 af 16