OPHAVSRETSLICENSNÆVNET. Ophavsretslicensnævnets Årsberetning 2007

Transkript

1 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Ophavsretslicensnævnets Årsberetning 2007

2 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Årsberetning Nævnets opgaver og sammensætning Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med ophavsretslovens tvangslicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller fjernsynsforetagende eller en godkendt rettighedsorganisation uden rimelig grund nægter tilladelse til viderespredning over kabelanlæg eller trådløst af radio- eller fjernsynsprogrammer eller stiller urimelige vilkår herfor. Nævnets afgørelser i sådanne sager er dog ikke bindende for radiofonierne. Nævnet kan også påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Endvidere kan nævnet påkende sager om vilkår for tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Endelig kan nævnet påkende visse sager vedrørende tekniske foranstaltninger til beskyttelse af værker m.v. Med hensyn til nævnets kompetence henvises i øvrigt til oversigten i bilaget. Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar I perioden 1. januar marts 2007 havde nævnet følgende sammensætning: Faste medlemmer Højesteretsdommer Peter Blok (formand) Advokat Asger Thylstrup Advokat Hanne Bender Suppleanter Højesteretsdommer Poul Sørensen Advokat Dorte Wahl Professor Thomas Riis Fra 1. april 2007 har nævnet været sammensat på følgende måde: 1

3 Faste medlemmer Højesteretsdommer Peter Blok (formand) Advokat Hanne Bender Lektor Henrik Udsen Suppleanter Advokat Dorte Wahl Lektor Hanne Kirk Deichmann Kulturministeriet sekretariatsbetjener nævnet. 2. Nævnets kendelser i 2007 Nævnet har afsagt tre kendelser i 2007: Kendelse af 10. juli i sag nr. 105: Kokkedal Drift Aps mod KODA og Gramex Kendelse af 11. juli i sag nr. 100: KODA mod Talpa Radio International B.V. og Talpa Radio Danmark A/S Kendelse af 6. november i sag nr. 104: Gramex mod Foreningen Broby, Ringe og Årslev 2.1. Sag nr. 105: Kokkedal Drift Aps mod KODA og Gramex Sagen angik størrelsen af det vederlag, som hotelvirksomheden Kokkedal Drift ApS skulle betale til KODA og Gramex for brug af musik på hotelværelser, jf. ophavsretslovens 2, 75 a, stk. 2, samt 65, 66 og 68. Vederlaget var fastsat på baggrund af rammeaftaler mellem KODA og Gramex på den ene side og HORESTA, der er en landsdækkende brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet med cirka 1900 medlemmer, på den anden side. Kokkedal Drift ApS havde som klager nedlagt påstand om, at KODA s og Gramex s vederlag for musikanvendelse på klagerens hotelværelser skulle nedsættes. KODA og Gramex havde som indklagede påstået frifindelse. Til støtte for sin påstand anførte Kokkedal Drift ApS, at en betaling på 7,27 kr. pr. måned til KODA svarende til 87,24 kr. pr. år pr. værelse var for høj. Klageren anførte bl.a., at det måtte tages i betragtning, at der i forvejen var betalt vederlag af radio- og tv-stationerne, og at der burde tages hensyn til dels omfanget af musik, dels værelsesbelægningsprocenten på det enkelte hotel. Det blev oplyst, at der kun blev stillet to tv-kanaler til rådighed for gæsterne på de enkelte værelser hos klageren, og at hotellets belægningsprocent kun var ca. 20 %. Klageren afviste at være bundet af aftalerne med HORESTA, som klageren ikke var medlem af. 2

4 Til støtte for frifindelsespåstanden anførte KODA og Gramex, at de med HORESTA aftalte tariffer for musikanvendelse på hotelværelser var indgået efter et omfattende analysearbejde og et langvarigt forhandlingsforløb, at vederlagsniveauet stort set havde været uændret siden den første tarif blev aftalt i 1960, at der ved prisfastsættelsen altid var blevet taget hensyn til den officielle belægningsprocent, at tarifferne løbende var blevet godkendt af Kulturministeriet, at den gældende betalingsmodel var let at administrere for alle parter, og at betalingen for musikken udgjorde en meget beskeden del af hotellernes samlede udgifter. Ophavsretslicensnævnet bemærkede, at de vederlag, som KODA og Gramex forlangte for anvendelse af musik på hotelværelser, var aftalt med HORESTA, som er en repræsentativ organisation på området, at de aktuelle tariffer var en videreførelse af tariffer, som havde været gældende siden 1960, og som løbende var blevet godkendt af Kulturministeriet indtil 2001, da godkendelsessystemet ophørte, og at det krævede vederlag pr. hotelværelse var relativt beskedent. På den baggrund og under hensyn til den administrative byrde, som en modsat ordning ville indebære, fandt nævnet ikke, at det kunne kritiseres, at der hverken blev taget hensyn til det enkelte hotels belægningsprocent eller til antallet af radio- og tv-programmer, som stilles til rådighed for hotelgæsterne. Herefter tog nævnet KODA og Gramex påstand om frifindelse til følge Sag nr. 100: KODA mod Talpa Radio International B.V. og Talpa Radio Danmark A/S Sagen angik det vederlag, som Talpa Radio International B.V. og Talpa Radio Danmark A/S (herefter Talpa) skulle betale til KODA for jordbaseret udsendelse af musik i den delvist landsdækkende radiokanal Radio 100 FM, jf. ophavsretslovens 2 sammenholdt med 75 a, stk. 2. KODA havde som klager nedlagt påstande om, at Talpa skulle anerkende de af KODA påståede tariffer og vilkår for udsendelse af KODA s repertoire i Radio 100 FM. Tariffen skulle indeholde dels et omsætningsbetinget vederlag beregnet som musikprocenten i Radio 100 FM s udsendelser gange 0,1, subsidiært gange 0, 0775, dels et minimumsvederlag på principalt kr. ved en vederlagsfaktor på 0,1 og på principalt kr. ved en vederlagsfaktor på 0,0775. Heroverfor havde Talpa som indklaget påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod fastsættelse af en lavere vederlagsprocent og et lavere minimumsvederlag end påstået af KODA. Talpa havde nedlagt en selvstændig påstand om, at KODA skulle anerkende, at tariffen for udsendelse af KODA s repertoire i Radio 100 FM skulle fastsættes som en procentuel andel af indtægterne ved salg af reklamer vægtet med musikprocenten og uden fastsættelse af minimumsvederlag, subsidiært med fastsættelse af minimumsvederlag. Ved opgørelsen af reklameindtægterne skulle der foretages en række fradrag, herunder af koncessionsafgiften. Talpa havde desuden nedlagt påstande dels om de øvrige vilkår for udsendelse af KODA s repertoire i Radio 100 FM, dels om betalingen for supplerende satellitudsendelse samt samtidig udsendelse på DAB og internet. 3

5 Heroverfor havde KODA generelt påstået frifindelse. KODA havde desuden nedlagt selvstændige påstande om betalingen for supplerende satellitudsendelse samt samtidig udsendelse på DAB og internet af Radio 100 FM. Det fremgik af sagens omstændigheder, at KODA efter indbringelsen af sagen for nævnet havde indgået nye aftaler med de fleste kommercielle lokal- og regionalradioer. Aftalerne ændrede de hidtidige tariffer og vilkår, som blev fastsat af nævnet i sag nr. 82. Den væsentligste ændring var en ændret risikofordeling på den måde, at vederlagsprocenten i den omsætningsbestemte tarif var blevet forhøjet fra musikprocenten gange 0,0775 til musikprocenten gange 0,1, en forhøjelse på 29 %, samtidig med at minimumsvederlaget var blevet nedsat med 29 %. Kulturministeriet havde i maj 2006 fået foretaget en omfattende sammenlignende undersøgelse af vederlagsniveauet for radio- og tv-stationers udsendelse af musik i 18 vesteuropæiske lande. Undersøgelsen blev fremlagt under sagen og parterne fremkom med deres bemærkninger til den. I juni 2006 havde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgået en mediepolitisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti. Partierne havde i den forbindelse givet udtryk for, at der skulle tages øget hensyn til faktisk lytning og sening ved fastlæggelse af radio- og tv-foretagendernes betaling af vederlag til KODA og Gramex. Til støtte for sine påstande om tariffens udformning og niveau anførte KODA bl.a., at en vederlagsstruktur bestående af en omsætningsbestemt tarif kombineret med et minimumsvederlag var velbegrundet, og at kravet mod Radio 100 FM både med hensyn til størrelsen af vederlagsprocenten og med hensyn til størrelsen af minimumsvederlaget svarede til KODA s aftaler med andre radiostationer, herunder Radio 100 FM s nærmeste konkurrenter. KODA anførte desuden, at tarifferne på radio- og tv-området i hvert fald efter den omlægning af tarifferne, som skete ved aftalerne om ændret risikofordeling, var i fuld overensstemmelse med det, der blev givet udtryk for i den mediepolitiske aftale. Til støtte for sine påstande om tariffens udformning og niveau anførte Talpa bl.a., at det af KODA krævede vederlag for udsendelse af Radio 100 FM var urimeligt, både mht. den omsætningsbestemte tarif og mht. minimumsvederlaget. Talpa fandt, at hele tarifstrukturen burde genovervejes på baggrund af den internationale tarifundersøgelse og den mediepolitiske aftale. Ophavsretslicensævnet afgrænsede den foreliggende sag til kun at omfatte tariffen for jordbaseret udsendelse af KODA s repertoire i den delvist landsdækkende radiokanal Radio 100 FM. Nævnet besluttede, at Talpa skulle anerkende, at tariffer og vilkår for anvendelse af KODA s repertoire i forbindelse med jordbaseret udsendelse af radiokanalen Radio 100 FM skulle indeholde dels et omsætningsbetinget vederlag beregnet som musikprocenten i Radio 100 FM s udsendelser ganget med 0,0775, dels et årligt minimumsvederlag på kr. for 2007 og følgende år, på kr. for perioden 15. november til 31. december 2003, på kr. for 2004, på 4

6 for 2005 og på kr. for 2006, alle beløb med tillæg af indeksregulering. Nævnet fandt ikke grundlag for at indrømme andre fradrag i beregningsgrundlaget for det omsætningsbetingede vederlag end anerkendt af KODA. De øvrige vilkår blev fastsat ved en henvisning til et af sagens bilag. I den omfattende begrundelse for kendelsen henviste nævnet bl.a. til den internationale tarifundersøgelse, hvoraf nævnet udledte, at det hidtidige niveau for vederlagsprocenten [musikprocenten ganget med 0,0775] og særligt minimumsvederlagene havde været relativt højt. Nævnet fandt på den baggrund dels, at det ikke var rimeligt som sket i aftalerne om ændret risikofordeling at betinge nedsættelsen af minimumsvederlaget med en tilsvarende forhøjelse af vederlagsprocenten i den omsætningsbestemte tarif, dels at minimumsvederlaget burde nedsættes yderligere i forhold til niveauet i aftalerne om ændret risikofordeling. For så vidt angår nedsættelsen af minimumsvederlaget henviste nævnet desuden til den mediepolitiske aftale Sag nr. 104: Gramex mod Foreningen Broby, Ringe og Årslev Sagen angik fastlæggelsen af det dækningsområde, der skulle indgå ved beregningen af det vederlag, som Foreningen Broby, Ringe og Årslev Radio af 1999 (herefter lokalradioen) i henhold til ophavsretslovens 68 skulle betale til Gramex for udsendelse af beskyttede lydoptagelser. Lokalradioen havde sendetilladelse i de tidligere Broby, Ryslinge, Ringe og Årslev kommuner på Midtfyn. Siden maj 2005 havde lokalradioen udsendt kanalen Radio 100 FM simultant og uændret som følge af et samarbejde med Talpa Radio Danmark A/S (herefter Talpa), som driver Radio 100 FM. Lokalradioens betalingsforpligtelse over for Gramex var overtaget af Talpa efter sagens indbringelse for Ophavsretslicensnævnet, og sagen angik også spørgsmålet, om Gramex som følge heraf savnede retlig interesse i en afgørelse over for lokalradioen. Gramex havde som klager nedlagt påstand om, at lokalradioen skulle anerkende, at dækningsområdet omfattede principalt indbyggere, subsidiært indbyggere, i de tidligere Broby, Ringe, Årslev og Ryslinge kommuner samt Odense Kommune. Lokalradioen havde som indklaget nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. For det tilfælde, at afvisningspåstanden ikke blev taget til følge, havde lokalradioen nedlagt selvstændig påstand om, at Gramex skulle anerkende, at dækningsområdet omfattede principalt indbyggere, subsidiært indbyggere, mere subsidiært et efter nævnets skøn fastsat indbyggertal op til indbyggere i de tidligere Broby, Ringe, Årslev og Ryslinge kommuner samt Odense Kommune, og mest subsidiært et højere efter nævnets skøn fastsat indbyggertal. Til støtte for afvisningspåstanden anførte lokalradioen, at Gramex ikke længere havde retlig interesse i at få påkendt spørgsmålet om dækningsområdets størrelse i en nævnssag mod lokalradioen, idet Talpa havde overtaget lokalradioens betalingsforpligtelse over for Gramex, og fordi dækningsområdet ifølge aftalen mellem Gramex og Talpa skulle fastsættes i henhold til IT- og Telestyrelsens normer. 5

7 Heroverfor anførte Gramex, at at det var et led i aftalen med Talpa, at lokalradioens dækningsområde skulle fastsættes efter nævnets sædvanlige retningslinier, hvorfor Gramex ikke savnede retlig interesse i denne henseende. Til støtte for sine påstande om dækningsområdets størrelse anførte Gramex, at det i 2001 var anerkendt, at lokalradioen havde et dækningsområde på indbyggere, at lokalradioens sendestyrke herefter var blevet forøget, og at Talpa i reklamemateriale havde tilkendegivet, at Radio 100 FM kunne høres i Odense. Gramex anførte desuden, at man selv havde foretaget en undersøgelse, der viste, at Radio 100 FM kunne modtages i god kvalitet i størstedelen af Odense Kommune. Undersøgelsen var blevet verificeret af feltstyrkemålinger foretaget af Progira Radio Communication. Endelig anførte Gramex, at det fremgår af Radio- og TV-håndbogen, at Radio 100 FM kan høres i god kvalitet over det meste af Odense. Til støtte for sine påstande om dækningsområdets størrelse henviste lokalradioen til beregninger, som den havde ladet Broadcast Partners foretage på grundlag af IT- og Telestyrelsens normer. Herefter skulle dækningsområdet være på ca indbyggere. Lokalradioen anførte, at Broadcast Partners beregninger blev bestyrket, når man sammenlignede den ugentlige lytning til Radio 100 FM i sendetilladelseskommunerne og Odense Kommune med den procentvise ugentlige lytning i Storkøbenhavn og på Sjælland i øvrigt. Lokalradioen anførte desuden, at Radio 100 FM i et vist omfang også kunne modtages ved kabelviderespredning af satellitudsendelsen og via DAB inden for lokalradioens dækningsområde. For denne udnyttelse betalte Talpa i forvejen efter aftalen med Gramex. Lokalradioen anførte, at der som følge af denne dobbeltdækning skulle foretages et vist fradrag i lokalradioens dækningsområde. Ophavsretslicensnævnet anerkendte, at lokalradioens betalingsforpligtelse over for Gramex var overtaget af Talpa efter sagens indbringelse for Ophavsretslicensnævnet. Da Gramex imidlertid gjorde gældende, at det var et led i aftalen mellem Gramex og Talpa, at lokalradioens dækningsområde skulle fastsættes efter nævnets sædvanlige retningslinier, og da det ikke kunne udelukkes, at lokalradioens egen betalingsforpligtelse på et senere tidspunkt ville blive aktuel, fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Gramex savnede retlig interesse i, at lokalradioens dækningsområde blev fastsat i en sag mod lokalradioen. Lokalradioens afvisningspåstand blev derfor ikke taget til følge. Om dækningsområdet anførte nævnet, at det i 2001 var anerkendt, at lokalradioens udsendelser kunne høres i tilfredsstillende kvalitet i store dele af Odense, at lokalradioens sendestyrke herefter var blevet forøget, at det fremgik af Gramex egen undersøgelse, af Progira Radio Communications feltstyrkemålinger samt af Radio- og TV-håndbogen, at Radio 100 FM kunne høres i god kvalitet over det meste af Odense, og at Talpa selv over for offentligheden havde tilkendegivet det samme. Over for disse omstændigheder kunne der efter nævnets opfattelse ikke lægges afgørende vægt på hverken Broadcast Partners teoretiske beregninger af lokalradioens dækningsområde eller lokalradioens beregning baseret på en sammenligning mellem den ugentlige lytning til Radio 100 6

8 FM i sendetilladelseskommunerne og Odense Kommune og den procentvise ugentlige lytning i Storkøbenhavn og på Sjælland i øvrigt. Nævnet fandt det herefter godtgjort, at lokalradioen foruden i sendetilladelseskommunerne kunne modtages i tilfredsstillende kvalitet i i hvert fald størstedelen af Odense Kommune. Nævnet fandt dog, at der ved fastsættelsen af dækningsområdet burde foretages et fradrag i indbyggertallet i Odense Kommune, idet de foretagne undersøgelser og målinger ikke udelukkede, at der kunne være områder i Odense Kommune, hvor udsendelserne ikke kunne modtages i tilfredsstillende kvalitet. Nævnet fastsatte fradraget skønsmæssigt til omkring 20 %, hvorefter lokalradioens samlede dækningsområde blev fastsat til indbyggere i de tidligere Broby, Ringe, Årslev og Ryslinge kommuner samt Odense Kommune. Nævnet foretog ikke fradrag for dobbeltdækning, idet nævnet anså den jordbaserede udsendelse af Radio 100 FM for primær. 3. Verserende sager Der er for tiden fire verserende sager ved nævnet. Det drejer sig om: Sag nr. 96: KODA mod TV 2 Zulu A/S Sag nr. 106: KODA mod TV 2 Danmark A/S, TV 2 Zulu A/S TV 2 Charlie A/S og TV 2 Film A/S Sag nr. 108: Gramex mod TV 2 Radio A/S Sag nr. 109: Gramex mod Farum Radio af Oversigt over nævnets kompetence og afsagte kendelser Bilag 1 indeholder en opdateret oversigt over nævnets kompetence med henvisning til de pågældende bestemmelser i ophavsretsloven og i tilknytning hertil en oversigt over samtlige afsagte kendelser fordelt på sagskategorier. Kendelserne kan findes på Kulturministeriets hjemmeside eller rekvireres i nævnets sekretariat: c/o Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. København, den 6. marts 2008 Peter Blok /Mette Lindskoug 7

9 Bilag 1 Oversigt over Ophavsretslicensnævnets kompetence pr. 1. januar 2007 samt Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier 1. Ophavsretslicensnævnets kompetence pr. 1. januar 2007 Ophavsretslicensnævnet har i henhold til ophavsretslovens 47, stk. 1, kompetence til at træffe afgørelse i sager om fastsættelse af vederlagets størrelse på følgende områder: Fremstilling af lydbøger og lydaviser med henblik på udlån til synshandicappede, jf. 17, stk. 4; Brug af værker i undervisningsantologier, jf. 18, stk. 1; Individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af en aftalelicens, jf. 51, stk. 2; Vederlag for brug af udgivne lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v., jf. 68. Herudover er nævnet kompetent til at meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for: Viderespredning over kabelanlæg eller trådløst i tilfælde, hvor en godkendt rettighedsorganisation eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller fastsætter urimelige vilkår herfor, jf. 48, stk. 1. Disse afgørelser er imidlertid ikke bindende for radiofonierne; optagelse af radio- og tv-udsendelser til undervisningsbrug og til brug for syns- og hørehandicappede, jf. 48, stk. 2. Nævnet er endvidere kompetent til at fastsætte vilkår for offentlig fremførelse af musikværker jf. 75 a, stk. 2. Endelig er Ophavsretslicensnævnet kompetent til at pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af visse indskrænkninger i eneretten samt af aftalelicenser, jf. 75 d, stk. 1 Ved lov nr af 27. december 1996 gennemførtes visse ændringer i nævnets kompetence i sager om viderespredning af værker m.v., der indgår i radio- og fjernsynsudsendelser. Dette havde sammenhæng med, at tvangslicensordningen i lovens 35 med virkning fra den 1. januar 1998 blev omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. Ved ændringslovens 2, stk. 3, blev der endvidere 8

10 indført en overgangsregel. Efter denne kunne Ophavsretslicensnævnet for året 1997 meddele den fornødne tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for videreudsendelse i kabelanlæg af værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i ophavsretslovens 35, stk. 5, nævnte karakter. Ved lov nr. 472 af 7. juni 2001 blev nævnets kompetence ved den nye 75 a, stk. 2, udvidet til også at omfatte KODA's tariffer for offentlig fremførelse af ophavsretligt beskyttet musik. Nævnets kompetence omfatter alene en stillingtagen til rimeligheden af KODA s tariffer og andre vilkår for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Nævnet har derimod ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om offentlig fremførelse. Ved lov nr af 17. december 2002 blev der foretaget følgende ændringer med relevans for Ophavsretslicensnævnets kompetence: Tvangslicensen i 17, stk. 1, 2. pkt. blev ophævet. Ændringen er en følge af implementeringen af infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra b, hvorefter medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i eneretten, hvis der er tale om ikke-kommercielle anvendelser til gavn for handicappede. Tvangslicensen i 17, stk. 1, 2. pkt., harmonerede ikke med direktivet, hvorfor den måtte ophæves. Der blev indsat en ny 75 d, hvorefter Ophavsretslicensnævnet på begæring kan pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i 15, 16, stk. 1, 17, stk. 1-4, 18, stk. 1 og 2, 21, stk. 1, nr. 2, 23, stk. 1, samt 26-28, 31 og 33. Denne nye bestemmelse gennemfører infosoc-direktivets artikel 6, stk. 4, der regulerer forholdet mellem forbudet i artikel 6, stk. 1, mod omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger og en række undtagelser fra eneretten. For at sikre en smidig løsning af de konflikter, som måtte opstå på dette område, er der ved 75 d givet hver af parterne mulighed for at indbringe eventuelle tvister for Ophavsretslicensnævnet. Ved lov nr. 997 af 9. december 2003 blev der foretaget følgende ændringer med relevans for Ophavsretslicensnævnets kompetence: Adgangen i 48, stk. 1 til at meddele tilladelse samt fastsætte de nærmere vilkår for kabelviderespredning blev udvidet til også at finde anvendelse på trådløs viderespredning. Der blev indsat et nyt pkt. 3 i 48, stk. 1, hvorefter Ophavsretslicensnævnets afgørelser i sager om trådløs viderespredning eller kabelviderespredning ikke har bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender. 9

11 2. Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier De afgjorte sager fordeler sig på de enkelte sagskategorier på følgende måde: 17, stk. 4 (tidligere 17, stk. 2): Sag nr. 39: Dansk Forfatterforening mod Danmarks Blindebibliotek; 18, stk. 1: Sag nr. 4: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler; sag nr. 4B: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler II; sag nr. 7: Fotograf F.L. Kenett mod Gyldendalske Boghandel; sag nr. 12: UBVA mod Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; sag nr. 18: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark mod Dansk Forfatterforening; 35: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel- TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa, sag nr. 78: Copy-Dan Kabel-TV mod TDC Kabel-TV A/S (tidligere Tele Danmark Kabel TV), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Antenneforeningen AFO-SHS, Skanderborg, Kommunernes Landsforening (KL) som mandatar for Esbjerg Kommune, Boligselskabernes Landsforening (BL) som mandatar for boligselskabet Ådalsparken, Hørsholm, og Telia Stofa A/S, Horsens. 48, stk. 1: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 65: Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF); sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), 10

12 Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa; sag nr. 78: Copy-Dan Kabel-TV mod TDC Kabel-TV A/S (tidligere Tele Danmark Kabel TV), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Antenneforeningen AFO-SHS, Skanderborg, Kommunernes Landsforening (KL) som mandatar for Esbjerg Kommune, Boligselskabernes Landsforening (BL) som mandatar for boligselskabet Ådalsparken, Hørsholm, og Telia Stofa A/S, Horsens; sag nr. 80: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) mod Viasat Broadcasting Group Ltd, sag nr. 81: Aalborg-Nørresundby Antenneforening, Nørresundby mod TvDanmark 1 Ltd., Middelsex, England. 48, stk. 2: Ingen sager. 51, stk. 2: Ingen sager. 68: Sag nr. 2: Gramex mod Danmarks Radio; sag nr. 9: Gramex mod Danmarks Radio II; sag nr. 17: Gramex mod Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark samt Lokalradio Herning; sag nr. 20: Gramex mod Skagens Nærradio A.m.b.a..; sag nr. 21: Gramex mod Næstved Folkeradio; sag nr. 22 Gramex mod Radio RAFO A.m.b.a.; sag nr. 23: Gramex mod Odense Nærradio; sag nr. 24: Gramex mod Radio Vesterbro; sag nr. 25: Gramex mod Radio Aalborg; sag nr. 26: Gramex mod Århus Nærradio; sag nr. 28 : Gramex mod Frederikshavn Lokalradio A/S; sag nr. 29: Gramex mod Rhema Radio; sag nr. 30: Gramex mod The Voice (Frederiksberg Lokal Radio ApS); sag nr. 31: Gramex mod Sokkelund Radio; sag nr. 32: Gramex mod Aalborg Nærradio; sag nr. 33: Gramex mod Folkets Radio; sag nr. 34: Gramex mod Radio Randers; sag nr. 35: Gramex mod Radio Viborg; Sag nr. 37: Gramex mod Sokkelund Radio II; sag nr. 38: Gramex mod Radio Mercur; sag nr. 41: Gramex mod Radio HSR; sag nr. 43: Gramex mod Lokalradioen Linie 1; sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse Lokal Radio) og Sky Radio; sag nr. 47: Gramex mod 67 lokalradioer; sag nr. 48: Gramex mod Rødding og Omegns Nærradio; sag nr. 50: Gramex mod Radio Næstved; sag nr. 52: Gramex mod Radio Sydkysten; sag nr. 56: Danmarks Radio mod Gramex; sag nr. 57: Gramex mod Radio Energy FM I (Lyngby); sag nr. 58: Gramex mod Radio Energy FM II (København); sag nr. 59: Gramex mod Radio CBB; sag nr. 60: Gramex mod Universitetsradioen; sag nr. 64: Radio Esbjerg mod Gramex; sag nr. 68: The Voice of Scandinavia mod Gramex; sag nr. 71: Gramex mod Radio Viborg; sag nr. 79: Gramex mod Pop FM ved Nordisk Radio Reklame; sag nr. 89: 2 P Klip v/ Per Christensen mod Gramex; sag nr. 103: Gramex mod Ras 2 Sp/f; sag nr. 104: Gramex mod Foreningen Broby, Ringe og Årslev; sag nr. 105: Kokkedal Drift Aps mod KODA og Gramex. 75 a, stk. 2: sag nr. 82: Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TV-stationer (KOMM), Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM), Den Kristne Producent Komité for Lokalradio og TV (KPK) og Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark (SLRTV) som mandatarer for de sendetilladelsesindehavere, som fremgår af klagernes medlemsoversigter, jf. bilag 43 i kendelsen, mod KODA; sag nr. 86: De regionale spillesteder (Fonden Bornholms Musikhus, Foreningen Copenhagen Jazzhouse, Foreningen Det Bruunske 11

13 Pakhus, Foreningen Fermaten, Foreningen Bag Forbrændingen, Musikforeningen Loppen, Multihus Tobaksfabrikken, Foreningen Gimle, Musikcafeen, Den Selvejende Institution Rytmeposten, Skråen, Storstrøms Amts Rytmiske Spillested STARS, Sammenslutningen Stengade 30, Studenterhuset (Alborg), Kultur- og Medborgerhuset Sønderborghus, Cap Rock-Train, Koncertvirksomhedens Fond (VEGA) og Fonden Voxhall) mod KODA; sag nr. 87: KODA mod Sterling European Airlines A/S, Maersk Air I/S, MyTravel Airways A/S og SAS; Sag nr. 93: SBS Radio A/S mod KODA; sag nr. 98: Foreningen Motion og Trivsel, Odense mod KODA; sag nr. 100: KODA mod Talpa Radio International B.V. og Talpa Radio Danmark A/S; sag nr. 105: Kokkedal Drift Aps mod KODA og Gramex. 2, stk. 3, i lov nr af 27. december 1996: sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA; sag nr. 69: TV 1000 Danmark A/S mod KODA. 12