Årsrapport (udgivet november 2011)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011)"

Transkript

1 Årsrapport (udgivet november 2011)

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og formål... 5 Sygdomme, der screenes for... 7 Historik... 8 Organisation... 9 Dataindsamling og metode Astraia data Cytogenetiske data Fødselsregisterdata/LPR data Analyseportalen Dækningsgrad Datakomplethed Datagrundlag for aktuelle årsrapport Statistik Præsentation af resultater Ikke indikatorrelaterede Indikatorrelaterede Revisionspåtegning fra KCØ.40 Bilag 1: Styregruppens sammensætning Bilag 2: Variabel-liste til FØTOdatabasen 2

3 Forord Dette er den anden årsrapport fra FØTOdatabasen, som dækker årene 2008, 2009 og Det er den første årsrapport, som er fuldt ud baseret på elektronisk indberettede data. Den første årsrapport for 2008 (udgivet 2010) var baseret på data udtrukket på de enkelte afdelinger, og således ikke på elektronisk indrapporterede data. Data er indberettet fra 22 gynækologiske/obstetriske afdelinger i Danmark (der deles om 15 Astraia servere), Dansk Cytogenetisk Centralregister, Fødselsregisteret og Landspatientregisteret. Vi er meget stolte over, at vi endelig er i stand til at offentliggøre et stort og landsdækkende føtalmedicinsk datasæt, som også på verdensplan er enestående. Data har desuden siden juni 2011 været tilgængelige for de enkelte afdelinger via Analyseportalen og udlevering af data til flere af de projekter, som har ansøgt om anvendelse af det landsdækkende datasæt, er påbegyndt. Læge Caroline Borregaard Miltoft, læge Charlotte Ekelund, og professor Ann Tabor har bearbejdet data og skrevet årsrapporten, som er godkendt af FØTOdatabasens styregruppe og revisionspåtegnet af KCØ. Årsrapporten er sendt til høring på de enkelte afdelinger inden offentliggørelse. Denne årsrapport vil blive offentliggjort på Dansk Føtalmedicinsk Selskabs hjemmeside ( FØTOdatabasens årsrapport tænkes primært anvendt som arbejdsredskab af de føtalmedicinske enheder med henblik på vedligeholdelse og optimering af ultralydsskanninger i graviditeten. For administratorer håber vi, at data kan have såvel lokal som national interesse. For Sundhedsstyrelsen vil en monitorering af effekten af de nye retningslinjer vedrørende prænatal screening og diagnostik fra 2004 være af stor betydning. Rigshospitalet 30. november 2011 professor, overlæge, dr.med. Ann Tabor 3

4 Konklusion Dette er den første årsrapport fra FØTOdatabasen baseret på elektronisk indrapporterede data. Det har vist sig meget arbejdskrævende at få etableret en velfungerende elektronisk datasendefunktion fra alle gynækologisk-obstetriske afdelinger, samt elektronisk datakobling. Dette arbejde ville ikke have været muligt uden ansættelse af en dedikeret person. Vores samarbejde med Klinisk Kompetencecenter Øst/Enheden for Klinisk Kvalitet har været strålende. Vi har nu vist at det er muligt at få systemet til at fungere og opnået valide data for screening for Downs syndrom, medens dette endnu ikke er tilfældet for misdannelsesskanning. Det forekommer realistisk at forvente at hele databasen vil komme til at fungere indenfor et par år. Databasen indeholder på nuværende tidspunkt data for ca gravide, heraf rapporteres her resultaterne for de første godt Screening for Downs syndrom har for årene en detektionsrate på over 85% og en screen-positiv rate på under 6%, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Anbefalinger Screening for Downs syndrom synes veletableret på alle afdelinger. Screen-positiv raten skal årligt evalueres mhp. eventuel justering af screeningen. Dette kunne være ændring i cut-off for screen-positiv rate fra 1:300 til f.x. 1:250, eller medinddragelse af yderligere ultralydmarkører i risikoberegningen. Registrering af misdannelser bør etableres i Astraia på alle afdelinger, på ensartet facon i henhold til en kodemanual. Ud fra erfaringerne med nakkefoldskanning, og da misdannelsesområdet er endnu mere vanskeligt tilgængeligt, vurderer vi at det vil kræve tilnytning af en person dedikeret hertil i en periode, om muligt ved deltidsansættelse af en overlæge til databasen. Vedkommende skal være ansvarlig for implementering af diagnosekodning af misdannelser på alle danske afdelinger. På den måde håber vi i løbet af det næste år eller to at blive i stand til at levere detektionsrater for en række misdannelser. 4

5 Baggrund og formål I Danmark er ca kvinder gravide årligt og siden 2004, hvor Sundhedsstyrelsen kom med nye nationale retningslinjer for prænatal vejledning og diagnostik, er alle gravide blevet informeret om muligheden for at få foretaget en risikovurdering for Downs syndrom i 12. graviditetsuge og en skanning for misdannelser omkring 19. graviditetsuge ( Omkring 90% af de gravide tager imod tilbuddet om en skanning i første trimester, og hovedparten af alle gravide får foretaget en misdannelsesskanning i andet trimester. Såvel alvorlige kromosomfejl som medfødte misdannelser er tilstande med øget morbiditet og mortalitet, og der er betydelige samfundsmæssige udgifter forbundet med diagnosticering og behandling af disse sygdomme. Inden screeningsprogrammet blev landsdækkende fødtes ca. 70 børn årligt med Downs syndrom. I 2006 og 2007 var tallet faldet til henholdsvis 32 og 28 børn, formentlig pga. den ændrede screeningsstrategi. Der bliver årligt i Danmark diagnosticeret ca alvorlige kromosomanomalier hos fostre, hvor forældrene oftest ender med at vælge at afbryde graviditeten (tal fra Dansk Cytogenetisk Central Register). Der fødes i Danmark årligt ca børn med én eller flere misdannelser (Sundhedsstyrelsens misdannelsesregister) FØTOdatabasen indeholder oplysninger om ultralydsskanningsfund og biomarkørundersøgelse foretaget i første trimester som led i screeningen for Downs syndrom. Desuden indeholder FØTOdatabasen ultralydsfund foretaget som led i diagnosticeringen af misdannelser gennem hele graviditeten. Disse oplysninger er sammenkoblet med svar på kromosomanalyser foretaget under og efter graviditeten og med oplysninger om outcome af graviditeten incl. eventuelle misdannelser hos barnet fundet efter fødslen. Formålet med FØTOdatabasen er at monitorere kvaliteten af første trimester screeningstilbuddet ved at vurdere detektionsraten af kromosomanomalier/aneuploidier og screen positiv raten på landsplan og for de enkelte afdelinger og regioner. Desuden ønskes samlet overvågning af mulige fostertab på baggrund af diagnostiske invasive 5

6 indgreb i graviditeten (moderkageprøver og fostervandsprøver). FØTOdatabasen skal derudover opgøre og følge detektionsraten af moderate til svære medfødte misdannelser. Ved at monitorere løbende og konkludere årligt på indkomne data, og ved at give afdelingerne feed-back på egen praksis forventes det, at kvaliteten af det prænatale screeningstilbud i Danmark kan optimeres og fastholdes på landsplan. FØTOdatabasens indikatorer: Kvalitetsområde Indikator Standard Downs syndrom: 1. Skanningstidspunkt Andel gravide, der får foretaget nakkefoldsskanning > 80 % 2. Patient-flow Antal nakkefoldsskanninger per afdeling > 1000/år 3. Størrelse af risikopopulationen (screen-positiv rate) Andel gravide med risiko >1:300, baseret på maternel alder, nakkefoldsskanning og doubletest 4. Detektionsrate Andel fostre med Downs syndrom, der påvises ved 1. trimester 5. Abort efter invasiv fosterdiagnostik Medfødte misdannelser: screening Andel gravide, der aborterer utilsigtet efter: a) moderkageprøve b) fostervandsprøve Standarden skal vurderes ud fra, at abortrisikoen forbundet med moderkageprøve og fostervandsprøve er ca. 1%, som skal lægges oveni den spontane abortrate, som er højere ved tidspunktet for moderkageprøve, ca. 12 uger, end ved fostervandsprøve, ca. 16 uger. < 6 % > 80 % < 4,0 % < 2,5 % 6. Skanningstidspunkt Andel af gravide der får lavet misdannelsesskanning > 80% 7. Patient-flow Antal misdannelsesskanninger per afdeling > 1000/år 8. Detektionsrate for: a) neuralrørsdefekter b) bugvægsdefekter Andel fostre med acrani, der påvises ved nakkefoldsskanning (uge 11-14) Andel fostre med neuralrørs-defekt, der påvises ved nakkefoldsskanning (uge 11-14) eller misdannelsesskanning (uge 17-22). Andel fostre med bugvægsdefekt, der påvises ved nakkefoldsskanning (uge 11-14) Andel fostre med bugvægsdefekter, der påvises ved der påvises ved nakkefoldsskanning (uge 11-14) eller misdannelsesskanning (uge 17-22). > 50 % > 90 % > 50 % > 90 % 9. Total detektionsrate Andel fostre med én eller flere moderate eller svære misdannelser, der påvises prænatalt > 50 % 6

7 Sygdomme, der screenes for Ved første trimester risikovurdering screenes primært for trisomi 21. Herudover foretages også en risikoberegning for trisomi 13 og trisomi 18. Alle disse tre autosomale trisomier er forbundet med svær mental retardering, og børnene har ofte også medfødte misdannelser, særligt af hjerte, centralnervesystem og nyrer. Nyfødte med trisomi 13 og trisomi 18 har en meget kort livslængde (dage til måneder), medens børn som fødes med trisomi 21 (også kaldet Down s syndrom) kan forvente at leve til omkring 60-års alderen. Den nedsatte livslængde skyldes primært de medfødte sygdomme, som ofte kræver operation og er forbundet med en høj dødelighed. Fostre med en nakkefoldstykkelse over 95 percentilen har en øget risiko for at have en medfødt misdannelse, primært af hjertet. Derfor tilbydes gravide hvor fosteret har en tyk nakkefold en fosterhjerteskanning ud over den vanlige misdannelsesskanning. Nakkefoldens tykkelse er således udover alvorlige kromosomsygdomme også en markør for hjertesygdomme generelt, og ses ikke kun ved alvorlige eller specielle hjertesygdomme. Ved første trimesterskanningen foretages ikke en screening for malformationer, men nogle af disse forventes alligevel påvist, idet der på det snit gennem fosteret hvor nakkefolden måles også vil kunne ses en bugvægsdefekt, når denne er lokaliseret sv.t. midtlinjen. I undersøgelsen indgår også fremstilling af biparietaldiameteren, hvilket ikke er muligt når fosteret er anencephalt. Derfor vil der alligevel blive påvist nogle misdannelser i forbindelse med risikovurderingen for Downs syndrom i 1. trimester. Der findes to typer bugvægsdefekter, omfalocele og gastroschise. Begge typer kan indeholde tarm, og mindre ofte lever og blære, som ligger ude i fostervandet. Når det drejer sig om omfalocele, er organerne omgivet af et lag bughinde, medens dette ikke er tilfældet for gastroschise. Omfalocele er i mere end 65% af tilfældene associeret til alvorlige kromosomanomalier (oftest trisomi 18) eller andre misdannelser, medens fostre med gastroschise i næsten alle tilfælde kun har denne misdannelse. Neuralrørsdefekter omfatter misdannelser af hjernen som følge af manglende lukning af kraniet (anencephali) og misdannelser af rygmarven som følge af manglende lukning af rygsøjlen (rygmarvsbrok). Fostre med anencephali har ikke mulighed for at overleve og går i de allerfleste tilfælde til enten som spontane aborter eller ved intrauterin død. Enkelte tilfælde er beskrevet, hvor barnet fødes levende med anencephali, men alle dør indenfor minutter efter fødslen. Børn med rygmarvsbrok er forskelligt afficerede, alt efter størrelse og placering af defekten. Er der således tale om en stor defekt sv.t. halscolumna, vil 7

8 barnet blive lammet i alle fire ekstremiteter og vil ikke have kontrol med blære- og tarmfunktion. Er der derimod tale om en lille defekt sv.t. den nederste del af rygsøjlen, kan barnets gangfunktion være det eneste der er afficeret. Hydrocephalus, dvs. øget mængde væske i hovedet, ses i ca. 1/3 af alle tilfælde af rygmarvsbrok og kan nødvendiggøre anlæggelse af shunt til at lede den overskydende mængde væske væk. Ved gennemskanningen for misdannelser i andet trimester skannes fosteret igennem fra top til tå, og alle organer gennemgås for misdannelser. Historik Ideen til FØTOdatabasen er skabt af forskningsudvalget under FØTOSandbjerg, som er den nationale sammenslutning af læger med føtalmedicinsk interesse i Danmark, tilbage i Således har der været landsdækkende accept af databasens tilblivelse fra start. I 2007 blev FØTOdatabasen bevilget penge fra Danske Regioners Udviklingspulje til opstart af databasen, og derefter har databasen løbende modtaget årlige bevillinger fra Danske Regioners Databasepulje. I tæt samarbejde med Kompetencecenter Øst er der siden 2007 arbejdet på udvikling af den IT- platform, som FØTOdatabasen er baseret på. En væsentlig del af FØTOdatabasens data hentes fra de enkelte afdelingers Astraia servere, der indeholder ultralydsdata. Udvikling og opstart af databasen har været vanskeliggjort af krav om national opgradering til en version af Astraia, som har kunnet supportere den webbaserede sending af data fra de lokale Astraia servere til den fælles FØTOdatabase server. Siden januar 2008 har alle landets afdelinger, der foretager første trimester skanninger, indtastet data, der skal anvendes i FØTOdatabasen ensartet, anvendt de samme reference kurver for biometrier og anvendt samme cut-off for henvisning til invasiv diagnostik. Derfor indeholder FØTOdatabasen nationale data fra 1. januar 2008 og frem, på trods af, at data ikke har været samlet i den fælles database før foråret De første år vil afrapportering fra databasen kun omhandle første trimester screening. Dette skyldes, at nationale retningslinjer omkring anvendelse af Astraia ved fund af misdannelser kræver opdatering og udbygning, således at alle afdelinger anvender diagnosekoder på samme måde. Aktuelt arbejder Dansk Føtalmedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) sammen med Sundhedsstyrelsen med henblik på at udforme en 8

9 kodemanual, med dertil hørende ekstra diagnosekoder og definitioner. Rapportering omkring detektion af misdannelser forventes at være muligt fra 2011 og frem. Alle landets afdelinger, der foretager ultralydsskanning af gravide, rapporterer ind via Astraia til FØTOdatabasen. Næsten alle ultralydsskanninger, der foretages i Danmark, udføres i offentligt regi. En spørgeskemaundersøgelse til private klinikker har vist, at < 1 % af nakkefoldsskanninger og misdannelsesskanninger i Danmark udføres på de private klinikker. Organisation Databasen var oprindelig forankret under DSOGs FØTOSandbjergs Forskningsudvalg. Fra 2010 er FØTOdatabasen forankret i DFMS (Dansk Føtalmedicisk Selskab) under selskabets forskningsudvalg. Forskningsudvalget har nedsat databasens styregruppe som består af repræsentanter fra de 5 regioner, samt fra Enhed for Klinisk Kvalitet (medlemmer af styregruppen, bilag 1). Den daglige projektledelse af databasen varetages af formand for styregruppen professor Ann Tabor i samarbejde med læge, phd.-studerende Charlotte Ekelund. Charlotte Ekelund har deltaget aktivt i opbygningsprocessen af FØTOdatabasen og i test af FØTOdatabasens IT-platform. Derudover varetager Charlotte Ekelund kontakten og informationen til alle de indberettende afdelinger. Charlotte Ekelunds løn er udover det tilskud som ydes af Danske Regioners Databasepulje finansieret af Københavns Universitet og private fonde. Læge Caroline Borregaard Miltoft har været ansat i to måneder i 2011 og bistået med det daglige arbejde og stået for udtræk af data til denne årsrapport. 9

10 Dataindsamling og metode FØTOdatabasens datagrundlag består af 3 overordnede datakilder (figur 1): Astraia data fra alle landets afdelinger Dansk Cytogenetisk Centralregister (DCCR) Fødselsregisteret/Landspatientregisteret (LPR) Næstved Skejby Herlev Horsens Opbygning Fødselsregisteret og LPR Webbaseret sending af XML filer Dansk Cytogenetisk Centralregister Webbaseret analyseportal Figur 1. FØTOdatabasens datakilder Astraia data Alle landets afdelinger på offentlige sygehuse, hvor der udføres ultralydsskanning af gravide anvender Astraia software som elektronisk journalsystem. Eneste undtagelse har været Bornholms sygehus med omkring 300 fødsler årligt, der først gik over til at anvende Astraia primo De gravide på Bornholm fik i foretaget nakkefoldsskanning på Hvidovre hospital, medens alle andre skanninger i graviditeten blev foretaget på Bornholms sygehus. Fra 2011 foretages også nakkefoldsskanning på Bornholms sygehus. I den beskrevne periode vil der således i FØTOdatabasen foreligge oplysninger om nakkefoldsskanninger fra gravide på Bornholm, men ikke oplysninger om senere skanninger, herunder misdannelsesskanning. 10

11 FØTOdatabasen har således været landsdækkende mht. nakkefoldsskanning siden 2008, og bliver også landsdækkende mht. misdannelsesskanning fra næste årsrapport for offentlige sygehuse. I Astraia indtastes alle relevante ultralydsdata og biokemiske data, oplysninger om maternelle baggrundsfaktorer, og i Astraia foretages risikoberegningen for Downs syndrom. Der er til hver lokal Astraia server tilkoblet en IT-funktion, som dagligt udtrækker de definerede data, som skal sendes til FØTOdatabasen, og sender dem via en webservice til FØTOdatabase-serveren. Det er ikke alle data fra de lokale Astraia-servere, som bliver sendt, idet det kun er udvalgte data, der har relevans for databasens formål, der sendes videre. Datakvaliteten af data fra Astraia anses for at være særdeles god. Inden FØTOdatabasens opstart var det nødvendigt at definere hvilke data, der var obligatoriske at indtaste i Astraia i forbindelse med en nakkefoldsskanning og en misdannelsesskanning. For at opnå en så høj datakomplethed som muligt på Astraia data, blev der på landsplan indført et valideringstjek af nakkefoldsskanninger og misdannelsesskanninger lige efter at data er indtastet i Astraia. Astraia tjekker således om de data, som skal bruges i FØTOdatabasen, er indtastet og melder tilbage til den, der har indtastet, såfremt der er data, som mangler. Op til databasens opstart blev der ligeledes opnået landsdækkende enighed om, hvilke biometri referencekurver vi anvender i Danmark, hvorledes biometrierne måles og hvorledes gestationsalderen fastsættes. Cytogenetiske data Dansk Cytogenetisk Centralregister er en selvstændig databaseenhed, som fra alle landets 5 klinisk genetiske afdelinger modtager en kopi af svaret på alle udførte karyotypeundersøgelser. Fra Cytogenetisk Centralregister modtages hver 3. måned et udtræk over karyotypesvar på alle prænatale prøver (moderkageprøver (CVS), fostervandsprøver (AC) og fosterblodprøver). Desuden modtages karyotypesvar på prøver fra abortvæv og på alle postnatalt diagnosticerede kromosomabnormiteter. Datakvaliteten fra Cytogenetisk Centralregister er meget høj og datakomplethed er tæt på 100%. Data fra Cytogenetisk Centralregister er baseret på tidspunkt for diagnose. Da vores data baseres på tidspunkt for screening, vil der ikke være fuldstændig overensstemmelse mellem Cytogenetisk Centralregisters data og vores data. 11

12 Fødselsregisterdata/LPR data Fra fødselsregisteret, som er baseret på LPR data modtages data omkring eventuelle komplikationer i graviditeten og fødselsoutcome-data. Fra LPR fås udtræk omkring provokerede og spontane aborter. Analyseportalen I Analyseportalen sammenkøres data vha. af mors CPR nummer, således at der for hver graviditet som oftest er registeret outcome i form af fødsel eller abort, et eller flere ultralydsforløb og eventuelt en cytogenetisk undersøgelse. Vi har udformet klare regler for, hvorledes outcome af hver graviditet defineres, for at sikre korrekt sammenkobling med de screenede graviditeter. Variabelliste for FØTOdatabasen inkl. oplysning om primære datakilder er vedlagt som bilag 2. Dækningsgrad Dækningsgraden er den andel af det samlede antal udførte nakkefoldsskanninger i Danmark, der er registreret i databasen. Som det fremgår af afsnittet om Astraia-data, er alle nakkefoldsskanninger registreret i databasen, fraset de ganske få der foretages i privat regi. Dette tal er mindre end 500 om året, dvs. dækningsgraden vurderes til at være over 99%. Datakomplethed VI har valgt at vurdere datakompletheden på to niveauer: Kompletheden af data der indtastes lokalt i Astraia er vurderet ud fra, hvor mange af de gravide, der får foretaget en nakkefoldsskanning, som også er registeret med BMI og rygestatus. Højde, vægt og rygestatus er variable, som vi har defineret som værende obligatoriske at indtaste i forbindelse med en nakkefoldsskanning. I 2010 var det kun 201 (0,3%) ud af registrerede nakkefoldsskanninger, som ikke havde indtastet rygestatus, medens 2% manglede oplysninger om BMI (Figur 2). Datakompletheden af indtastningerne lokalt vurderes derfor til at være meget høj. 12

13 Figur 2. Andel kvinder, der ved nakkefoldskanning ikke får indtastet data om BMI eller rygestatus Kompletheden af den meget komplekse sammenkobling af data, der sker mellem Astraia, DCCR, fødselsregisteret og LPR er forsøgt vurderet ved at bestemme antallet af graviditetsforløb i databasen, som ikke har et registeret outcome af graviditeten i form af fødsel eller abort. Figur 3. Andel graviditetsforløb, hvor der efter nakkefoldsskanning ikke er registreret outcome af graviditeten I 2008 og 2009 er andel uden registreret outcome lidt over 1%, hvilket anses for tilfredsstillende. Der vil være nogle gravide som fraflytter landet og derfor ikke har en registreret fødsel i Danmark. For 2010 er andelen uden outcome lidt højere. Dette kan skyldes at databasen endnu kun indeholder fødselsregistreringer frem til 30. juni Der kan være nogle kvinder, som er blevet nakkefoldsskannet i 2010, som først har født i juli Tallet for 2010 kan derfor endnu ikke betragtes som endeligt. 13

14 Datagrundlag for aktuelle årsrapport Datagrundlaget for den aktuelle årsrapport er det FØTOdatabase datasæt, som kunne downloades via FØTOdatabasens SAS-server den 28. september Dette komplette datasæt består af graviditetsforløb. Vi har anvendt SAS Enterprise Guide til bearbejdning af data. Statistik Statistiske analyser er foretaget ved hjælp af SPSS, version 15.0 (SPSS, Chicago, IL, USA). Sammenligning mellem kategoriske variable er foretaget ved hjælp af chi 2 test. Signifikans-niveauet blev sat til 0,05. 14

15 Præsentation af resultater Ikke indikatorrelaterede I Danmark føder kvinder årligt. Figur 4 viser antallet af fødsler i Danmark i årene (data fra Fødselsregisteret). Figur 4. Fødsler i Danmark Den gravides alder har betydning for risikoen for Downs syndrom, idet risikoen stiger med maternel alder. Figur 5 viser aldersfordelingen for gravide i Danmark der fik foretaget nakkefoldsskanning i perioden , på tidspunktet for nakkefoldsskanning. år Figur 5. Gennemsnitsalderen for gravide der fik foretaget nakkefoldsskanning i per afdeling 15

16 Indikatorrelaterede Indikator 1 Skanningstidspunkt Andel gravide, der får foretaget nakkefoldsskanning 2008: Der er registeret nakkefoldsskanninger i FØTOdatabasen Andel gravide, der fik foretaget nakkefoldsskanning: 89,3% 2009: Der er registeret nakkefoldsskanninger i FØTOdatabasen Andel der fik foretaget nakkefoldsskanning: 93,5% 2010: Der er registeret nakkefoldsskanninger i FØTOdatabasen Andel der fik foretaget nakkefoldsskanning: 89,4% Kommentar: Indikatoren opfylder standarden at være over 80% på nationalt niveau. Der er således uændret stor tilslutning blandt de gravide til tilbuddet om risikovurdering for Downs syndrom i første trimester. Ved at beregne andelen der fik foretaget nakkefoldsskanning ud fra antallet af fødsler, foretages en lille overestimering, da en lille andel af de gravide der bliver nakkefoldskannet aborterer og således ikke når til fødsel. I 2008 var det totale antal kvinder, der aborterede spontant eller provokeret efter nakkefoldskanning 758, i og i Disse tal indeholder tallene, der fremgår af indikator 5, nemlig antal kvinder der aborterer utilsigtet efter en moderkage- eller fostervandsprøve. Det totale årlige tal overstiger således ikke 1000 graviditeter, og understøtter at det er en meget lille andel af de gravide der aborterer efter nakkefoldsskanning. Grunden til at vi ikke beregner en præcis andel, er at for indikator 1 er det ikke de samme kvinder der får lavet nakkefoldsskanning i et kalenderår, der også føder i det samme år. Der er et interval fra nakkefoldsskanning til graviditeten afsluttes med enten fødsel eller abort, varierende mellem 0 og 30 uger. Vi har derfor valgt at give et estimat for indikator 1, som er baseret på antal kvinder der i f.x fik foretaget nakkefoldsskanning 16

17 sammenholdt med antal kvinder der fødte i Ved at foretage opgørelsen på samme måde for hvert år, vil vi få et sammenligneligt estimat, da antallet af fødsler kun udviser ringe variation. Indikator 2 Patient-flow Antal nakkefoldsskanninger per afdeling/region Nedenstående søjlediagrammer viser antallet af nakkefoldsskanninger per afdeling og per region for henholdsvis 2008, 2009 og Figur 6. Antal nakkefoldskanninger per afdeling i 2008 Figur 7. Antal nakkefoldskanninger per region i

18 Figur 8. Antal nakkefoldskanninger per afdeling i 2009 Figur 9. Antal nakkefoldskanninger per region i

19 Figur 10. Antal nakkefoldskanninger per afdeling i 2010 Figur 11. Antal nakkefoldskanninger per region i 2010 Kommentar: Alle afdelinger opfylder standard, som er mere end 1000 nakkefoldskanninger per år. Det skal bemærkes, at nogle afdelinger er fælles om en server (fx er Skejby, Randers og Silkeborg fælles om Skejby-server), men figurerne viser de individuelle afdelinger, som alle opfylder standarden. Afdelingen i Glostrup blev fusioneret med afdelingen i Herlev. 19

20 Antallet af nakkefoldskanninger i de fem regioner er relativt konstant i de 3 år, med ca, skanninger i RegionH, knap skanninger i Region Midt, godt skanninger i Region Syd, ca skanninger i Region Sjælland og ca skanninger i Region Nord. Indikator 3 Screen positiv-rate for Downs syndrom Den nationale screen positiv rate beregnet for singleton graviditeter var i ,6% (95% konfidensinterval (CI) 3,5 3,8%), i ,6% (95% CI 4,4 4,7%) og i ,0% (95% CI 4,8 5,2%). Nedenstående figurer viser screen positiv-raten (SPR) på afdelingsniveau og på regionsniveau for henholdsvis 2008, 2009 og % Figur 12. Screen-positiv rate per afdeling

21 % Figur 13. Screen-positiv rate per region 2008 % Figur 14. Screen-positiv rate per afdeling

22 % Figur 15. Screen-positiv rate per region 2009 % Figur 16. Screen-positiv rate per afdeling

23 % Figur 17. Screen-positiv rate per region 2010 Kommentar: Standarden er at screen-positiv raten skal være mindre end 6%. Dette opfyldes regionalt såvel som nationalt for 2008, 2009 og Screen-positiv raten er baseret på kvindens alder, fosterets alder, nakkefoldens tykkelse hos fosteret og koncentrationen af to biomarkører i moderens blod. I beregningen af screen-positiv raten, kan inddrages yderligere ultrasoniske markører, så som tilstedeværelse af næseben, samt undersøgelse af flow i ductus venosus og over tricuspidalklapperne. Roskilde sygehus. Herlev sygehus, Hillerød sygehus, Holbæk sygehus og Odense sygehus medinddrager næsebenet i nogle eller alle tilfælde, medens Aalborg sygehus medinddrager flow-målinger. Da screen-positiv raten er meget afhængig af den gravides alder, må en lille stigning forventes med den stigende alder for fødende kvinder. Den lidt højere gennemsnitlige maternelle alder i RegionH sammenlignet med særlig Region-Nord (figur 5), reflekteres i en højere screen-positiv rate i RegionH i 2008 (figur 13) og i 2010 (figur 17). Når man ser på afdelingsniveau, må man konstatere at den screen-positive rate i 2009 var højere end 6% på Skejby sygehus, og i 2010 højere end 6% på Rigshospitalet, Skejby sygehus, Svendborg sygehus og Odense sygehus. Der er flere forklaringer herpå: Skejby sygehus var de første til at afprøve en ny version af risikoberegningsmodullet i Astraia softwaren, som resulterede i en høj screen-positiv rate. Den samme Astraia version 23

24 opgraderede de andre afdelinger til i 2010, hvilket medførte en stigning i screen-positiv raten på landsplan. Den højere screen-positiv rate på Odense og Svendborg sygehus må desuden tilskrives biokemisk analyse vha. Life Cycle, og ikke Kryptor som anvendes af de fleste andre klinisk-biokemiske afdelinger. Det har vist sig at Life Cycle har en højere screen-positiv rate, og der arbejdes på Fyn på at få ændret dette. På det årlige møde for føtalmedicinere i Danmark i januar 2012, vil screen-positiv raten blive diskuteret, herunder hvorledes den evt. fremover kan nedbringes. Screen-positiv raten er opgjort for singleton graviditeter. 24

25 Indikator 4 Detektionsrate af Downs syndrom som følge af første trimester risikovurdering Detektionsraten beskriver andelen af fostre med Down syndrom hvor den gravide ved nakkefoldsskanningen har haft en risiko > 1:300, og derved er blevet screenet positiv. I 2008 var detektionsraten 82,0% (95% CI 79,8 84,3%), i ,7% (95% CI 85,4 90,0%) og et foreløbigt tal for 2010 viser en detektionsrate på 93,8% (95% CI 91,4 96,2%) (se kommentar nedenfor) % Figur 18. National detektionsrate af Downs syndrom, for årene

26 Figur 19. Detektionsrate for Downs syndrom per region i 2010 Kommentar: Standarden er at > 80% af fostre med Downs syndrom skal påvises prænatalt således at forældrene har mulighed for at vælge om de ønsker at fortsætte eller afbryde graviditeten. Standarden er opfyldt for alle 3 år. Vi har primært opgjort standarden på nationalt niveau, og desuden på regionalt niveau for Vi har ikke opgjort detektionsraten per afdeling idet tallene vil være behæftet med stor usikkerhed fordi antallet af fostre/børn med Downs syndrom på hver enkelt afdeling er lille. Der er ikke forskel på detektionsraten i de forskellige regioner. Detektionsraten for 2010 må angives som et præliminært tal, da datasættet ikke indeholder oplysninger om børn født med Downs syndrom i 2011, der blev skannet som fostre sidst i Oplysninger om disse børn vil først være tilgængelige primo Detektionsraten for 2010 er således overestimeret. Vi har opgjort detektionsraten således at man selvstændigt kan vurdere effekten af 1. trimester risikovurdering for Downs syndrom. Da nogle enkelte fostre får påvist Downs syndrom senere i graviditeten pga. resultatet af andre undersøgelser, vil den viste detektionsrate være lidt underestimeret i forhold til den totale prænatale detektionsrate. Vores tal vil ikke være de samme, som hvis man ser på den prænatale detektionsrate i Danmark, idet nogle fostre ikke bliver nakkefoldskannet men alligevel får påvist Downs syndrom på andre tidspunkter i graviditeten, og andre fostre er screenet negative ved nakkefoldskanningen men får påvist Downs syndrom senere i graviditeten. Detektionsraten er opgjort for singleton fostre. 26

27 Indikator 5 Abort efter invasiv fosterdiagnostik. Antallet af moderkageprøver (Chorionic Villus Sampling, CVS) og fostervandsprøver (Amniocentese, AC) registeret i FØTOdatabasen på singleton graviditeter for årene er angivet i figur 20. FØTOdatabasen indeholder kun data for invasive prøver såfremt kvinden har fået foretaget en nakkefoldsskanning eller misdannelsesskanning. Derfor viser figur 20 ikke det totale antal invasive prøver foretaget i Danmark i de tre år. Figur 20. Antal prænatale fosterundersøgelser på singleton graviditeter, Andelen af gravide, som får foretaget en invasiv prøve, og efterfølgende er registeret med en spontan abort eller dødfødsel inden fulde 22 uger er vist i figur 21. Der er ganske få kvinder, som har fået foretaget en invasiv prøve, som ikke har et registreret outcome i databasen. Disse er forsøgt fulgt op, og man har fundet, at det kan dreje sig om fejlregistreringer eller kvinder der er fraflyttet landet. Det er ikke indtrykket, at det er spontane aborter hvilket ville gøre at vi underestimerede fostertab efter invasiv diagnostik. Graviditeter uden kendt outcome i databasen er fratrukket antallet af prøver, således at det kun er prøver med kendt outcome der indgår i beregningen. Figur 21 viser raten af spontan abort eller intrauterin fosterdød før 22 uger efter moderkageprøve (CVS), efter CVS blandt de kvinder der fik en risiko for Downs syndrom på 1:300 eller derover, samt efter fostervandsprøve (AC). Antallet af spontane aborter er lille, og der var ingen signifikant forskel mellem antallet af aborter mellem de forskellige år. 27

28 Raten af spontan abort eller intrauterin fosterdød før 22 uger efter CVS var 1,4% i 2008 (95% CI 1,0 2,0%), 1,2% (95% CI 0,8 1,7%) i 2009, og 1,3% (95% CI 0,9 1,8%) i Raten af spontan abort eller intrauterin fosterdød før 22 uger efter AC var 2,0% i 2008 (95% CI 1,2 3,3%), 1,4% (95% CI 0,8 2,5%) i 2009, og 1,4% (95% CI 0,8 2,5%) i Figur 21. Andel gravide, der aborterer efter moderkage- eller fostervandsprøve, De følgende figurer viser antal kvinder der fik lavet CVS og AC opgjort per region i 2010, samt andel kvinder heraf der aborterer spontant efter indgrebet. Det årlige antal aborter er lille, idet i alt 95 kvinder aborterede utilsigtet efter CVS i de tre år (hhv. 29, 29 og 37 i og 2010), medens dette var tilfældet for 38 kvinder efter AC over tre år ( hhv 15, 12 og 11 i 2008, 2009 og 2010). Det bemærkes at der ikke forekom spontane aborter efter CVS eller AC i Region-Nord, som dog også foretog et ret lille antal invasive prøver, i alt 167 procedurer. 28

29 Figur 22. Antal moderkageprøver foretaget på singletongraviditeter per region i 2010 Figur 23. Antal fostervandsprøver foretaget på singletongraviditeter per region i 2010 Figur 24. Andel singleton gravide, der aborterer efter moderkageprøve per region i

30 Figur 25. Andel singleton gravide, der aborterer efter fostervandsprøve per region i 2010 Kommentar: Raten af fostertab, i form af spontan abort eller dødfødsel før 22 uger, efter CVS og AC var mindre end 2,0% i 2008 og mindre end 1,5% i 2009 og i Standarden er mindre end hhv. 4,0% og 2,5%, og opfyldes således for alle tre år jævnfør figur 21. Standarden opfyldes også på regionsniveau i Figur 21 viser også at risikoen for utilsigtet fostertab ikke er større for gravide der får foretaget CVS på grund af risiko > 1:300 sammenlignet med alle kvinder der får foretaget CVS. Det ville ellers være forventeligt at risikoen for utilsigtet fostertab var større i graviditeter med høj risiko, da fostre med kromosomanomali eller en medfødt misdannelse har en større risiko for spontan abort/intrauterin død end fostre med normal karyotype og uden misdannelse. Desuden er det vist at kvinder der fik en risiko for Downs syndrom på 1:300 eller derover, også havde en større risiko for spontan abort, intrauterin død og neonatal død, selv om fosteret havde normal karyotype. Raten af fostertab er ganske let overestimeret, da der på nogle afdelinger foretages AC når der konstateres tilgrundegået graviditet / intrauterin fosterdød. I de nuværende data har det ikke været muligt at korrigere for disse ganske få tilfælde. Fremadrettet vil det være muligt at sammenholde indikationen for CVS eller AC og dermed ikke medtage de graviditeter hvor der foretages CVS eller AC pga. intrauterin fosterdød, når raten beregnes. Tallene for 2010 er foreløbige, idet data i LPR og Fødselsregisteret ikke indeholdt data vedrørende outcome af graviditeten for alle de kvinder der blev nakkefoldskannet i 2010 på tidspunktet for udtræk. 30

31 Indikator 6: Skanningstidspunkt Andel af gravide der får lavet misdannelsesskanning 2008: Der er registeret misdannelsesskanninger i FØTOdatabasen Andel gravide, ud af antal fødsler, der fik foretaget misdannelsesskanning: 61,6% 2009 Der er registeret misdannelsesskanninger i FØTOdatabasen Andel gravide, ud af antal fødsler, der fik foretaget misdannelsesskanning: 85,8% 2010 Der er registeret misdannelsesskanninger i FØTOdatabasen Andel gravide, ud af antal fødsler, der fik foretaget misdannelsesskanning: 82,1% Kommentar: Standarden er at > 80% af de gravide får lavet misdannelsesskanning. Andelen i 2008 var under standard, hvilket skyldes at gravide, der havde fået lavet nakkefoldskanning i 2007 ikke kom ind i FØTOdatabasen (der først starter registrering af gravide ved nakkefoldskanning fra ), og dermed mangler i tallet for Standarden kan derfor først vurderes fra 2009 og frem. For 2009 og 2010 opfyldes standarden nationalt. Registrering af denne standard baserer sig på at procedurekoden gennemskanning for misdannelser i 2. trimester registreres i Astraia. Da alle afdelinger ikke foretog denne registrering, underestimerer tallene andelen der fik foretaget en misdannelsesskanning. Indikator 7 Patient-flow Antal misdannelsesskanninger per afdeling/region Nedenstående søjlediagrammer viser antallet af misdannelsesskanninger per afdeling og per region for henholdsvis 2008, 2009 og

32 Figur 26. Antal misdannelsesskanninger per afdeling i 2008 Figur 27. Antal misdannelsesskanninger per region i

33 Figur 28. Antal misdannelsesskanninger per afdeling i 2009 Figur 29. Antal misdannelsesskanninger per region i

34 Figur 30. Antal misdannelsesskanninger per afdeling i 2010 Figur 31. Antal misdannelsesskanninger per region i 2010 Kommentar: Standarden er at der skal foretages > 1000 misdannelsesskanninger per afdeling per år. Som ovenfor beskrevet, er tallene fra 2008 ikke fuldstændige. Standarden er opfyldt for alle afdelinger der har foretaget registrering af procedurekoden i såvel 2009 som Hvidovre hospital foretog i opgørelsesperioden ikke denne 34

35 registrering, og de ca misdannelsesskanninger der foretages årligt på denne afdeling, er derfor ikke med i disse figurer. Som tidligere omtalt, blev gynækologiskobstetrisk afdeling på Glostrup hospital fusioneret med afdelingen på Herlev hospital, hvorfor der fra 2010 ikke længere foretages skanninger på Glostrup hospital. Nedenstående to figurer (figur 32 og 33) sammenholder antallet af nakkefoldskanninger med antallet af misdannelsesskanninger i Den geografiske bevægelighed af gravide og deres partnere er meget begrænset, hvorfor de allerfleste gravide vil bo i samme region på tidspunkterne for de to undersøgelser. Det fremgår at for alle regioner, fraset RegionH, foretages der ca. lige mange af begge typer skanning. For RegionH, er der ikke i opgørelsesperioden registreret misdannelsesskanninger fra afdelingen på Hvidovre hospital, jævnfør ovenstående. Hvis man korrigerede for dette, kan man se at der i alle regioner, fraset region Sjælland blev foretaget lidt flere misdannelsesskanninger i Figur 32. Antal nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger per afdeling i

36 Figur 33. Antal nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger per region i

37 Indikator 8 Detektionsrate for neuralrørsdefekter og bugvægsdefekter I databasen er der i 2010 registreret 48 fostre med neuralrørsdefekt påvist prænatalt. Af disse er 11 påvist ved nakkefoldsskanningen og yderligere 3 har diagnosen registreret i første trimester ved anden type skanning. Der er således 14 fostre der fik påvist en neuralrørsdefekt i forbindelse med nakkefoldsskanning, sv.t. 29%. Det fremgår ikke hvor mange fostre der fik stillet diagnosen i forbindelse med misdannelsesskanning. Med hensyn til outcome, er der registreret 30 med provokeret abort, 1 spontan abort, 12 levende fødte og 2 dødfødte, samt 3 uden outcome. I databasen er der i 2010 i gruppen som blev nakkefoldsskannet registreret 30 fostre med bugvægsdefekt prænatalt. Af disse er 14 registreret med diagnosekoden i forbindelse med nakkefoldsskanningen, yderligere 5 har diagnosen registreret i første trimester ved anden type skanning. Således har 19 fostre fået påvist en bugvægsdefekt i forbindelse med nakkefoldsskanning, sv.t. 63% af alle prænatalt påviste. Det fremgår ikke hvor mange fostre der fik stillet diagnosen i forbindelse med misdannelsesskanning. Med hensyn til outcome er der registreret 15 provokerede aborter, 1 spontan abort, 12 levende fødte og 1 dødfødt, samt 1 uden outcome. Kommentar: Da FØTOdatabasen startede op, blev det besluttet, at man i de to første år (2008 og 2009) skulle have fokus på første trimester skanningen. Fra 2010 skulle man desuden have fokus på misdannelsesskanningen i andet trimester, og rapportere på indikator 8 og indikator 9, som begge omhandlier detektionsrate af misdannelser. Det er særdeles vanskeligt at få valide data fra misdannelsesskanningerne, da de er fuldstændig afhængige af diagnosekodning. Selv om kodningen prænatalt bliver forbedret, er det ligeledes svært at vurdere, om de postnatale data er valide. Den prænatale kodning foretages af føtalmedicinere og sendes til FØTOdatabasen via Astraia, medens den postnatale kodning foretages af obstetrikere, gynækologer, pædiatere eller patologer. Der findes ikke ensrettede retningslinjer med hensyn til misdannelseskodning. Dette kan medføre fejlkodninger i LPR. Grundet den langvarige opstartsfase af databasen, hvor vi først i 2011 har fået elektronisk adgang til data, har vi ikke prioriteret at få forbedret og ensrettet kodningen af misdannelser på landsplan. 37

38 Dansk Føtalmedicinsk Selskab har nedsat en arbejdsgruppe, som til januar 2012 vil fremlægge nye retningslinjer på området, herunder en kodemanual til diagnoserregistrering. Det bliver nødvendigt at arbejde med validering af postnatale misdannelsesdiagnoser, særlig da patologer i Danmark anvender en anden diagnoseklassifikation end ICD-10, der anvendes i LPR. Vi har forsøgt at udtrække data vedrørende graviditeter med henholdvis neuralrørsdefekt og bugvægsdefekt diagnosticeret prænatalt fra databasen. Udtrækkene beskriver antal registrerede tilfælde i databasen. Da kodningspraksis varierer på landets afdelinger, anses ovenstående tal ikke som nationalt dækkende. Alle data er udtrukket med udgangspunkt i, at graviditeten er nakkefoldsskannet i Standarden er at 50% af neuralrørsdefekter og 50% af bugvægsdefekter skal påvises i forbindelse med nakkefoldsskanning. Standarden opfyldes for bugvægsdefekter, men ikke for neuralrørsdefekter. Det er ikke muligt at vurdere standarden mht påvisning af disse misdannelser i forbindelse med både nakkefoldsskanning og misdannelsesskanning. Der er registreret 12 levendefødte børn med neuralrørsdefekt, hvilket forekommer at være en høj andel (25%). Der kan være tale om fejlregistrering og dette bør undersøges ved journalgennemgang for at sikre datavaliditeten. Der er registreret lige så mange levendefødte børn med bugvægsdefekter (12, 40%), men dette tal kan være reelt, da ca halvdelen af tilfældene af bugvægsdefekt er forbundet med kromosomfejl eller andre misdannelser og dermed ofte aborteres, medens de resterende tilfælde overvejende er tilfælde af gastroschise som fortsætter graviditeten. Det er muligt at vores definition af diagnoser har været for bred, og diagnosekoderne bør gennemgås specifikt mht hvilke diagnoser der kan forventes påvist prænatalt. Med hensyn til neuralrørsdefekter f.x., bør det fremadrettet specificeres, at den prænatale diagnostik kun vedrører åbne defekter, dvs. ikke-huddækkede neuralrørsdefekter, idet det ikke er muligt at påvise de lukkede defekter som heller ikke medfører alvorlige komplikationer postnatalt. Indikator 9 Detektionsrate for moderate og svære misdannelser 38

39 På grund af manglende diagnosesregistrering i Astraia og dermed i FØTOdatabasen, har det ikke været muligt at vurdere denne indikator. Kommentar: Dansk Føtalmedicinsk Selskab arbejder på at få implementeret misdannelseskoder i Astraia, og de enkelte afdelinger er også interesserede heri. Vi forventer derfor at kunne rapportere data for denne indikator fra næste år. 39

40 Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ) v. Enhed for Klinisk Kvalitet og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Vedr. revisionspåtegning af FØTOdatabasens årsrapport for december 2011 KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter 1, der er opstillet af Danske Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes på a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvaliteten indenfor specialet b) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau. c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler resultaterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete forslag til, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger e) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag, datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder. Bemærkninger Ad a,c,d,e) Disse krav er opfyldt. Ad b) Indikator 8 er kun opgjort på landsplan, og indikator 4 og 5 er kun opgjort på regionsniveau, da det ikke er meningsfuldt at opgøre disse indikatorer på afdelingsniveau. Generelt Årsrapporten for er den 2. årsrapport fra FØTOdatabasen. Det er en fin og forholdsvis let tilgængelig rapport. Rapporten indeholder nogle interessante resultater og beskriver kvaliteten på området godt. Der er et godt baggrundsafsnit, der bidrager med relevant information i forhold til tolkningen af indikatorresultaterne. Patientpopulationen er dog beskrevet meget kort, og kan med fordel beskrives mere detaljeret i fremtidige rapporter. Samlet vurdering Sammenfattende vurderes det, at årsrapporten lever op til de opstillede krav til årsrapporter for de landsdækkende kliniske databaser, herunder at der er statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger. Helle Hare-Bruun Klinisk epidemiolog, Ph.d., KCØ Lasse Nørgaard KCØ 1 Der kan i øvrigt henvises til ser.pdf) på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet. 40

41 Bilag 1: Styregruppens sammensætning (november 2011) Ann Tabor, professor, overlæge, dr.med (Rigshospitalet) Helle Zingenberg, overlæge (Glostrup/Herlev) Finn Stener Jørgensen, overlæge, dr.med (Hvidovre) Charlotte Ekelund, læge (Rigshospitalet) Benedicte Stavnstrup, Sygeplejerske (Rigshospitalet) Lillian Skibsted, overlæge, ph.d. (Roskilde) Anette Wind Olesen, overlæge, ph.d. (Kolding) Steffen Sommer, overlæge (Horsens) Olav Bjørn Petersen, overlæge, ph.d. (Skejby) Peter Skovbo, overlæge (Aalborg) Gitte Størup, sygeplejerske (Hjørring) Lasse Nørgaard, projektleder, KCØ, Repræsentant for Danske Regioner Kontaktadresse: Professor, overlæge dr.med. Ann Tabor Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø mail: Telefon:

42 Bilag 2 Variable i FØTOdatabasen. List of variables Civil Registration Number (Mother)*,**,*** Previous Trisomy 21* Nuchal Oedema* Civil Registration Number (child)*** Previous Trisomy 13* Short Humerus* Estimated due date by LMP* Previous Trisomy 18* Short Femur* Estimated due date by ultrasound* Nasal Bone* Hydronephrosis* LMP* Ductus Venosus Flow* Ecogenic Focii in heart* Height* Tricuspid Regurgitation* Ecogenic Bowel* Weight* Facial Angle Measured* Major Defect* BMI* Facial Angle In Degrees* Prenatal Congenital Anomaly Diagnosis second trimester BMI groups* Holoprosencephaly* Anomaly at malformation scan (yes/no)* Etnicity* Diaphragmatic Hernia* Date other scan* Smoking* AVSD* Procedure Code other scan* Way Of Conception* Omphalocele* Gestational Age In Days* Spontaneous Pregnancy* Megacystis* Prenatal Congenital Anomaly Diagnosis Other Scan* Hormone Stimulation* Plexus Choroideus Cyste* Anomaly at other scan (yes/no)* Parity* Intracardiac Echogenic Focus* Prenatally Diagnosed Congenital Anomaly (yes/no)* Blood Sample Date* Hydronephrosis* Prenatally Diagnosed Congenital heart Defect (yes/no)* GA at Blood sample* Hyp Echo Bowel* Prenatally Diagnosed abdominal wall defect* BetaHcG Exact Value* Adjusted Risk Tr21* Prenatally Diagnosed CNS defect* PappA Exact Value* Astraia version* Prænatal Invasive test Type** BetaHcG MoM* Operator code FMF* Date of invasive test** PappA MoM* Risk > 1:100* Gestational age at invasive test** Blood Sample Analysis Platform* Risk > 1:300' Indication for invasve test** Singleton pregnancy (yes/no)* Risk > 1:1000* Prenatal Karyotype** Chorionicity* Adjusted Risk Tr13* Prenatally diagnosed T21, T18, T13 or 45,X** NT scan Date* Adjusted Risk Tr18* Tissue from abortion/miscarriage** Age Mother at NT Scan* Prenatal Congenital Anomaly Diagnosis Date of analysis of issue** first trimester* Gestational Age In Days at NT scan* Anomaly at NT scan (yes/no)* Gestational age at abortion/miscarriage** Crown Rump Length* Date Malformation Scan* Karyotype on tissue** Biparential Diameter* Gestational Age In Days* Tissue T21, T18, T13 or 45,X** Nuchal Translucency* BPD* Postnatal Karyotype** NT > 95 percentile* Head circumferens* Date Postnatal Karyotype** NT > 3.5 mm* Abdominal Circumferens* Age of child at postnatal karyotype** Fetal Heart Rate* Femur lenght* Postnatally diagnosed T21, T18, T13 or 45,X** *Astraia data **Danish Cytogenetic Registry data *** National patient Registry or Birth Registry data 42

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 National database for føtalmedicin FØTO Databasen. National årsrapport 2012 Regionernes Kliniske

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter

Læs mere

Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret

Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Variabel-liste FØTOdatabasen Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Fødselsdata CPR barn DCCR, Fødselsregisteret Maternelle oplysninger

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet.

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. NYHEDSBREV FEB.08 Kære alle Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. Vi har nu fået hjemmesiden

Læs mere

Prenatal diagnosis of sex chromosome syndromes a comparison with Down syndrome.

Prenatal diagnosis of sex chromosome syndromes a comparison with Down syndrome. Prenatal diagnosis of sex chromosome syndromes a comparison with Down syndrome. Mette Hansen Viuff, stud. med, Student ID number: 20061978, Aarhus University Claus H. Gravholt, MD, PhD, Department of Internal

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Malignt lymfom National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom 1152 Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom Originalartikel Afdelingslæge Susanne Kjærgaard, afdelingslæge Johanne M.D. Hahnemann, overlæge Lillian

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012 Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik.

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik. Prænatal Diagnostik Overlæge Christina Fagerberg, Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Afdelingslæge Geske Bak, Føtalmedicinsk Klinik, Gynækologisk-Obstestrisk

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Forslag 19.1.2009 Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques,

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database

Den Landsdækkende Myelomatose Database Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen PSV normalkurve fra 15 uger Blodtransfusion kan gives intraabdominalt Fra uge 14 Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal eosofagus Esofagusatresi

Læs mere

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013 Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,

Læs mere

Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester

Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester FØTO-Sandbjerg guideline 2017 Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Forfattere revideret udgave 2017 Olav Bjørn Petersen, overlæge, Afd for Kvindesygdomme og Fødsler,

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2016 1. september 2015-31. august 2016 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Center for Klinisk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

SINGLE UMBILICAL ARTERIE

SINGLE UMBILICAL ARTERIE SINGLE UMBILICAL ARTERIE Guideline vedtaget på Føto-Sandbjerg 2007. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Lisa Neerup Jensen, Annette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Kirsten Pilsgaard, Ann Tabor (tovholder), Karen Wøjdemann.

Læs mere

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

UL misdannelser og aneuploidisyndromerne. UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme. Trisomi 21 hyppigheder! Down syndrom cytogenetisk fordeling

UL misdannelser og aneuploidisyndromerne. UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme. Trisomi 21 hyppigheder! Down syndrom cytogenetisk fordeling UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme A-kursus i føtal medicin Minikursus i klinisk genetik RH 4. oktober 2005 UL misdannelser og aneuploidisyndromerne Èn misdannelse: ca. 8-10 % vil have kromosomfejl

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

NIPT og prænatal screening

NIPT og prænatal screening NIPT og prænatal screening Møderække med SST: DFMS, DSMG, DSOG, (DSKB) 13. Januar, 24. Februar, 31. Marts, 15. Maj 2014 Off. Sygehuse: Roskilde Ålborg Alle? Private klinikker: Mange! 2 1 Abnorme karyotyper

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014

DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2014 1. september 2013-31. august 2014 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter for Epidemiologi

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2009 Invasive undersøgelser 1996-2006 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1996 1998 2000 2002 2004 2006 AC CVS 1 Tidlige komplikationer

Læs mere

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering

Læs mere

National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013

National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013 National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udarbejdelse af rapporten Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser omfatter: 1. Obstruktiv søvnapnø (OSA). 2. Central

Læs mere

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese. Denne version

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser BEK nr 851 af 02/07/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Statens Serum Institut, j.nr. 15/04514 Senere ændringer

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 14. september 2016 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2013 1. september 2012-31. august 2013 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Information om fosterdiagnostik

Information om fosterdiagnostik Klinisk vejledning Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering Misdannelsesskanning Dansk selskab for almen medicin - 2005 Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere