Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

Transkript

1 Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

2 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet Effektevalueringer Hvordan måler man effekt Effektevaluering 2009 & 2013 Design, resultater og fortolkning Øvrig evaluering

3 Udvikling i antal ungdomssanktioner (forskellige kilder)

4 Udvikling i antal ungdomssanktioner og ubetingede frihedsstraffe (alle) Ungdomssanktioner Alle ubetingede frihedsstraffe

5 Udvikling i antal ungdomssanktioner og ubetingede frihedsstraffe (alle) (indeks) 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Ungdomssanktioner Alle ubetingede frihedsstraffe

6 Kriminalitetens art Det er navnlig tanken, at ungdomssanktionen skal anvendes ved grovere personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, røveri og voldtægt. Ungdomssanktionen skal endvidere kunne anvendes i tilfælde af anden alvorlig kriminalitet, herunder mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyverier og hærværk. Rapport om ungdomskriminalitet. Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet. Justitsministeriet 2001.

7 Kriminalitetens art I alt Heraf: Voldsforbrydelser i alt Vold og lignende mod offentlig myndighed Simpel vold Alvorligere vold Trusler Ejendomsforbrydelser i alt Røveri Brandstiftelse Indbrud i forretning, virksomhed mv Indbrud i beboelser

8 Aldersfordeling (2014) Ungdomssanktion Ubetinget frihedsstraf 15 år 35% 14% 16 år 58% 25% 17 år 7% 61%

9 Forskel i aldersfordeling En ungdomssanktion skal som udgangspunkt ikke anvendes, hvis den unge på domstidspunktet er fyldt eller forholdsvis kort tid efter fylder 18 år, medmindre den unges personlige forhold taler for det. Rapport om ungdomskriminalitet. Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet. Justitsministeriet 2001.

10 Køn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% andel piger andel drenge

11 Herkomst (2014) Ungdomssanktion Ubetinget frihedsstraf Dansk oprindelse 63% 41% Indvandrer 16% 16% Efterkommer 21% 34% Udlænding uden tilknytning til Danmark 0% 9%

12 Tidligere kriminalitet (2014) Ubetinget dom Ungdomssanktion Ungdomssanktion Ubetinget dom Nul % 21% En % 19% To-tre % 26% Fire-fem % 18% Flere end fem % 16% I alt % 100%

13 Hvordan måler man effekt? Effektevalueringer Sammenlignelige grupper (eksperimental- og kontrolgruppe) mht. det der måles (forhold af betydning for recidivrisikoen) Hvordan opnås sammenlignelige grupper? Lodtrækning... Geografisk Historisk kontrolgruppe Evaluering 2009 og 2013

14 Effektevaluering 2009 Ungdomssanktion versus ubetingede domme Eksperimentalgruppe: ungdomssanktioner, der er idømt i perioden 1. juli 2001 til 31. august 2006, i alt 416 domme. Kontrolgruppe 438 ubetingede domme, idømt i perioden 1. januar 1998 til 30. juni 2001, udmålte ubetingede straf er på minimum 30 dage og maksimum 1½ år år på gerningstidspunktet

15 Effektevaluering Sammenlignelighed regressionsanalyser Forhold der tages højde for: Oplysninger fra Kriminalregistret: Tidligere kriminalitet (antal tidligere domme, debutalder m.v.) og forhold relateret til aktuel dom (antal biforhold, medtiltalte m.v.) Oplysninger fra Danmarks Statistik: Familietype, familiens højeste uddannelse, familiens beskæftigelsesstatus, anbragt uden for hjemmet som barn, antal flytninger i barndommen, antal skift i familier i barndommen Køn, alder, etnisk baggrund Forhold der ikke kan tages højde for Socialpædagogisk behandlingsbehov, motivation og øvrige forhold der ikke står i registrene

16 Effektevaluering Recidivets art og måletidspunkt 1. Recidiv generelt: Recidiv til ny kriminalitet uanset kriminalitetens art eller type af fældende afgørelse. 2. Recidiv til frihedsstraf: Recidiv til ny kriminalitet uanset art der afgøres med en betinget eller ubetinget frihedsstraf, herunder forlængelse af ungdomssanktionen. 3. Recidivets omfang: Antallet af nye fældende afgørelser i observationsperioden Måles: 2-årig periode efter fase 1 og ved sanktionens ophør

17 Effektevaluering Resultater. Regressionsanalyser, hvor der tages højde for de førnævnte forhold. Målinger efter fase 1/ endt straf: Recidiv generelt: Lavere for US Recidiv til frihedsstraf: Lavere for US Recidivets omfang: Mindre for US Målinger ved sanktionens ophør/ endt straf: Recidiv generelt: Ikke signifikant forskel Recidiv til frihedsstraf: Lavere for US Recidivets omfang: Ikke signifikant forskel

18 Effektevaluering Fortolkning Målingerne med start ved fase 1: Pga. delvis inkapacitering? Målingerne med start ved sanktionens afslutning: Tyder på, at ungdomssanktionens mindsker mere alvorligt recidiv Periodeeffekt? Selektionseffekt? Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Evaluering giver ikke noget sikkert billede af sanktionens recidivhæmmende effekt, derfor ny effektevaluering, hvor også ændringerne fra 2007 tages i betragtning.

19 Effektevaluering Ungdomssanktioner før ændring 2007 versus ungdomssanktioner efter ændring 2007 (sammenhæng/indhold, inddragelse af forældre og fokus på udd/beskæft. koordinator og netværksmøder) Eksperimentalgruppe: ungdomssanktioner, der er idømt i perioden 1. august 2007 til 1. februar 2009, i alt 145 domme. Kontrolgruppe ungdomssanktioner, der er idømt i perioden 1. juli 2001 til 31. august 2006, i alt 416 domme (210 domme med toårig observationsperiode, idømt ).

20 Yderligere oplysninger om sammenligneligheden mellem eksperimental- og kontrolgruppen - ændringer i perioden? Telefoninterview med sagsbehandlere og ledere fra 12 kommuner, med jurister fra anklagemyndigheden i ti politikredse, med en medarbejder fra Socialstyrelsen samt med en overlæge fra Retspsykiatrisk klinik. I samarbejde med Socialstyrelsen gennemført en workshop med praktikere, hvor emnet er debatteret.

21 Effektevaluering Sammenlignelighed regressionsanalyser Forhold der tages højde for: Oplysninger fra Kriminalregistret: Tidligere kriminalitet (antal tidligere domme, debutalder m.v.) og forhold relateret til aktuel dom (antal biforhold, medtiltalte m.v.) Køn, alder, etnisk baggrund Forhold der ikke tages højde for Periodeeffekt Ændringer i selektionen? Creaming?

22 Effektevaluering Recidivets art og måletidspunkter 1. Recidiv generelt: Recidiv til ny kriminalitet uanset kriminalitetens art eller type af fældende afgørelse. 2. Recidiv til frihedsstraf: Recidiv til ny kriminalitet uanset art der afgøres med en betinget eller ubetinget frihedsstraf, herunder forlængelse af ungdomssanktionen. (recidiv til straffelovsovertrædelser og recidiv til personfarlig kriminalitet) Måles: 2-årig periode ved sanktionens ophør

23 Observeret recidiv (generelt recidiv) Ungdomssanktion Eksperimentalgruppe (n=145) Ungdomssanktion Kontrolgruppe (n=210) Procent Procent Recidiveret 70 % 78 % Ikke recidiveret 30 % 22 %

24 Observeret recidiv (recidiv til frihedsstraf) Ungdomssanktion Eksperimentalgruppe (n=145) Ungdomssanktion Kontrolgruppe (n=210) Procent Procent Recidiveret 36 % 51 % Ikke recidiveret 64 % 49 %

25 Effektevaluering Resultater. Regressionsanalyser, hvor der tages højde for de førnævnte forhold. Målinger ved sanktionens ophør: Recidiv generelt: Ikke signifikant forskel (recidiv, straffelovsovertrædelse: Ikke signifikant forskel) Recidiv til frihedsstraf: Lavere for US efter 2007 (recidiv til personfarlig kriminalitet: Lavere for US efter 2007)

26 Kontinuitet Samme organisatoriske regi: Få oplysninger Antal skift: tendenser til, at recidivet øges i takt med, at antallet af institutioner (fase 1 og 2) stiger. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Medregnes antallet af tilbageførsler i antallet af institutioner i fase 1 og 2, er der en statistisk signifikant sammenhæng (recidivrisikoen er større for dem med mange end dem med få overflytninger mellem institutioner). Ikke så overraskende (tilbageførsler kan ske med baggrund i ny kriminalitet).

27 Effektevaluering Fortolkning. Samlet set tyder denne evaluering på, at styrkelsen af ungdomssanktionen ikke har influeret på de dømtes sandsynlighed for igen at begå kriminalitet, men at den har derimod influeret positivt på de unges sandsynlighed for at begå alvorligere kriminalitet efter sanktionens ophør. Der er således færre unge, der efter styrkelsen af sanktionen, begår personfarlig kriminalitet og/eller idømmes en frihedsstraf. Ingen resultater der peger i en negativ retning Ændringer i selektion? Periodeeffekt? Nyere sanktioner?

28 Sammenligning med ubetingede domme Samlet set kan det tyde på, at ungdomssanktionens effekt i forhold til at mindske de mere alvorlige former for recidiv ikke alene er forstærket via sanktionens styrkelse i 2007, men at denne effekt også gør sig gældende i forhold til unge, der er idømt en ubetinget frihedsstraf. (Note: Den gruppe af ungdomssanktionsdomme, som den tidligere evaluering byggede på, indgår vel at mærke også i denne evaluering som sammenligningsgrundlag.)

29 Rambøll, 2012 Evaluering med fokus på lovændringerne om styrkelse af ungdomssanktionen: - Er loven blevet implementeret? - Medvirker koordinatoren til større sammenhæng i sanktionen og til at sikre involvering af unge og forældre? - Medvirker afholdelse af netværksmøder til at sikre større sammenhæng i sanktionen og til at sikre involvering af unge og forældre? - Medfører fokus på uddannelse og beskæftigelse i de unges handleplan, at de unge i højere grad kommer i gang med uddannelse og beskæftigelse?

30 Resultater Samlet set tegner evalueringen et billede af, at lovændringerne i form af tilknytning af fast koordinator, handleplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse samt netværksmøder har en positiv virkning i forhold til de unges uddannelses- og beskæftigelsessituation. såfremt: Tæt (daglig eller ugentlig) kontakt mellem den unge og koordinator Handleplan fra start har haft fokus på udd/beskæft. Løbende opfølgning i alle tre faser på handleplan At den unge undervejs deltager i skole og beskæftigelsestilbud

31 Resultater Lovændringer ikke fuldt ud implementeret (fx ikke alle der får kontaktperson fra start, nogle tilfælde samtidig sagsbehandler/myndighedsrolle, ikke særligt fokus på den unge i fase 3) Uklarhed over rolle og ansvarsfordeling mellem sagsbehandler og koordinator Fortsat en del sager, hvor uddannelse og beskæftigelse ikke fremgår af handleplanerne

32 Samlet set Positiv effekt (mest alvorlig kriminalitet) Styrket Fortsat potentiale? hvis nogen tilbage

33 Se under Forskning/rapporter fra Forskningskontoret Min mail