Narkotikapolitiske reformer: Se Portugal!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narkotikapolitiske reformer: Se Portugal!"

Transkript

1 STOF nr. 19, 2012 Narkotikapolitiske reformer: Se Portugal! I mere end ti år har Portugal haft Europas mest tolerante narkotikapolitik, men i Danmark har vi ikke hørt meget om det. Denne artikel indkredser Portugals vigtigste erfaringer med ændringerne på stof-området. AF BIRGITTE JENSEN Når folk fra misbrugsområdet mødes til konferencer, temadage og lignende, har man gennem de seneste år hørt mange gisninger og diskussioner om, hvad der egentlig er foregået i Portugal på narkotikaområdet siden Nogle, der har besøgt landet, fortæller, at stofhandel og stofbrug foregår ret åbenlyst og afslappet især i storbyerne, hvor man jævnligt bliver tilbudt stoffer, og at det ikke virker, som om politiet griber ind eller forholder sig til det. Har Portugal legaliseret stoffer? Er der synlige stofscener og stofhandel alle vegne? Har Portugal i det hele taget opgivet at tage kampen op mod stofferne? Til disse spørgsmål vil man fra portugisisk side svare nej og videre forklare, at Portugal i 2001 valgte en tredje vej - afkriminalisering - i bestræbelserne på at gøre noget ved stofrelaterede problemer i stedet for enten kampen mod stoffer eller total legalisering. I internationale medier har der været stor interesse for Europas mest tolerante narkotikapolitik. Googler man Drug Reform Portugal, får man hits. Medieinteressen har ikke været overvældende i Danmark. Fra oktober 2000 til april 2012 blev Narkotikareformer Portugal nævnt i 34 medier ifølge Infomedia, databasen med alle danske medier. Søger man på Narkotikapolitik Portugal, falder det til 10 hits. I det følgende skitseres den udvikling, der banede vejen for reformlovgivning på narkotikaområdet i Portugal, hvilke love og initiativer, der er gældende i landet, samt hvordan reformerne har påvirket stofbruget i Portugal gennem de seneste 10 år. KILDER Nedenstående kilder danner baggrund for denne artikel. Oversatte citater fra disse kilder, som bringes senere i artiklen, gengives i kursiv med angivelse af kilde: 1. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN, på engelsk: EMCDDA) blev oprettet i I 1995 fik centret fysisk adresse i Lissabon, hvor der er ca. 100 medarbejdere. EMCDDA er en af EU s decentrale afdelinger, som via samarbejde med netværk i alle EU-medlemslande Focal Points - indsamler dokumentation om narkotikasituationen i EU (i Danmark er Sundhedsstyrelsen Focal Point ). Materiale for hvert enkelt land, links, sammenfattende rapporter m.v. ligger på centrets hjemmeside. 1

2 Til denne artikel er især anvendt 2010-rapporten fra Portugals Focal Point-institution IDT (se næste kilde): Portugal New Development, Trends and In-depth Information on Selected Issues. Se mere på 2. Institute for Drugs and Drug Addictions (IDT), Portugal. Centrets formål er at arbejde på at reducere brug af legale såvel som illegale stoffer, så færre udvikler afhængighed. Centret skal sikre planlægning, udarbejdelse, forvaltning, monitorering og evaluering af de forskellige trin i forebyggelse, behandling og rehabilitering inden for narkotika- og alkoholområdet med henblik på en bedre koordinering og gennemførelse af de vedtagne politikker og strategier. Lederen af IDT, João Goulão, er også National Drug Koordinator i forhold til EMCDDA og medlem af EMCDDA s ledelse. Flere informationer på 3. Drug Policy in Portugal The Benefits of Decriminalizing Drug Use. Rapporten er skrevet af journalist Artur Domoslawski, udgivet i juni 2011 af Open Society Foundation i serien Lessons for Drug Policy og kan downloades fra Finansmanden George Soros grundlagde den globale velgørenhedsfond Open Society Institute i 1984, der gav 540 millioner dollar til velgørenhed i 2008, hvoraf de største beløb gik til demokratiudvikling. Formålet med Portugal-rapporten er at beskrive de omstændigheder, der førte frem til den nuværende narkotikapolitik i Portugal, de indsatser, der blev anvendt for at give ændringerne effekt, og, vigtigst, at diskutere værdierne og idéerne bag den portugisiske narkotikapolitik: Hvordan den virker, og hvilken indflydelse den har haft på stofbrug og stofrelaterede skader i Portugal. Undersøgelsen præsenterer forskningsresultater og evalueringer fra uafhængige forskere og statslige institutioner samt interviews med personer, som arbejder med forskellige aspekter af narkotikapolitikken i Portugal. STOF takker for tilladelse til at citere fra rapporten. 4. Drug Decriminalization in Portugal Lessons for Creating Fair and Successful Drug Policies. Rapporten er skrevet af jurist og forfatter Glenn Greenwald, udgivet i 2009 af Cato Institute og kan downloades fra hvor man også kan læse mere om den liberale tænketank og forskningsinstituttet Cato, der blev etableret i USA i Rapporten undersøger den portugisiske afkriminalisering i forhold til lovgivningen, det politiske klima før og efter og ser på, hvordan det fungerer i praksis og i sammenligning med andre EUlande. Da rapporten udkom i 2009, vakte den stor interesse i internationale medier, og repræsentanter fra nationale myndigheder i andre lande besøgte Portugal i stor stil for at studere resultaterne af afkriminaliseringen i virkeligheden. 5. Mail-interview i marts 2012 med Luis Patricio. 2

3 Luis Patricio er psykiater, grundlægger af Lissabons største behandlingsinstitution for stofmisbrugere, TAIPAS, leder af institutionen indtil Arbejder nu som frivillig på TAIPAS. Patricio har udarbejdet det tekniske lovmateriale om skadesreduktion i forbindelse med afkriminaliseringsloven. Tak til Eric Allouche for sparring og for at formidle kontakt til Luis Patricio. 6. Artikel 26. april 2009 i Time Magazine: Drugs in Portugal: Did Decriminalization Work? Af Maia Schalavitz. scihealth Narkotikapolitiske reformer i Portugal den korte version: Året 1999 blev et vendepunkt i den portugisiske narkotikapolitik: Regeringen godkendte en national strategi for bekæmpelse af narkotika frem til 2008, og som en konsekvens heraf blev en række lovgivningsmæssige ændringer foretaget i løbet af 2000 med ikrafttræden i juli Indtil juli 2001 blev stofbrug betragtet som en kriminel handling, der kunne straffes med fængsel i op til 3 måneder eller med en bøde. Hvis en bruger havde mere end tre dags-doser på sig, kunne straffen gå op til 1 år eller en bøde. Besiddelse af stoffer blev betragtet som en strafbar handling, uanset om stoffet var til eget brug, til videresalg eller til omfattende handel. Lov nr. 30/2000 afkriminaliserer brug af illegale stoffer og relaterede handlinger, men fastholder stofbrug som en ulovlig adfærd og opretholder også den illegale status for alle stoffer, der indgår i de relevante FN-konventioner. Loven betyder, at hvis en stofbruger er i besiddelse af en lille mængde narkotika til eget brug (her er fastsat mængdegrænser) og ikke mistænkes for narkotikahandel, bliver vedkommende evalueret af en lokal kommission, der består af en advokat, en læge og en socialrådgiver. Disse kommissioner kaldes direkte oversat Kommission for afskrækkelse af narkotikamisbrug eller mindre dramatisk overtalelsesnævn, og de kan give advarsler og iværksætte sanktioner som fx bøder eller samfundstjeneste, men deres hovedformål er at hjælpe brugeren i behandling og at fremme rehabilitering. En anden vigtig bestemmelse gælder narkotikahandel, der stadig kan indbringe domme på op til 12 års fængsel afhængigt af forskellige kriterier, fx arten af de leverede stoffer. Men for brugere, der sælger stoffer for at finansiere eget forbrug, er straffen reduceret. Den vedtagne narkopolitiske strategi og de indførte lovændringer i Portugal konkretiserer prioriteringen: Målet er behandling og rehabilitering af stofafhængige i stedet for straf. 3

4 Reformstrategien og de vedtagne love understøttes af en række andre tiltag, for eksempel oprettelsen af Institute for Drugs and Drug Addiction (IDT), der står for koordinering af den samlede indsats i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering af stofafhængige. Af skadesreducerende foranstaltninger er der bl.a. etableret kontakt-centre for stofmisbrugere uden social eller familiemæssig støtte, væresteder, informationscentre, mobile centre til forebyggelse af smitsomme sygdomme, lavtærskel-substitutionsprogrammer, gadeteams og sundhedsrum til overvåget stofindtagelse. Metadonbehandling og sprøjtebytteordninger kan indgå i alle disse strukturer. Bestemmelser om tag-hjem doser findes ikke i loven, men findes i de kliniske retningslinjer, der er under godkendelse. I nogle fængsler tilbydes metadonbehandling, og der pågår et pilotprojekt med sprøjtebytteordning i udvalgte fængsler. (Kilde 1.) Baggrund optakt til reformer Fra 1945 til 1974 var Portugal et diktatur under ledelse af Antonio Salazar. Landet var isoleret, konservativt og præget af den katolske kirke, og her mærkede man ikke meget til ungdomsoprøret, der udfoldede sig i andre vestlige lande. Efter Salazars fald i 1974 blev landet meget hurtigt åbnet op for omverdenen, og sidst i 1970 erne begyndte stofbrug at blive et synligt problem. Især cannabis, som en del havde erfaring med fra de tidligere afrikanske kolonier og bragte med sig til Portugal, blev udbredt. Selvom stofbruget ifølge en undersøgelse fra 2001 lå lavt sammenlignet med de øvrige europæiske lande, viste en tidligere undersøgelse, at befolkningen anså narkotikabrug for at være landets største sociale problem. Hvorfor var der denne modsætning mellem forskningsresultater og befolkningens opfattelse? Portugisernes sociale bekymring kan bl.a. forklares med, at stofbruget foregik meget synligt i parker, på gaden o.l.: I et land, hvor traditionel moral havde domineret i så lang tid, blev sådanne atypiske adfærdsformer anset for at være uforenelige med den offentlige moral. Denne bekymring understøttede den offentlige opfattelse af alvoren i narkotikaproblemet og så ud til at opstå og sprede sig generelt i befolkningen snarere end at blive fremmet fra prædikestolen, idet kirken ikke udtalte sig ikke om narkotikapolitikken. (3, s. 15) Kirken reagerede dog på denne synlighed og organiserede væresteder og andre sociale initiativer for stofbrugere, og i slutningen af 1980 erne blev der fra regeringsside etableret behandlingscentre i Lissabon sideløbende med, at private behandlingssteder dukkede op. Luis Patricio, som indtil for nylig var leder af det største behandlingscenter i Lissabon, husker tiden på denne måde: Sidst i 1980 erne var offentlige institutioner og NGO er i gang med at opbygge et ganske godt netværk med behandling og skadesreduktion. I halvfemserne blev det mere og mere den almindelige opfattelse, at afhængighed skal ses som en sygdom og misbrugere som patienter. I slutningen af halvfemserne blev loven i realiteten ikke overholdt: selvom det var kriminelt at være i besiddelse af stoffer, brugte dommerne ikke muligheden for at sende brugere i fængsel. Faktisk var fængselsstraf 4

5 mere eller mindre reserveret til organiseret narkotikahandel og blev ikke brugt i forbindelse med besiddelse af små mængder stof, primært heroin, cannabis, kokain og ecstasy. (5) Til trods for eksperters anbefaling var det ulovligt at uddele rene sprøjter, og antallet af HIVpositive heroinbrugere steg voldsomt gennem 1990 erne. Stofbrug blev kategoriseret som en kriminel handling, og det afholdt mange fra at søge behandling, ligesom det umuliggjorde sprøjteuddeling, der blev kategoriseret som en hjælp til, at brugeren kunne begå en kriminel handling. Flere brugere, flere i behandling og en øget social bekymring var medvirkende til at gøre narkotika til et politisk emne i 1998, hvor store debatter og diskussioner om stoffer udspandt sig i parlamentet, i regeringen, i medierne og blandt almindelige borgere. På trods af Portugals traditionelle, konservative og autoritære historie reagerede regeringen på de stigende bekymringer og debatter ved at udvikle et temmelig overraskende og utraditionelt svar. (3, s. 16) Den politiske reformproces Det overraskende svar var afkriminalisering af stofbrug. Det politiske incitament til denne afkriminalisering var opfattelsen af, at stofmisbrug var blevet et ukontrollabelt socialt problem der måtte handles på. Et andet incitament var opfattelsen af, at de vigtigste hindringer for at kunne håndtere problemerne var de eksisterende barrierer i forhold til behandling og det forhold, at kriminaliseringsregimet krævede uforholdsmæssigt mange ressourcer: Sagt på en anden måde: Afkriminalisering blev ikke drevet af en opfattelse af, at stofmisbrug var et ubetydeligt problem, men snarere af almindelig enighed om, at det var et meget væsentligt problem, at kriminalisering forværrede problemet, og at kun afkriminalisering kunne gøre det muligt for regeringen at reagere effektivt på problemet. (4, s. 6) Inden der blev taget beslutning om den fremtidige strategi på narkotikaområdet iværksatte regeringen flere udvalg, undersøgelser, rapporter m.m. for at indhente så mange informationer som muligt, I 1998 gik den portugisiske regering lige modsat alle de typiske og forventede panikløsningspolitikker. I stedet nedsatte regeringen et udvalg bestående af specialister læger, sociologer, psykologer, jurister og sociale aktivister og bad udvalget om at analysere narkotikaspørgsmålet i Portugal og komme med anbefalinger, der kunne blive til en national strategi. (3, s. 17) Dette udvalg anbefalede afkriminalisering af stof til eget brug samt mere og bedre forebyggelse, uddannelse af personale, fokus på skadesreduktion, behandling og rehabilitering. En vigtig pointe i forhold til afkriminaliseringen var, at man ved at fjerne den stigmatisering, der var forbundet med kriminalisering af stofbrug, samtidigt kunne fjerne den barriere, der afholdt mange fra at søge behandling. Centralt for den nye filosofi var den holdning, at mens stofbrug ikke er godt, så er stoffer ikke et absolut onde, der kræver omfattende fængsling af stofbrugere, som det ses i forskellige war on 5

6 drugs -politikker andre steder. Bag den nye filosofi lå erkendelsen af, at folk bruger stoffer af mange grunde: personlige problemer, sociale faktorer og fornøjelse. Udvalget konkluderede, at straf ikke har en rationel forklaring og er ude af proportioner med en handling, der kan være usund for brugeren, men normalt ikke er direkte skadelig eller fjendtlig over for andre. (3, s. 18) Regeringen nedsatte derefter et internt ministerudvalg, der bifaldt ekspertgruppens rapport og i 2000 fremkom med egne anbefalinger, der lå tæt op af ekspertgruppens, herunder forslag om afkriminalisering og skadesreducerende tiltag. I oktober 2000 vedtog det portugisiske parlament anbefalingerne, med støtte fra præsidenten, og loven om afkriminalisering trådte i kraft 1. juli Narkotikapolitikken blev hermed et ressortområde under sundhedsministeriet i stedet for under justitsministeriet, og det officielle syn på stofbrugere gik fra at se dem som kriminelle til at behandle dem som patienter. Luis Patricio konkluderer: I 2001 blev afkriminaliseringsloven modtaget som en god og normal begivenhed. Vi må huske, at i praksis blev en person ikke fængslet for stofbrug eller besiddelse alene. Det var heller ikke en legalisering: besiddelse med henblik på videresalg er fortsat en strafbar handling. Men man kan sige, at det betyder, at loven blev bragt ajour med virkeligheden. (5) Hvordan er det gået efter afkriminaliseringen? Ikke alle havde positive forventninger til den nye strategi på narkotikaområdet. Kritikere forudså, at brugen af stoffer ville stige generelt, og at Portugal ville blive centrum for udbredt narkoturisme. Ingen af delene skete. Effekterne af Portugals afkriminalisering kan kun forstås, hvis man sammenligner brug og trends i Portugal med andre EU-lande og andre vestlige lande, der fortsat kriminaliserer stofbrug. Siden 2001 er stofbrug i mange kategorier faktisk faldet målt i absolutte tal, mens brug i andre kategorier kun er steget lidt. I næsten alle kategorier var stofbruget højere i 1990 erne, før afkriminaliseringen. (4, s. 11,14) Den følgende korte oversigt bygger især på Cato-rapporten fra 2006 samt IDT s 2010-rapport til EMCDDA, hvor man kan finde flere oplysninger. Cannabis er fortsat og stigende det mest brugte stof i Portugal. Brugen af kokain er også stigende, mens heroin stadig er det stof, der er forbundet med flest stofrelaterede skader. Dog kommer der færre nye injektionsbrugere til, og generelt kommer stadig flere stofbrugere i behandling, bl.a. fordi substitutionsbehandlingen fortsat udbygges. Illegale stoffer bliver i større og større udstrækning brugt af almindelige borgere til adspredelse og fornøjelse. IDT kalder disse brugere ikke problematiske, da de fleste har strategier til at holde styr på deres stofvaner, fx kontrol over hvor tit de tager stoffer, hvor stofferne indtages, og hvilke typer stoffer de tager. IDT fremhæver, at disse strategier kan være et vigtigt bidrag til at nedbringe de potentielle skader ved stofbrug og til at udvikle skadesreducerende tiltag. 6

7 Stofbruget blandt unge er ikke steget, snarere faldet. Udviklingen i de unge aldersgrupper følges nøje, eftersom det er i disse år, at mange stifter bekendtskab med stoffer, og for nogle betyder det, at de fortsætter stofbruget som voksne. I nogle af de unge aldersgrupper ses faldet i antallet af brugere, i andre grupper i intensiteten af brug. Mellem 2000 og 2005 faldt det anslåede antal af problematiske brugere klart, hvilket er særligt relevant i forhold til injektionsbrugere. Af EMCDDA s hjemmeside fremgår det, at man i 2005 skønnede, at der i Portugal var mellem og regelmæssige brugere af opiater, kokain og/eller amfetamin cannabisbrugere er ikke opgjort. De nogenlunde tilsvarende tal for Danmark (2009) var ca problematiske stofbrugere heraf skønnes ca at være cannabisbrugere. Det skal bemærkes, at Portugals indbyggertal er ca. 10,6 mill. mod Danmarks ca. 5,5 mill. Flere og flere bliver HIV-testet, antallet af nye HIV- og AIDS-tilfælde blandt stofbrugere er faldet væsentligt hvert år siden 2001, og det samme gælder antallet af narkotikarelaterede dødsfald, som dog er mere usikkert. Cato-rapporten refererer fra IDT s 2007-årsrapport, at der i 1999 var 400 dødsfald og 290 i Det tilsvarende tal for Danmark (2008) var 208. Nogle opgørelser viser, at antallet af narkotikarelaterede dødsfald er steget siden 2006, mens andre viser, at det er faldet. Noget af forklaringen på de forskellige udmeldinger er, at man i Portugal opgør dødsfaldene på grundlag af to forskellige registre, så data ikke korresponderer med standard-definitionerne. Man arbejder fortsat på at forbedre metoderne til at opgøre narkotikarelaterede dødsfald, hvilket betyder, at tallene skal tages med et vist forbehold. Indtil 2009 var tendensen, at færre og færre blev fængslet for narkotikakriminalitet. I 2009 vendte denne nedadgående tendens, dog var 89% dømt for omfattende handel, 9% for mindre handel og 2% for handel & brug, en fordeling, der ligner de foregående års mønster. Også i Portugal er det meget vanskeligt at få overblik over økonomien på misbrugsområdet, både på makro- og på mikro-niveau. IDT står for både stof- og alkoholbehandling i forskellige og kombinerede tilbud med dag- og døgnbehandling, og der laves ikke særskilte og systematiske opgørelser på enkeltpersoner, hvilket er med til at gøre det kompliceret at fastlægge og forstå omfanget af de ressourcer, der bruges i narkotikarelateret behandling. Hvad kan vi lære af Portugal? Konklusionen fra Cato-instituttets rapport fra 2009 er bl.a., at modstanderne af afkriminaliseringen ikke fik ret i deres negative forudsigelser, mens mange af de fordele, tilhængerne forudså, faktisk blev realiteter: Mens stofmisbrug, brug og tilhørende patologier fortsætter med at stige voldsomt i mange EUlande, er disse problemer i faktisk alle kategorier enten under kontrol eller målbart forbedret i Portugal siden I visse centrale demografiske grupper er narkotikabrug faldet i absolutte tal under afkriminaliseringsstrukturen, til trods for, at stofbrug stadig stiger i resten af EU, også i de lande, der fortsætter den hårde linje med kriminalisering af stofbesiddelse og brug. 7

8 Ved at befri borgerne fra frygten for retsforfølgelse og fængsel for stofbrug, har Portugal dramatisk forbedret evnen til at tilskynde stofafhængige til at søge behandling. De ressourcer, der tidligere blev brugt til at retsforfølge og fængsle stofbrugere, kan nu anvendes til misbrugsbehandling. Denne udvikling har, sammen med Portugals overgang til en skadesreducerende tilgang, drastisk forbedret stofrelaterede sociale problemer, herunder narkotikarelateret dødelighed og sygdomme overført ved stofbrug. I den ideelle verden ville behandling være fuldstændig frivillig, men Portugals strategi er bestemt at foretrække frem for kriminalisering. Portugiserne har set fordelene ved afkriminalisering, og der er derfor ikke noget alvorligt politisk pres for at vende tilbage til en kriminaliseringsmodel igen. (4, s. 28) Luis Patricio opsummerer de vigtigste ændringer efter afkriminaliseringen således: I 1990 erne skønnede man, at der var mellem og heroinbrugere i Portugal. Da man vedtog at ændre narkotikapolitikken, var det altså et stort antal afhængige, brugere, pårørende, omgangskreds m.fl., der blev berørt. Nogle af de ændringer jeg mener der har betydet mest er: - Det store antal behandlingsmuligheder i centre, der tager sig af afhængighed og tilhørende smitsomme sygdomme. Disse landsdækkende centre hører under sundhedsministeriet til sammenligning var der indtil 1986 kun 3 centre, og de hørte under justitsministeriet. - Stor kapacitetsudvidelse mht. substitutionsbehandling og høj- og lavtærskeltilbud. - Flere bomuligheder for brugere i terapeutiske samfund, de fleste NGO-drevne. - Flere indsatser, der arbejder med skadesreduktion. - De store sociale interventioner i storbyernes ghettoer, der blev indledt i slutningen af 1990 erne i et samarbejde mellem bl.a. sundhedsministeriet, kommuner og NGO er. - Andre programmer, der fremmer social reintegration. Alle disse forbedringer var medvirkende til, at folk opsøgte sundhedsfaciliteterne, men man skal heller ikke glemme, at i mere end ti år inden afkriminaliseringen foregik der allerede meget godt og fleksibelt behandlingsarbejde, fx på centre i Lissabon og Porto. Efter den enorme vækst i efterspørgslen på behandling og den deraf følgende udvikling for at imødekomme efterspørgslen begyndte kvaliteten at falde. Efter min mening blev det tydeligt for fem år siden, at kvaliteten i forhold til forebyggelse og behandling var for nedadgående, og det afslørede også unødvendige og uønskede regionale forskelle, som vi aldrig havde troet ville forekomme. (5) Også konklusionerne i rapporten fra Open Society Foundation i 2011 er gennemgående meget positive: Efter 10 år med afkriminalisering er narkotikaspørgsmålet ikke længere kontroversielt i Portugal. Mens et par enlige røster fortsætter med at kritisere den førte politik, har deres argumenter meget lidt genklang hos den brede befolkning og blandt lovgiverne. Selvom IDT på nuværende tidspunkt må imødese nedskæringer i budgettet, skyldes det alene konsekvenserne af den generelle økonomiske krise og ikke en refleksion over støtte til politikken. 8

9 Beviserne fra det seneste årti har kvalt selv den hårdeste modstand. Skrækscenarierne har ikke materialiseret sig. Portugal er ikke, selv i den mindste udstrækning, blevet destination for narkotikaturister, og afkriminaliseringen har ikke medført en kraftig stigning i forbruget. João Goulão, formanden for IDT og den vigtigste fortaler for den portugisiske narkotikapolitik, mener, at en af de største gevinster, den har givet, er, at forbruget blandt aldersgruppen med størst risiko for stofbrug, de årige, rent faktisk er faldet. Selvom dette ikke er et direkte bevis på, hvordan den portugisiske politik virker, argumenterer politikerne med tilfredshed, at det helt sikkert er en lovende omstændighed. Regeringen kan roses for både tålmodighed og beslutsomhed: Da narkotikaproblemerne viste sig, søgte man ikke tilflugt i panikløsninger, men foretog en grundig undersøgelse af, hvad der skulle til for at lave en effektiv strategi; man formulerede filosofien bag strategien, så befolkningen fik forudsætninger for at forstå tilgangen, men pressede ikke desto mindre politikken igennem trods modstand; man skabte den nødvendige infrastruktur og foretog de finansielle investeringer, der skulle til, for at politikken kunne føres ud i praksis; og endelig ved at have tålmodighed til at lade årene gå, så effekten af den førte politik kunne blive behørigt overvåget og en vidensbase opbygget. (3, s. 45) Udviklingen er gået stærkt på misbrugsområdet i Portugal de sidste ti år, men arkitekterne bag afkriminaliseringen ser det ikke som en mirakelkur, der løser alle problemer. Stoffer er stadig ulovlige det er konsekvenserne, der er ændret. Besiddelse af stoffer er nu et administrativt problem, der håndteres i diverse overtalelsesnævn, og ikke et anliggende for ordensmagten. For stofbrugerne har det betydet et mere værdigt liv, hvor de ikke skal frygte stigmatisering, retsforfølgelse og fængsel, men derimod bliver mødt som borgere med et socialt eller helbredsmæssigt problem, som de kan få hjælp til i et udbygget behandlingssystem. Færre får stofrelaterede sygdomme, flere kommer i behandling i stedet for i fængsel, og færre dør. Narkotikas indvirkning på livet i familien og i vores samfund er meget mindre nu, end det var før afkriminaliseringen, siger João Goulão, Portugual s drug czar og formand for IDT. (6) Luis Patricio har som leder af den største behandlingsinstitution i Lissabon, TAIPAS, været med hele vejen, og han forudser store, politiske forandringer i Portugal også på misbrugsområdet. Fra midten af 1980 erne blev stofafhængighed til et sundhedsproblem, og op igennem 1990 erne gav denne holdning grobund for en ny strategi i forhold til narkotika, som blev understøttet med de lovændringer, der trådte i kraft midt i Patricio fortæller, hvordan man derefter oplevede en eksplosion af internationale kontakter sundhedsarbejdere, dommere, lokale og nationale politikere og mange andre professionelle strømmede til landet. I dag oplever han, at udveksling af idéer og viden blandt internationale kontakter er aftagende, og at der ikke er så mange holdninger og så meget begejstring for arbejdet som tidligere. Så selvom Patricio er tilfreds med alt det arbejde, der er udført de sidste ti år, og de mange fremskridt, der er sket, med bedre kvalitet i forhold til forebyggelse og behandling, så er han bange for, at den gode udvikling er ved at stagnere eller værre endnu, vende. Dalende optimisme og engagement, omorganisering af indsatsen til mere lokale institutioner, der igen giver sig udslag i regionale forskelle m.v., ser Patricio som dårlige 9

10 tegn, og det står i kontrast til det mediebillede, der er skabt de senere år på grundlag af de mange gode resultater, der er publiceret og omtalt internationalt. Vi skal være forsigtige med propaganda og demagogi, siger Luis Patricio, for ellers holder patienter, pårørende og politikere op med at stole på os. Vi kan risikere at glemme, at vi er sundhedsarbejdere med en etik, vi skal forsvare og fremme, også når vi er oppe imod mange andre interesser. (5) Der er altså stadig mange udfordringer og ubesvarede spørgsmål at følge fremover i Portugal: Kan man fortsat sikre kvaliteten i tilbuddene? Kan man udjævne de regionale forskelle, der har vist sig i forhold til forebyggelse og behandling? Fortsætter landet med at ligge bedre end hardliner-landene, hvad angår problemer med stofbrug? For eksempel har Tjekkiet og Polen liberaliseret narkotikalovgivningen i forhold til besiddelse af stof til eget brug, og i Danmark har nogle få politikere* foreslået noget lignende. Måske er flere lande på vej mod afkriminalisering? Hvor længe endnu vil Portugal have den mest tolerante narkotikapolitik? FORFATTER BIRGITTE JENSEN SOCIOLOG, REDAKTØR PÅ STOF *PS. Fra den danske debat om narkotika 21. marts 2010 udtalte Mette Frederiksen (S) til Berlingske: Vi vil helt udogmatisk kigge på de portugisiske erfaringer, og i dag er det jo heldigvis sådan, at de dygtige betjente på gaden lader narkomanerne gå. For os handler det om, at narkomanerne kommer til at leve et mere værdigt liv. Det er ikke dem, vi vil ramme. Det er bagmændene. Vi vil have dødstallene ned, følgesygdommene ned og kriminaliteten ned, så vi kigger gerne på Portugal. Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, udtrykte enighed med Mette Frederiksen, men opfordrede til at tage én ting ad gangen: Vi kigger også gerne på Portugal, men nu handler det om at få lægeordineret heroin implementeret. I TV2-nyhederne d. 2. maj 2012 udtalte Sophie Hæstorp Andersen (S), at man med fordel kunne gøre det lovligt at have narko på sig, hvis det er til eget forbrug: Det her handler om at tage sigte på dem, der er stærkt stofafhængige, og skabe et bedre liv for dem og bringe dem tættere på behandling, end de er i dag, hvor vi faktisk ikke har kontakt til to tredjedele af alle stofmisbrugere. Forslaget blev kommenteret af Sophie Løhde (V): Konsekvensen ved at overføre de portugisiske erfaringer er jo, at det bliver fuldt lovligt at have 10 dagsdosis kokain eller heroin på sig i skolegården, på diskoteket og andre steder i forbindelse med unge mennesker og potentielt videresalg, og det kan vi simpelthen ikke tillade. 10

11 Indslaget blev efterfølgende suppleret med en pressemeddelelse via Socialdemokraternes pressechef: I et indslag på TV 2 klokken tirsdag 2. maj fremgik det fejlagtigt, at der et forslag på vej fra Socialdemokraterne om at legalisere stoffer til eget forbrug. Dette er ikke korrekt og beror på upræcise udtalelser fra min side, lød udtalelsen fra Sophie Hæstorp Andersen. Hun understregede videre, at der ikke er et lovforslag på vej fra regeringspartiet: Vi ser meget gerne på udenlandske erfaringer i forbindelse med at skabe en ny narkotikapolitik, hvor den enkelte stofmisbruger kommer tættere på behandlingssystemet, og hvor overdødeligheden nedbringes. Men Socialdemokraterne har ingen planer om at ændre den gældende lovgivning. Senest har Landsformanden for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger, i Politiken d støttet Hæstorp Andersens forslag om afkriminalisering af brug og yderligere foreslået, at salg og produktion af stoffer lovliggøres: Hjælp dem, der har et misbrugsproblem; ikke med håndjern og fængselsstraf, men med en udstrakt hånd og tilbuddet om behandling. 11

portugal AF BIRGITTE JENSEN

portugal AF BIRGITTE JENSEN portugal Narkotikapolitiske reformer: Se Portugal! I mere end ti år har Portugal haft Europas mest tolerante narkotikapolitik, men i Danmark har vi ikke hørt meget om det. Denne artikel indkredser Portugals

Læs mere

LOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO

LOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO LOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO NARKOTIKAPOLITIKKENS POLITISKE ØKONOMI Narkotikapolitik påvirker den samfundsmæssige fordeling af risici og omkostninger ved stofbrug. Forskellige narkotikapolitiske

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

TALEPAPIR. REU-samrådsspørgsmål U om UNGASS og afkriminalisering

TALEPAPIR. REU-samrådsspørgsmål U om UNGASS og afkriminalisering Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMLPE Koordineret med: Sagsnr.: 1601986 Dok. nr.:

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0247 Dok.: AKJ40293 Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 2090 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF). Spørgsmål:

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Sagsnr Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København. Dokumentnr.

Sagsnr Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København. Dokumentnr. 07-09-2009 Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København Baggrund Socialudvalget har på sit møde d. 17. juni 2007 bedt Socialforvaltningen om at udarbejde et eller flere forslag

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN

NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL. 11.00 CET DEN 23.11.2006 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2002/0098(CNS) 11. november 2002 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om forebyggelse

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål?

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Som et led i en større europæisk kortlægning har Gadejuristen fået foretaget en meningsmåling hos firmaet Synovate http://www.synovate.com/contact/europe/dk.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

PROBLEMATISK STOFBRUG NYE TENDENSER

PROBLEMATISK STOFBRUG NYE TENDENSER fra EU s Narkotika-agentur i Lissabon VIGTIGT: MÅ FØRST OFFENTLIGGØRES EFTER KLOKKEN 12.00 (CET) ONSDAG DEN 11. OKTOBER Årsberetning om Narkotikasituationen i EU 2000 PROBLEMATISK STOFBRUG NYE TENDENSER

Læs mere

Oplæg om politik og behandling af Sophie Hæstorp Andersen, MF - sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Oplæg om politik og behandling af Sophie Hæstorp Andersen, MF - sundhedsordfører for Socialdemokratiet Oplæg om politik og behandling af Sophie Hæstorp Andersen, MF - sundhedsordfører for Socialdemokratiet Hvilken rolle spiller den politiske debat for behandlingen af stofmisbrug i Danmark? Hvilken rolle

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 5. december 2002 FORELØBIG 2002/0217(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2000 KOM(2000) 737 endelig om ketamin i henhold til den fælles aktion vedrørende nye former

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Afkriminalisering af narkotika i Portugal Decriminalization of narcotics in Portugal

Afkriminalisering af narkotika i Portugal Decriminalization of narcotics in Portugal Afkriminalisering af narkotika i Portugal Decriminalization of narcotics in Portugal Gruppe 18 Sam- bach 1. Semester 2015 Andreas Kegel 58078 Caroline Timm Jacobsen 58380 Nils Jacob Sørensen Jessen 58519

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 OTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 15565/09 JAI 801 DROIPEN 152 Vedr.: Udkast

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/287/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/287/EU) 17.5.2014 L 147/79 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 10. marts 2014 om fastsættelse af kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER

ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER Tegn på fremskridt: fald i antallet af narkotikadødsfald, nye tilfælde af HIV-infektioner og heroinbrug, men voksende bekymring for stigningen i brugen af andre narkotiske

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen 9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer

LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer Af Rasmus Axelsson, Sociolog og chefkonsulent i KABS, Partner i Global Drug Survey Det globale NGO Global Drug Survey indsamler hvert år erfaringer med rusmidler

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER. Offentlig høring: Torsdag den 21. april 2005 kl

EUROPA-PARLAMENTET UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER. Offentlig høring: Torsdag den 21. april 2005 kl EUROPA-PARLAMENTET UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Offentlig høring: Torsdag den 21. april 2005 kl. 9.00-12.30 Rue Wiertz 60 - Bruxelles Paul-Henri Spaak-Bygningen Mødeværelse

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B-C fra Folketingets Retsudvalg den 8. november 2018

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B-C fra Folketingets Retsudvalg den 8. november 2018 Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Freia Kirkeskov-Hansen Sagsnr.: 2018-0035-0068 Dok.: 883797 UDKAST TIL TALE til brug

Læs mere

EONN ser på baggrunden for, at et stigende antal unge behandles for brug af cannabis

EONN ser på baggrunden for, at et stigende antal unge behandles for brug af cannabis ÅRSBERETNINGEN FOR 2004:»UDVALGTE TEMAER«EONN ser på baggrunden for, at et stigende antal unge behandles for brug af cannabis (25.11.2004 LISSABON OFFENTLIGGØRELSE KL. 10.00 CET/Bruxelles tid) De specialiserede

Læs mere

Den europæiske narkotikarapport offentliggøres i dag narkotikaproblemet i Europa bliver»stadig mere komplekst«

Den europæiske narkotikarapport offentliggøres i dag narkotikaproblemet i Europa bliver»stadig mere komplekst« STOFFER PÅ ET EUROPÆISK MARKED I FORANDRING EMCDDA-ANALYSE 2014 Den europæiske narkotikarapport offentliggøres i dag narkotikaproblemet i Europa bliver»stadig mere komplekst«(27.5.2014, LISSABON, MÅ IKKE

Læs mere

S Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 5737 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-790-0431 Dok.: LOJ41012 Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Bemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ifølge udkastet til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal der oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096

ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING 2003: NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ÅRSBERETNING 2003 NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING

UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 16. januar 2015 2013(0255(APP) UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om oprettelse

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPDPT Koordineret med: Sagsnr.: 1602936 Dok. nr.: 215934 Dato:

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 18.10.2017 A8-0359/ 001-022 ÆNDRINGSFORSLAG 001-022 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Michał Boni A8-0359/2016 Udveksling af oplysninger om et system for tidlig

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Kært barn har mange navne! Det fænomen som i det øvrige

Kært barn har mange navne! Det fænomen som i det øvrige i Danmark VIBEKE ASMUSSEN Fra fixerum til sundhedsrum den danske situation og debat Kært barn har mange navne! Det fænomen som i det øvrige Norden kendes som sprøyterom, har siden midten af 1990erne været

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

En ud af fem har prøvet cannabis, og efterspørgslen efter behandlingstilbud er stigende

En ud af fem har prøvet cannabis, og efterspørgslen efter behandlingstilbud er stigende ÅRSBERETNING 2003 OM NARKOTIKASITUATIONEN I EU OG NORGE Grund til forsigtig optimisme, men det skal ikke få os til at hvile på laurbærrene, advarer Narkotikaagenturet (22.10.2003 LISSABON/FRIGIVELSE KL.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

BERETNING. om årsregnskabet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2015 med centrets svar

BERETNING. om årsregnskabet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2015 med centrets svar C 449/128 DA Den Europæiske Unions Tidende 1.12.2016 BERETNING om årsregnskabet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2015 med centrets svar (2016/C

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

- EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO

- EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO - EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO 1 NARKOTIKAPOLITIK OG FORDELINGEN AF RISICI OG BELASTNINGER Forskellige slags narkotikapolitiske tiltag påvirker karakteren og fordelingen af risici

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer

Læs mere

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

6147/16 ams/la/bh 1 DG B 3A

6147/16 ams/la/bh 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. februar 2016 (OR. en) 6147/16 SOC 63 EMPL 38 ECOFIN 102 EDUC 25 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Det europæiske

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2011 [BILAG 1 TIL BETÆNKNING NR. 1534 OM SEKSUALFORBRYDELSER] UDVIKLINGEN I SEKSUALFORBRYDELSER Til brug for Straffelovrådet er der udarbejdet opgørelser

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9 2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere