Slut med røgsignaler Sharia-lån måske på vej til Danmark De investeringslystne har fået lov TEMA Det syge fravær Stress og destruktive ledere

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 4, 2006 Slut med røgsignaler BRFkredit erklærer sig totalt røgfri også på parkeringspladsen Sharia-lån måske på vej til Danmark De investeringslystne har fået lov TEMA Det syge fravær Stress og destruktive ledere Stressede medarbejdere får stadig flere virksomheder til at skynde sig med at få sat en stresspolitik på papir Flere aggressive kunder Ansatte stejler over sundhedspolitik TEMA: Moderne tabuer Finans april 2006

2 Indhold Ansatte stejler over sundhedspolitik Indhegning af kunder De kristelige trænger sig på Med sundhedsfremme overtræder ledelsen grænsen for privatliv Fordelsprogrammer gør det svært at flytte bank Finder medlemmer over nettet TEMA Moderne tabuer Et emne er tabu, hvis vi ikke kan tale om det. Den fede, dårlig ånde, impotens, alvorlig sygdom. Ja, selv alkoholisme er tabubelagt 24 Flere aggressive kunder 28 Stress og destruktive ledere Hver fjerde voldsepisode sker i tilknytning til arbejdet Stresspolitik nytter ikke, hvis medarbejderne kun er redskaber for lederens ambitioner 31 Alle holder øje med signalerne I Sydbank kan de håndtere stress 32 Hvis man aldrig har sendt en ansøgning Speaker s corner Ajour med Finansforbundet Frikvarter Ledige & seniorer Finans april 2006

3 Finanskuelser Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og blide kommentarer om den finansielle sektor. "Her i kongeriget har man retten til at blive velhavende, men man har altså også retten til at gå fallit. Og det vil altid være folks eget ansvar, hvilke lånetyper de vælger. Ministeren kommer ikke bare og tørrer op, hvis renten stiger." Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen kommer ikke og redder kunderne, hvis det går galt, siger han til Politiken. "Det er, fordi der er en uforsonlighed og principfasthed på begge sider, som har drevet det her til et punkt, hvor man føler, man ikke kan mødes. Jeg har efterhånden lært, at der ikke findes rigtigt og forkert. Der findes forskellige opfattelser, filosofier, religioner og hvad du vil." Man skal ikke lede efter, hvem der har ret i Muhammed-sagen, for det svar findes ikke, siger Nordeas topchef, Lars G. Nordström under en brunch med Berlingske Nyhedsmagasin. "Ytringsfriheden er lige så altafgørende i virksomheden som i samfundet. Udadtil har vi bl.a. i forhold til pressen nogle regler for, hvem der udtaler sig. Ligesom samfundet har love. Men indadtil skal alle have lov at sige deres mening. At drive bank er allerede nu så kompliceret, at topstyring er en umulighed." I Jyske Bank skal alle ansatte turde sige deres mening, proklamerer ordførende direktør, Anders Dam i Jyllands-Posten. Han er overbevist om, at topstyring er direkte skadeligt. "Sundheden fremmes ikke just af, at forbrugsminister Lars Barfoed det er ham fjolset fra bankernes fagforening skærer kontrolbesøgene hos diverse madproducenter ned fra to-tre om året til ét." Desværre har Ekstra Bladets leder fået maden helt galt i halsen, eftersom Lars Barfoed ikke kommer fra Finansforbundet, men er tidligere direktør i Finansrådet, som er brancheorganisation for de danske banker, sparekasser og realkreditinstitutter. "Bankfolk er nogle heldige starutter. Mens de fleste andre brancher konstant må oppe sig for at vinde den kritiske forbrugers gunst og pengepung, så kan bankerne lænse os for præcis så tårnhøje gebyrer og rentesatser, som det passer dem uden at vi kunder forlader dem af den grund." I Politiken melder Mona Samir Sørensen sig som en af de der små skødehunde, der står last og brast med sin bank. "Når aktionærerne selv drikker årgangsvine, kræver de ikke mindre af den direktør, der skaber resultaterne." Bjarne Jensens kommentar til bankdirektørernes lønfest. Bankernes bedst betalte topchefer scorede i 2005 omkring 6 millioner kroner i løn og bonus. Finans april

4 Kort nyt Museskader er ikke en sygdom Erhvervssygdomsudvalget har besluttet, at museskader ikke kommer på erhvervssygdomslisten. Baggrunden er en udredningsrapport fra en række anerkendte forskere, der konkluderer, at der ikke findes en dokumenteret sammenhæng mellem computerarbejde og sygdomme i arme, nakke, skuldre, håndled og albuer. Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet har følgende kommentar til beslutningen: "Vi må anerkende, at der på nuværende tidspunkt ikke findes medicinsk dokumentation for, at man kan få en sygdom i arme, nakke og skuldre af at arbejde med computer og mus. Vi ved dog fra undersøgelser blandt vores medlemmer, at cirka 25 procent giver udtryk for, at arbejdet med mus er forbundet med mange gener. Vi må derfor sammen med arbejdsgiverne fortsat satse på at forebygge musegenerne. Det skal blandt andet ske ved at indrette arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdsdagen på en sådan måde, at vores medlemmer ikke får ondt af at arbejde med mus." Erhvervssygdomsudvalget åbner med sin beslutning dog samtidig for en kattelem i tilfælde, hvor arbejdet med mus har været særligt belastende. I sådanne enkelttilfælde vil Erhvervssygdomsudvalget kunne anerkende en sygdom som følge af musearbejde. Sygefravær skyldes stress 62 procent af beskæftigede danskere har følt sig stressede inden for den seneste måned. Og hver sjette siger, at de nogle gange må melde sig syge på grund af for stort arbejdspres eller stress, viser en undersøgelse i Ugebrevet A4. Og konsekvenserne er alarmerende. Alvorlige sygdomme som blodpropper, hjertekarsygdomme, depressioner og udbrændthed følger lige i kølvandet på stress. Professor i sundhedspsykologi Bobby Zachariae er ikke i tvivl om, at problemet bliver endnu større. "Arbejdet udvikler sig fra at være forholdsvis enkelt til at blive mere komplekse arbejdsprocesser med større fleksibilitet, der øger risikoen for stress. Og så er der sket en voldsom udvikling i vores krav til os selv og hinanden i privatlivet", siger Bobby Zachariae./CR Farligt at købe en stresscoach Bliv stresscoach på seks dage. Det private marked for kurser i stresshåndtering er i vækst. Arbejdspsykolog Janne Hertz advarer imod blot at gribe til en stresscoach- eller stressvejlederuddannelse for at løse problemerne med stress på arbejdspladsen. Stresscoach-diplomet erhverver man sig typisk i løbet af tre moduler á to dage og med det i hånden, er det tanken, at medarbejderen bliver i stand til at hjælpe sine kolleger med at tackle stress. "Men man kan ikke løse de strukturelle problemer, der er årsagen til den megen stress ved at tage et kursus som stresscoach. Hvis vi kigger på, hvad det typisk er, kurserne fokuserer på, så er det mit indtryk, at en del af dem handler om, at man skal huske at slappe af, trække vejret, meditere, ikke drikke for meget kaffe osv. Problemet er, at der mangler evidens og viden om, hvilke metoder der rent faktisk virker", siger arbejdspsykolog Janne Hertz fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus til Resonans./CR 4 Finans april 2006

5 Andersens kommentar Kunderne elsker at ses med deres bankrådgiver. Direktør i Jyske Bank, Anders Dam, forestiller sig, at rådgivning via video på 3G-telefoner bliver almindeligt. Så kan kunden tage en snak ansigt til ansigt med sin rådgiver, ligegyldigt hvor han er. Dumt at melde sig ud af a-kassen Med en ledighed på 2,48 procent i januar 2006 er der nu tæt på at være fuld beskæftigelse i finanssektoren. I løbet af de sidste tre år har 400 finansansatte forladt arbejdsløshedskøen et fald på 26 procent. Men der er i den samme periode også blevet færre finansfolk i forbundets a-kasse, FTF-A. Der kan være mange forklaringer på, at medlemstallet falder, men FTF-A s formand, Allan Bang, kalder det letsindigt at melde sig ud af a-kassen, fordi konjunkturerne er gunstige. Hvis man melder sig ud, skal man som minimum være medlem ét år og arbejde mindst timer, før man igen har ret til dagpenge. Det er længere end selv det længste opsigelsesvarsel efter funktionærloven. "Man kan ikke forudse sin egen arbejdssituation et år frem i tiden. Fusioner og andre ændringer kan med kort varsel vende op og ned på meget, så det eneste rigtige er at bevare sit medlemskab af a-kassen", siger Allan Bang. Medlemmerne skal vide, hvad det vil sige at være medlem af en a-kasse. "Medlemmerne tegner en forsikring, hvor de solidarisk forsikrer hinanden mod et økonomisk tab ved ledighed. Sidste år var det 37 procent af FTF-A s udbetalinger til dagpenge, der blev dækket af medlemmernes egne forsikringsbidrag", siger Allan Bang./FTF.A Finans april

6 Kort nyt Ledelsen gør kvinder syge Mænd og kvinder er sårbare på forskellige områder, når der er knas med det psykiske arbejdsmiljø. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet af de faktorer i arbejdsmiljøet, der kan sende folk på langtidssygefravær. Kvinders risiko for langtidssygefravær stiger, hvis de er utilfredse med deres leder. Det kan for eksempel være, når de ikke oplever, at lederen tager det alvorligt, hvis der er utilfredshed i jobbet, eller hvis lederen ikke er god til at løse konflikter. Kvinders risiko for langtidssygefravær stiger også, hvis de oplever rollekonflikter i jobbet. Det vil sige uklare beskeder om arbejdsopgaver eller upræcise beskrivelser af arbejdsopgaverne og forventningerne til dem. For mænd stiger risikoen, når deres job kræver, at de skal skjule følelser. Det gælder for eksempel for politibetjenten. Mænd, som oplever det største følelsesmæssige pres, har over dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær i forhold til de mænd, der mindst oplever disse krav i arbejdsmiljøet./ CR Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN Nr. 4, 7. april 2006, 15. årgang Næste nummer 5. maj 2006 Udgiver: Finansforbundet, Langebrogade 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), redaktør, cr@finansforbundet.dk Mette Jensen, redaktionssekretær, mj@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Mogens Agger Tang (DJ), mt@finansforbundet.dk Louise Mousten Vestergaard (DJ), lv@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon , fax , Læserindlæg: Senest 18. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: Layout og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Tuala Hjarnø IT-opgaver flytter til Polen Problemer med at skaffe arbejdskraft i Danmark får nu Jyske Bank til at flytte IT-opgaver til Polen. Det drejer sig om opgaver fra datterselskabet Silkeborg Data, som udvikler og sælger løn- og personaleadministrationssystemer til offentlige virksomheder. I første omgang består den polske afdeling af to danske og tre lokale programmører, men på sigt kan der blive tale om, at det måske er op til 20 procent af selskabets 70 udviklere, der skal sidde i Polen, skriver Jyllands-Posten. 90 job i SEB flyttes til Letland Som den første svenske bank har SEB besluttet at flytte arbejdsopgaver til et lavtlønsland. Lønningerne i Letland er blot 20 procent af de svenske. Det er dele af Merchant Banking Operation, som SEB på den måde centraliserer i den virksomhed, banken allerede driver i Letland. Ingen medarbejdere fyres i den anledning. Overenskomsten sikrer, at berørte medlemmer tilbydes ligeværdigt arbejde andre steder i banken./cr 6 Finans april 2006

7

8 Sundhed på arbejdspladsen Ansatte stejler over sundhedspolitik Ønsket om sunde medarbejdere, færre sygedage og i sidste ende bedre tal på bundlinien betyder, at flere virksomheder investerer i sundhedsfremme. Men ledelsen overtræder grænsen for privatliv og skal blande sig udenom, mener tillidsmand Af Louise Mousten Vestergaard Foto: Stig Stasig Gulerødderne og råkosten har fået faste pladser i arbejdspladsernes kantiner, spinningmaskinerne ruller i kældrene under kontorerne, og de sidste cigaretter slukkes. Et stigende antal virksomheder indfører regler og giver tilbud, som skal gøre medarbejderne sundere, mens de er på arbejde, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Men ikke alle er lige begejstrede for, at chefen skal bestemme, hvad de skal spise til frokost, eller om de tager trappen eller elevatoren. I Jyske Bank blander man sig derfor helt uden om medarbejdernes spise- og motionsvaner. "Jeg tror, at de fleste helst vil bestemme selv. Folk vil ikke have, at man blander sig i deres privatsfære, og sådanne tilbud er næsten at træde over grænsen", mener områdetillidsmand Finn Hansen. Og noget tyder på, at han har ret. Faktisk mener 47 procent af alle ansatte, at motion og sundhed ikke er noget, som ledelsen bør tage sig af. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Greens har foretaget for Børsen. Risiko for at diskriminere Alligevel tyder alt på, at sundhed bliver fremtidens store indsatsområde, og vi kommer til at se endnu mere sundhedspolitik og sågar fedmepolitik på arbejdspladserne. Selv om det endnu ikke kan bevises, at der er en direkte parallel mellem antal motionstimer og sund kost på den ene side og effektivitet og produktivitet på den anden side, har det nemlig stadig en effekt, vurderer Dorthe Tilsted, speciallæge i arbejds- og miljømedicin: "Det skal ses som en langsigtet investering. Vi ved, at den rigtige kost og motion kan gøre os mindre syge, så det kan være med til at nedbringe sygefraværet." Over halvdelen af virksomhederne angiver personalepleje som den vigtigste årsag til at investere i sundhedsfremme. Andre ser det som en naturlig del af virksomhedens generelle arbejdsmiljøarbejde, men også fastholdelse af medarbejdere og nedbringelse af sygefravær er ofte anvendte forklaringer. Ikke argumenter der kan overbevise Finn Hansen: "På kort sigt har vi den holdning, at man ikke skal blande sig i de ansattes vaner. Vi skal passe meget på. Det handler også om, at vi i fremtiden ikke kommer til at diskriminere, så vi kun ansætter folk, der er smukke og i god form. Man skal helst kunne blive ansat på trods af sundhed og kondital." Finanssektoren går forrest Finanssektoren er ellers en af de brancher, der på er med helt fremme, når det handler om indførelse af sundhedsfremme. 31 procent af alle danske virksomheder har kantinetilbud til 8 Finans april 2006

9 Skal chefen blande sig i ansattes kost- og motionsvaner? Lene Boye Hansen, Jyske Bank "På den ene side er det et stærkt initiativ, men hvad bliver det næste? Hvis folk vil spise usundt eller ryge er det deres eget valg og overhovedet ikke noget, som arbejdsgiveren skal blande sig i. Så det er fint med tilbud, så længe man også kan vælge det fra." medarbejderne, i finanssektoren er det over halvdelen. Og der er dobbelt så meget frugt, flere idrætsarrangementer og flere tilskud til nikotinafvænning for de ansatte i finanssektoren end i andre sektorer. "Det handler om, at det er en sektor med veluddannede medarbejdere, og en vel ledet sektor med professionelle HR-afdelinger, som er i stand til at overbevise ledelsen om, at medarbejdersundhed er vigtigt", vurderer Jørgen Falk som har været projektleder i Sundhedsstyrelsens kortlægning af sundhedsfremme i virksomhederne. Indførelse af sundhedsfremme skal dog gribes ordentligt an, mener eksperter: "Det er meget nyt, at man sådan bliver stillet til ansvar for sine kostvaner af arbejdsgiveren. Derfor er det vigtigt, at man ikke drager folk til ansvar, men at man lader ændringerne indgå i det samlede arbejdsmiljø", mener Sisse Grøn, forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet: Også Jørgen Falk vurderer, at sundhedsfremme ikke behøver at skabe utryghed, hvis det håndteres rigtigt: "Det er vigtigt, at det kun er et tilbud, og at det opfattes som sådan af de ansatte. Det er også vigtigt, at ledelsen er synlig i hele projektet. At det ikke bare er et projekt, den sætter i gang for så at sætte sig over i hjørnet." n Anette Nyward, Spar Nord "I øjeblikket har vi slet ikke sådanne tilbud i banken, men selvfølgelig kunne jeg da godt tænke mig en god kantineordning med sund kost. Mange ville sikkert være glade for et motionstilbud, så længe det ikke bliver en form for tvang" Lisbeth Orye, Sydbank "Det er rigtig godt, det viser, at banken interesserer sig for medarbejderne. Her har vi for eksempel rygestopkurser, og jeg føler på ingen måde, at det bliver presset ned over hovedet på folk. I min afdeling har vi endnu ingen tilbud om motion, men mange efterlyser det." Finans april

10 10 Finans april 2006

11 Loyalitetsprogrammer Indhegning af kunder Mange kunder kan spare penge ved at skifte bank, men fordelsprogrammer blander dygtigt bankkonto sammen med ikke-finansielle produkter som indkøbsforeninger og rabat på caféer. Uigennemskuelige produktpakker gør det svært for kunderne at flytte bank, viser rapport Af Lizette Ottensten, freelancejournalist Illustration: Morten Voigt Loyalitetsprogrammer af forskellig slags er kommet for at blive. 79 procent af bankerne i Norden bruger dem i kampen om kunderne, viser tal, som kommer fra sektoren selv. Grænsen til det acceptable er nået, når banker blander finansielle produkter med ikke finansielle produkter. Sådan bør pengeinstitutter ikke produktudvikle for at fastholde kunderne. Markedet bliver alt for uigennemsigtigt for forbrugerne i følge lektor Henrik Juul fra Handelshøjskolen i København. Derfor er en af anbefalingerne i en rapport om mobiliteten i den nordiske banksektor, som han har lavet for Nordisk Råd, at det bliver forbudt. Rapporten har til formål at gøre forbrugernes vilkår bedre ved at styrke gennemsigtigheden og mobiliteten på og mellem de nordiske, finansielle markeder. Fordelspakker en dårlig ide Bankerne bruger først og fremmest programmerne til at hegne kunderne ind, og det giver bonus på bundlinien. "En meget enkel model viser, at kunder med lav loyalitet giver lav indtjening. Hvis vi tilbyder dem flere produkter, bliver de rentable", siger Henrik Juul. "For nogle er det selvfølgelig godt at få tilbudt gratis valutaveksling eller foredragsaftner, men alle dem, der ikke bruger delelementerne i en pakke, betaler for noget, de ikke får", siger Henrik Juul, som dog mener, at det selvfølgelig kan være en fordel, at en pakke indeholder nogle ting, fordi kunden slipper for at tage stilling. "Men hvis samfundet ønsker, at markedet skal være gennemskueligt, er fordelspakker en dårlig idé", siger Henrik Juul, som medgiver, at alle banker naturligvis vil forsøge at holde på deres kunder. Men gennemsigtighed er en forudsætning for mobilitet, og derfor må det ikke være alt for kompliceret at være kunde. Christian Brandt, underdirektør i Finansrådet, mener, at banksektoren skal have samme muligheder som resten af erhvervslivet for at give rabattilbud til kunderne procent af kunderne overvejer ifølge Henrik Juul at ggg Sådan får bankerne loyale kunder: Rapportens anbefalinger: Kunderne får bedre vilkår, jo flere produkter, de har samlet Konti med fordelagtige ordninger, som gratis valutaveksling, rejseforsikring, internationale kreditkort og adgang til indkøbsforening Med adfærds-scoresystemer kan bankerne skræddersy produkter gennem oplysninger om lønindbetalinger, kontoforhold, overtræk, boligforhold etc. BG Bank tilbyder kunderne rabat på udvalgte caféer og restauranter. Lån & Spar Bank tilbyder medlemskab af en indkøbsforening. At der etableres prissammenligningsdatabaser At finansielle virksomheder årligt oplyser om betalte gebyrer og vurderer, om kunderne har de optimale produkter. At finansielle virksomheder oplyser om mobiliteten blandt deres kunder At finansielle produkter ikke blandes sammen med ikke-finansielle At finansielle virksomheder af en vis størrelse har en central klageansvarlig, og at bankerne oplyser antallet af klagesager Finans april

12 Loyalitetsprogrammer ggg skifte bank, hvis man sammenligner med andre brancher i servicesektoren. Men kun knap fem procent gør det inden for et år, ifølge de optællinger, han har foretaget. Der findes dog ingen præcise tal. "Måske er kunderne tilfredse, måske kan de ikke overskue det eller er bange for at komme i økonomisk uføre, lige når de har skiftet bank. De vil gerne være sikre på, at de har noget goodwill på kontoen", mener Henrik Juul. Finansrådet mener ifølge Christian Brandt, at man ikke kan sammenligne banksektoren med resten af servicesektoren. "Det er en helt anderledes personlig investering, og en kunde vælger måske at blive, selvom han skal betale et par hundrede kroner mere, fordi han har et godt personligt forhold til sin rådgiver og føler sig tryg", siger han. Han mener, mobiliteten er, som den skal være, og at Danmark allerede opfylder de væsentligste anbefalinger i rapporten. "Danske forbrugere har som de eneste i Norden mulighed for at sammenligne priser. Fra næste år vil de få en gebyroversigt, og der er ikke omkostninger forbundet med at flytte bank", siger Christian Brandt. Mister overblikket Rasmus Kjeldahl, som er direktør i Forbrugerrådet, er enig i, at mobiliteten er for lav. Et forbud mod sammenblanding mellem finansielle og ikke-finansielle produkter er et godt forslag. "Mange kunder ville have interesse i at skifte bank, men de mister overblikket, når deres konti er blandet sammen af forskellige produkter." Han sammenligner bankernes produktpakker med, hvis supermarkederne begyndte at pakke mælk sammen med mel, gær og nogle plasticdimser fra Hong Kong. Forbrugerrådets direktør mener dog ligesom Christian Brandt, at forbrugerne bør blive bedre til at investere et par timer om året i at sætte sig ind i deres bankforhold. Og der kan være penge at spare. Rapporten viser, at en identisk finansiel løsning koster 972 kroner i gebyrer i den billigste bank, men kroner i den dyreste. n 12 Finans april 2006

13 Fagbevægelsen De kristelige trænger sig på Ved hjælp af spørgeskemaer over nettet forsøger Kristelig Fagbevægelse at komme i kontakt med medlemmer i Finansforbundet. Men de kristelige har ingen overenskomster i finanssektoren Af Henrik Stanek, freelancejournalist "Er du medlem af en fagforening?" "Ja, selvfølgelig", tænkte Sanne Lauridsen og svarede ja til det uskyldige spørgsmål i undersøgelsen "De tunge poster på budgettet" hos forbrugerliv.dk, Danmarks største online forbrugerklub. Efter en byge af andre spørgsmål klikkede Sanne Lauridsen sine svar af sted. Et øjeblik senere modtog hun denne mail: "Du har angivet, at du er medlem af en fagforening og også medlem af en A-kasse. Har du nogensinde overvejet, om du betaler for meget? Vores partner, Kristelig Fagbevægelse, vil gerne fortælle dig, hvordan du på to minutter kan spare tusindvis af skattefrie kroner. Bekræft din bestilling nedenfor og VIND en middag for to personer". Sanne Lauridsen kalder fremgangsmåden for usmagelig. "Bare fordi jeg svarer ja til et spørgsmål i en undersøgelse, forsøger en anden fagforening straks at overtrumfe Finansforbundet og til og med love mig, at jeg kan vinde en middag. Men Kristelig Fagbevægelse kan ikke gøre det billigere og bedre, for den har ikke overenskomst i min branche", siger Sanne Lauridsen, tillidsmand hos it-support i Danske Bank i Århus. Hun synes, det er i orden med frit valg af fagforening. Men man er bedst tjent med den fagforening, ens arbejdsgiver har lavet overenskomst med. "En fagforening handler ikke kun om, hvad medlemskabet koster. Det handler også om, at jeg kan få kvalificeret hjælp. Danske Bank vil garanteret ikke tale med Kristelig Fagbevægelse, men alligevel opfordrer de mig til at skifte." Sanne Lauridsen svarer også på spørgsmål fra Gallup, men her har hun aldrig været ude for den slags opfordringer. Hos forbrugerliv.dk er det anden eller tredje gang, det sker. Nu overvejer hun at melde fra. "Jeg kan selvfølgelig også svare ja til mailen og give Kristelig Fagbevægelse en skideballe, når de ringer op". n Finans april

14 TEMA Moderne tabuer Af Carsten Rasmussen og Lizette Ottensten Foto: Jes Larsen Tabu det taler Det er forbudt at sige: Du er for fed! Eller grim! Et emne er tabu, hvis vi ikke kan tale om det. Den fede, dårlig ånde, impotens, alvorlig sygdom. Ja, selv alkoholisme er tabubelagt. Måske gik vi og troede, at der ikke var mange tabuer tilbage i Danmark 14 Finans april 2006

15 vi ikke om Finans april

16 TEMA Moderne tabuer Sved og prutter er forbudt Verden er fuld af tabuer. De ting, kroppen udskiller, er i særklasse tabu. Mens nogle tabuer forgår, er der andre, der består. Vi ved alle sammen, at der er emner, som det ikke er så godt at røre, se eller omtale Man siger, at det ikke er muligt at forarge mere, at alle tabuer er brudt. Der er ikke den perversion, man ikke kan omtale sagligt og detaljeret i medierne. Intet moralsk standpunkt er så langt ude, at det ikke må omtales. Et emne er tabu, hvis samtalen forstummer, når vi kommer ind på emnet. Tabuer findes i alle samfund, og der er ikke noget specielt primitivt ved dem, og der kan faktisk være gode grunde til at opretholde et tabu, for eksempel hvis det beskytter individer og menneskers værdighed. Når vi tænker nærmere efter, er der klart emner, som det ikke er så godt at berøre, se eller omtale. Kroppen og især visse dele af kroppen og de ting, kroppen udskiller, har altid været tabubelagt. At nogle er alt for fede, må vi helst ikke tale om. Det forbigås i dyb tavshed og kan ikke gøres til genstand for samtale mellem ordentlige mennesker. Forestil dig selv til et middagsselskab sidde over for en synlig overvægtig person og på et tidspunkt spørge: "Hanne, hvordan påvirker det dit liv, at du er så fed?" Et andet emne, som faktiske er endnu mere tabuiseret, er de ting, vi mennesker udskiller eller skiller os af med. Sved og prutter skal helt undgås. De menneskelige organer har deres eget hierarki. Øverst sidder hjernen og styrer alle kroppen systemer. Hjertet er den livsvigtige pumpe for blodet. Nederst i hierarkiet kommer tarmen og allernederst endetarmen med sin åbning. Det fik i Politiken følgende overvejelse fra mave-tarm-læge Dennis Raahave: Hæmningerne skal falde først René Gade Henriksen fortæller om sit handicap, når han er til jobsamtale, men ikke i sin ansøgning. Han er spastiker "Nogle gange kan der komme en distance i blikket, og jeg har kunnet fornemme, at mine kolleger gerne ville vide noget om mit handicap. Uden at sige noget." Det fortæller René Gade Henriksen, som er økonomichef i et firma i Århus. Han er spastiker i mild grad, og det kommer især til udtryk gennem hans nasale måde at tale på og nogle ufrivillige bevægelser først og fremmest i hånden. "Til hverdag synes jeg ikke, at mit handicap er et stort tabu, 16 Finans april 2006

17 "I selskabslivet kan man godt tale med sin bordherre eller -dame om hjernen for ikke at tale om hjertet, men tarmen nej! Det bringer associationer frem om (ildelugtende) affald og måske egne ubehagelige oplevelser. Man kan rime hjerte på smerte, men hvad skal man rime tarm på barm? Det går bare ikke, tarmen er tabu." Skyld, skam og blufærdighed er psykiske mekanismer, som kan ses sammen med tabuerne. For et menneske med en fysisk lidelse som for eksempel inkontinens, impotens eller en hudsygdom kan det være meget svært at tale om og acceptere, for her er det skyld og skam, der er på spil. Vi troede ellers ikke, at der var mange tabuer tilbage i det Danmark, hvor vi slap pornoen fri i 1966 og i 1973 indførte fri abort, og fra 1989 gjorde det muligt for mænd at gifte sig med mænd og kvinder med kvinder. Men uanset om seksualiteten flyder frit i det offentlige rum, er der stadig dele af seksualiteten, som er særlig belagt med tabuer. Der er gode grunde til at opretholde forbuddet mod sex med børn og dyr, fordi det beskytter både det enkelte menneske og menneskers værdighed. Selv tabuet om døden er under forandring. Medierne eksponerer døden på unaturlige og dramatiske måder, der for få år siden var utænkelige, fordi vi fortrængte og gemte døden væk. Nu har vi etiske diskussioner om hjernedødskriteriet, aktiv dødshjælp og hospicer. n men så opdager jeg, at det åbenbart alligevel har været svært for nogle kolleger at snakke med mig om det. For lige pludselig, når de har fået et par glas vin til en julefrokost, spørger de mig ud. Egentlig har jeg det meget fint med det på den måde. For jeg kan bedst lide at lære folk lidt at kende, inden jeg skal til at give noget af mig selv. Jeg vil gerne have, at de forholder sig til mig som menneske først og fremmest. Men hæmningerne skal åbenbart falde, før de tør tale om det." René Gade Henriksen plejer at fortælle om sit handicap, når han er til jobsamtale, men ikke i sin ansøgning. "Så kan de se mig, før de siger nej", forklarer han. "Det er meget vigtigt som handicappet, hvordan man ser sig selv. Om du kommer som et menneske først og handicappet bagefter, eller om du først og fremmest ser dig selv som handicappet. Man skal passe på med ikke at lulle sig ind i, hvor hårdt man har det, udelukkende fordi man er handicappet", siger René Gade Henriksen. Men tabuerne er alligevel nok størst i forhold til arbejdspladsen og ikke så meget i forhold til kolleger. Mange arbejdspladser kan ikke finde ud af at forholde sig til at ansætte handicappede, mener han. "Man skal virkelig overbevise dem om, at man har noget at tilbyde". n Finans april

18 TEMA Moderne tabuer Flaskens skytsengel Jeg ville beskytte ham mod fordomme om alkoholikere de der svage personer nede på bænken, fortæller Ulla Hornstrup om sin mand "Min mand er alkoholiker. Nu behøver jeg ikke at skjule det længere, for det er 12 år siden, han kom i behandling. Men fra det gik op for mig, og indtil jeg satte ham stolen for døren, gik der næsten otte år". I alle de år talte Ulla Hornstrup kun en lille smule med sin store søn om det. Alle andre holdt hun langt væk fra sandheden om sit liv. "Jeg regnede med, at jeg vidste, hvordan folk ville reagere. Alle deres fordomme. Jeg havde ikke lyst til at høre dem fortælle mig, at jeg skulle se at komme væk i en fart, at jeg måtte da forlade det skvat. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på, hvad alle de andre ville sige om os. Jeg orkede ikke at skulle forsvare, at jeg blev - og jeg kunne ikke overskue at forlade ham." Altid hunderæd I stedet udviklede Ulla Hornstrup en meget kontrollerende livsstil for at holde nogenlunde styr på sin tilværelse. Hun tjekkede, hvor meget der var i flaskerne og var altid hunderæd, når de var ude, for at han skulle blamere sig. "Jeg ville beskytte ham mod fordommene om alkoholikere de der svage personer som sad nede på bænken. Jeg havde ikke lyst til, at han og hele familien skulle få det svaghedsstempel". Tilværelsen blev ret isoleret, fordi det næsten var for problematisk at være ude blandt andre. Hvis nogen kommente- 18 Finans april 2006

19 rede, at han gik lidt sjovt eller prøvede at komme ind på problemet, affejede Ulla Hornstrup det fuldstændig. Selv da en bekendt, som selv var alkoholiker, forsøgte at konfrontere hende med problemet, fordi hun kunne genkende nogle mønstre, benægtede Ulla Hornstrup pure. Nu bagefter kan hun godt se, at der nok var en del af omgivelserne, som var klar over det, uden at de talte om det. Ikke fordomsfulde I dag kan Ulla Hornstup se, at hun måske selv var med til at give sin mand mulighed for at fortsætte som alkoholiker. "Det blev også et tabu mellem os. Hvis jeg sagde, han havde drukket, benægtede han og sagde, at jeg altid var efter ham, og vi endte med at blive uvenner. Og jeg ville ikke true med at gå uden at gøre det. Først da det gik helt galt, gjorde jeg det. Men da var han også indstillet på at komme i behandling". Omgivelsernes reaktioner var ikke nær så fordomsfulde, som hun havde regnet med. "Måske fordi han klarede behandlingen og ikke har haft tilbagefald siden. De kunne se, at han var stærk. I dag er det helt accepteret i vores omgivelser, at han kun drikker vand, og jeg kan da også tale med nogle af mine kolleger om det. Men det er nu alligevel ikke alle og enhver, jeg fortæller det til", indrømmer Ulla Hornstrup. n Finans april

20 TEMA Moderne tabuer En verden fuld at tabuer Mens sex og vold tidligere var det forbudte, så er det største tabu i dagens Danmark: Uligheden. At der er biologiske forskelle på mennesker, det er totalt tabubelagt Nogle mennesker er mere dumme, smukke, rige eller noget helt fjerde end andre, men det taler vi helst ikke om. I vores samfund er vi nemlig enige om, at menneskelige forskelle taler vi ikke højt om, for det er tabu. I daglig tale betyder "tabu" det, der er forbudt. Og et af de mest tabubelagte områder er alt, hvad der har med biologi at gøre. Derfor kan man ikke forestille sig et tv-indslag, hvor den pæne studievært indleder med at spørge sin gæst: "Birthe, hvad har det betydet for dig, at du er grim?" Indslaget ville helt sikker medføre et offentligt ramaskrig, fordi spørgsmålet i sig selv udfordrer en af de grundlæggende sandheder om det danske samfund, siger Henrik Dahl, sociolog og medejer af Explora A/S. "Det største tabu i vores samfund er ulighed. Fordi vores samfund bygger på forestillingen om lighed, er det tabu at sætte fokus på, at der faktisk er nogle afgørende uligheder. At der er biologiske forskelle på mennesker, det er totalt tabubelagt, fordi det udfordrer lighedsidealet. Derfor kan man ikke sige til et andet menneske: Det er fint, at du gør dig umage, men det nytter ikke, for du er dum! Man kan heller ikke tillade sig at sige, at kvinder ikke er lige så stærke som mænd. Eller at kvinder ikke er så gode til at slås, og derfor ikke får ligeså meget i løn", forklarer Henrik Dahl. Helligt og urent Ordet tabu stammer fra Polynesien, hvor det oprindelig blev brugt om forbud knyttet til ting eller begivenheder. I Polynesien var høvdingen tabu i betydningen "urørlig", ligesom den menstruerende kvinde var tabu. Ifølge antropolog ved Københavns Universitet, Morten Axel Pedersen, betød tabu på en gang noget helligt og noget urent. "Det var tabu at stå på et sted, som gjorde én højere end høvdingen. Det var tabu for en mand at være i selskab med en kvinde, der havde menstruation", siger Morten Axel Pedersen. Siden er ordet tabu gledet ind i vores vestlige hverdags- 20 Finans april 2006