Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark
|
|
- Viggo Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske Universitet I november 1998 afholdt Samrådet for Musikundervisning en temadag på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som den foreløbige afslutning på den række af seminarer og møder om musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark, som førte til etableringen af DNMpF. I den anledning fremlagde jeg en foreløbig registrering af de seneste års undersøgelser, udviklingsarbejder og formidling vedrørende musikpædagogik. Registreringen omfattede ca. 100 større og mindre musikpædagogiske arbejder med karakter af projekter, som vidnede om en ikke ubetydelig interesse for musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark. I forbindelse med Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forsknings konference november 2000 blev registreringen fra 1998 fulgt op med det formål at - tilvejebringe et bedre overblik over musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark i årene 1995 til foretage en overordnet kategorisering i forskning og udviklingsarbejder og subkategorier som grundlag for at drøfte begrebsanvendelse om musikpædagogisk forskning og udvikling - etablere en vidensbank i form af en database med projektoplysninger og henvisning til de pågældende forskere og praktikere - inspirere til nye musikpædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter ved at stille databasen til rådighed for DNMpF s brugere Til brug for registreringen udsendte Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning i sommeren 2000 et spørgeskema med en opfordring til institutioner og personer, der arbejder med musikpædagogisk forskning eller udviklingsarbejde, om at indsende oplysninger til en registrering af sådanne projekter. Opfordringen blev udsendt til de 6 musikkonservatorier, musikinstitutterne ved universiteterne i København, Århus og Aalborg samt Danmarks Pædagogiske Universitet, 18 lærerseminarier og 234 musikskoler samt som til alle, der havde tilmeldt sig mailinglisten (ca. 200 adresser). Spørgeskemaet efterlyste følgende oplysninger om forskning, forskningsbaseret udviklingsarbejde og andre udviklingsprojekter i musikpædagogik fra 1995 og fremefter: Titel: Kort beskrivelse af projektets (eller publikationens) formål og indhold (max 1/2 side): Publikation - selvstændig eller i relation til ovennævnte projekt (titel, sted, år): Projektet påbegyndt: afsluttet: Hovedansvarlig og kontaktperson (navn, stilling/uddannelse og evt. institution): Evt. andre medarbejdere (navn og stilling/uddannelse): Disse oplysninger er siden søgt suppleret i tilfælde, hvor de skønnedes ikke at være fyl- 61
2 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark destgørende i forhold til registreringens formål. Der savnes imidlertid stadig en del projektbeskrivelser, som evt. kan søges gennem de registrerede kontaktpersoner eller institutioner i det omfang, oplysningerne er nødvendige for kommende brugere af registreringen. Overordnet skelnes der mellem projekter inden for to hovedkategorier: Musikpædagogiske udviklingsarbejder Alle musikpædagoger og institutioner arbejder med at udvikle deres praksis, spørgsmålet er, hvornår udviklingsarbejdet antager projektkarakter. Et væsentligt krav til et udviklingsprojekt er i denne sammenhæng, at det er dokumenteret i en form, så andre kan få kendskab til samt anvende og vurdere det, der er udviklet. Det kan fx dreje sig om udvikling af (nye) uddannelser, materialer og metoder til brug i musikundervisning, musikpædagogisk udvikling i en institution, samarbejde mellem flere institutioner, formidlingsformer eller kulturmødeprojekter. Det centrale i alle tilfælde er det musikpædagogiske indhold til forskel fra fx formidling af musik. Musikpædagogisk forskning Musikpædagogisk forskning har til formål at forstå, analysere, begrunde eller evaluere musikpædagogisk praksis eller teorier herom. Sådanne projekter dokumenteres i rapporter, afhandlinger eller artikler. Alle videnskabelige publikationer er i denne forstand projekter, men der skelnes klart mellem musikpædagogisk forskning og anden forskning i relation til musikpædagogik herunder fx musikvidenskabelig eller musikpsykologisk forskning. Overordnet afgrænsning Registreringens titel rummer fire hovedbegreber - musik, pædagogik, forskning og udvikling - hvis betydning og indbyrdes relationer ikke er entydige. Hverken i Danmark, idet øvrige Norden eller andre steder (Jørgensen, 1995). Musikpædagogik betegner ikke blot undervisning i musik, men særligt overvejelser i relation til denne undervisning, som finder sted såvel i direkte forbindelse med praksis som løsrevet fra denne. Registreringen kan danne grundlag for en første afgrænsning af, hvad der i Danmark kan eller skal forstås ved musikpædagogisk forskning og udvikling. Her fremlægges - som en foreløbig status og med fare for at gøre nogle projekter uret - et overblik, som hæfter bestemte begreber på det enkelte projekt, og som samtidig indikerer noget om de enkelte projekters relation til det musikpædagogiske felt som helhed, fx om et projekt betegnes som forskning, forskningsbaseret eller primært er forankret i praksis. Det er de selv samme relationer, der hermed sættes til debat, for allerede i denne første kategorisering er der truffet en lang række valg af begrebslig og kategorial art. Hvad der forstås ved musikpædagogisk forskning og udvikling er diskursivt forankret i relationer mellem traditioner og institutioner, der netop i disse år er under forandring. (Se de to hovedforelæsninger af Bengt Olsson og Thorolf Krüger.) Oplysningerne er registreret i en database, som giver mulighed for at søge efter såvel enkle som sammensatte kriterier. I denne artikel kan der dog kun gives et meget oversigts- 62
3 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark præget indtryk af det indsamlede materiale. Projekterne er kategoriserede inden for forskellige typer af forskning og udviklingsarbejde, skønt det ikke er muligt at skelne helt skarpt, fordi nogle projekter rummer aspekter af såvel forskning som udviklingsarbejde. Desuden er der meget stor forskel på omfanget af de enkelte kategorier, og især flere projekter om musikpædagogisk udvikling burde registreres for at give et mere retvisende overblik over det musikpædagogiske arbejde, der udføres. Det er imidlertid et velkendt problem, at musikpædagogiske udviklingsprojekter sjældent dokumenteres, så det kan løftes ud over den praktiske og lokale kontekst. Denne skævhed er på sin vis indlysende, for jo mere praksisorienteret man arbejder, des mindre tilbøjelig vil man være til at dokumentere sit arbejde i skriftlig form, og det er som nævnt et væsentligt kriterium for om et projekt hører hjemme i denne registrering. Registrerede kategorier af praktiske og videnskabelige tilgange Nedenstående kategorisering er gengivet i en rækkefølge, der viser deres forankring i henholdsvis musikpædagogisk praksis, musikpædagogisk forskning og anden forskning i relation til musikpædagogik. De øverste kategorier er således dem, der er tydeligst forankrede i praksis samt forskningsbaserede eller tilknyttede udviklingsprojekter, dernæst musikpædagogik forankret i forskning herunder musikpædagogisk forskning som selvstændig kategori, og endelig forskning med mere eller mindre entydig relation til musikpædagogik. 101 Musikpædagogik forankret i praksis 76 Musikpædagogisk Udvikling, heraf 4 pædagogisk musikformidling 2 Musikpædagogisk Efteruddannelse 7 Musikpædagogisk Uddannelse (evt. forskningsbaseret), bl.a. udvikling af studieordninger 8 Musikpædagogisk Formidling (tekster om musikpæd. og pædagogiske tekster om musik) 8 Forskningsbaseret Musikpædagogisk Udvikling 109 Musikpædagogik forankret i forskning 1 Evaluering af musikpædagogisk udviklingsarbejde 3 Musikpædagogisk Editionsarbejde 105 Musikpædagogisk Forskning 24 Anden forskning og formidling i relation musikpædagogik 2 Musikpsykologisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik 2 Musiksociologisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik 1 Musikhistorisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik 9 Musiketnologisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik (refererer til 1 hovedprojekt) 8 Musikvidenskabelig Forskning I Relation Til Musikpædagogik 2 Pædagogisk musikformidling (Rued Langgaard og Per Nørgård på internet) Eksempler på kategorier, der IKKE omfattes af registreringen Musikvidenskabelig forskning uden direkte relation til musikpædagogik, herunder fx 63
4 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark - musikhistorie og biografier med musikvidenskabeligt sigte - musikteoretiske analyser med musikvidenskabeligt sigte - analyser af musikalske grundbegreber med musikvidenskabeligt sigte Musikformidling uden direkte relation til musikpædagogik, herunder fx - afholdelse af koncerter - indspilning af fonogrammer, videogrammer m.v. - publikation af musikværker uden musikpædagogisk sigte Forlagsvirksomhed er ikke medtaget, uanset om den omfatter udgivelse af musikpædagogisk litteratur, hvorimod musikpædagogisk editionsarbejde er medtaget som kategori. Der er kun i meget begrænset omfang registreret enkeltudgivelser af musikpædagogiske materialer til undervisningsbrug, dels fordi disse er let tilgængelige i forlagslister og biblioteksdatabaser, og dels fordi det ikke er hensigten at registrere undervisningsmaterialer, selv om de kan være knyttet til musikpædagogiske projekter. De få udgivelser på noder, CD eller video, der er medtaget i denne registrering, er alle knyttet til didaktiske overvejelser. På tværs af materialet På grundlag af de givne oplysninger er foruden projekternes art også deres emne anført, og for musikpædagogiske forskningsprojekter har jeg forsøgt at angive projekternes metode; men da oplysningerne ikke altid er fyldestgørende, er vurderingen af den metodiske tilgang med forbehold. Desuden dækker stikordene om metode flere niveauer, som - hvis de skulle synliggøres - ville gøre databasen mindre overskuelig. Topscoreren blandt metoder har jeg kaldt Didaktisk refleksion (52 projekter), som kan dreje sig om vidt forskellige emner, herunder overvejelser knyttet til en konkret undervisningssituation og teoriudvikling om fx læreruddannelse eller forholdet mellem forskning og praksis. Registreringen af emner omfatter ca. 200 stikord, der gør det muligt at søge efter de enkelte projekters specifikke indhold - fra afrikansk sang (1) til øvemetodik (6) og med Musikdidaktik (23) som topscorer. Under emne er desuden angivet, om projektet retter sig specifikt mod børnehave (3), folkeskole (8), forældre (2), førskole (8), gymnasieskole (5), m.fl. Der skelnes mellem Musikpædagogisk formidling, som er artikler og bøger om musikpædagogik, og Pædagogisk musikformidling, som under udviklingsarbejder bl.a. omfatter to store kulturmødeprojekter, og som under forskning i relation til musikpædagogik omfatter to internetsider. 117 projekter er udført på et universitetsinstitut, heraf 5 ph.d.-afhandlinger og 46 specialer, mens 89 projekter er udført på et musikkonservatorium, heraf 16 forskningsbaserede, og 6 af disse er musikvidenskabelige med relation til musikpædagogik. Der er således registreret 27 projekter, som hverken hører til på universiteter eller konservatorier, men på musikskoler, seminarier m.v., og det er navnlig her, der især siden 1980 erne er udført 64
5 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark mange udviklingsarbejder, hvoraf nogle måske burde tælle med i denne registrering. 36 fremstillinger af materiale eller metode til musikundervisning er overvejende musikpædagogiske udviklingsprojekter, men musikpædagogisk og musikvidenskabelig forskning forekommer også. 11 univeristetsspecialer behandler musikpædagogiske konceptioner. Overraskende nok har ingen af de omtalte udviklingsarbejder taget udgangspunkt i sådanne konceptioner. Forskellige uddannelsesniveauer er repræsenteret med småbørn og børnehave (10), begynder- og mellemstadiepædagogik (3), musikskole (6), folkeskolen (8), gymnasieskolen (5), (studieordninger for) videregående uddannelse (9), musiklæreruddannelse (6), musikeruddannelse (1). Kønsperspektiver tiltrækker sig ikke megen interesse (3) Disse få highlights fra søgning i databasen bringes med opfordring til selv at gå på opdagelse, hvis man har internetadgang til DNMpF s hjemmeside. De registrerede projekter er både med hensyn til art, omfang og niveau meget forskellige, og det kan derfor være en fordel at kombinere flere kriterier ved søgning i databasen. På den anden side kan man ved emnesøgning finde frem til meget forskelligartede projekter med en fælles interesse. En forsigtig sammenfatning Musikpædagogisk forskning og udvikling bedrives tilsyneladende i relativt adskilte miljøer, dels fordi kun meget få personer arbejder som både praktikere og forskere, og dels fordi interesserne i henholdsvis praksis- og forskningsmiljøer ikke sjældent går i forskellige retninger. Ikke desto mindre har musikpædagogik gennem de seneste årtier manifesteret sig som et nyt forskningsfelt. Universiteterne, herunder Danmarks Pædagogiske Universitet, tegner sig for mange mindre og nogle få større musikpædagogiske forskningsprojekter, hvoraf en relativt stor andel er kandidatopgaver, og resten er udført af ganske få forskere. Som Lars Ole Bonde konstaterede i sit indlæg om forskningen på universiteterne (i denne rapport), må musikpædagogisk forskning anses som et lavstatusområde blandt forskere på universiteternes musikinstitutter. Konservatorierne tegner sig for et stort antal musikpædagogiske udviklingsprojekter og et mindre antal forskningsprojekter, men til forskel fra universiteterne, er det på konservatorierne ikke de studerende, men lærerne, der prioriterer arbejdet med musikpædagogisk forskning og udvikling. Musikpædagogik er blandt de studerende fortsat et lavstatusområde til trods for konservatorielovens intentioner om at prioritere området højt (Vinther, 1997). Forholdet mellem kunstnerisk og videnskabelig tilgang til musik, som Bengt Olsson 65
6 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark omtaler i sin forelæsning, kan udvikles ud fra forestillingen om, at det er muligt i sin forskning at anvende begge tilgange, ligesom musikpædagogik må bygge på såvel kunstnerisk som videnskabelig indsigt. Den bredde af interesser, der kan læses ud af de registrerede musikpædagogiske projekter kan ses som et udtryk for, at kunst og videnskab er to lige vigtige aspekter i det musik-pædagogiske felt. En frugtbar sameksistens, en symbiose - som Thorolf Krüger taler om i sit indlæg - kan føre til en øget status for såvel forskning som praksis på det musikpædagogiske område. En forsigtig men dog fremadpegende konklusion kan være, at de alsidige musikpædagogiske interesser, som registreringen dokumenterer, antyder både muligheder og behov for øget samarbejde på tværs af uddannelsestraditioner og institutionskulturer. 66
Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark
Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Redaktion Sven-Erik Holgersen og Frede V. Nielsen Danmarks Pædagogiske Universitet København
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereLæreruddannelseskonference. Tværprofessionelt samarbejde i musikfaget v. Erik Heiberg Lyhne og Steen Lembcke
Læreruddannelseskonference 2019 Tværprofessionelt samarbejde i musikfaget v. Erik Heiberg Lyhne og Steen Lembcke Program 1. Præsentation og overblik over de erfaringer der er indhøstet indtil nu 2. Deltagerne
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereUddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015
Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015 1) Videregående musikuddannelser Musik- og kulturskolerne har stor interesse i videregående musikuddannelser, der
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MUSIK
Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle
Læs mereLæreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereMASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS
MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS opkvalificering af pædagogiske og kunstneriske kompetencer specialiserede færdigheder inden for et bredere felt af musikpædagogisk praksis uddannelse og samarbejde i praksisfællesskaber
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereVidencenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg
Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereDet erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan
Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereKREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereDet forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.
Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereTværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel
Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereEvaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen
Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen Tak for samarbejdet med Projekt- & Karrierevejledningen! Vi håber, at du vil udfylde nedenstående spørgeskema, så Projekt- & Karrierevejledningen
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereHerudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereFørst vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.
1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereAf Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College
ANALYSE Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse. Men hvordan? Torsdag den 21. juni 2018 Det skorter ikke på politiske målsætninger om at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Målgruppen
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereMÅL MISSION VÆRDIER SDMK
MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende
Læs mereWorkshop 1: Kompetencer
Workshop 1: Kompetencer Om læreruddannelsen, konservatoriernes rolle, samspil med professionshøjskolerne mv. Paneldeltagere: Professor Frede V. Nielsen (DPU) Direktør Søren Bojer Nielsen (Tænketank for
Læs mereSOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music
SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...
Læs mereVIDENCENTER FOR UNGE STEMMER
Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereSEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG
SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG Kulturministeriets Bog- og litteratur panelet/ Århus Universitet & Statens Kunstfond og Center for Litteratur mellem medier på Aarhus Universitet. Velkomst
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereMusikpædagogisk forskning på Universiteterne 1995-2000
Musikpædagogisk forskning på Universiteterne 1995-2000 Lars Ole Bonde, lektor, Aalborg Universitet, Institut for Musik og Musikterapi Den svenske musikprofessor Folke Bohlin blev i 1994 inviteret til Statens
Læs mereSTUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Læs mereEntreprenørskab fra ABC til ph.d.
Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første
Læs mereKonference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker
Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. og 4. Juni 2014 Hotel Faaborg Fjord Tema Brugerinddragelse,
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mere21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik
21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er højkvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEkspert i at undervise
september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mere