Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Transkript

1 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske Universitet I november 1998 afholdt Samrådet for Musikundervisning en temadag på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som den foreløbige afslutning på den række af seminarer og møder om musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark, som førte til etableringen af DNMpF. I den anledning fremlagde jeg en foreløbig registrering af de seneste års undersøgelser, udviklingsarbejder og formidling vedrørende musikpædagogik. Registreringen omfattede ca. 100 større og mindre musikpædagogiske arbejder med karakter af projekter, som vidnede om en ikke ubetydelig interesse for musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark. I forbindelse med Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forsknings konference november 2000 blev registreringen fra 1998 fulgt op med det formål at - tilvejebringe et bedre overblik over musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark i årene 1995 til foretage en overordnet kategorisering i forskning og udviklingsarbejder og subkategorier som grundlag for at drøfte begrebsanvendelse om musikpædagogisk forskning og udvikling - etablere en vidensbank i form af en database med projektoplysninger og henvisning til de pågældende forskere og praktikere - inspirere til nye musikpædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter ved at stille databasen til rådighed for DNMpF s brugere Til brug for registreringen udsendte Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning i sommeren 2000 et spørgeskema med en opfordring til institutioner og personer, der arbejder med musikpædagogisk forskning eller udviklingsarbejde, om at indsende oplysninger til en registrering af sådanne projekter. Opfordringen blev udsendt til de 6 musikkonservatorier, musikinstitutterne ved universiteterne i København, Århus og Aalborg samt Danmarks Pædagogiske Universitet, 18 lærerseminarier og 234 musikskoler samt som til alle, der havde tilmeldt sig mailinglisten (ca. 200 adresser). Spørgeskemaet efterlyste følgende oplysninger om forskning, forskningsbaseret udviklingsarbejde og andre udviklingsprojekter i musikpædagogik fra 1995 og fremefter: Titel: Kort beskrivelse af projektets (eller publikationens) formål og indhold (max 1/2 side): Publikation - selvstændig eller i relation til ovennævnte projekt (titel, sted, år): Projektet påbegyndt: afsluttet: Hovedansvarlig og kontaktperson (navn, stilling/uddannelse og evt. institution): Evt. andre medarbejdere (navn og stilling/uddannelse): Disse oplysninger er siden søgt suppleret i tilfælde, hvor de skønnedes ikke at være fyl- 61

2 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark destgørende i forhold til registreringens formål. Der savnes imidlertid stadig en del projektbeskrivelser, som evt. kan søges gennem de registrerede kontaktpersoner eller institutioner i det omfang, oplysningerne er nødvendige for kommende brugere af registreringen. Overordnet skelnes der mellem projekter inden for to hovedkategorier: Musikpædagogiske udviklingsarbejder Alle musikpædagoger og institutioner arbejder med at udvikle deres praksis, spørgsmålet er, hvornår udviklingsarbejdet antager projektkarakter. Et væsentligt krav til et udviklingsprojekt er i denne sammenhæng, at det er dokumenteret i en form, så andre kan få kendskab til samt anvende og vurdere det, der er udviklet. Det kan fx dreje sig om udvikling af (nye) uddannelser, materialer og metoder til brug i musikundervisning, musikpædagogisk udvikling i en institution, samarbejde mellem flere institutioner, formidlingsformer eller kulturmødeprojekter. Det centrale i alle tilfælde er det musikpædagogiske indhold til forskel fra fx formidling af musik. Musikpædagogisk forskning Musikpædagogisk forskning har til formål at forstå, analysere, begrunde eller evaluere musikpædagogisk praksis eller teorier herom. Sådanne projekter dokumenteres i rapporter, afhandlinger eller artikler. Alle videnskabelige publikationer er i denne forstand projekter, men der skelnes klart mellem musikpædagogisk forskning og anden forskning i relation til musikpædagogik herunder fx musikvidenskabelig eller musikpsykologisk forskning. Overordnet afgrænsning Registreringens titel rummer fire hovedbegreber - musik, pædagogik, forskning og udvikling - hvis betydning og indbyrdes relationer ikke er entydige. Hverken i Danmark, idet øvrige Norden eller andre steder (Jørgensen, 1995). Musikpædagogik betegner ikke blot undervisning i musik, men særligt overvejelser i relation til denne undervisning, som finder sted såvel i direkte forbindelse med praksis som løsrevet fra denne. Registreringen kan danne grundlag for en første afgrænsning af, hvad der i Danmark kan eller skal forstås ved musikpædagogisk forskning og udvikling. Her fremlægges - som en foreløbig status og med fare for at gøre nogle projekter uret - et overblik, som hæfter bestemte begreber på det enkelte projekt, og som samtidig indikerer noget om de enkelte projekters relation til det musikpædagogiske felt som helhed, fx om et projekt betegnes som forskning, forskningsbaseret eller primært er forankret i praksis. Det er de selv samme relationer, der hermed sættes til debat, for allerede i denne første kategorisering er der truffet en lang række valg af begrebslig og kategorial art. Hvad der forstås ved musikpædagogisk forskning og udvikling er diskursivt forankret i relationer mellem traditioner og institutioner, der netop i disse år er under forandring. (Se de to hovedforelæsninger af Bengt Olsson og Thorolf Krüger.) Oplysningerne er registreret i en database, som giver mulighed for at søge efter såvel enkle som sammensatte kriterier. I denne artikel kan der dog kun gives et meget oversigts- 62

3 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark præget indtryk af det indsamlede materiale. Projekterne er kategoriserede inden for forskellige typer af forskning og udviklingsarbejde, skønt det ikke er muligt at skelne helt skarpt, fordi nogle projekter rummer aspekter af såvel forskning som udviklingsarbejde. Desuden er der meget stor forskel på omfanget af de enkelte kategorier, og især flere projekter om musikpædagogisk udvikling burde registreres for at give et mere retvisende overblik over det musikpædagogiske arbejde, der udføres. Det er imidlertid et velkendt problem, at musikpædagogiske udviklingsprojekter sjældent dokumenteres, så det kan løftes ud over den praktiske og lokale kontekst. Denne skævhed er på sin vis indlysende, for jo mere praksisorienteret man arbejder, des mindre tilbøjelig vil man være til at dokumentere sit arbejde i skriftlig form, og det er som nævnt et væsentligt kriterium for om et projekt hører hjemme i denne registrering. Registrerede kategorier af praktiske og videnskabelige tilgange Nedenstående kategorisering er gengivet i en rækkefølge, der viser deres forankring i henholdsvis musikpædagogisk praksis, musikpædagogisk forskning og anden forskning i relation til musikpædagogik. De øverste kategorier er således dem, der er tydeligst forankrede i praksis samt forskningsbaserede eller tilknyttede udviklingsprojekter, dernæst musikpædagogik forankret i forskning herunder musikpædagogisk forskning som selvstændig kategori, og endelig forskning med mere eller mindre entydig relation til musikpædagogik. 101 Musikpædagogik forankret i praksis 76 Musikpædagogisk Udvikling, heraf 4 pædagogisk musikformidling 2 Musikpædagogisk Efteruddannelse 7 Musikpædagogisk Uddannelse (evt. forskningsbaseret), bl.a. udvikling af studieordninger 8 Musikpædagogisk Formidling (tekster om musikpæd. og pædagogiske tekster om musik) 8 Forskningsbaseret Musikpædagogisk Udvikling 109 Musikpædagogik forankret i forskning 1 Evaluering af musikpædagogisk udviklingsarbejde 3 Musikpædagogisk Editionsarbejde 105 Musikpædagogisk Forskning 24 Anden forskning og formidling i relation musikpædagogik 2 Musikpsykologisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik 2 Musiksociologisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik 1 Musikhistorisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik 9 Musiketnologisk Forskning I Relation Til Musikpædagogik (refererer til 1 hovedprojekt) 8 Musikvidenskabelig Forskning I Relation Til Musikpædagogik 2 Pædagogisk musikformidling (Rued Langgaard og Per Nørgård på internet) Eksempler på kategorier, der IKKE omfattes af registreringen Musikvidenskabelig forskning uden direkte relation til musikpædagogik, herunder fx 63

4 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark - musikhistorie og biografier med musikvidenskabeligt sigte - musikteoretiske analyser med musikvidenskabeligt sigte - analyser af musikalske grundbegreber med musikvidenskabeligt sigte Musikformidling uden direkte relation til musikpædagogik, herunder fx - afholdelse af koncerter - indspilning af fonogrammer, videogrammer m.v. - publikation af musikværker uden musikpædagogisk sigte Forlagsvirksomhed er ikke medtaget, uanset om den omfatter udgivelse af musikpædagogisk litteratur, hvorimod musikpædagogisk editionsarbejde er medtaget som kategori. Der er kun i meget begrænset omfang registreret enkeltudgivelser af musikpædagogiske materialer til undervisningsbrug, dels fordi disse er let tilgængelige i forlagslister og biblioteksdatabaser, og dels fordi det ikke er hensigten at registrere undervisningsmaterialer, selv om de kan være knyttet til musikpædagogiske projekter. De få udgivelser på noder, CD eller video, der er medtaget i denne registrering, er alle knyttet til didaktiske overvejelser. På tværs af materialet På grundlag af de givne oplysninger er foruden projekternes art også deres emne anført, og for musikpædagogiske forskningsprojekter har jeg forsøgt at angive projekternes metode; men da oplysningerne ikke altid er fyldestgørende, er vurderingen af den metodiske tilgang med forbehold. Desuden dækker stikordene om metode flere niveauer, som - hvis de skulle synliggøres - ville gøre databasen mindre overskuelig. Topscoreren blandt metoder har jeg kaldt Didaktisk refleksion (52 projekter), som kan dreje sig om vidt forskellige emner, herunder overvejelser knyttet til en konkret undervisningssituation og teoriudvikling om fx læreruddannelse eller forholdet mellem forskning og praksis. Registreringen af emner omfatter ca. 200 stikord, der gør det muligt at søge efter de enkelte projekters specifikke indhold - fra afrikansk sang (1) til øvemetodik (6) og med Musikdidaktik (23) som topscorer. Under emne er desuden angivet, om projektet retter sig specifikt mod børnehave (3), folkeskole (8), forældre (2), førskole (8), gymnasieskole (5), m.fl. Der skelnes mellem Musikpædagogisk formidling, som er artikler og bøger om musikpædagogik, og Pædagogisk musikformidling, som under udviklingsarbejder bl.a. omfatter to store kulturmødeprojekter, og som under forskning i relation til musikpædagogik omfatter to internetsider. 117 projekter er udført på et universitetsinstitut, heraf 5 ph.d.-afhandlinger og 46 specialer, mens 89 projekter er udført på et musikkonservatorium, heraf 16 forskningsbaserede, og 6 af disse er musikvidenskabelige med relation til musikpædagogik. Der er således registreret 27 projekter, som hverken hører til på universiteter eller konservatorier, men på musikskoler, seminarier m.v., og det er navnlig her, der især siden 1980 erne er udført 64

5 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark mange udviklingsarbejder, hvoraf nogle måske burde tælle med i denne registrering. 36 fremstillinger af materiale eller metode til musikundervisning er overvejende musikpædagogiske udviklingsprojekter, men musikpædagogisk og musikvidenskabelig forskning forekommer også. 11 univeristetsspecialer behandler musikpædagogiske konceptioner. Overraskende nok har ingen af de omtalte udviklingsarbejder taget udgangspunkt i sådanne konceptioner. Forskellige uddannelsesniveauer er repræsenteret med småbørn og børnehave (10), begynder- og mellemstadiepædagogik (3), musikskole (6), folkeskolen (8), gymnasieskolen (5), (studieordninger for) videregående uddannelse (9), musiklæreruddannelse (6), musikeruddannelse (1). Kønsperspektiver tiltrækker sig ikke megen interesse (3) Disse få highlights fra søgning i databasen bringes med opfordring til selv at gå på opdagelse, hvis man har internetadgang til DNMpF s hjemmeside. De registrerede projekter er både med hensyn til art, omfang og niveau meget forskellige, og det kan derfor være en fordel at kombinere flere kriterier ved søgning i databasen. På den anden side kan man ved emnesøgning finde frem til meget forskelligartede projekter med en fælles interesse. En forsigtig sammenfatning Musikpædagogisk forskning og udvikling bedrives tilsyneladende i relativt adskilte miljøer, dels fordi kun meget få personer arbejder som både praktikere og forskere, og dels fordi interesserne i henholdsvis praksis- og forskningsmiljøer ikke sjældent går i forskellige retninger. Ikke desto mindre har musikpædagogik gennem de seneste årtier manifesteret sig som et nyt forskningsfelt. Universiteterne, herunder Danmarks Pædagogiske Universitet, tegner sig for mange mindre og nogle få større musikpædagogiske forskningsprojekter, hvoraf en relativt stor andel er kandidatopgaver, og resten er udført af ganske få forskere. Som Lars Ole Bonde konstaterede i sit indlæg om forskningen på universiteterne (i denne rapport), må musikpædagogisk forskning anses som et lavstatusområde blandt forskere på universiteternes musikinstitutter. Konservatorierne tegner sig for et stort antal musikpædagogiske udviklingsprojekter og et mindre antal forskningsprojekter, men til forskel fra universiteterne, er det på konservatorierne ikke de studerende, men lærerne, der prioriterer arbejdet med musikpædagogisk forskning og udvikling. Musikpædagogik er blandt de studerende fortsat et lavstatusområde til trods for konservatorielovens intentioner om at prioritere området højt (Vinther, 1997). Forholdet mellem kunstnerisk og videnskabelig tilgang til musik, som Bengt Olsson 65

6 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark omtaler i sin forelæsning, kan udvikles ud fra forestillingen om, at det er muligt i sin forskning at anvende begge tilgange, ligesom musikpædagogik må bygge på såvel kunstnerisk som videnskabelig indsigt. Den bredde af interesser, der kan læses ud af de registrerede musikpædagogiske projekter kan ses som et udtryk for, at kunst og videnskab er to lige vigtige aspekter i det musik-pædagogiske felt. En frugtbar sameksistens, en symbiose - som Thorolf Krüger taler om i sit indlæg - kan føre til en øget status for såvel forskning som praksis på det musikpædagogiske område. En forsigtig men dog fremadpegende konklusion kan være, at de alsidige musikpædagogiske interesser, som registreringen dokumenterer, antyder både muligheder og behov for øget samarbejde på tværs af uddannelsestraditioner og institutionskulturer. 66