Hvor kommer de danske sangere fra?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor kommer de danske sangere fra?"

Transkript

1 Hvor kommer de danske sangere fra? Pilotundersøgelse af danske sangstuderendes musikalske CV Udarbejdet af Christina Kjærulff

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelsen s. 3 Undersøgelsens metode s. 3 Resultaterne af undersøgelsen s. 5 Gennemsnitsalder for optagne på klassisk sang s. 5 Den første musikalske aktivitet s. 5 Musik i Gymnasiet s. 7 Antal MGK elever s. 7 Andel der har modtaget solosangsundervisning s. 8 Klaverundervisning s. 9 Undervisning i et andet instrument end klaver s. 10 Anden musikundervisning s. 10 Kor s. 11 Ansættelse som kirkesanger s. 13 Orkesteraktivitet s. 13 Motivationsfaktorer s. 14 Perioder uden musik s. 15 Institutioners indflydelse på den musikalske udvikling s. 16 Personers indflydelse på den musikalske udvikling s. 16 Sammenfattende konklusioner og perspektivering s. 18 Kor s. 18 Sangundervisning s. 19 Klaverundervisning s. 20 Undervisning i andet instrument s. 21 Anden musikundervisning samt orkesteraktivitet s. 21 Musik i gymnasiet og på musikalsk grundkursus s. 21 Øvrige tendenser s. 22 Opsummering og perspektivering s. 23 Validitet og eventuelle fremtidige undersøgelser s. 24 2

3 Baggrund for undersøgelsen Behovet for undersøgelsen udspringer af en stigende bekymring for det faldende antal danske ansøgere og optagede på klassisk sang på de danske konservatorier. Mindst en tredjedel af de studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er udenlandske. Hovedparten af de studerende på konservatorierne i provinsen er dog stadigvæk danske. Ser man imidlertid på Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, er to tredjedele af de studerende udenlandske. Ud fra et håb om at være med til at sikre, at de danske konservatorier fortsat har danske ansøgere af høj kvalitet til deres klassiske sanglinjer, har Videncenter for unge stemmer (VUS) foretaget nærværende undersøgelse. Det har været centerets ønske at kortlægge de danske sangstuderendes musikalske baggrund frem til optagelsen på konservatoriet. En sådan kortlægning kunne være med til at tegne et billede af de faktorer, som stimulerer tilblivelsen af en ung sanger. Kortlægningen kunne således blive et nyttigt arbejdsredskab, hvis man pædagogisk og politisk ønsker at agere rationelt for at fremme fødekæden til sanguddannelserne i Danmark. Undersøgelsens metode Alle sangstuderende på landets konservatorier fik i efteråret 2007 udleveret eller tilsendt et spørgeskema med 19 spørgsmål inklusiv underspørgsmål. På konservatorierne i Aalborg, Århus, Esbjerg og Odense har VUS været i kontakt med en sanglærer, der har varetaget uddelingen og indsamlingen af spørgeskemaerne. Dette er gjort ud fra en formodning om, at det ville give en højere svarprocent, hvis de studerende fik skemaet udleveret og præsenteret af deres lærer, og denne lærer holdt en vis justits med, at de studerende fik afleveret igen. På konservatoriet i København var denne fremgangsmåde ikke mulig og de studerende fik derfor tilsendt spørgeskemaet med posten. Oprindeligt fik de udenlandske studerende også udleveret/tilsendt et spørgeskema ud fra en forventning om at disse muligvis kunne medvirke til at sige noget generelt om en sangstuderendes baggrund. VUS fik imidlertid meget få skemaer fra udenlandske studerende retur, og disse er derfor ikke medregnet i undersøgelsens resultater. 3

4 I alt er der udsendt 102 spørgeskemaer til de danske studerende, hvoraf VUS har fået 56 retur. Dette giver en samlet svarprocent på 55%, mens svarprocenten for de respektive konservatorier fordeler sig som følgende: Det Vestjyske Muskkonservatorium: 83% Det Jyske Musikkkonservatorium: 82% Det Nordjyske Musikkonservatorium: 71% Det Fynske Musikkonservatorium: 56% Det Kongelige Danske Musikkonservatorium: 36% I forbindelse med de forskellige svarprocenter er der en række fejlkilder, som man bør være opmærksom på. Det er ikke givet, at VUS har fået oplyst det rette antal studerende pr. konservatorium. Der kan være fejl i de adresser på de studerende, som har fået spørgeskemaet sendt med posten. Derudover kan eventuelt fravær hos de studerende spille ind. Den relativt lave svarprocent har imidlertid en stor betydning for undersøgelsens reliabilitet, idet den samlede svarprocenten på 55 % giver en datamængde på 56 besvarelser, hvilket må siges at være en lille datamængde i forhold til at kunne drage begrundede konklusioner. Som følge deraf, har VUS valgt at kalde undersøgelsen for en Pilotundersøgelse. For at kunne give et klart billede af de dynamiske sangmiljøer hvoraf den danske sangtalentmasse udspringer, vil det være nødvendigt med en flerårig undersøgelse. Nærværende undersøgelse er derfor betegnet som en forundersøgelse eller en Pilotundersøgelse, som skal give en indikation af de faktorer, som stimulerer tilblivelsen af en ung sanger. Sammenholder man spørgeskemaet med rapporten, vil man se, at ikke alle data fra alle spørgsmål er behandlet. Dette skyldes, at det i arbejdet med databehandlingen har vist sig, at en del af spørgsmålenes besvarelser ikke havde relevans i forhold til undersøgelsens formål, hvorfor de er udeladt fra rapporten. 4

5 Resultaterne af undersøgelsen Køn Af de sangstuderende, der har deltaget i undersøgelsen er 75 % kvinder og 25 % er mænd. Gennemsnitsalder for optagne på klassisk sang Gennemsnitsalderen ved påbegyndelsen af uddannelsen i klassisk sang ligger på 24 år, hvilket er relativt højt. 1 Dette tyder på at en del af de studerende har været omkring andre uddannelser inden de begyndte på konservatoriet. Undersøgelsen spørger ikke direkte til øvrig uddannelsesmæssig baggrund, men det fremgår at flere af de studerende har taget en hel eller dele af en musikvidenskabelig uddannelse på universitet inden de søgte ind på konservatoriet. Enkelte har en læreruddannelse og enkelte har Gennemsnitsalderen ved gået på kirkemusikskole. optagelse på konservatoriet er 24 år Den første musikalske aktivitet I gennemsnit var de studerende 5 år, da de begyndte at være musikalsk aktive. I spørgeskemaet bliver de studerende bedt om at besvare, hvilken musikalsk udøvelse de begyndte med. Nedenstående figur viser fordelingen. Figur 1 Hvilken musikalsk udøvelse begyndte du med? 1 Til sammenligning er gennemsnitsalderen for nye studerende på Århus Universitet i perioden ,5 år. Kilde: 5

6 Hvilket instrument begyndte du med? Tværfløjte El-guitar Cello Violin Cornet Trompet Klaver Blokfløjte Figur 2 Hvilket instrument begyndte du med? Som det fremgår af figur 1 er sang/spil i hjemmet den musikalske aktivitet, som flest sangstuderende er begyndt med. Herefter kommer spil på et instrument, hvor instrumenterne klaver og blokføjte er højest repræsenteret (se figur 2). 2 Også babyrytmik og korsang er rimeligt repræsenteret, mens ingen er begyndt med at spille i band eller orkester. Både sang/spil i hjemmet og baby/børnerytmik og til en vis grad spil på et instrument tyder på en aktiv indsats fra forældrenes side, mens korsang ikke nødvendigvis implicerer forældrenes indblanding. Er der tale om skolekor, kan det sagtens være barnet selv, der tager initiativet. I langt de fleste tilfælde (ved sang/spil i hjemmet, baby-/børnerytmik og spil på et instrument) må man imidlertid formode, at det er forældrenes initiativ, der har ført til den pågældende musikalske udøvelse. Dette tyder på, at en stor del af de studerende har haft opbakning/opmuntring til musikudøvelse hjemmefra. I gennemsnit var de studerende 5 år, da de begyndte at være musikalsk aktive 2 Her er vi imidlertid nede i så lille en datamængde at disse resultater skal tages med et vist forbehold. 6

7 Musik i Gymnasiet Har du haft musik på højt niveau i gymnasiet? Nej 23% Ja 77% Figur 3 Har du haft musik på højt niveau i gymnasiet? Godt tre fjerdedele af de adspurgte studerende har haft musik på højt niveau i gymnasiet. Dette tyder på at musikfaget i gymnasiet på højeste niveau er en reel faktor i de sangstuderendes musikalske baggrund. Der bliver i spørgeskemaet imidlertid ikke spurgt til hvorvidt de studerende har gået i gymnasiet eller på en helt anden ungdomsuddannelse. Det er derfor sandsynligt, at en del af dem der svarer, at de ikke har haft musik på højt niveau, slet ikke har gået i gymnasiet. Det er derfor ikke muligt at sige, hvor stor en procentdel af dem der har gået i gymnasiet, der har haft musik på højt niveau. Men med mindre alle de adspurgte, har gået i gymnasiet, vil denne procentdel nødvendigvis være højere end de 77 %. Antal MGK elever Halvdelen af de studerende på klassiske sang har gået på musikalsk grundkursus (et treårigt musikskole forløb med sigte på kvalificering til optagelse på konservatoriet). Musikalsk grundkursus (MGK) har dermed en markant plads i de sangstuderendes baggrund, eftersom der ikke er nogen tvivl om at denne uddannelse har en stor andel i disse studerendes optagelse på konservatorierne. Det skal dog anføres at fire af de studerende, der har gået på MGK havde et andet hovedfag end sang. De 28 studerende der har gået på MGK er fordelt på 16 forskellige musikskoler (Frederiksberg Musikhøjskole, Kolding Musikskole, Esbjerg Kulturskole, Aalborg Musikskole, Køge Musikskole, Odense Musikskole, Skt. Annæ Gymnasium, Randers Musikskole, Skive Musikskole, Århus 7

8 Musikskole, København Kommunes Musikskole, Slagelse Musikskole, Ishøj Musikskole, Helsingør Musikskole, Nykøbing Falster Musikskole og Bornholms Musikskole.) Nogle få af musikskolerne er repræsenteret af mere end én elev, men ikke af et sådant antal, at det er nok til at konkludere noget på den baggrund. Undersøgelsen viser, at der tilsyneladende er en Halvdelen af de studerende har gået på MGK meget bred fordeling på musikskolerne og rent geografisk en meget stor spredning, der betyder at også landets yderområder er repræsenteret. Det vil dog kræve et mere omfattende datamateriale at kunne drage entydige konklusioner. Andel der har modtaget solosangsundervisning Sangundervisning udgør ikke overraskende en stor del af de sangstuderendes musikalske baggrund. 95 % af de sangstuderende har modtaget sangundervisning udover musikalsk grundkursus inden de begyndte på konservatoriet. Den lille andel der ikke har modtaget Alle sangstuderende har modtaget sangundervisning inden de begyndte på konservatoriet solosangundervisning har gået på MGK, og har dermed fået undervisning i den forbindelse. Det betyder reelt at alle de studerende har fået sangundervisning inden de begyndte på konservatoriet. Har du modtaget sangundervisning udover MGK? Nej 5% Ja 95% Figur 4 Har du modtaget sangundervisning udover MGK? 8

9 De studerende har i gennemsnit modtaget 4,3 års sangundervisning inden de blev optaget på konservatoriet De studerende der ikke har gået på MGK har i gennemsnit fået knap fire års sangundervisning. De elever der har gået på MGK har inklusiv deres MGK undervisning fået 4,7 års undervisning. Det giver i gennemsnit 4,3 års undervisning pr. studerende inden de begyndte på konservatoriet. I spørgeskemaet bliver de studerende spurgt om hvilken musikskole og/eller hos hvilken underviser de har gået, men besvarelserne peger i så mange forskellige retninger, at der ikke er baggrund for at konkludere noget angående dette. Det var dog blandt andet fra disse besvarelser, at det viste sig at flere af de sangstuderende har studeret musik på universitetet. Klaverundervisning Lidt mere overraskende udgør andelen af sangstuderende, der har modtaget klaverundervisning udover MGK hele 93 %. 3 Og kun to af de studerende, der ikke har gået på MGK, har heller ikke fået øvrig klaverundervisning, hvilket betyder at i alt 96,5 % af de studerende har fået klaverundervisning inden de begyndte på konservatoriet. Optagelsesprøven til uddannelsen i klassisk sang indeholder imidlertid en prøve i klaverspil af en bestemt sværhedsgrad, og det er dermed en nødvendighed at være i besiddelse af visse klavertekniske færdigheder, for at blive optaget på konservatoriet med sang som hovedfag. I gennemsnit har de studerende, der har modtaget klaverundervisning, dog fået knap fem års undervisning, hvilket er mere end de har fået i sang. Medregner man desuden den klaverundervisning som de studerende, der har gået på MGK har fået, giver det et gennemsnit på 6,5 år. De studerende der har gået til klaver har i gennemsnit modtaget 6,5 års klaverundervisning inden de blev optaget på konservatoriet Figur 5 Har du modtaget klaverundervisning (inkl. MGK)? 3 Alle MGK studerende modtager undervisning i brugsklaver. Kilde: (Undervisningsministeriet) 9

10 Undervisning i et andet instrument end klaver Godt 60 % af de studerende har modtaget undervisning i et andet instrument end klaver. Disse 60 % har i gennemsnit fået 6,4 års undervisning på dette andet instrument, mens knap 40 % altså ikke har modtaget undervisning på andre instrumenter end klaver. Hvilke instrumenter har du modtaget undervisning på? De studerende der har modtaget undervisning i et andet instrument end klaver, har i gennemsnit fået 6,4 års undervisning på dette instrument Slagtøj Fagot Trommer Cornet Keybord Cello Basun Orgel El-bas Tværfløjte Saxofon Trompet Guitar Violin Blokfløjte Figur 6 Hvilke instrumenter har du modtaget undervisning på? Som det fremgår af figur 6, er der stor spredning inden for valget af instrumenter alternativt til klaver. Blokfløjte, violin og guitar er dog klare topscorere. Anden musikundervisning Halvdelen af de studerende har modtaget undervisning i andre discipliner end sang og instrumentspil. Figur 7 Hvilken anden musikundervisning har du modtaget? 10

11 Som det fremgår af figuren er hørelære højest repræsenteret blandt anden musikundervisning, og det er nærliggende at konkludere, at denne undervisning dermed er taget direkte som opkvalificering til konservatoriets optagelsesprøve. Kor Det at synge i kor er én af de aktiviteter, der er højt repræsenteret blandt de sangstuderende. Kun én af de studerende der deltager i undersøgelsen har ikke sunget i kor, og det svarer til at 98 % af de adspurgte sangstuderende på et eller andet tidspunkt inden de begyndte på konservatoriet har sunget i kor. Har du sunget i kor? Nej 2% Ja 98% Figur 8 Har du sunget i kor? Den gennemsnitlige alder, hvor deltagerne i undersøgelsen begyndte til kor er 11,5 år. Fordelingen er dog lidt forskellig fra de kvindelige til de mandlige studerende, idet de mandlige studerende i gennemsnit er begyndt lidt senere, nemlig som 14-årige, mens kvinderne i gennemsnit begyndte til kor som 10-årige. I gennemsnit har de studerende gået til kor i 9,5 år inden de begyndte på konservatoriet. Dette er dermed markant længere tid end de har brugt på sang- og klaverundervisning. De studerende har i gennemsnit gået til kor i 9,5 år inden de begyndte på konservatoriet og de begyndte i gennemsnit som 11-årige 11

12 I spørgeskemaet blev de studerende bedt om at skrive navn, sted og type på de kor de har gået i. I alt nævnes 139 forskellige kor. Nedenstående figur viser fordelingen af kortyper. Kortyper Andre / ikke definerede musikskolekor Pigekor Skolekor Gymnasie /ungdomskor Kammerkor Kirkekor Figur 9 kortyper Ikke alle har angivet hvilken type kor der er tale om, hvorfor dette i nogle tilfælde ikke har været muligt at afgøre. Disse er repræsenteret under andre/ikke definerede. Herunder findes også børnekor som ikke tilhører en kirke, en skole eller musikskole, fx Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor, samt vokalensembler, gospelkor mm. Kirkekor er alle kor, der er tilknyttet en kirke lige fra spire/børnekor til diverse kantorier ved større bykirker. Det kor som flest studerende har sunget i er repræsenteret af fem studerende, hvilket ikke giver belæg for at konkludere noget generelt. Igen må det blot konstateres, at den geografiske spredning samt spredningen inden for kortyper er stor, og at det ikke umiddelbart ser ud til, at der er bestemte kormiljøer, der fungerer som fødekæde til konservatorierne. Dog skal det bemærkes at undersøgelsen datamængde er relativ lille og at en større datamængde måske ville have givet et anderledes billede. Undersøgelsen tyder dog på, at selve det at synge i kor er et godt grundlag for en optagelse på klassisk sang. Med hensyn til kortyper skal det også bemærkes, at den kortype der er klart højest repræsenteret i undersøgelsen er kirkekor. Dette kan dog skyldes at kirkekorene udgør den største andel af kormiljøer i Danmark 4, hvorfor de også rent statistisk vil have flere sangere. 4 Jf. VUS undersøgelse af Dynamiske sangmiljøer,

13 Ansættelse som kirkesanger Ifølge undersøgelsen har knap halvdelen af de adspurgte studerende arbejdet som kirkesanger. Dette tal er dog behæftet med en vis usikkerhed, da det lader til, at en del har besvaret spørgsmålet, som om der blev spurgt til kirkekor, mens der med kirkesanger menes en stilling, hvor der er ansat en enkelt eller to sangere til at synge til kirkens gudstjenester og/eller andre kirkelige tjenester. I de tilfælde hvor besvarelserne uden tvivl er baseret på en ansættelse i et kirkekor, tæller besvarelsen med i kor-statistikken og dermed ikke i kirkesanger-statistikken. I de tilfælde hvor der er tvivl tæller besvarelsen med under ansættelse som kirkesanger, og dette giver et resultat der siger at 43 % af de studerende har arbejdet som kirkesanger. Dette tal er imidlertid udtryk for en subjektiv vurdering, og skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Orkesteraktivitet I undersøgelsen blev de studerende bedt om at svare på, hvorvidt de har spillet i symfoniorkester, harmoniorkester, brassband eller lignende. Samlet set er det kun en fjerdedel, der har spillet i en af disse former for orkester, og denne orkesteraktivitet må dermed siges at være småt repræsenteret. En lidt større andel af de studerende (godt 40 procent) har spillet eller sunget i band eller bigband. Langt de fleste af disse har sunget, mens kun en lille del udelukkende har spillet. Fig. 10 Spillet eller sunget i band/bigband 13

14 En del af de sangstuderende har dermed også en fundering inden for rytmisk musik, hvor langt de fleste også i denne sammenhæng har udfyldt rollen som sanger. Ser man på hvor stor en procentdel, der har spillet i orkester overhovedet (symfoniorkester, harmoniorkester, band, bigband eller lignende) når man op på 51 %, hvilket betyder, at der er en del sammenfald mellem dem, der har spillet i de forskellige former for orkestre. Motivationsfaktorer I spørgeskemaet blev de studerende bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 5 (0 = ingen indflydelse, 5 = stor indflydelse) hvilke faktorer, der har været medvirkende til, at de har bevaret motivationen for at udøve musik. Der var følgende svarmuligheder: motiverende folkeskolelærere motiverende musikskolelærere/private musiklærere motiverende gymnasielærere motiverende korleder/dirigent forældre socialt sammenhold og venskaber økonomi Kigger man på de gennemsnitlige værdier for hver kategori, er det korleder/dirigent der scorer højest med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,1, mens økonomi ligger lavest med 0,9. Som det ses nedenfor er musiklærere, forældre og venskaber imidlertid også stærke motivationsfaktorer. Motivationsfaktorer Økonomi Socialt sammenhold/ venskaber Forældre Korleder/ dirigent Gymnasielærere Musikskolelærere/ private musiklærere Folkeskolelærere Figur 11 - Motivationsfaktorer 14

15 Det skal også nævnes, at musikskolelærer/private musiklærere (her er desuden medregnet øvrige musiklærere fra fx universitetet) i alt får 12 5-taller (øverste værdi) mens korleder/dirigent får 11 5-taller. Flest har dermed vurderet musiklærere til at have størst indflydelse. Alligevel opnår korleder/dirigent gennemsnitligt set en højere værdi. Udover ovennævnte figurerede ligeledes en kategori kaldet andet, hvor de studerende kunne nævne øvrige motivationsfaktorer. Få benyttede sig af denne mulighed, men de der gjorde, nævner for de flestes vedkommende deres egen lyst og trang til at udøve musik. Derudover nævnes selve musikken som motivationsfaktor samt samarbejdet med andre professionelle musikere. Perioder uden musik Frafald i en kortere eller længere periode indebærer altid en risiko for ikke at vende tilbage til musikken. For at kunne forhindre dette, er det afgørende at diagnosticere nogle af de elementer, der potentielt kan fratage unge sangere lysten til/muligheden for at beskæftige sig med musik Lidt under halvdelen af de studerende (43 %) har i en kortere eller længere periode i deres liv ikke beskæftiget sig med musik. De fleste angiver skolen/lektier som årsag hertil, men også generelt manglende tid og økonomiske årsager er en faktor. Derudover ses det af nedenstående figur at kategorien andet faktisk er den vægtigste årsag til musikkens fravær. Blandt disse findes årsager som: højskoleophold, udenlandsophold, langt til musikskole, manglende lyst, utilfredshed med egen præstation, depression mm. Årsager til at de studerende i perioder ikke har beskæftiget sig med musik Andet Korleder Lærere/undervisere Sport/idræt Manglende tid Skolen/lektier Økonomi Venner Figur 12 Årsager til at man ikke har beskæftiget sig med musik i en periode 15

16 Andre institutioner der har haft indflydelse på de studerendes musikalske udvikling Omkring to tredjedele af de studerende angiver, at der er en eller flere ikke specifikt musikalske institutioner, der har haft indflydelse på deres musikalske udvikling. Gymnasiet er den institution som flest peger på, mens andre igen står for godt en fjerdedel. Disse er blandt andet: amatørteatre, seminarier, kirker, kirkemusikskolerne og universiteternes musikinstitutter (selvom de to sidstnævnte jo dog må siges at være deciderede musikalske institutioner). Figur 13 Institutioners betydning for den musikalske udvikling Personer der har haft indflydelse på de studerendes musikalske udvikling Har bestemte personer haft betydning for din musikalske udvikling? Nej 18% Ja 82% Figur 14 Har bestemte personer haft betydning for den musikalske udvikling? 16

17 Som det ses ovenfor er der en relativ stor andel af de studerende, der angiver at bestemte personer har været betydningsfulde for deres musikalske udvikling. Langt den største del af disse personer udgøres af diverse undervisere. En stor del af disse er naturligvis sanglærere, men også undervisere i instrumentspil og andet nævnes som værende betydningsfulde. Den næststørste kategori udgøres af korledere, hvilket hænger godt sammen med den store andel af sangerne der har sunget i kor og den tid de har brugt på denne aktivitet. Professionelle sangere bliver også nævnt som stor inspirationskilde og forbillede for nogle. Figur 15 Personer der har haft betydning for den musikalske udvikling 17

18 Sammenfattende konklusioner og perspektivering Hensigten med undersøgelsen var, som nævnt, at kortlægge de danske sangstuderendes musikalske færden indtil konservatoriet. Formålet var at afdække eventuelle gunstige fødekæder i musiklivet i form af bestemte miljøer, undervisere, særlige aktiviteter med videre. Resultaterne af undersøgelsen peger mod forventning ikke på bestemte miljøer eller undervisere. Dette kan muligvis skyldes, at der ikke er nogle sådanne, eller det kan skyldes, at undersøgelsens datamængde er for lille til at afsløre dem. Derimod peger undersøgelsens resultater på en række aktivitetsformer, som de sangstuderende har til fælles, og som derfor med al sandsynlighed har haft en vægtig betydning i forhold til deres nuværende (uddannelsesmæssige) musikalske ståsted. I det følgende vil disse sammenfaldende tendenser og deres betydning diskuteres og vurderes på baggrund af ovenstående rapport med udgangspunkt i de forskellige emneområder, der er opstillet i undersøgelsen. Kor En af de aktiviteter som flest sangstuderende har stiftet bekendtskab med inden de begyndte på konservatoriet er at synge i kor. Som nævnt i rapporten er der kun én af de studerende der ikke har sunget i kor, og korsang er den aktivitet, som de studerende i gennemsnit har brugt markant mest tid på. Ni et halvt år, har de studerende i gennemsnit sunget i kor inden de begyndte på konservatoriet, hvilket er godt fem år mere end de har fået sangundervisning, og knap tre år mere end de har fået klaverundervisning. Derudover vurderes korledere og dirigenter af de studerende som værende den vægtigste faktor i forhold til at bevare motivationen for at udøve musik. Desuden er korleder den person, der bliver nævnt næst hyppigst (efter sang-/musiklærer) som en person, der har haft betydning for den studerendes musikalske udvikling. Mange af de studerende er begyndt relativt tidligt med at synge i kor. Én begyndte som fireårig, mens en stor del begyndte som seks-otte-årige. Nogle få er først begyndt i gymnasiealderen og trækker dermed gennemsnittet for at begynde til kor op på 11,5 år. Det giver dog sig selv, at skal man nå at synge i kor i 9,5 år inden man begynder på 18

19 konservatoriet, må man begynde relativt tidligt. En anden tendens er at drengene i gennemsnit begynder lidt senere med korsangen end pigerne. En tendens der lader til at gælde i stort omfang er dog, at de sangstuderende, der er begyndt til kor som små, holder ved og fortsætter med at synge i kor helt indtil de begynder på konservatoriet. Årsagen til at korsangen fylder relativt meget i de sangstuderendes baggrund i forhold til sangundervisning og instrumentspil kan have flere årsager. For det første er et kor ofte mere tilgængeligt end soloundervisning. Ofte er det gratis at gå til kor, og er der tale om et skolekor, er det endog meget umiddelbart tilgængeligt. Er der tale om kirkekor eller andre former for (børne) kor, skal man muligvis selv opsøge det, men det opleves formentlig som mindre forpligtende end at opsøge en musiklærer/musikskole med henblik på et soloundervisningsforløb. Derudover tiltaler kor-formen efter al sandsynlighed mange i kraft af sit sociale element. Man kan følges med sine venner og på den måde dyrke sine venskaber, samtidig med at man udøver sin (fritids) interesse. Dette afspejler sig også i de studerendes vurdering af hvilke faktorer, der har været medvirkende til at bevare deres motivation for at udøve musik, hvor socialt sammenhold og venskaber tillægges en relativ stor betydning. Ser man på tendenser omkring kortyper, er det klart kirkekorene, der har haft flest medlemmer. Det kan dog skyldes, at de sandsynligvis udgør den største andel af kormiljøer i Danmark (jf. note 4 s. 12), hvorfor de som nævnt også rent statistisk vil have flere sangere. Ikke desto mindre indtager kirkekorene en stor plads i de sangstuderendes baggrund. Som nævnt er der derimod ikke bestemte kor/kormiljøer, der går igen blandt de kor, som de sangstuderende har været medlemmer af. Tværtimod er der en meget stor spredning af kortyper og et meget stort antal kor nævnes i undersøgelsen. Dette tyder altså umiddelbart på, at der ikke er en bestemt form for kor/korstruktur der er bestemt gunstig, men at det blot er det at synge i kor, der har betydning. Man kan dermed sige at kormiljøerne generelt, ifølge undersøgelsens resultater, udgør en reel fødekæde til konservatorierne. Det at undersøgelsens resultater ikke peger på bestemte korformer/kormiljøer kan hænge sammen med undersøgelsens relative lille datamængde, samt at undersøgelsen er et statisk her og nu billede af de studerende, der går på konservatorierne i øjeblikket. Udstrakte man undersøgelsen over en årrække er det mere sandsynligt, at den ville pege på bestemte miljøer/billedet ville blive anderledes Sangundervisning Der er ingen tvivl om at sangundervisning udgør en afgørende faktor i de sangstuderendes musikalske baggrund. Alle de studerende har enten via MGK og/eller på musikskoler eller ved private undervisere modtaget sangundervisning på et eller andet tidspunkt inden de begyndte 19

20 på konservatoriet. Som rapporten gør rede for, har de studerende i gennemsnit modtaget 4,3 års sangundervisning. Der er imidlertid heller ikke her nogle bestemte musikskoler eller musiklærere, der går igen. Til gengæld opnår også musikskolelærer/private musiklærer (der skelnes ikke mellem sanglærer og andre musiklærere) en høj værdi når det kommer til de studerendes vurdering af, hvad der har været medvirkende til at bevare deres motivation for at udøve musik. Og på spørgsmålet om hvorvidt bestemte personer har haft betydning for den studerendes musikalske udvikling nævner langt de fleste deres sanglærere. Det der er afgørende lader dermed til at være, det i sig selv at få undervisning af en kvalificeret lærer. Dette er dermed et aspekt ved uddannelsen af klassiske sangere, der bider sig selv i halen. For at sikre kvalificerede ansøgere til konservatorierne, er konservatorierne nødsaget til at uddanne kvalificerede sangpædagoger. For at kunne sikre undervisning til alle dem der ønsker det, er det derudover afgørende at musikskolernes undervisning er tilgængelig for eleverne både geografisk og økonomisk Klaverundervisning Lidt overraskende har de studerende i gennemsnit modtaget markant længere tids undervisning i klaver end de har i sang, nemlig 6,5 år mod 4,3 år i sang. Og kun to af de studerende har slet ikke modtaget klaverundervisning inden de begyndte på konservatoriet. En beståelse af optagelsesprøven til klassisk sang kræver imidlertid visse klaverfærdigheder, men klaver er dog stadig et bi-fag, som fordrer lavere niveau end hovedfaget sang ved optagelsesprøven. Efter al sandsynlighed skal de 6,5 års klaverundervisning heller ikke ses som målrettet kvalificering til konservatoriets optagelsesprøve. Langt de fleste studerende er begyndt at gå til klaver på et tidspunkt, hvor de formentlig endnu ikke har haft konservatoriet i tankerne. Derfor skal klaverspillet nærmere ses som resultatet af en generel musikalsk interesse, der har styrket de studerendes musikalitet og generelle musikalske færdigheder, hvorfor det med stor sandsynlighed har haft en afgørende betydning for deres endelige generelle musikalske niveau ved optagelsesprøven til konservatoriet. 20

21 Undervisning i andet instrument Når det kommer til undervisning i et andet instrument end klaver gælder det, at en langt mindre andel af de studerende er repræsenteret. Kun 60 % af de studerende har modtaget undervisning i et andet instrument end klaver. Til gengæld har de i gennemsnit fået undervisning i dette instrument i 6,4 år, altså næsten lige så længe som de studerende i gennemsnit har modtaget klaverundervisning. Disse relativt mange års undervisning taget i betragtning, har denne undervisning formentlig, på samme måde som klaverundervisningen, bidraget til at udvikle de pågældende elevers musikalitet samt ikke mindst deres generelle musikalske færdigheder. Dette tyder på, at det er en fordel at være musikalsk bredt funderet i forhold til at blive optaget på klassisk sang på konservatorierne. Anden musikundervisning samt orkesteraktivitet Halvdelen af de studerende har modtaget anden musikundervisning end undervisning i sang, klaver og øvrige instrumenter. Størstedelen af disse har modtaget undervisning i hørelære, og for de flestes vedkommende har dette efter al sandsynlighed været som en decideret opkvalificering til konservatoriets optagelsesprøve. Dette skal dermed formentlig ikke tillægges anden betydning end den, at mange sangstuderende in spe savner kundskaber inden for hørelære og musikteori. På den baggrund er det måske værd at overveje, om det var muligt at integrere denne form for undervisning i den øvrige musikundervisning som de studerende har fået eller inden for de kormiljøer, hvor de alle har haft deres gang. Ser man på orkesteraktivitet over en bred kam og medregner både klassiske og rytmiske orkestre, er det godt halvdelen af de studerende der har spillet i orkester. Dette fortæller igen, at en ikke uvæsentlig andel af de studerende er meget bredt funderet rent musikalsk og langt fra udelukkende har dyrket den klassiske solosang frem til deres optagelse på konservatoriet. Musik i gymnasiet og på musikalsk grundkursus Godt tre fjerdedele af de studerende har haft musik på højt niveau i gymnasiet, og gymnasiet er den institution der nævnes af flest studerende som værende en (ikke musikalsk) institution, der har haft betydning for deres musikalske udvikling. Dette tyder på at musikfaget i gymnasiet er medvirkende til at kvalificere kommende sangstuderende til deres fremtidige studie. Præcis halvdelen af de studerende har gået på Musikalsk Grundkursus (MGK), og eftersom denne uddannelse har til formål at kvalificere unge sangere/musikere til konservatoriet, må man gå ud fra at MGK, for den ene halvdel af de sangstuderendes vedkommende, har haft overvejende betydning i forhold til deres optagelse på klassisk sang. MGK må dermed, som det også er hensigten med uddannelsen, regnes for en vigtig fødekæde til konservatoriet. 21

22 Øvrige tendenser Udover ovennævnte emneområder er der en række andre tendenser, som udover at fremgå af ovenstående rapport også bør nævnes her. Indledningsvist i spørgeskemaet blev de studerende bedt om at oplyse, i hvilken alder de begyndte at være musikalsk aktive, hvilket resulterede i et gennemsnit på 5 år. Dette er imidlertid et spørgsmål, der kun vanskeligt lader sig besvare, idet musikalske aktiv må siges at være lidt af et definitionsspørgsmål. Flere af de studerende svarer da også nyfødt, og om ikke andet, så viser gennemsnittet på 5 år, at de fleste sangstuderende ikke overraskende har stiftet relativt tidligt bekendtskab med musik. Den aktivitet som flest har lagt ud med er da også sang og spil i hjemmet skarpt efterfulgt af spil på et instrument. I det hele taget lader opbakning hjemmefra til at have nogen betydning, idet 16 % af de studerende nævner deres forældre som værende betydningsfulde for deres musikalske udvikling. En del af de studerende har i en periode ikke beskæftiget sig med musik, men udover skolen og lektier har årsagerne hertil overvejende været af privat karakter. Kigger man på kønsfordelingen på klassisk sang på de danske konservatorier, peger undersøgelsen på en klar overvægt af kvinder. Hele 75 % af deltagerne i undersøgelsen er kvinder hvormed mændene repræsenterer 25 %. Dette tyder på, at der ligger en oplagt opgave i at forsøge at højne antallet af optagne mænd på klassisk sang. 22

23 Opsummering og perspektivering Baseret på ovenstående resultater må ikke mindst korsang, siges at repræsentere et centralt element i de danske sangstuderendes musikalske CV. Næsten alle de studerende har sunget i kor, det er den musikalske aktivitet de i gennemsnit har brugt markant mest tid på. Korledere angives af de studerende som værende en vægtig faktor i forhold til at bevare motivationen for at udøve musik, samt som en betydningsfuld person for de studerendes musikalske udvikling. Undersøgelsens resultater tyder på, at det at synge i kor generelt er gunstigt i forhold til at opnå optagelse på klassisk sang; men denne etårige undersøgelse viser ikke, at bestemte kor/kormiljøer skulle være særligt gunstige i forhold til at producere sangere til konservatorierne. Det sociale element af korsangen spiller en stor rolle, idet mange studerende angiver socialt sammenhold og venskaber som medvirkende faktor i forhold til at bevare motivationen for at blive i koret. Korsangen har efter al sandsynlighed været medvirkende til at styrke de studerendes sanglige færdigheder, deres generelle musikalitet og sandsynligvis også deres generelle musikalske færdigheder (nodelæsning, musikforståelse mm.) Undervisning i sang, klaver og andre instrumenter optager ligeledes en stor plads i danske sangstuderendes musikalske CV. De studerende har, forud for optagelsesprøven til konservatoriet, modtaget mange års undervisning i disse discipliner, og deres undervisere angives både som betydningsfulde motivationsfaktorer foruden at sang/musiklæreren er den person, der oftest nævnes som en person, der har haft betydning for de studerendes musikalske udvikling. Den undervisning de studerende har fået, har dermed været betydningsfuld på flere planer. Sangundervisningen kan ses som dyrkelse og opkvalificering af de studerendes speciale, mens instrumentundervisningen både i klaver og øvrige instrumenter efter alt at dømme nærmere har styrket de studerendes generelle musikalske færdigheder. Derudover tyder undersøgelsens resultater på at Musikalsk grundkursus, som tilsigtet, fungerer som fødekæde til konservatorierne, og at musikfaget på gymnasierne spiller en vis/betydningsfuld rolle. Gymnasiet optager en reel plads i de studerendes musikalske CV idet tre fjerdedel har haft musik på højt niveau og idet et flertal af de studerende peger på gymnasiet som en ikke musikalsk institution, der har haft betydning for deres musikalske 23

24 udvikling. Dette står dermed i skarp kontrast til den seneste gymnasiereforms reducering af musikfaget i gymnasiet. Desuden viser undersøgelsen ikke overraskende at mange studerende er begyndt relativt tidligt med at udøve musik (gennemsnitlig som 5-årige), og at langt de fleste er begyndt med sang og spil i hjemmet. Undersøgelsen tyder desuden på en meget ulige kønsfordeling på konservatorierne med 75 % kvinder og 25 % mænd. En generel pointe med undersøgelsen er, at den peger på, at det er en fordel at være musikalsk bredt funderet. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at dyrke og styrke sine sanglige kompetencer for at blive optaget på klassisk sang. Undersøgelsen viser at størstedelen af de studerende udover solosang har dyrket korsang, klaverspil, andre instrumenter, samt sammenspil i orkestre af både rytmisk og klassisk art. Dette tyder som sagt på, at en bred musikalsk fundering på flere planer er en fordel. Validitet og eventuelle fremtidige undersøgelser Selvom undersøgelsen peger på en række generelle tendenser blandt sangstuderende på landets konservatorier, er datamængden i mange tilfælde for lille til at drage endelige konklusioner. Denne undersøgelse bør dermed som nævnt opfattes som en pilotundersøgelse for eventuelt fremtidige undersøgelser på området. Det var som udgangspunkt VUSs forventning at undersøgelsen ville pege på en række konkrete miljøer, adfærdsformer/pædagogikker og eventuelt personer, hvilket ville have givet mulighed for at studere særligt gunstige strukturer, metoder mv. som grundlag for velfungerende fødekæder. Dette har imidlertid ikke været tilfældet. Det er dog stadig vores forventning, at en tilsvarende undersøgelse foretaget eksempelvis blandt førsteårsstuderende over en periode på fem år, vil give resultater i den retning. Skulle det ikke være tilfældet vil en undersøgelsen med en længere tidshorisont, stadig repræsentere et større og dermed mere pålideligt datamateriale, hvilket i sagens natur ville føre til mere pålidelige resultater. 24

25 Efterskrift Videncenter for Unge Stemmer vil gerne rette en stor tak til samtlige sangstuderende, der har medvirket i undersøgelsen. Derudover vil vi gerne opfordre alle interesserede til at komme med supplerende bemærkninger, forslag til nye undersøgelsesområder og andre kommentarer. Alle billeder i rapporten et taget af fotograf Peter Skjold Petersen 25

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Rekrutteringsvejledning

Rekrutteringsvejledning Rekrutteringsvejledning Inspiration og vejledning til rekruttering af sangere til børne- og ungdomskor Udarbejdet af Christina Kjærulff Videncenter for Unge Stemmer www.ungestemmer.dk Inspiration og vejledning

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder.

Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder. Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder. Rødovre Musikskoles undervisning foregår mange steder, og undervisningsstederne er jævnt fordelt rent geografisk og dækker størstedelen

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Bilag til udviklingsplan Fakta om Faxe Musikskole

Bilag til udviklingsplan Fakta om Faxe Musikskole Bilag til udviklingsplan 2018-21 Fakta om Faxe Musikskole Faxe Musikskoles formål ifølge vedtægterne 2. Formål Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem

Læs mere

VILKÅR FOR DYNAMISKE SANGMILJØER I DANMARK

VILKÅR FOR DYNAMISKE SANGMILJØER I DANMARK VILKÅR FOR DYNAMISKE SANGMILJØER I DANMARK 1. Institutionsdata 1.1. Spørgeskemaet er udfyldt af (angiv navn(e). På steder med flere kor kan det være en fordel at lade de forskellige dirigenter udfylde

Læs mere

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

giv dit barn en gave for livet

giv dit barn en gave for livet Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,

Læs mere

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020 Skovens Børn Undervisningsprogram 2019/2020 Velkommen til Skovens Børn Skovens Børn tilbyder sine medlemmer fritidsundervisning i musik, sang og dans etc. Aktivitetstilbuddene varierer fra år til år, afhængigt

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK INDHOLD Metode Datagrundlag Hovedkonklusioner 1. Uddannelsesområdet 2. Det professionelle område 3. Gatekeeper-området METODE Dataindsamlingen er foretaget på baggrund af eksisterende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium

Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Datagrundlag... 4 Dataindsamling... 4 Dimittendernes uddannelse... 5 Dimittendernes lønnede arbejde/job...

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Studiestartsundersøgelsen 2018

Studiestartsundersøgelsen 2018 Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Ingeniøruddannelserne på SDU TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar 2019.

Læs mere

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Yngste aldersgruppe, der tilbydes undervisning førskole elever medregnet:

Yngste aldersgruppe, der tilbydes undervisning førskole elever medregnet: KLADDE TIL INDBERETNING AF STATISTIK FOR MUSIKSKOLER Skal ikke indsendes! Indberetning skal ske digitalt Almindelige oplysninger 1. Almindelige oplysninger Musikskolens navn - adresse - postnr/by - tlf.numre

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7., 8. eller 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2017

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7. 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2016 optager

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dimittendundersøgelse Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Dimittendundersøgelse Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Dimittendundersøgelse 2017 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Datagrundlag... 4 Dataindsamling... 4 Dimittendernes uddannelse... 5 Dimittendernes lønnede

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger

Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger Til Roskilde Kommune 27. juni 2012 Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger Baggrund Roskilde har fået mulighed for at blive en del af et landsdækkende projekt, der skal forbedre sang- og

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II Formål Vi på Den Kreative Skole ser frem til at være med til at styrke kreativiteten ude på folkeskolerne i Fredericia: dér, hvor børnene er. Vi glæder

Læs mere

Rekrutteringspraksis i danske kormiljøer

Rekrutteringspraksis i danske kormiljøer Rekrutteringspraksis i danske kormiljøer Rapport om resultaterne af kvalitativ undersøgelse af rekrutteringspraksis i en række dynamiske sangmiljøer i Danmark Udarbejdet af Christina Kjærulff Videncenter

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

kulturskolen Musik Billedkunst Scenekunst Da n s SÆSONPROGRAM TILMELDING 3. APRIL - 5. MAJ mariagerfjordkulturskole.

kulturskolen Musik Billedkunst Scenekunst Da n s SÆSONPROGRAM TILMELDING 3. APRIL - 5. MAJ mariagerfjordkulturskole. SÆSONPROGRAM 2017-2018 kulturskolen Musik Billedkunst Scenekunst Da n s TILMELDING 3. APRIL - 5. MAJ MARIAGERFJORD KULTURSKOLE MUSIK BØRN OG UNGE MUSIKALSK BABYLEGESTUE Her bliver din babys musiske, sproglige

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT Silkeborg Gymnasium. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT Silkeborg Gymnasium. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2015 Silkeborg Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips... 4 Udvikling

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7., 8. og 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2019 optager

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i. klassisk trompet og blæsersammenspil. Det primære arbejdssted er Odense.

Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i. klassisk trompet og blæsersammenspil. Det primære arbejdssted er Odense. Stillingsopslag Adjunkt klassisk sang Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i klassisk sang. Det primære arbejdssted er Odense. Stillingen er på deltid og er til besættelse den

Læs mere

Velkommen til Den Kreative Skole

Velkommen til Den Kreative Skole Velkommen til Den Kreative Skole Jeg vil gerne byde velkommen til Den Kreative Skoles nye sæson 2018/2019. Vi vil hermed præsentere en bred palet af tilbud til den enkelte elev med mulighed for individuel

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere