STRESS I. Stressorer i parforhold Det er en del af vores natur, at vi psykisk og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRESS I. Stressorer i parforhold Det er en del af vores natur, at vi psykisk og"

Transkript

1 STRESS I PARFORHOLDET TILKNYTNING OG TRAUMER Af GITTE SANDER Alt bliver stresstestet i dag, lige fra banker til slagtegrise. Kan vi tillade os at tale om stress i parforholdet, når vi har fattigdom, krig, sult og hjemløse i verden? Sande stressfaktorer, som reelt truer mennesker eksistentielt. Ja, det er nødvendigt at være opmærksom på stress i relationer. Når vi kultiverer fredelig adfærd i egne og andres relationer, kan vi udvikle en fredelig sameksistens, varme og kreativitet. Vi må lære, hvordan vi kan stå sammen og relatere på måder, der fremmer et sundt sind og dialog. I mikrokosmos i de familiære relationer og i makrokosmos på verdensplan. Stress har endnu ikke sit eget ICD10 diagnosenummer. I denne artikel omtales stress i betydningen uligevægt, længerevarende anspændthed, manglende koncentration, ro og overblik. Når vi er stressede, er vores fysiske og psykiske beredskab gået i selvsving, og en række fysiske og psykiske symptomer gør, at vi ikke længere er fuldt funktionsdygtige. Medicinsk vises stress ved udløsning af stresshormoner, bl.a. et højt kortisol-indhold i blodet, hvilket først og fremmest øger sansernes og bevægeapparatets opmærksomhed og parathed til aktion, hvis en fare skulle kræve en frygt-flugt-kamp-reaktion. Vores stressberedskab har altså rod i vores overlevelsesmekanismer, hvorimod velvære er en fysisk og psykisk følelse af balance, afslappethed, tryghed og livfuldhed. En af de vigtigste parametre for velvære er meningsfulde relationer med andre. Stressorer i parforhold Det er en del af vores natur, at vi psykisk og fysisk engang imellem kommer lidt ud af balance. Faktisk kan vi knap nok udvikle os uden at komme ud på grænsen af vores komfortzone. Når vi træder et skridt ud af komfortzonen og forudsigeligheden, sker der vækst. Men hvis vi lever langvarigt i en tilstand, hvor vi er ude af balance og ikke kan finde vores egen ro fysisk og psykisk, er det usundt og slider på os og vores relationer. Par beskriver typisk stress som fx at føle sig kritiseret af partneren, at føle sig overvældet af uoverstigelige krav, at opleve kontaktbrud og føle sig ensom sammen med partneren eller føle et manglende nærvær hos sig selv eller den anden. Ægteskabsforskeren John Gottman har bl.a. fundet ud af, at noget af det mest stressende i parforhold er 1. Ironi og sarkasme, 2. Forsvarspræget adfærd (kropssprog, kritik, bebrejdelser) og 3. At sætte en mur op. Stort set alle undersøgelser viser, at det værste er muren, altså hvis vi nægter at lade vores partner få adgang til vores land, vores indre oplevelsesverden. Men stress kan også være at få for meget information eller information, der ikke giver mening eller ikke kan mestres Maria kom til den første samtale med sin mand, Henrik. Hun sagde: Jeg var sygemeldt fra arbejdet med stress i tre måneder. Men det var egentlig vores parforhold, der var det mest stressende for mig. Parret sad fast i forhold til, hvordan de kunne skabe et bedre forhold til hinanden. De følte, at de var gledet væk fra hinanden, de følte sig ikke længere hjemme i deres eget hjem. De følte ikke læn- 17

2 gere med samme sikkerhed, at de hørte sammen og var forbundet med hinanden på en afslappet, tryg og levende måde. Mange sygemeldinger kunne undgås, hvis der blev mere overskud i relationerne i de små hjem. Lidt fakta: % af os føler os ofte eller af og til stressede. Mennesker med et godt socialt netværk er mindre stressede end andre. Livsbetingede begivenheder i familien som fx skilsmisse og dødsfald eller trusler om samme hører til blandt stressorer, dvs. faktorer, der øger risikoen for, at der opstår stresstilstande. 1 Og personer, der oplever utilfredshed i parforholdet, får oftere angstlidelser og depression. (Flensborg- Madsen 2011, Kildested 2009) Projektioner Maria berettede, hvordan hun fungerede godt på arbejdet, måske endda bedre end derhjemme. Hun sagde med let ophidset stemme: Det er derhjemme, den er gal. Og det er Henrik, den er gal med! Jeg var nødt til at sygemelde mig for at få lidt fred og samle kræfter. Det er typisk, at vi synes, at partneren stresser os, og hvis han/hun bare ville forandre sig, ville alt være godt. Vi projicerer de andele, vi ikke bryder os om, over i den anden og påstår derefter, at det er partneren, der er skyld i og årsag til vores indre ubehag eller intense følelse. Men selvom en partner bestemt kan bidrage til, at den anden føler mere fred og mindre stress, kan man ikke sige, at et menneskes velbefindende afgøres primært af partneren. Det er Marias egne frustrationer, som stresser hende, fx hendes benægtede og miskrediterede træk og de udviklingspunkter, som hun har det svært med. 1 Sundhedsstyrelsen, 2007: Stress i Danmark Hvad ved vi? Hvad stresser os? Vi er født til at knytte os til andre mennesker, og vi er skabt til at deltage i hinandens nervesystemer. Vores hjerner er sociale, og vi er afhængige af menneskelige relationer hele livet. Derfor har nære parrelationer og det, der udspiller sig i dem, en meget stor indflydelse på vores indre tilstand. Parrets kernekonflikter, det vil sige konflikter, der gentager sig igen og igen med en vis intensitet, er det i forholdet, der stresser mest. Kernekonflikterne skabes på baggrund af partnernes historie sammen og hver for sig, karakterstrukturen og den måde, den enkeltes personlige psyke er skruet sammen med den andens på. Når vi forelsker os, vælger vi en partner, der passer sammen med os på signifikante punkter i forhold til de temaer, vi døjer med i vores liv. Vi vælger en partner, som netop før eller siden vil stresse os. Hvis vi vælger en partner, som ikke matcher disse temaer præcist i sin struktur, genskaber vi dem, således at de alligevel kommer til at florere. Et pars kernekonflikter kan på den måde føres tilbage til et fælles referencepunkt, et fælles tema i opvækstens udviklingsfaser og emner, hvor parret har det tilfælles, at de er kørt fast og har løst det på to forskellige måder. Der er millioner, vi kunne forelske os i, som vi ikke forelsker os i. Vi scanner os ubevidst frem til en, som har især negative karaktertræk, der minder om vores forældre/primære omsorgspersoners måde at være på over for os og måde at vise os kærlighed på eller deres måde at vise kærlighed til hinanden. Vi gentager vores egen historie. Tilknytning og traumer De største udfordringer, vi har i relationer, kom- 18

3 Foto: jowiki mer fra vores evne til at tilknytte os og give og modtage kærlighed. Det er på en gang meget forskelligt og samtidig meget fælles, hvad vi har lært og erfaret omkring det. Evnen træner vi fra første sekund, vi er til i verden, og videre gennem hele opvæksten. Primært med mor og far, men også med andre betydningsfulde omsorgspersoner og senere i vores parforhold og i andre nære relationer. Nogle af os lider på en måde af stress i tilknytningsevnen ved for eksempel at have været ude for traumer, som gør, at nervesystemet går i en kraftig stresstilstand, når partneren gør noget, der minder om en traumatisk hændelse. Ikke altid med bevidsthed om den bagvedliggende 19

4 traumatiske oplevelse, hvis erindringen er lagret i den implicitte hukommelse og måske viser sig på mere subtile måder. Maria havde oplevet at blive forladt som barn og reagerede med en kraftig stresstilstand over for ethvert tegn, Henrik gjorde på at ville tage afstand fra eller forlade hende. Henrik havde brug for lidt mere luft i forholdet og følte sig tit omklamret. Maria var anspændt omkring og havde vældig svært ved at tilknytte sig. Hun var ambivalent omkring, hvorvidt tilknytning var lig med glæde eller smerte, og en trussel om forladthed og afvisning stressede hende så meget, at der kom voldsomme reaktioner. Fysisk ubehag, grådanfald, søvnløshed, raseri, angreb osv. Jo mere intense reaktioner, jo større spænding byggede der sig op i forholdet. Spændinger, som var lige ved at gøre, at Maria faktisk blev forladt. Henrik havde oplevet fysiske og verbale overgreb i opvæksten, hans system var gearet sådan, at jo tættere et andet menneske kom på ham, jo farligere var det, og jo mere stresset blev han. Han havde brug for afstand for at kunne fungere og være intimt forbundet og tilknyttet. Han kunne relativt let lukke af til følelseslivet. Denne shot-down -mekanisme kan også betragtes som en stressbetinget funktion i hjernen, som desværre eksisterer som et enten/eller (Siegel 2010). Henrik troede ubevidst, at Maria kunne og ville ødelægge ham, viste det sig i terapien. Jo mere Maria intensiverede sit ønske om nærvær og gassede op verbalt og i kropssprog og toneleje, jo mere trak Henrik sig. Og jo mere Henrik trak sig, jo mere gassede Maria op. Det helt lille barn er fysiologisk afhængigt af at kunne samstemme sig med andre, blandt andet for at kunne lære at mestre stress bedre. Gennem den måde forældrene samstemmer sig om barnet på, formes dets hjerne. Den gode-nok - omsorg gør, at barnet lærer at leve og være i en relation. Små børn, som får utilstrækkelig eller ikke samstemt omsorg fra deres forældre, reagerer med at blive klyngende for at få støtten eller afvisende for at blive trygge. Ofte vil barnet svinge imellem de to. Vores første impuls, hvis vi ikke får god kontakt, er at komme tættere på. Men hvis det er farligt, kan det være mere sikkert at trække sig og være alene. Det at trække sig er imidlertid imod vores natur, vi vil hurtigt føle os isolerede og ensomme og ønske at komme i kontakt. Barnet, der har oplevet svigt, forladthed eller vold, får således to neurobiologiske systemer i svingning: 1. Jeg er bange, ergo skal jeg opsøge min omsorgsperson! 2. Jeg er bange, ergo skal jeg væk fra min omsorgsperson! Hvis barnet ikke føler, at forældrene er samstemte med dets emotionelle behov, kan det blive undgående, hvilket kan medføre, at forældrenes respons bliver ikke at kunne lide det (Siegel 2010). Man kan hurtigt forestille sig, hvor meget stress en sådan basis fra barndommen kan tilføre tilknytningsevnen til en partner senere. Reaktioner på fare Amygdala vurderer situationens alvor, og hippocampus overtager, hvis en opgave er ufarlig. Hvis barnet er udsat for fare, dannes der stresshormoner, som nedsætter hippocampus funktion og dræber dens nerveceller, samtidig med at amygdala vokser. Dette kan bevirke, at ufarlige ting begynder at opfattes som farlige og truende, og man kan havne i stressfulde mønstre, som sagtens kan række ind i voksenlivets parforhold. Sensibiliteten over for fare er forstørret, og måske reagerer man meget nervøst og dramatisk på grund af en forstørret amygdala. 20

5 flikterne, der er det værste for en terapeut, der arbejder for at støtte parforholdet, det er intetheden. Konflikter er vækst, der forsøger at bryde igennem. Det er vigtigt at vurdere parrets stressniveau og indvirkende stressfaktorer. Ofte opleves mental stress, måske forvirring, sorg eller vrede i forhold til partneren og ofte også en ikke ubetydelig stress over faren for at miste partneren samt muligvis børn, familie og hjem. Der kan være chok og forsvar efter voldsomme episoder eller en affladiget, afstandtagende form for manglende nærvær, kontakt eller seksualitet. Der kan være en underliggende angst og depression, og tilstanden kan ubehandlet føre til alvorlig angst og depression. Deciderede traumer viser sig ofte i parforholdet, præcis som i terapeutiske relationer, ved kraftige reaktioner af den ene eller anden slags. Vores primære overlevelsesstrategier er flugt, kamp, underkastelse, at gemme sig, stivne eller spille død. Disse reaktioner er typiske ubevidste reaktioner, som, hvis de optræder på en meget kraftig måde, kan indikere, at hjernen er slået over på et reptilhjerne-niveau og handler, som om der var en stor fare tilstede. Jo voldsommere reaktion, jo større en indikation af, at et traume ligger bag. Noget, som vores hjerne en gang har opfattet som farligt, kan fortsætte med at stresse os i mange år, nogle gange hele livet. Når et par henvender sig Vi ønsker alle et godt, varmt, positivt, kærligt parforhold, men der kan opstå en overhængende skilsmissetrussel, når parret ikke længere kan se sig ud af situationen og begynder at tvivle på, at forandring er mulig. Nogle gange siger par: Vi må være virkelig vanskelige at arbejde med, sådan som vi skændes. Men sådan er det ikke. Det er ikke kon- Eksempler på livsbegivenheder, som kan stresse og udløse eller reaktivere PTSD er: skilsmisse, dødsfald, flytning, børnefødsler, at få et handicappet barn, arbejdspres, arbejdsløshed, en syg eller døende slægtning, dårlig økonomi, barnløshed. Nogle gange kan parrets problemer ligefrem fjernes ved at fjerne stressorer, og det kan terapeuten hjælpe med. Ofte, når vi bliver pressede i parforholdet, søger vi flugtveje, og det er måske de flugtveje, parret henvender sig med. Flugtveje kan være aktiviteter, vi foretager os i hverdagen, nu blot med den hensigt at undgå yderligere pres fra eller nær kontakt med partneren. Klagen kan være: Vi er kommet for langt fra hinanden. Vi bliver måske på arbejdspladsen efter endt arbejdsdag, hvis vi ved, at der venter en konflikt derhjemme, eller fokuserer al energien på børnene eller en fritidsinteresse. Affærer er et andet eksempel på en flugtvej, der kan være meget stressende for alle involverede parter, ofte med en underliggende angst for at comitte sig. Seksualiteten kan spaltes ud af det nære parforhold og over på et 21

6 22 Foto: talesien/morguefile

7 seksualliv med mere emotionel afstand, fx sex med prostituerede eller afhængighed af internetporno. Den dybe kontakt kan spaltes ud til kontakt med andre fx på internettet, på arbejdet, med veninder eller sågar med terapeuter! Hjernen Menneskets hjerne er skabt til at relatere. Ph.d. Louis Cozolino siger ligefrem om den sociale hjerne: There is no single brain! Hjernen skabes og formes i relationer, fra vi bliver født og igennem de relationer, vi er i. Meget tyder på at vedvarende stress i relationer fx parforhold kan påvirke hjernen i en negativ retning, som er hæmmende på hukommelse og indlæringsevne. I de dybeste dele af hjernen, reptilhjernen, omkring hjernestammen, ligger de funktioner, der primært er rettet imod, at vi kan forblive i live. Det er på dette niveau, at det kan opleves eksistenstruende, når vi er i konflikter i parforholdet. Fordi konflikterne trigger vores sociale hjerne og indbyrdes afhængighed af hinanden. Når Henrik hørte Maria kritisere eller bebrejde ham, blev han stresset. Hans bevidsthed nåede ikke engang at opfatte det rigtigt. Det skete, inden han tænkte over det, og det nåede langt fra altid hans cortex og ræsonerende, fornuftigt planlæggende kognitive respons. Det, der skete i Henriks hjerne, var: 1. Hans orbitofrontale cortex opfattede gennem synet, at der var en rynke i panden på Maria, at hun kiggede bort i stedet for at have øjenkontakt, og at den ene skulder drejede lidt imod venstre. Der kom straks besked til amygdala om en mulig faresituation (Golemann 2006). 2. Hans ører hørte, at der var øget toneleje, og sendte besked om mulig fare, og stresshormoner blev sendt af sted. 3. Hans hjerte slog straks en lille smule hurtigere, og hans åndedræt gav et lille gisp, hvilket lynhurtigt og uden om bevidstheden blev sammenkodet med tidligere erfaringer. Da han tidligere havde dårlige erfaringer med Maria og med sine forældre i barndommen, var der meget hurtigt dømt alarm. Reptilhjernen den gamle hjerne reagerer prompte: Er der fare på færde, eller kan jeg føle mig tryg? Overlevelsesstrategier Når vi bevidst eller ubevidst føler en frygt i parforholdet, begynder vi at bruge de overlevelsesstrategier, vi lærte i barndommen for at overleve i familien. Henrik havde for eksempel en god overlevelsesstrategi med at gøre sig selv usynlig. Han diffunderede simpelthen op på sit værelse og lod, som om han ikke eksisterede, indtil faren forhåbentlig var drevet over. Det var det samme, han stadig gjorde, når han følte sig truet. Han forsvandt, simpelthen. Ud ad døren eller ind til sin computer. Det er det, der kaldes en minimerende overlevelsesstrategi. Det modsatte af en maksimerende overlevelsesstrategi. Overlevelsesstrategierne kan fuldstændigt overtage rorpinden på skibet, og vi hopper måske frem og tilbage fra den enes overlevelsesstrategi til den andens, og der ikke er nogen kontakt længere med vores bevidsthed eller voksne side, ingen kontakt med et neo cortex, der kan lægge en fornuftig plan. Parrets forsvarsprægede adfærd og impulser fra reptilhjernen tager over, og det er de angste lag, frygten og mistilliden, der styrer tænkningen. Hjernen fokuserer på fare, før den fokuserer på udvikling. Hvis en del af dig er blevet bange, kan det være, som om der hele tiden popper et rødt blinklys op fra reptilhjernen, som tror, 23

8 When we feel that we are inside the heart of another, the candlelight of love glows and illuminates our lives. Daniel J. Siegel der er fare på færde. Din krop er blevet meget opmærksom, og du fortæller måske dig selv skrækhistorier om og om igen med din egen kreative fortolkning. Han elsker mig ikke længere, Han er fuldstændigt ligeglad osv. Hjernen bliver ved med at gentage tanker om det, der er sket, i et forsøg på at skabe mening og finde retning. Når vi møder noget, der minder om noget, vi tidligere har oplevet, har hjernen tendens til at vurdere, at den ser det samme, det velkendte. Denne tilstand kan aktiveres af voldsomme begivenheder som trusler, vold, skænderier, skilsmissetrusler. Men også af reaktivering af tidligere sår eller trusler. Der kan være noget, som aktiverer nødalarmen, som man ikke husker, og det er i høj grad det terapeutiske arbejde at finde frem til og bevidstgøre det, der ligger i den implicitte hukommelse. Siden nødalarmen optager al hjernens kapacitet, vil man ikke komme i tanke om det, før man føler sig helt tryg igen, hvilket er en af grundene til, at vi i terapien gør så meget ud af tryghed og tilbyder at guide på rejsen. Det, der trigger, kan også være noget fra tidligere parforhold eller sindsoprivende skilsmisser, hvilket kan tage år at komme sig over. Henrik havde fx som barn oplevet så alvorlige skamgørelser, at det føltes eksistenstruende, hvilket dannede en indre repræsentation, og da Maria virkelig skamgjorde ham, begyndte han at blive opmærksom på alt, hvad der lignede skamgørelse. Han krøb i hjørnerne som en hund og samlede materiale til nogle årlige eksplosioner, hvor han truede med skilsmisse. Maria havde på sin side været ude for, at hendes mor rejste fra hjemmet med en anden mand, og hendes eksmand rejste fra hjemmet med en anden kvinde, og hun reagerede med at blive næsten sygeligt jaloux over for alt, hvad der kunne krybe og gå. Begge fik reaktiveret tidligere svære oplevelser, og gamle følelser poppede op. Begges hjerne orienterede sig imod, om der er fare på færde, om der er en trussel om hjørnet, og fik dem til at handle, som om der var. Og den adfærd gravede en stadig dybere grøft imellem dem. At hjælpe sin partner Partnere har brug for hinandens hjælp! Med tryghed og kærlighed som fundament kan par støtte og elske hinanden på den måde, begge længes efter. Du kan blive den, din partner kan læne sig op ad. Nogle af os har fået lidt for meget kontakt og længes efter mere frihed. Og nogle af os har fået lidt for lidt kontakt og længes efter mere kontakt. Vores behov og vores oplevelser er forskellige og vi kan hjælpe hinanden. Når par har mere kontakt med hinanden og forstår hinandens verdener bedre, bliver de bedre i stand til at værdsætte og anerkende hinanden. Parforhold og familie kan endda være med til at sænke vores eget stressniveau. Ved fysisk kærlig berøring og kærlig stemmeføring. Ved at lytte til, anerkende og støtte hinanden. Og ved sjov, overraskelser, afslapning og kærlige handlinger. Det menneskelige sind ønsker at vide, at forstå og at kunne kontrollere/mestre og misforstår nogle gange, hvad der er på færde. En større bevidsthed og indsigt i, hvilke mekanismer der er på spil, giver ro, bl.a. fordi det giver ro at skabe mening i de indre fortællinger, som kan være forudsætningen for udvikling. Hvorvidt barndomssårene kan flyttes/heles/ændres på, kommer i høj grad an på, hvilken mening det gav dengang, og om der kan skabes en tryg tilknytning følelsesmæssigt og seksuelt til partneren. Afgørende vil være partnerens evne til at samstemme sig empatisk til partnerens 24

9 oplevelser. Hvis en partner gennem terapien efterhånden bliver i stand til at samstemme sig empatisk og åbne op for, at en differentiering kan ske, kan selv de vanskeligste udfordringer imødegås. Når den ene partner begynder at forandre noget af sin adfærd hen imod det, som partneren længes efter, og fx forstår, at Jeg skal skabe mere tryghed for min partner, eller Jeg skal være den, der bringer livfuldhed ind, når det bliver for dødt, så forandrer relationen sig. Når vi begynder at kigge på, hvad relationen har brug for, frem for hvad har jeg brug for, så sker der noget. 2 Fokus i terapien Terapeuten kan arbejde med parret omkring at 1. Skabe tryghed for hinanden. 2. Vise, at de er til at regne med. 3. Mindfulness, betydningen af at sænke tempoet i kommunikation og udvikle den indre observatør. 4. Gradvis øge kontakten. 5. Lytte dybt og lytte bagom det sagte. 6. Bruge tid sammen. 7. Bruge et kropssprog og et stemmeleje, som viser åbenhed og kærlighed, give fysisk omsorg til hinanden. 8. Anerkende hinandens forskelligheder. 9. Udtrykke sin empati over for hinandens måder at opleve verden på. 10. Lade din partner se ind i dig. 11. Reparere kontaktbrud. Med omsorg, god kontakt, sex, indsigtsfulde ord eller lave noget sjovt sammen. 12. Gå imod sin egen impuls ved reaktivitet. At den maksimerende trækker sig lidt tilbage, og den minimerende kommer lidt mere frem. 2 Jette Simon, interview TV2 Fyn Gå efter de positive følelser, fokusere på ressourcer, glæde, sjov, overraskelser. 14. Udarbejde en vision med handlingsrettede målsætninger. Litteratur Cozolino, Louis: The Neuroscience of Human Relationships. Attachment and the Developing Social Brain. Norton Books Flensborg-Madsen T, Schurmann Tolstrup J, Sørensen HJ, Lykke Mortensen E. Social and psychological predictors of onset of anxiety disorders: results from a large prospective cohort study. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology Golemann, Daniel: Social Intelligens. Borgens Forlag Gottman, J: The Seven Principles for Making Marriage Work. Crown Publishers Kildested, Jannie: Individuel terapi eller parterapi til behandling af depression? Specialistopgave. Første del bragt i Psykolog Nyt Siegel, Daniel: Mindsight. The new science of personal transformation. Bantam Books Gitte Sander er psykoterapeut MPF og certificeret Imago Parterapeut samt certificeret Imago Workshoppresenter for både par og singler. Har arbejdet med psykoterapi siden 1996 og har siden 2004 haft fuldtids privat praksis med parterapi og individuel terapi samt kurser, foredrag og supervision. Har bog om parforholdets psykologi under udgivelse. 25

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning The neuroleader Laurie Ellington

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

PARTERAPI VIRKER. En introduktion til emotionsfokuseret parterapi

PARTERAPI VIRKER. En introduktion til emotionsfokuseret parterapi ARTIKEL: PARTERAPI VIRKER - OM EFT PARTERAPI VIRKER En introduktion til emotionsfokuseret parterapi Tekst: Steen Rassing og Jette Simon Tegninger: Jens Lund Peter læner sig frem og siger med en lav intens

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere