GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt."

Lilian Bak
8 år siden
Visninger:

1 Vejdata og GIS i Hjørring Kommune. Teamleder, civilingeniør Ole Madsen Hjørring Kommune teom@hjoerringkom.dk Resume Tilvejebringelse og anvendelse af vejdata i forbindelse med konkrete drifts- eller planlægningsopgaver i Hjørring Kommune har førhen været en besværlig opgave, hvor overblikket nemt kunne mistes af den enkelte medarbejder. Datasamlingerne var mange og struktureret på forskellige måder, hvor nogle fandtes på digital form og andre kun på papirform. Alle relevante vejdata er nu registreret i digital form og koblet til GIS, og med det nye værktøj er der skabt en brugervenlig løsning, hvor det er muligt at krydse data for de forskellige områder så sammenhænge eller måske især manglende sammenhænge bliver synliggjorte. Ideen med at visualisere og sammenstille trafikdata på kort har medført, at vi har fået et nyt og effektivt redskab til at skabe overblik på trafikområdet. Vores trafikdata er således "kommet i arbejde" og er blevet bredt ud på en måde, som giver større gevinst i planlægningen. GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt. Baggrund for projektet I forbindelse med en organisationsændring på Teknisk Forvaltning i Hjørring Kommune blev der oprettet et team, Team Plan & Strategi, der primært skulle varetage planlægningsopgaver indenfor områderne vej, spildevand og vandforsyning. Det betød, at data fra to tidligere afdelinger, Forsyningsafdelingen og Trafik og Miljø, skulle danne baggrund for teamets arbejde. Det gav en oplagt mulighed for at arbejde med tilgængelighed og kvalitet på de eksisterende data for at skabe et tilfredsstillende arbejdsgrundlag for planlægningsarbejdet på tværs af de tre fagområder. De eksisterende data var af meget forskellig karakter. Det spændte fra data, der var tilgængelige igennem specialprogrammer med tilhørende databaser over data organiseret i Excel-tabeller til gamle ringbind med indsatte udskrifter. I arbejdet mod en løsning til en mere hensigtsmæssig databehandling blev der fokuseret på følgende krav til det nye system: Mulighed for visualisering af data Mulighed for visualisering af data på tværs af fagområder At skabe et system der appellerer til så bred en brugerskare som muligt Hurtig adgang til data Én indgang til alle data Logisk og simpel brugerflade Fleksibelt system Udelukkende brug af åbne databaser Udelukkende brug af standard GIS-programmel/funktioner (MapInfo)

mistes af den enkelte medarbejder. Datasamlingerne var mange og struktureret på forskellige måder, hvor nogle fandtes på digital form og andre kun på papirform.

2 Det har været af afgørende betydning, at systemet er udviklet ud fra devisen om, at det er slutbrugeren der definerer krav/ønsker til systemet for derefter i samarbejde med GIS- og database-arbejderen at søge imod en hensigtsmæssig løsning i forhold til det aktuelle krav/ønske. Igennem dette arbejde "sælger" systemet sig selv til brugerne og der skabes en forståelse for systemets potentialer og begrænsninger, som løbende bruges til vedligehold og udbygning af systemet. Datastruktur Den samlede GIS-løsning er etableret i MapInfo og analyser er programmeret i Visual Basic. Datagrundlaget for de temaer, som findes i GIS-løsningen kan overordnet inddeles i 4 kategorier: 1. Data, som hentes direkte fra eksisterende databaser - eksempelvis hentes vejdata fra databaserne VEJMAN og VIMS, og kommunale ledningsoplysninger hentes fra kommunens kloak og vandledningsdatabaser. 2. Data, som dannes og vedligeholdes manuelt af brugerne eksempelvis renoveringsplanlægning, snerydningsplanlægning m.m. 3. Data, som importeres fra eksterne parter - eksempelvis ledningsoplysninger og saneringsplaner fra eksterne ledningsejere, og busruter/køreplaner. 4. Data, som dannes vha. programmerede GIS-analyser af eksisterende data - eksempelvis sortplet-analyser og analyser af sammenfald af renoveringsplaner for vand-, kloak- og vejområdet. Datastrukturen er vist i figur 1.

Igennem dette arbejde "sælger" systemet sig selv til brugerne og der skabes en forståelse for systemets potentialer og begrænsninger, som løbende bruges til vedligehold og udbygning af systemet.

3 Vejman VIMS Trafiksikkerhed Vej/sti administration Trafik Snerydning Vejperspektivfotos Vejudstyr GIS analyser DAS Vandgraf Kloakledninger Vandledninger Saneringsplaner Manuelle data Renoveringsplanlægning Snerydningsplanlægning Eksterne parter Ledningsoplysninger Saneringsplaner Busruter/køreplaner Busstop Togruter/køreplaner Figur 1: Principskitse for datastruktur. Brugergrænseflade I systemet anvendes den almindelig kendte brugerflade fra MapInfo. Valg af brugerflade hænger sammen med, at et af kravene for systemets opbygning er, at systemet skal appellere til så mange brugere som muligt. Systemet skal henvende sig til folk, der bruger systemet dagligt, men samtidig være et værktøj for folk som blot arbejder med det i enkelte perioder eller situationer. Ved valg af en standard MapInfo-brugerflade er den eneste forudsætning for at bruge systemet, at brugeren har kendskab til de mest basale funktioner i MapInfo, hvilket den overvejende del af personalet i Teknisk Forvaltning i Hjørring Kommune har. Adgang til data sker igennem "Opslag", som er en applikation lavet til MapInfo af Geograf A/S, hvor der er mulighed for at vælge henholdsvis TemaValg I og TemaValg II som er vist i figur 2.

Brugergrænseflade I systemet anvendes den almindelig kendte brugerflade fra MapInfo.

4 Figur 2: Indgang til vejdata igennem MapInfo. Data er kategoriseret i grupper som vist i figur 2. Hver gruppe kan rumme op til 14 temaer og alle grupper og temaer kan aktiveres uafhængigt af hinanden. Visning af temaer I systemet vises data på et almindeligt rasterkort, som i modsætning til de almindelige tekniske grundkort, som de enkelte fagområder benytter i deres isolerede systemer ikke indeholder data. Det er valgt af hensyn til, at afviklingen af systemet skal være hurtigt og at brugeren skal opleve, at der kan panoreres og zoomes i kortet uden at det medfører ventetid og træghed i systemet. Det grålige rastede kort har også den fordel at de valgte datatemaer fremstår klart og tydeligt på den dæmpede baggrund. I figur 3 er der som et eksempel vist et tema, som er dannet ud fra datamaterialet skabt igennem de trafiktællinger, der hvert år foretages i Hjørring Kommune. Tidligere blev resultater for de enkelte trafiktællinger printet ud og placeret i et ringbind, hvor man efterfølgende kunne hente data når der var brug for dem. I den forbindelse kunne det være svært at bevare overblikket over, hvor og hvornår der var talt i de forskellige dele af byen/kommunen. Nu er de seneste 5 års trafiktællinger altid visualiseret igennem GIS-systemet, hvor der er skabt umiddelbar adgang til stedet for den aktuelle tælling, samt nøgletal som gennemsnitshastighed, 85% percentil, ÅDT og Æ10. Endvidere er der åbnet mulighed for at kategorisere data ud fra forskellige kriterier. Eksempelvis er der for trafiktællinger skabt temaer, hvor data fra trafiktællingerne er kategoriseret ud fra henholdsvis Æ10 og ÅDT.

5 Figur 3: Visning af tema for trafiktællinger kategoriseret ud fra ÅDT. Gevinster Der er flere gevinster ved at koble vejdata samt øvrige data til en GIS-løsning, som den der er skabt i Hjørring Kommune. Af positive effekter kan nævnes: Hurtig adgang til data Data bruges effektivt i det daglige arbejde Overblik over tilgængelige data Kvalitetssikring af data Mulighed for at sammenstille data for at synliggøre sammenhænge eller manglende sammenhænge Åbner op for, at flere medarbejdere ser nye muligheder i visualisering af data Alt i alt må det konkluderes at arbejdet med at visualisere data på en GIS-platform i Hjørring Kommune har været en succes, som har været medvirkende til at skabe udvikling, effektivitet og øget kvalitet i opgaveløsningen på flere faglige områder.

Af positive effekter kan nævnes: Hurtig adgang til data Data bruges effektivt i det daglige arbejde Overblik over tilgængelige data Kvalitetssikring af data Mulighed for at sammenstille data for

Relaterede dokumenter

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1