Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomheder med udvidet socialt ansvar"

Transkript

1 September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven... 2 Sammenfatning Indledning Data og beskrivende statistik Datakilder og definition af grupper Beskrivende statistik Matching-analyse Virksomheder Individer Konklusion og diskussion

3 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar-september 2013 gennemført et projekt finansieret af Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Formålet med projektet har været at foretage en registerbaseret vurdering af socialøkonomiske virksomheders resultat både som virksomhed og med hensyn til den sociale indsats, virksomhederne yder. Da det ikke er muligt at tage højde for alle de karakteristika ved en socialøkonomisk virksomhed i en registerbaseret analyse, omhandler analysen i stedet virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar. Projektet har forløbet samtidigt med et parallelt projekt fra SFI Det nationale forskningscenter for velfærd, og de to projekter har været diskuteret på to møder med en følgegruppe med repræsentanter fra interessenter og videnpersoner inden for området. Forfatteren vil gerne takke alle for et godt samarbejde samt for mange brugbare kommentarer. Enhver tilbagebleven fejl er dog alene forfatterens ansvar. Frederiksberg, september

4 Sammenfatning Sammenfatning Denne rapport foretager en samfundsøkonomisk analyse af virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar. De virksomheder, som tilhører denne gruppe, er defineret ud fra, at de i 2006 skal have mindst tre ansatte og have mindst 30% af de ansatte på særlige vilkår. Til analysen anvendes 2006 som startår, for at følge de udvalgte personer og virksomheder i en række år efterfølgende. Rapporten indeholder både en beskrivende analyse af virksomhederne og de ansatte på særlige vilkår samt en sammenlignende analyse, hvor der måles på en række områder ved sammenligning med en statistisk udvalgt kontrolgruppe. Ud fra de valgte kriterier er der fundet en population på i alt 409 virksomheder, der udviser et udvidet socialt ansvar. I disse virksomheder var der i 2006 i alt 610 ansatte på særlige vilkår. Den beskrivende analyse viser: - Virksomheder med udvidet socialt ansvar er små med kun få ansatte og en relativt lille omsætning, når man sammenligner med den samlede population af danske virksomheder. - Virksomheder med udvidet socialt ansvar er (en smule) overrepræsenteret inden for handel, industri, og hotel og restauration, men er underrepræsenteret inden for en række andre servicebrancher. Branchefordelingen af virksomheder med udvidet socialt ansvar er dog tæt på fordelingen for andre virksomheder. - De ansatte på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar er over 40 år, og for manges vedkommende over 50 år. - Den uddannelsesmæssige baggrund for de ansatte på særlige vilkår er for næsten 9 ud af 10 enten grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse. Dette gælder også for ansatte på særlige vilkår i andre virksomheder. 3

5 Sammenfatning - Ansatte på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar har brugt ydelser i sundhedssystemet i højere grad end andre. Til den sammenlignende analyse er udvalgt to kontrolgrupper en til virksomhedspopulationen og en til individpopulationen. Kontrolgrupperne er udvalgt ved brug af den statistiske metode propensity score matching. Den sammenlignende analyse viser: - Forskellene imellem de forskellige grupper i både virksomheds- og individanalysen er ikke statistisk signifikante på sædvanlige signifikansniveauer. - Virksomheder, der har et udvidet socialt ansvar, har i gennemsnit haft en udvikling, der for så vidt angår omsætning, værditilvækst og værditilvækst pr. medarbejder, var på niveau med den for virksomhederne i kontrolgruppen. - For individerne er der generelt heller ikke her tale om statistisk signifikante forskelle imellem grupper, dog er enkelte forskelle signifikant forskellige. Efter analyserne i denne rapport må hovedkonklusionen derfor være, at der kun i meget lille omfang er forskel på, hvordan virksomheder og individer ansat på særlige vilkår klarer sig, alt efter om virksomhederne tager et udvidet socialt ansvar eller ej. For så vidt angår virksomhederne må dette siges at være en god nyhed, da man kunne frygte, at disse virksomheder ville have svært ved at klare sig, hvis de påtager sig den ekstra arbejdsopgave at have flere ansatte på særlige vilkår. For så vidt angår individerne er det derimod lidt dårligere nyt, da man kunne have håbet, at de gode vilkår i visse virksomheder ville have hjulpet disse personer til at klare sig bedre end andre. Dette ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet. 4

6 Indledning 1 Indledning Det oprindelige formål for denne rapport var at gennemføre et registerbaseret samfundsøkonomisk regnskab for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Socialøkonomiske virksomheder er karakteriseret ved, at de ud over at drive en virksomhed, der sælger sine produkter på markedsvilkår, også tager et socialt ansvar over for medarbejderne og har en stor andel ansatte med sociale og/eller helbredsmæssige problemer. En mulig definition af en socialøkonomisk virksomhed er, at den er en virksomhed, der: - har et socialt- og/eller beskæftigelsesmæssigt formål. - har et salg af ydelser og/eller produkter. - geninvesterer det meste af et eventuelt overskud i virksomheden og/eller formålet. - har et CVR-nr. - ansætter udsatte ledige eller har dem i praktik eller i forløb (eks. ressourceforløb). Dette er en relativt bred definition især for så vidt angår det første punkt, idet en række områder kan siges at komme ind under betegnelsen socialt formål. 1 Det er imidlertid ikke muligt at tage højde for alle de ovenstående karakteristika ved en socialøkonomisk virksomhed i en registerbaseret analyse, hvorfor vi i stedet vil anvende begrebet virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar om virksomheder i analysen. Det er særligt to af de karakteristika, der kendetegner socialøkonomiske virksomheder, som det ikke er muligt at inddrage i en rent registerbaseret analyse. Det ene er kravet om, at virksomheden skal have et socialt eller beskæftigelsesmæssigt formål, 1 Der kunne også være tale om virksomheder, der har sigte mod sociale problemer i udlandet. F.eks. vil en virksomhed, der importerer fair trade-kaffe, og som i øvrigt opfylder de øvrige kriterier, kunne siges at komme ind under definitionen, uanset hvilke ansatte virksomheden har. Imidlertid kan man godt forsvare at udelade denne type virksomheder fra analysen, da det er relativt begrænset, hvilket samfundsøkonomisk afkast denne socialøkonomiske indsats giver i Danmark. 5

7 Indledning mens det andet er kravet om, at overskuddet skal geninvesteres i virksomheden. Betegnelsen virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar understøtter, at virksomhederne er defineret ud fra, at de har ansat en stor andel af deres ansatte på særlige vilkår. Uanset, om virksomhederne i øvrigt arbejder med de samme mål og med de samme midler som opstillet i definitionen af socialøkonomiske virksomheder, så er der tale om virksomheder, der tager et stort socialt ansvar ved at have en stor andel af ansatte på særlige vilkår. Formålet med denne rapport er at måle, hvordan virksomheder og individer i population af virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar, klarer sig sammenlignet med en passende defineret kontrolgruppe. Denne måling svarer på spørgsmål som: a) Får personer, der har været ansat i virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar, en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end tilsvarende personer, der ikke har været i en sådan virksomhed? b) Kan virksomheder, der tager et udvidet socialt ansvar, skabe værdi, når de skal agere i et marked på lige fod med andre virksomheder? eller er der en tendens til, at de klarer sig dårligere? c) Har personer, der har været ansat på særlige vilkår i virksomheder, der taget et udvidet socialt ansvar, en mindre tendens til efterfølgende at modtage førtidspension og andre typer for overførselsindkomster end sammenlignelige personer? Den resterende del af rapporten er opdelt som følger: Kapitel 2 indeholder den præcise definition af de grupper af virksomheder og personer, vi vil studere, samt en mængde beskrivende statistik, der giver et indtryk af gruppernes sammensætning. Kapitel 3 indeholder en matching-analyse, hvor en række succeskriterier for såvel virksomheder som ansatte sammenlignes med forløbet for en sammenlignelig kontrolgruppe, og kapitel 4 indeholder konklusion og diskussion af de fundne resultater. 6

8 Data og beskrivende statistik 2 Data og beskrivende statistik Dette afsnit indeholder beskrivende statistik over, hvordan forskellige virksomheder og de individer, de har ansat, klarer sig på tværs af en række økonomiske indikatorer. Disse indikatorer er udvalgt til at give et samlet billede af trækket på den offentlige service og de offentlige overførselsindkomster, samt til at afspejle, hvordan individerne klarer sig på arbejdsmarkedet. Fokus i dette afsnit er sammenligning på tværs af virksomheder, der henholdsvis har og ikke har påtaget sig et udvidet socialt ansvar som defineret i foregående afsnit. 2.1 Datakilder og definition af grupper Data til denne rapport stammer fra Danmarks Statistiks registre, der indeholder detaljerede oplysninger om den danske befolkning. Registrene dækker hele befolkningen, så dækningsgraden er den højest mulige. Dette er i særdeleshed af betydning i en analyse af denne type, idet det af statistiske årsager er at foretrække med et vist antal observationer inden for hver gruppering af virksomheder eller personer, for at undgå for store tilfældige udsving i tallene. Registerbaseret definition af virksomheder med udvidet socialt ansvar Til analyserne i rapporten betragtes udelukkende virksomheder der opfylder følgende krav: - har et salg af ydelser eller produkter - har et CVR-nummer - er et privat firma - ansætter udsatte ledige eller har dem i praktik eller i forløb - har en positiv omsætning - har en positiv værditilvækst 2 2 En virksomheds værditilvækst er et mål for den værdi, virksomheden tilfører dens produkt. Værditilvæksten er givet som produktionsværdien minus værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer. Værditilvæksten anvendes til at aflønne produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapital. 7

9 Data og beskrivende statistik - har et positivt ordinært resultat (overskud) - har minimum 3 fuldtidsansatte Virksomheder med et udvidet socialt ansvar er endvidere defineret som de virksomheder, hvor minimum 30% af de ansatte er ansat på særlige vilkår. Grænsen på 30% er valgt ud fra en betragtning om, at der skal være en relativt stor andel af ansatte i virksomheden på særlige vilkår, samtidig med, at man ved at vælge en større procentsats opnår, at færre af virksomhederne udvælges kun ud fra en enkelt medarbejder. 3 I alt betragtes ca virksomheder, men kun 409 virksomheder levede op til kravet, hvorfor disse 409 virksomheder udviser et udvidet socialt ansvar. Til analysen anvendes 2006 som startår, da det er en del af analysen at kunne følge de udvalgte personer og virksomheder i en række år efterfølgende for at undersøge, om der er forskel på, hvordan udviklingen i en række nøglevariable eventuelt adskiller sig imellem grupperne. 4 Grunden til, at det er valgt at fokusere på virksomheder, der har positiv værditilvækst og positivt ordinært resultat, er, at det er vigtigt for den efterfølgende analyse, at de virksomheder, der indgår, er reelt fungerende virksomheder med en aktivitet af en vis størrelse, da dette gør det nemmere at finde en relevant kontrolgruppe. 5 F.eks. er det ikke muligt at anvende beregninger, hvori der indgår logaritme eller procentvis vækst, hvis der indgår virksomheder med negative observationer. 3 Der opereres inden for den kommunale administration med et rimelighedskrav, der tilsiger, at virksomheder ikke bør have mere end 10 pct. ansatte på særlige vilkår, men det er valgt ikke at følge denne grænse her, da analysen så ville indeholde en endnu større andel af meget små virksomheder. 4 Man kunne godt have valgt et andet startår end Dette år er valgt ud fra en afvejning af forskellige hensyn. For det første skal det være muligt at følge såvel virksomheder som personer i en årrække efter startåret. Dette tilsiger alt andet lige, at man vælger et startår, der ligger længere tilbage. For det andet skal analysen dog være retvisende for nuværende forhold og derfor afspejle en så aktuel udvikling som muligt. Ud fra disse hensyn er året 2006 blevet valgt. Det vurderes ikke, at valg af et andet startår ville betyde noget kvalitativt for resultaterne i det efterfølgende. 5 Hvis det vælges at droppe kravet om, at virksomhederne skal have et positivt ordinært resultat, stiger antallet af virksomheder med udvidet socialt ansvar, fra 409 til 459, hvilket ikke må formodes at have stor betydning for undersøgelsens resultater. 8

10 Data og beskrivende statistik Disse særlige vilkår samt fordeling af ansatte på de respektive ordninger, er angivet i TABEL 2.1 nedenfor. TABEL 2.1 ANTAL PERSONER, DER VAR ANSAT PÅ SÆRLIGE VILKÅR, 2006 Ordning Antal Procent Vejledning og opkvalificering Særligt tilrettelagte projekter 57 0,58 Vejlednings- og afklaringsforløb 29 0,3 Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb 6 0,06 Særligt tilrettelagt danskundervisning 1 0,01 Ordinær uddannelse 5 0,05 Andet Fleksjob ,14 Løntilskud til førtidspensionister (tidl. kaldet skånejob) ,29 Ansættelse med løntilskud 28 0,29 Virksomhedspraktik 28 0,29 I alt Anm.: Kun personer, der kan matches med en specifik virksomhed, indgår. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. De medtagne personer i TABEL 2.1 er defineret ud fra, at de er registreret som deltager i en af ordningerne i tabellen. Begrebet ansat på særlige vilkår skal således fortolkes bredt, idet det også inkluderer beskæftigelsesrettede tilbud. Denne brede fortolkning af begrebet vil blive anvendt igennem hele rapporten. Som det fremgår af tabellen var der i alt personer, der var ansat på særlige vilkår i 2006, dog var det kun 601 personer af disse 9.824, der var ansat i en virksomhed, der udviser udvidet socialt ansvar. De resterende personer er ansat på særlige vilkår i virksomheder, der ikke udviser udvidet socialt ansvar, idet disse specialansatte ikke udgør minimum 30 % af alle ansatte. Tabellen tydeliggør, at ansatte på særlige vilkår primært er personer i fleksjob og skånejob med kun meget små grupper af personer i de øvrige ordninger. Grunden til, at der indgår relativt få personer i virksomhedspraktik, uddannelse mv., er, at det kun er muligt at medtage virksomheder og individer, hvor der kan findes en kobling imellem individ og virksomhed i registerdata. Denne kobling optræder kun ved et egentligt ansættelsesforhold og vil således ikke typisk opstå ved et korterevarende ophold på virksomhedspraktik. Det forekommer dog rimeligt, at det mest er længerevarende arbejdsforhold, der vil kunne afstedkomme længerevarende effekter for de involverede. 9

11 Data og beskrivende statistik Et yderligere spørgsmål, som kunne være relevant i afgrænsningen af den relevante gruppe af virksomheder, er, hvorvidt der indgår virksomheder, som ikke er reelle virksomheder. Nogle virksomheder er opført som private virksomheder i CVR-registret, men har måske ikke hovedindsatsen lagt på at producere varer eller ydelser. I stedet kan en stor del af indsatsen være aktivering og beskæftigelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet, så den største del af indtægten til virksomheden kommer i form af det løntilskud, disse personer medtager. Hvis det er tilfældet, burde virksomheden måske ikke medtages. I denne rapport er det derfor valgt kun at medtage virksomheder, der har positiv omsætning, værditilvækst og resultat for at sikre, at virksomhederne har en vis aktivitet i udgangsåret Disse krav er dog kun pålagt i udgangsåret, hvorfor virksomhederne i de efterfølgende år godt kan have negativt resultat eller meget lille omsætning. Generelt har analysen været begrænset af adgang til tilstrækkeligt deltaljerede data om såvel virksomheder som personer. Denne begrænsning har betydet, at de personer, der indgår i analysen, for de flestes vedkommende var på fleksjob. Også udvælgelsen af de virksomheder, der er med, bliver naturligvis påvirket heraf. Fleksjobordningen er den største af de medtagne ordninger, hvorfor det er naturligt, at en vis del af de personer, der er ansat på særlige vilkår, er med i denne ordning. Det ville dog have været ønskeligt med en mere detaljeret viden om såvel virksomheder som personer, så der kunne identificeres en mere fokuseret gruppe. På baggrund af de ovenstående betragtninger er det i rapporten (som nævnt i indledningen) valgt at bruge betegnelsen virksomheder, der taget et udvidet socialt ansvar om de virksomheder, der opfylder kriterierne frem for betegnelsen socialøkonomiske virksomheder. 2.2 Beskrivende statistik I det nedenstående følger en række figurer, der belyser, hvordan virksomhederne med udvidet socialt ansvar klarer sig målt på en række samfundsrelevante variable. 10

12 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.1 illustrerer størrelsen af virksomhederne udtrykt ved antal ansatte. Det skal hertil bemærkes, at alle virksomheder, der indgår i figuren, opfylder kravet om minimum 3 ansatte (opgjort i årsværk). 6 Det gennemsnitlige antal ansatte for alle virksomheder er 21,5 ansatte (opgjort i årsværk), mens gennemsnittet for virksomheder med udvidet socialt ansvar blot ligger på 3,7 ansatte (opgjort i årsværk). Det fremgår af figuren, at hele 98,3 % af virksomheder med udvidet socialt ansvar har ansatte med imellem 3 og 9 årsværk, mens dette kun er gældende for 63,5 % af alle virksomheder. Det kan derfor konkluderes, at virksomheder med udvidet socialt ansvar generelt er meget små virksomheder sammenlignet med andre virksomheder. 6 Denne begrænsning er valgt for at bevare sammenligneligheden imellem virksomheder med udvidet socialt ansvar og de øvrige virksomheder. 11

13 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.1 ANTAL ANSATTE (INKL. ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR), Andre virksomheder Virksomheder med udvidet socialt ansvar Anm.: Kilde: Alle virksomheder opfylder kriterierne under registerbaseret definition af virksomheder med udvidet socialt ansvar, på nær kravet om mindst 30 pct. ansatte på særlige vilkår. Der indgår 409 virksomheder med et udvidet socialt ansvar og andre virksomheder i figuren. Danmarks Statistik og egne beregninger. FIGUR 2.2 viser fordelingen af virksomhedernes omsætning. Hvis alle virksomhederne betragtes, ligger den gennemsnitlige omsætning på 46,1 millioner kr. mens den gennemsnitlige omsætning for virksomheder med udvidet socialt ansvar blot ligger på 5,2 millioner kroner. Virksomhederne med udvidet socialt ansvar er derfor i overvejende grad relativt små virksomheder, hvilket også afspejles i FIGUR 2.2, hvor det fremgår, at over halvdelen af virksomhederne med udvidet socialt ansvar har en årlig omsætning på 0 4 millioner kr. 7 7 Et tilsvarende billede ses, når man betragter virksomhedernes ordinære resultat (overskud). Det gennemsnitlige overskud for alle virksomhederne i 2006 lå således på 3,6 millioner kroner, mens gennemsnittet for virksomhederne med udvidet socialt ansvar kun var på kroner. 12

14 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.2 VIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING, FORDELING I PCT., mio. kr. 2-4 mio. kr. 4-6 mio. kr. 6-8 mio. kr mio. kr. 10+ mio. kr. Andre virksomheder Virksomheder med udvidet socialt ansvar Anm.: Kilde: Alle virksomheder opfylder kriterierne under registerbaseret definition af virksomheder med udvidet socialt ansvar, på nær kravet om mindst 30 pct. ansatte på særlige vilkår.. Der indgår 409 virksomheder med et udvidet socialt ansvar og andre virksomheder i figuren. Danmarks Statistik og egne beregninger. FIGUR 2.3 sammenligner værditilvæksten for alle virksomhederne med værditilvæksten for virksomhederne med udvidet socialt ansvar. Gennemsnittet for alle virksomhederne ligger på 13,3 millioner kr., mens det for de virksomheder med udvidet socialt ansvar ligger på 1,8 millioner kr. Også på dette område tegner der sig et billede af, at de virksomheder der udviser udvidet socialt ansvar generelt er virksomheder der ligger langt under gennemsnittet også når det gælder værditilvæksten. Som det fremgår af figuren, har knap 80 procent af virksomhederne med udvidet socialt ansvar en værditilvækst på under 2 millioner kr., og billedet fra de foregående figurer af, at virksomheder med udvidet socialt ansvar først og fremmest er små virksomheder, bekræftes. 13

15 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.3 VIRKSOMHEDERNES VÆRDITILVÆKST, 2006, FORDELING I PCT mio. kr. 1-2 mio. kr. 2-3 mio. kr. 3-4 mio. kr. 4-5 mio. kr. 5+ mio. kr. Andre virksomheder Virksomheder med udvidet socialt ansvar Anm.: Kilde: Alle virksomheder opfylder kriterierne under registerbaseret definition af virksomheder med udvidet socialt ansvar, på nær kravet om mindst 30 pct. ansatte på særlige vilkår. Der indgår 409 virksomheder med et udvidet socialt ansvar og andre virksomheder i figuren. Danmarks Statistik og egne beregninger. FIGUR 2.4 illustrerer aldersfordelingen af de ansatte i henholdsvis virksomheder, der udviser udvidet socialt ansvar, og andre virksomheder. Den generelle gennemsnitsalder for de ansatte i de virksomheder, som indgår i analysen er ca. 37 år. Den tilsvarende gennemsnitsalder for de ansatte, der er ansat på særlige vilkår er derimod ca. 46 år, og disse specialansatte er derfor (i gennemsnit) betydeligt ældre end de normalt ansatte. At specialansatte generelt er ældre end normalansatte fremgår tydeligt af figuren og det bemærkes endvidere, at hele 69 % af de specialansatte er over 40 år gamle. Ved at sammenligne de øvrige ansatte i virksomheder med udvidet socialt ansvar og de øvrige ansatte i andre virksomheder kan det konkluderes, at alderssammensætning her er uafhængig af virksomhedstypen, idet der ikke ses nogen signifikant forskel. Dette betyder derfor, at aldersfordelingen påvirkes af om den ansatte er ansat på særlige vilkår eller ej og ikke af virksomhedstypen. 14

16 Data og beskrivende statistik Endvidere ser det ikke ud til, at de specialansatte i virksomheder med udvidet socialt ansvar, har en væsentlig anderledes aldersprofil end specialansatte i andre virksomheder. Dog ser det ud til, at en lidt større andel af de specialansatte i virksomheder med udvidet socialt ansvar ligger i aldersgruppen år, når der sammenlignes med andre virksomheder. FIGUR 2.4 ALDERSFORDELING, PCT år år år år år 65+ Ansatte på særlige vilkår, udvidet socialt ansvar Øvrige ansatte, udvidet socialt ansvar Øvrige ansatte, andre virksomheder Ansatte på særlige vilkår, andre virksomheder Anm.: Kilde: Der indgår 610 personer ansat på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar. Danmarks Statistik og egne beregninger. FIGUR 2.5 afbilleder kønsfordelingen. Det fremgår af figuren, at der er en overvægt af mænd blandt de specialansatte, idet mænd udgør 58,8 %. Men faktisk er andelen af mandlige ansatte (både specialansatte og normalt ansatte) endnu større i de øvrige virksomheder, hvilket tyder på, at der er en overvægt af virksomheder med udvidet socialt ansvar inden for de områder, hvor der er relativt flere kvinder ansat. At der i figuren generelt er langt flere mandlige ansatte end kvindelige, skyldes, at der kun ses på private virksomheder, som generelt har flest mænd ansat. I den offentlige sektor er det omvendt. 15

17 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.5 KØNSFORDELING, PCT Mænd Kvinder Ansatte på særlige vilkår, udvidet socialt ansvar Øvrige ansatte, udvidet socialt ansvar Øvrige ansatte, andre virksomheder Ansatte på særlige vilkår, andre virksomheder Anm.: Kilde: Der indgår 610 personer ansat på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar. Danmarks Statistik og egne beregninger. FIGUR 2.6 viser uddannelsesfordelingen i virksomhederne, og det fremgår tydeligt, at der generelt er en overrepræsentation af personer med erhvervsfaglig uddannelse eller uden kompetencegivende uddannelse (grundskole). Denne skævvridning er dog størst for specialansatte personer, idet hele 87 % har erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldført uddannelse, mens dette kun er gældende for 68 % af de normalt ansatte. Et tilsvarende billede ses også i andre virksomheder, hvor der også er en tendens til, at det er personer med grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, der bliver ansat på særlige vilkår. En del af dette kan dog forklares med alderssammensætningen fra FIGUR 2.4 ovenfor, idet der også i den generelle befolkning blandt årige er en betydelig større andel med lav uddannelse end hos de yngre aldersklasser. 16

18 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.6 UDDANNELSESBAGGRUND, FORDELING I PCT Ansatte på særlige vilkår, udvidet socialt ansvar Øvrige ansatte, udvidet socialt ansvar Øvrige ansatte, andre virksomheder Ansatte på særlige vilkår, andre virksomheder Anm.: Der indgår 610 personer ansat på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar. Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. I FIGUR 2.7 er de 5 brancher med flest virksomheder der udviser udvidet socialt ansvar udvalgt. I figuren er henholdsvis andelen af alle virksomheder med udvidet socialt ansvar samt andelen af andre virksomheder afbildet. Branche-inddelingen er foretaget ud fra Dansk Branchekode der inddeler alle brancher i 19 hovedgrupperinger. Det fremgår, at 81,7 % af alle virksomheder med udvidet socialt ansvar er fordelt i de 5 ovenstående brancher, mens dette tal er 79,2 % for de andre virksomheder. Det tyder derfor ikke på, at der er nogen signifikant sammenhæng mellem virksomheder med udvidet socialt ansvar og branchefordeling. 17

19 Data og beskrivende statistik FIGUR 2.7 DE FEM STØRSTE BRANCHER, ANDEL AF VIRKSOMHEDER I PCT Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og rest. Virksomheder med udvidet socialt ansvar Andre virksomheder Anm.: Alle virksomheder opfylder kriterierne under registerbaseret definition af virksomheder med udvidet socialt ansvar, på nær kravet om mindst 30 pct. ansatte på særlige vilkår. Der indgår 409 virksomheder med et udvidet socialt ansvar og andre virksomheder i figuren. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. FIGUR 2.8 illustrerer fordelingen af det gennemsnitlige antal besøg pr. år ved diverse former for læger og sundhedsydere. Figuren sammenligner ansatte på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar med alle andre ansatte. Det er tydeligt fra figuren, at de ansatte på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar har benyttet de udvalgte sundhedsydelser betydeligt mere end gennemsnittet. Således har denne gruppe mere end 4 gange så mange ydelser hos fysioterapeut eller kiropraktor og næsten dobbelt så mange ydelser hos 18

20 Data og beskrivende statistik praktiserende læge end gennemsnittet. For psykolog/psykiater samt for speciallæger er der tale om mindre forskelle. 8 FIGUR 2.8 GENNEMSNITLIGT ANTAL YDELSER HOS SUNDHEDSVÆSENET I 2006, UDVALGTE OMRÅDER Fysioterapi eller kiroprator Psykolog eller psykiater Alm. læge Speciallæge Ansatte på særlige vilkår, udvidet socialt ansvar Alle andre ansatte Anm.: Kilde: Der indgår 610 personer ansat på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar. Danmarks Statistik og egne beregninger. Opsamling Dette kapitel har præsenteret en mængde beskrivende statistik for virksomheder, der udviser et udvidet socialt ansvar og deres ansatte. Figurerne og tabellerne i kapitlet har vist, at virksomheder med udvidet socialt ansvar i udpræget grad er små med kun få ansatte og en relativt lille omsætning, når man sammenligner med den samlede population af danske virksomheder. 8 Hvis man sammenligner de ansatte på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar med ansatte på særlige vilkår i andre virksomheder, så er der kun tale om meget små forskelle (ikke vist). 19

21 Data og beskrivende statistik Virksomheder med udvidet socialt ansvar er (en smule) overrepræsenteret inden for handel, industri, og hotel og restauration, men er underrepræsenteret inden for en række andre servicebrancher. Branchefordelingen af virksomheder med udvidet socialt ansvar er dog tæt på fordelingen for andre virksomheder. De ansatte på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar er over 40 år, og for manges vedkommende over 50 år. Dette gælder også for ansatte på særlige vilkår i andre virksomheder, men der er en lille tendens til, at virksomheder med udvidet socialt ansvar har ansat yngre ansatte på særlige vilkår end øvrige virksomheder. Den uddannelsesmæssige baggrund for de ansatte på særlige vilkår er for næsten 9 ud af 10 enten grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse. Dette gælder også for ansatte på særlige vilkår i andre virksomheder. I det næste kapitel tages der højde for forskellene imellem virksomheder med udvidet socialt ansvar og andre virksomheder, inden der måles på, hvordan disse virksomheder har klaret sig frem til

22 Matching-analyse 3 Matching-analyse I dette kapitel gennemføres to analyser en for virksomheder og en for individer. Formålet med virksomhedsanalysen er at undersøge, om virksomheder, der udviser et udvidet socialt ansvar klarer sig dårligere, bedre eller på niveau med andre sammenlignelige virksomheder. Formålet med individanalysen er tilsvarende at undersøge, hvordan personer ansat på særlige vilkår i virksomheder med udvidet socialt ansvar klarer sig sammenlignet med tilsvarende personer, der er ansat i andre virksomheder. Kapitlet er opdelt i tre dele. Først gennemgås den anvendte metode, og dernæst resultaterne fra hhv. virksomhedsanalysen og individanalysen. Metode Den anvendte metode hedder propensity score matching og er en pseudoeksperimentel metode, der udvælger en kontrolgruppe til en population ud fra de karakteristika, populationen har. Populært sagt går matching-metoden ud på at finde en tvilling til hver observation i den gruppe, man betragter. I dette tilfælde altså: Hvis en virksomhed med udvidet socialt ansvar f.eks. er en lille relativt nystartet håndværksvirksomhed, så skal kontrolvirksomheden også være det. I visse tilfælde er det ikke muligt at finde en eksakt tvilling (det kommer an på, hvor detaljeret et match, man ønsker sig), men i sådanne tilfælde vælges den virksomhed, der er tættest på i estimationen. Metoden anvendes i praksis ved at estimere en sandsynlighedsmodel, der på baggrund af de givne karakteristika estimerer sandsynligheden for at være en virksomhed af typen udvidet socialt ansvar. Den estimerede sandsynlighed kaldes propensity scoren. Herefter udvælges som kontrolvirksomhed den virksomhed, der er tættest på i estimeret sandsynlighed, men som ikke er en virksomhed af typen udvidet socialt ansvar. Dette gøres for alle virksomheder, hvorefter succesvariablene for de to grupper af virksomheder kan sammenlignes direkte. 21

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Oktober 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere