Hvad skal du fredag den 5. oktober 2012 kl ?

Transkript

1 Hvad skal du fredag den 5. oktober 2012 kl ? Du skal selvfølgelig til Generalforsamling i din fagforening sammen med rigtig mange socialrådgiver-kollegaer. DS-SYD indkalder til generalforsamling Fredag den 5. oktober 2012 kl i Fagforeningshuset, Vesterballevej 3A, Fredericia Indskrivning og kaffe fra kl Som indledning til generalforsamlingen vil Jane Findahl, som både er socialrådgiver og politisk formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, holde et oplæg om KL s rolle på de specialiserede områder for såvel børn som voksne. Tilmeld dig allerede i dag på DS-SYD s hjemmeside under arrangementer. Du kan også sende en mail til ds-syd@socialrdg.dk eller ringe på telefon (af hensyn til bestilling af mad gerne inden fredag den 28. september)

2 Dagsorden Formalia: Godkendelse af dagsorden Valg af dirigenter Valg af referent Valg af stemmeudvalg 5 personer 1: Drøftelse af hovedbestyrelsens beretning 2: Godkendelse af bestyrelsens beretning 3: Godkendelse af regnskab 2010 og : Fremlæggelse af statusregnskab 30.juni : Godkendelse af regionens aktivitetsplan 6: Behandling af øvrige indsendte forslag 7: Vedtagelse af regionens budget 2013 og : Drøftelse af hovedbestyrelsens forslag 9: Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 10: Valg af medlemmer til repræsentantskabet den november samt suppleanter 11: Eventuelt Dagsorden og alle bilag kan findes på vores hjemmeside under Region Syd Bland dig i debatten og lad det lokale demokrati vokse Vi vil gerne have flere aktive medlemmer og klubber, der blander sig politisk i debatten, både på arbejdspladserne, internt i DS og i de lokale medier. Derfor vil vi gerne have en debat om, hvordan regionsbestyrelsen kan understøtte denne proces. En del har svært ved at finde tid til at være TR, AMiR, RB-medlem eller HB-medlem ved siden af arbejdet, men kan være meget optaget af en problematik eller en sag, som det kan være overskueligt at arbejde med i en tidsbegrænset periode. Kan projektorganisering eller forsøgsmidler til frikøb være en ny metode i det faglige arbejde? Vi vil derfor gerne afprøve nye decentrale demokratiformer. Mange ønsker ændringer og at nogen må gøre noget, men måske er det folk tættest på, der selv skal reagere og med hjælp fra DS selv skal handle, holde fast i faglighed, god socialpolitik og sikre gode arbejdsforhold. På RB s tur rundt på arbejdspladserne traf vi mange medlemmer med holdninger og meninger, som ønskede forbedringer i arbejdet. Vi ved derfor, at der er mange lokale ubrugte ressourcer, som kan aktiveres til glæde for arbejdspladserne og DS. Mange medlemmer engagerer sig og har lyst til at blande sig i debatten, men er måske mere til de uformelle fora. DS kan blive stærkere på arbejdspladserne, hvis TR og AMiR ikke skal være alene om at trække læsset sammen med DS, men har medlemmer i klubben, der periodevis melder sig til en tidsbegrænset aktivitet, som for eksempel at skrive læserbreve, debatoplæg, dokumentation på problematikker i arbejdet og konkret får gjort noget ved tingene i stedet for at lade det blive ved snakken, bekymringerne og utilfredsheden. Dansk Socialrådgiverforening Region Syd har i den forløbne periode haft fokus på en lang række områder i forhold til socialrådgivernes arbejdsvilkår både i forhold til lovgivningen, arbejdsgiverens måde at forvalte lovgivningen på, de ledelsesmæssige forhold og arbejdsmiljømæssige rammer for arbejdets udførelse. På de kommende sider vil vi dykke ned i en række områder, som vi har særlig fokus på. 2 3

3 Den sunde arbejdsplads Pressede arbejdsvilkår har længe været et problem på mange socialrådgiverarbejdspladser. På de fleste arbejdspladser er det økonomien, der er styrende. Næsten alle kommuner har begrænset socialrådgivernes muligheder for selv at vælge indsats for borgerne. Derudover foretages flere og flere afgørelser og bevillinger af ledere, der ofte ikke har den nødvendige faglige baggrund. Dette er med til at gøre arbejdet mindre spændende og udviklende. Ligeledes er der en stigende tendens til, at der på flere arbejdspladser måles, vejes og kontrolleres, således at det ikke længere er kvaliteten der vægtes, men kvantiteten. Dette er eksempler på, at socialrådgiverens faglighed negligeres. Samtidigt har der gennem de seneste år været foretaget besparelser, som blandt andet har betydet, at den enkelte socialrådgivers sagstal mange steder hele tiden presses op. Dette kan medføre stresssygemeldinger hos socialrådgiverne, hvilket giver endnu højere sagstal til de tilbageværende. Ledelsens svar på besparelser er ofte endnu en omstrukturering, som kræver mange ressourcer, og som ikke får lov at virke, inden den næste omstrukturering sættes i gang. Gentagne omstruktureringer og andre ændringer i jobindhold, medfører af-specialisering, hvilket giver dårligere kvalitet i sagsbehandlingen og mindre effektivitet. På baggrund af besøgene i bussen på touren (DS Syds rundtur til arbejdspladser i Region Syd i marts måned), ser det ud til, at man faktisk kan klare en større arbejdsmæssig belastning og dermed arbejde med højere sagstal de steder, hvor der er god ledelse. Arbejdsglæden bliver større, hvilket får positiv indflydelse på opgaveløsningens kvalitet. En række forsøg har vist, at ledere på de arbejdspladser, der møder medarbejderne med tillid, hvor der er et godt kollegialt fællesskab og sammenhold, giver øget arbejdsglæde og lyst til at komme på arbejde. Arbejdspladsen har ansvaret for arbejdsmiljøet, og den enkelte har et ansvar i forhold til sine kolleger og modtagelsen af nye kolleger. Afbureaukratisering Igennem en årrække har politikerne ændret lovgivning, bekendtgørelser og refusionsregler for sociale udgifter, således at specielt kommunerne er blevet presset til at indføre flere og flere kontrolforanstaltninger i forhold til socialrådgiverenes arbejde. Samtidig har en kraftig fokus på økonomi gjort, at de aktiviteter og initiativer, der sættes i værk i forhold til borgerene i meget høj grad indrettes efter det, der udløser størst mulig refusion. Der er behov for en afbureaukratisering, der kan bringe socialrådgiveres arbejde tilbage til det borgerrettede, så en stor del af arbejdstiden ikke som nu går med meningsløse indberetninger til statslige styrelser og myndigheder. Det er vigtigt, at man stoler på socialrådgivernes dømmekraft, uddannelse og færdigheder og giver kompetencen til at træffe beslutninger om foranstaltninger tilbage til de, der har den faglige kunnen. Det sociale arbejde og dets effekt skal dokumenteres, men der er efterhånden opbygget et stort og meget tidskrævende dokumentations- og indberetningssystem, der i mange tilfælde blot er dokumentation for dokumentationens skyld. Lad os komme tilbage til det, der er nødvendigt og relevant. Borgeren bør igen bringes i centrum og ikke systemet. Lovgivningen bør forenkles, således at det bliver mere klart for borgeren, at der er rettigheder og pligter. Det vil også give større gennemskuelighed, således at borgeren lettere kan tage ansvar for egen situation, men også mulighed for at borgeren reelt føler sig hjulpet af samfundet og ikke kontrolleret og mistænkeliggjort. 4 5

4 Moderne offentlig ledelse En af de vigtigste faktorer i et godt arbejdsmiljø er den ledelse medarbejderne udsættes for. Derfor har Region Syd også sat fokus på god ledelse og blandt andet udbudt et foredrag om offentlig ledelse med titlen Efter New Public Management, hvor Klaus Majgaard, der har haft flere stillinger som topleder i kommuner, og som nu er tilknyttet CBS som forsker i ledelse i det offentlige, holdt et meget spændende oplæg om udviklingen i den fremtidige ledelse i specielt kommuner og regioner. Klaus Majgaard talte om de udfordringer, som han og en større gruppe organisationsforskere mener den offentlige sektor står over for. Han skitserede 3 store udfordringer. Økonomi-udfordringen, som kalder på fokus og transparens -Innovations-udfordringen, som kalder på gentænkning af velfærd og politikdannelse og endelig Dialogudfordringen, som kalder på en oprigtighed og langsigtet dialog. Alt i alt en offentlig sektor som er slank, kreativ, transparent, samarbejdende på tværs, baseret på langsigtede partnerskaber mellem staten, kommunerne, professioner og andre aktører. Klaus Majgaard mener, at man skal tage det bedste fra New Public Management såsom sammenstilling af effekter og ressourcer. Afbalancering af politiske, faglige og økonomiske hensyn gennem en aktiv styringsdialog, og konsekvent rammestyring som grundlag for dialog, samt brugerindflydelse. For at kunne føre en rationel styringsdialog, er vi nødt til at anerkende hinanden som personer, der fremfører forpligtende argumenter. Vi må dog indse, at der er forskellige institutionelle kontekster for sådanne argumentationer. Rationalitet udvikler sig i vores evne til at være åbne i sammenstødet mellem stridende institutionelle kontekster. Han gav 7 bud på, hvordan man kan udvikle styringen i praksis? 1. Organisationen som en kæde af læringsrum: En styringsdialog som går begge veje fra borger/medarbejdere til institution til område til forvaltning til byråd og tilbage. 2. Langsigtede mål med fokus på effekter: Der er brug for langsigtede pejlemærker, arbejdsro og mulighed for erfaringsdannelse, flerårige kommuneaftaler, flerårige resultatkontrakter og få mål med fokus på effekter. 3. Sproglig diversitet og dynamik: At man er opmærksom på sproget betydning, det Kausale sprog Narrative sprog Formelle sprog 4. Rehabilitering af mundtlighed: Udfordre den blinde tro på skriftlighed som vej til refleksion og kvalitet mener man skal udnytte genrernes komparative styrker! 5. Styring gennem partnerskaber: Mellem stat kommuner professioner, bruge effektmål og strategier forandringsteorier/narrativer netværksdemokrati/metagovernance. 6. Tillid som disciplinering: I dag har vi kontrol, økonomiske og retlige sanktioner. Fremover bør vi bruge anerkendelse og differentiering af frihedsgrader. Forpligter vi os i et tillidsforhold, får vi store friheds- offentlige område omkring ledelsesmæssige udfordringer, og give DS s ledermedlemmer inspiration til 6 7 grader, og skal levere varen. Kan vi ikke forpligte os, kan vi indgå i et mere kontrolpræget samspil. 7. Kultivering af nærvær og åbenhed: Vi udvikler primært styringen ved at kvalificere vores egen deltagelse. Evnen til at være rationel beror på evnen til at dele kompleksitet, at kunne stå i det åbne og finde veje i dilemmaer, egne dagsordener, rationaliteten, magten og engagementet. Klaus Majgaards bud på den fremtidige ledelse kan give inspiration til det fremtidige samarbejde på det deres daglige ledelsesmæssige arbejde.

5 Lokal Løndannelse På de enkelte arbejdspladser er det klubben og TR, der har kompetencen til at forhandle lokalløn for kollegerne. Ved sidste overenskomst forsvandt forlodsfinansieringen, og det har givet store udfordringer for DS i kommunerne og regionen, og forhandlinger og procedureaftaler håndteres vidt forskelligt. Selv i den samme kommune kan der være store forskelle mellem afdelinger og forvaltninger. De årlige lønforhandlinger er stik imod aftalen mange steder blevet reduceret til én forhandling grundet langsommelig opstart og manglende vilje fra arbejdsgiverne. Nogle steder opdeles forhandlingerne teknisk på 2 år, men mange steder vil arbejdsgiverne typisk først aflønne fra i stedet for fra Andre steder er forhandlingerne slået sammen til en forhandling. Mange steder mødes klubberne med ingen penge til forhandling, så mange har bedt vores konsulenter om hjælp til forhandlingerne. Trods stor indsats giver en del medlemmer udtryk for, at de ikke er tilfredse med resultatet af lønforhandlingerne, hvor de synes, at alt for få får lønudvikling, og at deres lønudvikling går alt for langsomt. For nogle lederområder har der været en større mulighed for at sikre lokal lønudvikling. OK 13 Mange TR og medlemmer har store forventninger til overenskomsten i Det bliver en stor udfordring at sikre en reel lønudvikling for socialrådgiverne, ud fra rammer om økonomi og krisetider med nedskæringer og nedlæggelse af jobs, og de forhåndsmeldinger arbejdsgiverne kommer med her forud for OK- 13. De private overenskomstresultater i år vidner også om udsigt til en smal økonomisk ramme. Vores hovedområder til krav er: Løn, uddannelse, sunde arbejdspladser, og indflydelse på arbejdet. Løn: Vægtning mellem løn og pension, og tror vi, der kan sikres flere penge til lokal løn, eller skal lønstrategien ændres til centralt aftalt lønudvikling? Uddannelse: Skal vi sikre ret og pligt til systematisk kompetencegivende efteruddannelse og på hvilke vilkår? Sunde arbejdspladser: Hvordan sikrer vi sammenhæng mellem arbejdsmængde, faglighed og arbejdstid gennem et længere arbejdsliv? Indflydelse på arbejdet: Hvordan får vi indflydelse på faglighed og kvalitet i arbejdet gennem MEDudvalg og den enkelte socialrådgiver? Det gode eksempel Et godt eksempel på hvorledes man sikrer underretning inden for børne- familieområdet. Nedenstående indeholder både en beskrivelse af den kommunale procedure i forbindelse med en underretning, samt hvorledes kommunen vejleder sine borgere i, hvordan man kan foretage en underretning. Den faste procedure i kommunen har systematiseret sagsgangen med henblik på at sikre, at alle underretninger bliver varetaget, og at ingen bliver glemt i systemet. Vejledning og guide til underretning På kommunens hjemmeside fremgår der en specifik vejledning, til hvorledes man underretter om en mistanke om et barns mistrivsel. Denne er både målrettet fagpersoner samt almindelige borgere. Denne tager udgangspunkt i underretningsforpligtigelsen jævnfør serviceloven. På denne hjemmeside er der tillige oplysninger om henvendelsesmuligheder, et konkret skema som kan udfyldes, samt vejledning om eventuel anonymitet. Faste procedurer Når man i kommunen modtager en underretning af en ikke-kendt sag, sendes den til det distrikt underretningen hører til, og tillige sendes en kopi til fagsekretariatet. 8 9

6 I kendte sager bliver underretningen sendt til en distrikts-mailboks, som kommer til teamlederen og den aktive sagsbehandler, som er på sagen. Der fremsendes altid en kvittering til underretteren, uanset om sagen er ukendt eller ej. I kendte sager skal teamlederen altid vurdere underretningen og tage stilling til kompleksiteten i sagen, og udarbejde et notat. Herefter kan denne drøftes med sagsbehandleren med henblik på videre handling i sagen. Dag til dag visitation I ukendte sager kommer underretninger ind i dag-til dag visitationen, med henblik på at blive tildelt en sagsbehandler. Afhængig af kompleksiteten i sagen handles der enten samme dag, eller inden for 10 arbejdsdage. Der tages kontakt til familien, enten ved samtale i hjemmet eller på sagsbehandlerens kontor. Oftest indhentes der et opmærksomhedsskema fra det institutionelle miljø barnet befinder sig i med henblik på vurdering af andre fagpersoners opfattelse og faglige vurdering af barnets trivsel. Efterfølgende iværksættes de nødvendige tiltag, ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Digitalisering Digitalisering i den offentlige forvaltning kan være en god løsning på mange problemer og være med til at give lettelser i det daglige arbejde. Men det er meget vigtigt, at de digitale løsninger, man vælger, er grundigt gennemarbejdede, at de kommende brugere er med på råd, når der skal stilles krav til systemerne, og at systemerne er grundigt afprøvede før de sættes i normal drift. Efter privatiseringen af Kommunedata er der dukket mange IT leverandører op på markedet, som hver for sig tilbyder løsninger, der i mange tilfælde ikke spiller sammen med de øvrige systemer, der bruges. Det kan i det daglige arbejde betyde, at de samme oplysninger skal tastes ind i flere steder for også at opfylde de skærpede krav til dokumentation. Det er selvfølgelig tidskrævende, et irritationsmoment og tidsrøvende i forhold til det egentlige arbejde med borgeren. Yderligere oplever vi, at kommuner på de enkelte forvaltningsområder vælger systemer, der ikke er kompatible med andre kommuners systemer på tilsvarende områder. Det betyder, at når borgere flytter fra en kommune til en anden, skal alle sagsakter skrives ud og sendes til den nye kommune, som så kan begynde at lægge det hele ind i deres system. Det er rent tidsspilde, og der er da også set flere eksempler på, at de oplysninger om en borger, der burde have været kendt af en ny kommune fra starten, ikke er blevet sendt eller kendt, så vigtig tid kan være gået tabt. En faldgrube ved digitaliseringen er, at systematiseringen bliver så firkantet, at dette går ud over måden, vi ser borgeren på, og på helhedssynet. Sagsbehandlingen bliver så snarere styret af skemaet end af hensyn den enkeltes individuelle behov. Hvis problemerne i forbindelse med digitaliseringen blev løst, ville der kunne frigøres meget god tid til 10 Arbejdsmiljørepræsentanter gammeldags gedigent socialrådgiverarbejde. Medlemsservice Den daglige medlemsservice i DS Region Syd omfatter en lang række forhold. Råd og vejledning i forbindelse med en forestående afskedigelsessag. Råd og vejledning omkring løn i forbindelse med for eksempel jobsamtale. Råd og vejledning om lokale forhold og løn- og ansættelsesforhold, for eksempel frihed til lægebesøg, håndtering af overarbejde, flexregler og fridage. Råd og vejledning omkring barsel og orlov. Råd og vejledning i forbindelse med ferie. Råd og vejledning til sygemeldte og stressramte omkring sygdom og arbejdsmiljø. Sparring i forbindelse sager som tenderer ulovlig praksis og etiske dilemmaer. Råd og vejledning til ledige vedrørende rådighedsforpligtelse og jobsøgning. Strukturændringer og ændret arbejdstid. Ændret stillingsindhold. Varslede afskedigelser. Møder med tillidsrepræsentanter. Møder med arbejdsmiljørepræsentanter. Hjælp til valg af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Møder med ledersektionen. For at kunne yde den bedst mulige medlemsservice har konsulenterne specialiseret sig i ledere, kommuner, regionen og privatansatte. DS-SYD arbejder fortsat målrettet på at få valgt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på alle de arbejdspladser, hvor der er ansat så mange socialrådgivere, så det er en mulighed Tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentantsuppleanter 65 69

7 Medlemsarrangementer DS-SYD har både i 2011 og 2012 afholdt en række fyraftensmøder med fagligt indhold og med mange deltagere. 2011: Fagforeningens rolle i fremtiden foredrag med professor Henning Jørgensen Ulighed i sundhed i samarbejde med LO og Socialpolitisk forening Valgmøde med lokale politikere (aflyst) Faglighed og umyndiggørelse foredrag med Rasmus Willig Psykisk syge borgere debatmøde med psykolog Anne Jeppesen Frivillighedsåret debatmøde Møde for nyuddannede i job 2 møder Midtvejsstatus og foredrag med Gunnar Ørskov Behandlingstilbud til misbrugere foredrag med Steen Guldager fra Fredericia Misbrugscenter Tabuka foredrag med voksne der blev anbragt som børn 2012: Foredrag med Hanne Reintoft Professionsetik i en tid med nedskæringer foredrag med professor Jørgen Husted Efterløn eller ej tilbagetrækningsreformen 4 infomøder i samarbejde med FTF-A Klassesamfundet version 2.0 Foredrag med forfatter Lars Olsen Efter New Public Management foredrag med Klaus Majgaard Møde for nyuddannede i job 2 møder (aflyst på grund af for få tilmeldinger) Mobning på arbejdspladsen foredrag med Stig Erichsen fra Videncenter for Arbejdsmiljø 3 møder (aflyst på grund af for få tilmeldinger) Hvad er godt socialt arbejde på beskæftigelsesområdet og hvad virker? Foredrag med lektor ved Aalborg Universitetscenter Søren Peter Olesen 2 møder Fra Stress til Trivsel foredrag med Thomas Milsted fra Stressfonden Ledelse og økonomi med humor og forstand foredrag med lektor ved Handelshøjskolen i Århus Niels Willemoes Hvad arbejder bestyrelsen med og hvordan? Bestyrelsen i Region Syd mødes cirka 8 gange om året til bestyrelsesmøder, der varer 4 5 timer. Herudover holder bestyrelsen efter generalforsamlingen en 2 dages konference, hvor de nye medlemmer af bestyrelsen introduceres til arbejdet, og hvor linjerne for den kommende periodes arbejde fastlægges. I slutningen af bestyrelsesperioden holdes igen en 2 dages konference, hvor bestyrelsen fastlægger indholdet og formen på den kommende generalforsamling og udarbejder den skriftlige beretning til generalforsamlingen. En gang om året holder bestyrelsen et fællesmøde med personalet på regionskontorerne, hvor emner af politisk karakter tages op til fælles debat. På de ordinære bestyrelsesmøder har bestyrelsen en dagsorden, der både består af lokale emner af politisk og fagpolitisk karakter, og orienteringspunkter omkring den daglige drift af kontorerne. Desuden drøfter og forholder bestyrelsen sig til kommende sager på hovedbestyrelsens møder. Derigennem klædes de lokale hovedbestyrelsesmedlemmer på til at varetage Region Syds interesser i hovedbestyrelsen. Ofte munder bestyrelsens debatter ud i, at der tages et initiativ i forhold til konkrete arbejdspladser, pressen eller udvalgte grupper af medlemmer. Endelig står bestyrelsen som initiativtager til en hel række medlemsarrangementer i løbet af året. Arrangementer der ofte udspringer af aktuelle emner eller ønsker fra grupper af medlemmer. Bestyrelsen er ved formanden repræsenteret i en række lokale faglige, arbejdsmarkedsmæssige og uddannelsespolitiske fora. Emner herfra udgør også en vigtig bestanddel af bestyrelsens dagsordener. Blandt disse fora kan nævnes Arbejdsmarkedsrådet, Bestyrelsen for UC-Lillebælt og KOS kommunale organisationers samarbejdsfora i Odense

8 Den nuværende bestyrelse Formand Anne Birgit Jørgensen Bestyrelsesmedlem Hanne R. Sørensen (Tønder kommune) Bestyrelsesmedlem Birthe L. Povlsen (Socialstyrelsen Statsområdet) Bestyrelsesmedlem Allan Zacho Heier Larsson Bestyrelsesmedlem Lisbeth Bagge Brøndum (Odense kommune) Bestyrelsesmedlem Berit Wolff (Odense kommune) Bestyrelsesmedlem Lone Pedersen Vorret (Odense kommune) Bestyrelsesmedlem Heidi E. Poulsen (Odense kommune) Bestyrelsesmedlem Jesper Nissen (Fredericia kommune) Bestyrelsesmedlem Mette Henriksen (Kriminalforsorgen Øst Statsområdet) Bestyrelsesmedlem Tue Rossau (Kriminalforsorgen Statsområdet) Bestyrelsesmedlem Anne Sindahl Jensen (UC-Lillebælt-Odense) Bestyrelsesmedlem Peter Christian Lorkiwitz Hansen (UC-Syddanmark- Esbjerg) Bestyrelsesmedlem Christoffer Hansen (UC-Syddanmark Aabenraa) 1.suppleant Tine Noack 2.suppleant ingen 1. og 2. suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne Kritisk revisor Mads Edwards (Esbjerg kommune) Anne Jørgensen og Hanne Sørensen er medlemmer af hovebestyrelsen i DS. Berit Wolff er suppleant til hovedbestyrelsen i DS og deltager i møderne. Aktivitetsplan Regionsbestyrelsens politiske mål og mærkesager: Ud over at sikre medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, vil vi også: TR og AMiR: Arbejde for at skabe bedre vilkår for TR timer og lavere sagstal. Arbejde for at sikre, at der fortsat vælges TR på alle arbejdspladser. Arbejde for at få valgt flere socialrådgivere til AMiR. Sikre opbakning og støtte til valgte AMiR. Arrangere 12/12 konference for TR Arbejde for, at der afsættes centrale midler til supervision. Det gode sociale arbejde: Fortsætte arbejdet for at alle socialrådgivere arbejder efter de vejledende sagstal på området. Påpege konsekvenser for det sociale arbejde ved økonomiske besparelser Reagere på ulovlig praksis. Sikre kompetenceudvikling og sikre bedre vilkår for kompetenceudvikling. Arbejde for afbureaukratisering, regelforenkling, gennemskuelighed og sammenhængende borgerforløb. Arbejde for at sikre socialrådgivernes faglige råderum. Sikre at rehabilitering anvendes til at fremme det gode sociale arbejde. Samarbejde med andre organisationer: Deltage og sikre indflydelse i KTO og FTF samarbejdsfora i Region Syd. Samarbejde med brugerorganisationer. Deltage i tværfaglige aktiviteter og aktioner. Uddannelse: Arbejde for gode og relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder. Sikre godt samarbejde med de 2 professionshøjskoler. Støtte til DS-SYD s repræsentanter i uddannelsesudvalgene. Sikre fortsat godt samarbejde med de studerende og fastholde de studerende i bestyrelsesarbejdet. Følge op på nye studieordninger. Etablere netværk for studerende og DS-repræsentanter i uddannelsesudvalg. Intro og Outro møder på skolerne. Organisering: Arbejde for at alle uddannede socialrådgivere, der arbejder under DS s overenskomster, er organiserede i DS. Arbejde på højere organisationsprocent blandt studerende. Arbejde med netværk for ledige medlemmer. Arbejde med Trainee projekt for ledige nyuddannede og jobrotationsprojekter. Aktive medlemmer og klubber og ad hoc grupper. Sammenhæng i organisationen: Synlighed på arbejdspladser. Synlighed i pressen. DS Syd On Tour 2013 og Omsætte HB-beslutninger i det daglige arbejde. Fodre HB med viden omkring lokale forhold og behov til central politisk handling. Afholde medlemsmøder med fagligt indhold.

9 Fagforeningshuset, Vesterballevej 3A. Snoghøj, 7000 Fredericia ID nr. xxxxx Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Kontoret i Snoghøj: Fagforeningshuset Vesterballevej 3A Snoghøj 7000 Fredericia Layout og tryk: Rosendahls Kontoret i Odense: Fagforeningshuset Lumbyvej 11 Kontor: indgang C Mødelokaler: indgang A 5000 Odense