! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen."

Transkript

1 ! "#" $# #%"! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006 Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

2 1. PROBLEMSTILLING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING 2 2. METODE PROJEKTOPBYGNING VALG AF TEORI TEORETISK ORIENTERET PROJEKT VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER 8 3. VIRKSOMHEDERS SOCIALE ANSVAR VIRKSOMHEDERS SOCIALE ANSVAR FORSTÅET UD FRA BÆREDYGTIGHED SOCIALT ANSVAR OG VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR I EN HISTORISK KONTEKST VIRKSOMHEDERS ARBEJDE MED SOCIALT ANSVAR SOCIALT ANSVAR OG VIRKSOMHEDERS OMVERDEN INTERESSENTERS BETYDNING NATIONALE OG INTERNATIONALE INITIATIVER TIL AT FREMME SOCIALT ANSVAR DISKUSSION HVEM SKAL DER TAGES HENSYN TIL GENNEM SOCIAL ANSVARLIGHED MILTON FRIEDMAN WHEELER & SILLANPÄÄ VIRKSOMHEDSPRÆSTATIONER OG PROFIT VIRKSOMHEDER OG DERES OMVERDEN FRIEDMAN - FRI ØKONOMI OG DET OMLIGGENDE SAMFUND AKTIONÆRER, LEDERE OG DET OMLIGGENDE SAMFUND WHEELER OG SILLANPÄÄ ÅBNE VIRKSOMHEDER FRIEDMAN, WHEELER OG SILLANPÄÄ OG OMVERDENEN DET FRIE MARKED OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE UDVIKLING INTERESSENTER I PRAKSIS KONKLUSION 41 LITTERATURLISTE 42

3 Der er i dag en stor opmærksomhed omkring virksomheders sociale ansvar. Virksomheders sociale ansvar er i de senere år kommet på virksomhedernes og offentlighedens dagsorden (Buhmann & Rendtorff 2005: 7, Neergaard 2006a: 19). Og det er blevet almindelig praksis for virksomheder at kommunikere deres værdier i forhold til socialt ansvar ud til befolkningen (Mac 2003: 6). Forskere, konsulenter og interesseorganisationer tillægger tendensen stor opmærksomhed, og erhvervspolitisk, både nationalt og internationalt, er der ligeledes stort fokus på virksomheders sociale ansvar (Rendtorff og Mac 2001: 27, Neergaard 2006a: 19, Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 5). Udviklingen omkring virksomheders sociale ansvar og de normative forslag til, hvordan en virksomhed kan og bør handle er mangfoldige. Et centralt område i den forbindelse er skiftet fra, at virksomheder tidligere var fokuseret mod at indfri aktionærernes interesser, altså at aktionærerne får et stort udbytte af deres aktier, til at virksomheder nu også er orienteret mod at inddrage et bredere spektrum af hensyn og interesser. Her kan eksempelvis nævnes forbrugere, medarbejdere, leverandører, kunder og miljøhensyn som værdige til at blive tilgodeset i virksomheders strategier (Rendtorff & Mac 2001: 27). Således er der også to forskellige holdninger til, hvordan en virksomhed bør og kan handle. Denne modsætning findes i henholdsvis Milton Friedmans opfattelse af virksomheder og deres sociale ansvar og David Wheeler samt Maria Sillanpää opfattelse af virksomheder som stakeholdervirksomheder. Milton Friedmans syn på virksomheder og deres sociale ansvar tager udgangspunkt i, at virksomheder kun er ansvarlige overfor sine aktionærer (shareholders), og derfor er virksomhedernes sociale ansvar, at øge deres profit. Milton Friedman mener det er misforstået at sige, at virksomheder kan tage et socialt ansvar i en bredere forstand end ansvaret overfor sine aktionærer. Det er kun enkelte individer, der kan have et ansvar (Friedman 1970). Desuden er han af den opfattelse, at den generelle velfærd vil være højere, hvis der ageres efter egeninteresser for at skabe større profit end, hvis der ageres med den intention at forbedre velfærden i det omliggende samfund (Friedman 1963: 133). Ligeledes er han af den opfattelse, at socialt ansvar, i en bredere forstand, i mange tilfælde 1

4 slet ikke er socialt ansvar, men derimod dækker over virksomhedens bestræbelser på at få et solidt fundament til på længere sigt at styrke aktionærernes profit (Friedman 1970). Modsat Milton Friedman tillægger David Wheeler og Maria Sillanpää, i deres teori om stakeholdervirksomheden, virksomhedernes omgivelser større betydning. De er af den opfattelse, at en virksomhed også skal tage hensyn til flere interessenter (stakeholders) og interesser, når de tager et socialt ansvar. De fremhæver, at interessenterne i virksomheders omgivelser har fokus på, at virksomhederne er socialt ansvarlige i en bredere forstand frem for kun økonomisk ansvarlighed. De fremhæver endvidere, at en virksomhed, der er ledet på baggrund af interesser hos en bred vifte af interessenter samt indgår i dialog med sine interessenter, har større sandsynlighed for at være ansvarlige. Samtidig vil det føre til bedre virksomhedspræstationer i det lange løb, herved også økonomisk værdi for aktionærerne (Wheeler & Sillanpää 1997: ix-xi, 78). Der er altså forskel på, hvordan virksomheders sociale ansvar forstås i de to tilgange til virksomheder. Der er desuden forskellige opfattelser af, hvem der skal tage hensyn til, når virksomheder tager et socialt ansvar. Milton Friedman lægger vægt på, at en virksomhed kun har ansvar overfor sine aktionærer og derved en økonomisk forståelse af social ansvarlighed. David Wheeler og Maria Sillanpää lægger vægt på, at virksomheder skal inddrage en bred vifte af sine interessenter i deres ledelse af virksomhederne og social ansvarlighed er mere end blot økonomisk. Derved er der to forskellige syn på, hvordan virksomheder er socialt ansvarlige, men også hvem der skal tages hensyn til i virksomhedsførelsen; aktionærer eller alle interessenter. Med udgangspunkt i den modsætning, der er mellem disse to tilgange, finder jeg det interessant at undersøge, hvorfor virksomheder skal tage hensyn til flere interessenter, når de tager et socialt ansvar. Det leder frem til en problemformulering, hvor de to tilgange vil blive diskuteret op imod hinanden: Problemformulering Hvorfor skal virksomheder ikke kun tage hensyn til sine aktionærer, men også andre interessenter, når de skal tage et socialt ansvar? 2

5 Begrebsafklaring Interessenter (stakeholders) Dette skal forstås som David Wheeler og Maria Sillanpääs definerer det; individer eller eksistenser, der kan blive påvirket af virksomheden eller som kan påvirke virksomheden (Wheeler & Sillanpää 1997: x). Virksomheders socialt ansvar Som det fremgår af ovenstående er der forskellige holdninger til, hvad virksomheders social ansvar er. I kapitel 3 gives et indblik i, hvordan socialt ansvar kan forstås i den samfundsmæssige debat og herigennem de to forskellige teoretiske opfattelser heraf. Afgrænsning I projektrapporten er det virksomheder som en helhed, der fremhæves, når beslutninger om virksomheders ageren benævnes. Dog indebærer dette, at det er ledelsen eller den øverste direktør, som Milton Friedman også har fokus på, der træffer beslutningerne om virksomhedsførelsen. Der eksisterer mange forskellige typer virksomheder eksempelvis enkeltmands virksomheder, ikke-profit søgende virksomheder og aktieselskaber (Crane & Matten 2004: 38). Fokus i denne opgave er primært på aktieselskaber, da det er i denne sammenhæng Milton Friedmans teori om virksomheders sociale ansvar kan forstås. Betegnelsen virksomheder vil derfor blive anvendt i projektrapporten med den hensigt, at der er tale om aktieselskaber. 3

6 Dette kapitel har til formål at præsentere projektrapportens metodevalg og metodiske overvejelser. Først redegøres der for, hvorledes problemformuleringen operationaliseres i kraft af projektrapportens opbygning, herunder hvilken funktion de forskellige kapitler har. Derefter argumenteres der for valg af teori og undersøgelsesmetode. Til sidst vil der være et afsnit om de videnskabsteoretiske overvejelser for projektet. Kapitel 1 - Problemstilling: Hensigten med dette kapitel er at anskueliggøre sigtet med projektrapporten og begrunde, hvorfor problemstillingen er relevant at undersøge. Kapitel 2 - Metode: Dette kapitel indeholder de metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Kapitel 3 - Virksomheders sociale ansvar: Dette afsnit har til formål, at give indsigt i begrebet virksomheders sociale ansvar, og hvordan begrebet er blevet sat på dagsordenen og gør sig gældende indenfor to væsentlige områder; i virksomhederne og i virksomhedernes omverden. Dette er vigtigt for at få et indblik i, hvilken kontekst problemstillingen befinder sig. Først vil virksomheders sociale ansvar blive defineret. Selvom udgangspunktet for problemstillingen er to forskellige tilgange til, hvad socialt ansvar er, så er det væsentligt, at forstå socialt ansvar i henhold til den samfundsmæssige debat herom. Herefter vil virksomheders sociale ansvar blive gennemgået i forhold til virksomheder og deres omverden. Her vil der være fokus på, hvordan det er blevet sat på dagordenen og hvordan der kan arbejdes med socialt ansvar. Det er væsentligt at have en forståelse af, hvordan virksomheders sociale ansvar er blevet sat på dagsordenen og kan arbejdes med i henhold til virksomhederne selv og deres omverden, for at forstå den kontekst diskussionen mellem de to teoretiske perspektiver befinder sig i. Kapitel 4 - Diskussion: Diskussionen vil tage udgangspunkt i at diskutere de to teoretiske tilgange op mod hinanden for, at komme frem til en besvarelse af problemformuleringen. Kapitlet vil være delt op i fire dele. Det første afsnit har til formål, at give et indblik i de to 4

7 teoriers holdning til, hvem der skal tages hensyn til gennem socialt ansvar samt diskutere forskellen mellem disse antagelser. Derefter vil de to teoretiske perspektivers forskellige tilgange til omverdenen blive diskuteret. I det tredje afsnit vil den samfundsmæssige udviklings indflydelse på, at der skal tages hensyn til flere interessenter i virksomhedspraksiser blive diskuteret. Det sidste afsnit har til hensigt, at sætte den teoretiske diskussion ind i den kontekst den befinder sig i. Kapitel 5 - Konklusion: Dette vil være projektrapportens konklusion og dermed besvarelsen af problemformuleringen. Valg af teori i projektrapporten udspringer af det skift, der har været indenfor forskningsdebatten omkring, hvem virksomheder bør tage hensyn til, når de tager et socialt ansvar. Således udspringer valget af teori af normative opfattelser af, hvem virksomheder skal tage hensyn til; aktionærer eller også flere interessenter. Milton Friedman Milton Friedmans teori omkring virksomheders sociale ansvar er en vigtig og indflydelsesrig position indenfor forskningsverdenen om virksomheders sociale ansvar. De fleste, der skriver om virksomheders sociale ansvar, skriver ofte som en modreaktion mod hans synspunkter (Carson 1993: 3). Derfor er Milton Friedman også valgt som repræsentant for synet på virksomheders sociale ansvar, der har fokus på, at det er aktionærernes (shareholders) interesser, der udelukkende skal tages hensyn til, når virksomheder tager et socialt ansvar. Milton Friedmans syn på aktionærer og socialt ansvar udspringer af en normativ forestilling om, hvad der er en virksomheds ansvar. For at fremstille hans synspunkter er valgt de to værker af Milton Friedman, hvor hans synspunkter omkring virksomheders sociale ansvar kommer til udtryk henholdsvis Capitalism and Freedom fra 1963 og hans artikel i The New York Times Magazine The social responsibility af business is to increase its profit fra I sidstnævnte artikel modificerer Friedman sin definition af, hvad virksomheders sociale ansvar er. Begge værker er valgt, da de repræsenterer hans syn på virksomheders sociale ansvar om end det bliver modificeret. Ligeledes anvendes begge værker, da de indeholder Milton Friedmans bagvedliggende normative syn for virksomheders ansvar, altså hans tilgang til 5

8 virksomheder, det økonomiske marked og virksomheders forbindelse til det resterende samfund. David Wheeler og Maria Sillanpää David Wheeler og Maria Sillanpää er valgt, da de mener virksomheder skal tage hensyn til andre interessenter end blot aktionærer, når virksomheder tager et socialt ansvar. Wheeler og Sillanpääs opfattelser kan betegnes som en stakeholderteori. Der findes adskillige stakeholderteorier, der blandt andet har forskellige syn på, hvem der kan opfattes som virksomheders interessenter og hvilke af disse interessenter virksomhederne skal tage hensyn til (Mitchell et.al. 1997: ). Ligeledes kan stakeholderteorier opdeles i tre former for stakeholderteorier; De normative teorier, der forsøger at forklare, hvorfor virksomheder skal tage hensyn til sine interessenter. Diskriptive teorier, der forsøger at forklare, at virksomheder faktisk tager hensyn til sine interessenter. Og instrumentelle teorier, der forsøger at besvare, hvorfor det er til gavn for virksomheder at tage hensyn til sine interessenter (Crane & Matten 2004: 54-55). David Wheeler og Maria Sillanpää er valgt, da deres bog The stakeholder corporation, har fokus på et normativt aspekt, hvor de forsøger at forklare, hvorfor virksomheder skal tage hensyn til interessenter. Projektrapportens problemstilling fordrer en besvarelse ud fra denne stakeholdertilgang. Desuden indeholder deres bog også et instrumentelt aspekt, da de forsøger at besvare, hvorfor det er til gavn for virksomheder at tage hensyn til sine interessenter. Dette er også væsentligt i henhold til besvarelsen af problemstillingen. David Wheeler og Maria Sillanpääs har derudover også til hensigt med deres bog, at lave en guide for, hvorledes virksomheder kan inddrage deres interessenter i virksomhedsførelsen (Wheeler & Sillanpää 1997: ix-xii). Dette aspekt er dog ikke relevant for besvarelsen af problemformuleringen og vil derfor ikke indgå i diskussion, der skal besvare problemstillingen. Derimod vil deres forsøg på at forklare, hvorfor man skal tage hensyn til interessenter, og hvordan det er til gavn for virksomheder at tage hensyn til interessenter være de argumenter, der vil blive anvendt til besvarelsen af problemstillingen. Desuden vil aspekter, der ligger til grund for Wheeler og Sillanpää syn på hensyntagen til interessenter blive inddraget i diskussionen. 6

9 Dette afsnit har til hensigt at beskrive projektrapportens undersøgelsesmetode. Projektets problemstilling fordrer teoretisk refleksion, frem for empirisk dokumentation. Derfor er undersøgelsesmetoden en teoretisk undersøgelse baseret på teoretisk diskussion. Projektet tager udgangspunkt i to forskellige teoretiske antagelser om, hvem virksomheder skal tage hensyn til, når de tager et socialt ansvar. Milton Friedmans antagelser samt David Wheeler og Maria Sillanpää antagelser omkring denne problemstilling, vil i dette projekt blive diskuteret op mod hinanden ved at behandle deres ligheder og forskelle i henhold til problemstillingen. Således vil teorien ikke blive refereret, men det væsentlige i forhold til problemstillingen vil blive trukket frem fra teorierne og anvendt som diskussionsgrundlag. Hensigten hermed er at komme frem til, hvorfor virksomheder skal inddrage flere interessenter, når de tager et socialt ansvar. Kapitel 3 har som nævnt til hensigt at give en indsigt i den kontekst, hvori spørgsmålet om hensyntagen til flere interessenter, når virksomheder tager et socialt ansvar, befinder sig i. Hertil anvendes litteratur om emnet, der er blevet publiceret af forskere. Desuden inddrages et interview med Novozymes administrerende direktør foretaget af Helene Tølbøll Djursø, to undersøgelser der er tilgængelige på Det Sociale Index samt en undersøgelse foretaget af Erhvervs- og boligstyrelsen i Sidstnævnte undersøgelse er en caseundersøgelse af 20 små og mellemstore virksomheder, men indeholder også interview med repræsentanter for virksomhedernes interessenter og fremtrædende internationale forskere og eksperter på området. Selvom problemstillingen fordrer en teoretisk orientering, udelukker det ikke en vis inddragelse af empirisk materiale. Og derfor vil der efter den normative diskussion af de to forskellige antagelser i forhold til problemstillingen, blive inddraget empirisk materiale til at underbygge aspekter af den teoretiske diskussion. Her vil der blive taget udgangspunkt i de undersøgelser, der bliver inddraget i kapitel 3. Undersøgelserne inddrages således kun som indikatorer og ikke som bærende undersøgelser i henhold til problemstillingen. Deres validitet og reliabilitet vil derfor ikke blive behandlet i denne projektrapport. Men skulle projektrapporten være baseret på sekundære undersøgelser, ville det være vigtigt, at undersøge og diskutere deres reliabilitet og validitet. 7

10 Det metodologiske udgangspunkt for projektrapporten er hermeneutisk. Det er ønsket at undersøge de to teoretiske perspektivers forståelse af, hvem der skal tage hensyn til, når virksomheder tager et socialt ansvar. Hermeneutikken søger ikke årsagsforklaringer, men i stedet forklaringer, eller forståelser, af et givent fænomen, hvorunder konteksten tages i betragtning. Hermeneutikken omhandler det at studere og fortolke tekster, som også kan være handlinger, og hermeneutikken er derved en fortolkningsorienteret og fortolkningsbaseret tilgang. Fortolkningen af tekster eller handlinger skal føre frem til en gyldig og fælles forståelse heraf, og det forsøges at finde frem til den udtrykte mening for at opnå den gyldige og fælles forståelse. Samtale og den mundtlige tradition i forhold til teksterne er forudsætninger for at opnå denne forståelse (Kvale 1997: 56-57). Begrebet mening har således også en central betydning i hermeneutikken, da udgangspunktet er, at det er væsentligt, at meningsfulde fænomener bliver fortolket. Hermeneutik er derved også meningsfortolkning (Gilje & Grimen 2002: ). I forlængelse af dette er det væsentligt, at de mennesker, der studeres, selv er fortolkende individer i en verden af betydning, og der fortolkes derved på subjekter, som selv fortolker (Olsen & Pedersen 1997: 159). I projektrapporten kommer den hermeneutiske tilgang til udtryk i diskussionen, hvor der finder en meningsfortolkning sted af de teoretiske perspektivers værker. Dette kan opfattes som en samtale med teksten. I diskussionen fortolkes altså på, hvordan Milton Friedman samt David Wheeler og Maria Sillanpää forstår og fortolker fænomenet altså virksomheders sociale ansvar, og hvem der skal tages hensyn til. Og her er det væsentligt, at der fortolkes på tekster, hvor personerne, der har skrevet disse, selv er fortolkende individer. Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Den beror på, at al fortolkning består i bestandige bevægelser mellem det, der skal fortolkes (dele), og den kontekst (helhed) det skal fortolkes i, eller mellem det vi skal fortolke og vores egen forståelse. Dermed er fortolkningen af et fænomen afhængig af, hvordan konteksten fortolkes og omvendt. De bestandige bevægelser mellem kontekst og fænomen er det, der 8

11 skal opfattes som den hermeneutiske cirkel. Det er en antagelse i hermeneutikken, at fortolkning af meningsfulde fænomener kan og må begrundes. Derfor skal bevægelsen mellem kontekst og fænomen indeholde en begrundelsessammenhæng. Det er i midlertidig ikke muligt, at komme ud af cirklen, men i praksis stopper det, når personen, der fortolker mener, at der er nået en fornuftig mening uden indre modsigelser (Gilje & Grimen 2002: , Kvale 1997: 57). Igennem hele undersøgelsen har det kendskab, jeg har fået til problemstillingen (delene), altså hvorfor virksomheder skal tage hensyn til flere interessenter, når de tager et socialt ansvar, været med til at ændre den forståelse, jeg har af problemstillingens kontekst (helheden), altså hele måden at opfatte socialt ansvar samt virksomheders interessenter på, og omvendt. Læsningen af litteratur til kapitel 3, altså konteksten, hvori problemstillingen skal forstås, har bidraget med ny indsigt til forståelsen af diskussionen af virksomheders hensyntagen til interessenter. Ligeledes har læsningen af de valgte teorier bidraget med ny forståelse af konteksten, hvor i spørgsmålet om interessenter og socialt ansvar befinder sig i. Jeg kunne have fortsat denne begrundelses- og forståelsescirkel, men mener jeg er nået frem til en fornuftig mening uden indre modsætninger. 9

12 Dette kapitel har til formål, at give indsigt i begrebet virksomheders sociale ansvar (i international sammenhæng kaldet Corporate Social Responsibility - CSR), og hvordan begrebet er blevet sat på dagsordenen og gør sig gældende indenfor to væsentlige områder; i virksomhederne og i virksomhedernes omverden. Dette er vigtigt for at få et indblik i, hvilken kontekst problemstillingen befinder sig i. Og det er væsentligt for at have et udgangspunkt for diskussionen mellem de to teoretiske perspektiver omhandlende virksomheders sociale ansvar og deres interessenter. Først vil virksomheders sociale ansvar blive defineret ud fra en bæredygtigheds forståelse for at få en forståelse af socialt ansvar i henhold til den samfundsmæssige debat herom. Herefter vil virksomheders sociale ansvar blive præsenteret i relation til virksomheder og virksomhedernes omverden. Afsnittet om socialt ansvar internt i virksomheder har til formål at give et indblik i, hvordan socialt ansvar i et historisk perspektiv er kommet på dagsordenen i henholdsvis USA, Europa og Danmark. Ligeledes skal det give et indblik i, hvordan virksomheder kan arbejde med socialt ansvar. Afsnittet om socialt ansvar i omverdenen har til formål at give et indblik i, hvordan forskellige interessenter i virksomhedernes omgivelser har fokus på socialt ansvar. Desuden skal det bidrage med et indblik i, hvilke forskellige værktøjer virksomhedernes omgivelser bidrager med i virksomhedernes arbejde med socialt ansvar.! Når man taler om virksomhedernes sociale ansvar, er begrebsforvirringen udtalt og området er præget af et utal af forskellige begreber (Thomsen 2003: 2, Thomsen & Lauring 2006: 3-4). Her kan blandt andet nævnes Corporate Social Responsibility (Caroll 1979), Corporate Sustainability (Brundtland-kommissionen 1987) og The Triple Bottomline eller den tredobbelte bundlinie (Elkington 1998). Selvom udgangspunktet for problemstillingen er to forskellige tilgange til, hvad socialt ansvar er, så er det væsentligt, at forsøge at skabe et indblik i, hvordan socialt ansvar kan forstås i henhold til den kontekst problemstillingen befinder sig i. Således er det væsentligt 10

13 at forstå, hvorledes socialt ansvar opfattes i samfundsdebatten. Afsnittet skal således give et indblik i, hvordan socialt ansvar kan forstås i den samfundsmæssige debat og herigennem de to forskellige teoretiske opfattelser heraf. Virksomheders sociale ansvar kan betragtes ud fra bæredygtig udvikling (Rendtorff 2003: 16, Crane & Matten 2004: 21-22, Elkington 1998: 91). Begrebet går tilbage til World Commision on Environment and Developments, også kaldet Brundtland-kommissionen, udgivelse af Our common future i Her var der fokus på bæredygtighed som et fælles politisk mål for det internationale samfund (Brundtland-kommissionen 1987: 17-23, Rendtorff 2003: 16). Bæredygtig udvikling bliver her set som opretholdelse og udvidelse af de miljømæssige ressourcer således, at de ikke forsvinder og de kommende generationer har glæde heraf (Brundtland-kommissionen 1987: 1-2, Rendtorff 2003: 16). Bæredygtighed er imidlertid ikke et ukendt begreb i erhvervsøkonomien, hvor det anvendes til at betragte virksomhedens langsigtede økonomiske og sociale stabilitet (Rendtorff 2003: 16, Crane & Matten 2004: 24-25). Bæredygtighedsidealet får dog yderligere dimension, hvis det betragtes ud fra John Elkingtons begreb om den tre dobbelte bundlinie. Her inkorporeres også hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed. Virksomheder skal ikke kun være opmærksomme på den økonomiske profit, men også tage hensyn til miljøet og de sociale relationer til eksempelvis medarbejdere, kunder, lokalsamfundet eller staten i vurderingen af den forretningsmæssige succes (Rendtorff 2003: 16, Elkington 1998: 1-20). De tre bæredygtighedsbegreber vil følgende blive gennemgået. Økonomisk bæredygtighed er opstået på baggrund af økonomiske vækstmodeller, der vurderer grænserne, der opstår på baggrund af, hvorledes den bærende rummelighed på jorden er. Erkendelsen af at vækst i population, økonomisk aktivitet, ressourcebrug og forurening kan føre til en tilbagegang i levestandard, har ført til et behov for at tænke på bæredygtighed, så fremtidige generationer ikke kommer til at lide under prioriteringerne hos nutidens generationer. Økonomisk bæredygtighed kan imidlertid betragtes på to niveauer. En smal definition fokuserer på virksomhedens egen økonomiske præstation. Ledelsens ansvar er at udvikle, producere og markedsføre de produkter, der sikrer virksomhedens langvarige økonomisk præstation. Der skal således være fokus på langvarig succes for virksomheden snarere end fokus på kortvarig profit. En bredere definition af økonomisk bæredygtighed inddrager virksomhedens holdning til og indvirkning på dens 11

14 økonomiske netværk, herunder marked og institutionelle omgivelser. Inddrages dette ikke i virksomhedens overvejelser vil det have indflydelse på virksomhedens succes (Crane & Matten 2004: 25). Det er i henhold til den smalle definition af økonomisk bæredygtighed, at Milton Friedmans tilgang til socialt ansvar kan forstås, jævnfør kapitel 4. Miljømæssig bæredygtighed omhandler anvendelsen af fysiske ressourcer, så de bliver bevaret for fremtidige generationer. Opfattelsen er, at alle bio-systemer har begrænset ressourcer og kapacitet og derfor må al menneskelig ageren ikke true disse systemer (Crane & Matten 2004: 24). Der har ikke været det samme fokus på, at udvikle det sociale perspektiv af bæredygtighed som der har været på det økonomiske og miljømæssige perspektiv (Crane & Matten 2004: 25, Elkington 1998: 2, 70). Social bæredygtighed omhandler social retfærdighed. Social retfærdighed er en mere fair og ligeværdig verden mellem mennesker. Og det henfører til såvel den vækst, som har ført til større ulighed i indkomst og rigdom i mange lande såvel, som distancen mellem rige og fattige lande (Crane & Matten 2004: 26). Desuden indebærer det aspekter som menneskerettigheder, samfundsrelationer, ansættelse af minoriteter, uforsvarlig markedsførelse, undertrykkende regimer, lønforhold, arbejdsforhold, kvinderettigheder og mange andre (Elkington 1998: 88). Socialt ansvar forstået på baggrund af bæredygtighedsbegrebet og den tredobbelte bundlinie er, at virksomheder skal tage hensyn til alle tre bæredygtighedsbegreber ligeværdigt og udfordringen for virksomheder er at arbejde med de tre begreber integreret (Elkington 1998: 70-74, 91-92). Denne fremstilling af den tredobbelte bundlinie og bæredygtighed afspejles også i EU s definition af virksomheders sociale ansvar i Grønbog Fremme af en europæisk ramme for virksomheders sociale ansvar fra 2001 (EU kommissionen 2001: 4-7, Neergaard 2006a: 22). Her defineres virksomheders sociale ansvar som, at virksomheder frivilligt integrerer social udvikling, miljøbeskyttelse i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenter. Udover at opfylde de juridiske krav investeres der således også i menneskelig kapital, miljø og relationerne med interessenterne. Dette integreres med det økonomiske ansvar, som virksomheder har. EU kommissionen lægger her vægt på betydningen af bæredygtig udvikling inden for de tre aspekter (EU Kommissionen 2001: 4-12

15 7). Dermed er det ikke socialt ansvar at leve op til lovgivningens krav eksempelvis indenfor miljølovgivningen, da alle virksomheder forventes at overholde lovgivningen. Socialt ansvar er derimod frivilligt og går ud over lovgivningen (Neergaard 2006a: 22). Udover frivilligaspekt lægges der også vægt på at socialt ansvar sker i samarbejde med virksomhedernes interessenter (EU kommissionen 2001: 4-7). EU s publikation kan betragtes som grundlag for europæisk politik om virksomheders sociale ansvar (Rendtorff 2003: 43) og afspejler den gængse opfattelse i litteraturen af social ansvarlighed (Neergaard 2006a: 22). Det er i henhold til EU's definition af socialt ansvar, at David Wheeler og Maria Sillanpää forståelse af socialt ansvar kan betragtes, jævnfør kapitel 4. Af dette afsnit fremgår det, hvordan socialt ansvar kan forstås i den samfundsmæssige debat. Næste afsnit har til formål at give et indblik i, hvordan socialt ansvar i blevet sat på dagsordenen i virksomheder, og hvordan virksomheder kan arbejde med socialt ansvar. " Virksomheders sociale ansvar har fået en stadig mere fremtrædende rolle på virksomhedernes dagsorden og har vundet udbredelse som virksomhedspraksis (Neergaard 2006a: 19, 29, Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 5). I den sammenhæng er det også blevet almindelig praksis for virksomheder at kommunikere deres værdier i forhold til socialt ansvar ud til befolkningen (Mac 2003: 6). Fokus på og betydningen af virksomheders sociale ansvar begyndte i store internationale virksomheder og har siden spredt sig til virksomheder i al almindelighed (Neergaard 2006a: 19). Således har et stigende antal europæiske virksomheder også fremmet deres strategier af socialt ansvar (EU Kommissionen 2001: 3). Interessant i den sammenhæng er, at en undersøgelse blandt globale institutionelle investorer viser, at 59 % er af den opfattelse, at virksomhedsledere bør være socialt ansvarlige i modsætning til at fokusere alene på indtjening (Det Sociale Indeks 2006). Samtidig fremgår det af en anden undersøgelse blandt ledere fra globale virksomheder, at 68 % faktisk er af den opfattelse, at virksomheders sociale ansvar kan være afgørende for virksomheders indtjening (Det sociale indeks 2006). 13

16 3.2.1 Virksomhedernes sociale ansvar i en historisk kontekst Socialt ansvar som virksomhedspraksis er først rigtig slået igennem i 1990 erne. Det kan dog ikke betragtes som en ny problemstilling. Virksomheders produktion har altid haft negative såvel som positive konsekvenser for samfundet, de ansatte og det omgivne miljø. Problemstillingen kan således antages at være så gammel som den industrielle revolution (Neergaard 2006a: 29). Flere fremtrædende virksomheder i USA baserede, allerede tilbage fra 1700-tallet, deres forretning på bredere værdimæssigt eller filantropisk grundlag end kun indtjening, men der var oftest tale om enkeltpersoner, der på en eller anden måde var etisk inspireret. I løbet af 1960 erne opnåede virksomheders samfundsmæssige ansvar en bredere offentlig interesse og opmærksomhed. Hændelser som Vietnamkrigen og apartheid-styret i Sydafrika vakte offentlig opmærksomhed og kritik, hvilket spredte sig til private virksomheder og deres aktiviteter. Selvom socialt ansvar blev et væsentligt emne på ledelsesniveau i virksomheder, forblev det dog et forholdsvis uorganiseret felt (Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 11). Først i 1990 erne kom der et stigende fokus på socialt ansvar for virksomheder, og organisationer, virksomhedsnetværk, regeringer og tværnationale institutioner begyndte at have stor fokus herpå. Ligeledes startede udviklingen af konkrete metoder, værktøjer og praktikker til at fremme og måle disse aktiviteter, jævnfør afsnit (Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 11, Rendtorff 2003: 39-47). I USA blev der i 1991 indført de såkaldte Federal Sentencing Guidelines for Organizations af The Federal Sentencing Commission. Disse har været af stor vigtighed for socialt ansvar i USA. Virksomhederne blev gennem disse opfordret til frivilligt at oprette etikprogrammer for at undgå høje straffe, hvis de begik lovbrud. Retningslinierne indeholder også krav til et velfungerende etikprogram, der efter kommissionens mening bør indføres i virksomheder. Efter Enron-skandalen, hvor virksomheden Enron havde fusk i regnskaberne, er retningslinierne blevet suppleret med en omfattende lovgivning om krav til virksomheders regnskabsaflæggelse og transparens i ledelsen. Disse bidrager til bestræbelsen på at styrke etikken i det amerikanske erhvervsliv. Amerikanske virksomheder er ikke direkte tvunget til at følge The Federal Sentencing Guidelines for Organizations, men det er en formildende og straf- og bødenedsættende omstændighed i forbindelse med en retssag, hvis en virksomhed har haft nogle etiske regelsæt (Rendtorff 2003: 38-42). Socialt ansvar i USA lægger sig således meget op af lovgivning. 14

17 I Europa har der ikke været indført det samme lovgivningsmæssige og institutionelle grundlag for virksomhedsetik og socialt ansvar. Der har imidlertid været stor debat herom de seneste 13 år og Europakommissionen har skabt større opmærksomhed omkring virksomheders sociale ansvar de senere år. Dette er sket gennem en længere politisk proces, der førte til publikationen Grønbog fra 2001, som blev omtalt tidligere (Rendtorff 2003: 43). Publikationen havde til formål at skabe en bred debat om, hvordan EU kan fremme virksomheders ansvarlighed både indenfor EU og på international plan (Neergaard 2006a: 31, Rendtorff 2003: 46-47). Og publikationen kan som nævnt betragtes som grundlag for den europæiske politik om virksomheders sociale ansvar. Fraværet af retslig regulering i Europa er således ikke et tegn på, at der ikke har været en europæisk interesse for virksomhedernes sociale ansvar. Desuden har europæiske virksomheder på grund af deres kulturelle og historiske arv samt strukturen i de europæiske markeder og velfærdsstater en tradition for hensynet til virksomheders sociale ansvar. Samtidig betød 1970 ernes og 1980 ernes vending mod et frit europæisk indre marked en større forståelse for virksomhedernes sociale ansvar i kraft af, at de skulle handle på tværs af grænserne. I den forbindelse har fagforeninger også haft en væsentlig rolle for at sikre hensynet til medarbejderne og til en bred vifte af virksomhedens interessenter. Således er medarbejdernes indflydelse på virksomhedernes beslutninger eksempelvis større i Europa end i USA (Rendtorff 2003: 43-45). Ligeledes har regeringer og overnationale sammenslutninger haft en fremtrædende rolle indenfor socialt ansvar i Europa (Crane & Matten 2004: 28). Den europæiske debat om virksomheders sociale ansvar er desuden blevet påvirket af begrebet om bæredygtig udvikling som FN s Brundtland-kommission introducerede ved at formulere den internationale miljøpolitik ud fra en forestilling om bæredygtig udvikling i den førnævnte rapport Our common future fra 1987 (Rendtorff 2003: 43-45). I Danmark blev virksomheders sociale ansvar, med primært fokus på det rummelige arbejdsmarked, lanceret som en officiel statslig kampagne i I dansk sammenhæng er socialt ansvar derved en del orienteret mod udbud og efterspørgsel af arbejdskraft gennem forebyggelse af udstødning på arbejdspladserne samt mod integration af personer på kanten eller udenfor arbejdsmarkedet (Bredgaard 2003: 11). Så udover den ovennævnte generelle europæiske udvikling i forhold til virksomheders sociale ansvar, har staten også en fremtrædende rolle for socialt ansvar i Danmark. Fokus på socialt ansvar i Danmark er dog ikke kun på arbejdsmarkedet, men har også ændret sig til at rumme flere aspekter i 15

18 dag, og i takt med den europæiske udvikling tages der hensyn til alle tre bæredygtigheds aspekter (Rendtorff 2003: 44) Virksomheders arbejde med socialt ansvar Det er forskelligt, hvordan virksomheder vælger at arbejde med social ansvarlighed. I nærværende opgave er der valgt en eksemplificering af, hvorledes man kan vælge at arbejde med social ansvarlighed. Således vil Novozymes arbejde med socialt ansvar blive præsenteret. Novozymes kan opfattes som en af frontløberne i dansk sammenhæng indenfor socialt ansvar. Før dette vil et væsentligt aspekt af virksomheders socialt ansvar blive præsenteret, da det har vundet stor udbredelse blandt virksomheder i deres arbejde med socialt ansvar. Det er virksomhedernes rapportering af deres arbejde med socialt ansvar. Rapportering af social ansvarlighed Rapportering af virksomhedernes sociale ansvar har vundet udbredelse i mange internationale virksomheder, og især anvender mange danske virksomheder rapporteringen af deres sociale ansvar (Pruzan 2000: 3-22). Man kan betegne rapporteringen som virksomhedernes sociale rapportering (Pietras-Jensen 2005: 55-56, Gray et.al. 1996). Det er en kommunikationsproces, hvor virksomheder gøre rede for den sociale og miljømæssige effekt af deres økonomiske aktiviteter overfor bestemte interessegrupper i samfundet samt samfundet som helhed. Det bliver kommunikeret ud til interne og eksterne deltagere. Derved indbefatter det, at virksomhedens ansvar bliver mere end blot at levere det finansielle regnskab 1 til aktionærerne (Gray et.al.: 1996: 3, 12, 82). Rapporteringen kan også indeholde andre emner end sociale og miljømæssige forhold (Gray et.al.: 3, Pietras- Jensen 2005: 59-68). I dansk kontekst kan nævnes vidensregnskaber og etiske regnskaber, der henholdsvis omhandler virksomhedens arbejde med vidensledelse og virksomhedens kulturelle og menneskelige værdier (Pietras-Jensen 2005: 59-68). Den sociale rapportering tager primært udgangspunkt i løsningen samfundsmæssige problemstillinger og virksomhedernes påvirkning af omgivelserne. Disse regnskaber knyttes ofte til sociale 1 Virksomheders sociale rapportering er ikke en del af det finansielle regnskab, men kan indbefattes i virksomheders årsrapporter. I dansk sammenhæng vil det være som en supplerende beretning. Og de skal offentliggøres selvom de er frivillige. Væsentligt er dog at virksomhedernes sociale rapportering ikke kun behøver at indbefatter frivillige ikke-finansielle regnskaber, men også favner om obligatorisk ikke-finansielle regnskaber (Pietras-Jensen 2005: 52-59). 16

19 forhold samt miljø. Nogle regnskaber relaterer sig dog også til at skulle anvendes som et ledelsesværktøj i en ledelsesproces. I dansk sammenhæng er det for eksempel vidensregnskaberne og de etiske regnskaber (Pietras-Jensen 2005: 59-68). Novozymes arbejde med social ansvarlighed Biotekvirksomheden Novozymes arbejde med social ansvarlighed går tilbage til starten af 1990 erne, hvor virksomheden begyndte at fokusere på miljøansvar. I dag er virksomhedens fokus langt bredere og handler også om at skabe gode arbejdsforhold og sikre medarbejdernes livslang læring. Arbejdet med social ansvarlighed startede i 1993 før Novo Nordisk blev opdelt i adskilte virksomheder. Administrerende direktør i Novozymes Steen Riisgaard udtaler, at arbejdet med social ansvarlighed var en naturlig konsekvens af at være en biotekvirksomhed, der tilstræbte en bæredygtig udvikling. Steen Riisgaard var ansvarlig for udviklingen af den dobbeltrapportering som virksomheden udviklede. Udover det normale finansielle årsregnskab formulerede virksomheden også en miljørapportering over det årlige miljøarbejde. Der blev derved fokuseret på en anderledes bundlinie end kun den finansielle (Djursø 2006: ). Virksomheden kom frem til den erkendelse, at det ikke var tilstrækkeligt at fokusere alene på miljø, når deres målsætning var bæredygtig udvikling (Djursø 2006: 264). Derfor inddrog de deres interessenter i en dialog om, hvordan virksomheden kunne arbejde bredere med et socialt aspekt af social ansvarlighed. Virksomheden bidrog efterfølgende med løsninger på områder som; medarbejderhensyn, medarbejdernes livslang læring, hensyn til det omgivende samfund samt, hvordan det omgivende samfund blev et dynamisk samfund. Siden er arbejdsmiljø også kommet på virksomhedens dagsorden, og her har virksomheden opstillet minimumsstandarder som alle fabrikker skal leve op til ligegyldigt beliggenheden (Djursø 2006: ). Novozymes vision i dag har stadig fokus på bæredygtighed og den samfundsmæssige værdi er blevet inddraget: Novozymes' forretning bygger på visionen om at bidrage til en bæredygtig udvikling og skabe samfundsmæssig værdi. (Novozymes 2006a). Virksomheden fokuserer, som det fremgår, meget på den trefoldige bundlinie. Steen Riisgaard udtrykker det således: Vi er triple bottom line (Djursø 2006: ). Virksomhedens arbejde for bæredygtig udvikling har båret frugt, og virksomheden er for sjette år i træk blevet kåret som den mest bæredygtige biovirksomhed i verden vurderet på baggrund af deres økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed (Novozymes 2006b). 17

20 I dag rapporterer Novozymes både i henhold til det miljømæssige og det sociale aspekt (Pietras-Jensen 2005: ). Her er der både fokus på deres hidtidige arbejde inden for områderne, men det er også en rapportering i forhold til det kommende års målsætning. Virksomheden arbejder med resultatløn i henhold til at opfylde de mål, der er sat for den bæredygtige udvikling. I forhold til at have opfyldt de mål, som de har sat for det indeværende år, bestræber virksomhedens sig på at være åben omkring opfyldelsen af dem og rapporterer alle hændelser, der har forekommet til omverdenen (Djursø 2006: ). Steen Riisgaard beskriver, at der er tre vinkler på Novozymes eksterne sociale ansvarlighed. Det øverste niveau berører de globale spørgsmål. Her bestræber Novozymes sig på at leve op til overholdelsen af menneskerettigheder. De har valgt at tage udgangspunkt i FN s menneskerettigheder samt ILO s konventioner (for uddybelse se afsnit 3.3.2) og har omformet dem så de er operationelle for virksomheden. Alle enheder ligegyldig beliggenhed er blevet instrueret i at følge kodekset, og der sendes jævnligt auditører ud til enhederne for at kontrollere om intentionerne overholdes (Djursø 2006: 265). På det mellemste niveau er der fokus på at forbedre de største udfordringer, som de lokale samfund står overfor. Hver enhed i de lande, hvor virksomheden opererer, har hvert sit emne, der skal tages hensyn til. Kriterierne for, hvad enhederne skal sætte ind overfor afhænger af, hvad enhederne kan tilbyde mere end, hvad det pågældende lokale samfund selv kan tilbyde. I USA, hvor der kræves eller forventes meget af medarbejdernes deltagelse i socialt ansvar end eksempelvis i Danmark, arbejder nogle af medarbejderne med vanskelige teenagere (Djursø 2006: ). Det sidste niveau omhandler virksomhedens rekruttering af mennesker, der på forskellige måder kræver særlige hensyn. Her bestræber virksomheden sig på, at gøre hele virksomheden både i Danmark og i udlandet opmærksom på, at få inddraget udsatte grupper. I Danmark har virksomheden for eksempel fokuseret på at skabe jobs til handicappede. Desuden er de opmærksomme på at interviewe anderledes ved jobsamtaler, så der skabes plads til elever med anden etnisk baggrund. I Danmark har 50% af eleverne i Novozymes en anden etnisk baggrund, og virksomheden prøver derved at leve op til den fokus der i Danmark er på det rummelige arbejdsmarked (Djursø 2006: ). 18

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Rapporteringsprincipperne i Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, 2002

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Samfundsansvar December 2015

Samfundsansvar December 2015 Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Impacts principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Bestyrelsesmøde 23. oktober 2015 Sampension KP Livsforsikring a/s Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Sampension administrerer pensionsordninger for knap 300.000 danskere. Hovedparten af kunderne

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited. Politik for god selskabsledelse (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29.

Indorama Ventures Public Company Limited. Politik for god selskabsledelse (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29. Indorama Ventures Public Company Limited (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29. september 2009) Meddelelse fra formanden Indorama Ventures Public Company Limited ("selskabet") har den holdning, at

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

A/S Cimbria. Communication On Progress

A/S Cimbria. Communication On Progress A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT Version 4.0 Introduktion LEGO Gruppens motto er "Kun det bedste er godt nok" og gør alt for at leve op til deres ansvar i en verden i konstant forandring, hvor den generelle

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING Bilag 1A Side 1 af 13 Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) 1. INDLEDNING Samfundsansvar skal systematisk og konsekvent indgå i den statslige indkøbspolitik. Ved opfyldelsen af Rammeaftalen forpligter

Læs mere