! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen."

Transkript

1 ! "#" $# #%"! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006 Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

2 1. PROBLEMSTILLING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING 2 2. METODE PROJEKTOPBYGNING VALG AF TEORI TEORETISK ORIENTERET PROJEKT VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER 8 3. VIRKSOMHEDERS SOCIALE ANSVAR VIRKSOMHEDERS SOCIALE ANSVAR FORSTÅET UD FRA BÆREDYGTIGHED SOCIALT ANSVAR OG VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR I EN HISTORISK KONTEKST VIRKSOMHEDERS ARBEJDE MED SOCIALT ANSVAR SOCIALT ANSVAR OG VIRKSOMHEDERS OMVERDEN INTERESSENTERS BETYDNING NATIONALE OG INTERNATIONALE INITIATIVER TIL AT FREMME SOCIALT ANSVAR DISKUSSION HVEM SKAL DER TAGES HENSYN TIL GENNEM SOCIAL ANSVARLIGHED MILTON FRIEDMAN WHEELER & SILLANPÄÄ VIRKSOMHEDSPRÆSTATIONER OG PROFIT VIRKSOMHEDER OG DERES OMVERDEN FRIEDMAN - FRI ØKONOMI OG DET OMLIGGENDE SAMFUND AKTIONÆRER, LEDERE OG DET OMLIGGENDE SAMFUND WHEELER OG SILLANPÄÄ ÅBNE VIRKSOMHEDER FRIEDMAN, WHEELER OG SILLANPÄÄ OG OMVERDENEN DET FRIE MARKED OG DEN SAMFUNDSMÆSSIGE UDVIKLING INTERESSENTER I PRAKSIS KONKLUSION 41 LITTERATURLISTE 42

3 Der er i dag en stor opmærksomhed omkring virksomheders sociale ansvar. Virksomheders sociale ansvar er i de senere år kommet på virksomhedernes og offentlighedens dagsorden (Buhmann & Rendtorff 2005: 7, Neergaard 2006a: 19). Og det er blevet almindelig praksis for virksomheder at kommunikere deres værdier i forhold til socialt ansvar ud til befolkningen (Mac 2003: 6). Forskere, konsulenter og interesseorganisationer tillægger tendensen stor opmærksomhed, og erhvervspolitisk, både nationalt og internationalt, er der ligeledes stort fokus på virksomheders sociale ansvar (Rendtorff og Mac 2001: 27, Neergaard 2006a: 19, Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 5). Udviklingen omkring virksomheders sociale ansvar og de normative forslag til, hvordan en virksomhed kan og bør handle er mangfoldige. Et centralt område i den forbindelse er skiftet fra, at virksomheder tidligere var fokuseret mod at indfri aktionærernes interesser, altså at aktionærerne får et stort udbytte af deres aktier, til at virksomheder nu også er orienteret mod at inddrage et bredere spektrum af hensyn og interesser. Her kan eksempelvis nævnes forbrugere, medarbejdere, leverandører, kunder og miljøhensyn som værdige til at blive tilgodeset i virksomheders strategier (Rendtorff & Mac 2001: 27). Således er der også to forskellige holdninger til, hvordan en virksomhed bør og kan handle. Denne modsætning findes i henholdsvis Milton Friedmans opfattelse af virksomheder og deres sociale ansvar og David Wheeler samt Maria Sillanpää opfattelse af virksomheder som stakeholdervirksomheder. Milton Friedmans syn på virksomheder og deres sociale ansvar tager udgangspunkt i, at virksomheder kun er ansvarlige overfor sine aktionærer (shareholders), og derfor er virksomhedernes sociale ansvar, at øge deres profit. Milton Friedman mener det er misforstået at sige, at virksomheder kan tage et socialt ansvar i en bredere forstand end ansvaret overfor sine aktionærer. Det er kun enkelte individer, der kan have et ansvar (Friedman 1970). Desuden er han af den opfattelse, at den generelle velfærd vil være højere, hvis der ageres efter egeninteresser for at skabe større profit end, hvis der ageres med den intention at forbedre velfærden i det omliggende samfund (Friedman 1963: 133). Ligeledes er han af den opfattelse, at socialt ansvar, i en bredere forstand, i mange tilfælde 1

4 slet ikke er socialt ansvar, men derimod dækker over virksomhedens bestræbelser på at få et solidt fundament til på længere sigt at styrke aktionærernes profit (Friedman 1970). Modsat Milton Friedman tillægger David Wheeler og Maria Sillanpää, i deres teori om stakeholdervirksomheden, virksomhedernes omgivelser større betydning. De er af den opfattelse, at en virksomhed også skal tage hensyn til flere interessenter (stakeholders) og interesser, når de tager et socialt ansvar. De fremhæver, at interessenterne i virksomheders omgivelser har fokus på, at virksomhederne er socialt ansvarlige i en bredere forstand frem for kun økonomisk ansvarlighed. De fremhæver endvidere, at en virksomhed, der er ledet på baggrund af interesser hos en bred vifte af interessenter samt indgår i dialog med sine interessenter, har større sandsynlighed for at være ansvarlige. Samtidig vil det føre til bedre virksomhedspræstationer i det lange løb, herved også økonomisk værdi for aktionærerne (Wheeler & Sillanpää 1997: ix-xi, 78). Der er altså forskel på, hvordan virksomheders sociale ansvar forstås i de to tilgange til virksomheder. Der er desuden forskellige opfattelser af, hvem der skal tage hensyn til, når virksomheder tager et socialt ansvar. Milton Friedman lægger vægt på, at en virksomhed kun har ansvar overfor sine aktionærer og derved en økonomisk forståelse af social ansvarlighed. David Wheeler og Maria Sillanpää lægger vægt på, at virksomheder skal inddrage en bred vifte af sine interessenter i deres ledelse af virksomhederne og social ansvarlighed er mere end blot økonomisk. Derved er der to forskellige syn på, hvordan virksomheder er socialt ansvarlige, men også hvem der skal tages hensyn til i virksomhedsførelsen; aktionærer eller alle interessenter. Med udgangspunkt i den modsætning, der er mellem disse to tilgange, finder jeg det interessant at undersøge, hvorfor virksomheder skal tage hensyn til flere interessenter, når de tager et socialt ansvar. Det leder frem til en problemformulering, hvor de to tilgange vil blive diskuteret op imod hinanden: Problemformulering Hvorfor skal virksomheder ikke kun tage hensyn til sine aktionærer, men også andre interessenter, når de skal tage et socialt ansvar? 2

5 Begrebsafklaring Interessenter (stakeholders) Dette skal forstås som David Wheeler og Maria Sillanpääs definerer det; individer eller eksistenser, der kan blive påvirket af virksomheden eller som kan påvirke virksomheden (Wheeler & Sillanpää 1997: x). Virksomheders socialt ansvar Som det fremgår af ovenstående er der forskellige holdninger til, hvad virksomheders social ansvar er. I kapitel 3 gives et indblik i, hvordan socialt ansvar kan forstås i den samfundsmæssige debat og herigennem de to forskellige teoretiske opfattelser heraf. Afgrænsning I projektrapporten er det virksomheder som en helhed, der fremhæves, når beslutninger om virksomheders ageren benævnes. Dog indebærer dette, at det er ledelsen eller den øverste direktør, som Milton Friedman også har fokus på, der træffer beslutningerne om virksomhedsførelsen. Der eksisterer mange forskellige typer virksomheder eksempelvis enkeltmands virksomheder, ikke-profit søgende virksomheder og aktieselskaber (Crane & Matten 2004: 38). Fokus i denne opgave er primært på aktieselskaber, da det er i denne sammenhæng Milton Friedmans teori om virksomheders sociale ansvar kan forstås. Betegnelsen virksomheder vil derfor blive anvendt i projektrapporten med den hensigt, at der er tale om aktieselskaber. 3

6 Dette kapitel har til formål at præsentere projektrapportens metodevalg og metodiske overvejelser. Først redegøres der for, hvorledes problemformuleringen operationaliseres i kraft af projektrapportens opbygning, herunder hvilken funktion de forskellige kapitler har. Derefter argumenteres der for valg af teori og undersøgelsesmetode. Til sidst vil der være et afsnit om de videnskabsteoretiske overvejelser for projektet. Kapitel 1 - Problemstilling: Hensigten med dette kapitel er at anskueliggøre sigtet med projektrapporten og begrunde, hvorfor problemstillingen er relevant at undersøge. Kapitel 2 - Metode: Dette kapitel indeholder de metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Kapitel 3 - Virksomheders sociale ansvar: Dette afsnit har til formål, at give indsigt i begrebet virksomheders sociale ansvar, og hvordan begrebet er blevet sat på dagsordenen og gør sig gældende indenfor to væsentlige områder; i virksomhederne og i virksomhedernes omverden. Dette er vigtigt for at få et indblik i, hvilken kontekst problemstillingen befinder sig. Først vil virksomheders sociale ansvar blive defineret. Selvom udgangspunktet for problemstillingen er to forskellige tilgange til, hvad socialt ansvar er, så er det væsentligt, at forstå socialt ansvar i henhold til den samfundsmæssige debat herom. Herefter vil virksomheders sociale ansvar blive gennemgået i forhold til virksomheder og deres omverden. Her vil der være fokus på, hvordan det er blevet sat på dagordenen og hvordan der kan arbejdes med socialt ansvar. Det er væsentligt at have en forståelse af, hvordan virksomheders sociale ansvar er blevet sat på dagsordenen og kan arbejdes med i henhold til virksomhederne selv og deres omverden, for at forstå den kontekst diskussionen mellem de to teoretiske perspektiver befinder sig i. Kapitel 4 - Diskussion: Diskussionen vil tage udgangspunkt i at diskutere de to teoretiske tilgange op mod hinanden for, at komme frem til en besvarelse af problemformuleringen. Kapitlet vil være delt op i fire dele. Det første afsnit har til formål, at give et indblik i de to 4

7 teoriers holdning til, hvem der skal tages hensyn til gennem socialt ansvar samt diskutere forskellen mellem disse antagelser. Derefter vil de to teoretiske perspektivers forskellige tilgange til omverdenen blive diskuteret. I det tredje afsnit vil den samfundsmæssige udviklings indflydelse på, at der skal tages hensyn til flere interessenter i virksomhedspraksiser blive diskuteret. Det sidste afsnit har til hensigt, at sætte den teoretiske diskussion ind i den kontekst den befinder sig i. Kapitel 5 - Konklusion: Dette vil være projektrapportens konklusion og dermed besvarelsen af problemformuleringen. Valg af teori i projektrapporten udspringer af det skift, der har været indenfor forskningsdebatten omkring, hvem virksomheder bør tage hensyn til, når de tager et socialt ansvar. Således udspringer valget af teori af normative opfattelser af, hvem virksomheder skal tage hensyn til; aktionærer eller også flere interessenter. Milton Friedman Milton Friedmans teori omkring virksomheders sociale ansvar er en vigtig og indflydelsesrig position indenfor forskningsverdenen om virksomheders sociale ansvar. De fleste, der skriver om virksomheders sociale ansvar, skriver ofte som en modreaktion mod hans synspunkter (Carson 1993: 3). Derfor er Milton Friedman også valgt som repræsentant for synet på virksomheders sociale ansvar, der har fokus på, at det er aktionærernes (shareholders) interesser, der udelukkende skal tages hensyn til, når virksomheder tager et socialt ansvar. Milton Friedmans syn på aktionærer og socialt ansvar udspringer af en normativ forestilling om, hvad der er en virksomheds ansvar. For at fremstille hans synspunkter er valgt de to værker af Milton Friedman, hvor hans synspunkter omkring virksomheders sociale ansvar kommer til udtryk henholdsvis Capitalism and Freedom fra 1963 og hans artikel i The New York Times Magazine The social responsibility af business is to increase its profit fra I sidstnævnte artikel modificerer Friedman sin definition af, hvad virksomheders sociale ansvar er. Begge værker er valgt, da de repræsenterer hans syn på virksomheders sociale ansvar om end det bliver modificeret. Ligeledes anvendes begge værker, da de indeholder Milton Friedmans bagvedliggende normative syn for virksomheders ansvar, altså hans tilgang til 5

8 virksomheder, det økonomiske marked og virksomheders forbindelse til det resterende samfund. David Wheeler og Maria Sillanpää David Wheeler og Maria Sillanpää er valgt, da de mener virksomheder skal tage hensyn til andre interessenter end blot aktionærer, når virksomheder tager et socialt ansvar. Wheeler og Sillanpääs opfattelser kan betegnes som en stakeholderteori. Der findes adskillige stakeholderteorier, der blandt andet har forskellige syn på, hvem der kan opfattes som virksomheders interessenter og hvilke af disse interessenter virksomhederne skal tage hensyn til (Mitchell et.al. 1997: ). Ligeledes kan stakeholderteorier opdeles i tre former for stakeholderteorier; De normative teorier, der forsøger at forklare, hvorfor virksomheder skal tage hensyn til sine interessenter. Diskriptive teorier, der forsøger at forklare, at virksomheder faktisk tager hensyn til sine interessenter. Og instrumentelle teorier, der forsøger at besvare, hvorfor det er til gavn for virksomheder at tage hensyn til sine interessenter (Crane & Matten 2004: 54-55). David Wheeler og Maria Sillanpää er valgt, da deres bog The stakeholder corporation, har fokus på et normativt aspekt, hvor de forsøger at forklare, hvorfor virksomheder skal tage hensyn til interessenter. Projektrapportens problemstilling fordrer en besvarelse ud fra denne stakeholdertilgang. Desuden indeholder deres bog også et instrumentelt aspekt, da de forsøger at besvare, hvorfor det er til gavn for virksomheder at tage hensyn til sine interessenter. Dette er også væsentligt i henhold til besvarelsen af problemstillingen. David Wheeler og Maria Sillanpääs har derudover også til hensigt med deres bog, at lave en guide for, hvorledes virksomheder kan inddrage deres interessenter i virksomhedsførelsen (Wheeler & Sillanpää 1997: ix-xii). Dette aspekt er dog ikke relevant for besvarelsen af problemformuleringen og vil derfor ikke indgå i diskussion, der skal besvare problemstillingen. Derimod vil deres forsøg på at forklare, hvorfor man skal tage hensyn til interessenter, og hvordan det er til gavn for virksomheder at tage hensyn til interessenter være de argumenter, der vil blive anvendt til besvarelsen af problemstillingen. Desuden vil aspekter, der ligger til grund for Wheeler og Sillanpää syn på hensyntagen til interessenter blive inddraget i diskussionen. 6

9 Dette afsnit har til hensigt at beskrive projektrapportens undersøgelsesmetode. Projektets problemstilling fordrer teoretisk refleksion, frem for empirisk dokumentation. Derfor er undersøgelsesmetoden en teoretisk undersøgelse baseret på teoretisk diskussion. Projektet tager udgangspunkt i to forskellige teoretiske antagelser om, hvem virksomheder skal tage hensyn til, når de tager et socialt ansvar. Milton Friedmans antagelser samt David Wheeler og Maria Sillanpää antagelser omkring denne problemstilling, vil i dette projekt blive diskuteret op mod hinanden ved at behandle deres ligheder og forskelle i henhold til problemstillingen. Således vil teorien ikke blive refereret, men det væsentlige i forhold til problemstillingen vil blive trukket frem fra teorierne og anvendt som diskussionsgrundlag. Hensigten hermed er at komme frem til, hvorfor virksomheder skal inddrage flere interessenter, når de tager et socialt ansvar. Kapitel 3 har som nævnt til hensigt at give en indsigt i den kontekst, hvori spørgsmålet om hensyntagen til flere interessenter, når virksomheder tager et socialt ansvar, befinder sig i. Hertil anvendes litteratur om emnet, der er blevet publiceret af forskere. Desuden inddrages et interview med Novozymes administrerende direktør foretaget af Helene Tølbøll Djursø, to undersøgelser der er tilgængelige på Det Sociale Index samt en undersøgelse foretaget af Erhvervs- og boligstyrelsen i Sidstnævnte undersøgelse er en caseundersøgelse af 20 små og mellemstore virksomheder, men indeholder også interview med repræsentanter for virksomhedernes interessenter og fremtrædende internationale forskere og eksperter på området. Selvom problemstillingen fordrer en teoretisk orientering, udelukker det ikke en vis inddragelse af empirisk materiale. Og derfor vil der efter den normative diskussion af de to forskellige antagelser i forhold til problemstillingen, blive inddraget empirisk materiale til at underbygge aspekter af den teoretiske diskussion. Her vil der blive taget udgangspunkt i de undersøgelser, der bliver inddraget i kapitel 3. Undersøgelserne inddrages således kun som indikatorer og ikke som bærende undersøgelser i henhold til problemstillingen. Deres validitet og reliabilitet vil derfor ikke blive behandlet i denne projektrapport. Men skulle projektrapporten være baseret på sekundære undersøgelser, ville det være vigtigt, at undersøge og diskutere deres reliabilitet og validitet. 7

10 Det metodologiske udgangspunkt for projektrapporten er hermeneutisk. Det er ønsket at undersøge de to teoretiske perspektivers forståelse af, hvem der skal tage hensyn til, når virksomheder tager et socialt ansvar. Hermeneutikken søger ikke årsagsforklaringer, men i stedet forklaringer, eller forståelser, af et givent fænomen, hvorunder konteksten tages i betragtning. Hermeneutikken omhandler det at studere og fortolke tekster, som også kan være handlinger, og hermeneutikken er derved en fortolkningsorienteret og fortolkningsbaseret tilgang. Fortolkningen af tekster eller handlinger skal føre frem til en gyldig og fælles forståelse heraf, og det forsøges at finde frem til den udtrykte mening for at opnå den gyldige og fælles forståelse. Samtale og den mundtlige tradition i forhold til teksterne er forudsætninger for at opnå denne forståelse (Kvale 1997: 56-57). Begrebet mening har således også en central betydning i hermeneutikken, da udgangspunktet er, at det er væsentligt, at meningsfulde fænomener bliver fortolket. Hermeneutik er derved også meningsfortolkning (Gilje & Grimen 2002: ). I forlængelse af dette er det væsentligt, at de mennesker, der studeres, selv er fortolkende individer i en verden af betydning, og der fortolkes derved på subjekter, som selv fortolker (Olsen & Pedersen 1997: 159). I projektrapporten kommer den hermeneutiske tilgang til udtryk i diskussionen, hvor der finder en meningsfortolkning sted af de teoretiske perspektivers værker. Dette kan opfattes som en samtale med teksten. I diskussionen fortolkes altså på, hvordan Milton Friedman samt David Wheeler og Maria Sillanpää forstår og fortolker fænomenet altså virksomheders sociale ansvar, og hvem der skal tages hensyn til. Og her er det væsentligt, at der fortolkes på tekster, hvor personerne, der har skrevet disse, selv er fortolkende individer. Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Den beror på, at al fortolkning består i bestandige bevægelser mellem det, der skal fortolkes (dele), og den kontekst (helhed) det skal fortolkes i, eller mellem det vi skal fortolke og vores egen forståelse. Dermed er fortolkningen af et fænomen afhængig af, hvordan konteksten fortolkes og omvendt. De bestandige bevægelser mellem kontekst og fænomen er det, der 8

11 skal opfattes som den hermeneutiske cirkel. Det er en antagelse i hermeneutikken, at fortolkning af meningsfulde fænomener kan og må begrundes. Derfor skal bevægelsen mellem kontekst og fænomen indeholde en begrundelsessammenhæng. Det er i midlertidig ikke muligt, at komme ud af cirklen, men i praksis stopper det, når personen, der fortolker mener, at der er nået en fornuftig mening uden indre modsigelser (Gilje & Grimen 2002: , Kvale 1997: 57). Igennem hele undersøgelsen har det kendskab, jeg har fået til problemstillingen (delene), altså hvorfor virksomheder skal tage hensyn til flere interessenter, når de tager et socialt ansvar, været med til at ændre den forståelse, jeg har af problemstillingens kontekst (helheden), altså hele måden at opfatte socialt ansvar samt virksomheders interessenter på, og omvendt. Læsningen af litteratur til kapitel 3, altså konteksten, hvori problemstillingen skal forstås, har bidraget med ny indsigt til forståelsen af diskussionen af virksomheders hensyntagen til interessenter. Ligeledes har læsningen af de valgte teorier bidraget med ny forståelse af konteksten, hvor i spørgsmålet om interessenter og socialt ansvar befinder sig i. Jeg kunne have fortsat denne begrundelses- og forståelsescirkel, men mener jeg er nået frem til en fornuftig mening uden indre modsætninger. 9

12 Dette kapitel har til formål, at give indsigt i begrebet virksomheders sociale ansvar (i international sammenhæng kaldet Corporate Social Responsibility - CSR), og hvordan begrebet er blevet sat på dagsordenen og gør sig gældende indenfor to væsentlige områder; i virksomhederne og i virksomhedernes omverden. Dette er vigtigt for at få et indblik i, hvilken kontekst problemstillingen befinder sig i. Og det er væsentligt for at have et udgangspunkt for diskussionen mellem de to teoretiske perspektiver omhandlende virksomheders sociale ansvar og deres interessenter. Først vil virksomheders sociale ansvar blive defineret ud fra en bæredygtigheds forståelse for at få en forståelse af socialt ansvar i henhold til den samfundsmæssige debat herom. Herefter vil virksomheders sociale ansvar blive præsenteret i relation til virksomheder og virksomhedernes omverden. Afsnittet om socialt ansvar internt i virksomheder har til formål at give et indblik i, hvordan socialt ansvar i et historisk perspektiv er kommet på dagsordenen i henholdsvis USA, Europa og Danmark. Ligeledes skal det give et indblik i, hvordan virksomheder kan arbejde med socialt ansvar. Afsnittet om socialt ansvar i omverdenen har til formål at give et indblik i, hvordan forskellige interessenter i virksomhedernes omgivelser har fokus på socialt ansvar. Desuden skal det bidrage med et indblik i, hvilke forskellige værktøjer virksomhedernes omgivelser bidrager med i virksomhedernes arbejde med socialt ansvar.! Når man taler om virksomhedernes sociale ansvar, er begrebsforvirringen udtalt og området er præget af et utal af forskellige begreber (Thomsen 2003: 2, Thomsen & Lauring 2006: 3-4). Her kan blandt andet nævnes Corporate Social Responsibility (Caroll 1979), Corporate Sustainability (Brundtland-kommissionen 1987) og The Triple Bottomline eller den tredobbelte bundlinie (Elkington 1998). Selvom udgangspunktet for problemstillingen er to forskellige tilgange til, hvad socialt ansvar er, så er det væsentligt, at forsøge at skabe et indblik i, hvordan socialt ansvar kan forstås i henhold til den kontekst problemstillingen befinder sig i. Således er det væsentligt 10

13 at forstå, hvorledes socialt ansvar opfattes i samfundsdebatten. Afsnittet skal således give et indblik i, hvordan socialt ansvar kan forstås i den samfundsmæssige debat og herigennem de to forskellige teoretiske opfattelser heraf. Virksomheders sociale ansvar kan betragtes ud fra bæredygtig udvikling (Rendtorff 2003: 16, Crane & Matten 2004: 21-22, Elkington 1998: 91). Begrebet går tilbage til World Commision on Environment and Developments, også kaldet Brundtland-kommissionen, udgivelse af Our common future i Her var der fokus på bæredygtighed som et fælles politisk mål for det internationale samfund (Brundtland-kommissionen 1987: 17-23, Rendtorff 2003: 16). Bæredygtig udvikling bliver her set som opretholdelse og udvidelse af de miljømæssige ressourcer således, at de ikke forsvinder og de kommende generationer har glæde heraf (Brundtland-kommissionen 1987: 1-2, Rendtorff 2003: 16). Bæredygtighed er imidlertid ikke et ukendt begreb i erhvervsøkonomien, hvor det anvendes til at betragte virksomhedens langsigtede økonomiske og sociale stabilitet (Rendtorff 2003: 16, Crane & Matten 2004: 24-25). Bæredygtighedsidealet får dog yderligere dimension, hvis det betragtes ud fra John Elkingtons begreb om den tre dobbelte bundlinie. Her inkorporeres også hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed. Virksomheder skal ikke kun være opmærksomme på den økonomiske profit, men også tage hensyn til miljøet og de sociale relationer til eksempelvis medarbejdere, kunder, lokalsamfundet eller staten i vurderingen af den forretningsmæssige succes (Rendtorff 2003: 16, Elkington 1998: 1-20). De tre bæredygtighedsbegreber vil følgende blive gennemgået. Økonomisk bæredygtighed er opstået på baggrund af økonomiske vækstmodeller, der vurderer grænserne, der opstår på baggrund af, hvorledes den bærende rummelighed på jorden er. Erkendelsen af at vækst i population, økonomisk aktivitet, ressourcebrug og forurening kan føre til en tilbagegang i levestandard, har ført til et behov for at tænke på bæredygtighed, så fremtidige generationer ikke kommer til at lide under prioriteringerne hos nutidens generationer. Økonomisk bæredygtighed kan imidlertid betragtes på to niveauer. En smal definition fokuserer på virksomhedens egen økonomiske præstation. Ledelsens ansvar er at udvikle, producere og markedsføre de produkter, der sikrer virksomhedens langvarige økonomisk præstation. Der skal således være fokus på langvarig succes for virksomheden snarere end fokus på kortvarig profit. En bredere definition af økonomisk bæredygtighed inddrager virksomhedens holdning til og indvirkning på dens 11

14 økonomiske netværk, herunder marked og institutionelle omgivelser. Inddrages dette ikke i virksomhedens overvejelser vil det have indflydelse på virksomhedens succes (Crane & Matten 2004: 25). Det er i henhold til den smalle definition af økonomisk bæredygtighed, at Milton Friedmans tilgang til socialt ansvar kan forstås, jævnfør kapitel 4. Miljømæssig bæredygtighed omhandler anvendelsen af fysiske ressourcer, så de bliver bevaret for fremtidige generationer. Opfattelsen er, at alle bio-systemer har begrænset ressourcer og kapacitet og derfor må al menneskelig ageren ikke true disse systemer (Crane & Matten 2004: 24). Der har ikke været det samme fokus på, at udvikle det sociale perspektiv af bæredygtighed som der har været på det økonomiske og miljømæssige perspektiv (Crane & Matten 2004: 25, Elkington 1998: 2, 70). Social bæredygtighed omhandler social retfærdighed. Social retfærdighed er en mere fair og ligeværdig verden mellem mennesker. Og det henfører til såvel den vækst, som har ført til større ulighed i indkomst og rigdom i mange lande såvel, som distancen mellem rige og fattige lande (Crane & Matten 2004: 26). Desuden indebærer det aspekter som menneskerettigheder, samfundsrelationer, ansættelse af minoriteter, uforsvarlig markedsførelse, undertrykkende regimer, lønforhold, arbejdsforhold, kvinderettigheder og mange andre (Elkington 1998: 88). Socialt ansvar forstået på baggrund af bæredygtighedsbegrebet og den tredobbelte bundlinie er, at virksomheder skal tage hensyn til alle tre bæredygtighedsbegreber ligeværdigt og udfordringen for virksomheder er at arbejde med de tre begreber integreret (Elkington 1998: 70-74, 91-92). Denne fremstilling af den tredobbelte bundlinie og bæredygtighed afspejles også i EU s definition af virksomheders sociale ansvar i Grønbog Fremme af en europæisk ramme for virksomheders sociale ansvar fra 2001 (EU kommissionen 2001: 4-7, Neergaard 2006a: 22). Her defineres virksomheders sociale ansvar som, at virksomheder frivilligt integrerer social udvikling, miljøbeskyttelse i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenter. Udover at opfylde de juridiske krav investeres der således også i menneskelig kapital, miljø og relationerne med interessenterne. Dette integreres med det økonomiske ansvar, som virksomheder har. EU kommissionen lægger her vægt på betydningen af bæredygtig udvikling inden for de tre aspekter (EU Kommissionen 2001: 4-12

15 7). Dermed er det ikke socialt ansvar at leve op til lovgivningens krav eksempelvis indenfor miljølovgivningen, da alle virksomheder forventes at overholde lovgivningen. Socialt ansvar er derimod frivilligt og går ud over lovgivningen (Neergaard 2006a: 22). Udover frivilligaspekt lægges der også vægt på at socialt ansvar sker i samarbejde med virksomhedernes interessenter (EU kommissionen 2001: 4-7). EU s publikation kan betragtes som grundlag for europæisk politik om virksomheders sociale ansvar (Rendtorff 2003: 43) og afspejler den gængse opfattelse i litteraturen af social ansvarlighed (Neergaard 2006a: 22). Det er i henhold til EU's definition af socialt ansvar, at David Wheeler og Maria Sillanpää forståelse af socialt ansvar kan betragtes, jævnfør kapitel 4. Af dette afsnit fremgår det, hvordan socialt ansvar kan forstås i den samfundsmæssige debat. Næste afsnit har til formål at give et indblik i, hvordan socialt ansvar i blevet sat på dagsordenen i virksomheder, og hvordan virksomheder kan arbejde med socialt ansvar. " Virksomheders sociale ansvar har fået en stadig mere fremtrædende rolle på virksomhedernes dagsorden og har vundet udbredelse som virksomhedspraksis (Neergaard 2006a: 19, 29, Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 5). I den sammenhæng er det også blevet almindelig praksis for virksomheder at kommunikere deres værdier i forhold til socialt ansvar ud til befolkningen (Mac 2003: 6). Fokus på og betydningen af virksomheders sociale ansvar begyndte i store internationale virksomheder og har siden spredt sig til virksomheder i al almindelighed (Neergaard 2006a: 19). Således har et stigende antal europæiske virksomheder også fremmet deres strategier af socialt ansvar (EU Kommissionen 2001: 3). Interessant i den sammenhæng er, at en undersøgelse blandt globale institutionelle investorer viser, at 59 % er af den opfattelse, at virksomhedsledere bør være socialt ansvarlige i modsætning til at fokusere alene på indtjening (Det Sociale Indeks 2006). Samtidig fremgår det af en anden undersøgelse blandt ledere fra globale virksomheder, at 68 % faktisk er af den opfattelse, at virksomheders sociale ansvar kan være afgørende for virksomheders indtjening (Det sociale indeks 2006). 13

16 3.2.1 Virksomhedernes sociale ansvar i en historisk kontekst Socialt ansvar som virksomhedspraksis er først rigtig slået igennem i 1990 erne. Det kan dog ikke betragtes som en ny problemstilling. Virksomheders produktion har altid haft negative såvel som positive konsekvenser for samfundet, de ansatte og det omgivne miljø. Problemstillingen kan således antages at være så gammel som den industrielle revolution (Neergaard 2006a: 29). Flere fremtrædende virksomheder i USA baserede, allerede tilbage fra 1700-tallet, deres forretning på bredere værdimæssigt eller filantropisk grundlag end kun indtjening, men der var oftest tale om enkeltpersoner, der på en eller anden måde var etisk inspireret. I løbet af 1960 erne opnåede virksomheders samfundsmæssige ansvar en bredere offentlig interesse og opmærksomhed. Hændelser som Vietnamkrigen og apartheid-styret i Sydafrika vakte offentlig opmærksomhed og kritik, hvilket spredte sig til private virksomheder og deres aktiviteter. Selvom socialt ansvar blev et væsentligt emne på ledelsesniveau i virksomheder, forblev det dog et forholdsvis uorganiseret felt (Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 11). Først i 1990 erne kom der et stigende fokus på socialt ansvar for virksomheder, og organisationer, virksomhedsnetværk, regeringer og tværnationale institutioner begyndte at have stor fokus herpå. Ligeledes startede udviklingen af konkrete metoder, værktøjer og praktikker til at fremme og måle disse aktiviteter, jævnfør afsnit (Erhvervs- og boligstyrelsen 2002: 11, Rendtorff 2003: 39-47). I USA blev der i 1991 indført de såkaldte Federal Sentencing Guidelines for Organizations af The Federal Sentencing Commission. Disse har været af stor vigtighed for socialt ansvar i USA. Virksomhederne blev gennem disse opfordret til frivilligt at oprette etikprogrammer for at undgå høje straffe, hvis de begik lovbrud. Retningslinierne indeholder også krav til et velfungerende etikprogram, der efter kommissionens mening bør indføres i virksomheder. Efter Enron-skandalen, hvor virksomheden Enron havde fusk i regnskaberne, er retningslinierne blevet suppleret med en omfattende lovgivning om krav til virksomheders regnskabsaflæggelse og transparens i ledelsen. Disse bidrager til bestræbelsen på at styrke etikken i det amerikanske erhvervsliv. Amerikanske virksomheder er ikke direkte tvunget til at følge The Federal Sentencing Guidelines for Organizations, men det er en formildende og straf- og bødenedsættende omstændighed i forbindelse med en retssag, hvis en virksomhed har haft nogle etiske regelsæt (Rendtorff 2003: 38-42). Socialt ansvar i USA lægger sig således meget op af lovgivning. 14

17 I Europa har der ikke været indført det samme lovgivningsmæssige og institutionelle grundlag for virksomhedsetik og socialt ansvar. Der har imidlertid været stor debat herom de seneste 13 år og Europakommissionen har skabt større opmærksomhed omkring virksomheders sociale ansvar de senere år. Dette er sket gennem en længere politisk proces, der førte til publikationen Grønbog fra 2001, som blev omtalt tidligere (Rendtorff 2003: 43). Publikationen havde til formål at skabe en bred debat om, hvordan EU kan fremme virksomheders ansvarlighed både indenfor EU og på international plan (Neergaard 2006a: 31, Rendtorff 2003: 46-47). Og publikationen kan som nævnt betragtes som grundlag for den europæiske politik om virksomheders sociale ansvar. Fraværet af retslig regulering i Europa er således ikke et tegn på, at der ikke har været en europæisk interesse for virksomhedernes sociale ansvar. Desuden har europæiske virksomheder på grund af deres kulturelle og historiske arv samt strukturen i de europæiske markeder og velfærdsstater en tradition for hensynet til virksomheders sociale ansvar. Samtidig betød 1970 ernes og 1980 ernes vending mod et frit europæisk indre marked en større forståelse for virksomhedernes sociale ansvar i kraft af, at de skulle handle på tværs af grænserne. I den forbindelse har fagforeninger også haft en væsentlig rolle for at sikre hensynet til medarbejderne og til en bred vifte af virksomhedens interessenter. Således er medarbejdernes indflydelse på virksomhedernes beslutninger eksempelvis større i Europa end i USA (Rendtorff 2003: 43-45). Ligeledes har regeringer og overnationale sammenslutninger haft en fremtrædende rolle indenfor socialt ansvar i Europa (Crane & Matten 2004: 28). Den europæiske debat om virksomheders sociale ansvar er desuden blevet påvirket af begrebet om bæredygtig udvikling som FN s Brundtland-kommission introducerede ved at formulere den internationale miljøpolitik ud fra en forestilling om bæredygtig udvikling i den førnævnte rapport Our common future fra 1987 (Rendtorff 2003: 43-45). I Danmark blev virksomheders sociale ansvar, med primært fokus på det rummelige arbejdsmarked, lanceret som en officiel statslig kampagne i I dansk sammenhæng er socialt ansvar derved en del orienteret mod udbud og efterspørgsel af arbejdskraft gennem forebyggelse af udstødning på arbejdspladserne samt mod integration af personer på kanten eller udenfor arbejdsmarkedet (Bredgaard 2003: 11). Så udover den ovennævnte generelle europæiske udvikling i forhold til virksomheders sociale ansvar, har staten også en fremtrædende rolle for socialt ansvar i Danmark. Fokus på socialt ansvar i Danmark er dog ikke kun på arbejdsmarkedet, men har også ændret sig til at rumme flere aspekter i 15

18 dag, og i takt med den europæiske udvikling tages der hensyn til alle tre bæredygtigheds aspekter (Rendtorff 2003: 44) Virksomheders arbejde med socialt ansvar Det er forskelligt, hvordan virksomheder vælger at arbejde med social ansvarlighed. I nærværende opgave er der valgt en eksemplificering af, hvorledes man kan vælge at arbejde med social ansvarlighed. Således vil Novozymes arbejde med socialt ansvar blive præsenteret. Novozymes kan opfattes som en af frontløberne i dansk sammenhæng indenfor socialt ansvar. Før dette vil et væsentligt aspekt af virksomheders socialt ansvar blive præsenteret, da det har vundet stor udbredelse blandt virksomheder i deres arbejde med socialt ansvar. Det er virksomhedernes rapportering af deres arbejde med socialt ansvar. Rapportering af social ansvarlighed Rapportering af virksomhedernes sociale ansvar har vundet udbredelse i mange internationale virksomheder, og især anvender mange danske virksomheder rapporteringen af deres sociale ansvar (Pruzan 2000: 3-22). Man kan betegne rapporteringen som virksomhedernes sociale rapportering (Pietras-Jensen 2005: 55-56, Gray et.al. 1996). Det er en kommunikationsproces, hvor virksomheder gøre rede for den sociale og miljømæssige effekt af deres økonomiske aktiviteter overfor bestemte interessegrupper i samfundet samt samfundet som helhed. Det bliver kommunikeret ud til interne og eksterne deltagere. Derved indbefatter det, at virksomhedens ansvar bliver mere end blot at levere det finansielle regnskab 1 til aktionærerne (Gray et.al.: 1996: 3, 12, 82). Rapporteringen kan også indeholde andre emner end sociale og miljømæssige forhold (Gray et.al.: 3, Pietras- Jensen 2005: 59-68). I dansk kontekst kan nævnes vidensregnskaber og etiske regnskaber, der henholdsvis omhandler virksomhedens arbejde med vidensledelse og virksomhedens kulturelle og menneskelige værdier (Pietras-Jensen 2005: 59-68). Den sociale rapportering tager primært udgangspunkt i løsningen samfundsmæssige problemstillinger og virksomhedernes påvirkning af omgivelserne. Disse regnskaber knyttes ofte til sociale 1 Virksomheders sociale rapportering er ikke en del af det finansielle regnskab, men kan indbefattes i virksomheders årsrapporter. I dansk sammenhæng vil det være som en supplerende beretning. Og de skal offentliggøres selvom de er frivillige. Væsentligt er dog at virksomhedernes sociale rapportering ikke kun behøver at indbefatter frivillige ikke-finansielle regnskaber, men også favner om obligatorisk ikke-finansielle regnskaber (Pietras-Jensen 2005: 52-59). 16

19 forhold samt miljø. Nogle regnskaber relaterer sig dog også til at skulle anvendes som et ledelsesværktøj i en ledelsesproces. I dansk sammenhæng er det for eksempel vidensregnskaberne og de etiske regnskaber (Pietras-Jensen 2005: 59-68). Novozymes arbejde med social ansvarlighed Biotekvirksomheden Novozymes arbejde med social ansvarlighed går tilbage til starten af 1990 erne, hvor virksomheden begyndte at fokusere på miljøansvar. I dag er virksomhedens fokus langt bredere og handler også om at skabe gode arbejdsforhold og sikre medarbejdernes livslang læring. Arbejdet med social ansvarlighed startede i 1993 før Novo Nordisk blev opdelt i adskilte virksomheder. Administrerende direktør i Novozymes Steen Riisgaard udtaler, at arbejdet med social ansvarlighed var en naturlig konsekvens af at være en biotekvirksomhed, der tilstræbte en bæredygtig udvikling. Steen Riisgaard var ansvarlig for udviklingen af den dobbeltrapportering som virksomheden udviklede. Udover det normale finansielle årsregnskab formulerede virksomheden også en miljørapportering over det årlige miljøarbejde. Der blev derved fokuseret på en anderledes bundlinie end kun den finansielle (Djursø 2006: ). Virksomheden kom frem til den erkendelse, at det ikke var tilstrækkeligt at fokusere alene på miljø, når deres målsætning var bæredygtig udvikling (Djursø 2006: 264). Derfor inddrog de deres interessenter i en dialog om, hvordan virksomheden kunne arbejde bredere med et socialt aspekt af social ansvarlighed. Virksomheden bidrog efterfølgende med løsninger på områder som; medarbejderhensyn, medarbejdernes livslang læring, hensyn til det omgivende samfund samt, hvordan det omgivende samfund blev et dynamisk samfund. Siden er arbejdsmiljø også kommet på virksomhedens dagsorden, og her har virksomheden opstillet minimumsstandarder som alle fabrikker skal leve op til ligegyldigt beliggenheden (Djursø 2006: ). Novozymes vision i dag har stadig fokus på bæredygtighed og den samfundsmæssige værdi er blevet inddraget: Novozymes' forretning bygger på visionen om at bidrage til en bæredygtig udvikling og skabe samfundsmæssig værdi. (Novozymes 2006a). Virksomheden fokuserer, som det fremgår, meget på den trefoldige bundlinie. Steen Riisgaard udtrykker det således: Vi er triple bottom line (Djursø 2006: ). Virksomhedens arbejde for bæredygtig udvikling har båret frugt, og virksomheden er for sjette år i træk blevet kåret som den mest bæredygtige biovirksomhed i verden vurderet på baggrund af deres økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed (Novozymes 2006b). 17

20 I dag rapporterer Novozymes både i henhold til det miljømæssige og det sociale aspekt (Pietras-Jensen 2005: ). Her er der både fokus på deres hidtidige arbejde inden for områderne, men det er også en rapportering i forhold til det kommende års målsætning. Virksomheden arbejder med resultatløn i henhold til at opfylde de mål, der er sat for den bæredygtige udvikling. I forhold til at have opfyldt de mål, som de har sat for det indeværende år, bestræber virksomhedens sig på at være åben omkring opfyldelsen af dem og rapporterer alle hændelser, der har forekommet til omverdenen (Djursø 2006: ). Steen Riisgaard beskriver, at der er tre vinkler på Novozymes eksterne sociale ansvarlighed. Det øverste niveau berører de globale spørgsmål. Her bestræber Novozymes sig på at leve op til overholdelsen af menneskerettigheder. De har valgt at tage udgangspunkt i FN s menneskerettigheder samt ILO s konventioner (for uddybelse se afsnit 3.3.2) og har omformet dem så de er operationelle for virksomheden. Alle enheder ligegyldig beliggenhed er blevet instrueret i at følge kodekset, og der sendes jævnligt auditører ud til enhederne for at kontrollere om intentionerne overholdes (Djursø 2006: 265). På det mellemste niveau er der fokus på at forbedre de største udfordringer, som de lokale samfund står overfor. Hver enhed i de lande, hvor virksomheden opererer, har hvert sit emne, der skal tages hensyn til. Kriterierne for, hvad enhederne skal sætte ind overfor afhænger af, hvad enhederne kan tilbyde mere end, hvad det pågældende lokale samfund selv kan tilbyde. I USA, hvor der kræves eller forventes meget af medarbejdernes deltagelse i socialt ansvar end eksempelvis i Danmark, arbejder nogle af medarbejderne med vanskelige teenagere (Djursø 2006: ). Det sidste niveau omhandler virksomhedens rekruttering af mennesker, der på forskellige måder kræver særlige hensyn. Her bestræber virksomheden sig på, at gøre hele virksomheden både i Danmark og i udlandet opmærksom på, at få inddraget udsatte grupper. I Danmark har virksomheden for eksempel fokuseret på at skabe jobs til handicappede. Desuden er de opmærksomme på at interviewe anderledes ved jobsamtaler, så der skabes plads til elever med anden etnisk baggrund. I Danmark har 50% af eleverne i Novozymes en anden etnisk baggrund, og virksomheden prøver derved at leve op til den fokus der i Danmark er på det rummelige arbejdsmarked (Djursø 2006: ). 18

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited. Politik for god selskabsledelse (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29.

Indorama Ventures Public Company Limited. Politik for god selskabsledelse (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29. Indorama Ventures Public Company Limited (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29. september 2009) Meddelelse fra formanden Indorama Ventures Public Company Limited ("selskabet") har den holdning, at

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19 Indholdsfortegnelse Forord 15 DEL 1 Social ansvarlighed i teorien 17 1 Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. 19 Hvad er CSR?................................................

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for.

Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for. Indsamlingsetiske Retningslinier del (B) Side 1 af 3 Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for. Det vil være

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere