Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Transkript

1 Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en skoleklasse med høj diversitet. Privatskolerne udhuler det offentlige skoletilbud for både penge og ressourcestærke børn, når de optager direktørbørnene men efterlader håndværker- og indvandrerbørn tilbage i folkeskolen. Mens hvert 5. barn fra en ressourcestærk, rig og højtuddannet familie går i privatskole, er det kun er hvert 7. barn for resten af samfundet. Formænd for diverse privatskoleforeninger har i den seneste tid protesteret kraftigt mod Ceveas analyse af den stigende tilgang til privatskolerne. Når Cevea påpeger, hvorledes ressourcestærke forældre i stigende grad trækker deres børn ud af folkeskolen for at danne enklaveskoler for særligt udvalgte, får privatskolernes formænd travlt med at genopbygge illusionen for social ansvarstagen. Mens hvert 5. barn fra en ressourcestærk, rig og højtuddannet familie går i privatskole, er det kun er hvert 7. barn for resten af samfundet der oplever dette., Samtidig er sammensætningen af nationaliteter i privatskolerne ligeledes langt fra resten af det danske samfund. I folkeskolen er 26,7 pct. af eleverne indvandrerbørn, mens dette tal kun er 19,8 pct. i privatskolerne og disse elever placeret på enkelte privatskoler med 100 pct. indvandrere fremfor at afspejle samfundets mangfoldighed. Privatskolerne ønsker med andre ord strømmen af offentlige midler bevaret, men fastholder deres ret til at frasortere uønskede eller omkostningstunge elever, og derigennem fralægge sig deres del af samfundsansvaret. Den danske folkeskole er ikke blot en samfundsinstitution, der skal sikre eleverne fagfaglige kundskaber, men folkeskolen har også en almendannende funktion. Venskaber på tværs af sociale skel øger muligheden for at bryde den negative sociale arv - i kraft af rollemodeller og skabelsen af bedre læringsmiljø - og skaber den sammenhængskraft i samfundet, der er nødvendig for at bevare det danske velfærdssamfund. Folkeskolen skaber horisontudvidelse hos eleverne og en forståelsen for samt engagement i fællesskabet på tværs af religion, social baggrund og familiære ressourcer. 86,7 pct. af danskerne er helt enige eller overvejende enige i, at folkeskolen er en afgørende institution i det danske samfund i forhold til at sikre lige adgang til uddannelse (analyseinstituttet Interresearch for Cevea), og hvis den sociale skævvridning med ressourcestærke børn i privatskoler og ressourcesvage børn i folkeskolen fortsættes, vil denne institution blive sat alvorligt på prøve. 86,7 pct. af danskerne mener, at folkeskolen er en afgørende institution i det danske samfund i forhold til at sikre lige adgang til uddannelse. Kontakt Jens Jonatan Steen, Direktør T E. jjs@cevea.dk Forfatter Maria Berntsen E. mbe@cevea.dk Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Håndværkerbørn er særsyn på privatskoler Undersøgelser fra både Arbejdernes Erhvervsråd, Skolestyrelsen og Cevea har gennem tiden vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller en markant rolle for, hvorvidt barnet går på privatskole. På nuværende tidspunkt har 48,2 pct. af eleverne på privatskoler forældre med lang eller mellemlang uddannelse, mens det samme kun gælder for 33,3 pct. af folkeskoleeleverne, viser Ceveas analyse på baggrund af data fra UNI C Statistik & Analyse. De højtuddannede forældre bringer ressourcer til privatskolerne hvor de støtter børnenes skolegang både i form af forældreinddragelse i skolebestyrelser, netværkskontakter, udflugtsmuligheder og lignende, men også med skabelse af konkrete muligheder for børnene, lektiehjælp samt moralsk støtte. Flere ressourcer hjælper ikke blot den enkelte elev men giver et generelt løft til alle klassens elever, og flere ressourcer i privatskolen betyder færre ressourcer i folkeskolen. 48,2 pct. af eleverne på privatskoler har forældre med lang eller mellemlang uddannelse, mens det samme kun gør sig gældende for 33,3 pct. af folkeskoleeleverne. Der er markant større chance for at møde håndværkerforældre eller forældre med grundskolen som højeste uddannelse i folkeskolen end i privatskolerne. Opgørelsen fra Cevea kortlægger, at mens 10,3 pct. af folkeskolens elever har forældre med højst en grundskoleuddannelse, udgør samme gruppe i privatskolerne 6,2 pct., mens for de erhvervsfagligt uddannede forældre er andelen i folkeskolen og privatskolerne henholdsvis 44 pct. og 33,2 pct.. Den ulige fordeling af børn fra ressourcestærke familier trækker mod en skævvridning af ressourcer. Dannelsen af elitære enklaveskoler, hvor akademikerbørn ikke kommer i kontakt med elever med anden social baggrund, er dog ikke kun et problem for folkeskolen, men også for privatskolerne. Den manglende kontakt underminerer den sociale sammenhængskraft, hvilket vil udfordre solidaritetsfølelsen i fremtidens samfund kraftigt. FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU Procent Folkeskoler Privatskoler Kilde: Cevea på baggrund af data fra UNI C Statistik & Analyse Det er påvist i flere rapporter, at netop en bred sammensætning af forskellige elevtyper i en klasse, ikke alene skaber øget forståelse på tværs af samfundslag men også skaber det bedste læringsmiljø for børnene (AE-rådet: Skoler og karakterer effektivitet og klassekammerateffekt samt Rangvid, Beatrice Schindler (2008): Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. 2

3 Korrektion for social baggrund). Denne klassekammerateffekt er en kæmpe gevinst for de svagere elever, som bliver inspireret og hjulpet, hvilket betyder, at de ender med et højere karaktergennemsnit, uden de stærke elever ikke bliver påvirket negativt. De højestlønnede søger på privatskole Dansk Friskoleforenings egen publikation om socioøkonomiske faktorer i grundskolen bekræfter ligeledes, at sammensætningen af elever i privatskolerne er markant anderledes end i folkeskolen. Ikke blot er forældrenes uddannelsesniveau markant højere i privatskolerne, de har også oftere ledende stillinger og højere indtægt. 54,4 pct. af forældre til privatskoleelever sidder i magtfulde jobfunktioner, enten som topleder, lønmodtagere på højeste eller mellemste lønniveau eller er selvstændige, mens det kun gælder for 43,7 pct. i folkeskolen. 54,4 pct. af forældre til privatskoleelever sidder i magtfulde jobfunktioner, mens det kun gælder for 43,7 pct i folkeskolen. Den gennemsnitlige bruttoindkomst, for forældre til et barn i privatskole har ca kr. end forældre med børn i folkeskolen (henholdsvis kr. i privatskolerne og kr. i folkeskolen). I hovedstadsområdet er difference mellem indtjeningen for forældre med børn i henholdsvis privat- og folkeskolen kr. lavere, hvilket skyldes, at der i denne region først og fremmest er flere indvandrerskoler, men også enkelte skoler, der har som dedikeret mål at optage elever fra socialt udsatte grupper. Dette får vigtigheden af forældrenes uddannelsesniveau samt jobfunktion til at synes mindre vigtig i hovedstadsområdet, da de meget selektive privatskoler skjuler sig i mængden af privatskoler i hovedstadsområdet. En nærstudering af tallene viser dog med al tydelighed, at selvom der er privatskoler, som tager socialt ansvar, er det klart de færreste. Veluddannede forældre er samtidig mere aktive i deres valg af skole end ressourcesvage forældre. De har ressourcer til at lave en vurdering af hvilke skoler, der ligger i lokalområdet, samt hvordan disse matcher deres børns behov, og vælger skole ud fra disse parametre fremfor blot at følge det umiddelbare valg folkeskolen. Samtidig gør de i højere børn i folkeskolen. grad brug af deres netværk i søgeprocessen, og dermed kan ønsket om privatskole sprede sig som en løbeild i en bekendtskabskreds i kraft af et ønske om øget prestige, gode omtaler eller generel usikkerhed over det faglige niveau i folkeskolen. FORÆLDRENES JOBFUNKTIONER TIL ELEVER Forældre til privatskoleelever tjener i gennemsnit kr. mere end forældre til Kilde: Cevea på baggrund af data fra Dansk Friskoleforening 3

4 Massivt flertal med vestlig oprindelse I privatskolernes stræben efter eliteelever, er skolerne ikke blot selektive i deres valg af elever fra uddannelsesrige familier, men også når de optager ikke-etniske danske børn. Om end privatskolerne har en elevsammensætning, hvor ikke-etniske danskere udgør 10,1 pct., mod folkeskolens 10,3 pct., tager privatskolerne ikke deres del af det sociale ansvar. Mens 15,9 pct. af folkeskolerne modtager elever med indvandrerbaggrund, vælger kun for 8,4 pct. af privatskoler at tage imod dem, viser Undervisningsministeriets publikation om elevernes herkomst i grundskolen fra UNI C Statistik & Analyse. TYPISKE UDENLANDSKE NATIONALITETER BLANDT DANSKE FOLKESKOLEELEVER Mens 15,9 pct. af folkeskolerne modtager elever med indvandrerbaggrund, vælger kun for 8,4 pct. af privatskoler at tage imod dem. procent Folkeskoler Privatskoler Kilde: Cevea på baggrund af data fra Undervisningsministeriet Mens de nationaliteter, du typisk møder i folkeskolen er et spejlbillede af hvilke nationaliteter, der er flest af i Danmark i den skolemodne alder, er visse af disse nationaliteter markant underrepræsenteret i privatskolerne. Elever, som er indvandret eller er efterkommere af forældre indvandret fra krigshærgede lande (som Afghanistan), bliver fravalgt til fordel for mere ressourcestærke nationaliteter, eller forældrene har ikke de økonomiske ressourcer og det overskud, der kræves for at vælge privatskole-alternativet. Dette betyder, at privatskolernes andel af de hyppigst forekommende nationaliteter i gennemsnit ligger 2,5 procentpoint under folkeskolens og dermed Danmarks befolkningssammensætning. Ydermere optager privatskolerne en markant større andel af elever fra veludviklede højindkomstlande, end hvad repræsentativt er for den danske befolkningssammensætning, ved fx at optage hver anden danske skoleelev fra Frankrig og Singapore på privatskole. Sammenholdt med at det normalt er knap hvert 7. barn, der går på privatskole, indikerer dette en stærk præference for ressourcestærke elever frem for et ønske om en mangfoldig klasse. 4

5 PRIVATSKOLERNES OPTAGEDE ANDEL AF EN UDENLANDSK NATIONALITET Procent Folkeskoler Privatskoler Kilde: Cevea på baggrund af data fra Undervisningsministeriet Indvandreskoler forskønner statistikken Trods privatskolerne har 10,1 pct. tosprogede elever, så fordeler disse elever sig langt fra jævnt over alle skolerne. 28,3 pct. af privatskoleeleverne i Københavns kommune går på indvandreskoler, hvor modersmålsundervisning, religion og kulturforståelse prioriteres (Cevea på baggrund af tal fra UNI C Statistik & Analyse). Selvom det er vigtigt, at indvandrebørn opnår forståelse for deres kulturelle baggrund, er det at skille indvandrebørn fra resten af børnene i samfundet præcist lige så uhensigtsmæssigt som at adskille ressourcestærke elitebørn fra andre almindelige folkeskoleelever, hvis man vil undgå parallelsamfund. Hvis man kigger på privatskolerne i Københavns kommune, ser man, at 24 ud af 47 skoler har en formålserklæring, der betyder, at skolerne er begrænset til børn med bestemt religiøs baggrund. Et stigende antal skoler for udelukkende muslimer eller katolikker, er bestemt ikke positivt for integrationen som et afgørende tema for vores sammenhængskraft. Når der i forvejen sættes massivt ind fra statens side for at sikre integrationen, kan det kun undre, at man samtidig giver massiv statsstøtte til denne type ekskluderende enklaveskoler. Samtidig er det en væsentlig pointe, at netop indvandrermålrettede skoler bidrager massivt til gennemsnittet af tosprogede elever i privatskoler, så det faktisk skjuler det markante underrepræsentation, der er til stede på de resterende privatskoler. Når antallet af indvandrere er 100 procent på enkelte skoler, så skal der jo bare få procent til på de resterende skoler for at sikre et pænt gennemsnit. Og faktum er, at 29,8 pct. af skolerne i Københavns kommune er erklærede indvandrerskoler, mens resten undslår sig fra at tage et medansvar. Dermed skjuler statistikkerne det reelle omfang af problemet. Som påvist i analysen tager privatskolerne markant mindre socialt ansvar end folkeskolen, og de tiltrækker i højere grad ressourcestærke forældre og børn. Når privatskoleforeningerne påstår, at det vil føre til elitære enklaveskoler at fjerne det statslige tilskud, beskriver dette i virkeligheden den nuværende tilstand. Ved at flytte statens tilskud til privatskolerne over i folkeskolen, kan flere få gavn af midlerne, og vi kan sikre, at folkeskolen har et højt fagligt niveau og en stærk almendannende karakter, der kan spille den afgørende rolle for lige adgang til uddannelse, som danskerne ønsker. Den rummelige folkeskole er 5

6 afgørende for elevernes samfundsbillede, og udhules denne institution til fordel for enkelte forældres høje forventninger til deres børn og privatskolernes ønske om høje placeringer på karakterrangstigen vil det få vidtrækkende konsekvenser for fællesskabet. Grundlæggende kan det konkluderes, at den sociale sammenhængskraft på nuværende tidspunkt og så længe privatskolerne fortsætter den stigende opsplitning - kun kan sikres ved at satse massivt på den fælles folkeskole. Kilder: AE-rådet: Skoler og karakterer effektivitet og klassekammerateffekt Dansk Friskoleforening: Socioøkonomiske faktorer i grundskolen Skolerådet: kap 6. Elevernes sociale baggrund, pct.20 pct.20elevernes pct.20sociale pct.20baggrund.ashx Rangvid, Beatrice Schindler (2008): Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Korrektion for social baggrund. AKF Working paper, 2008(1), AKF. UNI C Statistik & Analyse: Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009, Undervisningsministeriet 6