Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar"

Transkript

1 Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en skoleklasse med høj diversitet. Privatskolerne udhuler det offentlige skoletilbud for både penge og ressourcestærke børn, når de optager direktørbørnene men efterlader håndværker- og indvandrerbørn tilbage i folkeskolen. Mens hvert 5. barn fra en ressourcestærk, rig og højtuddannet familie går i privatskole, er det kun er hvert 7. barn for resten af samfundet. Formænd for diverse privatskoleforeninger har i den seneste tid protesteret kraftigt mod Ceveas analyse af den stigende tilgang til privatskolerne. Når Cevea påpeger, hvorledes ressourcestærke forældre i stigende grad trækker deres børn ud af folkeskolen for at danne enklaveskoler for særligt udvalgte, får privatskolernes formænd travlt med at genopbygge illusionen for social ansvarstagen. Mens hvert 5. barn fra en ressourcestærk, rig og højtuddannet familie går i privatskole, er det kun er hvert 7. barn for resten af samfundet der oplever dette., Samtidig er sammensætningen af nationaliteter i privatskolerne ligeledes langt fra resten af det danske samfund. I folkeskolen er 26,7 pct. af eleverne indvandrerbørn, mens dette tal kun er 19,8 pct. i privatskolerne og disse elever placeret på enkelte privatskoler med 100 pct. indvandrere fremfor at afspejle samfundets mangfoldighed. Privatskolerne ønsker med andre ord strømmen af offentlige midler bevaret, men fastholder deres ret til at frasortere uønskede eller omkostningstunge elever, og derigennem fralægge sig deres del af samfundsansvaret. Den danske folkeskole er ikke blot en samfundsinstitution, der skal sikre eleverne fagfaglige kundskaber, men folkeskolen har også en almendannende funktion. Venskaber på tværs af sociale skel øger muligheden for at bryde den negative sociale arv - i kraft af rollemodeller og skabelsen af bedre læringsmiljø - og skaber den sammenhængskraft i samfundet, der er nødvendig for at bevare det danske velfærdssamfund. Folkeskolen skaber horisontudvidelse hos eleverne og en forståelsen for samt engagement i fællesskabet på tværs af religion, social baggrund og familiære ressourcer. 86,7 pct. af danskerne er helt enige eller overvejende enige i, at folkeskolen er en afgørende institution i det danske samfund i forhold til at sikre lige adgang til uddannelse (analyseinstituttet Interresearch for Cevea), og hvis den sociale skævvridning med ressourcestærke børn i privatskoler og ressourcesvage børn i folkeskolen fortsættes, vil denne institution blive sat alvorligt på prøve. 86,7 pct. af danskerne mener, at folkeskolen er en afgørende institution i det danske samfund i forhold til at sikre lige adgang til uddannelse. Kontakt Jens Jonatan Steen, Direktør T E. Forfatter Maria Berntsen E. Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Håndværkerbørn er særsyn på privatskoler Undersøgelser fra både Arbejdernes Erhvervsråd, Skolestyrelsen og Cevea har gennem tiden vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller en markant rolle for, hvorvidt barnet går på privatskole. På nuværende tidspunkt har 48,2 pct. af eleverne på privatskoler forældre med lang eller mellemlang uddannelse, mens det samme kun gælder for 33,3 pct. af folkeskoleeleverne, viser Ceveas analyse på baggrund af data fra UNI C Statistik & Analyse. De højtuddannede forældre bringer ressourcer til privatskolerne hvor de støtter børnenes skolegang både i form af forældreinddragelse i skolebestyrelser, netværkskontakter, udflugtsmuligheder og lignende, men også med skabelse af konkrete muligheder for børnene, lektiehjælp samt moralsk støtte. Flere ressourcer hjælper ikke blot den enkelte elev men giver et generelt løft til alle klassens elever, og flere ressourcer i privatskolen betyder færre ressourcer i folkeskolen. 48,2 pct. af eleverne på privatskoler har forældre med lang eller mellemlang uddannelse, mens det samme kun gør sig gældende for 33,3 pct. af folkeskoleeleverne. Der er markant større chance for at møde håndværkerforældre eller forældre med grundskolen som højeste uddannelse i folkeskolen end i privatskolerne. Opgørelsen fra Cevea kortlægger, at mens 10,3 pct. af folkeskolens elever har forældre med højst en grundskoleuddannelse, udgør samme gruppe i privatskolerne 6,2 pct., mens for de erhvervsfagligt uddannede forældre er andelen i folkeskolen og privatskolerne henholdsvis 44 pct. og 33,2 pct.. Den ulige fordeling af børn fra ressourcestærke familier trækker mod en skævvridning af ressourcer. Dannelsen af elitære enklaveskoler, hvor akademikerbørn ikke kommer i kontakt med elever med anden social baggrund, er dog ikke kun et problem for folkeskolen, men også for privatskolerne. Den manglende kontakt underminerer den sociale sammenhængskraft, hvilket vil udfordre solidaritetsfølelsen i fremtidens samfund kraftigt. FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU Procent Folkeskoler Privatskoler Kilde: Cevea på baggrund af data fra UNI C Statistik & Analyse Det er påvist i flere rapporter, at netop en bred sammensætning af forskellige elevtyper i en klasse, ikke alene skaber øget forståelse på tværs af samfundslag men også skaber det bedste læringsmiljø for børnene (AE-rådet: Skoler og karakterer effektivitet og klassekammerateffekt samt Rangvid, Beatrice Schindler (2008): Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. 2

3 Korrektion for social baggrund). Denne klassekammerateffekt er en kæmpe gevinst for de svagere elever, som bliver inspireret og hjulpet, hvilket betyder, at de ender med et højere karaktergennemsnit, uden de stærke elever ikke bliver påvirket negativt. De højestlønnede søger på privatskole Dansk Friskoleforenings egen publikation om socioøkonomiske faktorer i grundskolen bekræfter ligeledes, at sammensætningen af elever i privatskolerne er markant anderledes end i folkeskolen. Ikke blot er forældrenes uddannelsesniveau markant højere i privatskolerne, de har også oftere ledende stillinger og højere indtægt. 54,4 pct. af forældre til privatskoleelever sidder i magtfulde jobfunktioner, enten som topleder, lønmodtagere på højeste eller mellemste lønniveau eller er selvstændige, mens det kun gælder for 43,7 pct. i folkeskolen. 54,4 pct. af forældre til privatskoleelever sidder i magtfulde jobfunktioner, mens det kun gælder for 43,7 pct i folkeskolen. Den gennemsnitlige bruttoindkomst, for forældre til et barn i privatskole har ca kr. end forældre med børn i folkeskolen (henholdsvis kr. i privatskolerne og kr. i folkeskolen). I hovedstadsområdet er difference mellem indtjeningen for forældre med børn i henholdsvis privat- og folkeskolen kr. lavere, hvilket skyldes, at der i denne region først og fremmest er flere indvandrerskoler, men også enkelte skoler, der har som dedikeret mål at optage elever fra socialt udsatte grupper. Dette får vigtigheden af forældrenes uddannelsesniveau samt jobfunktion til at synes mindre vigtig i hovedstadsområdet, da de meget selektive privatskoler skjuler sig i mængden af privatskoler i hovedstadsområdet. En nærstudering af tallene viser dog med al tydelighed, at selvom der er privatskoler, som tager socialt ansvar, er det klart de færreste. Veluddannede forældre er samtidig mere aktive i deres valg af skole end ressourcesvage forældre. De har ressourcer til at lave en vurdering af hvilke skoler, der ligger i lokalområdet, samt hvordan disse matcher deres børns behov, og vælger skole ud fra disse parametre fremfor blot at følge det umiddelbare valg folkeskolen. Samtidig gør de i højere børn i folkeskolen. grad brug af deres netværk i søgeprocessen, og dermed kan ønsket om privatskole sprede sig som en løbeild i en bekendtskabskreds i kraft af et ønske om øget prestige, gode omtaler eller generel usikkerhed over det faglige niveau i folkeskolen. FORÆLDRENES JOBFUNKTIONER TIL ELEVER Forældre til privatskoleelever tjener i gennemsnit kr. mere end forældre til Kilde: Cevea på baggrund af data fra Dansk Friskoleforening 3

4 Massivt flertal med vestlig oprindelse I privatskolernes stræben efter eliteelever, er skolerne ikke blot selektive i deres valg af elever fra uddannelsesrige familier, men også når de optager ikke-etniske danske børn. Om end privatskolerne har en elevsammensætning, hvor ikke-etniske danskere udgør 10,1 pct., mod folkeskolens 10,3 pct., tager privatskolerne ikke deres del af det sociale ansvar. Mens 15,9 pct. af folkeskolerne modtager elever med indvandrerbaggrund, vælger kun for 8,4 pct. af privatskoler at tage imod dem, viser Undervisningsministeriets publikation om elevernes herkomst i grundskolen fra UNI C Statistik & Analyse. TYPISKE UDENLANDSKE NATIONALITETER BLANDT DANSKE FOLKESKOLEELEVER Mens 15,9 pct. af folkeskolerne modtager elever med indvandrerbaggrund, vælger kun for 8,4 pct. af privatskoler at tage imod dem. procent Folkeskoler Privatskoler Kilde: Cevea på baggrund af data fra Undervisningsministeriet Mens de nationaliteter, du typisk møder i folkeskolen er et spejlbillede af hvilke nationaliteter, der er flest af i Danmark i den skolemodne alder, er visse af disse nationaliteter markant underrepræsenteret i privatskolerne. Elever, som er indvandret eller er efterkommere af forældre indvandret fra krigshærgede lande (som Afghanistan), bliver fravalgt til fordel for mere ressourcestærke nationaliteter, eller forældrene har ikke de økonomiske ressourcer og det overskud, der kræves for at vælge privatskole-alternativet. Dette betyder, at privatskolernes andel af de hyppigst forekommende nationaliteter i gennemsnit ligger 2,5 procentpoint under folkeskolens og dermed Danmarks befolkningssammensætning. Ydermere optager privatskolerne en markant større andel af elever fra veludviklede højindkomstlande, end hvad repræsentativt er for den danske befolkningssammensætning, ved fx at optage hver anden danske skoleelev fra Frankrig og Singapore på privatskole. Sammenholdt med at det normalt er knap hvert 7. barn, der går på privatskole, indikerer dette en stærk præference for ressourcestærke elever frem for et ønske om en mangfoldig klasse. 4

5 PRIVATSKOLERNES OPTAGEDE ANDEL AF EN UDENLANDSK NATIONALITET Procent Folkeskoler Privatskoler Kilde: Cevea på baggrund af data fra Undervisningsministeriet Indvandreskoler forskønner statistikken Trods privatskolerne har 10,1 pct. tosprogede elever, så fordeler disse elever sig langt fra jævnt over alle skolerne. 28,3 pct. af privatskoleeleverne i Københavns kommune går på indvandreskoler, hvor modersmålsundervisning, religion og kulturforståelse prioriteres (Cevea på baggrund af tal fra UNI C Statistik & Analyse). Selvom det er vigtigt, at indvandrebørn opnår forståelse for deres kulturelle baggrund, er det at skille indvandrebørn fra resten af børnene i samfundet præcist lige så uhensigtsmæssigt som at adskille ressourcestærke elitebørn fra andre almindelige folkeskoleelever, hvis man vil undgå parallelsamfund. Hvis man kigger på privatskolerne i Københavns kommune, ser man, at 24 ud af 47 skoler har en formålserklæring, der betyder, at skolerne er begrænset til børn med bestemt religiøs baggrund. Et stigende antal skoler for udelukkende muslimer eller katolikker, er bestemt ikke positivt for integrationen som et afgørende tema for vores sammenhængskraft. Når der i forvejen sættes massivt ind fra statens side for at sikre integrationen, kan det kun undre, at man samtidig giver massiv statsstøtte til denne type ekskluderende enklaveskoler. Samtidig er det en væsentlig pointe, at netop indvandrermålrettede skoler bidrager massivt til gennemsnittet af tosprogede elever i privatskoler, så det faktisk skjuler det markante underrepræsentation, der er til stede på de resterende privatskoler. Når antallet af indvandrere er 100 procent på enkelte skoler, så skal der jo bare få procent til på de resterende skoler for at sikre et pænt gennemsnit. Og faktum er, at 29,8 pct. af skolerne i Københavns kommune er erklærede indvandrerskoler, mens resten undslår sig fra at tage et medansvar. Dermed skjuler statistikkerne det reelle omfang af problemet. Som påvist i analysen tager privatskolerne markant mindre socialt ansvar end folkeskolen, og de tiltrækker i højere grad ressourcestærke forældre og børn. Når privatskoleforeningerne påstår, at det vil føre til elitære enklaveskoler at fjerne det statslige tilskud, beskriver dette i virkeligheden den nuværende tilstand. Ved at flytte statens tilskud til privatskolerne over i folkeskolen, kan flere få gavn af midlerne, og vi kan sikre, at folkeskolen har et højt fagligt niveau og en stærk almendannende karakter, der kan spille den afgørende rolle for lige adgang til uddannelse, som danskerne ønsker. Den rummelige folkeskole er 5

6 afgørende for elevernes samfundsbillede, og udhules denne institution til fordel for enkelte forældres høje forventninger til deres børn og privatskolernes ønske om høje placeringer på karakterrangstigen vil det få vidtrækkende konsekvenser for fællesskabet. Grundlæggende kan det konkluderes, at den sociale sammenhængskraft på nuværende tidspunkt og så længe privatskolerne fortsætter den stigende opsplitning - kun kan sikres ved at satse massivt på den fælles folkeskole. Kilder: AE-rådet: Skoler og karakterer effektivitet og klassekammerateffekt Dansk Friskoleforening: Socioøkonomiske faktorer i grundskolen Skolerådet: kap 6. Elevernes sociale baggrund, pct.20 pct.20elevernes pct.20sociale pct.20baggrund.ashx Rangvid, Beatrice Schindler (2008): Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Korrektion for social baggrund. AKF Working paper, 2008(1), AKF. UNI C Statistik & Analyse: Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009, Undervisningsministeriet 6

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

CURLINGFORÆLDRENES ABC

CURLINGFORÆLDRENES ABC CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret,

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen

Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen Vejen til privatskolen Illustration af Sofie Lind Gruppe 20: Julie Lange (55329), Julie Yapa (54972), Silje Rose (55313) og Amanda Elfort (55604) Hus: 20.1 Vejleder: Pernille Faxe Roskilde Universitet,

Læs mere

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4 Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 Privatskolerne koster samfundet penge 8 2 Kun rige folks

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet.

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet. November 2011 Forord Gennem de seneste årtier er stadigt flere børn blevet henvist til specialundervisning. Resultatet er, at udgifterne til specialundervisningsområdet er vokset mærkbart. Formålet med

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 STATISTISKE ANALYSER AF FOLKESKOLENS BETYDNING FOR UNGES PÅBEGYNDELSE OG GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE 10:24 Vibeke Myrup Jensen Lisbeth Palmhøj Nielsen 10:24 VEJE

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere