chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN"

Transkript

1 chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN

2 Familie- og Arbejdslivskommissionen Linda Nielsen Formand, dr. jur., professor i familieret ved Københavns Universitet Esma Birdi Integrationskonsulent, tolk og foredragsholder Agi Csonka Ph.d., direktør for Danmarks Evalueringsinstitut Margrethe Brun Hansen Børnepsykolog, foredragsholder og forfatter Kristine Stricker Hestbech Præst, debattør og foredragsholder Per Kongshøj Madsen Professor, centerleder for Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet Bo Netterstrøm Dr. med., overlæge og stressforsker på Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Sygehus Mai Heide Ottosen Ph.d., seniorforsker på Socialforskningsinstituttet Lisbeth Pedersen Ph.d., afdelingschef på Socialforskningsinstituttet Peder J. Pedersen Professor i velfærdsforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Niels Westergård-Nielsen Professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet og centerleder på Center for Corporate Performance Sekretariatet Thomas Krogh, sekretariatschef Zira Søby Bang, fuldmægtig Finn Janning, fuldmægtig Tine Pind Jørum, fuldmægtig Kirstine Zinck Pedersen, fuldmægtig Klaus Pedersen, fuldmægtig Lærke Marie Højlund Frøslev, praktikant og studentermedhjælper Maria Skovbjerg Henriksen, praktikant Nadja Lysen, studentermedhjælper Familie- og Arbejdslivskommissionen, Stormgade 2-6, 1470 København K.,

3 Chance for balance et fælles ansvar Hovedrapport fra Familie- og Arbejdslivskommissionen Maj 2007

4 Chance for balance et fælles ansvar Hovedrapport fra Familie- og Arbejdslivskommissionen Maj 2007 Oplag: 2000 ISBN Design: DESIGNGRAFIK Illustrationer: Nana Paludan Keiding Tryk: Schultz Grafisk

5 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: Chance for balance et fælles ansvar Visioner og anbefalinger... 8 Balance i børnehøjde... 9 Familievenlige arbejdspladser... 9 Frihed til familielivet Fleksibel service Balance hele livet Rammerne for kommissionens arbejde Analyse Arbejdsudbud, økonomi og interessenter Debat Kapitel 1: Er der problemer med balancen? Intet endeligt facit Et plus-ord Individuelle valg Det, der ikke kan måles De, der arbejder Et problem for Stress og andre konsekvenser af ubalance Ubalancens tre kilder Det er samfundets skyld Det er arbejdets skyld Det er din egen skyld Kapitel 2: Balanceproblemer for hvem? Fokus på børnefamilier Børnefamilier har flest balanceproblemer Forskel på mor og far De enlige forsørgere Børn i Danmark har det godt, men De pressede Samlet arbejdstid Grænseløst arbejde Manglende fleksibilitet Det, der presser Behov for ændringer Chance for balance et fælles ansvar 3

6 Kapitel 3: Balance i børnehøjde Vision Anbefalinger Anbefaling 1: Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets første sygedag Anbefaling 2: Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse med børns sygdom Anbefaling 3: Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn Anbefaling 4: Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering Anbefaling 5: Sygdom i dagtilbud bør forebygges Anbefaling 6: Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler Anbefaling 7: Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til at holde mindst to ugers ferie med deres børn hvert år Kapitel 4: Familievenlige arbejdspladser Vision Anbefalinger Anbefaling 8: Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompetence til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdslivet Anbefaling 9: Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig fleksibilitet i arbejdets organisering Anbefaling 10: Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten Anbefaling 11: Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes balance Anbefaling 12: Tillidsrepræsentanternes arbejde med balance bør styrkes Anbefaling 13: Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø Anbefaling 14: Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familieog arbejdslivet Chance for balance et fælles ansvar

7 Kapitel 5: Frihed til familielivet Vision Anbefalinger Anbefaling 15: Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de ønsker sig dem Anbefaling 16: Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn under 14 år Anbefaling 17: Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere Anbefaling 18: Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre Anbefaling 19: Reservebedsteforældreordningen bør videreføres og udvikles Anbefaling 20: Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov Anbefaling 21: Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selvstændige erhvervsdrivende Anbefaling 22: Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen Kapitel 6: Fleksibel service Vision Anbefalinger Anbefaling 23: Lukkedage på almindelige hverdage bør afskaffes i dagtilbud Anbefaling 24: Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt rådgivning om balanceproblemer Anbefaling 25: Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider Anbefaling 26: Kommunerne bør i videst muligt omfang tage hensyn til søskendes muligheder for at gå i samme institution Anbefaling 27: Der bør være mere fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud Anbefaling 28: Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør tilgodeses i udviklingen af den trafikale infrastruktur Kapitel 7: Balance hele livet Vision Anbefalinger Anbefaling 29: Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde fri i andre (flekskonto) Anbefaling 30: Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopsparingsmodeller) Anbefaling 31: Der bør skabes bedre betingelser for at skifte mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse Chance for balance et fælles ansvar 5

8 Kapitel 8: Familieliv og arbejdsliv i fremtiden Kampen om hjerterne Det grænseløse arbejde Det fleksible samfund Den grænseløse familie? En holdningsændring på vej? Hvad mener befolkningen? Bilag: Om Familie- og Arbejdslivskommissionen a. Kommissorium for Familie- og Arbejdslivskommissionen b. Familie- og Arbejdslivskommissionens medlemmer c. Familie- og Arbejdslivskommissionens møder d. Organisationer, der har deltaget i kommissionens arbejde e. Medarbejdere i Familie- og Arbejdslivskommissionens sekretariat f. Øvrige bilag Litteraturliste

9 I N D L E D N I N G Indledning og sammenfatning Chance for balance et fælles ansvar Selvom de fleste danskere er tilfredse med deres balance mellem familielivet og arbejdslivet, så er der fortsat mange mennesker, for hvem det er en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen. Således svarer tre ud af ti erhvervsaktive danskere, at de ofte eller jævnligt oplever balanceproblemer. Det svarer til, at op mod erhvervsaktive danskere har problemer med at finde en god balance mellem familie- og arbejdslivet. Det er for mange. Og det er vel at mærke balanceproblemer, der har konsekvenser for danskernes stressniveau, helbred og velbefindende. Der er således sammenhæng mellem balanceproblemer på den ene side og omfanget af stress og sygefravær på den anden side. De, der oplever balanceproblemer, har knap syv gange så stor sandsynlighed som andre for også at føle sig stressede. Selvom det i sidste instans er den enkelte, som har ansvaret for at skabe balance mellem familieog arbejdslivet, så er kvaliteten af de ydre rammer i høj grad medvirkende til at skabe ubalance. Det er på den baggrund, at regeringen har bedt Familie- og Arbejdslivskommissionen om at se på de rammer, som har betydning for den enkeltes balance mellem familie- og arbejdslivet. Opgaven har været at kortlægge og analysere balanceproblemerne og herudfra komme med anbefalinger, der kan bidrage til at gøre samfundets rammer mere fleksible. Kommissionens analyse af danskernes balance mellem familie- og arbejdslivet viser, at det først og fremmest er børnefamilierne, som har problemer. Blandt børnefamilierne er det ikke mindst Chance for balance et fælles ansvar 7

10 I N D L E D N I N G par med børn under syv år samt de enlige forsørgere, som kan have svært ved at få enderne til at nå sammen. Hvis børnefamilierne skal have bedre muligheder for at skabe balance mellem deres familie- og arbejdsliv, er det nødvendigt med en aktiv indsats fra en række forskellige aktører. For det første må familierne selv sætte fokus på problemet. For det andet må arbejdspladserne det vil sige ledelse og medarbejdere i højere grad tage et medansvar. Undersøgelser viser, at arbejdspladsens ledelse, kultur og arbejdets organisering har stor betydning for balanceproblemerne. Der er ingen tvivl om, at det, at kunne tilbyde en mulighed for et balanceret familie- og arbejdsliv, bliver et væsentligt konkurrenceparameter for arbejdspladserne i fremtiden. For det tredje har arbejdsmarkedets parter et ansvar for i højere grad at sætte udfordringen på dagsordenen. Det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler mange af de overenskomster, som har betydning for den enkeltes balance. Og selvom der de senere år er sket en decentralisering af forhandlingsretten, så har hovedorganisationernes rammeaftaler fortsat stor afsmittende effekt på den enkeltes hverdag og balance, eksempelvis i forhold til børns sygdom og arbejdstid. For det fjerde må man fra samfundets side udforme rammerne på en måde, så de bedst muligt understøtter balancen mellem familie- og arbejdslivet. Kvaliteten af rammerne må være i orden, så den enkelte og dennes familie får bedre mulighed for at finde en god balance. Derfor opfordrer kommissionen arbejdspladserne, arbejdsmarkedets parter og politikerne til at føre de anbefalinger ud i livet, som kommissionen her lægger frem. Det vil give den enkelte mulighed for at få en chance for balance, og det vil ikke mindst være med til at fremtidssikre balancen mellem familie- og arbejdslivet, så færre i fremtiden vil opleve, at de ikke kan få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen. Visioner og anbefalinger Hvad er en god balance mellem familie- og arbejdslivet? Det findes der ikke noget entydigt svar på. Det, som er god balance for én familie, vil virke stressende for en anden familie. Hvad der på én arbejdsplads kan være med til at skabe bedre balance, virker ikke nødvendigvis på en anden arbejdsplads. Og tiltag, som i ét land har skabt bedre balance, behøver ikke nødvendigvis at gøre det i Danmark, hvor kulturen måske er anderledes. 8 Chance for balance et fælles ansvar

11 I N D L E D N I N G Familie- og Arbejdslivskommissionen har derfor ikke ønsket entydigt at definere, hvad den gode balance er. Det skal den enkelte og dennes familie selv afgøre. Kommissionen har i stedet arbejdet ud fra en bred definition af balance: God balance mellem familie- og arbejdsliv vil sige, at den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold mellem, hvor meget tid og engagement man lægger i arbejdet og i familielivet. For at give flere danskere bedre muligheder for at skabe en god balance mellem familie- og arbejdslivet opfordrer kommissionen til at sætte fokus på fem hovedområder: Balance i børnehøjde Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om et fremtidigt Danmark, hvor arbejdsliv, familieliv og samfund skaber rum for, at børn får den opmærksomhed, nærhed og stimulering, som de har brug for. 3. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn. 4. Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering. 5. Sygdom i dagtilbud bør forebygges. 6. Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler. 7. Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til at holde mindst to ugers ferie med deres børn hvert år. Familievenlige arbejdspladser Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om, at fremtidens arbejdspladser tilbyder arbejdsvilkår, der gør det muligt for alle medarbejdere at få en god balance mellem familielivet og arbejdslivet. Alle har en interesse i, at arbejdspladsen både ledelse og medarbejdere anstrenger sig for at skabe den bedst mulige balance mellem familieog arbejdsliv. Langt de fleste børn i Danmark trives og har det godt. Men nogle gange kommer de i klemme, når opgaverne på jobbet trækker i os. Det kan knibe med at være der for barnet, når det har særligt brug for omsorg, for eksempel ved sygdom. Vi skal indrette rammerne for vores familie- og arbejdsliv på en måde, så der tages særlige hensyn til børnene. Forældrene har det primære ansvar for børnene, men vi lever i et samfund, hvor mange af børnenes behov i stort omfang opfyldes i dagsinstitutioner og skoler. Af samme grund skal de også være et udbygget velfærdssamfund værdigt. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 1. Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets første sygedag. 2. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse med børns sygdom. Chance for balance et fælles ansvar 9

12 I N D L E D N I N G At det forholder sig sådan, har mange arbejdspladser indset for længst. Og de har handlet efter det i mange år. Men der er stadig rum for forbedringer. Der er behov for at sætte større fokus på, at arbejdslivet skal hænge sammen med familielivet. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 8. Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompetence til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdslivet. 9. Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig fleksibilitet i arbejdets organisering. 10. Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten. 11. Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes balance. 12. Tillidsrepræsentanternes arbejde med balance bør styrkes. 13. Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø. 14. Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familie- og arbejdslivet. 16. Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn under 14 år. 17. Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. 18. Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre. 19. Reservebedsteforældreordningen bør videreføres og udvikles. 20. Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov. Frihed til familielivet Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om et samfund, hvor der er tid og plads til at få det familieliv, man ønsker sig. Samfundet skal som hovedregel ikke blande sig i familiens interne forhold. Men samfundet skal skabe rammerne for, at familien ikke reduceres til at være det, der er tilbage, når alt andet er gjort. Rammerne skal sikre vilkår, så flest muligt får tid og plads til at få det familieliv, de ønsker sig. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 15. Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de ønsker sig dem. 10 Chance for balance et fælles ansvar

13 I N D L E D N I N G 21. Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selvstændige erhvervsdrivende. 22. Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen. Fleksibel service Familie- og Arbejdslivskommissionens vision er, at familier skal have bedre og mere fleksible serviceydelser, der støtter op om det 21. århundredes arbejdsliv og frigør tid og energi til familien. Det kan være lidt af en udfordring for den moderne familie at få hverdagen til at gå op, når arbejdet skal passes, børnene hentes og bringes, og maden laves. Tiden er knap, og arbejdstider og åbningstider sætter snævre grænser for familiens mulighed for at indrette sin hverdag. Den offentlige service bør udvikles til i højere grad at aflaste og støtte op om danskernes familie- og arbejdsliv. Og den skal tilpasses familiernes praktiske behov. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 23. Lukkedage på almindelige hverdage bør afskaffes i dagtilbud. 24. Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt rådgivning om balanceproblemer. 25. Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider. 26. Kommunerne bør i videst muligt omfang tage hensyn til søskendes muligheder for at gå i samme institution. 27. Der bør være mere fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud. 28. Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør tilgodeses i udviklingen af den trafikale infrastruktur. Balance hele livet Det er Familie- og Arbejdslivskommissionens vision at give den enkelte bedre mulighed for over livsforløbet at planlægge og prioritere mellem familie- og arbejdslivet. Menneskers behov skifter henover livet. I nogle perioder har vi behov for at skrue ned for arbejdstiden, mens vi i andre perioder kan skrue op. Som nyuddannet og barnløs har man det måske fint med, at arbejdet fylder en stor del af livet. For børnefamilier kan situationen være en anden. Menneskers forskellige behov betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi alle i hele vores arbejdsliv arbejder timer om ugen 46 uger om året. Vi må indrette os på en måde, så den enkelte kan veksle mellem lange og korte arbejdsdage over livet og i perioder kan holde fri mod til gengæld at arbejde mere på andre tidspunkter. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 29. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde fri i andre (flekskonto). 30. Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopsparingsmodeller). 31. Der bør skabes bedre betingelser for skifte mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse. Rammerne for kommissionens arbejde Familie- og Arbejdslivskommissionens arbejde har haft tre hovedformål. For det første at identificere og analysere de væsentligste barrierer for, at danskerne får mulighed for at skabe en god balance mellem familie- og arbejdslivet. For det andet at komme med anbefalinger, der kan skabe bedre balance. For det tredje at skabe debat i den danske befolkning med henblik på at få flere danskere til at tage stilling til den balance, de ønsker sig. Som en styrende ramme for disse tre hovedopgaver har kommissoriet opstillet nogle retningslinjer, som har været ledende for kommissionens arbejde (jvf. bilaget om kommissionen). Analyse Det fremgår af kommissoriet, at Familie- og Arbejdslivskommissionen skal tage udgangspunkt Chance for balance et fælles ansvar 11

14 I N D L E D N I N G i allerede eksisterende forskning og ikke bedrive ny forskning. Kommissionen har dog haft mulighed for at få foretaget to undersøgelser hos Socialforskningsinstituttet. Det drejer sig om: Børnefamiliernes balance mellem arbejdsliv og familieliv og Indvandreres arbejdsliv og familieliv (Deding et al. 2006a; Deding & Jacobsen, 2006b). Derudover har kommissionen stillet spørgsmål til 1100 børn i 5. klasse via Børne rådets nye børnepanel (Børnerådet, 2007). Resultaterne af undersøgelserne er indarbejdet i rapporten og inddraget i udviklingen af anbefalingerne. Derudover har kommissionen sam arbejdet med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Statens Institut for Folkesundhed, der begge har bidraget med en række særkørsler i forhold til at frembringe ny viden om danskernes balance mellem familie- og arbejdslivet. Kommissionen har også besøgt en række danske arbejdspladser og har været i tæt dialog med Dansk Industri, CO-industri, Personalestyrelsen samt Kommunernes Landsforening for at finde frem til gode eksempler på arbejdspladser, som har gjort noget for medarbejdernes balance mellem familie- og arbejdslivet. Arbejdsudbud, økonomi og interessenter Det har været vigtigt for Familie- og Arbejdslivskommissionen, at dens arbejde respekterer behovet for at sikre et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud. Som påpeget af både Globaliseringsrådet, Velfærdskommissionen og Tænketanken for Fremtidens Vækst står vi over for nogle store samfundsmæssige udfordringer i forhold til at sikre et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud. Kommissionen har ladet Centre for Economics and Business Research (CEBR) under Copenhagen 12 Chance for balance et fælles ansvar

15 I N D L E D N I N G Business School foretage en række uafhængige økonomiske beregninger af de væsentligste af kommissionens anbefalinger, herunder af arbejdsudbudseffekten. CEBR skønner, at nogle af anbefalingerne kan forventes at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, for eksempel forslaget om at afskaffe lukkedage. Andre anbefalinger kan evt. medføre et reduceret arbejdsudbud. Det gælder for eksempel anbefalingen om at indføre en flekskonto. Samlet set er det CEBR s vurdering, at kommissionens væsentligste anbefalinger på sigt vil medføre, at arbejdsudbuddet holdes nogenlunde neutralt. Ser man på de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af kommissionens væsentligste anbefalinger, viser CEBR s beregninger og skøn over udgifterne, at de kan medføre direkte offentlige merudgifter i størrelsesordenen ca. 0,9 mia. kroner. Hvis de forventede gunstige effekter af anbefalingerne viser sig, skønner CEBR, at omkostningerne reduceres til 0,5 mia. kroner. Det er imidlertid kommissionens vurdering, at disse udgifter vil være en samfundsøkonomisk investering, som vil tjene sig ind igen, såfremt at man tager højde for de gunstige effekter, som det er svært at sætte kroner og øre på. Kommissionen har i sit arbejde inddraget en række forskellige interessenter for at høre om deres syn på familie- og arbejdslivsbalancen. Det gælder både arbejdsmarkedets parter samt en række andre interesseorganisationer. Mange af disse dialogpartnere har sendt skriftligt materiale ind til kommissionen, og kommissionen har i hele forløbet været i dialog med både parter og interesseorganisationer (Se bilaget om kommissionen for en liste over de aktører, som kommissionen har været i kontakt med). at få flere til at reflektere over deres egen balance og handle herudfra. Debatten er bl.a. blevet sat i gang med følgende aktiviteter: Dialogcafé i marts 2006 i en børnehave, hvor deltagerne fra forskellige livsfaser debatterede forskellige balanceudfordringer. Idékonkurrence i juni 2006, hvor danskerne blev opfordret til at komme med deres bud på, hvad der skaber en god balance. Tillæg til Morgenavisen Jyllands-Posten i september 2006, der satte fokus på forskellige perspektiver på balancen. Konference i september 2006 om arbejdspladsens betydning for balancen. Foredrag i løbet af hele året med kommissionsmedlemmerne i en række forskellige organisationer. Elektronisk nyhedsbrev. Kronikker og debatindlæg i dagblade og tidsskrifter af kommissionensmedlemmerne. Men debatten bør ikke stoppe her. Kommissionens formelle afslutning skal samtidig være startskuddet til en forstærket debat om danskernes balance. Kommissionen tager selv første skridt ved at arrangere en række temamøder i maj måned, hvor kommissionsmedlemmerne vil drage rundt i hele landet og diskutere anbefalingerne. Derudover er det kommissionens ønske, at familie- og forbrugerministeren hvert år skal uddele en balancepris til den arbejdsplads, der har været bedst til at skabe balance mellem medarbejdernes familie- og arbejdsliv. På den måde vil emnet komme i fokus på landets arbejdspladser. Debat Familie- og Arbejdslivskommissionen har hen over året taget en række initiativer til at skabe debat i den danske befolkning om balancen mellem familie- og arbejdslivet. Formålet har været Chance for balance et fælles ansvar 13

16

17 Er der problemer med balancen? Det handler om balance. Om balance i livet. Om dagligt at have lyst til aktivt og konstruktivt at gå i kast med arbejdet. Om at have roen, energien og engagementet til at bidrage, når man møder på arbejde og hilser på kollegerne. Man yder, fordi man som menneske har overskud til det. Familie- og Arbejdslivskommissionen skal give sit bud på, om der er den rette balance mellem familieliv og arbejdsliv i Danmark. Kommissionen skal altså komme med en bedømmelse af, om den danske dagligdag er præget af balance, eller om der tværtimod er udprægede ubalancer. Arbejdet er den ene side af balancespørgsmålet. På den anden side står familien og fritiden. Det drejer sig om, hvordan det går, når man efter endt arbejdsdag vender sit blik mod noget andet. Er man til stede, når man træder ind over dørtærskelen? Kommer man familien eller vennerne i møde med overskud og plads til glæde og fællesskab? Eller er ressourcerne allerede opbrugt? Spørgsmålene er flere: Balance eller ubalance er et af dem. Et andet er, om bestemte grupper i højere grad end andre har problemer med at få enderne til at nå sammen? Hvis ja kan man så pege på, hvor man med fordel kunne ændre rammerne? Og kan man gøre noget for, at mennesker og familier bliver bedre rustet til at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Chance for balance et fælles ansvar 15

18 Hvad er god balance? Vi fordeler arbejdet hjemme hos os. Min mor husker os på at rydde op efter os, så hun kan bruge tiden på at lege med os i stedet. Line i Portræt af 5. klasse, Børnerådet, 2007 For Familie- og Arbejdslivskommissionen vil god balance mellem familie- og arbejdsliv sige, at den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold mellem hvor meget tid og engagement, man lægger i arbejdet og i familielivet. Balance mellem familie- og arbejdsliv bliver traditionelt opfattet som forholdet mellem hvor meget tid, man er på arbejde og hvor meget tid, man er hjemme hos familien. 1.1 Intet endeligt facit Helt grundlæggende er det opgaven at undersøge, om der er problemer med balancen i Danmark i dag. Det er i sagens natur svært at komme med forslag til forbedringer, hvis ikke man ved, hvordan situationen er. Hvad er godt, hvad er skidt, og mener befolkningen selv, at der er et problem? Men dette elementære spørgsmål om der er balance eller ej er det særdeles vanskeligt at komme med et klart svar på. Der er tre årsager til, at der ikke kan gives noget endeligt, entydigt svar på balancespørgsmålet. Den første drejer sig om selve ordet balance. Den anden er, at vi som mennesker træffer forskellige valg og har forskellige muligheder herfor. Den tredje handler om, at der er en relativt begrænset mængde viden at læne sig op ad. Et plus-ord Med hensyn til det første, ordet balance, så er der tale om et plus-ord. Plus-ord det være sig balance, miljø eller velfærd har det til fælles, at man ikke kan være imod. Det kan ikke lade sig gøre at gå ind for ubalance, dårligere miljø og ringere velfærd. Alle går ind for plus-ord, per definition. Problemet er blot, at vi netop i forhold til plus-ord forstår noget forskelligt. Uanset politisk observans vil stort set alle være enige i, at vi skal tage For mange mennesker er det fortid. Grænserne er flyttet med hjemmearbejdspladser, mobiltelefoner, og en helt anden type arbejde, hvor man køber hinandens viden, kompetencer og evne til at få gode ideer. Ringer chefen, kunden eller kollegaen pludselig, mens man bygger togbane med sønnen så er fokus på arbejde igen. Løbeturen eller brusebadet kan være perfekte steder at få ideer til arbejdet. Balance er derfor både et spørgsmål om, hvordan man bruger sin tid og et spørgsmål om, hvor og hvordan man lægger sit engagement. Udfordringen for den enkelte er ikke alene at skabe fornuftig balance mellem tiden på arbejdspladsen og i hjemmet. Der skal også være en fornuftig balance mellem engagementet i arbejdet og engagementet i familielivet. hensyn til miljøet. Men spørgsmålet er, hvad man helt præcist mener med det? Når det kommer til konkrete handlinger som at anlægge en motorvej, placere et storcenter eller bygge i kystnære områder, så viser det sig tit, at forskellige mennesker lægger noget helt forskelligt i deres hensyntagen til miljøet. 16 Chance for balance et fælles ansvar

19 Præcis på samme måde forholder det sig med balance. Man kan ikke forvente, at alle kan blive enige om, hvad der skal til for, at familielivet og arbejdslivet er balanceret. Familie- og Arbejdslivskommissionen har derfor heller ikke ønsket entydigt at definere, hvad den gode balance er for det enkelte menneske. Det skal den enkelte og dennes familie selv afgøre. De forskellige opfattelser af, hvad god balance er, skal respekteres. Kommissionen har i stedet arbejdet ud fra en bred definition af balance: God balance mellem familie- og arbejdsliv vil sige, at den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold mellem, hvor meget tid og engagement man lægger i arbejdet og i familielivet. Individuelle valg Den anden forklaring på, at man ikke kan regne sig frem til det endelige resultat på balancespørgsmålet er, at vi hver især, som mennesker har helt forskellige mål med vores liv. Mål, som andre kan tænke godt det ikke er mig om, men som man ikke kan sætte sig til dommer over. Den enes forestilling om det gode liv kan være den andens skrækvision og omvendt. Et eksempel: Der er parret, som bevidst har skruet udgifterne ned på et minimum. De arbejder begge ude kvinden på halv tid. Overarbejde accepterer de, men de søger det ikke. Og de foretrækker til enhver tid afspadsering frem for ekstra løn. De nyder begge hjemmelivet. Fritidsinteresserne fylder de fisker, er med i sportsforeninger, spiller musik, istandsætter, går op i haven. Spørgsmålet er: Har de balance mellem familie- og arbejdsliv? Helt klart, vil de begge sige, vi har skabt et liv, hvor vi har tid til alt det, der er vigtigt for os. er de på arbejde. De sørger for, at den ene er relativt tidligt hjemme hver dag, mens den anden arbejder videre. Når børnene sover, kommer arbejdet frem igen. De ser næsten aldrig fjernsyn og betaler sig fra de fleste praktiske gøremål tøjvask, rengøring, vinduespudsning, malerarbejde og så videre. Om der er balance: Ja, fin balance, vil de svare de elsker deres liv, deres børn og deres arbejde. I perioder stressende, ja, men det er en uundgåelig del af et aktivt liv, mener de. Så er der et andet par, for hvem det ser helt anderledes ud. De arbejder meget. De har skruet helt ned for alt, der ikke har noget med familie eller arbejde at gøre. Når deres to børn er i skole, Forskellen på de to par er ret let at få øje på. Familier fungerer forskelligt. Arbejde fylder mindre og fritid mere hos det ene par end hos det andet. Men man kan ikke sige, at den ene familie er i Chance for balance et fælles ansvar 17

20 bedre balance end den anden. Hvad der skaber balance i en familie, ville måske få andre til at bryde sammen. Denne forskel på mennesker er den anden grund til, at der ikke gives noget endeligt facit på, om der i Danmark er balance mellem familie- og arbejdsliv. Men at mennesker lever forskellige liv og har forskellige præferencer, betyder ikke, at man står tilbage uden mulighed for at vurdere, om samfundet giver mulighed for, at man kan skabe sig et balanceret familie- og arbejdsliv. Individuelle forskelle til trods, så lever alle inden for samme fælles ramme, og den er: Danmark år Der er ikke frit valg på alle hylder med hensyn til levemåder. Vi lever i netop Danmark, i en bestemt tid, med en bærende kultur, bærende normer, med et vist skatteniveau, et niveau for offentlig service og med overenskomster og love, der regulerer, hvad man kan og ikke kan. Spørgsmålet om balance er naturligvis stærkt afhængigt af, at vi lever i den tid, vi gør. Det kræver blot et tankeeksperiment at forestille sig, at de fælles rammer kunne give anledning til helt andre balanceproblemer. Hvis årstallet for eksempel var 1907, ville balancespørgsmålet unægtelig have taget sig ganske anderledes ud: Dengang var fattigdommen betydelig, boligforholdene var for mange elendige, og børnedødeligheden var høj. De mange tilbud, som velfærdssamfundet stiller til rådighed i dag, var allerhøjest til stede som utopiske ideer i nogle få menneskers hoveder. Hovedproblemerne var for mange mad på bordet, varme i stuerne og sundhed for familien. Men sådan er situationen ikke i dag. Den store børnedødelighed, sulten, fattigdommen og de usle boligforhold er noget, man i Danmark har lagt bag sig. Landet og befolkningen er et andet sted. Det er helt naturligt, at både kvinder og mænd har et arbejdsliv, og for langt de fleste er det i øvrigt også nødvendigt for at have råd til at føre et helt almindeligt, moderne liv med bolig, bil, ferier etc. Vi lever i et samfund med en kultur, et velstandsniveau, servicetilbud, regler og overenskomster, som skaber rammerne for det liv, vi lever. Det er netop disse rammer, Familie- og Arbejdslivskommissionen vil vurdere. Det, der ikke kan måles Det tredje og sidste problem i forhold til at finde et egentligt facit på balancespørgsmålet er ganske enkelt, at det er meget svært at måle balancen mellem familie- og arbejdslivet også selvom man kunne finde en entydig definition på balance og en standard for, hvordan liv skal leves. Man kan sætte - og det bliver gjort hele tiden tal på skatteprocenten, uligheden, statsgælden, pensionsindbetalingerne, tilbagetrækningsalderen, udbuddet af arbejdskraft, kompensationsgraden 18 Chance for balance et fælles ansvar

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere