chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN"

Transkript

1 chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN

2 Familie- og Arbejdslivskommissionen Linda Nielsen Formand, dr. jur., professor i familieret ved Københavns Universitet Esma Birdi Integrationskonsulent, tolk og foredragsholder Agi Csonka Ph.d., direktør for Danmarks Evalueringsinstitut Margrethe Brun Hansen Børnepsykolog, foredragsholder og forfatter Kristine Stricker Hestbech Præst, debattør og foredragsholder Per Kongshøj Madsen Professor, centerleder for Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet Bo Netterstrøm Dr. med., overlæge og stressforsker på Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Sygehus Mai Heide Ottosen Ph.d., seniorforsker på Socialforskningsinstituttet Lisbeth Pedersen Ph.d., afdelingschef på Socialforskningsinstituttet Peder J. Pedersen Professor i velfærdsforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Niels Westergård-Nielsen Professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet og centerleder på Center for Corporate Performance Sekretariatet Thomas Krogh, sekretariatschef Zira Søby Bang, fuldmægtig Finn Janning, fuldmægtig Tine Pind Jørum, fuldmægtig Kirstine Zinck Pedersen, fuldmægtig Klaus Pedersen, fuldmægtig Lærke Marie Højlund Frøslev, praktikant og studentermedhjælper Maria Skovbjerg Henriksen, praktikant Nadja Lysen, studentermedhjælper Familie- og Arbejdslivskommissionen, Stormgade 2-6, 1470 København K.,

3 Chance for balance et fælles ansvar Hovedrapport fra Familie- og Arbejdslivskommissionen Maj 2007

4 Chance for balance et fælles ansvar Hovedrapport fra Familie- og Arbejdslivskommissionen Maj 2007 Oplag: 2000 ISBN Design: DESIGNGRAFIK Illustrationer: Nana Paludan Keiding Tryk: Schultz Grafisk

5 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: Chance for balance et fælles ansvar Visioner og anbefalinger... 8 Balance i børnehøjde... 9 Familievenlige arbejdspladser... 9 Frihed til familielivet Fleksibel service Balance hele livet Rammerne for kommissionens arbejde Analyse Arbejdsudbud, økonomi og interessenter Debat Kapitel 1: Er der problemer med balancen? Intet endeligt facit Et plus-ord Individuelle valg Det, der ikke kan måles De, der arbejder Et problem for Stress og andre konsekvenser af ubalance Ubalancens tre kilder Det er samfundets skyld Det er arbejdets skyld Det er din egen skyld Kapitel 2: Balanceproblemer for hvem? Fokus på børnefamilier Børnefamilier har flest balanceproblemer Forskel på mor og far De enlige forsørgere Børn i Danmark har det godt, men De pressede Samlet arbejdstid Grænseløst arbejde Manglende fleksibilitet Det, der presser Behov for ændringer Chance for balance et fælles ansvar 3

6 Kapitel 3: Balance i børnehøjde Vision Anbefalinger Anbefaling 1: Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets første sygedag Anbefaling 2: Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse med børns sygdom Anbefaling 3: Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn Anbefaling 4: Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering Anbefaling 5: Sygdom i dagtilbud bør forebygges Anbefaling 6: Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler Anbefaling 7: Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til at holde mindst to ugers ferie med deres børn hvert år Kapitel 4: Familievenlige arbejdspladser Vision Anbefalinger Anbefaling 8: Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompetence til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdslivet Anbefaling 9: Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig fleksibilitet i arbejdets organisering Anbefaling 10: Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten Anbefaling 11: Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes balance Anbefaling 12: Tillidsrepræsentanternes arbejde med balance bør styrkes Anbefaling 13: Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø Anbefaling 14: Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familieog arbejdslivet Chance for balance et fælles ansvar

7 Kapitel 5: Frihed til familielivet Vision Anbefalinger Anbefaling 15: Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de ønsker sig dem Anbefaling 16: Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn under 14 år Anbefaling 17: Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere Anbefaling 18: Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre Anbefaling 19: Reservebedsteforældreordningen bør videreføres og udvikles Anbefaling 20: Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov Anbefaling 21: Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selvstændige erhvervsdrivende Anbefaling 22: Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen Kapitel 6: Fleksibel service Vision Anbefalinger Anbefaling 23: Lukkedage på almindelige hverdage bør afskaffes i dagtilbud Anbefaling 24: Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt rådgivning om balanceproblemer Anbefaling 25: Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider Anbefaling 26: Kommunerne bør i videst muligt omfang tage hensyn til søskendes muligheder for at gå i samme institution Anbefaling 27: Der bør være mere fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud Anbefaling 28: Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør tilgodeses i udviklingen af den trafikale infrastruktur Kapitel 7: Balance hele livet Vision Anbefalinger Anbefaling 29: Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde fri i andre (flekskonto) Anbefaling 30: Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopsparingsmodeller) Anbefaling 31: Der bør skabes bedre betingelser for at skifte mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse Chance for balance et fælles ansvar 5

8 Kapitel 8: Familieliv og arbejdsliv i fremtiden Kampen om hjerterne Det grænseløse arbejde Det fleksible samfund Den grænseløse familie? En holdningsændring på vej? Hvad mener befolkningen? Bilag: Om Familie- og Arbejdslivskommissionen a. Kommissorium for Familie- og Arbejdslivskommissionen b. Familie- og Arbejdslivskommissionens medlemmer c. Familie- og Arbejdslivskommissionens møder d. Organisationer, der har deltaget i kommissionens arbejde e. Medarbejdere i Familie- og Arbejdslivskommissionens sekretariat f. Øvrige bilag Litteraturliste

9 I N D L E D N I N G Indledning og sammenfatning Chance for balance et fælles ansvar Selvom de fleste danskere er tilfredse med deres balance mellem familielivet og arbejdslivet, så er der fortsat mange mennesker, for hvem det er en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen. Således svarer tre ud af ti erhvervsaktive danskere, at de ofte eller jævnligt oplever balanceproblemer. Det svarer til, at op mod erhvervsaktive danskere har problemer med at finde en god balance mellem familie- og arbejdslivet. Det er for mange. Og det er vel at mærke balanceproblemer, der har konsekvenser for danskernes stressniveau, helbred og velbefindende. Der er således sammenhæng mellem balanceproblemer på den ene side og omfanget af stress og sygefravær på den anden side. De, der oplever balanceproblemer, har knap syv gange så stor sandsynlighed som andre for også at føle sig stressede. Selvom det i sidste instans er den enkelte, som har ansvaret for at skabe balance mellem familieog arbejdslivet, så er kvaliteten af de ydre rammer i høj grad medvirkende til at skabe ubalance. Det er på den baggrund, at regeringen har bedt Familie- og Arbejdslivskommissionen om at se på de rammer, som har betydning for den enkeltes balance mellem familie- og arbejdslivet. Opgaven har været at kortlægge og analysere balanceproblemerne og herudfra komme med anbefalinger, der kan bidrage til at gøre samfundets rammer mere fleksible. Kommissionens analyse af danskernes balance mellem familie- og arbejdslivet viser, at det først og fremmest er børnefamilierne, som har problemer. Blandt børnefamilierne er det ikke mindst Chance for balance et fælles ansvar 7

10 I N D L E D N I N G par med børn under syv år samt de enlige forsørgere, som kan have svært ved at få enderne til at nå sammen. Hvis børnefamilierne skal have bedre muligheder for at skabe balance mellem deres familie- og arbejdsliv, er det nødvendigt med en aktiv indsats fra en række forskellige aktører. For det første må familierne selv sætte fokus på problemet. For det andet må arbejdspladserne det vil sige ledelse og medarbejdere i højere grad tage et medansvar. Undersøgelser viser, at arbejdspladsens ledelse, kultur og arbejdets organisering har stor betydning for balanceproblemerne. Der er ingen tvivl om, at det, at kunne tilbyde en mulighed for et balanceret familie- og arbejdsliv, bliver et væsentligt konkurrenceparameter for arbejdspladserne i fremtiden. For det tredje har arbejdsmarkedets parter et ansvar for i højere grad at sætte udfordringen på dagsordenen. Det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler mange af de overenskomster, som har betydning for den enkeltes balance. Og selvom der de senere år er sket en decentralisering af forhandlingsretten, så har hovedorganisationernes rammeaftaler fortsat stor afsmittende effekt på den enkeltes hverdag og balance, eksempelvis i forhold til børns sygdom og arbejdstid. For det fjerde må man fra samfundets side udforme rammerne på en måde, så de bedst muligt understøtter balancen mellem familie- og arbejdslivet. Kvaliteten af rammerne må være i orden, så den enkelte og dennes familie får bedre mulighed for at finde en god balance. Derfor opfordrer kommissionen arbejdspladserne, arbejdsmarkedets parter og politikerne til at føre de anbefalinger ud i livet, som kommissionen her lægger frem. Det vil give den enkelte mulighed for at få en chance for balance, og det vil ikke mindst være med til at fremtidssikre balancen mellem familie- og arbejdslivet, så færre i fremtiden vil opleve, at de ikke kan få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen. Visioner og anbefalinger Hvad er en god balance mellem familie- og arbejdslivet? Det findes der ikke noget entydigt svar på. Det, som er god balance for én familie, vil virke stressende for en anden familie. Hvad der på én arbejdsplads kan være med til at skabe bedre balance, virker ikke nødvendigvis på en anden arbejdsplads. Og tiltag, som i ét land har skabt bedre balance, behøver ikke nødvendigvis at gøre det i Danmark, hvor kulturen måske er anderledes. 8 Chance for balance et fælles ansvar

11 I N D L E D N I N G Familie- og Arbejdslivskommissionen har derfor ikke ønsket entydigt at definere, hvad den gode balance er. Det skal den enkelte og dennes familie selv afgøre. Kommissionen har i stedet arbejdet ud fra en bred definition af balance: God balance mellem familie- og arbejdsliv vil sige, at den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold mellem, hvor meget tid og engagement man lægger i arbejdet og i familielivet. For at give flere danskere bedre muligheder for at skabe en god balance mellem familie- og arbejdslivet opfordrer kommissionen til at sætte fokus på fem hovedområder: Balance i børnehøjde Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om et fremtidigt Danmark, hvor arbejdsliv, familieliv og samfund skaber rum for, at børn får den opmærksomhed, nærhed og stimulering, som de har brug for. 3. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn. 4. Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering. 5. Sygdom i dagtilbud bør forebygges. 6. Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler. 7. Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til at holde mindst to ugers ferie med deres børn hvert år. Familievenlige arbejdspladser Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om, at fremtidens arbejdspladser tilbyder arbejdsvilkår, der gør det muligt for alle medarbejdere at få en god balance mellem familielivet og arbejdslivet. Alle har en interesse i, at arbejdspladsen både ledelse og medarbejdere anstrenger sig for at skabe den bedst mulige balance mellem familieog arbejdsliv. Langt de fleste børn i Danmark trives og har det godt. Men nogle gange kommer de i klemme, når opgaverne på jobbet trækker i os. Det kan knibe med at være der for barnet, når det har særligt brug for omsorg, for eksempel ved sygdom. Vi skal indrette rammerne for vores familie- og arbejdsliv på en måde, så der tages særlige hensyn til børnene. Forældrene har det primære ansvar for børnene, men vi lever i et samfund, hvor mange af børnenes behov i stort omfang opfyldes i dagsinstitutioner og skoler. Af samme grund skal de også være et udbygget velfærdssamfund værdigt. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 1. Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets første sygedag. 2. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse med børns sygdom. Chance for balance et fælles ansvar 9

12 I N D L E D N I N G At det forholder sig sådan, har mange arbejdspladser indset for længst. Og de har handlet efter det i mange år. Men der er stadig rum for forbedringer. Der er behov for at sætte større fokus på, at arbejdslivet skal hænge sammen med familielivet. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 8. Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompetence til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdslivet. 9. Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig fleksibilitet i arbejdets organisering. 10. Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten. 11. Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes balance. 12. Tillidsrepræsentanternes arbejde med balance bør styrkes. 13. Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø. 14. Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familie- og arbejdslivet. 16. Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn under 14 år. 17. Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. 18. Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre. 19. Reservebedsteforældreordningen bør videreføres og udvikles. 20. Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov. Frihed til familielivet Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om et samfund, hvor der er tid og plads til at få det familieliv, man ønsker sig. Samfundet skal som hovedregel ikke blande sig i familiens interne forhold. Men samfundet skal skabe rammerne for, at familien ikke reduceres til at være det, der er tilbage, når alt andet er gjort. Rammerne skal sikre vilkår, så flest muligt får tid og plads til at få det familieliv, de ønsker sig. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 15. Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de ønsker sig dem. 10 Chance for balance et fælles ansvar

13 I N D L E D N I N G 21. Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selvstændige erhvervsdrivende. 22. Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen. Fleksibel service Familie- og Arbejdslivskommissionens vision er, at familier skal have bedre og mere fleksible serviceydelser, der støtter op om det 21. århundredes arbejdsliv og frigør tid og energi til familien. Det kan være lidt af en udfordring for den moderne familie at få hverdagen til at gå op, når arbejdet skal passes, børnene hentes og bringes, og maden laves. Tiden er knap, og arbejdstider og åbningstider sætter snævre grænser for familiens mulighed for at indrette sin hverdag. Den offentlige service bør udvikles til i højere grad at aflaste og støtte op om danskernes familie- og arbejdsliv. Og den skal tilpasses familiernes praktiske behov. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 23. Lukkedage på almindelige hverdage bør afskaffes i dagtilbud. 24. Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt rådgivning om balanceproblemer. 25. Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider. 26. Kommunerne bør i videst muligt omfang tage hensyn til søskendes muligheder for at gå i samme institution. 27. Der bør være mere fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud. 28. Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør tilgodeses i udviklingen af den trafikale infrastruktur. Balance hele livet Det er Familie- og Arbejdslivskommissionens vision at give den enkelte bedre mulighed for over livsforløbet at planlægge og prioritere mellem familie- og arbejdslivet. Menneskers behov skifter henover livet. I nogle perioder har vi behov for at skrue ned for arbejdstiden, mens vi i andre perioder kan skrue op. Som nyuddannet og barnløs har man det måske fint med, at arbejdet fylder en stor del af livet. For børnefamilier kan situationen være en anden. Menneskers forskellige behov betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi alle i hele vores arbejdsliv arbejder timer om ugen 46 uger om året. Vi må indrette os på en måde, så den enkelte kan veksle mellem lange og korte arbejdsdage over livet og i perioder kan holde fri mod til gengæld at arbejde mere på andre tidspunkter. Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommissionen: 29. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde fri i andre (flekskonto). 30. Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopsparingsmodeller). 31. Der bør skabes bedre betingelser for skifte mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse. Rammerne for kommissionens arbejde Familie- og Arbejdslivskommissionens arbejde har haft tre hovedformål. For det første at identificere og analysere de væsentligste barrierer for, at danskerne får mulighed for at skabe en god balance mellem familie- og arbejdslivet. For det andet at komme med anbefalinger, der kan skabe bedre balance. For det tredje at skabe debat i den danske befolkning med henblik på at få flere danskere til at tage stilling til den balance, de ønsker sig. Som en styrende ramme for disse tre hovedopgaver har kommissoriet opstillet nogle retningslinjer, som har været ledende for kommissionens arbejde (jvf. bilaget om kommissionen). Analyse Det fremgår af kommissoriet, at Familie- og Arbejdslivskommissionen skal tage udgangspunkt Chance for balance et fælles ansvar 11

14 I N D L E D N I N G i allerede eksisterende forskning og ikke bedrive ny forskning. Kommissionen har dog haft mulighed for at få foretaget to undersøgelser hos Socialforskningsinstituttet. Det drejer sig om: Børnefamiliernes balance mellem arbejdsliv og familieliv og Indvandreres arbejdsliv og familieliv (Deding et al. 2006a; Deding & Jacobsen, 2006b). Derudover har kommissionen stillet spørgsmål til 1100 børn i 5. klasse via Børne rådets nye børnepanel (Børnerådet, 2007). Resultaterne af undersøgelserne er indarbejdet i rapporten og inddraget i udviklingen af anbefalingerne. Derudover har kommissionen sam arbejdet med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Statens Institut for Folkesundhed, der begge har bidraget med en række særkørsler i forhold til at frembringe ny viden om danskernes balance mellem familie- og arbejdslivet. Kommissionen har også besøgt en række danske arbejdspladser og har været i tæt dialog med Dansk Industri, CO-industri, Personalestyrelsen samt Kommunernes Landsforening for at finde frem til gode eksempler på arbejdspladser, som har gjort noget for medarbejdernes balance mellem familie- og arbejdslivet. Arbejdsudbud, økonomi og interessenter Det har været vigtigt for Familie- og Arbejdslivskommissionen, at dens arbejde respekterer behovet for at sikre et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud. Som påpeget af både Globaliseringsrådet, Velfærdskommissionen og Tænketanken for Fremtidens Vækst står vi over for nogle store samfundsmæssige udfordringer i forhold til at sikre et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud. Kommissionen har ladet Centre for Economics and Business Research (CEBR) under Copenhagen 12 Chance for balance et fælles ansvar

15 I N D L E D N I N G Business School foretage en række uafhængige økonomiske beregninger af de væsentligste af kommissionens anbefalinger, herunder af arbejdsudbudseffekten. CEBR skønner, at nogle af anbefalingerne kan forventes at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, for eksempel forslaget om at afskaffe lukkedage. Andre anbefalinger kan evt. medføre et reduceret arbejdsudbud. Det gælder for eksempel anbefalingen om at indføre en flekskonto. Samlet set er det CEBR s vurdering, at kommissionens væsentligste anbefalinger på sigt vil medføre, at arbejdsudbuddet holdes nogenlunde neutralt. Ser man på de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af kommissionens væsentligste anbefalinger, viser CEBR s beregninger og skøn over udgifterne, at de kan medføre direkte offentlige merudgifter i størrelsesordenen ca. 0,9 mia. kroner. Hvis de forventede gunstige effekter af anbefalingerne viser sig, skønner CEBR, at omkostningerne reduceres til 0,5 mia. kroner. Det er imidlertid kommissionens vurdering, at disse udgifter vil være en samfundsøkonomisk investering, som vil tjene sig ind igen, såfremt at man tager højde for de gunstige effekter, som det er svært at sætte kroner og øre på. Kommissionen har i sit arbejde inddraget en række forskellige interessenter for at høre om deres syn på familie- og arbejdslivsbalancen. Det gælder både arbejdsmarkedets parter samt en række andre interesseorganisationer. Mange af disse dialogpartnere har sendt skriftligt materiale ind til kommissionen, og kommissionen har i hele forløbet været i dialog med både parter og interesseorganisationer (Se bilaget om kommissionen for en liste over de aktører, som kommissionen har været i kontakt med). at få flere til at reflektere over deres egen balance og handle herudfra. Debatten er bl.a. blevet sat i gang med følgende aktiviteter: Dialogcafé i marts 2006 i en børnehave, hvor deltagerne fra forskellige livsfaser debatterede forskellige balanceudfordringer. Idékonkurrence i juni 2006, hvor danskerne blev opfordret til at komme med deres bud på, hvad der skaber en god balance. Tillæg til Morgenavisen Jyllands-Posten i september 2006, der satte fokus på forskellige perspektiver på balancen. Konference i september 2006 om arbejdspladsens betydning for balancen. Foredrag i løbet af hele året med kommissionsmedlemmerne i en række forskellige organisationer. Elektronisk nyhedsbrev. Kronikker og debatindlæg i dagblade og tidsskrifter af kommissionensmedlemmerne. Men debatten bør ikke stoppe her. Kommissionens formelle afslutning skal samtidig være startskuddet til en forstærket debat om danskernes balance. Kommissionen tager selv første skridt ved at arrangere en række temamøder i maj måned, hvor kommissionsmedlemmerne vil drage rundt i hele landet og diskutere anbefalingerne. Derudover er det kommissionens ønske, at familie- og forbrugerministeren hvert år skal uddele en balancepris til den arbejdsplads, der har været bedst til at skabe balance mellem medarbejdernes familie- og arbejdsliv. På den måde vil emnet komme i fokus på landets arbejdspladser. Debat Familie- og Arbejdslivskommissionen har hen over året taget en række initiativer til at skabe debat i den danske befolkning om balancen mellem familie- og arbejdslivet. Formålet har været Chance for balance et fælles ansvar 13

16

17 Er der problemer med balancen? Det handler om balance. Om balance i livet. Om dagligt at have lyst til aktivt og konstruktivt at gå i kast med arbejdet. Om at have roen, energien og engagementet til at bidrage, når man møder på arbejde og hilser på kollegerne. Man yder, fordi man som menneske har overskud til det. Familie- og Arbejdslivskommissionen skal give sit bud på, om der er den rette balance mellem familieliv og arbejdsliv i Danmark. Kommissionen skal altså komme med en bedømmelse af, om den danske dagligdag er præget af balance, eller om der tværtimod er udprægede ubalancer. Arbejdet er den ene side af balancespørgsmålet. På den anden side står familien og fritiden. Det drejer sig om, hvordan det går, når man efter endt arbejdsdag vender sit blik mod noget andet. Er man til stede, når man træder ind over dørtærskelen? Kommer man familien eller vennerne i møde med overskud og plads til glæde og fællesskab? Eller er ressourcerne allerede opbrugt? Spørgsmålene er flere: Balance eller ubalance er et af dem. Et andet er, om bestemte grupper i højere grad end andre har problemer med at få enderne til at nå sammen? Hvis ja kan man så pege på, hvor man med fordel kunne ændre rammerne? Og kan man gøre noget for, at mennesker og familier bliver bedre rustet til at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Chance for balance et fælles ansvar 15

18 Hvad er god balance? Vi fordeler arbejdet hjemme hos os. Min mor husker os på at rydde op efter os, så hun kan bruge tiden på at lege med os i stedet. Line i Portræt af 5. klasse, Børnerådet, 2007 For Familie- og Arbejdslivskommissionen vil god balance mellem familie- og arbejdsliv sige, at den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold mellem hvor meget tid og engagement, man lægger i arbejdet og i familielivet. Balance mellem familie- og arbejdsliv bliver traditionelt opfattet som forholdet mellem hvor meget tid, man er på arbejde og hvor meget tid, man er hjemme hos familien. 1.1 Intet endeligt facit Helt grundlæggende er det opgaven at undersøge, om der er problemer med balancen i Danmark i dag. Det er i sagens natur svært at komme med forslag til forbedringer, hvis ikke man ved, hvordan situationen er. Hvad er godt, hvad er skidt, og mener befolkningen selv, at der er et problem? Men dette elementære spørgsmål om der er balance eller ej er det særdeles vanskeligt at komme med et klart svar på. Der er tre årsager til, at der ikke kan gives noget endeligt, entydigt svar på balancespørgsmålet. Den første drejer sig om selve ordet balance. Den anden er, at vi som mennesker træffer forskellige valg og har forskellige muligheder herfor. Den tredje handler om, at der er en relativt begrænset mængde viden at læne sig op ad. Et plus-ord Med hensyn til det første, ordet balance, så er der tale om et plus-ord. Plus-ord det være sig balance, miljø eller velfærd har det til fælles, at man ikke kan være imod. Det kan ikke lade sig gøre at gå ind for ubalance, dårligere miljø og ringere velfærd. Alle går ind for plus-ord, per definition. Problemet er blot, at vi netop i forhold til plus-ord forstår noget forskelligt. Uanset politisk observans vil stort set alle være enige i, at vi skal tage For mange mennesker er det fortid. Grænserne er flyttet med hjemmearbejdspladser, mobiltelefoner, og en helt anden type arbejde, hvor man køber hinandens viden, kompetencer og evne til at få gode ideer. Ringer chefen, kunden eller kollegaen pludselig, mens man bygger togbane med sønnen så er fokus på arbejde igen. Løbeturen eller brusebadet kan være perfekte steder at få ideer til arbejdet. Balance er derfor både et spørgsmål om, hvordan man bruger sin tid og et spørgsmål om, hvor og hvordan man lægger sit engagement. Udfordringen for den enkelte er ikke alene at skabe fornuftig balance mellem tiden på arbejdspladsen og i hjemmet. Der skal også være en fornuftig balance mellem engagementet i arbejdet og engagementet i familielivet. hensyn til miljøet. Men spørgsmålet er, hvad man helt præcist mener med det? Når det kommer til konkrete handlinger som at anlægge en motorvej, placere et storcenter eller bygge i kystnære områder, så viser det sig tit, at forskellige mennesker lægger noget helt forskelligt i deres hensyntagen til miljøet. 16 Chance for balance et fælles ansvar

19 Præcis på samme måde forholder det sig med balance. Man kan ikke forvente, at alle kan blive enige om, hvad der skal til for, at familielivet og arbejdslivet er balanceret. Familie- og Arbejdslivskommissionen har derfor heller ikke ønsket entydigt at definere, hvad den gode balance er for det enkelte menneske. Det skal den enkelte og dennes familie selv afgøre. De forskellige opfattelser af, hvad god balance er, skal respekteres. Kommissionen har i stedet arbejdet ud fra en bred definition af balance: God balance mellem familie- og arbejdsliv vil sige, at den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold mellem, hvor meget tid og engagement man lægger i arbejdet og i familielivet. Individuelle valg Den anden forklaring på, at man ikke kan regne sig frem til det endelige resultat på balancespørgsmålet er, at vi hver især, som mennesker har helt forskellige mål med vores liv. Mål, som andre kan tænke godt det ikke er mig om, men som man ikke kan sætte sig til dommer over. Den enes forestilling om det gode liv kan være den andens skrækvision og omvendt. Et eksempel: Der er parret, som bevidst har skruet udgifterne ned på et minimum. De arbejder begge ude kvinden på halv tid. Overarbejde accepterer de, men de søger det ikke. Og de foretrækker til enhver tid afspadsering frem for ekstra løn. De nyder begge hjemmelivet. Fritidsinteresserne fylder de fisker, er med i sportsforeninger, spiller musik, istandsætter, går op i haven. Spørgsmålet er: Har de balance mellem familie- og arbejdsliv? Helt klart, vil de begge sige, vi har skabt et liv, hvor vi har tid til alt det, der er vigtigt for os. er de på arbejde. De sørger for, at den ene er relativt tidligt hjemme hver dag, mens den anden arbejder videre. Når børnene sover, kommer arbejdet frem igen. De ser næsten aldrig fjernsyn og betaler sig fra de fleste praktiske gøremål tøjvask, rengøring, vinduespudsning, malerarbejde og så videre. Om der er balance: Ja, fin balance, vil de svare de elsker deres liv, deres børn og deres arbejde. I perioder stressende, ja, men det er en uundgåelig del af et aktivt liv, mener de. Så er der et andet par, for hvem det ser helt anderledes ud. De arbejder meget. De har skruet helt ned for alt, der ikke har noget med familie eller arbejde at gøre. Når deres to børn er i skole, Forskellen på de to par er ret let at få øje på. Familier fungerer forskelligt. Arbejde fylder mindre og fritid mere hos det ene par end hos det andet. Men man kan ikke sige, at den ene familie er i Chance for balance et fælles ansvar 17

20 bedre balance end den anden. Hvad der skaber balance i en familie, ville måske få andre til at bryde sammen. Denne forskel på mennesker er den anden grund til, at der ikke gives noget endeligt facit på, om der i Danmark er balance mellem familie- og arbejdsliv. Men at mennesker lever forskellige liv og har forskellige præferencer, betyder ikke, at man står tilbage uden mulighed for at vurdere, om samfundet giver mulighed for, at man kan skabe sig et balanceret familie- og arbejdsliv. Individuelle forskelle til trods, så lever alle inden for samme fælles ramme, og den er: Danmark år Der er ikke frit valg på alle hylder med hensyn til levemåder. Vi lever i netop Danmark, i en bestemt tid, med en bærende kultur, bærende normer, med et vist skatteniveau, et niveau for offentlig service og med overenskomster og love, der regulerer, hvad man kan og ikke kan. Spørgsmålet om balance er naturligvis stærkt afhængigt af, at vi lever i den tid, vi gør. Det kræver blot et tankeeksperiment at forestille sig, at de fælles rammer kunne give anledning til helt andre balanceproblemer. Hvis årstallet for eksempel var 1907, ville balancespørgsmålet unægtelig have taget sig ganske anderledes ud: Dengang var fattigdommen betydelig, boligforholdene var for mange elendige, og børnedødeligheden var høj. De mange tilbud, som velfærdssamfundet stiller til rådighed i dag, var allerhøjest til stede som utopiske ideer i nogle få menneskers hoveder. Hovedproblemerne var for mange mad på bordet, varme i stuerne og sundhed for familien. Men sådan er situationen ikke i dag. Den store børnedødelighed, sulten, fattigdommen og de usle boligforhold er noget, man i Danmark har lagt bag sig. Landet og befolkningen er et andet sted. Det er helt naturligt, at både kvinder og mænd har et arbejdsliv, og for langt de fleste er det i øvrigt også nødvendigt for at have råd til at føre et helt almindeligt, moderne liv med bolig, bil, ferier etc. Vi lever i et samfund med en kultur, et velstandsniveau, servicetilbud, regler og overenskomster, som skaber rammerne for det liv, vi lever. Det er netop disse rammer, Familie- og Arbejdslivskommissionen vil vurdere. Det, der ikke kan måles Det tredje og sidste problem i forhold til at finde et egentligt facit på balancespørgsmålet er ganske enkelt, at det er meget svært at måle balancen mellem familie- og arbejdslivet også selvom man kunne finde en entydig definition på balance og en standard for, hvordan liv skal leves. Man kan sætte - og det bliver gjort hele tiden tal på skatteprocenten, uligheden, statsgælden, pensionsindbetalingerne, tilbagetrækningsalderen, udbuddet af arbejdskraft, kompensationsgraden 18 Chance for balance et fælles ansvar

chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN

chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN chance for et fælles ansvar HOVEDRAPPORT FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN Familie- og Arbejdslivskommissionen Linda Nielsen Formand, dr. jur., professor i familieret ved Københavns Universitet Esma

Læs mere

chance for et fælles ansvar ANBEFALINGER FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN

chance for et fælles ansvar ANBEFALINGER FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN chance for et fælles ansvar ANBEFALINGER FRA FAMILIE- OG ARBEJDSLIVSKOMMISSIONEN Chance for balance et fælles ansvar Anbefalinger fra Familie- og Arbejdslivskommissionen Regeringen nedsatte i december

Læs mere

Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger

Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger 10.5.2007 Notat 13710 Siko/lijn Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger I går offentliggjorde Familie- og Arbejdslivskommissionen en række anbefalinger, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og

Læs mere

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik...

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13% Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 STRESS Kend symptomerne og styr din stress HVAD ER STRESS? Vi bliver stressede, når vi bliver stillet over for større krav, end vi kan

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud marts 2015 0 Indhold 1. Sammenfatning... 2 1.2 Metode og læsevejledning... 2 2. Undersøgelsens resultater... 3 2.1. Betydning

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere