Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

Transkript

1 Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor 22 Vore dages børn og unges nære forhold til social software, mobile enheder og computeren er en gigantisk ressource, som blot venter på at blive taget alvorligt. Børn bruger i dag 6-7 timer på medier dagligt, hvilket er længere end på den formelle skoles skemalagte tid Det bliver de ikke nødvendigvis klogere af, men de bliver gode til at navigere. Hvis du er ung, er muligheden for at komme på nettet, hvornår og hvor man vil, noget selvfølgeligt. For en teenager, der sender 90 sms er i døgnet, er der ikke noget fremmed i at være i konstant virtuel kontakt med alle; hjemme, i byen, i fritidsordningen, hos vennerne. Generationen af unge, der er vokset op i en digital verden, omtales som digitale indfødte for dem er der ikke noget bemærkelsesværdigt i det teknologiske netværksliv. De dyrker deres interesser med andre netværks-venner på nettet, de har set alverdens eksotiske dyr fra fjerne lande, de søger på Google, henter ringetoner og finder producerer og uploader måske endda selv videoer på YouTube. I lyset af disse tendenser rejser sig spørgsmålet om, hvordan skolen imødekommer elevernes digitale kompetencer, deres sans for interaktion, medbestemmelse og kreativitet. Kritikken lyder ofte, at de fleste lærere ignorerer børnenes kompetencer og interesser, og fastholder i stedet de samme undervisningsmetoder og midler, som de selv mødte i folkeskolen. Det er en kendt sag, at der fortsat insisteres på, at eleverne skal lære sekventielt altså at man skal lære ting ad gangen i en bestemt rækkefølge. Flere forskere indenfor e-læring peger på, at børnenes tilgang er omvendt: de træner sig i at tænke og lære parallelt. Deres tankegang minder om hyperlinks på internettet, de multitasker og springer lynhurtigt fra et emne eller fokus til et andet og tager, hvad de skal bruge og får deres nysgerrighed og behov tilfredsstillet med det samme. Mere avanceret end lærerens kragetæer Måske kan en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer, være med til at imødekomme den parallelle læring og de mange digitale læringsstile. Med tavlerne kan man trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen, så det er tilgængeligt for alle. Interaktive

2 De fleste lærere ignorerer børnenes kompetencer og interesser, og fastholder i stedet de samme undervisningsmetoder og midler, som de selv mødte i folkeskolen Johannes Fibiger er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA University College Alice Nissen cand.mag. i Dansk og Retorik og lektor, webmaster og pædagogisk it-koordinator ved VIA University College WhiteBoards (IWB) skaber mulighed for at være online i undervisningstimen og inddrage internetbaserede undervisningsmaterialer og web 2.0 medier. Men kan man ikke alt dette med en bærbar computer og en projektor på et lærred? Jo, forskellen er, at eleverne interaktivt kan anvende en række redskaber til at omforme den eksisterende tavle, der nu rummer langt mere avancerede filer end lærerens kragetæer. Og man kan gemme de sider, man producerer, ligesom lærerne hjemmefra kan forberede de tavler, som eleverne skal anvende. I følge fremtidsforskeren Marc Prensky klager lærere og forældre over, at børns og unges koncentrationsevne efterhånden ikke er større end mygs, men det er forkert. De kan koncentrere sig længe ad gangen, blot ikke på samme måde som vi gjorde, siger Marc Prensky og fortsætter: Skolerne tager ikke højde for, at eleverne kræver interaktion, de vil spørges og selv være med til at styre, for det er de vant til i den digitale verden. De skræddersyr deres digitale værktøjer med skins og ringetoner og bruger dem i alle mulige sammenhænge. Derfor er det også forkert at tage disse værktøjer fra dem under eksamen. Når man spørger en mand, hvad klokken er, forbyder man ham jo heller ikke at se på uret. Det er intet under, at langt de fleste børn og unge keder sig i skolerne, og at de henter de fleste af deres kompetencer efter skoletid. Fordele og ulemper E-lærings-konsulent Jan Brauer fra Center for undervisningsmidler i Åbenrå fremhæver især to ting ved den nye teknologi: Den ene gevinst er, at klassen får en storskærm og adgang til nettet. Den anden er, at tavlen åbner for interaktion og brug af medier, hvormed de mange intelligenser understøttes. Og det sidste er nok den vigtigste. Nutidens elever er meget visuelle, og deres spidskompetence er at se, men de vil også gerne høre, røre og gøre og er vant til at klikke sig gennem dagligdagen. Hvor der er teknologiske landvindinger, er der også indkøringsproblemer, og Jan Brauer peger her på modstand i lærerkorpset, nemlig at lærernes manglende viden og kunnen begrænser udnyttelse af potentialet. Her kan man drage en parallel til computeren generelt. Derfor anvendes mange interaktive tavler ikke interaktivt, men hænger enten ubrugte eller bliver bare benyttet som lærred for en projektor. I den traditionelle tavleundervisning, hvor læreren docerede et stof og overhørte eleverne i det, blev lærerstyret undervisning hurtigt et skældsord i bedre pædagogiske kredse. Men senere blev begrebet lærerstyring omdefineret af bl.a. læseforskeren Jørgen Frost, der så læsebogsstyret undervisning som et større problem, fordi læreren her ubevidst fulgte andres valg i stedet for at træffe sine egne. Derfor skulle læreren ifølge Frost genvinde autoriteten, som den, der træffer kvalificerede valg om undervisning ud fra ovenstående dilemmaer. Risikoen ved interaktive tavler er, at man går over til en tavlestyret undervisning, hvor brugen af boardet kommer til at diktere læreprocesser og læringsobjekter. Derfor skal interaktive tavler 23

3 Der insisteres fortsat på, at eleverne skal lære sekventielt altså at man skal lære ting ad gangen i en bestemt rækkefølge hele tiden bruges i samspil med andre læringsresurser, for al undervisning med Luhmanns ord er medieret, dvs. at læring indebærer forståelse af et medieret indhold. Desuden skal læreren skabe læringsprocesser, der forpligter eleverne til at deltage, og indrette læringsrummet til at være fleksibelt, så det kan ændres efter, hvad der arbejdes med. Taskbaseret undervisning Når elever anvender ny teknologi, smider de manualen ud, så snart som de nødvendige koder er tastet ind. Herefter arbejder de induktivt, det vil sige udforskende og eksperimenterende. I skolen tænker lærerne modsat. De tager udgangspunkt i læringsmål og stof, og tænker deduktivt i, hvordan man formidler viden nedad. I en interaktiv proces med nye e-læringsresurser må de deduktive og induktive principper anvendes dialektisk, så eleverne får hands on og arbejder motiveret mod at løse de opgaver, der stilles. E-læring handler derfor om task-baseret undervisning, hvor man anvender teknologien til at løse opgaver med og ikke mindst præsentere løsningerne virtuelt. Tænker man sådan, er interaktive tavler en resurse og ikke bare lærerens projektor til fremvisning af færdig viden. Læreren skal derfor have indsigt i læringsresursens didaktiske potentiale, kunne udvælge læringsobjekter, opstille mål, vælge arbejdsformer og lave forløb, før man underviser, kunne formidle og igangsætte eleverne i undervisning og kunne korrigere den, hvis den viser sig at være uhensigtsmæssig. Endelig skal læreren kunne forholde sig kritisk vurderende til såvel undervisningens læringsobjekter, organisation, design og mulige læringsoutput. 24

4 Det er intet under, at børn og unge keder sig i skolerne og at de henter de fleste af deres kompetencer efter skoletid Forskning og forsvarsmekanismer De mange erfaringer, der gøres med interaktive tavler kalder på forskningsmæssige svar. Jeppe Bundsgaard, der er lektor på DPU, ser udfordringen sådan her: Der er mange typer kommunikation på spil i en interaktiv-tavle-undervisning. Nogle vil være lærerstyrede med elever der pænt rækker hånden op og svarer på lærerens spørgsmål. Andre vil være interaktive og elevstyrede. Målet er i mine øjne at de nye tavler bruges til at skabe interaktivitet mellem elever i mindre grupper. Det kan give god mening at få et redskab til at få læringsobjekterne op i stor og let håndterlig størrelse. Fx når en avisside skal layoutes, et mindmap skal udvikles, en film klippes, et møde skal refereres osv. Man skal dog ikke være naiv og hurra-orienteret i lyset af erfaringerne fra tidligere forsøg på at integrere it i undervisningen, mener Jeppe Bundsgaard: Problemerne kan være både tekniske og didaktiske. Det afgørende problem er måske, at skoler anskaffer sig interaktive tavler, der gør det muligt både at leve op til det eksterne krav om forandring og it-anvendelse, men faktisk ikke at ændre noget som helst på den didaktiske tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. I juni 2009 fremlagde Danmarks evalueringsinstitut rapporten IT i skolen. Både lærere og elever er positive over for brugen af IT i undervisningen, men som lektor ved DPU Carsten Jessen tørt konstaterer, er lærerne især glade for de interaktive tavler, fordi de i princippet kan fortsætte deres undervisning, som om intet var hændt. Her tilpasses teknologien blot til det eksisterende lærings-rationale, så den interaktive tavle bliver lærerens ejendom. I stedet skal man tænke omvendt: Jo mindre vi kan undervise, jo bedre. Jo mere, vi kan konkre- 25

5 Nutidens elever er meget visuelle, og deres spidskompetence er at se, men de vil også gerne høre, røre og gøre tisere det abstrakte og give eleverne mulighed for at lære via konkrete erfaringer, jo mindre behøver vi at sætte børn på en stol foran en lærer. Fremtidens lærer får en ny rolle som coach eller eksperten, der virkelig ved noget. Det, der skal til, er dels udvikling af undervisningsmaterialer og en ny interaktiv didaktik. Her er forlagene en bremseklods, fordi de er forsigtige med at udvikle undervisningsmateriale til de interaktive tavler. Dels fordi der findes forskellige typer ikke konvertibelt software, dels fordi piratkopiering er en overhængende risiko. På den didaktiske front er der flere udviklingsarbejder i gang om integration af de nye tavler, bl.a. på VIAs Center for E-læring og Medier i Skejby, hvor artiklens forfattere arbejder på at udvikle læringsobjekter og en tidssvarende didaktik. Men på det punkt er vi langt efter de angelsaksiske lande, hvor der alene i England anvendes over tavler. Her viser effektforskningen, at kurser og efteruddannelse er helt afgørende for tavlernes succes, og at videndeling mellem lærerne er helt nødvendig. Derfor findes der i England og USA flere platforme, hvor lærere lægger deres undervisningsfiler ud til fri afbenyttelse. En pudsighed til sidst. De gamle kridttavler var også interaktive. Der er således ikke noget nyt på færde. Det er stadig brugen af tavlen, der er afgørende. Og her drejer det sig om at aktivere de interaktive whiteboards enorme læringspotentiale. Så i stedet for tavlestøv på tøjet handler det om fedtede elevfingre på skærmen. Vi er først lige begyndt. Og om føje år rammer de nye interaktive borde klasselokalerne (se illustration), og så har alle elever deres egen interaktive flade for hånden. Referencer Marc Prensky Jan Brauer Jeppe Bundsgaard Jørgen Frost Carsten Jessen: Asterisk nr. 48. September-oktober