Årsrapport Maj 2012

Transkript

1 Årsrapport Maj 2012

2 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen, Aarhus Tekniske skole Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium Lektor Keld Nielsen, Institut for Videnskabsstudier, Århus Universitet Rektor Torben Poulsen, Aalborghus Gymnasium Rektor Mads Peter Villadsen, Rosborg Gymnasium Projektgruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, projektleder Lektor Per Brønserud, Sct. Knuds Gymnasium Lektor Merete Johansen, Nærum Gymnasium Lektor Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium Lektor Erik Pawlik, Rysensteen Gymnasium Lektor Anne Winther Petersen, Himmelev Gymnasium Forord Danske Science Gymnasier (DASG) er et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag. Skoler, der optages i netværket, skal have som målsætning at ville bidrage til den fagligt pædagogiske udvikling af matematik og de naturvidenskabelige fag og være villige til at stille lærerressourcer til rådighed herfor. DASG blev etableret i foråret 2006 med økonomisk støtte fra Lundbeckfonden. Interessen for at deltage var overvældende, men af såvel økonomiske som organisatoriske grunde så projektledelsen sig nødsaget til at begrænse antallet af deltagere det første år til 25 skoler. Bevillingen fra Lundbeckfonden ophørte med udgangen af 2009, og på det tidspunkt var antallet af deltagende skoler udvidet til 39. Styregruppen besluttede i foråret 2010 at indbyde alle almene og tekniske gymnasieskoler til at være med i Danske Science Gymnasier fra og med skoleåret Denne rapport beskriver aktiviteterne i skoleåret , som er netværkets sjette år. Carl P. Knudsen

3 Projektledelsens rapport for Danske Science Gymnasier har i dag 83 almene og tekniske gymnasier fra hele landet som medlemmer 1. Netværkets hovedaktivitet i skoleåret har været udviklings- og efteruddannelsesprojekterne: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske tavler et stærkt værktøj Moodle JiTT Fra nano til mega nanoteknologi i samarbejde med Haldor Topsøe Matematik, fysik og kemi i flerfaglig sammenhæng Autentisk bioteknologi bioteknologi i samarbejde med Chr. Hansen Planteforskning besøg hos Bayer CropScience AG i Monheim, Tyskland Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (pilotprojekt) Det samlede deltagerantal har været ca Region Hovedstaden har bevilget et betydeligt beløb til 25 af regionens gymnasieskoler, som deltager i de fire førstnævnte udviklingsprojektet under den fælles projekttitel Ambitiøs IT i matematik og naturvidenskabelige fag. Styregruppen har holdt 4 møder i løbet af året. Hovedopgaverne har været: Samarbejde med andre aktører og projekter Nye udviklingsprojekter Projektgruppen har holdt 5 møder i løbet af året. En væsentlig del af aktiviteten er foregået inden for de enkelte udviklingsprojekter. Hovedopgaverne har været: Gennemførelse af kursusprogram Opsamling, bearbejdning og formidling af resultater Evaluering Planlægning af næste års kursusprogram Der er gennemført et omfattende kursus- og mødeprogram for deltagerne i løbet af året 2. I skoleåret udbydes udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Fagenes identitet, metoder og vidensformer i de naturvidenskabelige fag og matematik Matematik, IT og fagdidaktik Dataopsamling og databehandling (D&D) 1 Se deltagerlisten i Bilag 1 2 Se projektets hjemmeside 3

4 Moodle/JiTT (kun fortsættere) Fra nano til mega nanoteknologi i samarbejde med Haldor Topsøe Autentisk bioteknologi bioteknologi i samarbejde med Chr. Hansen Planteforskning besøg hos Bayer CropScience AG i Monheim, Tyskland På grund af det forventede store antal deltagere har DASG oprettet en særlig tilmeldingsside 3. DASG har påtaget sig at forestå tilrettelæggelse og gennemførelse af efteruddannelsen i bioteknologi samt vidensdeling og formidling af resultater. Undervisningsministeriet har givet en bevilling på kr. til udvikling af kurserne. Desuden har Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland stillet meget betydelige midler til rådighed for gennemførelse af efteruddannelsen. Efteruddannelseskurserne 4 udbydes ved Århus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU), Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Der udbydes et efteruddannelsesprogram bestående af fire kurser: Biostrukturkemi (ved AU) Bioteknologiske modelsystemer (ved SDU) Biostruktur og biofunktion (ved KU) Bioinformatik (ved DTU) De enkelte kurser varer 3 dage og har deltagere. Det er ikke et krav for at undervise i bioteknologi, at man har gennemgået efteruddannelsen, men lærere, der underviser i bioteknologi, har fortrinsret til optagelse på kurserne. Det forventes, at ca. 250 lærere gennemfører efteruddannelsesprogrammet. Desuden tilbydes to efteruddannelseskurser for fysik- og matematiklærere, som underviser på bioteknologi-studieretningen: Fysikken i biologien (ved SDU) Bioinformatik for matematiklærere (ved DTU) Efteruddannelsesprogrammet i bioteknologi forventes afsluttet med udgangen af Alle kurserne har været udbudt i tre runder, og på baggrund af tilmeldingerne til den sidste runde skønnes det, at det det store behov nu er dækket. Sammenfattende har DASG opnået en betydelig synlighed i undervisningsverdenen, interessen for at deltage i netværket er overordentlig stor, og udviklingsprojekterne forløber tilfredsstillende. Projektledelsen har således grund til at se tilbage på aktiviteten i det forløbne år med tilfredshed. Carl P. Knudsen 3 Se 4 Se 4

5 IT i matematikundervisningen 43 kolleger fra 22 almene gymnasier og 1 teknisk gymnasium har deltaget i årets projekt. Der har været afholdt 2 internatskurser med hhv. 2 og 1 overnatninger. På begge kurser var det intentionen, at der både skulle være nogle faglige oplæg og god tid til kursisternes selvstændige arbejde i grupper. Formålet var, at deltagerne skulle blive inspireret af faglige oplæg, og at de ved årets slutning skulle have udviklet, afprøvet og udvekslet materialer. Tidligere har der i DASG-projekter været stort fokus på matematikprogrammerne (CAS). På de fleste skoler er disse nu en naturlig del af matematikundervisningen. Derfor har de faglige oplæg på dette års kurser fokuseret mere på anden brug af IT og på didaktiske overvejelser. Jes Sixtus Jørgensen fra Espergærde Gymnasium viste i sit oplæg eksempler på elevaktiverende undervisning med Screen-casts og med Smart-Pen. Bjørn Felsager fra Midtsjællands gymnasieskoler holdt oplæg om opbygning af stokastiske modeller. Desuden har det altid været et mål for projektet at få kontakt til universiteternes matematikdidaktiske miljøer, og i år var der et oplæg fra Morten Misfeldt med titlen Et bud på en it didaktik for matematik. Meget af gruppearbejdet handlede om at udarbejde undervisningsmaterialer med IT - og her fylder matematikprogrammerne stadig meget. Der var i løbet af kurserne en hel del eksempler på brug af programmerne nspire, Maple og GeoGebra. Men på årets kurser var der også et større fokus på andre muligheder for inddragelse af IT. Mange af kursusdeltagerne holdt små oplæg med eksempler fra deres egen undervisning. Her kan nævnes arbejde med programmet Prezi. Flere fortalte om deres arbejde med netbaserede opgaver, f.eks. Moodle, fra Kahns Academy, eller med programmet Socrative. Der blev også vist en del eksempler på utraditionelle matematikafleveringer i form af små film udarbejdet i Screen-O-Matic eller Jing. Evalueringerne fra de deltagende kolleger viser, at der er tilfredshed med kursusformen. Mange pointerer det gode i, at der er megen tid til gruppearbejde, og det er inspirerende at samarbejde med kolleger på tværs af skoler. Den gensidige inspiration fra kurserne har dannet baggrund for, at deltagerne efterfølgende har undervist kolleger på egne skoler. På kurserne har man været glade for på forhånd at kunne vælge sig ind på grupper, der passede til ens egne ønsker. Et par deltagere har nævnt, at man måske kunne udbygge dette til næste år, så der lægges op til lidt forberedelse hjemmefra. Den megen tid til gruppearbejdet har gjort, at deltagerne er kommet i dybden med det, de har arbejdet med. Flere har i deres evalueringer fremhævet, at de herved har lært nye kolleger rigtigt godt at kende, og at de som en sidegevinst har fået opbygget et lille netværk, som de efterfølgende har brugt ved det videre arbejde. Deltagerne har overvejende været meget glade for kursusstedet. Dog har det været frustrerende med den dårlige netadgang på Brogården. Der skal være bedre forhold næste år, hvis ikke vi er nødt til at vælge et andet kursussted. 5

6 Kollegerne anbefaler, at næste års kurser fortsætter under samme form. Det er vigtigt, at der er enkelte faglige oplæg, vi er sammen om; men det er lige så vigtigt, at der igen er god tid til gruppearbejdet og til netværksdannelsen. Der er et ønske om, at der næste år skal fokuseres på elektronisk retning af matematikopgaver, og det er allerede planlagt. Der er også forslag om, at næste års evaluering, årsrapport og undervisningsmaterialer skal afleveres tidligere, da den nuværende frist i maj ligger på et for travlt tidspunkt. Der er tilfredshed med formen med henholdsvis 2 og 1 overnatning; men man kunne med fordel se på, om kurserne kunne starte lidt tidligere på dagen og/ eller slutte lidt senere, så der blev en bedre udnyttelse af tiden. Alt i alt er der meldt tilbage, at der stadig er brug for et kursus af denne form, og mange af dette års deltagere har ønsket også at deltage næste år. Anne Winther Petersen Dataopsamling og databehandling - D&D Der var 33 deltagere fra 18 gymnasier, som fordelte sig fagligt med 13 med matematik, 22 med fysik, 9 med biologi, 7 med kemi, 3 med naturgeografi og 5 med andre fag. Kurserne havde fokus på at afprøve og udvikle en række eksperimenter, hvor forskellige datasensorer var i brug. Også databehandlingen var i fokus, og de fleste havde et stort behov for at få styrket og udviklet deres kompetence i denne disciplin. Der var både fokus på at øve sig i D&D og på at udvikle nyt materiale. Disse fagligt blandede D&D kurser har styrket samarbejde mellem de forskellige naturvidenskabelige fag på mange gymnasier. Mange steder laves der af kursusdeltagerne opfølgning hjemme på deres gymnasium i form af lokale kurser i D&D. Der blev givet oplæg af Preben Veber (Favrskov Gymnasium), Poul Elmelund, Jens Bang-Jensen og Per Brønserud (alle fra Sct. Knuds Gymnasium) gav forskellige oplæg. Men på begge kurser blev den meste tid brugt til arbejde i laboratoriet og til at arbejde med databehandlingsopgaver. I slutningen af kurserne præsenterede kursisterne deres arbejde for hinanden. En del af dette er ved at blive samlet i en database sammen med kursusmaterialet. Evalueringen viste generelt stor tilfredshed med kursusdagene. Her et lille uddrag: Godt at Preben var med (bi, ng), lidt for fysiktungt, dog godt at komme sammen med andre faggrupper Efterlyser mere lav praktisk og generel IT - gennemgang Godt, tværfagligt godt, godt at få lov til at arbejde selv med eksperimenter Spændende som fysiklærer at høre om biologiske forsøg. Gerne penge med til udstyr Kommer gerne igen (ung fysiklærer), træt om aftenen, flerfagligt godt Spændende foredrag, masser af gode ideer (overflødighedshorn), afgjort godt med tværfaglighed Lidt for domineret af fysik, godt kursus, gerne flere ng-lærere 6

7 Godt kursus, men krævende aftenforedrag Bedst med tværfaglige kurser, fint materiale Kanon foredraget meget relevant, flere ideer til tværfagligt samarbejde i AT og SRP Min egen delkonklusion er, at der på det næste kursus skal være støtte til biologi og naturgeografi det meste af tiden. Per Brønserud E-tavler et stærkt værktøj i undervisningen I de seneste år har de fleste skoler i elektroniske tavler. Ud over at kunne fungere som en mere traditionel tavle giver de elektroniske brugerne mange muligheder for at bruge tavlen som et interaktivt redskab. Tavlerne giver lærerne nogle helt unikke muligheder for i sin forberedelsesfase at inddrage eksempelvis internettet, lave interaktive opgaver, lade eleverne føle på faget m.m. Fra indbydelsen: I projektet vil der blive lagt vægt på den mangesidige brug af e-tavlerne i de naturvidenskabelige fag, dvs. både den daglige teoretiske undervisning og den eksperimentelle side. I de naturvidenskabelige fag kommer de elektroniske tavlers styrke til sin ret under behandling af eksperimentelle resultater og opgaveløsning. En af fordelene her er muligheden for at bladre i de mange tavle-opslag. Der har i år deltaget 38 lærere fra i alt 15 forskellige gymnasier i E-tavlekursus-pakken. Da der er en del forskellige tavletyper på markedet, valgte vi at køre to sæt kursusdage en gruppe med Smartboards og en anden med ActiveInspire som væsentligst tavletype, men med plads til de andre tavletyper. Mange skoler havde installeret tavlerne i ferien før kursusstart, hvilket i høj grad har motiveret deltagerne til hurtigt at komme i gang og til at udvise stor lyst til at fremvise egne forløb ved såvel anden som tredje kursusdagsrunde. Der har været dynamik i kurserne med udveksling af gode ideer, tricks, ressourcer og mange undervisningsforløb. Materialet er uploadet på Skolekom-konferencen og vil senere blive overført til DASGhjemmesiden for derigennem at videndele mest muligt. Deltagerne er især blevet opfordret til at videndele ressourcer, som de enten selv har tegnet og bearbejdet eller ressourcer, hvor der er clearet med hensyn til copyright. En anden vigtig del af kurserne har været diskussion af de didaktiske udfordringer, som de elektroniske tavler skaber: De elektroniske tavler stiller større didaktiske krav til interaktiv undervisning, hvor elevmedejerskab til tavlebrugen er vigtig, ellers er der risiko for at eleverne ikke selv er aktive medspillere og blot afventer, at dagens tavlebilleder uploades. 7

8 Fremover vil skolerne selv skulle videndele omkring E-tavler, hvorfor der ikke vil blive afholdt kurser i brugen af E-tavler. Birgit Sandermann Justesen Moodle-JiTT I dette projekt har deltagerne inddraget Moodle, en netbaseret elektronisk læringsplatform, i deres undervisning i matematik og de naturvidenskabelige fag. Det har været projektets mål, at introducere nye brugere til Moodle og at give både nye og erfarne brugere mulighed for erfaringsudveksling, dels ved at mødes, dels ved at udveksle tips og tricks via en Skolekom-konference. Hver af de deltagende skoler har derfor haft adgang til en Moodle-server hostet af UNI-C. Der deltog 36 lærere med fagene matematik, fysik, biologi og naturgeografi fra 20 gymnasier. Der blev gennemført et begynderkursus af 4 dages varighed fordelt med 2 dage i september, 1 dag i november og 1 dag i marts og et fortsætterseminar af 1 dages varighed i september. Begynderkurset lagde ud med en præsentation af Moodle-platformen og hjælp til udformning af de første simple og lidt mindre simple interaktive opgaver. På det første opfølgningskursus var der dels mulighed for at lære flere opgavetyper, dels mulighed for erfaringsudveksling og hjælp til de ting, der havde drillet siden sidst. Samtidigt var der kursus for lokaladministratorer. Den sidste kursusdag blev brugt til at introducere endnu et par af Moodles mange muligheder for styrede interaktive undervisningspas og på at repetere de ikke helt nemme måder, der findes, når Moodle-materialet skal deles med andre. Fortsætterne brugte fortrinsvis tiden til at få løst opståede problemer og udveksle didaktiske ideer. Deltagerne havde fra projektets start adgang til de opgavesamlinger, der var udviklet de foregående år. Deltagerne har undervejs oploadet Moodle-opgaver og andet undervisningsmateriale til gensidig inspiration, dels på den tilknyttede Skolekom-konference, dels på en fælles Moodle-server. Skolekom-konferencen er desuden blevet brugt til at få løst tekniske problemer. Som afrunding af årets projekt lægges det materiale, der er udviklet i årets løb, sammen med de opgavesamlinger, der var til rådighed ved projektets start, således at alle deltagerne har en større opgavesamling til rådighed ved starten af det kommende skoleår. Arbejdet med Moodle er tidskrævende og kræver sans for struktur, og man er som begynder glad for, at der allerede findes opgaver. Platformen er til gengæld så fleksibel, at Moodle nu bliver anvendt i ikke-naturvidenskabelige fag på flere af de skoler, der har været med i de foregående år. Merete Johansen 8

9 Matematik, fysik og kemi i flerfaglig sammenhæng Der var 16 deltagere fra 11 gymnasier, som fordelte sig med faglige kompetencer: ma(10), fy(6), ke(5) og andet(14). De blev afholdt 4 kursusdage på Sct. Knuds Gymnasium. Kurset havde især fokus på at udvikle tværfaglige forløb mellem de tre fag, men også andre fag var i spil - f.eks. biologi og samfundsfag. Som inspiration var Birger Rhe Hansen (tidligere afdelingsingeniør på Teknikafdelingen ved Hærens Artilleriskole i Varde) inviteret til at give et oplæg om Kanonens historie og moderne artilleri, og der blev i forlængelse heraf arbejdet med både ydre og indre ballistik. Dette blev suppleret med et oplæg af Per Brønserud om, hvordan der kunne arbejdes med dette emne inden for fysik og matematik ved at simulere ballistikberegningerne med FPro. Der blev desuden især givet om oplæg om eksperimentelle muligheder, og mange kursister brugte meget tid på at arbejde med eksperimenter: Per Brønserud (Sct. Knuds Gymnasium) gav diverse fysik og mat oplæg (teoretisk og eksperimentelt) Poul Elmelund (Sct. Knuds gymnasium) gav oplæg om kemi Finn Mølgaard Poulsen (Rysensteen Gymnasium): Underholdning i Bohrs atommodel Torben Hviid (Marselisborg Gymnasium): Om et Danisco projekt med biologi, fysik og kemi Per Brønserud: AT1 i matematik/fysik og idræt Mere end halvdelen af tiden blev der arbejdet med mange emner, som kursisterne præsenterede for hinanden. En del af dette er ved at blive samlet i en database sammen med kursusmaterialet. Evalueringen viste generelt tilfredshed med kursusdagene. Et lille udpluk: Fint oplæg om ballistik, passende blanding ag oplæg og selvstændigt arbejde Gode inspirerende foredrag, bl.a. et glimrende foredrag om reaktionskinetik i kemi ved Poul Elmelund En velfungerende idé at samle naturvidenskabelige fag i samme kursus Fint, rart med god tid til at lave forsøg og videreudvikle produkter. Oplæg af passende længde Mange gode forslag til eksperimentelt arbejde. Specielt aftenforedraget var godt, her var tværfaglighed Rigtigt godt at være flere fra samme skole, så man kan lave et forløb, som faktisk kan bruges i undervisningen med det samme DASG en rigtig god idé Alle på nær 2 mente, at dette tværfaglige kursus bør fortsætte i DASG-regi. Der er ikke andre kursusudbydere, som laver denne type kursus. Per Brønserud 9

10 Fra nano til mega nanoteknologi i samarbejde med Haldor Topsøe Der er afholdt et ét-dags kursus hos Haldor Topsøe A/S i efteråret I dette skoleår deltog 16 lærere fra 10 gymnasier (stx og htx). På kurset blev deltagerne præsenteret for skitser til undervisningsforløb om pakning af en reaktor med katalysator, brug af elektronmikroskoper samt vist undervisningsmaterialer fra CASE (Catalysis for sustainable energy), DTU og Haldor Topsøe. Kursusdeltagerne kommenterede og kom med forslag til forbedringer af materialet, og filerne med undervisningsmaterialet er placeret i projektets Skolekom-konference. De tre cases blev præsenteret af: Kim Johannsen, Haldor Topsøe Anne Hansen, CASE, DTU Projektet er ikke evalueret. Der er af de deltagende lærere rejst kritik af, at det udleverede materiale fra Haldor Topsøe A/S alene må udleveres som låste pdf-filer. Projektledelsen har diskuteret dette med Haldor Topsøe, men det er en firmabeslutning. Der planlægges med at afholde et kursus hos Haldor Topsøe i efteråret Erik Pawlik Autentisk bioteknologi i samarbejde med Chr. Hansen En vigtig del af undervisningen i bioteknologi og de fleste andre fag i stx og htx er at vise fagets brug uden for undervisningsverdenen ved eksempelvis at skabe kontakter til virksomheder og give lærere og elever bedre indsigt i den forskning og forsøg, der udføres på virksomhed. Fra indbydelsen: Målet med pilotprojektet er at afprøve og færdiggøre undervisningsmateriale til eksperimentel bioteknologi og ruste lærerne, så de kan give eleverne et indtryk af, hvad der foregår i en forskningsbaseret bioteknologi-virksomhed. Undervisningsmaterialet skal dække ca timers undervisning. Samarbejde med Chr. Hansen er en integreret del af projektet. Der blev i september afholdt to én-dages lærerkurser hos Chr. Hansen i Hørsholm. Der deltog 12 lærere på hver kursusdag. Desværre var der ikke plads til alle, der havde ønsket at deltage, hvorfor det allerede fra start var ønsket, at samarbejde kunne fortsætte. På kurserne blev der fremstillet yoghurt med forskellige bakteriestammer og ved hjælp af dataopsamling blev processerne fulgt. Desuden blev der afprøvet forskellige sterilteknikker som 10

11 agarstøbning, udpladning mm. Ansatte fra Chr. Hansen orienterede om firmaets forskningsområder og produktudviklingen. Efterfølgende har Chr. Hansen været villig til at levere kulturer til de undervisere, der benytter forsøgene i undervisningen. Materialet, som består af materiale fra foredragene, forsøgsvejledningen og andet relevant, er uploadet på Skolekom-konferencen og vil senere blive overført til DASG-hjemmesiden for derigennem at videndele mest muligt. Også i det kommende skoleår vil der blive to kursusdage på Chr. Hansens Laboratorier med et program tilsvarende dette års. Birgit Sandermann Justesen Planteforskning - besøg hos Bayer CropScience AG i Monheim, Tyskland Dette er et nyt indsatsområde. Projektet bestod primært af et tredages besøg hos Bayers forskningsafdeling for CropScience i Monheim. 30 lærere fra 18 gymnasier og HTX-kurser deltog i oktober 2011 i et tredages besøg på Bayers forskningsafdeling i Monheim. Forskningscenteret i Monheim lige nord for Køln er kæmpestort, og det er et af verdens største forskningscentre for plantebeskyttelsesmidler. Busturen til Monheim går gennem et meget stort industriområde og bl.a. passeres flere af Bayers fabrikker på turen. I Monheim præsenterede forskere fra Bayer udvalgte forskningsområder, og deltagerne besøgte en række forskningslaboratorier og arbejdede selv med bioteknologiske analyser i laboratoriet. Laboratoriearbejdet foregik i Bayers skolelaboratorium, som stilles til rådighed for ungdomsuddannelserne i Tyskland. Normalt er personalet i skolelaboratoriet laboranter, men mens vi arbejdede i laboratoriet, var der også forskningspersonale til rådighed for at svare på spørgsmål. Jens Husby fra Bayers CropScience- afdeling i Danmark stod for de praktiske arrangementer, og Jens sørgede sammen med kolleger fra Bayer for, at turen til Monheim både blev fagligt udbytterigt samt socialt et rigtig godt arrangement, bl.a. med en guidet tur i Kølns gamle bydel. Efter besøget har deltagerne evalueret dette. Deltagerne oplyser, at deres udbytte af besøget betyder, at de i højere grad kan perspektivere dele af deres undervisning, samt at de har fået et fint indblik i hvordan en større kemisk virksomhed fungerer, og at kontakten med det autentiske forskningsmiljø var meget udbytterigt. Som konsekvens af den positive evaluering af besøget er det aftalt med Bayer, at besøget gentages i efteråret Erik Pawlik 11

12 Grøn teknologi - undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Formålet med dette pilotprojekt var at styrke en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning gennem at udvikle eksemplariske undervisningsforløb inden for det højaktuelle emne Grøn teknologi. Målet er, at eleverne arbejder med naturvidenskabelige problemstillinger i en anvendelsesorienteret sammenhæng, hvor der lægges stor vægt på en undersøgelsesbaseret tilgang. Projektet udvikles i samarbejde med Institut for Natur, Systemer og Modeller ved RUC og EUudviklingsprojektet PRIMAS ( I skoleåret 11/12 deltog 24 lærere fra 12 gymnasier. Der er afholdt to internatkurser på henholdsvis 3 og 2 dage. Alle oplæg om undersøgelsesbaseret undervisning på kurserne er afholdt af: Lektor Martin Niss, studieleder Morten Blomhøj og lektor Tinne Hoff Kjeldsen, alle RUC. Lektor Torben Lund, RUC, holdt et fagligt oplæg om farvesensibiliserede solceller og perspektiverne ved brug af solenergi. De deltagende lærere har udviklet oplæg til undervisningsforløb, der har fokus på en undersøgelsesbaseret tilgang, om følgende emner: Solceller Solenergi Programmerbart solpanel Byplanlægning Århus lavenergi Biobrændsler Stirlingmotor De udviklede projektoplæg og evaluering af afholdte forløb udgives i efteråret 2012 som et temahæfte i et samarbejde mellem RUC og DASG. Pilotprojektet er evalueret via spørgeskemaer fra PRIMAS. Resultatet af evalueringen foreligger endnu ikke. Projektet i skoleåret 2012/13: Næste skoleår planlægger vi at afholde Grøn Teknologi som flere udviklingsprojekter. Delprojekterne tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Institut for Natur, Systemer og Modeller ved RUC, Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU og Center for Scienceuddannelse ved AU samt EU-udviklingsprojektet PRIMAS ( Der samarbejdes med Risø/DTU og Dansk Energi med henblik på at sikre adgang til teknisk/videnskabelig rådgivning vedrørende bæredygtig energi. Desuden etableres kontakt til universiteter og virksomheder i forbindelse med de enkelte undervisningsforløb. Erik Pawlik 12

13 Danske Science Gymnasier BILAG 1 Region Hovedstaden Allerød Gymnasium Aurehøj Gymnasium Ballerup Tekniske Gymnasium Birkerød Gymnasium Bornholms Gymnasium Christianshavns Gymnasium Espergærde Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg Tekniske Gymnasium Frederikssund Gymnasium Gefion Gymnasium Gl. Hellerup Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Helsingør Gymnasium Herlev Gymnasium Ishøj Tekniske Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium Nordsjælland Tekniske Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre Gymnasium Ordrup Gymnasium Rungsted Gymnasium Rysensteen Gymnasium Rødovre Gymnasium Virum Gymnasium Zahles Gymnasium Øregård Gymnasium Region Sjælland Greve Gymnasium Himmelev Gymnasium Kalundborg Gymnasium Køge Gymnasium Midtsjællands Gymnasieskoler Nykøbing Katedralskole Næstved Gymnasium Odsherreds Gymnasium Roskilde Gymnasium Selandia htx Vordingborg Gymnasium Region Syddanmark Alssundgymnasiet Sønderborg EUC Syd htx Fåborg Gymnasium Grindsted Gymnasium Midtfyns Gymnasium Munkensdam Gymnasium Nordfyns Gymnasium Nyborg Gymnasium Odense Katedralskole Rosborg Gymnasium Rødkilde Gymnasium Sct. Knuds Gymnasium Svendborg Gymnasium Syddansk Erhvervsskole Tornbjerg Gymnasium Region Midtjylland Egå Gymnasium Favrskov Gymnasium Grenå Gymnasium Grenå Tekniske Gymnasium Herning Gymnasium Holstebro Gymnasium Horsens Statsskole Horsens Gymnasium Langkær Gymnasium Marselisborg Gymnasium Randers HF & VUC Risskov Gymnasium Silkeborg Gymnasium Skanderborg Gymnasium Skive Gymnasium Struer Statsgymnasium Tørring Gymnasium Viborg Gymnasium Viborg Katedralskole Aarhus Katedralskole Aarhus Statsgymnasium Aarhus Tekniske Gymnasium Region Nordjylland Brønderslev Gymnasium EUC Nord htx Frederikshavn Gymnasium Mariagerfjord Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Aars Tekniske Gymnasium 13