Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?"

Transkript

1 Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg Danmarks Naturfredningsforening i Odder og Skanderborg Vestermølle Møllelaug 29 januar 2013

2 Aarhus Universitet (Danmarks JordbrugsForskning) Foulum AU Flakkebjerg Årslev

3 Plante produkter

4 Bioethanol, biodiesel, biomasse

5 Fødevaresikkerhed en enorm global udfordring til planteproduktionen Befolkningsvækst Befolkning[milliarder] ,300 2,200 1,800 Forøget levestandard Kalorieindtag i form af dyreprotein Brazil China France Germany USA India Dyrkbart land per indbygger[m²] BNP/indbygger [1,000 USD] Afgrødeproduktionen skal fordobles for at brødføde 9 milliarder mennesker og deres husdyr i 2050 (Modificeret efter prof. Dirk Inzé, Univ. Ghent, BE and Peter Olesen, ActiFoods)

6 Klimaændring Højere temperaturer Større skift i vejret Biotisk stress: Vira Bakterier Svampe Insekter og orme Abiotisk stress: Tørke Oversvømmelse Høj saltholdighed Mineral tilgængelighed og toksicitet Reduceret udbytte Lavere produkt kvalitet

7 Klima ændring Fordobling af CO 2 niveauet ved slutningen af århundredet Forøget udbytte stivelse og sukre Forbedret vandudnyttelse Forbedret kvælstofudnyttelse Reduceret proteinkvantitet og - kvalitet Reduceret vitamin og mineralindhold

8 Thomas R. Malthus

9 Hvedeudbytter i udviklingslande,

10 Årsager til produktivitetsstigninger Agronomi (50%) Kunstvanding Gødskning Pesticider Mekanisering Planteforædling (50%) Sygdomsresistens Højere udbytte Plantearkitektur Mindre afhængighed af det omgivende miljø Udvidelse af det dyrkede areal: 100 mill ha ( )

11 Problemer afledt af Den Grønne Revolution Øget saltindhold i jorden Erosion Forurening med pesticider Forurening med næringsstoffer (N og P) Pres på de naturlige økosystemer Mere ensidig kost med dårligere ernæringsmæssige egenskaber

12 Indtil nu har det været muligt for fødevareproduktionen at holde trit med befolkningsudviklingen. Dette skyldes: Udvikling af nye plantesorter med bedre udbytte og sygdomsresistens (50%) Udvikling af bedre dyrkningsteknologi, herunder anvendelse af kunstvanding, kunstgødning og pesticider (50%) Det vil være muligt at forøge udbytterne via inddragelse af marginaljord og yderligere anvendelse af kunstvanding, gødskning og pesticider MEN: Mere af det samme vil ikke løse problemet!

13 Der er behov for en ny grøn revolution Den skal være dobbelt grøn: En Biorevolution

14 rv0706 rv0404 rv0188 rv0383 PSR540 M15185 rv0959 rv1154 rv1008 rv0979 rv1282 rv0998 rv0981 rv0037 rv1269 rv1212 rv2069 rv0935 a22taga1 rv0062 rv0152 rv0225 C145 CDO59 CDO365 Rz395_3 R3349 BCD855 FpAFPH rv1239 rv0518_2 CDO38_1_3 rv1164 M4136 rv0696_3 2 -omics, genetik og bioinformatik

15 Genetisk modificerede planter Etik Religion Risiko Globalisering Økologi Miljø Sundhed Nytteværdi Udviklingslande Multinationale selskaber Patenter

16

17

18 Vind erosion og pløje-fri dyrkning i U.S.A.

19 European Corn Borer

20 Insekt resistent Bt bomuld

21 Brookes G and Barfoot P (2011): GM crops: global socio-economic and environmental impacts Forøget nettoindkomst for GM-dyrkerne ( ) på US$ 78,4 milliarder (US$ 10,8 milliarder i 2009) Teknologiafgiften var i 2010 på US$ 5,3 milliarder Reduktion i pesticid forbruget på tons aktivt stof 17,1% reduktion i den såkaldte Environmental Impact Quotient (EIQ), som er et mål for mængden af aktivt stof, giftighed og nedbrydningshastighed Dyrkningen af GM-afgrøder har i 2010 ført til en reduktion i udledningen af CO 2 på 1,7 milliarder tons på grund af mindre kørsel i marken og 17,6 mill. tons CO 2 er blevet bundet i jorden på grund af reduceret jordbearbejdning (2010: 8.5 mill. biler i et år)) Dyrkningen af især GM-bomuld har ført til forøget indtjening i udviklingslandene og har haft positive effekter på landarbejdernes sundhed.

22 Pipeline 2. Gen. Insekt- og herbicidresistens Tørketolerant majs, sojabønner og bomuld Majs og sojabønner med bedre kvælstofudnyttelse Monsanto: Forskning og udvikling Gen identifikation Proof of concept Fase 2 Fase 3 Fase 4 Commitment Fordobling af udbyttet i core crops 2030 Fodermajs og sojabønner med balanceret proteinsammensætning Tørkeresistent hvede Sojabønner med olier der giver færre transfedtsyrer Sojabønner der laver omega-3 fedtsyrer

23 Pyramidisering af GM egenskaber Special egenskaber Bedre biomasse egenskaber Bedre ernæringsmæssige egenskaber Bedre næringsstofudnyttelse Herbicid resistens Abiotisk stress Biotisk stress

24 Fosfatudnyttelse Proteinindhold og udbytte Aminosyresammensætning Bagekvalitet i byg Fordøjelsen af cellevægge Fordøjelse af stivelse Mineralindhold Gulrustresistens Effekt af forøget CO 2 på mineralindhold og proteinsammensætning

25 Omkostninger ved udvikling af en GM sort Kilde: Plantekongres 2010

26 Tak for opmærksomheden

27 Transgenese Alle gener i alle organismer Samme art Konventionel forædling Genetisk modifikation Ny sort Ny sort

28 Cisgenese Alle gener i alle organismer Samme art Konvention forædling Genetisk modifikation Ny sort Ny sort

29 I would not kind eating bread from flour modified with genes from: (Miele, Lassen and Sandøe In preparation) The cereal itself Genes from a closely related plant Genes from a bacterium Genes from an animal Genes from humans % 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Completely agree Partially agree Neither/nor Partly disagree Completely disagree

30 Prisudviklingen på landbrugsvarer World Agriculture: towards 2015/2030 (2002)

31 Dyrkningsareal 2000: 1.6 milliarder ha. Dyrkningsareal 2030: 13% stigning (3.75 mill ha/år) World Agriculture: towards 2015/2030 (2002)

32 Kritisk grænse ved 40% udnyttelse Store regionale forskelle World Agriculture: towards 2015/2030 (2002)

33 World Agriculture: towards 2015/2030 (2002)

34 World Agriculture: towards 2015/2030 (2002) Der skal produceres 1 milliard tons mere korn per år i 2030 end i 2000

Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO

Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse GMO Konference, 12 april, 2011 Jordbrugets

Læs mere

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Bioteknologi - status og fremtid PLANTEAVL

Bioteknologi - status og fremtid PLANTEAVL Bioteknologi - status og fremtid Efterårskonference PLANTEAVL 2002 Hotel Nyborg Strand 24 september, Mødeledere: Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter og Preben Bach Holm, Planteavlens udfordringer

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Bioteknologi visioner og muligheder

Bioteknologi visioner og muligheder Bioteknologi visioner og muligheder Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteavlen står i dag over for en række store udfordringer.

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID Nye Perspektiver i Planteforædlingen Asbjørn Børsting, formand CID Feeding the Future 16 26.9.2016 World Bank: Future of food (forside) Klimaforandringerne vil i 2050 reducere udbytterne i mange lande

Læs mere

Udviklingen af GMO-afgrøder i verden. Svend Pedersen 26. februar 2008

Udviklingen af GMO-afgrøder i verden. Svend Pedersen 26. februar 2008 Udviklingen af GMO-afgrøder i verden Svend Pedersen 26. februar 2008 1 Udviklingen af GMO-afgrøder: 1. Arealer 2. Egenskaber 3. Godkendelser - Markedsføring i EU - Forsøgsudsætning i DK 2 Globale areal

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/ Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Dyrkningsafstande og sameksistens

Dyrkningsafstande og sameksistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 34 Offentligt Dyrkningsafstande og sameksistens Preben Bach Holm Institut for Genetik og Bioteknologi Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Risiko for udvikling a f resistens mod glyphosa t

Risiko for udvikling a f resistens mod glyphosa t Risiko for udvikling a f resistens mod glyphosa t Solvejg K. Ma thia ssen G lyphosa t århundredets herbicid Mest anvendte herbicid i verden (130 lande, global omsæ tning 600.000 t) Bredt ukrudtsspektrum

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering

Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 393 Offentligt Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Til Fødevarestyrelsen Kontoret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Korn. Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi. Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening

Korn. Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi. Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening Korn Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening 2. - 3. november 2006 Hotel Frederik d. II Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Fald i produktionen af hvede på verdensplan Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer

Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Fakta om GMO Hvad er GMO? Genmodificerede organismer

Fakta om GMO Hvad er GMO? Genmodificerede organismer Fakta om GMO Hvad er GMO? Genmodificerede organismer GMO konference 12.april 2011 Dias 1 Den vilde form af havekål (Brassica oleracea) er nu meget sjælden, men findes dog stadig I Sydeuropa. Original Den

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger har PowerPoint blokeret automatisk hentning af billedet. Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet Jonathan

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Klimaforandring og svampe som meldug

Klimaforandring og svampe som meldug Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer

Læs mere

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere